HEFTE 1 AAR ø. WINOE. REDAKTION: c. FERDINANDSEN

Transkript

1 HEFTE 1 AAR 1916 REDAKTION: c. FERDINANDSEN ø. WINOE Pag. SEV. PETERSEN: Vahls Bladsvamp (Agaricus Vahlii Schum.)... 1 C. FERDINANDSEN: Et mærkeligt Snegleangreb paa Hatsvampe 5 Forenings-Meddelelser Smaa Notitser, Svampene i Husholdningen, 10 Hermed som Bilag: Mykologisk Ekskursionsflora Pag KØBENHAVN - BlANCO LUNOS BOGTRYKKERI

2 1 Foreningens Publikationer. Ny tiltrædende Medlemmer faar gratis tilsendt, hvad der er udgivet i Indtrædelsesaaret. Det tidligere udkomne kan erholdes til en Pris af 25 Øre pr. Hefte af "Meddelelserne". og 30 Øre pr. Ark af Bilaget ved Henvendelse til Sekretæren, Cand. jur. K. Mun d t, GI. Kongevej 100, Kbhvn. V. Hertil bedes ogsaa indsendt Reklamationer i Anledning af eventuelle Forsendelsesfejl. C. Mu n d t: "Danmarks spiselige Svampe", kan endnu faas ved Henvendelse sammesteds il 2 Kr. pr. Ekspl. Flytning bedes tilmeldt Sekretæren, Cand. jur. K. Mu n d t, GI. Kongevej 100, Kbhvn. V., der ogsaa modtager Indmeldelser i Foreningen. Aarskontingentet er for saavel inden- som udenlandske Medlemmer 2 Kr. Redaktionens Adresse: Mag, sc. C. F e r d in a n cl. s en, Botar.li~k Museum, Khhvn. K., \ og -Mag. sc. ~. W i n g e, "Carlsberg Laboratorium, Kbhvn., Valby. ~. Hertil bedes indsendt Bidrag. til "Meddelelserne". PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society

3 Vahls Bladsvamp (Agaricus Vahlii Schum.). Af Sev. Petersen. Denne "meget elegante" Art, som SCHUMACHER kalder den, hører til de største Former af ~ladsvampe, der forekommer i Danmark; da jeg har kunnet iagttage den paa samme Voksested igennem 15 Aar, har jeg haft Lejlighed til at faa en ret fyldig Opfattelse af den, og med den Tanke, at det kan interessere Læserne, vil jeg i det følgende forsøge at give en Fremstilling af denne Svamp. Forekomst og Udbredelse. Arten er, som tidligere meddelt i dette Tidsskrift, første Gang, for noget over hundrede Aar siden, fundet af M. VAHL ved Bagsværd i Nordsjælland; selv fandt jeg den første Gang i Efteraaret 1881 og sidste Gang 1. Novbr Den voksede i et Omfang af noget over 1 m 2 i en flad Grøft paa højre Side af en Vej, som fra Avlsgaarden Ch a r Io t t e n d a l fører ind i den store Skovstrækning ved Sl a g e l s e, og Voksestedet stødte umiddelbart op til et Skovbryn. Da det foran Voksestedet liggende Parti er en Mark - som hører til en Skovfogedbolig - men denne Mark ogsaa er indesluttet af Skov, kan Svampen betegnes baade som Mark- og Skovbo, men mest berettiget dog som det sidste. I de 15 Aar har jeg hvert Aar iagttaget Arten, men kun for de 3 første Aar har jeg gjort Optegnelser om den For dette Aar har jeg kun 1 Undersøgelse, som gav til Resultat, at der fandtes 24 Individer paa forskellige Udviklingstrin, tæt samlede i en halvt ringformet Flok, men indbyrdes adskilte; de voksede altsaa ikke i Tuer og næppe i Klynger September fandt jeg 1 Individ, næsten helt udviklet, men endnu med helt Lamelsvøb, og 10 i Færd med at komme op. Da der ikke var Spor af ældre Frugtlegemer, antager jeg, at disse 11 var Aarets første Afgrøde. 1

