Frederikshavn Brandvæsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frederikshavn Brandvæsen"

Transkript

1

2 Frederikshavn Brandvæsen

3

4 Frederikshavn Brandvæsen 125 år Af Erik S. Christensen

5 Erik S. Christensen og Susanne Grandt Jakobsen Frederikshavn Brandvæsen 1. udgave, 1. oplag 2011 Omslag og illustrationer: Per Juel Grafisk produktion: Nordtryk, Frederikshavn

6 Forord Denne bog er udgivet i forbindelse med Frederikshavns Brandvæsens 125 års jubilæum i Bogen er udgivet som en hyldest, til alle disse fantastiske mennesker der gennem alle disse år, har været grundstenen og bærerne i et godt og professionelt beredskab i Frederikshavn kommune. Disse mennesker har personligt ofret rigtig meget, for at stå til rådighed for os alle i Frederikshavn Kommune, for at redde liv og værdier, når ulykken skete. Bogen er skrevet af Erik Christensen og Susanne Jacobsen, som er kendte borgere i Frederikshavn. Erik for sin fantastiske viden og interesse for Frederikshavns historie, som han gerne fortæller om, ved enhver lejlighed. Susanne for sine Skrøne bøger, Sjove historier om Frederikshavnere, deres arbejdspladser og deres liv. Bogen er ucensureret skrevet af de to herlige mennesker, om brandmænd, deres kultur, i den ånd og det sprog, der har eksisteret i brandvæsnet gennem de sidste 125 år. Når man læser bogen fornemmer man klart, at den er skrevet med hjertet, af to borgere i Frederikshavn, om deres brandvæsen, som de er meget stolte af og meget trygge ved. Derfor skal der herfra lyde en stor tak til Erik og Susanne, for jeres store arbejde med at frembringe fakta, det har været rigtig hyggeligt at have jeres gang på stationen, når I lavede jeres research. Med bogen har I skabt endnu et værk om Frederikshavns historie og om Frederikshavnere - TAK. Rigtig god læselyst. Med venlig hilsen Tommy Rise Beredskabschef. 5

7

8 Frederikshavn Kommunale Brandvæsen Hvis du synes sikkerhed er dyrt, skulle du ikke ønske dig at opleve en ulykke! Frederikshavn Kommunale Brandvæsen har kæmpet mod ildebrande, naturkatastrofer, oliekatastrofer og gylleforurening. De har været med i to krige, både den varme del under besættelsen og igen under den kolde krig. Politisk har de også kæmpet for overlevelse, mod privatisering og imod nedskæringer. De har været udsat for adskillige omstruktureringer ved kommunesammenlægninger og organisatoriske ændringer efter ophøret af den kolde krig. I dag er brandmanden altid med når der skal laves nye tiltag i kommunen. Den 125 år gamle kommunale institutions akkumulerede erfaring tages heldigvis med på råd, når nye industri og boligkvarterer planlægges. Brandvæsenet er blevet utroligt effektivt med moderne materiel, så effektivt at de næsten er fremme før der for alvor er gået ild i noget. Brandmændene kommer i dag på skolebænken for at lære teori og de øver sig og øver sig på de katastrofer der forhåbentligt aldrig sker. De planlægger ned i mindste detalje hvordan en katastrofesituation skal angribes. De har planer for byens virksomheder og havnens skibe. De ved hvor, hvornår og hvordan et uheld kan udvikle sig til en katastrofe. Den øgede effektivitet har fået forskellige følger. Når styrken alligevel er der, når den er beredt og veltrænet, hvorfor så ikke udnytte ventetiden, tænkte brandmændene. Derfor har brandvæsenet efterhånden fået en stor vifte af meget forskellige opgaver. Skibsbrand på ophugningsbedding den 2. februar Brandvæsnet har udover som opgave at skulle kunne yde en forsvarlig indsats ved brand eller overhængende fare for brand også nye opgaver som frigørelse af tilskadekomne ved trafikuheld. De skal kunne klare sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker til lands, skibsulykker ved kaj og naturkatastrofer. Desuden skal de kunne behandle 7

