Midtbyforbindelsen i Horsens. Dommerbetænkning

Transkript

1 Midtbyforbindelsen i Horsens Dommerbetænkning Indbudt projektkonkurrence, 2009

2

3 Forord Hermed præsenteres resultatet af den indbudte arkitektkonkurrence om Midtbyforbindelsen i Horsens, som Horsens Kommune udskrev i juni Med konkurrencen har kommunen fået fem vidt forskellige forslag til, hvordan midtbyen kan udvikles til en sammenhængende, attraktiv og levende by. Det har været en spændende proces for dommerkomiteen at gennemgå hvert enkelt projekt og diskutere dem på tværs af hinanden. Forslagene afspejler, at det har været en kompleks udfordring, forslagsstillerne har stået overfor og navnlig den udfordring, som ligger i at forstå Horsens identitet og udviklingspotentiale, har været drøftet meget i de enkelte forslag. De fem forslag er udpræget forskellige med hensyn til den overordnede helhedsplan og vægtning af de enkelte delbesvarelser og analyser og har dermed skabt et godt grundlag for en bred diskussion. Det har været dommerkomiteens opgave at finde et vinderprojekt, der på overbevisende måde har løst en helheds- og udviklingsplan for midtbyen, så byen på bedst kvalificerede måde kan fortsætte den positive udvikling, som byen allerede er inde i og fastholde det høje ambitionsniveau. På det afsluttende betænkningsmøde den 9. december besluttede man i enighed at udpege forslag 3/26865 som vinder af konkurrencen. Sign. Dommerkomiteen, Horsens den 9. december 2009 Jan Trøjborg Hans Bang Hansen Bjarne Sørensen Ole Pilgaard Andersen Jytte Holm Jørgen Bang Peter Dahl Hanne Bat Finke

4 Forslagene som helhed Konkurrenceprogrammet beder om en ambitiøs besvarelse af Horsens midtbys muligheder for at udvikle sig med en attraktiv bymidte over de næste tiår. Forslagsstillerne har skullet forholde sig til trafikale løsninger, bylivsundersøgelser og bygningskulturel arv som udgangspunkt og grundlag for at frembringe en bæredygtig helhedsplan med supplerende skitsering af to byrum som en understøtning af helhedsplanens indhold. Overordnet skal det bemærkes, at forslagene 1/24506 og 3/26865 adskiller sig ved meget omfattende skriftlige materialer modsat de øvrige tre forslag, der mere kortfattet og let tilgængeligt beskriver deres helhedsplaners indhold. Det er ikke altid mængden af ord, der kvalificerer et konkurrenceforslag, og især forslag 1/24506 synes meget svært tilgængeligt i sin fremstillingsform. Det trafikale udgangspunkt spiller en afgørende rolle for udviklingen af midtbyens karakter, og det har været en væsentlig parameter i bedømmelsen at sammenholde de enkelte projekters trafikale modeller ift. til de byrumskvaliteter, der er søgt opnået og vist. De trafikale løsningsforslag spænder fra en total fredning af midtbyen til en mere pragmatisk tilgang, hvor eksisterende gader omprofileres til sivegader på fodgængernes præmisser, og hvor tilstedeværelsen af trafik ikke ses som en hindring for udvikling af bylivet. Forslag 3/26865 adskiller sig fra de øvrige ved at introducere en etapevis omlægning af cityringen, der på sigt skal udformes som grøn by-boulevard bag om banegården, med otte større p-huse jævnt fordelt langs ringen. Forslag 3/26865 og 5/18881 foreslår begge en forlægning af Niels Gyldings Gades østlige ende samt videreførelse af havneløbet ind på Åboulevarden i forslag 5/18881 som et langstrakt kanalforløb, der skal skabe en ny havn. Forslag 5/18881 er det eneste forslag, der anviser en indre cityring fra Løvenørnsgade-Rådhustorvet-Åboulevarden med den argumentation, at det vil lette fremkommeligheden til byen og koncentrere bylivet omkring Søndergade. Dommerkomiteen vurderer en forlægning af Niels Gyldings Gades østlige ende som en god mulighed for at opnå et bedre sluttet byrum og etablering af en bedre og mere logisk sammenhæng mellem by og havn. Trafikkens totale afskæring fra bymidten har været drøftet undervejs og en sivemulighed på de bløde trafikanters præmisser er et bedre alternativ flere steder, end helt at udelukke trafikken. De enkelte forslag gør bymidtens udvikling afhængig af den trafikale omlægning på forskellig vis, hvor en etapevis omlægning i takt med de udbygningsmæssige indsatser synes at være den bedste strategi, der kan optage forandringer fleksibelt over tid. Forslag 3/26865 baserer udviklingen af midtbyen på dette tankesæt. Hvor Jessensgade i alle forslag er udnævnt til gågade, er Kongensgade i de fem forslag vist i forskellige udgaver: som parkstrøg, neddroslet køregade, busgade, cykel/løbesti og gågade med forskellige aktiviteter afhængigt af de respektive forslags øvrige trafikløsninger. Dommerkomiteen er ikke overbevist om, at en total fredning af Kongensgade for biler er hensigtsmæssig. Behandlingen af Vitus Berings Plads i samspil med Vitus Bering Parken som overgangsled til gågadesystemet er i alle forslag vist med en sivemulighed på tværs af pladsen i forslag 3/26865 som bus/cykelgade på sigt. Dommerkomiteen vurderer, at en fuldstændig afskæring af trafikken på tværs af Vitus Berings Plads ikke er at foretrække, da det er opfattelsen, at trafikken vil bryde sammen, hvis denne passage ikke er mulig. Forslagene opererer på alternativ vis med forbindelserne øst-vest for de bløde trafikanter, hvor cyklister både indpasses med rute gennem Rådhustorvet og Søndergade og sikre cykelveje i Søndergade inden for cityringen.