4 September fandt jeg 13 Frugtlegemer, af disse 3 ny. De 10, som nu var store, havde endnu ikke sprængt Lamelsvøbet. 29. September. De store Eksemplarer var nu fuldt udviklede, med svagt hvælvet Hat og med stor, hængende Ring Oktober fandt jeg kun 2 Individer; det ene var stort, det andet lille. Paa det store var Svøbet begyndt at løsne s, men Eksemplaret var væltet om af et Kreat.ur, som var gaaet over Grøften, og var derved blevet standset i sin Udvikling. 16. Oktober. Den lille Svamp var næppe blevet dobbelt saa stor. 21. Oktober. Den var nu udviklet, og Foden var forsynet med Ring, men Hatten var endnu hal vkugleformet, altsaa ikke helt udfoldet. Dette Frugtlegeme har sikkert været det sidste, som er dannet i Aaret. Det maa endnu tilføjes, at jeg et af de sidste Aar før 1895 fandt nogle Individer i Grøften paa den modsatte Side af Vejen, men dette antager jeg er foranlediget ved, at Børn har taget Svampe og kastet dem derover, hvor saa Sporerne har dannet nyt Mycelium. Endvidere maa jeg nævne, at jeg i et af de senere Aar af min Iagttagelsestid har set et enkelt kraftigt Individ paa S l a g e l s e Kirkegaard, c. 1 1 / 2 Fjerdingvej fra Voksestedet i Skoven. Svampen synes i det hele at have Forkærlighed for Kirkegaarde; den er saaledes angivet fra Vestre Kirkegaard, K b h v n., af JAK. E. LANGE og O. ROSTRUP, samt fra Frederiksberg Kirkegaard af O. ROSTRUP. Naar det tilføjes, at C. RAUNKIÆR har truffet Arten i en Skov i N o r d sj æ 11 a n d, er samtlige danske Findesteder anførte. Væksttid og Udviklingstid. Hvad denne smukke Svamps Væksttid angaar, kan jeg, da jeg 11. Septbr. (1882) fandt et næsten udviklet Individ og endnu 1. Novbr. (1895) har set et Individ, sikkert gaa ud fra, at den strækker sig over en Tid af to Maaneder: hele September og Oktober; jeg kan nemlig ikke mindes, at jeg har set Svampe paa Voksestedet uden for dette Tidsrum. Hvad det enkelte Frugtlegeme angaar, kan dettes Udviklings tid, efter at det er brudt frem af Jorden, efter mine Iagttagelser om de 10 Individer i 1882, sikkert antages at beløbe sig til c. 20 Dage, og da Svampene sjælden angribes af Insektlarver, kan de holde sig i flere Dage, efter at de er helt udviklede.

5 -3- Beskrivelse. Naar de unge Frugtlegemer bryder frem af Jorden, er det Foden, der er kraftigst ud viklet; den er stærkt kølleforme t. og Hatten, hvis Rand er forenet med Foden ved et smalt, men tykt Lamelsvøb, er kun lille; men under den videre Udvikling tiltager navnlig Hatten stæ rkt i Vækst; den bliver halvk ugleformet. og de t kraftige Lamelsvøb spændes ved Hattens Vækst ud mellem Hattens Rand og Stokken; paa dette Udvik lingstrin har Svampen nogen Aqaricus Vahlii Schum. paa forskelli ge Udviklingstrin. Kæmp eeksempl arer. 1/ 4 Formlighed med visse Støvbolde. Naar Hatten er helt udviklet, samtidig med at ogsaa Foden er vokset i Højde, sprænges Lamelsvøbet og danner omkring Fodens øverste Del en stor Ring, der først er krukkeformet opstaaende, senere med bredt ombøjet og urege lmæssig nedhængende Rand; paa den nedadvendte Flade er Ringen foldet-furet, hvilket ogsaa er Til fældet med den Del af Foden, som er nærmest under Ringen. Foden er cylindrisk, ofte lige, men undertiden bøjet, altid med kølleformet udv idet Basis; indvendig er den tæt. Lamellerne er heftede til Stokken og ud- 1*