9 akutte uheld med farlige stoffer på landjorden, i søer, i vandløb samt i havne. Desuden skal det kommunale redningsberedskab kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Brandvæsnet tæller i dag 24 brandmænd inklusiv befalingsmænd, hvor af 6 mand er fuldtidsansat og til daglig arbejder på brandstationen. De øvrige 18 mand er ansat som deltidsbrandfolk og har dermed et civilt job ved siden af. Beredskabet består desuden af en frivillig styrke på ca. 30 mand, der også er funktionsuddannede brandmænd. Brandvæsnet driver derudover Nordjysk Brand- og Redningsskole i Hvims, hvor de primært uddanner røgdykkere til skibsfarten i Møllehuset øvelse 26. maj nært samarbejde med de maritime skoler i Frederikshavn. Her uddanner brandvæsenet også sine egne brandfolk. Målsætning for det kommunale brandvæsen er at alle førsteudrykninger, kan afgå fra stationen bemandet med 10 mand med en gennemsnits responstid på 3,5 minutter, idet den gamle lovgrænse på 5 minutter efter alarmens modtagelse, ikke må overskrides. I øvrigt skal brandvæsenet i den bymæssige del være fremme inden for 10 minutter, og i landområder og landsbyer skal vi (de)være fremme inden for 15 minutter. At andenudrykninger skal afgå fra stationen bemandet med 6 mand indenfor 1 minut efter alarmens modtagelse. At der til de opgaver, hvor der ifølge beredskabsloven må sendes en reduceret udrykning, skal der afgå minimum 4 mand og en holdleder indenfor 5 minutter efter alarmens modtagelse. Men effektiviteten sløver også. Ikke brandmændene, men politikere og embedsmænd i den kommunale forvaltning, som konstant er på udkig efter besparelser. Her kan det være vanskeligt at argumentere for hvor mange brandmænd som skal rykke ud når alarmen går og hvor mange der skal være klar til næste indsats. For, hvornår er 10 8

10 Øvelse på havnen april brandmænd for mange og, hvornår er ni brandmænd for få. Hvem tager befolkningen som gidsler? Er det brandmændene som mister deres arbejde, er det embedsmændene som har stirret sig blinde på statistikken, eller er det politisk kynisme når forskellige befolkningsgrupper spilles ud mod hinanden. En lille episode fra de daglige rapporter fortæller vist alt om brandmændenes humor og agtpågivenhed. En lastbil havde fået slået hul i sin brandstoftank med diesel da den kørte over nogle stålplader, som var lagt ud i forbindelse med vejarbejde. Så en rolig fremkørsel til en lille forurening blev pludselig med trut og glimmer (horn og lamper), da dieselolien løb ud i stride strømme. 500 liter på vejbanen fylder altså en del. Efter inddæmning af olien og opsugning med vådsuger samt en prop i hullet blev kommune og en lokal entreprenør hidkaldt for opsugning og sandspredning på kørebane. Historien Den 6. juli 1730 gik der ild i flere huse i Frederikshavn. Ifølge flere kilder var det en altfortærende brand som opåd hele 10 af de bedste gårde i byen. Hvor omfattende branden egentlig var, forsvinder i histori- 9

11 Byens brandkorps holder øvelse ved løveapoteket omkring år ens mørke. Vi ved dog, at fæstningens bageri blev flammernes bytte. Bageriet lå umiddelbart udenfor fæstningsporten, der hvor sognehuset på Kirkepladsen ligger i dag. Måske er branden opstået her og har bredt sig mod nord. Idet den store gård Sorgenfri i Skolegade også bliver flammernes bytte. Længere mod nord brændte det også. Kirkens sølv, som blev opbevaret hos byens skolemester smeltede ligefrem i den omfattende brand. Skolen lå sandsynligvis på hjørnet af Nytorv og Danmarksgade. Det har sikkert ikke kun været byens gårde der er blevet ramt, men også mange af gadehusene må være blevet flammernes bytte. I de gamle huse forsøgte beboerne ellers at være yderst påpasselige med den åbne ild. Lige så nødvendig en ven ilden var, lige så upålidelig en fjende kunne den hurtigt blive. Derfor havde bønderne på landet og borgerne i byerne indrettet sig med, at den åbne ild kun skulle være i køkkenet. Herfra foregik madlavningen på fyrbænken. Herfra var der indfyring til både gruen i bryggerset, den store bageovn og bilæggerovnen i stuen. Kun lys der kunne bæres rundt og være under skarp kontrol tåltes i stuerne. Husene var yderst brandfarlige. Bygget i bindingsværk, hvor et træskellet bandt væggene sammen. De fleste af væggene var lerklinede over et fletværk af vidjekæppe og grene. 10

12 Kun de mest velhavende i de store købstæder havde råd til brændte teglsten. Resten måtte nøjes med brandfarlige tage af rughalm eller træspåner. De fleste huse havde ingen skorsten. Kun et vådt gnistfang over ildstedet forhindrede gnisterne i at følge røgen ud gennem lyren i taget. Heller ikke brandbekæmpelsen var der tænkt på, her måtte enhver klare sit og den nærmeste brønd fungerede som brandhane. Når ulykken så var sket, var der heller ingen forsikring som kunne dække beboerne og deres tab. De var overladt til deres egen skæbne og kun deres herremand kunne hjælpe dem. I Fladstrand var ejeren af alle husene, som fæsterne boede i, ejet af familien Arenfeldt på herregården Knivholt. Her boede Mette Bille enken efter Hans Arenfeldt. Hun gav fæsterne fem års frihed for landgilde, sådan at byen igen kunne genopbygges. Gårdfæsterne i Fladstrand var dog ikke fattige fæstebønder men forholdsvis velstående skipperkøbmænd som Peder Christensen Hiul på gården Sorgenfri i den nuværende Skolegade. Ud over de fem års frihed for fæsteafgiften slap han også for indkvartering. Noget der godt kunne være en stor byrde, når eksempelvis kongens store hof skulle fragtes over til Norge fra Fladstrand. Fra skiftet efter Peder Christensen Hiul, som døde i 1737, ved vi at han ejede en jagt og fiskerbåd i kompagni med sin bror. Gennem skiftet får vi også at vide, at gården var genopbygget og i god stand. Den første lovgivning Køkkenet var det centrale rum for ild. Her er det køkkenet på Sognefogedgården med jernkomfur og bageovn. Omkostningerne ved de store og altødelæggende brandkatastrofer i by og på land drænede i den grad kongens og herremændenes kasser, som måtte give borgere og bønder skatte og fæstefrihed i flere år. De 11

