Find blanketter og vejledninger i Servicebutikken

Transkript

1 FEBRUAR 2012

2 Find blanketter og vejledninger i Servicebutikken Du kan downloade eller bestille alle blanketter, vejledninger og bøger fra Dansk Byggeri på 2 1

3 Side 6 Et menneskeligt hus Side 12 Favrholm Campus Træets mangfoldighed Side 20 Slut med rod på pladsen Side 24 Fortiden fik en krog i fremtiden Side 28 Vi skal det samme sted hen Side 32 Rette linjer ingen krøller, tak! Side 36 Træets verden Side 40 Et liv i træets tjeneste Forsidefoto: Adam Mørk træ februar 2012 ISSN: Side 44 Side 48 Side 52 Side 56 Drivhusene der blev opgraderet til statsbesøg Når Paris skal bygges i Dyrehaven Poetisk landsted Hotelværelser i moduler i træ forstås Udgiver Træsektionen, Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks København K Tlf trae@danskbyggeri.dk Ansvarshavende redaktør Søren Meyer Tlf sme@danskbyggeri.dk Redaktionssekretær Jan Hesselberg Tlf jkh@danskbyggeri.dk træ udgives af Træsektionen under Dansk Byggeri. Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri med ca medlemmer, der samlet set udgør en meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og brugen af træ i byggeriet. Grafisk design MONTAGEbureauet ApS Produktion Jørn Thomsen / Elbo A/S Oplag Side 58 Maritimt byggeri Kerteminde Redaktionsgruppen Søren Meyer, Dansk Byggeri Jan Hesselberg, Dansk Byggeri 3

4 1 Kontante fordele ved medlemskab af Dansk Byggeri Overenskomstdækning Som medlem undgår virksomheden tiltrædelsesoverenskomster med fagforbundene. Fx skal man ikke betale det særlige bidrag til Uddannelsesfonden på op til 50 øre pr. time pr. medarbejder. Virksomheden får desuden likviditetsmæssige fordele, idet man ikke skal betale feriepenge på forskud hver måned. Gennemsnitligt sparer virksomheden kr. pr. år pr. ansat (murer, tømrer, snedker eller maler) med Dansk Byggeris feriekortordning. Rådgivning Dansk Byggeri yder den nødvendige rådgivning og bistand gratis, når medlemmer skal have behandlet eventuelle tvister og konflikter om erhvervsjuridiske og arbejdsretlige emner. På den måde sparer virksomheden advokatsalær, hvilket for en typisk sag koster op til kr. Uddannelse Uddannelsesfonden giver Dansk Byggeris medlemmer et tilskud på 35 kr. pr. medarbejder pr. time til AMUkurser. Medlemmer betaler desuden mindre svendeprøvegebyr end uorganiserede virksomheder og får kurser til medlemspris. Netværk De mange muligheder for faglige fællesskaber i Dansk Byggeri er en del af medlemskabet. Til sammenligning koster det op til kr. pr. år at deltage i en netværksgruppe hos private udbydere. Rabataftaler Virksomheden sparer 105 øre pr. liter diesel og får en rabat på 615 kr. pr liter fyringsolie. Der er et årligt besparelsespotentiale pr. medarbejder på kr. for telefoni, 800 kr. for værktøj og kr. for kontorartikler. Markedsføring med Byg Garanti Som medlem har man adgang til en række hjælpeværktøjer, som gør det let og billigt at markedsføre virksomheden. Alene annoncering på krak.dk udgør en værdi af mere end kr. årligt. Politisk indflydelse Politisk indflydelse kan ikke gøres op i kroner og øre. Men det har store omkostninger for branchen, hvis vi ikke er til stede på den politiske scene for at tale byggeriets sag.