5 Midtbyen Konkurrenceområde for helhedsplan Banegårdsområdet, bymidten og inderhavnen kaldes herefter under et for Midtbyen 2 byrumsforløb konkurrencefelt A og B Banegården A Bymidten B Inderhavn

6 Dommerkomiteen vurderer, at det er muligt at tillade cyklismen tidsreguleret, som det findes i f.eks. Odense. Derudover introduceres bycykelstrategi i forslag 2/10101 og 3/26865, hvor sidstnævnte som det eneste forslag viser en reel østvestgående stiforbindelse i det grønne strøg Dalstrøget syd for rådhuset, som virker som en logisk rekreativ forbindelse. Forslag 3/26865 viser endvidere et helt system af hemmelige stier gennem gårdrummene i midtbyen, der skal supplere med oplevelser af en anden rumlig og indholdsmæssig karakter end selve gågadenettet. En sympatisk løsning, da denne myretue vil kunne bidrage med et fornyet byliv, hvor alternative værksteder og kulturfora kan spire. Konkurrencens ønske om en bybygningsstrategi er relativt svagt belyst i flere af besvarelserne, hvor konkurrenceprogrammets egne ønsker mere eller mindre er gjort til afskrevne intentioner i forslagene, og hvor der kun sporadisk er redegjort for arkitektonisk kvalitet og relationen til den eksisterende bygningsmasse. Forslag 1/24506 og 3/26865 skiller sig markant ud på dette punkt, og især forslag 3/26865 skal fremhæves for en detaljeret og præcis strategi for fortætning og bybygning. Forslaget anviser en nytænkning ved at tilføre nye boligenheder i gårdmiljøerne, som tænkes inddraget som halvoffentlige rum, der kan invitere til kulturelle formål og oplevelser som tilskud til Søndergades handelsliv. Forslag 3/26865 løser den rumlige uklarhed på Vitus Berings Plads med placeringen af et uddannelsesbyggeri, der strammer gaderummet op og danner overgang til gågadesystemet, på den mest overbevisende måde. Udbygningen langs Niels Gyldings Gade antager i alle forslag mest form som større bygningsenheder, der danner ryg mod trafikstøjen og spiller op til erhvervene på sydsiden af cityringen, hvilket dommerkomiteen har bifaldet. Forslagene arbejder med begrebet byidentitet på forskellige niveauer. Nogle forslag opdeler midtbyen i kvarterer med hver deres forskellige potentialer og fremtidigt indhold, hvor andre fokuserer mere på selve den fysiske fremtoning af bevægelsen mellem stationen og havneområdet, som er særligt vægtet i forslag 2/10101, 4/35873 og 5/ Dommerkomiteen har bifaldet forslag, der differentierer imellem de enkelte områders indhold og udtryk og tror på, at oplevelsen af byen vil vinde i mangfoldighed frem for pænhed. Forslag 3/26865 adskiller sig på dette punkt afgørende fra de øvrige ved at anvise en meget overbevisende og indlevet udviklingsstrategi over tid og med inddragelse af Horsens-potentialet både gennem fysisk omdannelse og demokratisk proces. Vand som tema spiller i fire af forslagene en stor rolle dog behandlet på ganske forskellige niveauer fra overordnede landskabelige strukturelle greb, som i forslag 3/26865 og 5/18881, til mere installationsprægede indslag som en bærende designstrategi, vist i forslag 2/ Umiddelbart vurderer dommerkomiteen ikke installationseksemplet som en langsigtet, holdbar idé for byens identitet, men bifalder i højere grad forslag, der tænker vandet inddraget som enten en udnyttelse af overfladevand eller som et landskabeligt træk der nyfortolker den tørlagte Bygholm Å. Forslag 4/35873 har dommerkomiteen set som et forfriskende pust af nytænkning af byens baggaderum, der inddrages som et aktivt bevægelsesstrøg som en reel indtagelse af byen til andet end et kommercielt indhold og uden at forfalde til pænhed. Bevægelsesstrøgets evne som en bærende strategi for Horsens over tid forekommer dog ikke realistisk og understøttes ikke overbevisende af resten af besvarelsen. Der er i alle forslag en søgen efter at tildele byen attraktive, aktive og oplevelsesrige byrum, og effekten af de forskellige forslags løsningsstrategier er blevet diskuteret som en vigtig parameter for byens fremtidige udvikling. Ved at fortætte midtbyen med attraktive boliger og tilbud for unge og børnefamilier og derigennem tilføre byen en kritisk masse, synes at være afgørende for udviklingen af midtbyen som et levende centrum, hvilket står stærkest argumenteret i forslag 3/ Tilførsel af grønne strukturer udtrykkes både som gennemgående træplantnings-principper langs vejene, diagrammatiske/grafiske grønne linjer og mere indlevede grønne byrumsprojekter, hvor tilstedeværelsen af poetisk indhold vokser proportionalt med

7 graden af indlevelse som meget ærligt illustreret i forslag 2/10101 og 5/ Forslag 5/18881 omdanner området fra banen til Vitus Bering Parken og Vitus Berings Plads til én stor bypark, der ikke synes realiserbar eller som den rette fortolkning af byens identitet på stedet. Vitus Bering Parken foreslås af alle forslagstillere åbnet op mod omgivelserne og gjort mere brugsvenlig, hvor den centrale ellipse er bevaret som en reminiscens. Dommerkomiteen bifalder en nyfortolkning af parken. C. Th. Sørensen, der har udformet parken, udtrykte allerede i 1975 i bogen Haver tanker og arbejder sin bekymring i forhold til, at byens tabere benyttede parken. Dommerkomiteen henstiller dog til, at Horsens ved en renovering og nyfortolkning af parken udviser stor kritisk sans og forholder sig ambitiøst til den landskabsarkitektfaglige opgave. Alle fem forslag har tilsammen bidraget konstruktivt til opgavens løsning, og besvarelserne rummer et godt udgangspunkt for det videre arbejde med mange delaspekter ved helhedsplanen. Dommerkomiteen har lagt vægt på, at Horsens ambitioner for fremtiden skal afspejles i en ambitiøs planlægning på forkant med udviklingen. Ét forslag skiller sig ud ved en ambitiøs helhedsplanlægning og procesforståelse, nemlig forslag 3/26865, der af en enig dommerkomite udpeges som vinder af konkurrencen, hvor de bemærkninger, der fremgår af den efterfølgende gennemgang, bør indarbejdes i det videre arbejde. Fugholm passage

