Find blanketter og vejledninger i Servicebutikken

Transkript

1 FEBRUAR 2012

2 Find blanketter og vejledninger i Servicebutikken Du kan downloade eller bestille alle blanketter, vejledninger og bøger fra Dansk Byggeri på 2 1

3 Side 6 Et menneskeligt hus Side 12 Favrholm Campus Træets mangfoldighed Side 20 Slut med rod på pladsen Side 24 Fortiden fik en krog i fremtiden Side 28 Vi skal det samme sted hen Side 32 Rette linjer ingen krøller, tak! Side 36 Træets verden Side 40 Et liv i træets tjeneste Forsidefoto: Adam Mørk træ februar 2012 ISSN: Side 44 Side 48 Side 52 Side 56 Drivhusene der blev opgraderet til statsbesøg Når Paris skal bygges i Dyrehaven Poetisk landsted Hotelværelser i moduler i træ forstås Udgiver Træsektionen, Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks København K Tlf [email protected] Ansvarshavende redaktør Søren Meyer Tlf [email protected] Redaktionssekretær Jan Hesselberg Tlf [email protected] træ udgives af Træsektionen under Dansk Byggeri. Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri med ca medlemmer, der samlet set udgør en meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og brugen af træ i byggeriet. Grafisk design MONTAGEbureauet ApS Produktion Jørn Thomsen / Elbo A/S Oplag Side 58 Maritimt byggeri Kerteminde Redaktionsgruppen Søren Meyer, Dansk Byggeri Jan Hesselberg, Dansk Byggeri 3

4 1 Kontante fordele ved medlemskab af Dansk Byggeri Overenskomstdækning Som medlem undgår virksomheden tiltrædelsesoverenskomster med fagforbundene. Fx skal man ikke betale det særlige bidrag til Uddannelsesfonden på op til 50 øre pr. time pr. medarbejder. Virksomheden får desuden likviditetsmæssige fordele, idet man ikke skal betale feriepenge på forskud hver måned. Gennemsnitligt sparer virksomheden kr. pr. år pr. ansat (murer, tømrer, snedker eller maler) med Dansk Byggeris feriekortordning. Rådgivning Dansk Byggeri yder den nødvendige rådgivning og bistand gratis, når medlemmer skal have behandlet eventuelle tvister og konflikter om erhvervsjuridiske og arbejdsretlige emner. På den måde sparer virksomheden advokatsalær, hvilket for en typisk sag koster op til kr. Uddannelse Uddannelsesfonden giver Dansk Byggeris medlemmer et tilskud på 35 kr. pr. medarbejder pr. time til AMUkurser. Medlemmer betaler desuden mindre svendeprøvegebyr end uorganiserede virksomheder og får kurser til medlemspris. Netværk De mange muligheder for faglige fællesskaber i Dansk Byggeri er en del af medlemskabet. Til sammenligning koster det op til kr. pr. år at deltage i en netværksgruppe hos private udbydere. Rabataftaler Virksomheden sparer 105 øre pr. liter diesel og får en rabat på 615 kr. pr liter fyringsolie. Der er et årligt besparelsespotentiale pr. medarbejder på kr. for telefoni, 800 kr. for værktøj og kr. for kontorartikler. Markedsføring med Byg Garanti Som medlem har man adgang til en række hjælpeværktøjer, som gør det let og billigt at markedsføre virksomheden. Alene annoncering på krak.dk udgør en værdi af mere end kr. årligt. Politisk indflydelse Politisk indflydelse kan ikke gøres op i kroner og øre. Men det har store omkostninger for branchen, hvis vi ikke er til stede på den politiske scene for at tale byggeriets sag.

5 Velkommen til et nyt nummer af træ, som blandt andet bringer en god historie at varme sig på, mens vi venter på, at det for alvor bliver forår. I november 2011 blev Jakon A/S ved et stort arrangement i DGIbyen præsenteret som nomineret til ArbejdsmiljøPrisen 2011, der uddeles af Arbejdsmiljørådet. Det var en stor og stolt dag for virksomheden, der blev fremhævet for en markant indsats for at undgå arbejdsulykker. Det var også en stolt dag for branchen, at netop en trævirksomhed var med helt fremme. Derfor skal der naturligvis lyde et stort tillykke fra træ, som i en af de spændende historier i dette nummer tegner et portræt af Jakons målrettede indsats for et bedre arbejdsmiljø. Jakon i Ballerup er et håndværksfirma med cirka 345 ansatte, hvoraf hovedparten er tømrere og snedkere. Jakon prioriterer et godt arbejdsmiljø højt og arbejder løbende for forbedringer ved hjælp af et enkelt arbejdsmiljøledelsessystem uden tung administration. Artiklen her i træ indeholder flere synspunkter, som er værd at tænke nærmere over. For det første, at man med forholdsvis enkle midler kan gøre en stor indsats. Et af Jakons virkemidler er transportable kasser med blandt andet skovl, skraber og affaldsposer, som virksomheden placerer på alle sine byggepladser. Dels for at gøre det nemt at rydde op, dels som en stadig påmindelse om det helt grundlæggende synspunkt, at enhver på pladsen både skal passe på sig selv og sine kolleger. For det andet, at indsatsen for et godt arbejdsmiljø også er en indsats for virksomhedens økonomi. Jakon ser sine arbejdsmiljørepræsentanter som en værdiskabende faktor. Ja, faktisk sætter Jakon lighedstegn mellem godt arbejdsmiljø og høj produktivitet. Eller som Jakon siger det på sine oprydningskasser: Rod koster kassen ryd op på pladsen! Michael Lund, formand for Træsektionen under Dansk Byggeri 5

6 Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets monumentale, silhuet ligger det nye Center for Kræft og Sundhed København. Bygningen lyser op mellem de røde mursten med facader i aluminium og organiske indgangspartier i træ, der nærmest står som skåret ind i det blanke metal. - Center for Kræft og Sundhed København har fokus på rehabilitering og forebyggelse og er på mange måder et brud med traditionel behandling. Derfor ønskede Københavns Kommune og ledelsen i centeret at få et hus, der på en gang var et ikonbyggeri og et hus, hvor brugernes trivsel var i centrum. For at løse de modsatrettede ønsker tegnede Nord Architects et hus, som bestod af en række små huse, som er bundet sammen af et stort skulpturelt tag. Resultatet er et hus, som på en gang er letgenkendeligt og spektakulært. - Vi har brudt bygningen ned i mindre enheder, så centret ikke synes så stort, men virker menneskeligt og overskueligt. Mange sundhedscentre og hospitaler er indrettet som maskiner, hvor det gælder om at få logistikken til at fungere bedst muligt. Den menneskelige dimension er helt væk. Vi ville skabe et sted, hvor mennesket var i centrum, og hvor selve arkitekturen støtter op om rehabiliteringen, fortæller Morten Rask Gregersen fra Nord Architects, som står bag bygningen. Svær tagkonstruktion Konstruktionen af det enestående hus har været lidt af en svendeprøve for håndværkerne, der har stået med en af de mest komplicerede tagkonstruktioner, der endnu er set herhjemme. 3D modellerne har kørt på overtid for at få alle de små trekantede tage til at gribe fat i hinanden og få alle samlinger til at passe sammen. - Taget er utrolig flot og utrolig kompliceret. Vi har flere gange oplevet, at vi har måttet begynde forfra, fordi det ikke kunne lade sig gøre at få alle ender til at mødes, siger Michael Glyholt fra Hellerup Byg, der vandt totalentreprisen. 6

7 7

8 Tag og facade går i ét Tagkonstruktionen er skabt af trækassetter leveret af Taasinge Træ A/S. Kassetterne er først beklædt med tagpap og dernæst aluminium for at få facade og tag til at synes som én flade. Det skulpturelle tag er også synlig i flere af rummene indvendigt, hvor den savtakkede form går ned og skaber nogle opsigtsvækkende rum. - Det er jo nogle vildt flotte rum. Jeg har aldrig set noget, der ligner det før. Så selvom det har været hårdt at få det op at stå, så er vi jo også ret stolte over at være med til det her byggeri. Det bliver jo et byggeri, folk rejser til København for at se, siger Michael Glyholt. Klostergård Det er ikke kun taget, som har skabt udfordringer for håndværkerne. Også den indvendige gård har krævet lidt ekstra arbejde. Gården er tænkt som et sted til fordybelse og ro ligesom i de gamle klostre med intime opholdsmuligheder, terrasser, træer og vandbassin. Gårdrummet er ligesom indgangspartierne, beklædt med Termowood. Termowood er brandimprægneret fyrretræ, der både er miljøvenligt og vedligeholdelsesfrit. For at undgå, at der opstod et bestemt mønster i gårdrummet, er der anvendt tre forskellige tykkelser træ til beklædningen. De tre typer lister er derpå sat op i vilkårlig rækkefølge. - I starten syntes jeg, at det var ret underligt, at der slet ikke var noget mønster. Vi skulle bare tage brædderne fra bunken og sætte dem op. Det gjorde tømrerarbejdet mere uforudsigeligt, end det plejer at være, fordi samlingerne sidder forskellige steder. Der var ikke nogen gentagelser, som man kunne læne sig op af og sige sådan gjorde vi sidste gang. Men nu har jeg gået og kigget på det i noget tid, og så kan jeg godt se, at det giver mening, siger Jan Mantzius fra Tømrergården i Tuse der har været ansvarlig for alt tømrerarbejdet. - Ja, tilføjer Michael Glyholt, når vi går rundt herinde med bygherren, og viser det frem, så er det jo en enorm tilfredsstillelse, at vi har fået det til at lykkedes. 8

9 9

10 Helende arkitektur For Nord Architects Copenhagen har det været væsentligt at få træ ind i bygningen for at skabe kontrast til den kølige facade ud mod vejen. Træet er med til at skabe en varm og venlig atmosfære, som får brugerne til at føle sig hjemme. På den måde kan huset være med til at støtte rehabiliteringen. - Vi har været meget inspireret af tankerne bag helende arkitektur, som går ud på at skabe rammer, der kan virke helende. Det betyder blandt andet, at man skal bygge med menneskelige dimensioner og organiske materialer, som appellerer til sanserne. Derudover er det også vigtigt, at bygningen er overskuelig, så man let kan orientere sig, siger Morten Rask Gregersen. Plads til mange aktiviteter Center for Kræft og Sundhed København er et sted, hvor kræftramte og pårørende kan komme og få livet til at fungere med kræft. Det er et hus for både unge og gamle, meget syge og næsten raske. Derfor er huset indrettet, så der både plads til private aktiviteter og til at tage del i fællesskabet. Ligesom der er rum til at være aktiv og dyrke motion, meditere og tænke over livet. Blandt husets helt store attraktioner er fitnessrummet på første sal, der har udsigt udover parken, og gårdrummet i stueplan, hvor man kan sætte sig ud og nyde solen om sommeren. Andre faciliteter i centeret er det store fælleskøkken, hvor man kan lære at lave sund mad, kontorer og så selvfølgelig den store lounge, der møder brugerne, når de træder ind ad døren. Loungen er bemandet af frivillige, der selv har kræft eller familiemedlemmer, som har kræft. På den måde bliver brugerne mødt af mennesker, som kender til nogle af de følelser, de går igennem. For nogle mennesker er det en svær beslutning at komme her, fordi de skal se deres sygdom i øjnene. Derfor er det meget vigtigt, at huset tager imod folk på den rigtige måde, så de får lyst til at bruge husets mange tilbud, slutter Morten Rask Gregersen. n 10

11 11

12 Favrholm Campus Træets mangfoldighed Novo Nordisks nye kursuscenter i Hillerød er en modig og moderne omdannelse af den fredede herregård Favrholm. Centret er et unikt og allerede meget berømt byggeri ved sin helt egen stemning af fortid og nutid og med særegne løsninger og materialevariationer, hvor specielt træ er anvendt meget og utraditionelt. 12

13 13

14 Den flotte tilbygning, der må fryde enhver, der elsker træ, står endnu gyldent og varmt, men vil med tiden gråne og tilpasse sig de ældre bygningers stråtækte tage. n Af arkitekt m.a.a. Dorthe Bech-Nielsen n Fotos: Novo Nordisk n Luftfoto: E. Pihl & Søn A.S. Verdens største insulinproducent er Novo Nordisk, som ligger i Hillerød og er et firma i konstant vækst. Derfor er det også naturligt at holde fokus på udvikling af medarbejderne. Det er den korte baggrund for Novo Nordisks læringscenter i Hillerød tæt ved fabrikken et lærings- og kursuscenter, som virksomhedens medarbejdere fra hele verden kan få glæde af. Den lidt længere version af historien handler om Novo Nordisk, der i 1993 købte den fredede herregård Favrholm fra 1400-tallet. Favrholm bestod da af et stråtækt hovedhus og en længe. Allerede i 1996 genskabte virksomheden en tilhørende sø på baggrund af kortmateriale fra 1700-tallet. Nu ligger gården så i et bevaringsværdigt naturområde. I første omgang benyttede Novo Nordisk gården som forsøgsstalde for kreaturer. Men for få år siden i 2006 valgte Novo Nordisk at ombygge og udvide Favrholm til et læringscenter for virksomhedens medarbejdere. Der blev derpå udskrevet en arkitektkonkurrence, som det hollandske arkitektfirma search vandt. Fredning og bevaring Det har været en meget krævende opgave for såvel arkitekter, bygherre som de udførende håndværkere. For udover, at Favrholm er en fredet gård, så ville man også bevare den nu fredede sø, som besøges af mange sjældne fuglearter. Det betød, at ikke alene Kulturarvsstyrelsen har spillet med ved udvidelsen. Novo Nordisk har også rådført sig med Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening for at bevare naturen og det rige fugleliv i området. Men trods de mange krav og hensyn har Novo Nordisk ikke slækket på de ønsker, som firmaet havde til et moderne kursuscenter. Novo Nordisk ønskede en helt ny type konferencecenter, et moderne dynamisk og interaktiv center til inspiration og rekreation for deres medarbejdere fra hele verden. Og de ønskede et arkitektonisk markant byggeri uden for mange lige linjer og gerne med stor variation af materialer. Det har Novo Nordisk opnået. Kompleksitet, begrænsninger og mange specifikke ønsker bevirker ofte, at byggerier bliver anderledes spændende og unikke og skiller sig ud. Og det opleves markant i Favrholm Campus. Et kursuscenter anno 2011 Det har taget to år at skabe det ny Favrholm Campus. Det er sket ved en omdannelse og restaurering af de eksisterende bygninger, men nok så iøjnefaldende er de to meget forskellige tilbygninger: Østfløjen, der er bygget som en ny længe, og Nynord, der er gravet ned og indbygget i en skrænt ved søen. Det unikke lærings-, udvikling- og aktivitetsmiljø består af typiske konference- og kursusfunktioner, et stort auditorium, kontorer, mødelokaler, reception, restaurant og hotelværelser. Hertil kommer mange 14