6 4- straaler regelmæssigt fra denne; de er noget udbugtede fra Foden og svagt indbugtede mod Randen, temmelig tætte og - i Forhold til Hattens Kød - noget smalle. Med Hensyn til Størrelsesforholdene har jeg for et meget stort Individs Vedkommende følgende Optegnelse: Højden fra Grunden til Hattens Top 32 cm, Hattens Diameter 24 cm og Omkreds c. 60 cm. Omkredsen af Fodens kølleformede Basis var c. 15 cm. Et lodret Snit gennem Svampen viste, at Hattens Kød var c. 4 cm tykt; Stokkens Længde oven for Ringen var 6 cm, og neden for denne 22 cm; Lamellerne var paa den bredeste Del 1,7 cm brede. - Hatten er svagt hvælvet, aldeles tør som fint Læder, men i større eller mindre Grad dækket af et løst, fint Pudder, der smitter af ved Berøring *). Grundfarven er orangegul, og samme Farve har ogsaa Ringen og Foden samt Lamellerne; disse sidste faar dog tilsidst et rustfarvet Skær af det yppige rustfarvede Sporestøv, der ogsaa giver den øverste Del af Foden og Ringens Overflade en mørkere Farvetone. Kødet er hvidligt og noget blødt. Det er den skønne enkle, gyldne Farve, i Forbindelse med den statelige, plastiske Form, der giver Va h l s B l a d s v a m p sit "meget elegante" Ydre, og dette bevarer den til det sidste, da den næppe nogensinde angribes af 'Snegle eller Insektlarver. Slægtskab. Arten hører til Slægten Pholiota og fremstilles som en Varietet af Pholiota aurea (Matt.) Fr.; Hovedarten er karakteriseret ved en mørkere rustfarvet Grundfarve og ved, at Hatten er tydeligt haaretskællet, samt ved sin mindre Størrelse; den er næppe sikkert paavist i Danmark. Derimod findes der her ret almindeligt en meget nærstaaende Art: Pholiota spectobilis Fr., som med Hensyn til Størrelse og Farve minder meget om Vahls Bladsvamp, men dog let skelnes fra denne ved, at Hattens og Fodens Overflade har glinsende, fastsiddende Fibre og Haarskæl, ved at Kødet er haardt og kraftig gult, Lamellerne fastvoksede, Foden noget buget og rodformet forlænget, samt ved, at den vokser i smaa Tuer eller Klynger paa Træstød - endelig er ogsaa Sporerne mindre end hos Vahls Bladsvamp og ru, medens dennes er glatte. *) Ved mikroskopisk Undersøgelse viser det sig, at Pudderet bestaar dels af smaa, løst siddende, flade og uregelmæssige Skæl, der er usynlige for det blotte øje, dels af Sporer, som er faldne paa Hatten fra andre Frugtlegemel'. Sporerne er ellipsoidiske, glatte, fj. lange og 4-6 fj. brede.

7 Et mærkeligt Snegleangreb paa Hatsvampe. Af G. Ferdinandsen. Som bekendt udgør Svampe den væsentligste Næring for flere af vore nøgne Snegle, og Svampesøgeren bliver derfor snart fortrolig med disse Dyr, som kaster sig over spiselige og giftige Arter i Flæng - med en rent ud misundelsesværdig Ligegyldighed. Fortrinsvis er det de sporebærende Dele af Svampen, Rør og Lameller, som det gaar ud over, og Sneglene træder herved i Sporespredningens Tjeneste; men det er saare langt fra, at Hærgningen indskrænker sig til disse Dele: saa vel Stokkens som Hattens Kød bærer kun alt for ofte Vidnesbyrd om det modsatte. Paa en Udflug t til Skovene ved Gyldenløves Høj, den 5. Septbr. 1915, gjorde min Hustru mig opmærksom paa nogle mærkelige Eksemplarer af Russula [oeiens Pers., Stinkende Skørhat, hvis Stokke var rørformet udhulede paa den i vedføjede Figur angivne Maade. De paagældende Individer dannede en lille Bevoksning i Udkanten af Bøgeskoven ved.valsølille Skole, og de var alle udhulede paa samme karakteristiske Vis, mere eller mindre dybt ned i Stokken. Aarsagen var let at erkende: Rørets ujævnt-gnavede Vægge og Tilstedeværelsen af indtørret Snegleslim lod ingen Tvivl. tilbage herom - til Overflod saa vi en Snegl staa paa Hovedet i een af Svampene, ivrigt beskæftiget med Udhulingsarbejdet. Synderen blev trukket frem og afsløret som en brun Skovsnegl, Arion subfuscus Drap., en Art, som ved sin almindelige Udbredelse i vore Bøgeskove og sin afgjorte Ulyst til at spise andet end kødede Svampe sikkert er de fleste Svampesøgere en velkendt Konkurrent.. At denne Snegl dog ogsaa k a n ned lade sig til anden.føde viser følgende Tildragelse, der fortjener at anføres som et Kuriosum. For at faa Sneg lens Art bestemt med fuldkommen Sikkerhed sendte jeg to Eksem plai'er i et Rørglas - med nogle grønne Blade som Fødetil den kendte Snegle-Specialist, Mag. C. STEENBERG. Ved Tilbagekomsten val' de.grønne Blade væsentlig urørte; men Sneglene havde