8 Forslag 3/26865 Udpeget som vinderforslag Forslag 1/24506 Forslag 2/10101

9 Forslag 4/35873 Forslag 5/

10 Forslag 3/26865 Udpeget som vinderforslag Tværsnit Åboulevarden Totalrådgiver metopos aps by- og landskabsdesign (ophavsret) v/ Trine Skammelsen, partner; Anne Mette Boye, partner; Anita Munch Jensen; Line Toft; Charlotte Baad; Anne Lærke Jørgensen; Sarah Månsson; Louise Fiil Hansen RUMarkitekter v/ Karin Elbek og Klaus Jepsen Via Trafik v/ Peter Standley Andersen Active Institute Idræt og Fysisk aktivitet v/ Jens Bundgaard Reteam v/ Katrine Heiberg 8 Helhedsplanen består af fem overordnede elementer: oplevelsesbåndet, den grønne rekreative rute, de hemmelige stier, de tre kvarterer og den grønne byboulevard. Oplevelsesbåndet, der inddeles i tre sekvenser, er byens rygrad. Den består af Kongensgade, Gågaden og Åboulevarden. Offentlige funktioner koncentreres omkring båndet for at skabe aktivitet, og projektet fortætter flere byrum for at skabe nærværende rum i menneskelig skala. Den grønne rekreative rute skal skabe en direkte forbindelse mellem Bygholm Park, midtbyen og havnen. Ruten udformes som et funktionelt landskab med cykel- og løbestier. De hemmelige stier forbinder byens tre hovedtrafikårer, Nørregade, Søndergade og Åboulevarden. Stierne skal forbinde midtbyen med de omkringliggende kvarterer og koble sig på det eksisterende cykel- og stinet. De hemmelige stier giver rum for iværksættere, arbejdende atelierer, caféer og forskelligartede steder for leg, administreret af lokale foreninger. Horsens forventes at vokse med 22 procent over de næste 20 år. Forslaget ønsker at midtbyen skal påtage sin del af denne vækst. For at styre væksten inddeles midtbyen i tre overordnede kvarterer, Kultur- og uddannelseskvarteret, Handelskvarteret og Dalkvarteret, der fortættes efter hver sit princip. Kultur- og uddannelseskvarteret strækker sig fra stationen til Jessensgade. Kvarteret skal præges af kultur, uddannelse og boliger. Området skal indtages af unge og være levende døgnet rundt. Vitus Bering Parken fortættes med randbebyggelse og punkthuse som indeholder studenterhus, hostel og kollegium. I overgangen mellem parken og pladsen etableres et htx-gymnasium, der præciserer og nedskalerer Vitus Bering Parken og Vitus Berings Plads til en menneskelig skala. Handelskvarteret skal være et kvarter med både butikker, liberalt erhverv og boliger. Gågadens handelsliv skal udvides til gadens baggårde. De udhulede karréer fortættes med en kompleks og labyrintisk struktur af to- og treetages bygninger. Dalkvarteret skal skabe ny kant mod Niels Gyldings Gade og udvikle det nu opløste område til et sted for eksperimenterende arkitektur baseret på grønne og bæredygtige principper. Den oprindelige karréstruktur gentegnes og langs Niels Gyldings Gade formidler en superkarréstruktur overgangen til monolitbyen. Den grønne byboulevard/cityringen, opgraderes til et sammenhængende vejtracé der fungerer som parkeringssøgering. Den etableres i to etaper. Første etape flytter trafikken i den østlige del fra Havneallé til Gasvej. Anden etape flytter trafikken i den vestlige del fra Vitus Berings Plads til Claus Cortsens Gade, videre vest om banegården, til Godsbanegade, Beringsgade og Allégade. Andreas Steenbergs Plads omdannes til et fodgængervenligt transitrum. Kongensgade ændres til sivegade med shared space funktion. På Vitus Berings Plads føres trafikken igennem en ny bygning der adskiller Vitus Berings Plads og Vitus Bering Parken. Jessensgade omdannes til gågade. Åboulevarden bliver til sivegade med shared space funktion. Endeligt forlægges den østligste del af Niels Gyldings Gade mod syd og føres via en ny bro over inderhavnen. Inden for den grønne byboulevard/cityringen, nedlægges offentlige parkeringsarealer og alle byrum friholdes fra parkering. Langs byboulevarden/cityringen etableres otte nye parkeringshuse. Forslaget giver endvidere bud på en etapedeling af den samlede plan og giver anbefalinger på, hvordan udviklingsprocessen kan demokratiseres og kvalificeres over tid.

11 Helhedsplan

12 Konkurrencefelt A Forslaget koncentrerer kræfterne om at skabe et kraftfuldt kulturelt og kommercielt bånd mellem by og havn. Udviklingen af de tre kvarterer, der hver rummer en egen identitet og kvalitet, skaber forskellige oplevelser undervejs, men fælles for alle er, at de har potentiale for at indfri ønsket om et levende og aktivitetsfyldt byliv. Aktiveringen af området mellem banegården og Vitus Berings Plads, der opnås ved at bygge og fortætte i kanten af Vitus Bering Parken, vil kunne generere det sprudlende byliv området i dag savner. Punkthusene langs Kongensgade og studenterhuset, er i overbevisende dialog med omgivelserne. Bebyggelserne langs Claus Cortsens Gade og Andreas Flensborgs Gade vurderes imidlertid at være for massiv og tæt. En udtynding vil lette tilgangen og integrere de omgivende bebyggelser mere i parkområdet. Vitus Bering Parken skal fastholdes som byens og borgernes park, den bør ikke privatiseres. Det foreslåede byggeri afklarer den nuværende udflydende rumlighed mellem Vitus Berings Plads og Vitus Bering Parken og bevirker at begge rum står stærkere som selvstændige elementer. Vejføringen gennem byggeriet friholder samtidigt rummene for trafikal belastning. Dommerkomiteen stiller sig tvivlende over for, om der fysisk er plads til at indplacere et gymnasium på det foreslåede sted. Byggefeltet vil imidlertid kunne rumme andre offentlige funktioner. Forslagets fortætning og færdiggørelse af handelskvarterets karréer, repræsenterer en nytolkning af det by- og bevægelsesmønster, der er karakteristisk for Horsens. De små og varierede rumligheder, der opstår i karréernes indre, vil være et poetisk supplement til Søndergades grandiose geometri. Forlægningen af Niels Gyldings Gade mod syd muliggør en forlængelse af Åboulevardens sydlige facaderække. Derved opnås en rumligt afklaret og præ- 10