5 Velkommen til et nyt nummer af træ, som blandt andet bringer en god historie at varme sig på, mens vi venter på, at det for alvor bliver forår. I november 2011 blev Jakon A/S ved et stort arrangement i DGIbyen præsenteret som nomineret til ArbejdsmiljøPrisen 2011, der uddeles af Arbejdsmiljørådet. Det var en stor og stolt dag for virksomheden, der blev fremhævet for en markant indsats for at undgå arbejdsulykker. Det var også en stolt dag for branchen, at netop en trævirksomhed var med helt fremme. Derfor skal der naturligvis lyde et stort tillykke fra træ, som i en af de spændende historier i dette nummer tegner et portræt af Jakons målrettede indsats for et bedre arbejdsmiljø. Jakon i Ballerup er et håndværksfirma med cirka 345 ansatte, hvoraf hovedparten er tømrere og snedkere. Jakon prioriterer et godt arbejdsmiljø højt og arbejder løbende for forbedringer ved hjælp af et enkelt arbejdsmiljøledelsessystem uden tung administration. Artiklen her i træ indeholder flere synspunkter, som er værd at tænke nærmere over. For det første, at man med forholdsvis enkle midler kan gøre en stor indsats. Et af Jakons virkemidler er transportable kasser med blandt andet skovl, skraber og affaldsposer, som virksomheden placerer på alle sine byggepladser. Dels for at gøre det nemt at rydde op, dels som en stadig påmindelse om det helt grundlæggende synspunkt, at enhver på pladsen både skal passe på sig selv og sine kolleger. For det andet, at indsatsen for et godt arbejdsmiljø også er en indsats for virksomhedens økonomi. Jakon ser sine arbejdsmiljørepræsentanter som en værdiskabende faktor. Ja, faktisk sætter Jakon lighedstegn mellem godt arbejdsmiljø og høj produktivitet. Eller som Jakon siger det på sine oprydningskasser: Rod koster kassen ryd op på pladsen! Michael Lund, formand for Træsektionen under Dansk Byggeri 5

6 Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets monumentale, silhuet ligger det nye Center for Kræft og Sundhed København. Bygningen lyser op mellem de røde mursten med facader i aluminium og organiske indgangspartier i træ, der nærmest står som skåret ind i det blanke metal. - Center for Kræft og Sundhed København har fokus på rehabilitering og forebyggelse og er på mange måder et brud med traditionel behandling. Derfor ønskede Københavns Kommune og ledelsen i centeret at få et hus, der på en gang var et ikonbyggeri og et hus, hvor brugernes trivsel var i centrum. For at løse de modsatrettede ønsker tegnede Nord Architects et hus, som bestod af en række små huse, som er bundet sammen af et stort skulpturelt tag. Resultatet er et hus, som på en gang er letgenkendeligt og spektakulært. - Vi har brudt bygningen ned i mindre enheder, så centret ikke synes så stort, men virker menneskeligt og overskueligt. Mange sundhedscentre og hospitaler er indrettet som maskiner, hvor det gælder om at få logistikken til at fungere bedst muligt. Den menneskelige dimension er helt væk. Vi ville skabe et sted, hvor mennesket var i centrum, og hvor selve arkitekturen støtter op om rehabiliteringen, fortæller Morten Rask Gregersen fra Nord Architects, som står bag bygningen. Svær tagkonstruktion Konstruktionen af det enestående hus har været lidt af en svendeprøve for håndværkerne, der har stået med en af de mest komplicerede tagkonstruktioner, der endnu er set herhjemme. 3D modellerne har kørt på overtid for at få alle de små trekantede tage til at gribe fat i hinanden og få alle samlinger til at passe sammen. - Taget er utrolig flot og utrolig kompliceret. Vi har flere gange oplevet, at vi har måttet begynde forfra, fordi det ikke kunne lade sig gøre at få alle ender til at mødes, siger Michael Glyholt fra Hellerup Byg, der vandt totalentreprisen. 6