15 servicerende faciliteter og oplevelser, der giver gæsterne ekstra energi og stimulerer til at tænke i nye tanker. Der er blandt andet gode sports- og fitnessfaciliteter ude såvel som inde. En pragtfuld udsigt og arkitekturens eget selvstændige sprog byder konstant på nye oplevelser. Flere steder er der referencer til enten Favrholms historie eller til Novo Nordisks historie. Hele centret er tilpasset nutidens markante trend med stærke farve, bløde loungemøbler og bevidst brug af det varme og naturlige træ, så centret overalt emmer af atmosfære og imødekommenhed. Træ i alle afskygninger Favrholm Campus viser i alle tre bygninger, hvor fantastisk et materiale træ er. Her ser man, hvor mange anvendelsesmuligheder træ har, da træ anvendes til stort set alt fra konstruktioner til facade og tagbeklædninger og indendørs til loft, gulv og vægbelægninger, til møbler, køkkener og andet speciel design. E. Pihl & Søn A.S. har været hovedentreprenør på byggeriet, og har stået for udførelse af elementmontager. Pihl har desuden haft egenproduktion inden for alle betonarbejder (in situ og elementmontage), murer-, tømrer- og snedkerarbejder. Det har naturligvis været en spændende og udfordrende opgave for det store entreprenørfirma. Omdannelse transformation Udgangspunktet har for de implicerede i høj grad været landbruget, som fortsat er et vigtigt bindeled for Novo Nordisk, der begyndte sin virksomhed med at udvikle insulin fra grise og køer. Derfor ville bevaring af de gamle bygninger aldrig have været til diskussion uanset fredning eller ej. Historiens betydning ses også med den karakteristiske, velkendte abis-tyr i Novo Nordisks logo. Både hovedhuset, hvor der er indrettet reception og restaurant, og den eksisterende sidebygning, der nu rummer 25 værelser og et stort fitnesscenter, er renoveret med stor respekt for deres tidligere virke. Med rustikke vægge og friholdte synlige bjælker og stolper er den gamle konstruktion synlig og dominerende. Stolperne fremstår uberørte med mærker efter køerne, der, hvor de har stået og gnedet sig. 15

16 Træ er brugt over alt. Her i et lille ko-øreformet møderum med plankegulv og træpaneler. Bemærk udsigten ud over det fredede søområde. I det moderne auditorium står de massive træelementer som rå vægge uden indvendig beklædning. Den gamle konstruktion er en fin kontrast til den nye indretning med blandt andet en varm koboltblå reception med moderne møbler og elegante lette lamper. Det har dog ikke været helt let at omdanne de 600 år gamle bygninger. Det fortæller projektleder Frank Aarslew- Jensen fra E. Pihl & Søn A.S. - Renoveringen af Favrholm Campus blev en lidt større opgave end forventet, da stort set alle etagebjælkerne var i så dårlig stand, at vi blev nødt til at udskifte dem. Og det var nogle meget store bjælker, der måler 25 gange 25 centimeter. Østfløjen træarkitektur i topklasse Den mest iøjnefaldende af de nye tilbygninger er så absolut den nye længe, Østfløjen, som kobler sig næsten provokerende direkte på det eksisterende hovedhus. En udfordring, det gamle kompleks ikke desto mindre klarer. Fløjen er nemlig en genopretning af den symmetri, som gården blev opført med i 1400-talllet. Den er koblet sammen med hovedbygningen med et cirkelslag som en spejling af bygningerne overfor. Altså endnu en længe, men stilmæssigt er den helt sin egen og sin egen tid bevidst med store glaspartier og moderne materialer. Oppefra er det tydeligt, at længen først og fremmest viser sin særegenhed ved at forvrænge spejlingen, så bygningen bliver bredere jo længere man bevæger sig fra hovedindgangen. Længen er på både tag og facade meget utraditionelt beklædt med ubehandlede lister af den hårde træsort cumaru fra Sydamerika, og det efterlader i den grad et skulpturelt indtryk. Mod syd skifter materialet på længen dog langsomt til en gyldent farvet alubeklædning, der så helt tager over og ender med at dække den meget brede gavl mod Roskildevej et originalt og meget effektfuldt materialesammenstød. Østfløjen er opført med massive træelementer, og man kommer med denne nye fløj ikke uden om at klassificere byggeriet som en markør indenfor moderne træarkitektur. - Bortset fra vådrum, toiletkerner og lignende er hele den nye længe, Østfløjen, opført med massivtræselementer. Det har været en vanskelig opgave at bygge med massivtræselementer, da de er meget fugtpåvirkelige. Derfor opførte vi et telt over hele byggepladsen, så elementerne kunne monteres i tørvejr, fortæller Frank Aarslew-Jensen og fortsætter: - Planen var, at træelementerne indvendigt skulle stå rå og ubehandlet. Men for at få en mere ensartet overflade, fordi elementerne hurtigt bliver farvet forskelligt af solen, og for at få en mere UV-bestandig overflade, valgte vi efterfølgende at slibe og lakere alle overfladerne. Til den udvendige listebeklædning er der anvendt ikke mindre end 35 kilometer cumaru-træ fra Sydamerika. Naturligvis FSC-certificeret. Listerne er påsat ubehandlet, og vil som så meget lignende eksotisk træ med tiden gråne og kommer til at spille sammen med den eksisterende bygnings stråtag. At valget er faldet på cumaru skyldes de hollandske arkitekter, som kender den hårde træsort fra nybyggeri i Holland. I Østfløjen ligger det store auditorium, hvor de massive træelementvægge fremstår varme og markante. Væggene er forskydelige, så der kan etableres forskellige auditoriestørrelser fra 60 til 230 personer. Alt bortset fra gummigulvene er i træ, og i gangen til auditoriet ligger en café, naturligvis gennemført med fyrretræsmøbler, og her kan kursisterne indtage en kop kaffe i pauserne. Nynord en indre oplevelse Mens den nye Østfløj er meget markant udefra, må man sige at den nedgravede tilbygning Nynord gør sig meget bemærket indendørs. Nynord er som nævnt indbygget i skrænten foran søen, så bygningen er i niveau med søen dels for at efterleve kravene til søen og beskytte det rige fugleliv, men også for ikke at tage udsigten fra hovedhuset. Ikke mindst disse skrappe krav har bevirket, at arkitekterne til fulde har opfyldt Novo Nordisks ønske om originalitet og skæve rum. Nynord, der rummer 14 forskellige møderum, er opført med skæve betonvægge. Novo Nordisk havde en serie forskellige møderum i tankerne i varierende stil fra klassicistisk, til modernistisk, antroposofisk og minimalistisk. Men arkitekterne valgte at tage udgangspunkt i Novo Nordisks og Favrholms referencer til koen. Hvert mødelokales grundplan refererer på den måde til formen på koens øre, men er ellers alle forskellige i såvel størrelse som materialebrug og indretning. I det ene er alle overflader og vægge malet gule, i et andet er der glatte strandsten på vægge og gulv, mens et tredje er helt grønt med fotostater af en skov på vægge og lofter og indrettet med hængesofaer og sækkepuder. Skønt rummene alle betegnes som møderum er et indrettet som motionsrum, et andet som drivhus, da nutidens møder kan afholdes i mange forskellige rammer. Også som walk-and-talk i en gennemgå- 16

17 ende inspirerende gang. Alle møderum har tilknyttet køkkener i sortbejdset krydsfiner, og farverige toiletter udsmykket af kunstneren Gina Thorstensen. Og ikke mindst så er der fra alle møderum en fantastisk udsigt over søen. Nynord er opført i beton og stål, men materialet træ er bestemt ikke glemt. Tagkonstruktionen bæres af en adskillige store synlige limtræsdragere, og flere af møderummene har plankegulve. Mest markant er træ dog anvendt i den lange gennemgående gang, som præges af et nedhængt loft, hvori der hænger ca små én millimeter tykke krydsfinerblade ophængt i et trådnet. Disse træblade giver et bølgende, afslappet indtryk og fungerer samtidig som en akustikløsning. Træbladenes glød er også med til at farve og fordele lyset fra flere koøreformede ovenlys. Gangen er derudover oplyst af en lysvæg ind mod skrænten, som anvendes til at fortælle Novo Nordisks historie i tekst og billeder. Så det er bestemt ikke kedeligt at holde møder i Favrholm Campus, og de heldige kursister har adgang til Nynord direkte fra receptionen via en koboltblå trappenedgang. Når man så når ned i Nynord, åbner der sig en helt anden verden i farver, skrå vægge, udsigt og træflapperne giver Nynord karakter af at være en hule, hvor man er lidt isoleret fra resten af verden og kan fordybe sig. Set fra oven er det tydelig, hvordan den nye træsvungne Østfløj med et symmetrisk cirkelslag kobler sig sammen med den gamle hovedbygning. Foran hovedbygningen ses det delvis nedgravede Nynord ud mod det fredede søområde. 17

18 Fremtidens Favrholm Campus I dag er Favrholm Campus lidt som tre bygninger, men når landskabet igen er groet til omkring skrænten og Nynord, og træbeklædningen på Østlængen er patineret i en grå farve, der spiller sammen med de eksisterende bygningers stråtage, vil Favrholm Campus fremstå som et samlet hele, hvor bygningernes alder og historie underordnes. Favrholm Campus vil til den tid komme til at stå som et symbol på en mangfoldighed i arkitektur og materialebrug, og Favrholm hæver sig allerede fra meget andet ved den suveræne brug af fredede bygninger. n FAKTA Adresse: Roskildevej 58, 3400 Hillerød Bygherre: Novo Nordisk A/S Bygherrerådgiver: Rambøll Danmark A/S Arkitekter: SeARCH Hovedentreprenør: E. Pihl & Søn A.S. Ingeniører: Moe & Brødsgaard A/S Opført: Brutto etageareal: 7025 m 2 Et loft af små én millimeter tykke krydsfinerblade giver et bølgende og afslappet indtryk. En gammel kostald, hvor gnidemærker fra køerne er bevaret synlige på stolperne, er omdannet til en moderne og venlig restaurant. 18

19 19

20 Slut med rod på pladsen Jakon A/S, med 345 ansatte, arbejder målrettet med at forbedre arbejdsmiljøet senest ved at sætte fokus på ryddelighed og den enkeltes muligheder for at rydde op. I november 2011 blev Jakon nomineret til Arbejdsmiljø- Prisen for indsatsen. n Af Jan Broch Nielsen Rod koster kassen ryd op på pladsen! Sådan står der på de transportable kasser med blandt andet skovl, skraber, affalds poser, sorteringsvejledning for affald og opsamlingsskema for oprydningsniveauet, som Jakon A/S i Ballerup i dag placerer på alle sine byggepladser for at gøre det så nemt som muligt at rydde op og holde orden. Den praktiske kasse er resultatet af et initiativ, taget af virksomhedens Sikkerhedsklub, som besluttede at sætte fokus på uorden og rod. Fordi rod ikke alene koster kassen, men også er en væsentlig årsag til arbejdsulykker. Samtidig gennemførte virksom heden et program med budskabet, at en ryddelig byggeplads ud over færre ulykker også øger produktiviteten og styrker arbejdsglæden. Nomineret til ArbejdsmiljøPrisen Den målrettede indsats for oprydning skaffede i november 2011 Jakon en nominering til ArbejdsmiljøPrisen 2011 i kategorien arbejdsulykker. Det er arbejdsmiljøleder Morten Walbeck fra Jakon glad og stolt over: -Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø højt, og vi ser vores arbejdsmiljørepræsentanter som en værdiskabende faktor i produktionen. Derfor er det et klap på skulderen til alle i virksom heden, at Jakon bliver nomineret til prisen, siger han. Indsatsen begyndte med en afdækning af, hvad snublestenene for oprydning egentlig er. Fx kan mangel på poser eller redskaber nemt føre til, at der ikke bliver ryddet op. Kassen med grej blev derfor udviklet både som en øjenåbner og for at sikre, at man altid ved, hvor man kan finde udstyr til en simpel oprydning. Produktivitet og arbejdsmiljø - For os hænger produktivitet og arbejdsmiljø sammen. Derfor har alle vores bygge ledere og formænd en arbejdsmiljøuddannelse, og vi udpeger helt fra begyndelsen en arbejdsmiljø repræsentant for hver byggeplads uanset størrelse, så han kan være med til at kortlægge og løse eventuelle udfordringer sammen med formand og byggeleder, siger Morten Walbeck, der selv er tømrer med 20 års erfaring og en lang række arbejdsmiljøkurser i bagagen. Senest har Morten Walbeck taget akademiuddannelsen i arbejdsmiljø, som han roser meget. - Det er en virkelig god uddannelse, som jeg kun kan anbefale til alle, der vil arbejde seriøst med arbejdsmiljøet, fastslår han. Alle skal tage ansvar Morten Walbeck ser meget sin daglige indsats som rådgivning til medarbejderne og hjælp til selvhjælp. Arbejdsmiljøet skal håndteres på pladsen, og alle fra byggeleder til arbejdsmand skal tage ansvar for sikkerheden. Det bliver også indskærpet nye medarbejdere på et firetimers introduktionskursus. - I vores syn på arbejdsmiljø er det helt grundlæggende, at man både skal passe på sig selv og sine kolleger. Omdrejningspunktet for alle er, at man i hverdagen skal udbedre alt, der ikke er sikkerhedsmæssigt i orden, for at bringe risikoen ned. Det duer ikke, at man forsøger at fralægge sig et ansvar ved fx at sige - jeg skal ikke sætte gelænderet op, for det er jo ikke er mig, der har taget det ned, siger Morten Walbeck. Han tilføjer, at en af de større udfordringer er hele tiden at slå fast, at hver eneste medarbejder har et personligt ansvar for, at alle kommer godt hjem hver dag. 20