13 drænede også kassen hos de borgere som var i stand til at lægge pengene ud for nybyggeri af deres forretning og beboelse. Ikke mindst forarmede det bondestanden og de ikke særligt velstående gadehusfæstere i by og på land. Den enevældige konge befalede derfor, at nu måtte det være nok. Der skulle ske noget gennemgribende som én gang for alle kunne reducere brandfaren. Der skulle opbygges en effektiv og trænet organisation som kunne tage sig af branden når den opstod. Der skulle investeres i effektivt brandmateriel som magistrater og sogneforstanderskaber skulle se til blev vedligeholdt. Hertil kom at der skulle tegnes lovpligtige brandforsikringer på alle ejendomme i by og på land. Den 24. januar 1761 kom den første forordning om brandredskaber i købstæder og om hvordan befolkningen skulle forholde sig i tilfælde af ildebrand. At sagen var vigtig ses af, at det første enevoldskongens administration sørgede for, var at oprette en retsinstans, der kunne gennemtvinge forordningen. Der blev derfor oprettet en brandret med byfogeden som brandinspektør. Her skulle alle brande pådømmes og indskrives i en brandretsprotokol. Ud fra det retslige grundlag blev det bestemt at borgerne selv skulle købe og opbevare brandspande stiger og brandhager. Byfogeden delegerede ofte opgaven som brandinspektør til en af byens håndværkere, netop for at have den håndværksmæssige ekspertise i tilfælde af ildebrand. Ud over inspektøren udnævntes der også et antal brandsvende, som skulle rykke ud i tilfælde af ildebrand. Sidst men ikke mindst blev det indført, at byens skorstene regelmæssigt skulle fejes. Efter købstæderne blev de samme regler indført på landet inden år I 1832 skærpedes reglerne yderligere idet det blev forbudt at Brandtaksationsprotokollen fra 1894 for gården Tronderup. 12

14 have stråtage i landets købstæder. Borgerne i byerne fik dog ti år til at fjerne alle stråtage. Endvidere kunne bystyret nedsætte en egentlig brandkommission som fornuftigt vis også skulle tage sig af byens vandforsyning. Endelig blev der nedsat en bygningskommission, som skulle godkende alle om og nybygninger i byen. På landet var det stadigt hovedgårdene, der indtil oprettelsen af sognerådenes forløber sogneforstanderskaberne, der stod for beredskabet. Sognekommunerne blev oprettet i På forsikringsområdet blev de lovpligtige brandforsikringer privatiseret i En svær brand at slukke. Den ombyggede restauration Vinkælderen og Vægteren i Havnegade. opgave at tegne de lovpligtige Det var sognefogeden som fik til brandforsikringer. Fra sognefoged Peter Munk Nielsen fra Sognefogedgården i Flade sogn, har vi alle forsikringsoptegnelserne. De er en lokalhistorisk guldgrubbe og fortæller gennem tegninger og registreringer af de enkelte ejendomme om alt fra gårdens og udhusenes placering, de enkelte huses størrelse, over antallet af skorstene og deres placering til værdien af ejendommen. Dette omfattende lovkompleks kom til at stå næsten uantastet frem til den 10. juni 1960, hvor det bestemtes at enhver kommune skulle oprette et brandvæsen som var i stand til at yde et forsvarligt sluknings- og redningsarbejde. Kvissel var en stor by med flere store købmandsforretninger, kro, mange bondegårde, mejeri, smedje og derfor også sit eget lille brandvæsen. 13

15 Det første lokale brandvæsen organiseres Den 25. september 1818 fik Fladstrand købstadsrettigheder under navnet Frederikshavn. Meningen fra staten var at den nye købstad skulle kunne klare sig selv, men det gik lagt fra som de prædikede i København. End ikke den nye havn, som staten havde anlagt i 1806 havde bystyret råd til at overtage. Selvom Frederikshavn ikke blev så hårdt ramt som Aalborg efter englandskrigen var der smalhals i byen og først i 1855 var bystyret kommet så langt at der kunne tænkes på at oprette et egentligt Brand- og politikorps. Fra branden på herregården Knivholt i I reglementet for dette fælles brand- og politikorps, der blev oprettet den 19. november 1855 stod der, at der i tilfælde af brand skulle samles så meget mandskab at brandsprøjten med vandkar, stiger og andre brandredskaber kunne transporteres hurtigt og sikkert til brandstedet. Husejerne måtte ved ildebrand hurtigt opstille vandkar udenfor gadedøren og sørge for at der hele tiden var vand i dem. Desuden skulle der om natten være tændt lys ud for hvert eneste forsikret hus, sådan at brandvæsenet nemt kunne finde rundt i den mørke by. Reglementet lader heller ikke læseren i tvivl om, at brandhvervet var både vigtigt og farligt. Idet der står at brandmændene de under Udførelsen af deres vigtige og ofte farlige Poster vise koldt Mod, dristig Raskhed og ædrueligt, paalideligt Forhold. Fotografen, malermesteren og brandinspektøren Blicher, som var den første til at organisere et brugbart brandvæsen i Frederikshavn. 14