8 -6- vist den Uærbødighed mod Videnskaben at æde Halvdelen af Bestemmeisesetiketten (alm. Skrivepapir). Etikettens gnavede Rand viste ganske de samme "Filernærker", som ses saa tydeligt paa det gennemskaarne Eksemplar i hosstaaende Figur. Det er sikkert, at Russula foetens er et Yndlingsobjekt for denne Arion-Art; thi Aaret efter fandt jeg paa samme Lokalitet det samme Udhulingsfænomen, og traf jeg i Rude Skoven Gruppe af Russula foetens paa c. 15 Eksemplarer, hvis Stokke, indtil 10 cm lange, alle var rørformet. udhulede i hele deres Længde af Sneglen; Russula foetens Pers., udhulet af den brune Skovsnegl A1'ion subfuscus Drap. Eksemplarer fra Bøgeskov ved Valsølille, Sjælland fremdeles stødte jeg paa en lignende, sneglegnavet Gruppe af denne Skørhat i Bøgeskov nær Bagsværd Sø. Grunden til, eller dog en medvirkende Grund til, at Buseuta [oeiens udhules saaledes, maa sikkert søges deri, at denne Svamps Frugtlegemer i lang Tid holder sig skjulte i Jorden. Ved det gennemskaarne Eksemplar til højre paa Figuren er Jordoverfladen angivet som en vandret Linie, og paa det store Eksemplar til venstre viser en Bræmme af Jorddele og Bøge-Knopskæl over den furede Rand, at Hatten paa et fremskredet Trin af sin Udvikling endnu kun har haft Toppen over Jordoverfladen. Finder Sneglen nu en saadan Top af et i Jorden nedsænket Frugtlegeme, gaar Vejen jo

9 -7- ganske naturligt ned gennem Svampens kødede Akse, til Bunden af Stokken er naaet. Ogsaa andre Svampe har jeg lejlighedsvis set udhulede paa samme Maade. Den 9. Septbr fandt jeg saaledes, i Nærheden af Valsølille Skole, et Eksemplar af Laciarius pallidus (Pers.) Fr., Bleg Mæ l k eh a t, i hvis rørformet udhulede Stok vor Arion-Art endnu befandt sig - og i Terkelskov ved Farlun fandt vi paa Dansk Botanisk Forenings Ekskursion et Frugtlegerne af Lactarius deliciosus (L.) Fr., Velsmagende Mælkehat, med et ganske lignende Snegleangreb. Hvilken Snegleart, der var Mester herfor, kunde vel ikke med Sikkerhed afgøres; men da Angrebets hele Karakter syntes at anklage vor Ven Arion subfuscus, blev denne eksklusive Svampespiser ogsaa i dette Tilfælde kendt skyldig omend kun paa Indicier. Den 24. Septbr saa jeg i Skovene ved Bagsværd Russula fellea Fr., Galde-Skørhat, og Lactarius turpis (Weinm.) Fr., Manddraber-Mælkehat, med Stokkene udhulede af Snegle, og fandt jeg i Rude Skov Boletue pachypus Fr., Ty k fo d e t R ø r h a t, behandlet paa samme Maade, uden at det i noget af disse tre Tilfælde lykkedes at paagribe Misdæderen; derimod identificeredes han i et fjerde Tilfælde (ll1ycena pelianthina (Fr.) Quel., Rude Skov 25 /9) med Arion subfuscus. Del' er næppe nogen Tvivl om, at det her skildrede Fænomen vil kunne træffes ret almindeligt i gode Svampeaar hos mange forskellige Arter - hyppigst og mest karakteristisk dog hos Russuia foetens.