21 - For os hænger produktivitet og arbejdsmiljø sammen, siger arbejdsmiljøleder Morten Walbeck, der her ses ved siden af en mockup af en væg, designet af Olafur Eliasson til den nye Opera i Oslo. Væggen er fræset ud på Jakons værksted ved hjælp af 3D på en CNC-fræser. Derpå er hvert element bearbejdet manuelt for at få hjørner og kanter til at stå skarpt i forhold til kunstnerens ønsker. I Oslo er væggen belyst bagfra som reference til det lysspil, der kan opstå i en isbræ. 21

22 Enkelt ledelsessystem Jakon er ikke arbejdsmiljøcertificeret, men virksomheden har et enkelt arbejds miljø ledel sessystem, der, uden et tungt administrativt systemer opbygget efter de danske og internationale standarder på området. Derfor har Jakon forpligtet sig til løbende at forbedre arbejdsmiljøet. Det sker bl.a. gennem uddannelse af medarbejderne samt udvikling af bedre arbejdsprocesser og tekniske hjælpemidler. Arbejdsmiljøledelse er integreret som en naturlig del af virksomheden, og Jakon arbejder ud fra erkendelsen af, at løbende forbedringer kun kan gennemføres med succes, hvis de tænkes ind i alle virksomhedens processer. Forandringer skal forankres hos den enkelte medarbejder på alle niveauer. Eller som Jakon skriver på sin hjemmeside: Vi ønsker at blive set som en ordentlig og redelig virksomhed, også når det gælder arbejdsmiljø. n For lidt arbejdsmiljø i planlægningen I forhold til sin størrelse har Jakon forholdsvis få arbejdsulykker, og Morten Walbeck er sikker på, at tallet nok skal komme endnu længere ned gennem fortsatte initiativer. I den forbindelse efterlyser Morten Walbeck større bevidsthed om arbejdsmiljøet i planlægningsfasen hos bygherrer, arkitekter og rådgivende ingeniører. Alt for ofte overlader bygherre og projekterende de grundlæggende overvejelser om arbejdsmiljø til entreprenøren, selv om det i sidste ende er bygherrens ansvar, at arbejdsmiljøet er i orden. - Vi oplever forholdsvis tit, at arbejdsmiljø ikke er tænkt godt nok ind i projekterne. Fx hvordan vi skal montere store og tunge vinduer i fjerde sals højde på en sikker måde. Jeg ved selvfølgelig godt, at man ikke kan tage entreprenøren med på råd, før udbuddet er afsluttet, men de rådgivende ingeniører burde faktisk opbygge viden på dette punkt, eller måske selv søge rådgivning bland praktikere. Set med mine øjne ville det endda kunne styrke deres forretning, siger Morten Walbeck. I mellemtiden fortsætter han med at optimere arbejdsmiljøet. En indsats der begyndte med et valg til sikkerheds repræsentant som ung tømrer i Jakons arbejdsopgaver falder ofte inden for indretning og aptering. 22

23 Jakon A/S blev nomineret til ArbejdsmiljøPrisen 2011 i kategorien arbejdsulykker for en målrettet indsats for ryddelige byggepladser. - En ryddelig arbejdsplads betyder mindre risiko for arbejdsulykker. Derfor besluttede vi på Sikkerhedsklubbens årlige konference at sætte ind mod rod, som ofte er en stor udfordring på byggepladser, fortalte Brian Larsen (til venstre), der er formand for Sikkerhedsklubben, på en workshop efter prisuddelingen. Til højre arbejdsmiljøleder Morten Walbeck. Kort om Jakon Jakon A/S i Ballerup er et af Danmarks største håndværksfirmaer med cirka 345 ansatte, hvoraf hovedparten er tømrere og snedkere. Ud over tømrerafdelingen har virksomheden afdelinger for inventar og maskinsnedkeri, murer og beton samt service og drift. Jakon A/S arbejder både med total-, hoved- og fagentrepriser inden for både nybyggeri og restaurering. Ofte inden for indretning og aptering, hvor Jakon har været involveret i blandt andet Operaen og istandsættelsen af Amalienborg. De transportable kasser med blandt andet skovl, skraber, affaldsposer, sorteringsvejledning for affald og opsamlingsskema for oprydningsniveauet gør det nemt og effektivt at rydde op. 23

24 Fortiden fik en krog i fremtiden Rigtige tømrere kan hugge tømmer med en økse, mener arkitekt bag restaurering af historisk gård på Als. n Af Henning Pedersen - En rigtig tømrer skal naturligvis kunne hugge et stykke tømmer med en økse. Hvis han ikke kan det, er det ikke ham, jeg kan bruge. John Kronborg Christensen er yderst kontant, når han vælger håndværkere. Han er restaureringsarkitekt og manden, der var i spidsen, da en historisk gård på Nordals blev forvandlet fra ruin til attraktion. Man kan faktisk godt sige, at fortiden har slået en krog i fremtiden med restaureringen af Jollmands Gaard i landsbyen Holm, få kilometer vest for Nordborg. For Jollmands Gaard, som oprindelig hed Lundsbjerggård, er en af de ganske få såkaldte kroggårde, der er tilbage. I grundplan danner bygningerne form som en fiskekrog. Deraf betegnelsen kroggård. Jollmand selv hed Peter til fornavn. Han var 90 år, da han i 1997 testamenterede halvanden hektar jord med bygninger til en fond, som blev døbt Jollmands Gaard. To år senere døde Peter Jollmand. Men han nåede at opleve, at der blev dannet en støtteforening for det projekt, der skulle bringe den gamle gård tilbage til fordums skønhed og bevare den for eftertiden som historisk og kulturelt formidlingscenter. Nogen mente noget med det I 2001 blev gården fredet. - Det skete, da Kulturarvsstyrelsen fandt ud af, at nogen mente det seriøst med at få den til at hænge sammen igen. Jeg har været konsulent for Kulturarvsstyrelsen i mange år, og jeg véd, at hvis noget som Jollmands Gaard skal fredes, så skal der være nogen, der vil tage sig af det. Det var der her på Nordals, fortæller John Kronborg Christensen. Og dermed lå der en lille halv snes års restaureringsarbejde forude for professionelle håndværkere og frivillige. - Jeg har brugt faste håndværkere gennem 25 år til kirkerenoveringer, restaureringer af gamle huse og andre opgaver. Murværket kom Klaus Wittes Byggeforretning i Mjels til at tage sig af. Og de frivillige mødte så op på en fast dag hver uge og hjalp til. To af de frivillige var ældre murere, en var smed, og resten var bønder fra Holm. Men træværket krævede professionelle folk hele vejen igennem. Så det har Hardy Becks Byggeforretning i Augustenborg klaret. Hardy Beck var selv med fra starten, og i løbet af projektet var der generationsskifte i firmaet, hvor sønnen Johnny Beck tog over. Så der har været to generationer Beck med i restaureringen, fortæller arkitekt John Kronborg Christensen. Opgave for en bulldozer Både de professionelle håndværkere og de 15 frivillige fra støtteforeningen, der har været aktive i processen, blev mødt af mange forskellige udfordringer undervejs. Den gamle gårds historie kan spores helt tilbage til 1400-tallet. De bygninger, som håndværkerne, med restaureringsarkitekten i spidsen, tog fat på at give en fremtid, kan dateres til slutningen af 1700-tallet. - Der var mange, der i 2002 mente, at det var vanvittigt at gå i gang med at renovere Jollmands Gaard. At det hele var noget faldefærdigt skrammel, der for længst burde have været fjernet med en bulldozer. Der har været masser af bindingsværk at boltre sig med for de to generationer Beck fra Hardy Beck Byggeforretning i Augustenborg. Senior Hardy Beck var med fra start på restaureringen af Jollmands Gaard. Johnny Beck tog over både i firmaet og på gården i landsbyen Holm. 24

25 25

26 Det kunne de praktisk set godt have haft ret i. Men at se og mærke, hvordan en flok mennesker ligefrem liver op ved at arbejde med sådan en opgave viser, at vores gamle bygningskultur er noget, der virkelig har værdi for alle og er værd at værne om. Uden gamle huse mister vi let vores identitet og selvværd. Med gamle huse kan vi både overleve og leve. Ikke mindst i landsbyen Holm, siger John Kronborg Christensen. Med til at gøre de gamle bygninger specielle er, at der er bygget med tre tavls bindingsværk og buede skråstivere, der indgår i bindingsværket. Rundt om i Danmark blev ellers bygget med to tavls bindingsværk. Stuehuset er den ældste af bygningerne, der danner krogen. Mellem stuehuset og stalden ligger bryggerset. Stalden består af både kostald og hestestald. Gårdens vestlænge og laden mod nord rummer kornkister og tærskeloer. Klar til indvielse På en smuk sensommerdag, ni år efter at det omfattende restaureringsprojekt blev skudt i gang, gik Dannebrog så til tops over Jollmands Gaard. Efter tusindvis af arbejdstimer og masser af bidrag fra Realdania, Kulturarvsstyrelsen, Sonningfonden, Bygningsbevarings fonden og en række andre fonde, var det tid til at indvie den færdigrestaurerede gård. - Det var da en stor dag for os alle sammen. Ikke mindst for de mange lokale, der dels har støttet projektet og især for dem, der har været med i arbejdet. Heldigvis fik vi besøg af rigtig mange, som ville se det færdige resultat, siger restaureringsarkitekt John Kronborg Christensen, som har sin tegnestue lige rundt om hjørnet lidt nord for Nordborg. Og så går arkitekten og forbereder sig på en ny opgave, der vil manifestere Jollmands Gaard yderligere som en unik alsisk turistattraktion. - Vi har fået et hus mere, som nu skal flyttes til samme areal som Jollmands Gaard. Det er et gammelt genforeningshus lavet af genbrugsbindingsværk. Det tilhører Danebod Efterskole ved Fynshav. Og planen er, at huset skal pilles ned stykke for stykke og flyttes til Holm, fortæller John Kronborg Christensen. n Støtteforeningen bag Jollmands Gaard har tæt på 80 medlemmer. Mange af dem var med, da afslutningen på restaureringsprojektet blev markeret med indvielse. Vejrguderne mødte også op i stiveste puds. Kik ind Planen med den totalrestaurerede og fredede Jollmands Gaard er, at den skal fungere som et levende hjemstavnsmuseum for den alsiske bondekultur. Gården er åben for besøg hver lørdag året rundt fra klokken 9.30 til 11.30, hvor man kan få en guidet rundvisning. Adressen er Jollmands Gaard, Møllegade 15, Holm, 6430 Nordborg. 26

27 Historien om historien 1997: 90-årige Peter Jollmand testamenterer sin gård til fonden Jollmands Gaard. 1998: Oprydningsarbejdet går i gang på ruinen i landsbyen Holm. 13. april 1999: Jollmands Gaard får en støtteforening. 28. oktober 1999: Peter Jollmand dør på Guderup Plejecenter. 29. juni 2001: Kulturarvsstyrelsen freder Jollmands Gaard. 27. august 2002: De første håndværkere rykker ind for at tage hul på selve restaureringsarbejdet. 14. oktober 2003: Skov- og Naturstyrelsen godkender første etape Renovering af gavl. Restaureringsarkitekt John Kronborg Christensen guidede de mange besøgende på en historisk vandring ved indvielsen af den restaurerede Jollmands Gaard. August 2004: Genopbygningen af anden etape Renovering af stuehuset går i gang. 10. februar 2006: Skov- og Naturstyrelsen godkender renoveringen af stuehuset. 1. juni 2006: Renoveringen af staldene indledes. Loftsbjælkerne er afstivet og ydermuren fjernet. 2007: Der ryddes og sorteres til den store guldmedalje i papirer og effekter rundt om på gården. 1. september 2008: Håndværkerne går i gang med af renovere vestlængen. 18. juni 2009: Arbejdet indledes på den store lade. 15. december 2010: Tækkefolkene kan holde jul i bevidsthed om, at deres del er færdig. Foråret 2011: Bygningerne på kroggården bliver færdige. Efter otte år med genopbygning, står gården færdig, som den så ud i Arbejdet med etablering af udenomsarealer og andet fortsætter. 16. september 2011: Den færdigrestaurerede Jollmands Gaard indvies officielt. 27