16 Hele brand- og politikorpset var opdelt i fire afdelinger med hver sin opgave. En afdeling var ordensafdeling, en var redningsafdeling, en slukningsafdeling og en nedbrydningsafdeling. Korpset brugte den militære rangorden, hvor korpsets leder var brandkaptajn. Den næstkommanderende var Premiererløjtnant. Sektionslederne var løjtnanter, kommando sergenter og underofficerer. Korpset var udskrevet blandt alle byens mandlige borgere mellem år. Korpset bestod i 1856 af hele 249 brandfolk foruden officererne. Alene til at bemande byens fire brandsprøjter skulle der stille 165 mand anført af fire underofficerer. Redningsafdelingen bestod af 15 mand og et nedbrydningshold på 17mand. Dertil kom politikorpset på 24 mand under kommando af to underofficerer. Hertil kom den daglige stab som bestod af en værkmester, en smed og en fælles tambur. I tilfælde af ildebrand blev hele korpset tilkaldt gennem kirkeklokken, som ved ildebrand fungerede som byens stormklokke. Desuden blev Knivholts brand var nærmest en kontrolleret nedbrænding. Da den hestetrukne sprøjte endelig nåede ad landevejen fra Frederikshavn, var det med til at forhindre at branden bredte sig. 15

17 byens trommeslager vækket og sendt på gaden med besked på hvor der var ildebrand og hvor brandmændene skulle indfinde sig. Den hestetrukne brandsprøjte på opgave på Kæret. Den første brandinspektør var fotograf og malermester Julius Blicher 1855 til Derefter overtog købmand, fiskehandler og byrådsmedlem J.C. Iisager hvervet. Fotografen Didrik Christian Blicher var født i Skivelænge på Lolland i 1815 og døde i Frederikshavn i Hans far, Jens Christian Blicher, var præst i Understed Karup sogn. Dermed er han i slægt med en af Danmarks meste berømte forfattere digterpræsten Steen Steensen Blicher, der var faderens fætter. Blicher var oprindeligt uddannet maler og tog svendeprøve i Aalborg. Det var ofte sådan at kunstmalerne uddannedes som rigtige malere, og Blicher var ikke en undtagelse. Som 19 årig malede han et af de bedste billeder af St. St. Blicher. Et billede som i dag hænger på Herning Kunstmuseum. Blicher var en af de første danske fotografer, og kom til Frederikshavn som den anden i rækken af blivende fotografer. Han var meget aktiv i byen og var en af initiativtagerne til Frederikshavn Handels- og håndværkerforening. Ud over at være fotograf var han også malermester med forretningsadres- Øvelse på kurbadeanstalten Frydenstrand. se og bopæl i Skippergade 1-3 i Frederikshavn. Ejendommen købte han i juli Familien Blicher var ikke berømt for sin økonomiske sans, med Ditlev Christian som en undtagelse. I 1861 figurerede han som nummer 55 på en liste over de mest velhavende skatteydere i byen. Ved hans død gav Avisen ham et smukt eftermæle hans retsind havde gjort ham almindelig agtet. 16

18 Materiellet var efter vores forhold noget primitivt, men dengang var det det mest effektive våben mod ildebrand. De tunge trækar på hjul fungerede som nutidens tankvogn. Fra disse sugedes vandet op i håndsprøjten og vandet blev ledt frem til brandstedet gennem nogle ikke helt tætte, stive og uhåndterlige læderslanger. For at sprøjten kunne fungere skulle der mange til at bringe vand frem til karrene. Her brugte brandfolkene læderspande med træbund, som sikkert blev ført frem i en menneskekæde. Uden øvelser gik det ikke. Det store apparat måtte træne alle detaljer mindst to gange om året for at være beredt og for at se om materiellet stadigt fungerede. Øvelserne blev holdt på Nytorv En tidlig øvelse Translatør Otte J. Hammerich fortæller i sin bog om hans opvækst i Frederikshavn om netop sådan en øvelse en gang i slutningen af 1870 erne. Fra Sprøjtehuset ved siden af Raadhuset rykkede man op til Torvet med en lange Brandstige paa Hjul og andet Tilbehør. Havnesprøjten fra det gamle Sprøjtehus ved Hotel Cimbria paa Hav- Øvelse på havnen. 17