13 Konkurrencefelt B cis overgang mellem by og inderhavn. Tilsvarende vil superkarréerne langs Niels Gyldings Gade i skala og karakter forstærke gadens urbane og trafikale position. Den foreslåede trafikale løsning er interessant, men en række delaspekter bør undersøges nærmere. Forslaget viser en bro over inderhavnen, samtidigt peges der i beskrivelsen på en alternativ løsning i niveau. Broen klarer problemfri overgang mellem by og havn, men vil mindske den visuelle kontakt områderne i mellem. Nedsænkningen af fodgængerforbindelsen under broen, er tilsvarende usikker af hensyn til fjordens varierende vandstandsforhold. Dom- merkomiteen er skeptisk i forhold til nedlæggelsen af den trafikale forbindelse mellem Lichtenbergsgade og Gl. Jernbanegade. Endeligt er der behov for yderligere at vurdere muligheden for at føre byboulevarden vest om banegården, eller som det er foreslået i andre forslag hvor cityringen er placeret foran banegården. Parkeringsstrategien forekommer rigtig med tanke på den ønskede fortætning i midtbyen og er en forudsætning for at kunne forvandle eksisterende byrum til anvendelige opholdsarealer. En nærmere undersøgelse af, hvilke parkeringspladser der skal nedlægges, i hvilken takt og hvordan kantstensparkering kan aktiveres og suppleres, må derfor undersøges nærmere. Samlet set er forslagets kvaliteter på det overordnede niveau meget overbevisende og realistiske. Forslagets svaghed er illustrationerne af byrumsforløbene, som forekommer skematiske og domineret af tunge og betonagtige bygninger, som ikke understøtter forslagets mange gode og poetiske intentioner om det nye liv der kan udfolde sig. Disse bemærkninger til trods, er forslaget ambitiøst, visionært og meget robust som planlægningsværktøj. Det peger på få, præcise indsatsområder der i deres helhed vil kunne højne midtbyens kvaliteter for såvel beboere som besøgende. 11

14 Kultur- og uddannelseskvarterret Åboulevarden Handelskvarteret Dalkvarteret Vitus Berings Plads 12

15 Fortætningsprincip udfyldning af karrékant Fortætningsprincip bygninger langs nye stræder i baggård Nye snørklede gadeforløb i baggård Fortætningsprincip boligbokse i gårdrum Fortætningsprincip bykant mod Niels Gyldings gade Det grønne streg 13

16 Forslag 1/24506 Totalrådgiver Schul + Okra Landskabsarkitekter (ophavsret) v/ Jonas Schul, projektleder; Rosa Nøss Bendixsen; Zineb Seghrouchni; Chihiro Mortensen; Martha Derska Vilhelm Lauritsen Arkitekter A/S v/ Torsten Stephensen Tetraplan A/S v/ Jacob Høj Leif Hansen Engineering A/S Orbicon A/S Playground, Arkitektur/Kultur og Idé-Bureau v/ Morten Wassini Niels Bjørn Mats Olsson Superflex Projektet definerer en række lag med hver deres rolle og betydning for helhedsplanen. Der etableres fire øst-vestgående ruter med forskellige gadekarakterer. Den nordlige rute, centreret omkring Nørregade, forbeholdes småhandel og teater. Ankomst- og gågaderuten fra banegården til Gasvej er den kulturelle og kommercielle hovedrute. Den blå rute fra inderhavnen over Rådhuspladsen til den sydlige del af Vitus Bering Parken har vand og leg som tema. Og endelig byboulevarden Niels Gyldings Gade der danner kant mod syd. Langs ruterne defineres særlige fokusområder centreret omkring de pladser ruterne gennemskærer. Forslaget etablerer et net af alternative forbindelser, der supplerer de mere formelle ruter. Nord-syd gående forbindelser, gyder og stræder sammenbinder ruterne på tværs, og det oprindelige togspor til havnen omformes til en urban botanisk have og cykelrute. Forslaget arbejder med en række gennemgående designtemaer: vand, lys, kunst og landskab, der på forskellig måde influerer på den konkrete udformning af byens rum. Cityringens linieføring ændres. Mod vest defineres ringen af Claus Cortsens Gade, Løvenørnsgade, Andreas Steenbergs Plads, Konsul Jensens Gade, Houmannsgade og Beringsgade. Niels Gyldings Gade får karakter af en allé, og hvor gaden krydser inderhavnen hæves kørerbanen til ny fodgængerprioriteret belægning. På strækningen mellem Teatertorvet og Torvet ændres Nørregade til sivegade med shared space funktion. Trafikken i Kongensgade og Lichtenbergsgade neddrosles og Vitus Berings Plads udformes som et hævet, fodgængerprioriteret areal. Den vestlige del af Vitus Berings Plads lukkes for biltrafik og pladsens sydside forbeholdes busser. Jessensgade udlægges som gågade. Åboulevarden ændres til lokalgade med ind- og udkørsel fra Niels Gyldings Gade, og Havneallé lukkes mod syd. Forslaget ønsker at fjerne parkering fra byens pladser og gågader. Samtidig nedlægges en del kantstensparkering inden for cityringen, primært i Kongensgade, Løvenørnsgade og på Åboulevarden. I andre gader overgår kantstensparkering til korttidsparkering. For at opnå dette mål etableres nye parkeringsanlæg langs cityringen ved Houmannsgade, Niels Gyldings Gade og i Nørregade. Forslaget arbejder endvidere med at forskønne og overdække større eksisterende parkeringsarealer med henblik på at opnå multifunktionalitet. Midtbyen opdeles i syv forskellige kvarterer med hver deres identitet og fortætningspotentiale. I Stationsområdet, der inkluderer Vitus Bering Parken, etableres pavilloner og delvist nedgravede p-anlæg. Området ved Åparken udlægges til boligformål og fortættes med toetages rækkehuse. På området syd for Vitus Berings Plads etableres enkelte nye urbane randbebyggelser i tre til fire etager. Kvicklyarealet fortættes med eksperimenterende boligbebyggelser i en til tre etager. På parkeringsarealet ved Rådhusparken mod Niels Gyldings Gade etableres bebyggelse i en til tre etager til parkering, sport og offentlige funktioner. Langs Niels Gyldings Gade ved Åboulevarden etableres en til treetages bebyggelse til parkering, erhverv og boligformål. På Åboulevarden fyldes enkelte huller ud med toetagers infill byggeri, der etableres en toetages pavillon med offentlig funktion i overgangen mellem by og havn, og Løvbjergs parkeringsareal overdækkes. I Nørregade etableres et p-hus i fire etager. Indgrebene i den resterende del af midtbyen er minimale. 14