7 7

8 Tag og facade går i ét Tagkonstruktionen er skabt af trækassetter leveret af Taasinge Træ A/S. Kassetterne er først beklædt med tagpap og dernæst aluminium for at få facade og tag til at synes som én flade. Det skulpturelle tag er også synlig i flere af rummene indvendigt, hvor den savtakkede form går ned og skaber nogle opsigtsvækkende rum. - Det er jo nogle vildt flotte rum. Jeg har aldrig set noget, der ligner det før. Så selvom det har været hårdt at få det op at stå, så er vi jo også ret stolte over at være med til det her byggeri. Det bliver jo et byggeri, folk rejser til København for at se, siger Michael Glyholt. Klostergård Det er ikke kun taget, som har skabt udfordringer for håndværkerne. Også den indvendige gård har krævet lidt ekstra arbejde. Gården er tænkt som et sted til fordybelse og ro ligesom i de gamle klostre med intime opholdsmuligheder, terrasser, træer og vandbassin. Gårdrummet er ligesom indgangspartierne, beklædt med Termowood. Termowood er brandimprægneret fyrretræ, der både er miljøvenligt og vedligeholdelsesfrit. For at undgå, at der opstod et bestemt mønster i gårdrummet, er der anvendt tre forskellige tykkelser træ til beklædningen. De tre typer lister er derpå sat op i vilkårlig rækkefølge. - I starten syntes jeg, at det var ret underligt, at der slet ikke var noget mønster. Vi skulle bare tage brædderne fra bunken og sætte dem op. Det gjorde tømrerarbejdet mere uforudsigeligt, end det plejer at være, fordi samlingerne sidder forskellige steder. Der var ikke nogen gentagelser, som man kunne læne sig op af og sige sådan gjorde vi sidste gang. Men nu har jeg gået og kigget på det i noget tid, og så kan jeg godt se, at det giver mening, siger Jan Mantzius fra Tømrergården i Tuse der har været ansvarlig for alt tømrerarbejdet. - Ja, tilføjer Michael Glyholt, når vi går rundt herinde med bygherren, og viser det frem, så er det jo en enorm tilfredsstillelse, at vi har fået det til at lykkedes. 8

9 9

10 Helende arkitektur For Nord Architects Copenhagen har det været væsentligt at få træ ind i bygningen for at skabe kontrast til den kølige facade ud mod vejen. Træet er med til at skabe en varm og venlig atmosfære, som får brugerne til at føle sig hjemme. På den måde kan huset være med til at støtte rehabiliteringen. - Vi har været meget inspireret af tankerne bag helende arkitektur, som går ud på at skabe rammer, der kan virke helende. Det betyder blandt andet, at man skal bygge med menneskelige dimensioner og organiske materialer, som appellerer til sanserne. Derudover er det også vigtigt, at bygningen er overskuelig, så man let kan orientere sig, siger Morten Rask Gregersen. Plads til mange aktiviteter Center for Kræft og Sundhed København er et sted, hvor kræftramte og pårørende kan komme og få livet til at fungere med kræft. Det er et hus for både unge og gamle, meget syge og næsten raske. Derfor er huset indrettet, så der både plads til private aktiviteter og til at tage del i fællesskabet. Ligesom der er rum til at være aktiv og dyrke motion, meditere og tænke over livet. Blandt husets helt store attraktioner er fitnessrummet på første sal, der har udsigt udover parken, og gårdrummet i stueplan, hvor man kan sætte sig ud og nyde solen om sommeren. Andre faciliteter i centeret er det store fælleskøkken, hvor man kan lære at lave sund mad, kontorer og så selvfølgelig den store lounge, der møder brugerne, når de træder ind ad døren. Loungen er bemandet af frivillige, der selv har kræft eller familiemedlemmer, som har kræft. På den måde bliver brugerne mødt af mennesker, som kender til nogle af de følelser, de går igennem. For nogle mennesker er det en svær beslutning at komme her, fordi de skal se deres sygdom i øjnene. Derfor er det meget vigtigt, at huset tager imod folk på den rigtige måde, så de får lyst til at bruge husets mange tilbud, slutter Morten Rask Gregersen. n 10

11 11

12 Favrholm Campus Træets mangfoldighed Novo Nordisks nye kursuscenter i Hillerød er en modig og moderne omdannelse af den fredede herregård Favrholm. Centret er et unikt og allerede meget berømt byggeri ved sin helt egen stemning af fortid og nutid og med særegne løsninger og materialevariationer, hvor specielt træ er anvendt meget og utraditionelt. 12