19 nepladsen mødte op kommanderet af Tømrermester Kahlen, og naar hele Styrken var samlet, tog Brandmajoren, Malermester Blicher, Kommandoen. Alle Kommanderende var i fuld Uniform og tog sig prægtige ud. Saa kom Slufferne kørende; det var smaa Slæder belastede med fyldte Vandtønder og Tøndernes Indhold hældtes ud i det store Kar med Pumpeværk til 6 a 8 mand, og saa pumpedes der under kraftig Opsang, til Vandslangerne bulnede ud, og tynde Vandstraaler hvislede frem af de smaa Lækager. Nu tog Sprøjteføreren fat og viste den beundrende Tilskuermængde, mest bestaaende af Byens yngste Ungdom, hvor højt man kunne sætte Straalen til Vejrs; hele Regnbyger plaskede ned og modtoges med jubel af Drengene, der ikke var bange for en vaad Trøje, og blev de for nærgaaende, fik de en vandret Straale, der nok skulle feje dem til side. Oppe i Gavlen paa sit høje kønne Hus, hvor senere Jelstrup havde sin manufakturforretning, stod farvemesteren foran den aabne Luge. Han nød sin Merskumspibe og frydede sig over alt det han, kunde se fra sit ophøjede Stade. Men nu var sprøjteføreren, Murer Svendsen, højt oppe paa Brandstigen med sin Slange og han, den Gavtyv, sendte en straale lige ind i Synet på Farveren, der tabte Merskumspiben og spruttede af raseri. Holdt, brølede Majoren, og en Brandofficer begav sig ilsomt op til Farvermesteren, der lod sig formilde ved, at der lovedes Sprøjteføreren en ordentlig Overhaling. Svendsen hævdede imidlertid, at sligt kunde hændes enhver Sprøjtemester, der skal være baade her og der, og mente at Borgerskabet maate glæde sig over et Brandvæsen, der med synlig Virkning kunde bestraale selv byens højeste Hus. Med lystig Larmen og Hurraraab fra Ungdommen raslede saa Sprøjterne Hjem igen. I øvrigt voksede brandkorpset med befolkningstallet og i 1880 var der helt op til 400 mand i brand- og politikorpset. Møllehusets brand Udrykning. Sandsynligvis i forbindelse med brandvæsenets jubilæum i Der var ofte brug for de mange brandmænd. Den 22. november 1881 galede den røde hane over Møllehuset ved totiden om natten. Brandvæsen var der ikke rigtigt noget af i den lille sognekommune, som lå 18

20 nærmeste nabo til købstaden. Så der gik ilbud til det frivillige brandkorps i købstaden. Det tog dog lang tid at få hentet brandsprøjten, der først ankom klokken 5 om morgen. Da stod selve møllen ikke til at redde, men brandvæsenet fik reddet både avlsbygningerne og stuehuset. Selvom det var blevet lidt svedent i det sydvestlige hjørne hvor mellemgangen mellem mølle og møllerens bolig var. Reorganiseringen af korpset Dagen efter købstadens 67 års fødselsdag den 26. september 1885 fik Brandkorpset en ny vedtægt, som skulle træde i kraft fra den første januar Korpsets nye navn blev Frederikshavns faste Brandkorps, som blev et lønnet korps med en reserve blandt de værnepligtige under den nye brandinspektør Jens Christian Iisager. Han var blevet brandchef ved Blichers død i Fiskeeksportør Iisager, der bragte brandvæsenet ind i industrialderen. Jens Christian Iisager var født Skive i 1847, hvor han fik sin købmandsuddannelse. I Frederikshavn fungerede han mest som fiskeeksportør. Han havde parter i flere fiskekuttere og større skibe. Han deltog i udstillinger over det meste af Nordeuropa, hvor han havde sine kunder og opnåede hædrende omtaler flere steder. Han fik blandt andet hædrende anerkendelse på en udstilling i Berlin i 1880 for sine fiskeprodukter. Desuden sølvmedaljer for sine produkter i Würzburg samme år. Og en sølvmedalje i Edinburgh i Guldmedalje fik han i Ålborg i 1883, og sølv i Viborg i Han hørte til den lille købstads absolutte overklasse. For hvem han valgtes til byrådets rigeste halvdel i En post han beholdt indtil sin død kun 48 år gammel i En indsats han hædres for da han blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. Ved J.C. Iisagers død betalte byen for hans gravmonument. Jens Chri- 19