17 Helhedsplan 15

18 Vitus Berings Plads Konkurrencefelt A Materialet er meget omfattende og svært tilgængeligt, men forslaget forholder sig stringent og ambitiøst til alle de indsatsmuligheder, der er diskuteret i konkurrencematerialet. Derfor har det været et godt bidrag til diskussionen om, hvor omfattende og inkluderende en strategi for den fremtidige udvikling af Horsens kan være. Den trafikale løsning er grundigt gennemarbejdet. Udvidelsen af cityringen og den samtidige mulighed for at krydse ved Vitus Berings Plads fastholder tilgængeligheden til midtbyen. Omvendt er dommerkomiteen mere skeptisk overfor den konkrete bearbejdning af selve cityringen. Det konstante flow, der skal kendetegne ringen, svækkes af den hævede passage ved inderhavnen og Nørregades ændring til sivegade. Forslaget forholder sig meget forsigtigt til den fremtidige fortætning. Trods umiddelbart sympatiske løsninger, særligt randbebyggelsen i den østlige del af Niels Gyldings Gade, har bebyggelserne ikke fundet en skala, der giver omgivelserne det nødvendige, rumlige modspil. Forslaget forholder sig pragmatisk til de enkelte problemstillinger og peger på mange fornuftige løsninger. Den ordrige tekstdel til trods evner forslaget ikke at omsætte de gode intentioner til en overbevisende og klar hovedidé, der tegner visionen for fremtidens Horsens. 16

19 Konkurrencefelt B Åboulevarden Åboulevarden 17

20 Forslag 2/10101 Totalrådgiver Arkitema (ophavsret) v/ Rune C. Bach, cand. arch. ph.d.; Sune Oslev, cand. arch; Heidi H. Thuesen, cand. arch; Bente U. Weinreich, cand. arch; Louise Nørgaard, stud. arch. Bascon v/ Mette Albrechtsen, cand. arch.; Marion Søndergaard, cand. arch.; Anders Jørgensen, cand. merc., chefkonsulent Illutron v/ Mads Høyby o.a. Harry Lahrmann, lektor, trafikplanlægger, AUU konsulent, performative byrum Line Marie Bruun Jespersen, mag.art., ph.d.-stud., AUU MASUPLANNING v/ Malin Blomquist Helhedsplan > Landskabet for enden af Åboulevarden Helhedsplanen arbejder med blå og grønne bevægelser gennem byen som bærende hovedanslag, hvor et gennemgående vandtema, der ytrer sig som interaktive installationer på strategiske steder i byen sammen med en markant træplantningsindsats/grøn profil skal skabe den nye Horsens midtby identitet. Cityringen bibeholdes. Midtbyens fredeliggørelse tænkes opnået gennem en trafiksanering, hvor der indføres en 30 km zone. Således udformes køreveje som sivegader på fodgængernes præmisser og nye gågadeområder, hvor cykeltrafik er tilladt, introduceres ved Vitus Berings Plads og ved rådhusområdet og Åboulevarden. Havneallé lukkes helt for trafik og Åboulevarden ensrettes mod øst. Der nedlægges 1199 p-pladser i byen, der erstattes af fem p-huse langs den sydlige cityring samt ved banegården. Der etableres en række busstop langs kanten af midtbyen, og Kongensgade bliver busgade. En omfattende bycykelstrategi foreslås gennemført. Tre cykelstihovedårer på Nørregade, Søndergade (tidsbegrænset) og en passage øst-vest over det nye torveforløb ad Rådhuspladsen skal skabe markant bedre fremkommelighed for cyklismen. Bycykelstationer ved byens særlige destinationer skal skabe et alternativ for pendlen med bus. Forslaget opererer med en strategi for placering og forbindelser mellem byens ankre, som billedet på de forskellige tilbud og attraktioner byen har i dag, og som bør udvikles og tilføjes nye ungdoms- og uddannelsestilbud samt kulturbaserede og rekreative ankre. Nye og gamle ankre skal understøtte byens kvartersidentiteter: Slagterigrunden som kultur og shopping, Stationsbyen til studerende, Bilkaområdet som en besøgsgenerator samt det nye havneområde med bynære rekreations og kulturprogrammer. Forslagets fortætningsstrategi gentager programmets ønsker om at hele byens karréer, og der er vist en tæt bebyggelse af erhverv og p-huse langs Niels Gyldings Gade. Derudover er der udpeget placeringer for bl.a. et studenterhus på Vitus Berings Plads, et kollegium midt i byen samt en borgerbutik langs Niels Gyldings Gade. Designstrategien for byen er illustreret ved en sammenhængende belægning, en omfattende træplantningsplan herunder som et markant træk gennem Søndergade samt af meget konkrete interaktive vandinstallationer og belysning i bybilledet. Således udfolder der sig fra Andreas Steenbergs Plads, over Rådhustorvet til havneløbet alt fra regnskyer, vandfald og tågebanker, der iscenesættes af skiftende belysning og påvirkes gennem menneskelig aktivitet. Både Vitus Bering Parken og forløbet langs Åboulevarden skal ses som en del af den store sammenhængende belægningsplan, der skal spænde byen ud mellem station og havn. Vitus Bering Parken er åbnet op mod omgivelserne ved at nedbryde støttemurene mod omgivelserne, ved at lyssætte parken og ved at placere et langt sidde/opholdsmøbel ud mod Kongensgade. I parkens sydende er vist placering af et studenterhus. Et forløb mellem Rådhustorvet til Åboulevarden tegnes af et organisk formet forløb af vand og beplantning, der skal medvirke til at skabe et rekreativt og aktivt miljø. I overgangen mod Niels Gyldings Gade kulminerer dette forløb i et grønt, bakket landskab, hvor en bred fodgængerovergang skaber forbindelsen til havneløbet. 18

21 19

22 Skyen på Andreas Steenbergs Plads Konkurrencefelt A Forslaget er godt gennemarbejdet, meget enkelt, klart og overskueligt og besvarer alle konkurrencens spørgsmål på en struktureret letlæst og meget ærligt illustreret facon, hvilket er forslagets største styrke. Forslaget har givet anledning til diskussionen om, hvorvidt det er fordelagtigt, at hele byen samles i ét designudtryk gennem belægninger og vandinstallationer. Dommerkomiteen stiller sig bl.a. skeptisk i forhold til vandinstallationernes tiltrækningskraft og generatorer af byliv over tid, ligesom den ensartede belægning gennem byen ikke synes at understrege de forskellige kvartersidentiteter eller til at indbyde til forskellig aktivitet. Endvidere vurderes det bakkede landskab som overgangen til havneområdet at udgøre en visuel barriere både i forhold til den lavere bebyggelse omkring og som åbning mod havnen. Om end ideen med en allé gennem den brede gågadeprofil i Søndergade er et modigt greb, der ikke findes mage til i de danske gågadelandskaber, er den multifunktionalitet, der ville gå tabt ved en tilplantning, vurderet som en fortsat vigtig mulighed for gågadens aktiviteter. Forslaget synes ikke at rumme en særligt uddybet byfortætningsstrategi, men udmærker sig overordnet ved en udpræget professionel fremstilling og besvarelse af konkurrenceprogrammet. Banegårdspladsen 20

23 Konkurrencefelt B Interaktivitet 21

24 Forslag 4/35873 Totalrådgiver Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S (ophavsret) v/ Vibeke Rønnow; Eva Møller Sørensen; Tinna Rita Engqvist Andersen; Søren Gornitzka; Katrine Kracht Moe & Brødsgaard A/S v/ Per Lautrup-Nissen; Kim Schwarzlose Plan & Proces Aps v/ Per Lüchtemeier Manto A/S v/ Line Grønbech Gunvor Hansens Tegnestue v/ Gunvor Hansen Havnepladsen, aktivitetssporet Helhedsplanens bærende grundidé består af tre forskellige spor gennem byen, der tager afsæt i eksisterende potentialer og suppleres med nye funktioner. Bylivets udfoldelse i disse spor forudsættes imødegået af en omfattende ændring af trafikken, hvor cityringen udvides mod vest til at passere nord for Slagterigrunden og forbi banegården. Som en grundlæggende forudsætning skal midtbyen friholdes for gennemskærende trafik, herunder Vitus Berings Plads, hvor parkering i nye p-huse langs cityringen skal overtage behovet for parkering. Cityringen tænkes på sigt som et to-sporet forløb med krydsningsvenlige midterrabatter, cykelstier og et særligt belysningsdesign til at markere ringen. Busruter på Kongensgade, Gl. Jernbanegade og i området omkring Åboulevarden nedlægges og flyttes til cityringen og et nyt system langs Emil Møllers Gade og langs Claus Cortsens Gade. Den trafikale omlægning ses som den igangsættende omlægning af byen, hvor den fredeliggjorte bymidte i sig selv vil skabe en ændret opfattelse af byens muligheder og afdække potentialet for nye funktioner. Den fredeliggjorte bymidtes tre spor består af aktivitetssporet, parksporet og bysporet. Alle spor fremhæves af et særligt lyskoncept, der skal skabe tryghed og fremhæve særlige oplevelser/eksisterende kvaliteter underv ejs. Aktivitetssporet er en urban løbe- og cykelsti, der fra banen og den nordlige kant af Vitus Bering Parken via Levysgade og Løvenørnsgade forbinder Rådhustorv og Åboulevarden som et rekreativt bevægelsesbånd gennem byen. Langs båndet er knyttet forskellige aktivitetsrum, der tegner sig som udposninger i de pågældende byrum. Parksporet indfanger et grønt, rekreativt stistrøg fra banen via åen til havnen. Her tænkes opført boliger og erhverv med integreret parkering. Bebyggelsen skal udgøre en støjskærm mod vejen, og salg af disse byggegrunde er formuleret som et økonomisk fundament for midtbyens udvikling. Bysporet (shopping og kultur) samler en ny gågadestrækning mellem banen, over Kongensgade og via Søndergade og Havneallé til havnepladsen. Søndergades brede profil tænkes udnyttet til en langsgående, overdækket konstruktion midt i gaderummet, som skal blive rammen om forskellige aktiviteter. Dette er dog ikke illustreret i tegningsmaterialet hvorhenne dette tænkes placeret. Forslaget anviser de tre spor som grundlaget for en videre bearbejdning i et tæt samarbejde med borgernes inddragelse og skal derfor opfattes som en overordnet tematisering mere end et konkret designforslag. En strategi for byfortætning er, udover ønsket om midtbyens punktvise kantafslutninger, primært uddybet gennem en bebyggelse i parksporet, hvor parkering er indeholdt i konstruktionen med begrønnede tage. Bebyggelsen er illustreret som boligområder med afvekslende etagehøjder, der også indeholder erhverv med grønne rum imellem. Der er ikke redegjort for arkitektoniske kvaliteter eller etagehøjder. Byrummet ved Vitus Bering Parken inddrages i aktivitetssporet, hvor den nordlige kant af parken åbnes og gøres til en del af sporet. Rhododendronbedene transformeres til et ny aktivitetslandskab i bølgende former til ophold og leg og den elliptiske plads bliver den ny scene, hvor der bl.a. er skøjtebane om vinteren. Busholdepladsen er placeret på sydsiden af Vitus Berings Plads, hvor der foreslås placeret et nyt Vitus Berings Hus med et multifunktionelt indhold, der skal medvirke til at skabe liv på stedet. Helhedsplan > 22