10 Forenings-Meddelelser. Generalforsamling den 20. Februar 1916 Kl.l i Wivels Selskabslokaler. Efter at Kasserer Engelhardt, som valgtes til Dirigent, havde oplæst Dagsordenen, gav han Ordet til Formanden; Læge Mu n d t, der aflagde Aarsberetning. Foreningens Medlemstal var steget" fra. 334 til 343. Efter et Referat af de i Aaret 1915 afholdte.ture og Udstillingen i Zoologisk Have sluttede Formanden med en Omtale af Foreningens 10-aarige Bestaaen. Kassereren fremlagde Regnskabet, der balancerede med 1033 Kr. og udviste en Kassebeholdning af 463 Kr. ---'- Der gaves Decharge. Bestyrelsen genvalgtes; ligeledes Suppleanter og Revisorer. Da ingen begærede Ordet uden for Dagsordenen, hævede Dirigenten Generalforsamlingen. Smaa Notitser. Smuk Køllesvamp. En meget yppig Bevoksning; af denne Art (Clavaria formosa Pers.) traf jeg i Højbjerg Skov i Midtsjælland den 9. Septbr De ret tætstillede, kraftige Frugtlegemer dannede en Heksering paa 5 Meters Diameter og var synlige paa lang Afstand. Samme Dag traf jeg Svampen paa 4 andre Steder i nævnte Skov, bestandig under Bøge og paa svagt skraanende, noget fugtig Bund. C. F. Notitser fra Norge Under et Besøg i Norge i Sommer havde jeg Lejlighed til at opholde mig nogle Uger paa Tronfjeld ved Lille Elvedal St., et Par Timers Jernbanekørsel (83 km) sydvest for Røros. Stedet, hvor jeg boede, var beliggende netop i Trægrænsen, og ved Ankomsten den 25. Juni var det kun 14 Dage siden; at hele Landskabet havde været dækket af nyfalden Sne; men paa Grund af en pludselig indtrædende Varme laa der nu kun hist og her smaa Snerester i Trægrænsen, medens der paa Toppen, der er c m høj, var større Snemarker. Intet Under, at der kun var faa Storsvampe fremme. Men heller ikke i Juli Maaned, der havde køligt Vejr, kom der i de højtliggende Skove, jeg besøgte, noget nævneværdigt Svampeflor ud over de overalt forekommende Arter af smaa Gødningssvampe og enkelte særlig haardføre Arter, som navnlig Omphalia umbellifera. I de lidt lavere Strøg forekom kun antagelige Mængder af Boletus luteus (Brungul Rørhat) og færre B. qranulatus (Kornet R.). En enkelt interessant Svamp er en Omtale værd, nemlig den endnu

11 -- 9- ikke i Danmark fundne Rhizopogon roseolus (Cda.) Th. Fr., en Trøffelsvamp, der forekommer vidt udbredt over Jordkloden - og bl. a. i alle vore Nabolande. -- Da den vel var værd at eftersøge her til Lands, skal jeg, som en Vejledning, kort meddele, under hvilke Forhold den forekom paa den nævnte Lokalitet. - To Eksemplarer fandtes et Par Kilometer fra hinanden (det ene af min Hustru). Begge var beliggende næsten ganske overfladisk paa den mosdækkede Bund i blandet Fyrre- og Granskov. Moslaget var isprængt Lavarter og dækkede en mager, gruset Jordbund med spredt voksende Naaletræer. Frugtlegemerne var 2-3 cm lange, aflangt rundagtige, skiddengullige med kobberfarvet Anstrøg, ret bløde at føle' paa, næppe fæstede til Underlaget. Overfladen var mat, glat, af Konsistens omtrent som tykt Handskeskind. delvis beklædt med ret utydelige, indvoksede, grenede Strenge. Svampens Indre var smudsig gulhvidt og med masket (kamret) Struktur. - Den ejendommelige Svamp, der hører til de basidiebærende Trøfler, har ingen kulinarisk Værdi, men burde dog eftersøges, og da naturligst i større aabne Granplantager med Mosbund (Hornbæk, Tisvilde etc.) eller muligvis paa Heden. Ved en Undersøgelse af Literaturen viste det sig, at Svampen for en Del Aar siden var fundet paa samme Lokalitet (Lille Elvedal) af den nu afdøde norske Botaniker, Prof. Blytt. ø. W. Formering af Champignon-Mycelium. - Under de forhaandenværende Forhold har det ofte været vanskeligt for de Handelsgartnere og Frøhandlere, der fører udenlandsk Champignon-Mycelium, at fremskaffe det fornødne, og paa et vist Tidspunkt var det, saa vidt det kunde oplyses, ikke muligt at tilfredsstille Efterspørgslen. Foreningen opkøbte sluttelig alt, som kunde skaffes tilveje, til Brug for Medlemmerne. - Vore Svampedyrkere har herunder udelukkende været henvist til det danske Mycelium fra Vallø og har anvendt det med særdeles tilfredsstillende Resultat. Forhandlerne af udenlandsk Mycelium er nu atter forsynede, hovedsagelig med engelsk eller skotsk Vare, hvorimod de franske Sorter stadig ikke kan fremskaffes. De nuværende Tilstande maa opfordre Champignondyrkere til selv at formere saadanne Sorter, som har vist sig tilfredsstillende ved Forsøg. Formering af Mycelium, der egner sig til Indplantning, vil med Held kunne foretages saaledes, at Mycelium paa sædvanlig Vis (se vor tidligere Anvisning i Meddelelserne!) indplantes i Gødningsbede af Aspargesbed-Typen. Bedene anlægges under Tag og bestaar af langhalruet Gødning, der dækkes af Halm (ikke Jordl). Formeringsbedene kan anlægges om Efteraaret og kræver ikke opvarmet, men kun beskyttet Rum. Manglen af Jord vil hindre Dannelsen af Frugtlegemer, og Myceliet vil i Løbet af nogen Tid ganske gennemtrænge Gødningen, som da kan lægges til Tørring paa et køligt, tørt Sted, hvor Myceliet vil holde sig levedygtigt 'i Aarevis. Den direkte Overføring af Champignon-Mycelium fra Bed til Bed er uheldig, idet Myceliet for det første synes at blive "forvænt", og for det andet skadelige Organismer, "Sygdomme", herved i det uendelige overføres fra Bed til Bed. En Hvileperiode for Myceliet maa ogsaa i saa Henseende anses for gunstig, idet øjensynlig adskillige af de skadelige Organismer dør bort under den langvarige Henliggen. medens Myceliet beholder sin Livskraft. ø, W.