21 stian Iisager var også medstifter af Den Danske Frimurerorden, St. Johanneslogen Den Gyldne Krone til Ankeret i Frederikshavn i Han havde været medlem af Frimurerlogen siden 19. februar Brandinspektør Iisager, hans overassistent samt de to brandmestre var ulønnede med undtagelse af uniformgodtgørelsen på 10 kroner om året. Det faste korps bestod af 10 brandsvende, en værkmester og en tambur. Brandsvendene oppebar en løn på 20 kroner årligt. Ved udrykning til ildebrand i nabokommunerne fik de desuden 35 øre i timen. Samme beløb fik de når de skulle gå brandvagt. Værkmesteren fik 60 kroner årligt. Desuden var der i alt ni befalingsmænd af reserven, hvoraf de tre var assistenter og seks var underassistenter. Alle havde en forpligtigelse til at stille til otte øvelser årligt. Fritaget for brandtjeneste var svagelige, lærere, embedsmænd, præster og byrådsmedlemmer. Men man kunne købe sig fri for tjeneste med 80 kroner én gang alle eller 6 kroner årligt. Det var Iisager som stod for organiseringen af det faste brandkorps og nogle flotte fyre var de i deres uniformer. Brandinspektøren selv var i mørkeblå benklæder og frakke med knapper og tre stjerner på hver side af den opstående krave. På hovedet havde han en flad blå kasket med en bred guldtresse og nationalkokarde samt dolk eller sabel. Det gamle vandtårn på Rimmens 20 alle, som kunne hjælpe med at sætte trykket i brandhanerne op. Overassistenterne havde samme uniform, men med andre distinktioner, mens det øvrige mandskab måtte nøjes med et skilt på brystet. I andre byer var dette brystskilt af ædelt metal, men i Frederikshavn var der kun råd til et jernskilt. Af brandmateriel havde byen blandt andet to tocylindrede fire tommer sprøjter og 8 vandtønder på hjul. En stor hjælp var det, at bystyret i 1884 havde fået et vand-

22 værk som afløser for byens brønde. Med rørlægningen af vandet langs byens gader blev der også opstillet brandhaner, hvorfra brandvæsenet kunne tappe vand. Den første store brand Den 15. april 1893 blev der så rigeligt brug for brandvæsenet. Frederikshavn havde i 1887 fået bygningen Casino, som lå for enden af Tordenskioldsgade op mod banegården. Det var et stort hus med både restauration, mødelokaler og et længe ønsket teater. Men om aftenen den 15. april 1893 gik alting galt. Et Morskabsteater havde lige givet den sidste forestilling og publikum havde forladt salen og oprydningen var i fuld gang da katastrofen indtraf. Scenen havde været oplyst af petroleumslamper da byen endnu ikke havde fået et elværk. Petroleumslamperne skulle slukkes med nogle specielle pusterør. Det krævede sagkundskab og to af blikkenslagermester J.V. Petrys folk var i gang med at slukke de mange lamper, der han bag kulisserne og ned mellem sofitterne der var dekorationer som hang ned fra sceneloftet. Én af blikkenslagerne stod med et pusterør i munden og havde røret på plads i glasset på en af de øverste lamper da en eller anden kom til at skubbe til ham. Lampen faldt ned på scenen og brændende petroleum flød ud over gulvet. Blikkenslageren var ellers snarrådig nok. Endnu en øvelse på havnen, hvor det var med at være forberedt på alle tænkelige situationer. 21

23 Han smed sin trøje for at bruge den som brandtæppe. Men ak, det var for sent, flammerne slikkede allerede så højt op, at varmen fik de nederste lamper i kulissen til at eksplodere, hvorefter ilden kom helt ud af kontrol. Brandchefen selv, fiskeeksportør Iisager, der havde overværet forestillingen, var endnu ikke nået ud af teateret. Han havde afprøvet scenens brandhane som virkede, men slangen En af politibetjent og trommeslager Jespersens sprang da der kom tryk på. opgaver var at kalde brandmændene sammen. Imens eksploderede petroleumslamperne omkring ørene på ham og lampe efter lampe faldt brændende ned på scenegulvet. Da sprøjten nåede frem var det for sent at rede teateret og brandmændene måtte koncentrere sig om de omkringliggende bygninger, så de ikke blev flammernes bytte. Det var blandt andet Hoffmanns Hotel og købmand David Holms ejendom. Skuespillerne nåede akkurat at redde sig selv. Halvt omklædte sprængte de en bagdør, så de kunne komme ud i teaterets have og dermed rede livet. Sammen med brandkorpset var der også kommet en hel del frederikshavnere til, hidkaldt af ildskæret. Mange af disse greb omgående pumperne og hjalp til for at ilden ikke skulle brede sig. Ilden kunne følges mens den sprang fra vindue til vindue og gjorde natten varm. Det lykkedes for brandkorpset at begrænse ilden så kun teateret brændte ned. Lige så vigtig som slukningsudstyr var det at, at der var kommet regler for brandvisitation af bygninger. Bystyret fik dermed hånd i hanke med hvilke bygninger der blev opført, hvor tæt de kunne placeres på hinanden og bystyret kunne også bestemme materialevalget. Ved anlæggelsen af Sæbybanen i 1899 besluttedes det at forbyde spån og stråtækte huse langs banen. Bystyret kunne også med de nye regler træffe bestemmelse om borgernes brug af åben ild og oplag af brændbare væsker. Desuden blev der indført skrappe bestemmelser for værksteder hvor der blev arbejdet med træ eller andet særligt brændbart materiale. 22