25 23

26 Løvenørnsgade, aktivitetssporet Konkurrencefelt A Aktivitetssporets østlige ende langs Åboulevarden udfolder sig som et aktivt bevægelsesrum med forsænkede grønne arealer, legeområder og siddekanter. På planen er endvidere vist et markant løvtag som afgrænsning mod Niels Gyldings Gade. Forslaget er i sit grundanslag friskt og fornyende og rammer på et tematisk niveau programmets ønske om at tilføre byen mere bevægelse. Den konsekvente udvidelse af cityringen og afskæringen af trafikale forbindelser på tværs af midtbyen er af dommerkomiteen vurderet som et urealistisk og uønsket scenarie, inden for hvilken ramme de viste spor ikke synes at illustrere det opnåede potentiale for mere byliv. Derudover er der rejst en skepsis overfor aktivitetsbåndets mulige konkurrerende effekt i forhold til bylivet omkring Søndergade. Byfortætningsstrategien er sympatisk illustreret i tegning og model i beskrivelsen, men synes ikke at udfolde sig som en arkitektonisk kvalitet i planløsningerne i parksporet. Det nye, ret store gågadeforløb langs Kongensgade og Vitus Berings Plads virker som et meget udefineret, udflydende rumligt greb, der ikke umiddelbart tilfører nye opholdskvaliteter. Forslagsstillerne skal dog have ros for et bevægeligt anslag til renoveringen af Vitus Bering Parken, der dels respekterer parkens grundform, men tillader sig at nyfortolke stedets brug. Alt i alt synes besvarelsen at vakle lidt på sit eget grundlag, idet den meget konkrete tilgang til midtbyens fremadrettede udvikling er baseret på et aktivitetsbånd, der ikke synes at kunne bære byens fremtid over de næste 30 år. Vitus Berings Plads, aktivitetssporet 24

27 Konkurrencefelt B Principsnit i bebyggelse 25

28 Forslag 5/18881 Totalrådgiver NIRAS Konsulenterne A/S v/ Peter Frost- Møller. Ophavsret NIRAS Konsulenterne A/S; Birk Nielsen Landskabsarkitekter; Skala Arkitekter A/S; NIRAS A/S Fra park til å, fra grøn til blå Forslagsstillerne tager afsæt i byens overordnede landskabelige elementer. Parkområdet vest for banegården og fjorden trækkes fra hver sin side ind i byen. Dermed inddeles midtbyen i tre kvarterer med hver deres profil: parken, strøget og åen. Imellem kvartererne defineres to overgangszoner: strædet og kløften. Vitus Bering Park udvides markant. I en nyfortolket version strækker parken sig fra stationen til Vitus Berings Plads og inkluderer dermed Andreas Steenbergs Plads, Kongensgade og de øvrige gader omkring parken. Den eksisterende park åbnes visuelt og fysisk, støttemurene og den tætte beplantning fjernes. Vitus Berings Plads repræsenterer overgangen mellem parken og strøget. Den udformes som et urbant parkrum, hvor parkens beplantning fletter sig med strøgets belægning. På pladsen møder den bløde trafik den hårde. Strøget udvides, så det fremover inkluderer Jessensgade og den vestligste del af Borgergade. Med henblik på at forøge gågadens aktivitetsniveau etableres cykelrute gennem strøget. Torvets vandkunst flyttes til forpladsen ved bycentret. Det gør det muligt at anvende Torvet til marked. Mellem Søndergade ned mod Åboulevarden etableres et sammenbindende byrum på Løvbjerggrunden. Det kileformede rum markerer afslutningen på strøget og åbner sig visuelt mod Åboulevarden. Åboulevarden genskabes delvist ved at trække havnens vandspejl med ind i byen. Åboulevardens solside friholdes for trafik, og der etableres en promenade med caféer og forskelligartede byrumsfunktioner. Niels Gyldings Gade omlægges så den videreføres mod sydøst parallelt med åen og havnebassinet. Med henblik på at sænke hastigheden og lette overgangen mellem by og havn forbindes Strandpromenaden (forlængelsen af Niels Gyldings Gade mod øst) via en bro over havnebassinet med den omlagte Niels Gyldings Gade. Der åbnes for trafik på tværs af Rådhuspladsen. Dette muliggør etableringen af en indre og en ydre cityring. Den indre cityring består af Havneallé, der ensrettes mod syd, Åboulevarden, Løvenørnsgade, Lichtenbergsgade, Gl. Jernbanegade og Nørregade. Den ydre cityring udgøres af forløbet Gasvej, der ensrettes mod nord, Nørregade, Allégade, Beringsgade, Godsbanegade, Andreas Steenbergs Plads, Løvenørnsgade, Claus Cortsens Gade eller Lichtenbergsgade, Niels Gyldings Gade og Strandpromenaden. I øvrigt udrettes Gl. Jernbanegade, så der kommer et mere direkte vejforløb over Vitus Berings Plads, Løvenørnsgade udrettes så den leder direkte mod Åboulevarden, og endelig udlægges Levysgade som busgade. Den nedlagte Kongensgade, Søndergade og solsiden af Åboulevarden er forbeholdt gående og cyklister. I forslaget fastholdes den eksisterende parkering på terræn, og der etableres fem nye p-huse i tilknytning til ny bebyggelse langs Niels Gyldings Gade, på Åboulevarden og langs Løvenørnsgade. Svanes Torv, Teatertorvet og Andreas Steensbergs Plads friholdes for parkering på terræn. 26

29 Helhedsplan Eksisterende bebyggelse der fjernes Ny bebyggelse og fortætning 27

30 Konkurrencefelt A > Andreas Steenbergs Plads Der etableres ny bebyggelse i den østlige del af Niels Gyldings Gade og langs havnefronten mod syd. Nord for Løvenørnsgade mellem Carøesgade og Hospitalsgade ændres bebyggelsesstrukturen. Løvbjerg nedlægges og der etableres en tæt karrélignende struktur omkring den ny pladsdannelse. Endelig etableres ny, solitær parkbebyggelse nord for åen ved Bygholm Parkvej. Forslaget redegør ikke for bygningshøjder. Forslaget er klart i sin prioritering og står stærkt og præcist på det konceptuelle niveau. Forslagets overskrift fra park til å, fra grøn til blå fortæller i sig selv historien. Det grønne trækkes ind i byen fra vest, det blå trækkes ind fra øst. At trække havnens vandspejl ind i Åboulevarden genskaber fortællingen om åen og begrunder dermed gaderummets geometri og udformning. Gadens opdeling med en promenade på solsiden af vandspejlet og kørebane i skyggesiden repræsenterer en robust og langtidsholdbar løsning med et stort byrumsmæssigt potentiale. Forslagsstillerne viser en ny rumlig kobling mellem Søndergade og Åboulevarden ved Løvbjerggrunden. Det nye byrum repræsenterer et rumligt modstykke til de stræder og passager, der nu forbinder byens 28

31 < Konkurrencefelt B Åboulevarden hovedlinier og placeringen af en forbindelse på dette sted er overbevisende. Det nye byrum vil være et markant og kraftfuldt element i sig selv, og det vil styrke forbindelsen på tværs. Løsningen er visionær, men kan være vanskelig at realisere. Dommerkomiteen stiller sig stærkt tvivlende over for, om den markante udvidelse af Vitus Bering Parken kan styrke forbindelsen mellem banegården og strøget. Den efterspurgte urbanisering med tilføring af ny aktivitet og mere byliv kan næppe tilfredsstilles gennem en landskabeliggørelse af strækningen. Den trafikale løsning, hvor der etableres en indre og en ydre cityring, vil fastholde stor tilgængelighed til gågadeområderne. Løsningen er imidlertid i konflikt med ønsket om i højere grad at friholde de centrale områder for biltrafik, og dommerkomiteen er ikke overbevist om kvaliteterne ved at ensrette Havneallé og Gasvej og forlænge Niels Gyldings Gade mod sydøst. Tilsvarende er der bekymring for, om en cykelrute gennem Søndergade skaber en usikker trafikal situation.

32 Konkurrencefakta Horsens Kommune udskrev konkurrencen om Midtbyforbindelsen som en del af en større byudviklingsproces, og resultatet af konkurrencen skal danne grundlag for en fremtidig helhedsplan for bymidten eller dele heraf. Med konkurrencen ønskede kommunen at få mulighederne belyst for en sammenfatning af alle de mange initiativer, ideer, forundersøgelser og analyser, der har været til et konkret bud på en helhedsplan. Med fokus på strækningen fra banegården til gågadenetværket og videre helt ned til havnen ønskede kommunen forslag til, hvordan der kunne skabes optimal sammenhæng. Konkurrenceprogrammet efterlyste forslag til såvel helhedsplan som forslag til to konkrete byrumsforløb. Byrumsforløbene skulle understøtte ideerne i helhedsplanen og belyse kvaliteterne og realismen i helhedsplanen som to væsentlige brikker i det fremtidige udviklingsforløb. Derudover var der i konkurrenceprogrammet defineret en række temaer, som Horsens Kommune ønskede at fremhæve i kraft af deres betydning i forhold til at kunne frede midtbyen for trafik, skabe flere varierede aktiviteter og opholdsmuligheder samt styrke kvartersidentiteterne og bygge byen færdig. Konkurrencen er udskrevet af Horsens Kommune som en indbudt projektkonkurrence med et begrænset antal deltagere i henhold til EU s udbudsdirektiv og er bekendtgjort den 26. februar 2009 i den Europæiske Unions Tidende. Deltagere Totalrådgiver ARKITEMA K/S i samarbejde med Bascon A/S ingeniører, Illutron kunst, teknologi og installationer samt Harry Lahrmann trafik Totalrådgiver Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S i samarbejde med MOE & BRØDSGAARD A/S, Manto A/S, lyskonsulent Gunvor Hansen og Plan og proces aps Totalrådgiver metopos by- og landskabsdesign i samarbejde med RUMarkitekter, Via Trafik, ACTIVE institute og Fysisk aktivitet og ReTeam Totalrådgiver NIRAS Konsulenterne A/S i samarbejde med Birk Nielsen Planlæggere og Landskabsarkitekter, Skala Arkitekter A/S og NIRAS A/S Totalrådgiver SCHUL + OKRA Landskabsarkitekter i samarbejde med Vilhelm Lauritzen A/S, Tetraplan A/S trafikrådgivere, Leif Hansen Engineering A/S, Orbicon Informationsteknik, belysningskonsulent Åsa Frankenberg, Superflex & Playground, Mats Olsson, Jørgen Nordquist og Niels Bjørn Vederlag til hvert konditionsmæssigt forslag udgjorde kr. ekskl. moms. Konkurrencematerialet blev udsendt til de konkurrerende den 8. juni 2009, der alle afleverede forslag inden for fristen den 23. september Dommerkomité Jan Trøjborg, borgmester, formand for dommerkomiteen Hans Bang Hansen, 1. viceborgmester Bjarne Sørensen, 2. viceborgmester Ole Pilgaard Andersen, byrådsmedlem Jytte Holm, formand for Udvalget for Teknik og Miljø Jørgen Bang, formand for Kulturudvalget Peter Dahl, arkitekt MAA Hanne Bat Finke, arkitekt MAA MDL Rådgivere for dommerkomiteen Poul Houe, stadsarkitekt MAA Lene Krogh, projektleder, arkitekt MAA Helle Lis Søholt, arkitekt MAA & MA Gehl Architects Knud Andersen, direktør for Teknik og Miljø Henning Nørbæk, kulturchef Ole Helboe Nielsen, afdelingsleder Trafik og Vej Konkurrencens sekretær Bettina Mylin, arkitekt MAA, AA Konkurrencer, Akademisk Arkitektforening Bedømmelseskriterier og processen Forslagene er blevet vurderet ud fra følgende kriterier: Kvaliteten i de arkitektoniske, funktionelle og planmæssige løsninger i forhold til konkurrenceprogrammets ønsker og krav. Helhedsplanens løsninger er blevet vægtet højst. Alle fem forslag er blevet vurderet og gennemgået af dommerkomiteen. Bedømmelsesperioden påbegyndtes den 8. oktober 2009, og dommerkomiteen afholdt i alt fire møder. Redaktion: AA Konkurrencer, Akademisk Arkitektforening / Layout: Tegnestuen Trojka, Anne von Holck / Forsideillustration: metopos, by- og landskabsdesign / Produktion: P.J. Schmidt Grafisk / Oplag: 200 / Udgivelsesdato: 15. december 2009