13 13

14 Den flotte tilbygning, der må fryde enhver, der elsker træ, står endnu gyldent og varmt, men vil med tiden gråne og tilpasse sig de ældre bygningers stråtækte tage. n Af arkitekt m.a.a. Dorthe Bech-Nielsen n Fotos: Novo Nordisk n Luftfoto: E. Pihl & Søn A.S. Verdens største insulinproducent er Novo Nordisk, som ligger i Hillerød og er et firma i konstant vækst. Derfor er det også naturligt at holde fokus på udvikling af medarbejderne. Det er den korte baggrund for Novo Nordisks læringscenter i Hillerød tæt ved fabrikken et lærings- og kursuscenter, som virksomhedens medarbejdere fra hele verden kan få glæde af. Den lidt længere version af historien handler om Novo Nordisk, der i 1993 købte den fredede herregård Favrholm fra 1400-tallet. Favrholm bestod da af et stråtækt hovedhus og en længe. Allerede i 1996 genskabte virksomheden en tilhørende sø på baggrund af kortmateriale fra 1700-tallet. Nu ligger gården så i et bevaringsværdigt naturområde. I første omgang benyttede Novo Nordisk gården som forsøgsstalde for kreaturer. Men for få år siden i 2006 valgte Novo Nordisk at ombygge og udvide Favrholm til et læringscenter for virksomhedens medarbejdere. Der blev derpå udskrevet en arkitektkonkurrence, som det hollandske arkitektfirma search vandt. Fredning og bevaring Det har været en meget krævende opgave for såvel arkitekter, bygherre som de udførende håndværkere. For udover, at Favrholm er en fredet gård, så ville man også bevare den nu fredede sø, som besøges af mange sjældne fuglearter. Det betød, at ikke alene Kulturarvsstyrelsen har spillet med ved udvidelsen. Novo Nordisk har også rådført sig med Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening for at bevare naturen og det rige fugleliv i området. Men trods de mange krav og hensyn har Novo Nordisk ikke slækket på de ønsker, som firmaet havde til et moderne kursuscenter. Novo Nordisk ønskede en helt ny type konferencecenter, et moderne dynamisk og interaktiv center til inspiration og rekreation for deres medarbejdere fra hele verden. Og de ønskede et arkitektonisk markant byggeri uden for mange lige linjer og gerne med stor variation af materialer. Det har Novo Nordisk opnået. Kompleksitet, begrænsninger og mange specifikke ønsker bevirker ofte, at byggerier bliver anderledes spændende og unikke og skiller sig ud. Og det opleves markant i Favrholm Campus. Et kursuscenter anno 2011 Det har taget to år at skabe det ny Favrholm Campus. Det er sket ved en omdannelse og restaurering af de eksisterende bygninger, men nok så iøjnefaldende er de to meget forskellige tilbygninger: Østfløjen, der er bygget som en ny længe, og Nynord, der er gravet ned og indbygget i en skrænt ved søen. Det unikke lærings-, udvikling- og aktivitetsmiljø består af typiske konference- og kursusfunktioner, et stort auditorium, kontorer, mødelokaler, reception, restaurant og hotelværelser. Hertil kommer mange 14

15 servicerende faciliteter og oplevelser, der giver gæsterne ekstra energi og stimulerer til at tænke i nye tanker. Der er blandt andet gode sports- og fitnessfaciliteter ude såvel som inde. En pragtfuld udsigt og arkitekturens eget selvstændige sprog byder konstant på nye oplevelser. Flere steder er der referencer til enten Favrholms historie eller til Novo Nordisks historie. Hele centret er tilpasset nutidens markante trend med stærke farve, bløde loungemøbler og bevidst brug af det varme og naturlige træ, så centret overalt emmer af atmosfære og imødekommenhed. Træ i alle afskygninger Favrholm Campus viser i alle tre bygninger, hvor fantastisk et materiale træ er. Her ser man, hvor mange anvendelsesmuligheder træ har, da træ anvendes til stort set alt fra konstruktioner til facade og tagbeklædninger og indendørs til loft, gulv og vægbelægninger, til møbler, køkkener og andet speciel design. E. Pihl & Søn A.S. har været hovedentreprenør på byggeriet, og har stået for udførelse af elementmontager. Pihl har desuden haft egenproduktion inden for alle betonarbejder (in situ og elementmontage), murer-, tømrer- og snedkerarbejder. Det har naturligvis været en spændende og udfordrende opgave for det store entreprenørfirma. Omdannelse transformation Udgangspunktet har for de implicerede i høj grad været landbruget, som fortsat er et vigtigt bindeled for Novo Nordisk, der begyndte sin virksomhed med at udvikle insulin fra grise og køer. Derfor ville bevaring af de gamle bygninger aldrig have været til diskussion uanset fredning eller ej. Historiens betydning ses også med den karakteristiske, velkendte abis-tyr i Novo Nordisks logo. Både hovedhuset, hvor der er indrettet reception og restaurant, og den eksisterende sidebygning, der nu rummer 25 værelser og et stort fitnesscenter, er renoveret med stor respekt for deres tidligere virke. Med rustikke vægge og friholdte synlige bjælker og stolper er den gamle konstruktion synlig og dominerende. Stolperne fremstår uberørte med mærker efter køerne, der, hvor de har stået og gnedet sig. 15