24 Det samlede brandkorps foran den nye brandstation i Kirkegade. det er maskiningeniør og brandinspektør C. Thostrup med de mange stjerner i midten af billedet. Byens to»konkurrerende«brandkorps Værftet var en farlig arbejdsplads, hvilket to brande i 1919 og 1920 tydeligt viser. Den 14. juni 1919 gik der ild i damperen s/s Svend som var under reparation på værftet. Byens brandvæsen var slet ikke i stand til andet end at begrænse ilden. Ved branden ombord på s/s Svend var de stort set kun tilskuere. Mens de ved branden året efter i skibsbyggeriet kun var i stand til at forhindre at ilden bredte sig, og det endda kun fordi der var næsten vindstille. Selvom det kommunale brandvæsen var et godt organiseret frivilligt brandvæsen, så stod det uden en brandstation og uden tilstrækkeligt materiel. Brandvæsenet havde oprindeligt to garager, hvor byens to hestetrukne og hånddrevene sprøjter stod. Men i 1919 havde byens brandvæsen mistet garagen ved den gamle politigård i Danmarksgade 6, og var kun i stand til at stille med sprøjten fra havnens bygning på havnepladsen, hvor Samson i dag har rejsebureau. Byens brandchef blikkenslagermester Ludvig Petry havde presset på for at byrådet skulle bygge en rigtig brandstation med en hestetrukken motorsprøjte. Petry var ganske klar over at hvis der udbrød brand på byens to store arbejdspladser kunne det ende i en katastrofe. På et byrådsmøde, 23

25 Frederikshavn Værft & Flydedoks brandkorps opstillet til parade foran den hestetrukne motorsprøjtes garage i værftets maskinværksted i oktober hvor bygmester J. Andersen havde klaget over det mangelfulde kommunale brandvæsen ved profetisk at spørge, hvad der ville ske hvis savværket brændte. Svaret fra byrådet var, at det tog man forholdsvist roligt og et andet byrådsmedlem foreslog at man udsatte sagen indtil man ved en saadan Brand paa Savværket har indhøstet nyttige Erfaringer. Begyndelsen til et rigtigt brandvæsen Blikkenslagermester Ludvig Petry afløste i 1896 J.C. Iisager. Petry havde været med i brandkorpset siden 1883 og han forblev en afholdt og initiativrig brandchef frem til sin pludselige død i som blikkenslagermester havde han én af de få autorisationer til installation af vandet fra det kommunale vandværk. Han boede og havde sin forretningsadresse i Danmarksgade 61. I 1899 omorganiserede han brandvæsenet så det kom til at bestå af en assistent, tre brandmestre, 15 brandsvende og en værkmester foruden brandchefen selv. Petry forsøgte til stadighed at holde de bevilligende myndigheder til ilden. Fra 1906 førte han en brandprotokol om de brande korpset havde deltaget i slukningen af, men også om hans kamp for yderligere 24

R A N P D E L S. Gentofte Brandmuseum RÅD MOD BRAND

R A N P D E L S. Gentofte Brandmuseum RÅD MOD BRAND RÅD MOD BRAND ME D Leg aldrig med ild! Tænd aldrig stearinlys, uden der er en voksen sammen med dig! Dæk aldrig elektriske pærer til! Røgalarmer er vigtige at have der hvor man bor! Ring 112 hvis du opdager

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Alle virksomheder, der får udført varmt arbejde, skal leve op til en række sikkerhedskrav. Kravene er enkle og forhindrer mange meningsløse ildebrande,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Indholdsfortegnelse Intro... 2 1. I tilfælde af brand... 3 2. I tilfælde

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Udarbejdet af Miljø- og Sikkerhedsudvalget, Marselisborg

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Fuldtidsbrandvæsenet i Danmark med Københavns Brandvæsen som eksempel

Fuldtidsbrandvæsenet i Danmark med Københavns Brandvæsen som eksempel Fuldtidsbrandvæsenet i Danmark med Københavns Brandvæsen som eksempel Af: Overingeniør Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF og Kulturchef Frederik Madsen, Falck 5. juni 2012 Introduktion til brandvæsnet i Danmark

Læs mere

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Brand i dit sommerhus fra minder til mareridt Et splitsekund kan forvandle dit ophold til et mareridt. Det, der skulle have været

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge:

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: Brand- og alarmeringsinstruks Hvad gør man hvis det brænder? Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: 1. Evakuer 2. Alarmer på 112 3. Bekæmp branden 4. Underret Bygningsafdelingen

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Brandvæsenets udrykninger i April 2015

Brandvæsenets udrykninger i April 2015 Brandvæsenets udrykninger i April 015 Udrykninger : Antal i måneden Løst før ankomst Småredskaber 7 1 HT-rør 1 1 strålerør 1-3 strålerør 1 Over 3 strålerør 0 Blind 18 Falsk 0 Mindre uheld m farlige stoffer

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende Til Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning Datavej 16 3460 Birkerød Att.: Elsebeth Grinvalds Bent Jørgensen Beredskabsstyrelses sag nr.: 2010/018610 Risikobaseret Dimensionering

Læs mere

Turen til Kroatien 2014.