28 Vi skal det samme sted hen På køkkenfabrikken TMK står ledelse og medarbejdere sammen om at udvikle nye produkter og skabe et godt arbejdsmiljø. Det har givet fabrikken 3F s pris som bedste arbejdsplads i Midt og Vestjylland og en flot 3. plads på landsplan. n Af Marie Leth Rasmussen Det er mandag eftermiddag, og der er travlt i produktionen. Der er en masse køkkener, der skal gøres færdige og leveres ud til kunderne. Alligevel har timelønnet John Madsen og tillidsmand Verner Jensen taget sig tid til at snakke med mig om, hvordan det er at arbejde på TMK. Snakken foregår på direktør Ole Lund Andersens kontor, og selvom chefen er til stede, så flyder ordene frit. Som Verner Jensen siger: -Vi har ingen hemmeligheder her. Vi skal det samme sted hen. Medarbejdere med i produktudviklingen Åbenhed er nøgleordet på TMK, hvor direktør Ole Lund Andersen dagligt går rundt på fabrikken og snakker med medarbejderne om produkterne og arbejdsmiljøet. Medarbejderne bliver taget med på råd, når der skal udvikles nye køkkener til Svane Køkkenet eller Tvis Køkkenet, så de værste børnesygdomme undgås. Det er nok involvering i projekterne, der virkelig gør en forskel, svarer Verner Jensen på spørgsmålet om, hvorfor køkkenproducenten har fået så flot en placering i 3F s konkurrence. Han fortsætter: - Vores viden om produkterne bliver brugt. For eksempel med vores nye Svane køkken S12. Der har vi fortalt om nogle mulige problemer med lågerne og på den måde fået bremset nogle af de dumme ting. - Ja, supplerer Ole Lund Andersen: - Vi har mange medarbejdere, som har været her i mange år, så vi har en utrolig faglig viden, vi kan trække på. Nogle gange er det bare småjusteringer, der skal til for at skabe et endnu bedre produkt. Indsourcing blev løsningen på krisen TMK er det eneste danske køkkenfirma, hvor alle materialer er lavet i Danmark. Beslutningen om at producere alt i Danmark kom med finanskrisen. Hvor andre danske firmaer valgte at outsource dele af produktionen, så gik den midtjyske køkkenfabrik den anden vej og hentede produktionen af højglanslåger hjem fra Italien: - Vi fandt ud af, at vi egentlig kunne producere højglanslågerne bedre og billigere selv, hvis bare vi effektiviserede produktionen. Og så udvidede vi sortimentet, så der blev flere farver at vælge imellem, siger Ole Lund Andersen. Strategien om at gå mod strømmen lykkedes. TMK s markedsandel er vokset, og i både 2010 og 2011 har der været sorte tal på bundlinjen. Inde på Ole Lund Andersens kontor er der da også en tydelig stolthed over, at det er lykkedes at vende skuden med en dansk tilgang til produktionen. For både Verner Jensen og John Madsen er det 28

29 29

30 Den gode arbejdsplads er en pris, som uddeles hvert år af 3F. Det er medarbejderne selv, som indstiller virksomheden. TMK fik med tredjepræmien kr. Hvad pengene skal gå til diskuteres ivrigt i personalebladet, der uddeles til alle 225 ansatte på fabrikken. vigtigt, at det er et gennemført dansk produkt, de er med til at sætte i verden: - Det er 100 % dansk. Det er jeg faktisk stolt af, at det kan lade sig gøre. Det er virkelig kvalitet, det vi har, siger John Madsen. Fokus på sikkerhed I løbet af de sidste fire år har den midtjyske køkkenfabrik også øget sit fokus på sikkerhed. Under mottoet: En ulykke er en ulykke for meget, arbejder et sikkerhedsudvalg på TMK med at højne sikkerheden. Alle nærulykker bliver registreret og analyseret, så man kan se, hvad der var skyld i ulykken. - Mange ulykker skyldes ubetænksomhed, eller at man glemte noget, fordi man var stresset. Vi har fået rettet op og fået styr på de små ting, som var farlige. Som medarbejdere har vi også pligt til at henvende os til en kollega, hvis der er noget, han gør, som kan udvikle sig til noget farligt. Og det bliver virkelig taget alvorligt. For ti år siden, ville man have sagt: Det skal du ikke blande dig i. Sådan er det ikke nu, siger Verner Jensen. Lykkedes det at holde måneden fri for ulykker, giver virksomheden rundstykker. - Og det har vi fået i mange måneder nu, siger John Madsen med et smil. Fokus på psykisk arbejdsmiljø Det stærke fokus på arbejdsmiljø var en af grundene til, at virksomheden fik så flot en placering i 3F s konkurrence. Indsatsen har nemlig fået antallet af arbejdsulykker til at falde til næsten nul på fabrikken. Og det er vel og mærke i en branche, der er notorisk kendt for at være farlig at arbejde i. Næste år sætter virksomheden også fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Alle medarbejdere kommer rundt og besøger tre arbejdsområder, de selv har valgt. - Jeg tror, det bliver meget interessant. Det bliver lidt af en øjenåbner at få indsigt i det, de andre går og arbejder med, siger Verner Jensen, Ja, siger Ole Lund Andersen og griner: - Vi får nok mange direktører. Gode kolleger Samarbejde og sammenhold er vigtigt på køkkenfabrikken. Og for Verner Jensen er det nok det, der for alvor gør fabrikken til en god arbejdsplads: - Vi har nogle gode kolleger og en god omgangstone. Vi kan godt tåle at få noget røg. - Ja, tilføjer John Madsen: Der er en god ånd. Det falder meget naturligt. Alle bidrager positivt. Det er blevet en del af hverdagen. Folk er også meget åbne, når der kommer nye. De nye føler, at der bliver taget godt imod dem. Det er hyggeligt at være her, slutter han, inden det igen er blevet tid til at gå ind og passe produktionen. n 30

31 31

32 Rette linjer ingen krøller, tak! En uges praktik som frisør var nok for Tina Grangaard nu er hun direktør for tømrer- og snedkerfirma med 25 medarbejdere. n Af Per Jensen Tina Grangaard troede, at hun var til krøller. Ligesom utallige andre unge piger mente hun, at frisørfaget måtte være sagen. Efter en uge i praktik i en frisørsalon, var hun kureret. Tina Grangaard er ikke til krøller. Hun er til rette linjer. Så i stedet blev hun teknisk assistent indenfor metalverdenen. Egentlig ville hun gerne have slået de rette linjer indenfor bygge- og anlægsbranchen, men det var ikke til at få en fod ind. Dengang. I dag kan Tina Grangaard slå alle de rette linjer, det passer hende i byggebranchen. Hun er administrerende direktør for Madsen & Grangård A/S Tømrer- og Maskinsnedkeri i Vejrumbro en halv snes kilometer stik øst for Viborg i retning mod Randers. Madsen & Grangård Grangård med bolle-å. - Det korrekte er dobbelt-a. Så det bruger jeg, selv om firmanavnet er med bolle-å. Det var min far, der på et tidspunkt slog over i det dengang mere moderne bolle-å. Hvorfor? Spørg mig ikke! siger Tina Grangaard med et smil. Direktøren skulle hedde Tina Folk med begge ben på jorden hænger som bekendt ikke på træerne. Og kvinder med chef på visitkortet myldrer ikke ligefrem i tømrer- og snedkerverdenen. Men da grundlæggerne af virksomheden i Vejrumbro, Børge Madsen og Ejvind Grangård, valgte at trække sig tilbage ved årsskiftet til 2004, lå det i kortene, at den nye administrerende direktør skulle hedde Tina. Ikke Henrik, ikke Ib og heller ikke Ole. Der var andre ting, de var meget bedre til. Og Tina var det bedste valg til direktørstolen. - Madsen & Grangård var personligt ejet af min far og Børge Madsen frem til Dengang tog vi så hul på det generationsskifte, som vi afsluttede ved indgangen til På det tidspunkt havde vi ændret firmaet til et familieaktieselskab, og i dag er det anden generation, der har den daglige ledelse. Min bror, Henrik Grangaard, er uddannet tømrer og er aktiv ude på byggepladserne. Børge Madsens ældste søn, Ib Madsen, er også tømrer, og han er byggeleder på vores egne byggepladser. Han står for indkøb af materialer, og det er ham, der flytter folkene rundt. Hans lillebor, Ole Madsen, er uddannet smed. Han tager sig af alt materiellet, rigger byggepladserne til og gør færdigt rundt omkring, fortæller Tina Grangaard. Opvokset på værkstedet - Jeg er jo ikke uddannet indenfor træet. Men gennem hele min opvækst har jeg nærmest boet på værkstedet. Jeg har haft min daglige gang her, siden jeg lærte at gå. Og jeg har fået indblik i, hvordan en byggeplads fungerer. Jeg var teknisk assistent på Grundfos i nogle år. Der var jeg glad for at være, og jeg var på Grundfos i ni år. Og det var da en omvæltning at komme hjem til Vejrumbro og en lille tømrervirksomhed. Men far var begyndt at tale om generationsskifte, så lige efter sommerferien i 2001 startede jeg her, fortæller Tina Grangaard. Dengang havde virksomheden også en produktion af vinduer og døre, primært i træ. - En medarbejder, der tog sig af ordrer og tilbud rejste. Jeg tog over med salg, planlægning og kontakt til andre firmaer og lavede tilbud og bekræftede ordrer. Det tog jeg mig af de første to et halvt år. Da de to gamle så stoppede, blev jeg administrerende direktør, forklarer Tine Grangaard. Mere kompliceret behøver det ikke være i det midtjyske. - Mens jeg stadig var på Grundfos, havde jeg taget lidt økonomi, administration og ledelse på merkonomstudiet. Så jeg var da klædt rimeligt på til opgaven. Fra skrivebord til byggeplads I det daglige klarer hver af de fire medejere af Madsen & Grangård hver sin gebet og tager de beslutninger, der nu følger med. Når der ind imellem skal tages større beslutninger, stikker Henrik, Ib, Ole og Tina hovederne sammen. 32

33 33

34 Tømrerlærling Mathias Christensen får sig en snak med chefen på værkstedet. - Vi briefer også løbende hinanden om, hvordan det går ude på byggepladserne. Og det hænder da, at jeg forlader skrivebordet og tager en tur rundt for at kigge og være lidt med dér, hvor det sker, siger Tina Grangaard. Det var også en fælles beslutning mellem de fire, da Madsen & Grangård i 2005 lukkede produktionen af vinduer og døre. - Det var en trist beslutning. Men vores maskiner, og produktionen i det hele taget, var ikke tidssvarende. Og vi ville ikke investere mange penge i nyt for at fortsætte produktionen. Vi havde 80 procent af omsætningen på tømreropgaver og mente, at det var bedre at koncentrere os om tømrer- og snedkeropgaver. Men det gjorde da ondt at måtte sige farvel til en halv snes medarbejdere på vindues-produktionen. Fru Jensen og de store - Men ellers gør vi i alt fra fru Jensens gerigter til store licitationer. Vi bevæger os ganske vist ikke meget i parcelhusbyggeri, fordi vi ikke vil konkurrere med typehusfirmaerne. Men hvis nogen kommer med tegningerne til deres drømmehus, kan vi da godt være med i en hovedentreprise. Men vi vil helst have fagentrepriser og gerne med et miks af opgaver. I øjeblikket er vi i gang med både nybyggeri af almene boliger og plejehjemsrenovering, siger Tina Grangaard. Hun tager selv tørnen med at følge tæt med i, hvilke projekter og opgaver, der kommer i udbud. - Lige nu sorterer vi ikke så meget, men byder på, hvad der er, forklarer den kvindelige chef for tømrer- og snedkerfirmaet i Vejrumbro. Dame-tømrer Hun er godt selv klar over, at hun tilhører en lidt sjælden race. - Der har da været nogle få eksempler på, at jeg er blevet betegnet dame-tømrer. Men det er mit indtryk, at mange faktisk synes, at det er lidt spændende med en kvindelig chef for et tømrerfirma. Da vi gennemførte generationsskiftet og jeg blev direktør, bakkede vores egne medarbejdere op. De var med på, at det nu var nye tider. Og Tina Grangaard har hørt betegnelsen dame-tømrer. Men selv om hun er uddannet teknisk assistent inden for jern, véd hun udmærket, hvordan en høvlebænk fungerer. Tina Grangaard er på det nærmeste opvokset på tømrerværkstedet. Siden 2004 har hun været administrerende direktør for virksomheden. 34