16 Træ er brugt over alt. Her i et lille ko-øreformet møderum med plankegulv og træpaneler. Bemærk udsigten ud over det fredede søområde. I det moderne auditorium står de massive træelementer som rå vægge uden indvendig beklædning. Den gamle konstruktion er en fin kontrast til den nye indretning med blandt andet en varm koboltblå reception med moderne møbler og elegante lette lamper. Det har dog ikke været helt let at omdanne de 600 år gamle bygninger. Det fortæller projektleder Frank Aarslew- Jensen fra E. Pihl & Søn A.S. - Renoveringen af Favrholm Campus blev en lidt større opgave end forventet, da stort set alle etagebjælkerne var i så dårlig stand, at vi blev nødt til at udskifte dem. Og det var nogle meget store bjælker, der måler 25 gange 25 centimeter. Østfløjen træarkitektur i topklasse Den mest iøjnefaldende af de nye tilbygninger er så absolut den nye længe, Østfløjen, som kobler sig næsten provokerende direkte på det eksisterende hovedhus. En udfordring, det gamle kompleks ikke desto mindre klarer. Fløjen er nemlig en genopretning af den symmetri, som gården blev opført med i 1400-talllet. Den er koblet sammen med hovedbygningen med et cirkelslag som en spejling af bygningerne overfor. Altså endnu en længe, men stilmæssigt er den helt sin egen og sin egen tid bevidst med store glaspartier og moderne materialer. Oppefra er det tydeligt, at længen først og fremmest viser sin særegenhed ved at forvrænge spejlingen, så bygningen bliver bredere jo længere man bevæger sig fra hovedindgangen. Længen er på både tag og facade meget utraditionelt beklædt med ubehandlede lister af den hårde træsort cumaru fra Sydamerika, og det efterlader i den grad et skulpturelt indtryk. Mod syd skifter materialet på længen dog langsomt til en gyldent farvet alubeklædning, der så helt tager over og ender med at dække den meget brede gavl mod Roskildevej et originalt og meget effektfuldt materialesammenstød. Østfløjen er opført med massive træelementer, og man kommer med denne nye fløj ikke uden om at klassificere byggeriet som en markør indenfor moderne træarkitektur. - Bortset fra vådrum, toiletkerner og lignende er hele den nye længe, Østfløjen, opført med massivtræselementer. Det har været en vanskelig opgave at bygge med massivtræselementer, da de er meget fugtpåvirkelige. Derfor opførte vi et telt over hele byggepladsen, så elementerne kunne monteres i tørvejr, fortæller Frank Aarslew-Jensen og fortsætter: - Planen var, at træelementerne indvendigt skulle stå rå og ubehandlet. Men for at få en mere ensartet overflade, fordi elementerne hurtigt bliver farvet forskelligt af solen, og for at få en mere UV-bestandig overflade, valgte vi efterfølgende at slibe og lakere alle overfladerne. Til den udvendige listebeklædning er der anvendt ikke mindre end 35 kilometer cumaru-træ fra Sydamerika. Naturligvis FSC-certificeret. Listerne er påsat ubehandlet, og vil som så meget lignende eksotisk træ med tiden gråne og kommer til at spille sammen med den eksisterende bygnings stråtag. At valget er faldet på cumaru skyldes de hollandske arkitekter, som kender den hårde træsort fra nybyggeri i Holland. I Østfløjen ligger det store auditorium, hvor de massive træelementvægge fremstår varme og markante. Væggene er forskydelige, så der kan etableres forskellige auditoriestørrelser fra 60 til 230 personer. Alt bortset fra gummigulvene er i træ, og i gangen til auditoriet ligger en café, naturligvis gennemført med fyrretræsmøbler, og her kan kursisterne indtage en kop kaffe i pauserne. Nynord en indre oplevelse Mens den nye Østfløj er meget markant udefra, må man sige at den nedgravede tilbygning Nynord gør sig meget bemærket indendørs. Nynord er som nævnt indbygget i skrænten foran søen, så bygningen er i niveau med søen dels for at efterleve kravene til søen og beskytte det rige fugleliv, men også for ikke at tage udsigten fra hovedhuset. Ikke mindst disse skrappe krav har bevirket, at arkitekterne til fulde har opfyldt Novo Nordisks ønske om originalitet og skæve rum. Nynord, der rummer 14 forskellige møderum, er opført med skæve betonvægge. Novo Nordisk havde en serie forskellige møderum i tankerne i varierende stil fra klassicistisk, til modernistisk, antroposofisk og minimalistisk. Men arkitekterne valgte at tage udgangspunkt i Novo Nordisks og Favrholms referencer til koen. Hvert mødelokales grundplan refererer på den måde til formen på koens øre, men er ellers alle forskellige i såvel størrelse som materialebrug og indretning. I det ene er alle overflader og vægge malet gule, i et andet er der glatte strandsten på vægge og gulv, mens et tredje er helt grønt med fotostater af en skov på vægge og lofter og indrettet med hængesofaer og sækkepuder. Skønt rummene alle betegnes som møderum er et indrettet som motionsrum, et andet som drivhus, da nutidens møder kan afholdes i mange forskellige rammer. Også som walk-and-talk i en gennemgå- 16