12 10 Statistik over Svampesalget paa Købenbavns Grønttorv. Inspektoratet for Københavns Grønttorv offentliggør som bekendt ugentlige Beretninger over Mængden af de forskellige Grøntsager o. lign., som har været bragt til Torvs. Blandt Varerne findes sted se opført Champignons i en særlig Rubrik. - Ved Henvendelse hos Torveinspektøren, Hr. Rannow, bragtes det i Erfaring, at der i denne Betegnelse er indbefattet - foruden virkelige Champignons - ogsaa mindre Mængder af andre spiselige Svampe, saasom navnlig Spiselig Rørhat, Canthareller og Kæmpebovist. I det Haab gennem Statistikeri at kunne spore"foreningen til Svampekundskabens Fremme"s 10-aarige Virksomhed fra (Foreningen startedes i Okt. 1905) rettedes en Anmodning til To rveinspektøren om at lade udarbejde en statistisk Oversigt over det aarlige Sal g fra Aar Ved Hr. Ra n n o w's Velvilje er da følgende Oversigt blevet os tilsendt. Aar 1900, 200 kg Aar 1908 ' 4~8 kg - -Ol , " ,. 90~ , , , ,.., , ' Det fremgaar, at Aarot 1906 medfø rer en betydelig Stigning af Svampesalget, og at dette - til Trods for, at 1905 og 1906 var overmaade rige "Svampeaar" - er undergaaet en relativt stor Stigning siden hen, en Omstændighed, som utvivlsomt i nogen Grad er et Udtryk for den gennem Foreningens Virksomhed forøgede Interesse fol' Svampespisning. ø. W. Svampene i Husholdningen. Tilsendte Skrifter. F r ø k e n Je n s e n: Svampe paa 100 Maader. Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag. København og Kristiania Sider. Pris 80 øre. - Den lille Bog fremtræder i et meget tiltalende Omslag med B e s s in' s bekendte Kant arelbillede. Indholdet, som er delt efter Retternes Art, giver Anvisning paa Benyttelsen af spiselige Svampe. Opskrifterne omfatter dels egentlige Svamperetter, dels saadanne, hvori Svampene indgaar som en krydrende Tilgift til Kød, Fisk o. a. Husmødrene vil gennem dette Tidsskrifts Afdeling "Svampene i Husholdningen" have gjort Bekendtskab med en Del af de i Bogen forekommende Opskrifter. Utvivlsomt vil dog denne større, mere oversigtlige og billige Sammenstilling være kærkommen. U Il a E s s e e n: Svampbrod och Svampråtter. En liten hjålpreda. Uppsala. F. C. Askerbergs BokfOrlagsaktiebolag. 30 Sider. Pris 50 øre. - Et fordringsløst Hefte, som dog fortjener Opmærksomhed derved, at Forfatterinden' giver Anvisning paa Brødbagning med Anvendelse af Svampe. Denne "lilla uppfinning", som Fru Ess ee n selv benævner den, er bleven meget skattet, ja endog prisbelønnet i Sverige. Der anvendes almindeligt 1200 Gram friske Svampe t il 1000 Gram Mel.