35 Halvdelen af folkene bag Madsen & Grangård A/S studerer tegningerne til et kommende byggeprojekt. Firmaets administrerende direktør Tina Grangaard og entreprise- og byggeleder Ib Madsen. jeg har også mødt mange positive samarbejdspartnere i branchen. Der er aldrig nogen, der har tvivlet på mine kvalifikationer. Vi har trukket på det, vi kunne i Dansk Byggeri, vi har haft nogle erfarne medarbejdere, og så lærer jeg stille og roligt af de gamle i firmaet. Så det er faktisk gået rigtig godt, konstaterer Tina Grangaard. Det mener andre tilsyneladende også. Den unge dame-tømrer fra Vejrumbro er nu i gang med sin anden periode som medlem af repræsentantskabet i Viborg Erhvervsråd. Og hun har takket ja til en forespørgsel fra Dansk Byggeri om at deltage i et vækstforum i Region Midtjylland. Tømrer-mand og datter Tina Grangaard overlader så til gengæld gerne hjemlige gøremål med hammer og sav til gemalen. - Jeg kan såmænd udmærket slå søm i. Da vi byggede hus til os selv for seks år siden, var jeg også med til at isolere og lægge tagsten. Men min mand, Henrik Gjørtler, er selvstændig tømrer. Så han får lov til at klare eventuelle opgaver derhjemme, griner Tina Grangaard. Henrik Gjørtler er ikke med i Madsen & Grangaard. - Han vil ikke ansættes her. Han er glad for den måde, han arbejder på med at sælge sin arbejdskraft og typisk løse mindre opgaver for andre kolleger i branchen, som måske har brug for et par ekstra hænder. Men vi hyrer ham da til haste-opgaver, hvis han har tid, siger Tina Grangaard, som selv finder tid til lidt håndbold, når der skal kobles lidt af fra direktør-opgaverne. Og så må den bedre halvdel hygge sig med parrets datter på små tre år, mens mor agerer jernhård lady for Ørum Idrætsforening. n 35

36 Træets verden Oslo Certificeret havn med vindue dansk til kæmpebølge passivhuse Vipo Vinduer A/S - et mangeårigt medlem af Dansk Byggeri og beliggende i det nordvestjyske ved Vestervig tæt på Vesterhavet blev for år tilbage introduceret til Passivhus konceptet af den tyske vinduesspecialist og pioner Franz Freundorfer. Franz Freundorfer har siden midten af 90erne været en af de store drivkræfter bag udviklingen af passivhusvinduer og -døre og har bl.a. stået bag verdens første certificerede passivhusdør. Mødet ledte videre til et egentligt udviklingsarbejde, hvor også civilingeniør Troels Kildemoes fra ingeniørfirmaet Ellehauge & Kildemoes har deltaget. Det nye passivhusvindue, som er døbt Passiv-One, er testet og godkendt af Passivhaus Institut i Darmstadt. Et af kravene til passivhus vinduer er en total U-værdi 0.8 W/ m2*k. Med en 3-lags energirude med en U-værdi på 0.7 W/m 2 *K ligger Passiv-Ones totale U-værdi på 0.79 W/m 2 *K. Benyttes i stedet en rude med U-værdi på 0.5 W/m 2 *K, kommer den totale u-værdi ned på 0.62 W/ m 2 *K. De ekstremt lave U-værdier betyder, at de indvendige overfladetemperaturer på de koldeste dele af vinduet ikke falder til under +16 C selv ved udetemperaturer på -10 og normal indetemperatur på 21 C. Det patenterede vindue er konstrueret med meget slanke profiler i fyrretræ og på en måde så det, set indefra, næsten ikke er synligt. Udvendigt vil der være mulighed for flere forskellige træsorter samt alu-beklædning. Vipo Vinduers filosofi er at benytte naturmaterialer i størst mulig udstrækning i sine produkter; eksempelvis er anvendt pressede træfibre og fåreuld som isoleringsmateriale fremfor syntetiske og opskummede materialer. Passiv-One overholder de skærpede krav til energimæssig ydeevne, som træder i kraft i 2020 Bygningsreglementet. Vipo Vinduer A/S satser med det nye Passiv-One på såvel renovering som nybyggeri, da vinduet egner sig fortrinligt til begge typer opgaver. I første omgang vil vinduet foreligge i en topstyret udgave, men andre typer er under udvikling. Det har været en meget stor udfordring for en virksomhed af Vipo s størrelse at udvikle Passiv-One. Men de skærpede krav fra Bygningsreglementet samt stigende energipriser har tydeliggjort, at vinduer med lavere varmetab er afgørende ved både nybyggeri og renovering. Vipo Vinduer A/S har derfor store forventninger til Passiv-One. Tonny Skjernø fra Vipo Vinduer fortæller, at lige nu er det dog mest prisen på et vindue, der bestemmer. Der er ikke en reel efterspørgsel på vinduer med U-værdier på 0,6 endnu, man køber det billigere vindue med U-værdier på det dobbelte eller mere. Ejer af Vipo Vinwduer, Victor Søgaard forventer dog, at der med stramningen i BR i 2015 vil komme en stor efterspørgsel og måske også allerede i 2014, når tiden for de nye krav nærmer sig. Så er det rart allerede nu at være parat, lyder det fra stormomsuste vestkystområde. Læs mere på Adm. dir. Victor Søgaard og Tonny Skjernø viser her det nye passivhusvindue fra Vipo. Omvendt træbro skiller vandene som en ny Moses Arkitektfirmaet RO and AD Architecture har i Holland, lidt nord for Antwerpen, skabt en forunderlig Moses-oplevelse. I forbindelse med restaureringen af et forsvarsværk Fort de Roovere fra 1700 tallet, har man konstrueret en træbro, der ligger i niveau med vandlinien. Som en grøft skærer denne bro sig igennem voldgraven og vandet deri, omkring fæstningen. Broen er udført i FSC og PEFC certificeret Accoya træ, der er imprægneret med en ugiftig behandling således, at træet får en forlænget levetid, men alligevel fremstår i naturlig tilstand og desuden ikke afgiver giftstoffer til vandet. En helt anderledes bro, der giver et ny oplevelse ved at gå på en bro kig blot her på siden. 36

37 Oslo havn med dansk kæmpebølge Lendager Arkitekter har i 2011 skabt en unik og særpræget bygning i Oslos havneområde. En bygning, der er multifunktionel og bygger på Norges tusindårige traditioner i træbygninger. Samtidig leder bygningens formsprog også tankerne hen på skibenes former i havnen og vandets bølger. Bygget i ærlige materialer, beton i gulvet, 785 kvm, knap 400 kvm højisolerende thermoglas i facaden og masser af træ i facadekonstruktionen af limtræ beklædt med træ hentet fra lokalområdet rundt om Oslo, og endelig en kæmpe tagterasse på 600 kvm også med lokalt hentet træ. Flot, at vi har danske arkitekter, der kan slå deres norske kollegaer på hjemmebanen. Bygningen formeligt vrider sig som en bølge, der hvor havnebassinet møder havnefronten, og Lendager Arkitekter har bestræbt sig på at skabe en bygning der, ud over at se pæn ud, også er bæredygtig i sin konstruktion og miljøvenlig i sin drift. Kort sagt f flot. Glemte rent at skrive bygningen hedder BØLGEN Bygningen er placeret på molen som et hængsel mellem byen og fjorden og vil fungere som vartegn for byfornyelsesprojektet på Akerbrygge. Den skiller sig ud fra mængden, men forholder sig underspillet til sin kontekst og respektfuldt i forhold til stedets historie. Lendager Arkitekter satte straks et par primære krav op: der skal være et godt indeklima, gode lys og arbejdsforhold. Men hvordan? Jo her er et par af løsningerne citeret fra Lendager Arkitekter s web: Alle gulvplader fungerer som en stor radiator ved hjælp af conrete core conditioning, der varmer eller køler rummet efter temperatur. Væggen er en strålende mur, som udfører opvarmning eller køling gennem et integreret net af vandrør. Adskillelse af konditioneringen i rummet fra ventilationen opnås ved at anvende opvarmning- og kølingssystemer med et naturligt ventilationsnet. Isoleringslaget i muren er en cellulose filling, der er fremstillet af genbrugspapir. Materialet giver mulighed for at udføre en høj grad isolering på en buet geometri. Med disse teknologier kan det årlige energiforbrug skæres ned med % i forhold til konventionelle HVAC-systemer. Åbninger i glasfacaden og ventilationsskodder i taget skaber et sundt, fysisk flow og udveksling af luft. I øvrigt reagerer disse gennemsigtige lag på sollyset og giver bygningen tilstrækkeligt dagslys i rummet. Bølgen er et mødested. Når vejret tillader det, kan bryggen udenfor bygningen inddrages og fra den attraktive store tagterrasse er der frit udsyn til fjorden, Rådhuset og Akerhus fæstning. Det åbne gulvplan kan underinddeles efter midlertidige behov og kan optage større begivenheder som konferencer, kulturarrangementer eller koncerter. Bygningen kombinerer norsk tradition for træbyggeri med de nyeste digitale produktionsmetoder og bæredygtige energiløsninger. Det har resulteret i en bygning, der kombinerer kendte og ukendte elementer. Både i formsprog og materialitet. Træ er et særdeles miljøvenligt materiale og er fra første skitse inkorporeret i både konstruktion og facadesystemet. Læs mere på lendagerark.dk Designer forener ådringsteknik og fyrretræ til et sprælsk gulv Designer Pernille Snedker Hansen er nomineret til Biennalleprisen for ideen med at bruge den ældgamle ådringsteknik på fyrretræsstave til gulve. Brædderne marmoreres enkeltvis og danner tilsammen et gulv, der næsten kan virke psykedelisk i sin overvældende farvesammensætning. Pernille Snedker Hansen har fremstillet 24 kvm af gulvet, men håber at ideen kan vise sig levedygtig i en egentlig produktion. Faktisk har Pernille Snedker Hansen en drøm om at gulvet, som hun kalder Marbelous Wood, kan medvirke til at fremme nordisk gulvindustri i forhold til importerede gulve i eksotiske træarter. På sin vis er det vel ikke helt forkert at kalde Marbelous Wood for et nyt og eksotisk fyrretræsgulv. 37

38 Træets verden VELUX hus i Frankrig Green Lighthouse i København og Bolig for Livet udenfor Aarhus har fået selskab af VELUX Maison Air et Lumière i Frankrig, der er det sidste af 6 huse i VELUX Gruppens projekt Model Home Med projektet viser VELUX Gruppen, hvordan det er muligt at bygge og renovere, så bygninger både er energieffektive, CO 2 - neutrale og har et godt indeklima. De seks huse i Model Home 2020-projektet er meget forskellige og består af fem enfamilie-boliger og en offentlig bygning, Green Lighthouse, der er administrationsbygning til Det naturvidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet. Bolig for Livet i Lystrup uden for Aarhus, Sunlighthouse i Østrig, CarbonLight Homes i England og Maison Air et Lumière i Frankrig er nybyggede huse, mens LichtActiv Haus i Tyskland er en renovering af et enfamilieshus. Hele strategien bag Model Home 2020 er at demonstrere, hvordan vi kan bygge bæredygtigt med de løsninger og produkter, vi har til rådighed i dag. Hvis vi overfører løsningerne til flere bygninger, er vi i stand til drastisk at reducere CO 2 -udledningen fra bygninger, som står for hele 40 % af det totale energiforbrug i Europa, siger Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX Danmark. Maison Air et Lumière, luftens og lysets hus, blev åbnet den 20. oktober 2011 og blev bl.a. præsenteret på den store byggeudstilling BATIMAT på VELUX store stand. Husets arkitektoniske udformning understøtter balancen mellem et godt indeklima og energi- besparelser. Bl.a. er taget en aktiv spiller i at regulere indeklimaet og kan ses som en slags femte facade, der er udformet og placeret for at udnytte sollyset optimalt til både energi og dagslys i huset. Huset er opbygget af moduler i forskellige former, der gør det muligt at skabe mange forskelligartede huse ud af den samme grundstruktur. Maison Air et Lumière bruger vedvarende energi bl.a. fra solfangere på taget og producerer mere energi, end det bruger. Eksotisk træ Tømrermester henter nye kunder på messe Fotosafari er blevet en populær rejseform, og i Sydafrika er der poppet mange hotel-lodges op, ofte bygget mest i træ, da man har teaktræ og andre eksotiske træarter, så at sige, lige ved døren. Således også her i Madikwe Game Reserve lidt nord for Johannesburg i Sydafrika, hvor selv den lille pavillon er i træ og hævet op i trækronerne, så man kan nyde eftermiddagsteen i grønne omgivelser. Tømrermester Niels Hansen fra Skive er vant til at deltage i de lokale messer, fordi det giver nye kunder. Således også da der blev afholdt boligmesse i Kulturcenter Limfjord (KCL) i Skive i slutningen af oktober. Niels Hansen og sønnen Jan Kolding Hansen har fokus på energibesparelser, både ved nybyggeri og renoveringer af eksisterende huse. Sønnen skal derfor også snarest igennem uddannelsen til energivejleder. På messen har tømrermesteren derfor bygget sin stand op med fokus på nye vinduer og isolering. På markedsføringssiden er der lagt op til messerabat og så er BYG GARANTI-logoet naturligvis med på skilte og andet salgsmateriale fra Skive-virksomheden. Også folderen Vil du trække din tømrer fra i skat, som Træsektonen har udarbejdet, var med på standen. Niels Hansen fortæller, at messen gav konkrete ordrer langt over forventning, så firmaet er naturligvis med igen på næste års messe. JKH 38

39 4-8 etagers boligblokke i træ bygges i Malmø Det svenske byggefirma Veidekke er i gang med at opføre boligblokke i træmoduler i udkanten af Malmø. Modulsystemet, der bygges i træ er udviklet af firmaet Derome Mark & Bostad. Der produceres moduler til bærende ydervæg, etageadskillelser og de enkelte rum, og på den vis kan man sige, at rummene som sådan placeres som rum i rummet på de i forvejen monterede moduler til facade og etageadskillelse. Byggeriet er offentligt støttet og dermed er alle, de til byggeriet udviklede, systemer og planer offentlige og kan bagefter bruges af alle i byggebranchen. Ifølge Derome Mark & Bostad giver byggeriet en bedre økonomi og mindre energiforbrug både i opførelsen og i driften, og dermed et mere miljøeffektivt byggeri. Bemærk også, at man har løst problemet med overdækning ved at etablere en liftplatform i firkant rundt om alle fire facader, og dermed kan man trække overdækningen med op, efterhånden som man får bygget husets 4-8 etager. Vinduer og yderdøre får nyt kvalitetsog garantimærke Fra årsskiftet vil et nyt navn og logo garantere forbrugerne, at de har købt certificerede vinduer og yderdøre. Fra årsskiftet dukker der et helt nyt mærke op på alle vinduer og yderdøre herhjemme, som er underlagt en uvildig certificering. Navnet er Dansk Vindues Verifikation, DVV, og sammen med et tilhørende logo er det fremover det synlige tegn på, at man som forbruger har købt et kvalitetsprodukt med garanti. Den hidtidige mærkning har været bygget op omkring Teknologisk Instituts mærke, men VinduesIndustrien har fundet, at tiden var inde til at indføre sit eget navn og mærke på de certificerede produkter, og dermed markere, at mærket fremover følger kvalitetsstandarden og ikke certificeringsorganet. Direktør Claus Arberg, formand for Vindues- Industrien i Danmark, med det nye logo som fra årsskiftet viser forbrugerne, at de har købt certificerede vinduer eller yderdøre. Stillads det laver man da selv Godt nok er stilladser blevet lavet i træ/granrafter i århundreder her i Europa, men de sidste år har de præfabrikerede systemer vel taget fuldstændig over i det professionelle byggeri. Men der kan jo være undtagelser som her hvor fotografen kom forbi et renoveringsprojekt i Reykjavik. 39

40 Et liv i træets tjeneste Denne artikel blev skrevet til træs september udgave 2010, men af redaktionelle årsager udskudt. Jeg havde besøgt Thomas Thomassen i hans hjem i Jægerspris og fik ved den lejlighed en tanke, der mange gange har strejfet mig i forbindelse med mit arbejde: At det netop ikke er et arbejde, men en hobby, som giver gode og uventede oplevelser, men som også kræver en god del ydmyghed over for personer, der ved mere, end jeg selv gør. Mennesker, som opfrisker bevidstheden om, at man i skriveprocessen kan risikere at gøre vold på den viden og de pointer, som interviewpersonen øser af. Måske er det derfor, vi journalister i ubevidst selverkendelse kalder interviewpersoner for ofre. Thomas var en vidende person og en god fortæller dér i træhuset, som duftede af ordentlig pibetobak, og hvor tiden et øjeblik stod stille. Dertil var han en nådig og venlig korrekturlæser, som tilmed udtrykte taknemlighed over vores møde. Den var gengældt. Thomas Thomassen døde i december n Af Carsten Sivertsen Ved første øjekast ligner det bare en almindelig pind, der er sømmet fast på facaden. Men et nærmere eftersyn afslører, at det er en fugtighedsmåler, hvor reaktionsveddet på den ene side og det normale ved på den anden side følger luftens fugtighed med udsving på op til halvanden meter. En enkel anskueliggørelse af Thomas Thomassens lange liv med træ i alle afskygninger. Solid viden, stærke meninger og en utrættelig formidling har givet Thomas Thomassen en blivende position som en af de personer, der ved mest om træ og om de teknikker, der skal anvendes for at bringe det bedste frem i materialet. Guldalder Med egne ord fik han lov at opleve den lille guldalder, som kom med professor Peter Moltesen, der var lærer ved Landbohøjskolen fra 1948 til Efter min forstkandidateksamen var jeg to år i Livgarden, derefter skovtaksator i Sverige og fuldmægtig i Tisvilde-Frederiksværk Statsskovsdistrikt, og siden da to år ved godset Giesegaard på Sydsjælland. Men jeg var fejlplaceret på det gods, og jeg plejer at sige, at Peter Moltesen blev min redning. Jeg havde nydt godt af hans undervisning på Landbohøjskolen, og det var ham, der oprettede faget træteknik, der ikke bare indledte en lille guldalder for træindustrien, men også blev en afgørende faktor i mit liv. At bygge en ølvogn Moltesen havde i 1949 etableret Trærådet, og hans viden om og arbejde med træteknik og andre skovbrugsfag fik stor betydning. Indtil da havde skovbrugsstuderende, groft sagt, kun lært, hvordan en ølvogn skulle bygges. Men med Moltesen kom ny viden, nyt initiativ og muligheden for at erhverve nye færdigheder. Trærådet blev etableret under Akademiet for Tekniske Videnskaber med det formål at fremme anvendelsen af træ i industri og håndværk. Senere blev Trærådet en del af Teknologisk Institut, og her blev Thomas Thomassen ansat i På rette hylde Han var kommet på rette hylde, med forskning, undervisning, konsulentarbejde og en stor formidlingsindsats, der med tiden skulle sprede sig til Sverige, Finland og Letland. Talrige er de bøger, artikler, rapporter og instruktionsblade, som Thomas Thomassen har været ophavsmand til. Men han har også leveret en meget konkret og praktisk indsats via samarbejdet med håndværkere og industrien; - Det har givet den tværfaglighed, som jeg lægger så stor vægt på. 40

41 41

42 Stukningsmaskinen Tæt på pensionsalderen fik Thomas Thomassen i 1989 sammen med møbelsnedker Ove Hansen patent på en stukningsmaskine i Danmark og en række andre lande. - Stukning var også på det tidspunkt en kendt teknik, men hidtil havde det kun været muligt at stukke små emner. Derfor havde teknikken været uinteressant for møbelindustrien. Vi konstruerede en maskine, hvor det blev muligt at komprimere en planke i længderetningen, på samme måde som et sugerør kan foldes, eller en bælg i en harmonika kan presses sammen. Planken kan efter sådan en behandling bøjes i flere planer. Med vores teknik kunne vi fx tage en planke på 2,60 og komprimere den i længderetningen til 2,08. Siden udvidede den sig som en svamp til 2,47, men den var nu blevet fleksibel i en grad, hvor det også var muligt at slå knuder på den, uden at den knækkede. Og den kunne bøjes i tre planer, hvor det med den hidtidige teknik kun havde været muligt at bøje i ét plan. Oprindelig var det den anerkendte møbelarkitekt Poul Kjærholm, der havde efterspurgt teknikken. Og nu var den der. - I 1989 lavede jeg den første stol med stukket træ. Den var ikke køn, men det blev udstillet som forsøgsprojekt i Bella Center i maj Senere leverede PP Møbler 50 stole til Snapstinget på Christiansborg, og stukningsteknikken affødte også ordrer fra producenter af fodpaneler til søjler, sejlringe til skibsmaster og sågar fra en golfspiller med et særligt ønske om at få en helt speciel putter. I dag har stukningen af store emner for længst gået sin sejrsgang over hele verden. Til Sverige Pensionsalderen, der blev nået i 1990, forhindrede ikke Thomas Thomassen i samme år at blive ansat ved Svensk Træforskningsinstitut i Stockholm. Et af de områder, han beskæftigede sig med, var den i Sverige ret upåagtede løvtræsindustri, og han holdt også en lang række foredrag om korrekt tørring af træ. Publiceringen af bøger om træteknik fortsatte på svensk og andre sprog. Den modsatte vej, fra Sverige til Danmark, hentede Thomas Thomassen allerede i 60 erne en solid viden om styrkesortering af træ: - Her var svenskerne langt fremme. I Danmark havde vi i mange år bygget på erfaringen, og det førte ofte til overdimensionerede konstruktioner for at være på den sikre side. Men med den rette sortering i forhold til styrken kunne vi hjælpe industrien frem til en mere korrekt anvendelse af træet. Sammen med en kollega har jeg autoriseret flere hundrede savværks- og trælastfolk i korrekt styrkesortering. Usvækket fascination Den indtil videre seneste udgivelse, som Thomas Thomassens har siddet i redaktionen for, er en bog om træfacader. Den kom i 2008 fra Træinformation, som den 81-årige træekspert har arbejdet for siden starten af 90 erne. Træinformation var oprettet i 1954 under navnet Træbranchens Oplysningsråd og er det foretagende, der har skrevet mest og bedst om træ i byggeriet. Jo, fascinationen af verdens bedste byggemateriale er usvækket. n 42

43 Efterskrift af direktør Bjarne Lund Johansen, Træinformation: Især efter sin pensionering fra Teknologisk Institut skrev Thomas meget for os. Han var den type, der ikke kunne holde op med at arbejde. Bl.a. skrev han tre bøger for os, og det var en proces, der bragte os meget tæt på hinanden, fordi jeg var medskribent på dem. Jeg er arkitekt, og Thomas var forstuddannet og havde en livslang erfaring fra Teknologisk Institut. Det gav forskellige indgangsvinkler til en værdifuld faglig sparring. Samarbejdet var en lykkelig symbiose. Han var en fantastisk læremester og på mange måder en faglig far for os andre. Træinformation er en uafhængig rådgiver for professionelle fagfolk, og her trak vi også på Thomas viden. Et typisk eksempel på det var ved byggeriet af Operaen. Vi fik et spørgsmål om træskallerne, der omslutter operasalen ville de kunne holde den krumme facon? Jeg mente bestemt, at de kunne, men jeg ringede for at høre, hvad Thomas mente. Jeg husker, at det var ved indgangen til sommerferien, men typisk for Thomas sørgede han for, at vi fik sat et interimistisk laboratorium op, hvor vi ved hjælp af et trætørringsanlæg testede træets reaktion på fugt og udtørring. Da sommerferien var slut, kunne vi på basis af det grundige forsøg sende en beroligende besked om, at træet ville bevare krumningen. Beviset var leveret i form af den faglige indsigt og den entreprenørånd, som Thomas stod for. Vi skylder ham meget. 43

44 Drivhusene der blev opgraderet til statsbesøg Præsident George W. Bush har været her. Tibetanernes åndelige leder Dalai Lama har været her, og FN s generalsekretær Kofi Annan har været her. Men det er først nu, at rammerne er de rigtige til at modtage alverdens statsmænd på Marienborg, statsministerens repræsentative bolig i Lyngby- Tårbæk kommune nord for København. Med en ca. 600 kvadratmeter stor konferencebygning har Danmarks skiftende politiske ledere omsider fået en funktionel ramme om de begivenheder, der med mellemrum tiltrækker store mængder af pressefolk. n Af Carsten Sivertsen n Fotos: DMR image Marienborg har i 50 år været statsministerens fornemme embedsbolig. Landstedet blev opført i 1745 til kaptajn Olfert Fischer og står som et smukt eksempel på den tids byggeskik. Men efter årtusindskiftet og de store statsbesøg blev det efterhånden indlysende, at Marienborg ikke havde de nødvendige robuste rammer til at huse pressekonferencer med et deraf følgende kaos af pressefolk, kameraer, stativer og andet grej. Sliddet på det fine, gamle hus blev simpelthen for voldsomt. Derfor blev det besluttet at etablere en presseog konferencesal på stedet. Valget faldt på drivhusene Opgaven med at designe nybyggeriet i de historiske omgivelser er smukt løst af Holsøe Arkitekter. Placeringen lå ikke klar på forhånd, men valget faldt på at fjerne de to drivhuse i den vestlige ende af parken, der i årenes løb havde forsynet Marienborg med blomster og grøntsager og ikke mere blev anvendt. Nybyggeriet skulle overtage drivhusenes plads og holde sig indenfor det areal, de tidligere havde optaget. Samtidig skulle der etableres en kobling til den bagvedliggende stråtækte gartnerbygning, der i dag er omdannet til et moderne køkken. Arkitekterne valgte at erstatte de to drivhuse med tre sammenkoblede bygningsvolumener, da bygningen ellers blev for høj i forhold til den eksisterende gartnerbygning. Der er valgt en foldet tagkonstruktion uden skråbånd og synlige afstivninger for at fastholde et en- kelt udtryk, og i stedet for forstyrrende søjler i salen er der lagt fire limtræsbjælker op for at bære hele taget. Limtræsbjælkerne bæres af søjler i nordfacaden samt af en in-situ-støbt betonkerne inde i bygningen. Resultatet er en bygning, hvis stern flugter med sternen på den bagvedliggende gartnerbygning, men som i den anden ende rejser sig markant på grund af terrænfald på ca. 3,5 meter. Den nye træbeklædte bygningsvolumen er sammen med mellembygningen opført på en plint af in-situ-støbt beton, som også ses i de gamle drivhuse, og som binder hele nybygningen sammen. I den høje ende bliver bygningens tyngde opvejet af en glasfacade i bygningens fulde bredde. Facaden åbner presse- og konferencesalen ud mod den smukke park med Mølleåen i baggrunden. Flådeeg og ceder Træet i bygningen er en historie for sig. Indvendigt er der anvendt dansk flådeeg, bl.a. i form af 300 mm brede planker som gulv i salen. Egetræerne blev plantet for at sikre fremtidige leverancer af skibstømmer, efter at englænderne i 1807 havde røvet den danske flåde. Men tiderne skifter, og træet kan i dag anvendes til fredeligere formål end orlogsskibe. Udvendigt er der brugt Western Red Cedar fra Canada som et af de få fremmede materialer. Nordamerikansk cedertræ har en betydelig længere levetid end cedertræ fra Europa, og derfor passer det fortrinligt til det danske klima. Cedertræet anvendes både som tagbe- 44

45 Presse- og konferencesalen er placeret på det areal, hvor drivhusene tidligere lå. Bygningen er fremover en robust ramme om begivenheder, der tiltrækker stort presseopbud. Statsministeren og de andre officielle repræsentanter kommer ned ad trappen til venstre pressen ad den anden. I midten er plantevæggen et levende minde om de drivhuse, der engang lå her. 45

46 På træspånen er der lagt solvarmepaneler, som supplerer den øvrige energiforsyning. Panelerne er placeret, så de ikke forstyrrer linjerne i byggeriet. klædning i form af tagspån og som rombeformet og modulmonteret listebeklædning på facaderne. Resultatet er en klar og præcis bygningsvolumen med gennemførte tag- og facadedetaljer helt i tråd med det enkle og klare udtryk, som drivhusene repræsenterede. Tagspån kan holde i flere årtier uden nogen form for overfladebehandling. Årsagen er bl.a., at spånen er vandafvisende og har et højt indhold af råd og svampehindrende stoffer. Med tiden vil cedertræet blive sølvgråt og få den samme patinering som stråtaget på gartnerbygningen. At der er stråtag på denne bygning skal i øvrigt ikke forlede nogen til at tro, at der er tale om en gammel bygning. Den blev opført i 1972 efter tegninger af Vilhelm Wohlert. Udvendigt fremstår den som før dog med nyt stråtag. Men ud over koblingen til konferencebygningen har det indre undergået en komplet ombygning, så det i dag er et moderne køkken. Harmonien Sammenhængen med den omgivende park, skov og de øvrige bygninger har været et centralt punkt for Holsøe Arkitekter. Indvendigt er bygningen multifunktionel på et afgrænset areal. Adgangen til konferencesalen er delt op i tre entré- og loungeområder. Om nødvendigt kan der skabes forbindelse mellem de tre områder, så de kan anvendes sammenhængende. Men som udgangspunkt er den ene side tiltænkt statsministeren og hendes VIP-gæster, mens den anden side bl.a. er tiltænkt pressefolkene. Adgangen til salen sker via to trapper, som går fra de intimbelyste loungeområder med begrænset dagslystilgang og ned til salens store velbelyste volumen med udsigt til parken. Fra karnapperne mod øst og vest kan man opleve terrænets dramatiske fald samt områdets varierede vegetation og skulpturer. Elevatoren i overgangen mellem mellembygning og gartnerbygning benyttes til transport af mad fra storkøkken til sal og til befordring af gangbesværede mellem de forskellige niveauer. Derudover rummer bygningen toiletter og de depotrum, der gør det muligt hurtigt at fjerne samtlige stole og borde fra salen. Salen kan møbleres på et utal af måder afhængigt af arrangementernes karakter. Ved mindre arrangementer kan der i salen etableres vilkårlige rumdannelser med flytbare skærmvægge. Loftet i konferencesalen er beklædt med pudsede Monolofter fra Rockfon. De er med til at sikre både akustik og en rolig overflade under den foldede tagkonstruktion. Som et usædvanligt element er der for enden af konferencesalen monteret en 6 meter høj plantevæg, som er med til at fastholde erindringen om de drivhuse, der en gang lå på stedet. Plantevæggen er den eneste egentlige udsmykning i bygningen. Loungeområder og toiletter fremstår primært i en smuk, varm gul nuance. Dansk design Brugerne af huset vil blive mindet om mange gode sider af dansk design og håndværkstradition. Dørgreb, lamper, møbler og armaturer bringer bl.a. navne som Kay Fisker og Arne Jacobsen på læben, og på toiletterne er gulvbelægningen håndhugget skifer. Marienborgs konferencesal er dermed også blevet et udstillingsvindue vendt mod de mange udenlandske gæster, der i årene fremover skal besøge den lille perle nord for København. Tænkt på energien og miljøet Byggeriet er særdeles energieffektivt. På taget ligger 50 kvadratmeter solceller, som sammen med to varmepumper sørger for den rette temperatur i byggeriet, herunder forsyningen til gulvvarmen under egetræsplankerne. Med tre boringer i 80 meters dybde er der mulighed for at sende overskudsvarme ned i den lerholdige undergrund, når sommervarmen er over Danmark, og for at hente varmen retur i de kolde måneder. Samtidig er der arbejdet med effektiv isolering, herunder vakuum-isolering i de stålrammer, som omkranser vinduerne i karnapperne. Det betyder alt sammen, at byggeriet opfylder betingelserne for at høre ind under lavenergiklasse 1. Bygningen er i videst muligt omfang opført af bæredygtige og vedligeholdelsesminimale materialer, der enten kan genanvendes eller bortskaffes med et minimum af miljømæssig belastning. Byggeriet er opført for Slots- og Ejendomsstyrelsen og stod færdigt i efteråret I sandhed et prisværdigt byggeri. n 46

47 Igangsat under statsminister Anders Fogh Rasmussen, indviet af statsminister Lars Løkke Rasmussen og nu presse- og konferencesal for statsminister Helle Thorning Schmidt. FAKTA: Arkitekt: Holsøe Arkitekter A/S Rådgivende ingeniør: EKJ Rådgivende Ingeniører A/S Hovedentreprenør: Jakon A/S Marienborg er opkaldt efter Marie Lindencrone, der var gift med Olfert Fischer, som bygningen blev opført til. I 1934 blev ejendommen købt af højesteretssagfører Christian Ludvig David, som i 1960 testamenterede bygningerne, området og indbo til Staten. C.L. David er begravet i slotsparken. Marienborg har for de fleste statsministre fungeret som repræsentativ bolig og stedet, hvorfra bl.a. nytårstalen holdes. Men statsminister Hilmar Baunsgaard brugte også Marienborg som privatbolig. 47

48 Når Paris skal bygges i Dyrehaven Da Det Kongelige Teater opførte stykket De Tre Musketerer i Ulvedalene, var det noget af en byggeudfordring, som skulle overvindes før stykket kunne blive en realitet. Der skulle tages hensyn til naturen i Ulvedalene, bizarre konstruktioner skulle opføres, teknik skulle udtænkes. Og alt sammen under en næsten umulig stram tidsplan. n Af Theis Holtz Hansen Før D Artagnan i fællesskab med sine forbundsfæller, de tre musketerer, Athos, Porthos og Aramis, kan gå så grueligt meget igennem for at sikre freden mellem Frankrig og England, skal Paris og resten af Alexandre Dumas univers naturligvis bygges først. Det gjorde Det Kongelige Teater i 2009, da teatrets hidtil største produktion De tre musketerer skulle opføres. Stykket havde over 200 skuespillere og statister, og der var plads til 3500 tilskuere. Et teaterstykke af sådan en størrelsesordning tager mange år at planlægge, men selve opbygningen skal gøres på få uger, med en umulig stram tidsplan. For at gøre opgaven endnu mere besværlig skulle hele dramaet foregå i Ulvedalene, med begrænset plads og omgivet urørlige urgamle træer og fredet græs. Manden med ansvaret for dramaets omgivelser var produktionslederen og bygningskonstruktøren Stig Krøjer. Han skulle gøre de kreative tanker til virkelighed og sørge for, at det blev gjort på en måde så naturen stod urørt, når forestilling var ovre. Kunsten at bygge på naturens præmisser - Normalt plejer vi at få et læs træ derude, og så står vi og skærer det til på stedet, forklarer Stig Krøjer. Men den her gang var man nødt til at bygge delene på værksted og sætte dem sammen ude på grunden. Af hensyn til naturen må man ikke ændre på terrænet i Dyrehaven. Derfor er der skrappe krav om at terræn, kvoter, højder og mål passer sammen. Det viste sig dog, at de kvoter, som tegningerne baserede på, ikke passede. Der- for måtte Stig Krøjer få en virksomhed til at flyve over terrænet og tegne kvoter op. Det endte med, at de måtte tegne næsten hele scenografien om, lige inden de skulle i gang med at bygge. I mellemtiden var et fredet træ væltet på grunden. - Hvis der ligger et stykke træ, som har en større størrelse end en hund kan bære det væk, så må det faktisk ikke flyttes, siger Stig Krøjer, og fortsætter, - så for at få lov til at flytte det måtte vi fotografere træet og opbevare det i et depot, og lægge det tilbage på nøjagtig den plads, det havde før. På den måde er man hele tiden nødt til at have naturens krav i mente, når man vil bygge i Ulvedalene. Blandt andre tiltag, der blev taget for at skåne naturen, var en ridesti. For hvis der skulle heste med i stykket, ville de hurtigt ødelægge terrænet ved at ride samme rute aften efter aften. Derfor fik tømrerfirmaet Allan Svendsen og Søn, som havde vundet licitationen om tømrerarbejdet, til opgave at bygge en ridesti i tømmer, som var hævet et stykke over jorden. - Vi måtte teste stien med en flere ton tung lift for at sikre os, at den kunne holde til at en hestevogn kom farende henover, fortæller Lasse Teubner, konduktør ved Allan Svendsen & Søn. Stien kunne i første omgang ikke holde, så der måtte ekstra forstærkning til for at tage trykket. Et hjørne at kulissens 15 meter høje mur kunne glide ned med en wire. På den måde kunne man med ild-effekter simulere en dramtisk eksplosion. 48

49 49

50 For Lasse Teubner var naturen dog ikke kun en udfordring. Han husker tilbage på den specielle arbejdsplads i Dyrehaven, hvor det ikke var unormalt at have rådyr som tilskuere. - Det var en oplevelse af de helt store, siger Lasse Teubner. Kulissens smukke naturlige omgivelser er yderst fredet. Selv placeringer af grene skal dokumenteres og lægges nøje på plads bagefter. Tømte Europa for aluminium I hjertet af hele scenografien stod der en stor aluminiums kuppel med en diameter på omkring 12 meter. Da den skulle bygges, var aluminiumsmarkedet i Europa helt i bund, og de nødvendige profiler var i forvejen ret specielle. Det endte derfor med, at Det Kongelige Teater tømte hele Europa for den type aluminiumsprofiler. Derudover var der kun én virksomhed i Danmark, som kunne valse de store aluminiumsprofiler. - De bruger en helt specielt teknik, som man ikke må se. Det er simpelthen en fabrikshemmelighed. Man må bare tro på, at det virker, siger Stig Krøjer. Det gjorde det heldigvis. For både at spare tid og penge på opsætning, og på samme tid skåne Ulvedalene for flere lastbiler, fik man den idé at flyve den samlede kuppel derud. Derfor spurgte man hæren om hjælp, men den helikopter, som kunne klare at bære den store kuppel, var optaget i Jylland. - Vi gik meget langt for at få det til at lykkes, for det slider meget på skoven med al den trafik. Og så havde det jo også været noget af et PR-stunt, siger Stig Krøjer. I stedet måtte man samle kuplen ude på stedet. Rundt om kuppelen blev der sat trækassetter op i flere etager. Dem havde Allan Svendsen & Søn brugt tre uger på at bygge hjemmefra. En 15 meter højteknologisk mur Ved siden af den store kuple var der en 22 meter lang og 15 meter høj mur. Øverst i venstre hjørne af muren var der et stykke, som kunne rykkes fri fra muren og glide ned med en wire. På den måde kunne man lave en eksplosion og sprænge noget af muren i stykker. - Der var et stort ønske om at benytte mere teknik den her gang, end vi ellers plejer, forklarer Stig Krøjer. Udover eksplosionseffekten var der også to store porte som kunne sænkes ned og fungere som trapper. Den ene af portene kunne endda folde trapperne ud, så det blev til en platform. Det var dog ikke alle de tekniske ønsker, som blev opfyldt. Der var også planer om en skøjtebane rundt om kuplen, men det var ikke muligt. Det samme gjorde sig gældende for en elevator, som skulle være placeret midt i kuplen, så skuespillerne kunne benytte den til at komme op fra en kælder nedenunder. I stedet blev det til en vindeltrappe. Mere friluftsteater i fremtiden For Det Kongelige Teater har De Tre Musketerer været en stor succes. Derfor er de allerede også så småt i gang med at planlægge det næste stykke. Det er stadigt hemmeligt, hvad det bliver for et. Men for Lasse Teubner fra Allan Svendsen & Søn er der ingen tvivl om, at han gerne vil være med igen, hvis muligheden byder sig. Selvom de før har hjulpet Det Kongelige Teater med scenografi, var Ulvedalene alligevel en hel speciel oplevelse. n Den 15 meter høje og 22 meter brede mur var en af de største udfordringer. Den blev spækket med teknik. Den enorme aluminiums kugle tømte Europa for aluminium, da den skulle konstrueres. 50

51 51

52 Poetisk landsted I et fredet landskab tæt på Silkeborg ligger et utrolig smukt landsted med tre sorte træhuse. Husene er på en gang klassiske og meget moderne, inspireret af japansk arkitektur, men bygget med nordiske materialer. n Af Marie Leth Rasmussen Det er arkitekten Lise Juel, som står bag det bemærkelsesværdige landsted, som nærmest virker lige så meditativt som det kuperede landskab, det er en del af. Opført som et svensk bjælkehus med en formation som en dansk trelænget gård, gør landstedet umiddelbart ikke meget væsen af sig. Det er ikke en monumental bygning. Men detaljerne afslører utrolig godt håndværk og en omsorg for detaljen, der gør huset opsigtsvækkende i sig selv. - Grunden har tilhørt familien i flere generationer. Så det var vigtigt, at huset kunne rumme alle generationer og både pege tilbage i tid og fremad. Der skulle være en arkitektonisk udveksling mellem det nutidige og det klassiske, siger arkitekt Lise Juel. Konstruktionerne en del af udsmykningen For at opnå den udveksling har Lise Juel tegnet et sort bjælkehus, der stikker noget ud fra de gængse typer, vi er vant til at se. Detaljerne på facaden og taget er blevet forstørret op, så konstruktionerne er blevet en del af udsmykningen. På det klassiske sorte tagpap er de små trekantslister, der binder tagfladerne sammen, blevet forstørret og ændret til markante rektangulære lister, der fortsætter nedad på facaden som relieflister, hvor de skaber en inddeling og rytme langs huset. Skarptskåret Selve huset fremstår også meget skarptskåret med skjulte tagrender, der er med til at give huset det nutidige udtryk. Det er hovedentreprenør og tømrer Steen Ginnerup, som har sørget for at føre visionerne ud i virkeligheden. - Lise Juel har haft nogle spændende ideer. Hun ville gerne have en markant listetætning på taget, og skjulte tagrender og tagnedløb for at give huset et karakteristisk udseende. Ligesom hun gerne ville have bræddemodulet på facaden til passe med vinduerne, så vinduerne blev en del af rytmen, og vi undgik tildannelser af træet. Vinduerne og terrasserne er i teaktræ, og det ser rigtig flot ud op mod det sorte træværk. Det er nogle gode gedigne materialer, siger Steen Ginnerup. Jagthytte i moderne fortolkning Der er fem brædder per meter, og vinduerne er omhyggeligt placeret, så de danner en rytme på facaden. Samtidig slår teaktræet i vinduesrammerne en tone af efterår an. Og det er ikke tilfældigt. For efteråret er den tid på året, hvor skoven står smukkest, ligesom det er på denne tid af året, at familiens medlemmer går på jagt. De stemninger ville Lise Juel gerne udtrykke i arkitekturen. Landstedet skulle skabe en atmosfære som en gammeldags jagthytte, men i en moderne fortolkning. Derfor tegnede hun husene med indvendige beklædninger i birketræ. Godt samarbejde De indvendige birketræsbeklædninger har krævet godt samarbejde med entreprenøren: - Steen Ginnerup A/S har været meget fleksibel. De var været fantastisk gode til at indgå i et samspil og diskutere materialer og muligheder. Opsætningen af finerpladerne blev afprøvet i 1:1 på Ginnerups værksted, før den rette metode blev udført på pladsen. Den åbne dialog har medført et væsentligt smukkere hus. Entreprenører kan være konventionelle og meget kompromissøgende i deres løsningsforslag, men Ginnerup har været optaget af at få et optimalt resultat, siger Lise Juel. For Steen Ginnerup har arbejdet med huset også været spændende: - Lise Juel har haft høje krav til den indvendige beklædning og trapper, som man ikke ser normalt. Det har været mulighedernes kunst. Birkefinerbeklædningen var noget, man skulle tænke over, siger Steen Ginnerup med tydelig jysk understatement. Den indvendige birkebeklædning skaber atmosfære og varme. 52

53 53

54 Inspireret af japansk arkitektur Birketræsbeklædningen er gennemført, så beklædningen går ind i vinduesrammerne, der nærmest står som skåret ud i træet. En af de detaljer der er med til at give huset sit japanske udseende midt i et meget nordisk landskab. - Jeg er meget inspireret af japansk arkitektur. Japanerne har en anden måde at tænke arkitektur på end os. I Japan er det rammen for det ritualiserede liv, der er primært. I Vesten er det ofte lige modsat. Her er arkitekturen primært tænkt som et design objekt set udefra. Den japanske arkitektur arbejder med rummet indefra og ud. Sådan er det også med landstedet. Her har sammenhængen mellem de indre rumlige sekvenser og landskabet været det primære, siger Lise Juel. Trappe foldet i et stykke Udover birketræsbeklædningen byder landstedet også på en del overraskelser. En af de ting, der for alvor giver hovedbygningen karakter, er den smukke trappe, der forbinder stueetagen med førstesalen. Trappen smyger sig ned med et smukt formet gelænder, der danner skyggevirkninger på det glittede betongulv. For Steen Ginnerup har arbejdet med trappen været en af de allerstørste udfordringer og glæder ved det ambitiøse projekt: - Trappen er nok det, jeg er mest stolt af. Den er foldet ud af et enkelt stykke asketræ med specielle balustre. Det er meget specielt og anderledes fra, hvad man normalt ser. Det har krævet en del arbejde at få det til at gå op i en højere enhed, siger Steen Ginnerup. Overraskende rumligheder En anden flot detalje er gangen, der fører op til den dobbelthøje stue i hovedbygningen. Her har Lise Juel blotlagt de bærende træbjælker i loftet, der danner en rumlig overgang og et lysfilter ind til den dobbelthøje store stue med udsigt til kip og det omgivende landskab. - Konstruktionerne er med til at danne en rumlig ornamentik og rytme, der skaber intimitet og karakter i huset. Det bærende i husets koncept er den rumlige vandring gennem huset, der knytter an til det smukke landskab, slutter Lise Juel. n Trappen er foldet af et enkelt stykke asketræ og har meget specielle balustre. Det nære landskab Læ, sol og ophold NORD Udsigt mod søen VEST Vestvendt aktivitets- og ankomstplads garagebygning ØST morgenterrasse gæstehus hovedhus Syd-vestvendt opholdsterrasse SYD Udsigt mod mosen og skovbrynet Arkitekt Lise Juel

55 Vinduesrammer og terrasser i teaktræ skaber en flot kontrast til det sorte bjælkehus. Blå bog Lise Juel Fakta Landstedet blev nomineret til tømrerprisen 2011 og blev i efteråret 2011 præmieret som det smukkeste byggeri i Silkeborg Kommune. Landstedet består af hovedhuset, et gæstehus og et hus til garage og teknik Areal: 340 m 2 Rådgiver: Arkitekt Lise Juel A/S Entreprenør: Steen Ginnerup A/S Ingeniør: Kaj Sixhøj Uddannet arkitekt: 1996 Selvstændig: 2010 Tidligere projekter: Arkitekt Lise Juel: Restaurering af Jørn Utzons Can Lis 2011 Skrænten egoistbolig ud til Kattegat 2011 For Kim Utzon Arkitekter: Utzon Center i Aalborg i samarbejde med Jørn Utzon Steen Ginnerup Uddannet tømrer: 1972 Selvstændig: 1977 Tidligere projekter: Mønsted Kalkgruber Nr. Vosborg (snedkerarbejde) Tårupgaard hovedbygning 55

56 Hotelværelser i moduler i træ forstås n Af Jan Hesselberg Forsikringsakademiet, der har domicil på Rungstedgaard, havde behov for en hurtig udvidelse af den daværende hotelkapacitet på 100 værelser med 40 nye værelser, heraf 4 indrettet handicapvenligt. Arkitektfirmaet Lundgaard og Tranberg tegnede en smuk buet længe i 2 etager til formålet, men for at korte byggetiden på stedet ned, så blev byggeriet projekteret som et modulbyggeri, hvor modulerne placeres på et søjlefundament. Tilbygningen ligger i et meget smukt område ved Karen Blixen Museum, og naturligvis har man bestræbt sig på at få hotelbygningen til at falde godt ind i området, der vender ud mod en lille mose. Lundgaard og Tranberg har tidligere vist, at de formår at tegne projekter, der passer ind i omgivelserne. Således også her. Den nye værelsesfløj danner næsten en kvart cirkel, så hver modul buer en smule, og der er anvendt træ overalt både ud- og indvendigt. Projektleder Kris Houmann fra HP Byg A/S fortæller, at der til de udvendige facader er brugt Moelven Thermowood i fyrretræ, der gennem den særlige varmebehandling er mere modstandsdygtig overfor skimmel og svamp, og får en levetid der nærmer sig teaktræets levetid. Der er egeparketgulve i værelserne, og på de udvendige terrasser er det også egetræ. Vinduerne er, af driftshensyn, af typen træ/alu fra Krone Vinduer, der udvendigt er behandlet i en matsort farve for at matche bygningens øvrige farvenuancer sammen med naturen omkring bygningen. Kris Houmann fortæller desuden, at byggetiden kan afkortes væsentligt, og at man hos HP BYG A/S har erfaringer med at kunne holde fejlretningsprocenten meget langt nede, i og med at f.eks. flisearbejdet i badeværelserne og malebehandlingen foregår i opvarmede produktionslokaler i Jylland hos HP BYG A/S. Transporten fra Linderum i Nordjylland, lidt syd for Sindal, der næsten ikke kan være større til Rungstedgaard i Nordsjælland, er foregået på lastbil til byggepladsen, hvor alt i forvejen var gjort klar til monteringen af modulerne på punktfundamenterne. Energimæssigt har man fra bygherrens side ikke ønsket at gå videre, end det der kræves af nugældende bygningsreglement, Kris Houmann fortæller, at både vinduer og isoleringsstørrelser er efter gængse standarder i henhold til lovgivningen. Byggeprojektet har haft et omtumlet år, der giver et meget godt billede af byggebranchens meget svære vilkår for tiden. Oprindeligt var entreprisen vundet af JDL BYG A/S, der dog tidligt i forløbet gik konkurs, og projektet lå stille, indtil HP BYG A/S overtog entreprisen. HP BYG A/S har færdiggjort entreprisen i efteråret n 56

57 Fakta Hotelfløj med 40 værelser Bygherre: Forsikringsakademiet Arkitekt: Lundgaard og Tranberg Ingeniør: Alectia Entreprenør: HP BYG A/S Byggeår:

58 Maritimt byggeri Kerteminde Kerteminde Bådelaug har haft nogle travle år. Siden 2008 har man bogstavelig talt fået søsat 2 store projekter og har et skib eller 2 mere på vej i søen. De 2 første projekter er et stort Søsportscenter placeret ved havnefronten og umiddelbart i nærheden af det andet, nu afsluttede projekt, Jollehavnen. På begge projekter har det lokale arkitektfirma Sunke+F2 tegnet moleanlæg og bygningerne samt udformningen af de omliggende arealer. Arkitekt m.a.a. Anders Sunke er mangeårig ivrig sejler og har derfor sejlsporten inde under huden og dermed optimale forudsætninger for at forstå brugernes behov på de 2 projekter. n Af Jan Hesselberg Søsportscenteret, der er opført af Kerteminde Sejlklub og Kerteminde Kajakklub i fællesskab, består af 5 store sammenhængende længebygninger bygget i træ med en stålkonstruktion i gavlene. De 5 gavle på centeret fremstår som en samlet facade med glaspartier ud mod havneområdet, så man har maximalt udsyn ud mod havneområdet inde fra bygningen. Centeret skal først og fremmest give Kerteminde faciliteter til at tiltrække store sejlsportsevents til byen, hvor man hidtil har manglet disse faciliteter. En lang række fonde og sponsorer har gjort byggeriet muligt ved at skaffe de fleste af de 5 mio. kr. til byggeriet samt de 2.6 mio. kr. til opgradering af eventfaciliteter. Medlem af Dansk Byggeri, Træsektionen, Mogens Knudsen A/S i Langeskov, har stået for byggeriet af Søsportscenteret og Jacob Knudsen er godt tilfreds med resultatet, der, trods lidt forsinkelser grundet vejrliget, stod klart i slutningen af Jollehavnen, der ejes af den selvejende institution Kerteminde Jollehavn der består af jollehavn og 16 fiskerhuse, er ligeledes færdig og som et ekstra maritimt indslag, kom borgmester Sonja Rasmussen ved den officielle indvielse sejlende til jollehavnen, udstyret med en saks, så borgmesteren kunne klippe den røde snor og der- med åbne for brugen af den nye jollehavn. Medlem af Dansk Byggeri, Træsektionen, Triers Tømrer og Snedker ApS, Kerteminde, har stået for opførelsen af de små fiskerhuse og moleanlægget. Ib Trier fortæller, at det er blevet et meget benyttet fristed siden indvielsen i maj Selv en råkold januardag, hvor fotografen var forbi, var der aktivitet i Jollehavnen. Træet til mole og fiskerhytterne er alt sammen trykimprægneret træ, hvor fiskerhytterne så efterfølgende er malet sorte. De 16 fiskerhytter er bygget hjemme på firmadressen og så transporteret til deres respektive sokler på lastbil. Jollehavnen har kostet ca. 6 mill. kr., og de er skaffet som et bedre sammenskudsgilde imellem brugerbetaling, fondsmidler og et lån fra kommunen, der dog på sigt skal betales tilbage via brugerbetalingen. Bådelauget har en plan mere. Man arbejder på at udvide yderligere langs sydmolen i Jollehavnen og etablere et broanlæg mere, og desuden er der planer om at genskabe byens gamle søbad, i den form som det oprindelige søbad havde i 1900-tallet. Så der sker bestemt noget på havnen i Kerteminde i disse år. Planen er, at de nye projekter skal stå klar i 2013, hvor Kerteminde har 600 års jubilæum som købstad. n 58

59 59

60 træ udgives af Træsektionen i Dansk Byggeri. Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri med ca medlemmer, der samlet set udgør en meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og brugen af træ i byggeriet. Udgiver: Træsektionen under Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks København K Tlf [email protected]