17 ende inspirerende gang. Alle møderum har tilknyttet køkkener i sortbejdset krydsfiner, og farverige toiletter udsmykket af kunstneren Gina Thorstensen. Og ikke mindst så er der fra alle møderum en fantastisk udsigt over søen. Nynord er opført i beton og stål, men materialet træ er bestemt ikke glemt. Tagkonstruktionen bæres af en adskillige store synlige limtræsdragere, og flere af møderummene har plankegulve. Mest markant er træ dog anvendt i den lange gennemgående gang, som præges af et nedhængt loft, hvori der hænger ca små én millimeter tykke krydsfinerblade ophængt i et trådnet. Disse træblade giver et bølgende, afslappet indtryk og fungerer samtidig som en akustikløsning. Træbladenes glød er også med til at farve og fordele lyset fra flere koøreformede ovenlys. Gangen er derudover oplyst af en lysvæg ind mod skrænten, som anvendes til at fortælle Novo Nordisks historie i tekst og billeder. Så det er bestemt ikke kedeligt at holde møder i Favrholm Campus, og de heldige kursister har adgang til Nynord direkte fra receptionen via en koboltblå trappenedgang. Når man så når ned i Nynord, åbner der sig en helt anden verden i farver, skrå vægge, udsigt og træflapperne giver Nynord karakter af at være en hule, hvor man er lidt isoleret fra resten af verden og kan fordybe sig. Set fra oven er det tydelig, hvordan den nye træsvungne Østfløj med et symmetrisk cirkelslag kobler sig sammen med den gamle hovedbygning. Foran hovedbygningen ses det delvis nedgravede Nynord ud mod det fredede søområde. 17

18 Fremtidens Favrholm Campus I dag er Favrholm Campus lidt som tre bygninger, men når landskabet igen er groet til omkring skrænten og Nynord, og træbeklædningen på Østlængen er patineret i en grå farve, der spiller sammen med de eksisterende bygningers stråtage, vil Favrholm Campus fremstå som et samlet hele, hvor bygningernes alder og historie underordnes. Favrholm Campus vil til den tid komme til at stå som et symbol på en mangfoldighed i arkitektur og materialebrug, og Favrholm hæver sig allerede fra meget andet ved den suveræne brug af fredede bygninger. n FAKTA Adresse: Roskildevej 58, 3400 Hillerød Bygherre: Novo Nordisk A/S Bygherrerådgiver: Rambøll Danmark A/S Arkitekter: SeARCH Hovedentreprenør: E. Pihl & Søn A.S. Ingeniører: Moe & Brødsgaard A/S Opført: Brutto etageareal: 7025 m 2 Et loft af små én millimeter tykke krydsfinerblade giver et bølgende og afslappet indtryk. En gammel kostald, hvor gnidemærker fra køerne er bevaret synlige på stolperne, er omdannet til en moderne og venlig restaurant. 18

19 19

20 Slut med rod på pladsen Jakon A/S, med 345 ansatte, arbejder målrettet med at forbedre arbejdsmiljøet senest ved at sætte fokus på ryddelighed og den enkeltes muligheder for at rydde op. I november 2011 blev Jakon nomineret til Arbejdsmiljø- Prisen for indsatsen. n Af Jan Broch Nielsen Rod koster kassen ryd op på pladsen! Sådan står der på de transportable kasser med blandt andet skovl, skraber, affalds poser, sorteringsvejledning for affald og opsamlingsskema for oprydningsniveauet, som Jakon A/S i Ballerup i dag placerer på alle sine byggepladser for at gøre det så nemt som muligt at rydde op og holde orden. Den praktiske kasse er resultatet af et initiativ, taget af virksomhedens Sikkerhedsklub, som besluttede at sætte fokus på uorden og rod. Fordi rod ikke alene koster kassen, men også er en væsentlig årsag til arbejdsulykker. Samtidig gennemførte virksom heden et program med budskabet, at en ryddelig byggeplads ud over færre ulykker også øger produktiviteten og styrker arbejdsglæden. Nomineret til ArbejdsmiljøPrisen Den målrettede indsats for oprydning skaffede i november 2011 Jakon en nominering til ArbejdsmiljøPrisen 2011 i kategorien arbejdsulykker. Det er arbejdsmiljøleder Morten Walbeck fra Jakon glad og stolt over: -Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø højt, og vi ser vores arbejdsmiljørepræsentanter som en værdiskabende faktor i produktionen. Derfor er det et klap på skulderen til alle i virksom heden, at Jakon bliver nomineret til prisen, siger han. Indsatsen begyndte med en afdækning af, hvad snublestenene for oprydning egentlig er. Fx kan mangel på poser eller redskaber nemt føre til, at der ikke bliver ryddet op. Kassen med grej blev derfor udviklet både som en øjenåbner og for at sikre, at man altid ved, hvor man kan finde udstyr til en simpel oprydning. Produktivitet og arbejdsmiljø - For os hænger produktivitet og arbejdsmiljø sammen. Derfor har alle vores bygge ledere og formænd en arbejdsmiljøuddannelse, og vi udpeger helt fra begyndelsen en arbejdsmiljø repræsentant for hver byggeplads uanset størrelse, så han kan være med til at kortlægge og løse eventuelle udfordringer sammen med formand og byggeleder, siger Morten Walbeck, der selv er tømrer med 20 års erfaring og en lang række arbejdsmiljøkurser i bagagen. Senest har Morten Walbeck taget akademiuddannelsen i arbejdsmiljø, som han roser meget. - Det er en virkelig god uddannelse, som jeg kun kan anbefale til alle, der vil arbejde seriøst med arbejdsmiljøet, fastslår han. Alle skal tage ansvar Morten Walbeck ser meget sin daglige indsats som rådgivning til medarbejderne og hjælp til selvhjælp. Arbejdsmiljøet skal håndteres på pladsen, og alle fra byggeleder til arbejdsmand skal tage ansvar for sikkerheden. Det bliver også indskærpet nye medarbejdere på et firetimers introduktionskursus. - I vores syn på arbejdsmiljø er det helt grundlæggende, at man både skal passe på sig selv og sine kolleger. Omdrejningspunktet for alle er, at man i hverdagen skal udbedre alt, der ikke er sikkerhedsmæssigt i orden, for at bringe risikoen ned. Det duer ikke, at man forsøger at fralægge sig et ansvar ved fx at sige - jeg skal ikke sætte gelænderet op, for det er jo ikke er mig, der har taget det ned, siger Morten Walbeck. Han tilføjer, at en af de større udfordringer er hele tiden at slå fast, at hver eneste medarbejder har et personligt ansvar for, at alle kommer godt hjem hver dag. 20

21 - For os hænger produktivitet og arbejdsmiljø sammen, siger arbejdsmiljøleder Morten Walbeck, der her ses ved siden af en mockup af en væg, designet af Olafur Eliasson til den nye Opera i Oslo. Væggen er fræset ud på Jakons værksted ved hjælp af 3D på en CNC-fræser. Derpå er hvert element bearbejdet manuelt for at få hjørner og kanter til at stå skarpt i forhold til kunstnerens ønsker. I Oslo er væggen belyst bagfra som reference til det lysspil, der kan opstå i en isbræ. 21

22 Enkelt ledelsessystem Jakon er ikke arbejdsmiljøcertificeret, men virksomheden har et enkelt arbejds miljø ledel sessystem, der, uden et tungt administrativt systemer opbygget efter de danske og internationale standarder på området. Derfor har Jakon forpligtet sig til løbende at forbedre arbejdsmiljøet. Det sker bl.a. gennem uddannelse af medarbejderne samt udvikling af bedre arbejdsprocesser og tekniske hjælpemidler. Arbejdsmiljøledelse er integreret som en naturlig del af virksomheden, og Jakon arbejder ud fra erkendelsen af, at løbende forbedringer kun kan gennemføres med succes, hvis de tænkes ind i alle virksomhedens processer. Forandringer skal forankres hos den enkelte medarbejder på alle niveauer. Eller som Jakon skriver på sin hjemmeside: Vi ønsker at blive set som en ordentlig og redelig virksomhed, også når det gælder arbejdsmiljø. n For lidt arbejdsmiljø i planlægningen I forhold til sin størrelse har Jakon forholdsvis få arbejdsulykker, og Morten Walbeck er sikker på, at tallet nok skal komme endnu længere ned gennem fortsatte initiativer. I den forbindelse efterlyser Morten Walbeck større bevidsthed om arbejdsmiljøet i planlægningsfasen hos bygherrer, arkitekter og rådgivende ingeniører. Alt for ofte overlader bygherre og projekterende de grundlæggende overvejelser om arbejdsmiljø til entreprenøren, selv om det i sidste ende er bygherrens ansvar, at arbejdsmiljøet er i orden. - Vi oplever forholdsvis tit, at arbejdsmiljø ikke er tænkt godt nok ind i projekterne. Fx hvordan vi skal montere store og tunge vinduer i fjerde sals højde på en sikker måde. Jeg ved selvfølgelig godt, at man ikke kan tage entreprenøren med på råd, før udbuddet er afsluttet, men de rådgivende ingeniører burde faktisk opbygge viden på dette punkt, eller måske selv søge rådgivning bland praktikere. Set med mine øjne ville det endda kunne styrke deres forretning, siger Morten Walbeck. I mellemtiden fortsætter han med at optimere arbejdsmiljøet. En indsats der begyndte med et valg til sikkerheds repræsentant som ung tømrer i Jakons arbejdsopgaver falder ofte inden for indretning og aptering. 22

23 Jakon A/S blev nomineret til ArbejdsmiljøPrisen 2011 i kategorien arbejdsulykker for en målrettet indsats for ryddelige byggepladser. - En ryddelig arbejdsplads betyder mindre risiko for arbejdsulykker. Derfor besluttede vi på Sikkerhedsklubbens årlige konference at sætte ind mod rod, som ofte er en stor udfordring på byggepladser, fortalte Brian Larsen (til venstre), der er formand for Sikkerhedsklubben, på en workshop efter prisuddelingen. Til højre arbejdsmiljøleder Morten Walbeck. Kort om Jakon Jakon A/S i Ballerup er et af Danmarks største håndværksfirmaer med cirka 345 ansatte, hvoraf hovedparten er tømrere og snedkere. Ud over tømrerafdelingen har virksomheden afdelinger for inventar og maskinsnedkeri, murer og beton samt service og drift. Jakon A/S arbejder både med total-, hoved- og fagentrepriser inden for både nybyggeri og restaurering. Ofte inden for indretning og aptering, hvor Jakon har været involveret i blandt andet Operaen og istandsættelsen af Amalienborg. De transportable kasser med blandt andet skovl, skraber, affaldsposer, sorteringsvejledning for affald og opsamlingsskema for oprydningsniveauet gør det nemt og effektivt at rydde op. 23