Turen til Kroatien 2014. Torsdag 21/8: Turen til Kroatien 2014. Kl 16:45 holder vi ved Færgen i Rødby,i god tid.det viser sig at vi for første gang må vente, vi kan ikke komme med før kl 17:45. Vel ankommet til Femeren,går turen

Læs mere

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk Regulativ for afbrænding i Slagelse Kommune August 2009 Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk 1 1. GENERELT...3 Brandhensyn...3 Miljøhensyn...3 Hvad

Læs mere

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte Beredskabsstyrelsen 2008 2 ISBN: 978-87-91590-01-6 Citat og eftertryk er tilladt ved angivelse af kilde. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem?

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Brandsikring af ældre i eget hjem. Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Tryk 1-1-2 og oplys følgende: Hvem der ringer. Hvor du ringer fra. Hvad der brænder. Hvor mange der er i huset. Ring altid 1-1-2

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Jørn Utzon og Svaneke

Jørn Utzon og Svaneke Jørn Utzon og Svaneke PHOTO / Ulf Nilsen / Scanpix Arkitekten Jørn Utzon sidder ved sit arbejdsbord i hjemmet i Hellebæk i Nordsjælland tirsdag den 29. januar 1957. Han har samme dag fået at vide, at hans

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Dit fag på www.foa.dk

Dit fag på www.foa.dk f o a f a g o g a r b e j d e Dit fag på www.foa.dk Indledning Faglig identitet skaber faglig stolthed Sådan lød en af overskrifterne, da FOA for nogle år siden besluttede, at fagligheden skulle sættes

Læs mere

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J D 0 M afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J Under denne sag, der er anlagt den 2o.juni 1986, påstår sagsøgeren, P,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Åstrup Forsamlingshus

Åstrup Forsamlingshus Beretning 2013 Spisning På generalforsamlingen i marts 2013, havde vi forsøgt med mad før generalforsamlingen. Det var en succes, som de der deltog mente, vi skulle fortsætte med. Vi fortsætter derfor

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

Raunstrup og Holmegårds kamp mod ilden

Raunstrup og Holmegårds kamp mod ilden Raunstrup og Holmegårds kamp mod ilden Børnekulturugen 2010 Historien jeg skal fortælle foregår for ca. 60 år siden, jeres oldeforældre kunne have været vidne til det eller læst om det i avisen. Det er

Læs mere

Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad?

Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad? Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad? NÅR DET BRÆNDER: GØR FØLGENDE I NÆVNTE RÆKKEFØLGE: 1. Sørg omgående for at tilkalde hjælp. Ring 112. Tilkendegiv klart adressen hvor det brænder,

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

TILKENDEGIVELSE. Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod

TILKENDEGIVELSE. Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod TILKENDEGIVELSE i Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod Kommunernes Landsforening (KL) for Næstved Kommune (advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen) Den

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

Langdyssen ved Lundsbjergvej

Langdyssen ved Lundsbjergvej Langdyssen ved Lundsbjergvej 2014/2 Siden sidst Tirsdag den 14. januar Der blev afholdt foredrag i Ferritslev Friskole v/ Anna Marie Helfer om forfatteren og billedkunstneren William Heinesen. Meget interessant

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2.

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Tirsdag, den 16.december 2014 mødtes vi ved skakbrætterne på vort spillested Tornved Skolen, Jyderup Afdeling, B fløjen. Vi var fuldt hold, men

Læs mere

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Små enheder er ikke noget nyt men de bliver større med årene Standardsprøjte 1975 Typisk sprøjte 2005 Forudsætning

Læs mere

På Tårs Vandværk er forsyningen i orden. »Årets Vandværk«2013

På Tårs Vandværk er forsyningen i orden. »Årets Vandværk«2013 På Tårs Vandværk er forsyningen i orden Af Thorkil Christensen»Årets Vandværk«2013 De 1250 forbrugere ved Tårs Vandværk i Hjørring Kommune i Vendsyssel er sikret godt vand mange år frem. Vandværket er

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved uheld på Ry Marina. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved uheld på Ry Marina. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved uheld på Ry Marina Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Indhold: 1. Formål 2. Alarmering 3. Brand 4. Drukneulykker 5. Personskader

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive

Læs mere

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland.

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland. Referat af ordinær generalforsamling i Greve Brandmandsforening den 5. februar 2015 Formanden startede med at byde velkommen til den ordinære generalforsamling, særlig velkommen til foreningens æresmedlem

Læs mere

Indhold af beredskabsplan

Indhold af beredskabsplan BEREDSKABSPLAN Indhold af beredskabsplan 1. Kort om beredskabsplaner. s. 2 2. Generel ansvarsfordeling. s. 2 3. Generel handling i beredskabssituationer. s. 3 4. splan ved akut forurening af kildeplads.

Læs mere

Brandvæsenets udrykninger i Februar 2015

Brandvæsenets udrykninger i Februar 2015 Brandvæsenets udrykninger i Februar 205 Udrykninger : Antal i måneden Løst før ankomst 3 Småredskaber 2 HT-rør 5 strålerør 3 2-3 strålerør 2 Over 3 strålerør 0 Blind 20 Falsk 0 Mindre uheld m farlige stoffer

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere