Frederikshavn Brandvæsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frederikshavn Brandvæsen"

Transkript

1

2 Frederikshavn Brandvæsen

3

4 Frederikshavn Brandvæsen 125 år Af Erik S. Christensen

5 Erik S. Christensen og Susanne Grandt Jakobsen Frederikshavn Brandvæsen 1. udgave, 1. oplag 2011 Omslag og illustrationer: Per Juel Grafisk produktion: Nordtryk, Frederikshavn

6 Forord Denne bog er udgivet i forbindelse med Frederikshavns Brandvæsens 125 års jubilæum i Bogen er udgivet som en hyldest, til alle disse fantastiske mennesker der gennem alle disse år, har været grundstenen og bærerne i et godt og professionelt beredskab i Frederikshavn kommune. Disse mennesker har personligt ofret rigtig meget, for at stå til rådighed for os alle i Frederikshavn Kommune, for at redde liv og værdier, når ulykken skete. Bogen er skrevet af Erik Christensen og Susanne Jacobsen, som er kendte borgere i Frederikshavn. Erik for sin fantastiske viden og interesse for Frederikshavns historie, som han gerne fortæller om, ved enhver lejlighed. Susanne for sine Skrøne bøger, Sjove historier om Frederikshavnere, deres arbejdspladser og deres liv. Bogen er ucensureret skrevet af de to herlige mennesker, om brandmænd, deres kultur, i den ånd og det sprog, der har eksisteret i brandvæsnet gennem de sidste 125 år. Når man læser bogen fornemmer man klart, at den er skrevet med hjertet, af to borgere i Frederikshavn, om deres brandvæsen, som de er meget stolte af og meget trygge ved. Derfor skal der herfra lyde en stor tak til Erik og Susanne, for jeres store arbejde med at frembringe fakta, det har været rigtig hyggeligt at have jeres gang på stationen, når I lavede jeres research. Med bogen har I skabt endnu et værk om Frederikshavns historie og om Frederikshavnere - TAK. Rigtig god læselyst. Med venlig hilsen Tommy Rise Beredskabschef. 5

7

8 Frederikshavn Kommunale Brandvæsen Hvis du synes sikkerhed er dyrt, skulle du ikke ønske dig at opleve en ulykke! Frederikshavn Kommunale Brandvæsen har kæmpet mod ildebrande, naturkatastrofer, oliekatastrofer og gylleforurening. De har været med i to krige, både den varme del under besættelsen og igen under den kolde krig. Politisk har de også kæmpet for overlevelse, mod privatisering og imod nedskæringer. De har været udsat for adskillige omstruktureringer ved kommunesammenlægninger og organisatoriske ændringer efter ophøret af den kolde krig. I dag er brandmanden altid med når der skal laves nye tiltag i kommunen. Den 125 år gamle kommunale institutions akkumulerede erfaring tages heldigvis med på råd, når nye industri og boligkvarterer planlægges. Brandvæsenet er blevet utroligt effektivt med moderne materiel, så effektivt at de næsten er fremme før der for alvor er gået ild i noget. Brandmændene kommer i dag på skolebænken for at lære teori og de øver sig og øver sig på de katastrofer der forhåbentligt aldrig sker. De planlægger ned i mindste detalje hvordan en katastrofesituation skal angribes. De har planer for byens virksomheder og havnens skibe. De ved hvor, hvornår og hvordan et uheld kan udvikle sig til en katastrofe. Den øgede effektivitet har fået forskellige følger. Når styrken alligevel er der, når den er beredt og veltrænet, hvorfor så ikke udnytte ventetiden, tænkte brandmændene. Derfor har brandvæsenet efterhånden fået en stor vifte af meget forskellige opgaver. Skibsbrand på ophugningsbedding den 2. februar Brandvæsnet har udover som opgave at skulle kunne yde en forsvarlig indsats ved brand eller overhængende fare for brand også nye opgaver som frigørelse af tilskadekomne ved trafikuheld. De skal kunne klare sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker til lands, skibsulykker ved kaj og naturkatastrofer. Desuden skal de kunne behandle 7

9 akutte uheld med farlige stoffer på landjorden, i søer, i vandløb samt i havne. Desuden skal det kommunale redningsberedskab kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Brandvæsnet tæller i dag 24 brandmænd inklusiv befalingsmænd, hvor af 6 mand er fuldtidsansat og til daglig arbejder på brandstationen. De øvrige 18 mand er ansat som deltidsbrandfolk og har dermed et civilt job ved siden af. Beredskabet består desuden af en frivillig styrke på ca. 30 mand, der også er funktionsuddannede brandmænd. Brandvæsnet driver derudover Nordjysk Brand- og Redningsskole i Hvims, hvor de primært uddanner røgdykkere til skibsfarten i Møllehuset øvelse 26. maj nært samarbejde med de maritime skoler i Frederikshavn. Her uddanner brandvæsenet også sine egne brandfolk. Målsætning for det kommunale brandvæsen er at alle førsteudrykninger, kan afgå fra stationen bemandet med 10 mand med en gennemsnits responstid på 3,5 minutter, idet den gamle lovgrænse på 5 minutter efter alarmens modtagelse, ikke må overskrides. I øvrigt skal brandvæsenet i den bymæssige del være fremme inden for 10 minutter, og i landområder og landsbyer skal vi (de)være fremme inden for 15 minutter. At andenudrykninger skal afgå fra stationen bemandet med 6 mand indenfor 1 minut efter alarmens modtagelse. At der til de opgaver, hvor der ifølge beredskabsloven må sendes en reduceret udrykning, skal der afgå minimum 4 mand og en holdleder indenfor 5 minutter efter alarmens modtagelse. Men effektiviteten sløver også. Ikke brandmændene, men politikere og embedsmænd i den kommunale forvaltning, som konstant er på udkig efter besparelser. Her kan det være vanskeligt at argumentere for hvor mange brandmænd som skal rykke ud når alarmen går og hvor mange der skal være klar til næste indsats. For, hvornår er 10 8

10 Øvelse på havnen april brandmænd for mange og, hvornår er ni brandmænd for få. Hvem tager befolkningen som gidsler? Er det brandmændene som mister deres arbejde, er det embedsmændene som har stirret sig blinde på statistikken, eller er det politisk kynisme når forskellige befolkningsgrupper spilles ud mod hinanden. En lille episode fra de daglige rapporter fortæller vist alt om brandmændenes humor og agtpågivenhed. En lastbil havde fået slået hul i sin brandstoftank med diesel da den kørte over nogle stålplader, som var lagt ud i forbindelse med vejarbejde. Så en rolig fremkørsel til en lille forurening blev pludselig med trut og glimmer (horn og lamper), da dieselolien løb ud i stride strømme. 500 liter på vejbanen fylder altså en del. Efter inddæmning af olien og opsugning med vådsuger samt en prop i hullet blev kommune og en lokal entreprenør hidkaldt for opsugning og sandspredning på kørebane. Historien Den 6. juli 1730 gik der ild i flere huse i Frederikshavn. Ifølge flere kilder var det en altfortærende brand som opåd hele 10 af de bedste gårde i byen. Hvor omfattende branden egentlig var, forsvinder i histori- 9

11 Byens brandkorps holder øvelse ved løveapoteket omkring år ens mørke. Vi ved dog, at fæstningens bageri blev flammernes bytte. Bageriet lå umiddelbart udenfor fæstningsporten, der hvor sognehuset på Kirkepladsen ligger i dag. Måske er branden opstået her og har bredt sig mod nord. Idet den store gård Sorgenfri i Skolegade også bliver flammernes bytte. Længere mod nord brændte det også. Kirkens sølv, som blev opbevaret hos byens skolemester smeltede ligefrem i den omfattende brand. Skolen lå sandsynligvis på hjørnet af Nytorv og Danmarksgade. Det har sikkert ikke kun været byens gårde der er blevet ramt, men også mange af gadehusene må være blevet flammernes bytte. I de gamle huse forsøgte beboerne ellers at være yderst påpasselige med den åbne ild. Lige så nødvendig en ven ilden var, lige så upålidelig en fjende kunne den hurtigt blive. Derfor havde bønderne på landet og borgerne i byerne indrettet sig med, at den åbne ild kun skulle være i køkkenet. Herfra foregik madlavningen på fyrbænken. Herfra var der indfyring til både gruen i bryggerset, den store bageovn og bilæggerovnen i stuen. Kun lys der kunne bæres rundt og være under skarp kontrol tåltes i stuerne. Husene var yderst brandfarlige. Bygget i bindingsværk, hvor et træskellet bandt væggene sammen. De fleste af væggene var lerklinede over et fletværk af vidjekæppe og grene. 10

12 Kun de mest velhavende i de store købstæder havde råd til brændte teglsten. Resten måtte nøjes med brandfarlige tage af rughalm eller træspåner. De fleste huse havde ingen skorsten. Kun et vådt gnistfang over ildstedet forhindrede gnisterne i at følge røgen ud gennem lyren i taget. Heller ikke brandbekæmpelsen var der tænkt på, her måtte enhver klare sit og den nærmeste brønd fungerede som brandhane. Når ulykken så var sket, var der heller ingen forsikring som kunne dække beboerne og deres tab. De var overladt til deres egen skæbne og kun deres herremand kunne hjælpe dem. I Fladstrand var ejeren af alle husene, som fæsterne boede i, ejet af familien Arenfeldt på herregården Knivholt. Her boede Mette Bille enken efter Hans Arenfeldt. Hun gav fæsterne fem års frihed for landgilde, sådan at byen igen kunne genopbygges. Gårdfæsterne i Fladstrand var dog ikke fattige fæstebønder men forholdsvis velstående skipperkøbmænd som Peder Christensen Hiul på gården Sorgenfri i den nuværende Skolegade. Ud over de fem års frihed for fæsteafgiften slap han også for indkvartering. Noget der godt kunne være en stor byrde, når eksempelvis kongens store hof skulle fragtes over til Norge fra Fladstrand. Fra skiftet efter Peder Christensen Hiul, som døde i 1737, ved vi at han ejede en jagt og fiskerbåd i kompagni med sin bror. Gennem skiftet får vi også at vide, at gården var genopbygget og i god stand. Den første lovgivning Køkkenet var det centrale rum for ild. Her er det køkkenet på Sognefogedgården med jernkomfur og bageovn. Omkostningerne ved de store og altødelæggende brandkatastrofer i by og på land drænede i den grad kongens og herremændenes kasser, som måtte give borgere og bønder skatte og fæstefrihed i flere år. De 11

13 drænede også kassen hos de borgere som var i stand til at lægge pengene ud for nybyggeri af deres forretning og beboelse. Ikke mindst forarmede det bondestanden og de ikke særligt velstående gadehusfæstere i by og på land. Den enevældige konge befalede derfor, at nu måtte det være nok. Der skulle ske noget gennemgribende som én gang for alle kunne reducere brandfaren. Der skulle opbygges en effektiv og trænet organisation som kunne tage sig af branden når den opstod. Der skulle investeres i effektivt brandmateriel som magistrater og sogneforstanderskaber skulle se til blev vedligeholdt. Hertil kom at der skulle tegnes lovpligtige brandforsikringer på alle ejendomme i by og på land. Den 24. januar 1761 kom den første forordning om brandredskaber i købstæder og om hvordan befolkningen skulle forholde sig i tilfælde af ildebrand. At sagen var vigtig ses af, at det første enevoldskongens administration sørgede for, var at oprette en retsinstans, der kunne gennemtvinge forordningen. Der blev derfor oprettet en brandret med byfogeden som brandinspektør. Her skulle alle brande pådømmes og indskrives i en brandretsprotokol. Ud fra det retslige grundlag blev det bestemt at borgerne selv skulle købe og opbevare brandspande stiger og brandhager. Byfogeden delegerede ofte opgaven som brandinspektør til en af byens håndværkere, netop for at have den håndværksmæssige ekspertise i tilfælde af ildebrand. Ud over inspektøren udnævntes der også et antal brandsvende, som skulle rykke ud i tilfælde af ildebrand. Sidst men ikke mindst blev det indført, at byens skorstene regelmæssigt skulle fejes. Efter købstæderne blev de samme regler indført på landet inden år I 1832 skærpedes reglerne yderligere idet det blev forbudt at Brandtaksationsprotokollen fra 1894 for gården Tronderup. 12

14 have stråtage i landets købstæder. Borgerne i byerne fik dog ti år til at fjerne alle stråtage. Endvidere kunne bystyret nedsætte en egentlig brandkommission som fornuftigt vis også skulle tage sig af byens vandforsyning. Endelig blev der nedsat en bygningskommission, som skulle godkende alle om og nybygninger i byen. På landet var det stadigt hovedgårdene, der indtil oprettelsen af sognerådenes forløber sogneforstanderskaberne, der stod for beredskabet. Sognekommunerne blev oprettet i På forsikringsområdet blev de lovpligtige brandforsikringer privatiseret i En svær brand at slukke. Den ombyggede restauration Vinkælderen og Vægteren i Havnegade. opgave at tegne de lovpligtige Det var sognefogeden som fik til brandforsikringer. Fra sognefoged Peter Munk Nielsen fra Sognefogedgården i Flade sogn, har vi alle forsikringsoptegnelserne. De er en lokalhistorisk guldgrubbe og fortæller gennem tegninger og registreringer af de enkelte ejendomme om alt fra gårdens og udhusenes placering, de enkelte huses størrelse, over antallet af skorstene og deres placering til værdien af ejendommen. Dette omfattende lovkompleks kom til at stå næsten uantastet frem til den 10. juni 1960, hvor det bestemtes at enhver kommune skulle oprette et brandvæsen som var i stand til at yde et forsvarligt sluknings- og redningsarbejde. Kvissel var en stor by med flere store købmandsforretninger, kro, mange bondegårde, mejeri, smedje og derfor også sit eget lille brandvæsen. 13

15 Det første lokale brandvæsen organiseres Den 25. september 1818 fik Fladstrand købstadsrettigheder under navnet Frederikshavn. Meningen fra staten var at den nye købstad skulle kunne klare sig selv, men det gik lagt fra som de prædikede i København. End ikke den nye havn, som staten havde anlagt i 1806 havde bystyret råd til at overtage. Selvom Frederikshavn ikke blev så hårdt ramt som Aalborg efter englandskrigen var der smalhals i byen og først i 1855 var bystyret kommet så langt at der kunne tænkes på at oprette et egentligt Brand- og politikorps. Fra branden på herregården Knivholt i I reglementet for dette fælles brand- og politikorps, der blev oprettet den 19. november 1855 stod der, at der i tilfælde af brand skulle samles så meget mandskab at brandsprøjten med vandkar, stiger og andre brandredskaber kunne transporteres hurtigt og sikkert til brandstedet. Husejerne måtte ved ildebrand hurtigt opstille vandkar udenfor gadedøren og sørge for at der hele tiden var vand i dem. Desuden skulle der om natten være tændt lys ud for hvert eneste forsikret hus, sådan at brandvæsenet nemt kunne finde rundt i den mørke by. Reglementet lader heller ikke læseren i tvivl om, at brandhvervet var både vigtigt og farligt. Idet der står at brandmændene de under Udførelsen af deres vigtige og ofte farlige Poster vise koldt Mod, dristig Raskhed og ædrueligt, paalideligt Forhold. Fotografen, malermesteren og brandinspektøren Blicher, som var den første til at organisere et brugbart brandvæsen i Frederikshavn. 14

16 Hele brand- og politikorpset var opdelt i fire afdelinger med hver sin opgave. En afdeling var ordensafdeling, en var redningsafdeling, en slukningsafdeling og en nedbrydningsafdeling. Korpset brugte den militære rangorden, hvor korpsets leder var brandkaptajn. Den næstkommanderende var Premiererløjtnant. Sektionslederne var løjtnanter, kommando sergenter og underofficerer. Korpset var udskrevet blandt alle byens mandlige borgere mellem år. Korpset bestod i 1856 af hele 249 brandfolk foruden officererne. Alene til at bemande byens fire brandsprøjter skulle der stille 165 mand anført af fire underofficerer. Redningsafdelingen bestod af 15 mand og et nedbrydningshold på 17mand. Dertil kom politikorpset på 24 mand under kommando af to underofficerer. Hertil kom den daglige stab som bestod af en værkmester, en smed og en fælles tambur. I tilfælde af ildebrand blev hele korpset tilkaldt gennem kirkeklokken, som ved ildebrand fungerede som byens stormklokke. Desuden blev Knivholts brand var nærmest en kontrolleret nedbrænding. Da den hestetrukne sprøjte endelig nåede ad landevejen fra Frederikshavn, var det med til at forhindre at branden bredte sig. 15

17 byens trommeslager vækket og sendt på gaden med besked på hvor der var ildebrand og hvor brandmændene skulle indfinde sig. Den hestetrukne brandsprøjte på opgave på Kæret. Den første brandinspektør var fotograf og malermester Julius Blicher 1855 til Derefter overtog købmand, fiskehandler og byrådsmedlem J.C. Iisager hvervet. Fotografen Didrik Christian Blicher var født i Skivelænge på Lolland i 1815 og døde i Frederikshavn i Hans far, Jens Christian Blicher, var præst i Understed Karup sogn. Dermed er han i slægt med en af Danmarks meste berømte forfattere digterpræsten Steen Steensen Blicher, der var faderens fætter. Blicher var oprindeligt uddannet maler og tog svendeprøve i Aalborg. Det var ofte sådan at kunstmalerne uddannedes som rigtige malere, og Blicher var ikke en undtagelse. Som 19 årig malede han et af de bedste billeder af St. St. Blicher. Et billede som i dag hænger på Herning Kunstmuseum. Blicher var en af de første danske fotografer, og kom til Frederikshavn som den anden i rækken af blivende fotografer. Han var meget aktiv i byen og var en af initiativtagerne til Frederikshavn Handels- og håndværkerforening. Ud over at være fotograf var han også malermester med forretningsadres- Øvelse på kurbadeanstalten Frydenstrand. se og bopæl i Skippergade 1-3 i Frederikshavn. Ejendommen købte han i juli Familien Blicher var ikke berømt for sin økonomiske sans, med Ditlev Christian som en undtagelse. I 1861 figurerede han som nummer 55 på en liste over de mest velhavende skatteydere i byen. Ved hans død gav Avisen ham et smukt eftermæle hans retsind havde gjort ham almindelig agtet. 16

18 Materiellet var efter vores forhold noget primitivt, men dengang var det det mest effektive våben mod ildebrand. De tunge trækar på hjul fungerede som nutidens tankvogn. Fra disse sugedes vandet op i håndsprøjten og vandet blev ledt frem til brandstedet gennem nogle ikke helt tætte, stive og uhåndterlige læderslanger. For at sprøjten kunne fungere skulle der mange til at bringe vand frem til karrene. Her brugte brandfolkene læderspande med træbund, som sikkert blev ført frem i en menneskekæde. Uden øvelser gik det ikke. Det store apparat måtte træne alle detaljer mindst to gange om året for at være beredt og for at se om materiellet stadigt fungerede. Øvelserne blev holdt på Nytorv En tidlig øvelse Translatør Otte J. Hammerich fortæller i sin bog om hans opvækst i Frederikshavn om netop sådan en øvelse en gang i slutningen af 1870 erne. Fra Sprøjtehuset ved siden af Raadhuset rykkede man op til Torvet med en lange Brandstige paa Hjul og andet Tilbehør. Havnesprøjten fra det gamle Sprøjtehus ved Hotel Cimbria paa Hav- Øvelse på havnen. 17

19 nepladsen mødte op kommanderet af Tømrermester Kahlen, og naar hele Styrken var samlet, tog Brandmajoren, Malermester Blicher, Kommandoen. Alle Kommanderende var i fuld Uniform og tog sig prægtige ud. Saa kom Slufferne kørende; det var smaa Slæder belastede med fyldte Vandtønder og Tøndernes Indhold hældtes ud i det store Kar med Pumpeværk til 6 a 8 mand, og saa pumpedes der under kraftig Opsang, til Vandslangerne bulnede ud, og tynde Vandstraaler hvislede frem af de smaa Lækager. Nu tog Sprøjteføreren fat og viste den beundrende Tilskuermængde, mest bestaaende af Byens yngste Ungdom, hvor højt man kunne sætte Straalen til Vejrs; hele Regnbyger plaskede ned og modtoges med jubel af Drengene, der ikke var bange for en vaad Trøje, og blev de for nærgaaende, fik de en vandret Straale, der nok skulle feje dem til side. Oppe i Gavlen paa sit høje kønne Hus, hvor senere Jelstrup havde sin manufakturforretning, stod farvemesteren foran den aabne Luge. Han nød sin Merskumspibe og frydede sig over alt det han, kunde se fra sit ophøjede Stade. Men nu var sprøjteføreren, Murer Svendsen, højt oppe paa Brandstigen med sin Slange og han, den Gavtyv, sendte en straale lige ind i Synet på Farveren, der tabte Merskumspiben og spruttede af raseri. Holdt, brølede Majoren, og en Brandofficer begav sig ilsomt op til Farvermesteren, der lod sig formilde ved, at der lovedes Sprøjteføreren en ordentlig Overhaling. Svendsen hævdede imidlertid, at sligt kunde hændes enhver Sprøjtemester, der skal være baade her og der, og mente at Borgerskabet maate glæde sig over et Brandvæsen, der med synlig Virkning kunde bestraale selv byens højeste Hus. Med lystig Larmen og Hurraraab fra Ungdommen raslede saa Sprøjterne Hjem igen. I øvrigt voksede brandkorpset med befolkningstallet og i 1880 var der helt op til 400 mand i brand- og politikorpset. Møllehusets brand Udrykning. Sandsynligvis i forbindelse med brandvæsenets jubilæum i Der var ofte brug for de mange brandmænd. Den 22. november 1881 galede den røde hane over Møllehuset ved totiden om natten. Brandvæsen var der ikke rigtigt noget af i den lille sognekommune, som lå 18

20 nærmeste nabo til købstaden. Så der gik ilbud til det frivillige brandkorps i købstaden. Det tog dog lang tid at få hentet brandsprøjten, der først ankom klokken 5 om morgen. Da stod selve møllen ikke til at redde, men brandvæsenet fik reddet både avlsbygningerne og stuehuset. Selvom det var blevet lidt svedent i det sydvestlige hjørne hvor mellemgangen mellem mølle og møllerens bolig var. Reorganiseringen af korpset Dagen efter købstadens 67 års fødselsdag den 26. september 1885 fik Brandkorpset en ny vedtægt, som skulle træde i kraft fra den første januar Korpsets nye navn blev Frederikshavns faste Brandkorps, som blev et lønnet korps med en reserve blandt de værnepligtige under den nye brandinspektør Jens Christian Iisager. Han var blevet brandchef ved Blichers død i Fiskeeksportør Iisager, der bragte brandvæsenet ind i industrialderen. Jens Christian Iisager var født Skive i 1847, hvor han fik sin købmandsuddannelse. I Frederikshavn fungerede han mest som fiskeeksportør. Han havde parter i flere fiskekuttere og større skibe. Han deltog i udstillinger over det meste af Nordeuropa, hvor han havde sine kunder og opnåede hædrende omtaler flere steder. Han fik blandt andet hædrende anerkendelse på en udstilling i Berlin i 1880 for sine fiskeprodukter. Desuden sølvmedaljer for sine produkter i Würzburg samme år. Og en sølvmedalje i Edinburgh i Guldmedalje fik han i Ålborg i 1883, og sølv i Viborg i Han hørte til den lille købstads absolutte overklasse. For hvem han valgtes til byrådets rigeste halvdel i En post han beholdt indtil sin død kun 48 år gammel i En indsats han hædres for da han blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. Ved J.C. Iisagers død betalte byen for hans gravmonument. Jens Chri- 19

21 stian Iisager var også medstifter af Den Danske Frimurerorden, St. Johanneslogen Den Gyldne Krone til Ankeret i Frederikshavn i Han havde været medlem af Frimurerlogen siden 19. februar Brandinspektør Iisager, hans overassistent samt de to brandmestre var ulønnede med undtagelse af uniformgodtgørelsen på 10 kroner om året. Det faste korps bestod af 10 brandsvende, en værkmester og en tambur. Brandsvendene oppebar en løn på 20 kroner årligt. Ved udrykning til ildebrand i nabokommunerne fik de desuden 35 øre i timen. Samme beløb fik de når de skulle gå brandvagt. Værkmesteren fik 60 kroner årligt. Desuden var der i alt ni befalingsmænd af reserven, hvoraf de tre var assistenter og seks var underassistenter. Alle havde en forpligtigelse til at stille til otte øvelser årligt. Fritaget for brandtjeneste var svagelige, lærere, embedsmænd, præster og byrådsmedlemmer. Men man kunne købe sig fri for tjeneste med 80 kroner én gang alle eller 6 kroner årligt. Det var Iisager som stod for organiseringen af det faste brandkorps og nogle flotte fyre var de i deres uniformer. Brandinspektøren selv var i mørkeblå benklæder og frakke med knapper og tre stjerner på hver side af den opstående krave. På hovedet havde han en flad blå kasket med en bred guldtresse og nationalkokarde samt dolk eller sabel. Det gamle vandtårn på Rimmens 20 alle, som kunne hjælpe med at sætte trykket i brandhanerne op. Overassistenterne havde samme uniform, men med andre distinktioner, mens det øvrige mandskab måtte nøjes med et skilt på brystet. I andre byer var dette brystskilt af ædelt metal, men i Frederikshavn var der kun råd til et jernskilt. Af brandmateriel havde byen blandt andet to tocylindrede fire tommer sprøjter og 8 vandtønder på hjul. En stor hjælp var det, at bystyret i 1884 havde fået et vand-

22 værk som afløser for byens brønde. Med rørlægningen af vandet langs byens gader blev der også opstillet brandhaner, hvorfra brandvæsenet kunne tappe vand. Den første store brand Den 15. april 1893 blev der så rigeligt brug for brandvæsenet. Frederikshavn havde i 1887 fået bygningen Casino, som lå for enden af Tordenskioldsgade op mod banegården. Det var et stort hus med både restauration, mødelokaler og et længe ønsket teater. Men om aftenen den 15. april 1893 gik alting galt. Et Morskabsteater havde lige givet den sidste forestilling og publikum havde forladt salen og oprydningen var i fuld gang da katastrofen indtraf. Scenen havde været oplyst af petroleumslamper da byen endnu ikke havde fået et elværk. Petroleumslamperne skulle slukkes med nogle specielle pusterør. Det krævede sagkundskab og to af blikkenslagermester J.V. Petrys folk var i gang med at slukke de mange lamper, der han bag kulisserne og ned mellem sofitterne der var dekorationer som hang ned fra sceneloftet. Én af blikkenslagerne stod med et pusterør i munden og havde røret på plads i glasset på en af de øverste lamper da en eller anden kom til at skubbe til ham. Lampen faldt ned på scenen og brændende petroleum flød ud over gulvet. Blikkenslageren var ellers snarrådig nok. Endnu en øvelse på havnen, hvor det var med at være forberedt på alle tænkelige situationer. 21

23 Han smed sin trøje for at bruge den som brandtæppe. Men ak, det var for sent, flammerne slikkede allerede så højt op, at varmen fik de nederste lamper i kulissen til at eksplodere, hvorefter ilden kom helt ud af kontrol. Brandchefen selv, fiskeeksportør Iisager, der havde overværet forestillingen, var endnu ikke nået ud af teateret. Han havde afprøvet scenens brandhane som virkede, men slangen En af politibetjent og trommeslager Jespersens sprang da der kom tryk på. opgaver var at kalde brandmændene sammen. Imens eksploderede petroleumslamperne omkring ørene på ham og lampe efter lampe faldt brændende ned på scenegulvet. Da sprøjten nåede frem var det for sent at rede teateret og brandmændene måtte koncentrere sig om de omkringliggende bygninger, så de ikke blev flammernes bytte. Det var blandt andet Hoffmanns Hotel og købmand David Holms ejendom. Skuespillerne nåede akkurat at redde sig selv. Halvt omklædte sprængte de en bagdør, så de kunne komme ud i teaterets have og dermed rede livet. Sammen med brandkorpset var der også kommet en hel del frederikshavnere til, hidkaldt af ildskæret. Mange af disse greb omgående pumperne og hjalp til for at ilden ikke skulle brede sig. Ilden kunne følges mens den sprang fra vindue til vindue og gjorde natten varm. Det lykkedes for brandkorpset at begrænse ilden så kun teateret brændte ned. Lige så vigtig som slukningsudstyr var det at, at der var kommet regler for brandvisitation af bygninger. Bystyret fik dermed hånd i hanke med hvilke bygninger der blev opført, hvor tæt de kunne placeres på hinanden og bystyret kunne også bestemme materialevalget. Ved anlæggelsen af Sæbybanen i 1899 besluttedes det at forbyde spån og stråtækte huse langs banen. Bystyret kunne også med de nye regler træffe bestemmelse om borgernes brug af åben ild og oplag af brændbare væsker. Desuden blev der indført skrappe bestemmelser for værksteder hvor der blev arbejdet med træ eller andet særligt brændbart materiale. 22

24 Det samlede brandkorps foran den nye brandstation i Kirkegade. det er maskiningeniør og brandinspektør C. Thostrup med de mange stjerner i midten af billedet. Byens to»konkurrerende«brandkorps Værftet var en farlig arbejdsplads, hvilket to brande i 1919 og 1920 tydeligt viser. Den 14. juni 1919 gik der ild i damperen s/s Svend som var under reparation på værftet. Byens brandvæsen var slet ikke i stand til andet end at begrænse ilden. Ved branden ombord på s/s Svend var de stort set kun tilskuere. Mens de ved branden året efter i skibsbyggeriet kun var i stand til at forhindre at ilden bredte sig, og det endda kun fordi der var næsten vindstille. Selvom det kommunale brandvæsen var et godt organiseret frivilligt brandvæsen, så stod det uden en brandstation og uden tilstrækkeligt materiel. Brandvæsenet havde oprindeligt to garager, hvor byens to hestetrukne og hånddrevene sprøjter stod. Men i 1919 havde byens brandvæsen mistet garagen ved den gamle politigård i Danmarksgade 6, og var kun i stand til at stille med sprøjten fra havnens bygning på havnepladsen, hvor Samson i dag har rejsebureau. Byens brandchef blikkenslagermester Ludvig Petry havde presset på for at byrådet skulle bygge en rigtig brandstation med en hestetrukken motorsprøjte. Petry var ganske klar over at hvis der udbrød brand på byens to store arbejdspladser kunne det ende i en katastrofe. På et byrådsmøde, 23

25 Frederikshavn Værft & Flydedoks brandkorps opstillet til parade foran den hestetrukne motorsprøjtes garage i værftets maskinværksted i oktober hvor bygmester J. Andersen havde klaget over det mangelfulde kommunale brandvæsen ved profetisk at spørge, hvad der ville ske hvis savværket brændte. Svaret fra byrådet var, at det tog man forholdsvist roligt og et andet byrådsmedlem foreslog at man udsatte sagen indtil man ved en saadan Brand paa Savværket har indhøstet nyttige Erfaringer. Begyndelsen til et rigtigt brandvæsen Blikkenslagermester Ludvig Petry afløste i 1896 J.C. Iisager. Petry havde været med i brandkorpset siden 1883 og han forblev en afholdt og initiativrig brandchef frem til sin pludselige død i som blikkenslagermester havde han én af de få autorisationer til installation af vandet fra det kommunale vandværk. Han boede og havde sin forretningsadresse i Danmarksgade 61. I 1899 omorganiserede han brandvæsenet så det kom til at bestå af en assistent, tre brandmestre, 15 brandsvende og en værkmester foruden brandchefen selv. Petry forsøgte til stadighed at holde de bevilligende myndigheder til ilden. Fra 1906 førte han en brandprotokol om de brande korpset havde deltaget i slukningen af, men også om hans kamp for yderligere 24

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

Stations dimensionering på Djursland anno 2013.

Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Version 1.0 Denne dimensionering bygger på kommentar, henvisninger og anbefalinger fra den dimensionering Anders Enggaard har analyseret sig frem til. Analyse

Læs mere

R A N P D E L S. Gentofte Brandmuseum RÅD MOD BRAND

R A N P D E L S. Gentofte Brandmuseum RÅD MOD BRAND RÅD MOD BRAND ME D Leg aldrig med ild! Tænd aldrig stearinlys, uden der er en voksen sammen med dig! Dæk aldrig elektriske pærer til! Røgalarmer er vigtige at have der hvor man bor! Ring 112 hvis du opdager

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Månedens. Bangsbo Museum & Arkiv. Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen BANGSBO-LOGO PANTONE 187

Månedens. Bangsbo Museum & Arkiv. Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen BANGSBO-LOGO PANTONE 187 Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen butik har dybe rødder tilbage til dengang, frederikshavnerne begyndte at køre på cykel i begyndelsen af sidste århundrede. Herluf Pedersens

Læs mere

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Alle virksomheder, der får udført varmt arbejde, skal leve op til en række sikkerhedskrav. Kravene er enkle og forhindrer mange meningsløse ildebrande,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Falck Aalbæk. Udrykninger i 2004. I perioden 01.12.03 10.12.04 har Falck Aalbæk haft 23 udrykninger.

Falck Aalbæk. Udrykninger i 2004. I perioden 01.12.03 10.12.04 har Falck Aalbæk haft 23 udrykninger. Falck Aalbæk Udrykninger i 2004 I perioden 01.12.03 10.12.04 har Falck Aalbæk haft 23 udrykninger. December 2003: Tirsdag den 16.12.03 Alarmen lød kl. 14.14 Melding: Aba alarm, Jerupvej 140, Hoveddepot

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Frederikshavn Sportsdykker Klub. Læsø, pinsen 2007

Frederikshavn Sportsdykker Klub. Læsø, pinsen 2007 Frederikshavn Sportsdykker Klub Læsø, pinsen 2007 Det er fredag d. 25. maj 2007. Vi skal på dykkertur til Læsø. 11 parate dykkere, mad i lange baner og skulle vi snart finde ud af en blind passager: Murphy!

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet.

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Notat Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Lovgivningen. Lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 (beredskabsloven) 1. Redningsberedskabets opgave

Læs mere

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte Beredskabsstyrelsen 2008 2 ISBN: 978-87-91590-01-6 Citat og eftertryk er tilladt ved angivelse af kilde. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE 22-07-2015 STATUSRAPPORT BRAND OG REDNING 2. KVARTAL 2015 Distortion, Experimentarium-brand

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Udarbejdet af Miljø- og Sikkerhedsudvalget, Marselisborg

Læs mere

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa Østerbrogade Amtssygehuset Østerbrogade nr. 20 fra 1901, blev bygget til afløsning af det gamle Amtssygehus som siden 1860 havde ligget på Grønland nr. 47 og blev i 1922 afløst af sygehuset på Baunehøj.

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Mål og Midler Beredskabskommissionen Budget Beredskabskommissionen har i 2013 et samlet nettodriftsbudget på 17,3 mio. kr. Budgettet udgør 0,34 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje,

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Brand i dit sommerhus fra minder til mareridt Et splitsekund kan forvandle dit ophold til et mareridt. Det, der skulle have været

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Din sikkerhed - kort fortalt

Din sikkerhed - kort fortalt Din sikkerhed - kort fortalt Guidelines til receptionen på Tagensvej 86 Denne bog indeholder de vigtigste punkter fra Metropols beredskabsplan, til dig i receptionen Indledning Denne guide er lavet til

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Sabotage Sabotør-slottet, 4 Sabotage Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

B R A N D I N S T R U K S

B R A N D I N S T R U K S B R A N D I N S T R U K S SYGEHUS THY MORS Revideret 14.05.13 INDHOLD FORSIDE 1 FOREBYGGELSE AF BRAND.. 2 ALARMERING. 3 ORGANISERING VED BRAND.. 4 BRANDSLUKNINGSMIDLERS ANVENDELSE.4 BRAND OG BRANDSLUKNING....

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Foto: Søren Kjeldgaard; AU Foto

Foto: Søren Kjeldgaard; AU Foto Foto: Søren Kjeldgaard; AU Foto BEREDSKABSPLANENS FORMÅL er At redde mennesker i fare ved enhver hændelse uden tab af menneskeliv At begrænse tab af værdier mest muligt uden risiko for liv og helbred GENEREL

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk Regulativ for afbrænding i Slagelse Kommune August 2009 Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk 1 1. GENERELT...3 Brandhensyn...3 Miljøhensyn...3 Hvad

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

En opfinder bliver til.

En opfinder bliver til. En opfinder bliver til. Hvad er en opfinder, hvem er opfindere, hvordan bliver man opfinder, hvordan ser en opfinder ud? Det er nogle af de spørgsmål mange går og tænker på igennem livet. Der er ikke et

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

Velkommen. Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge.

Velkommen. Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge. Velkommen Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge. Fyrværkeriulykke St.Andst 8 oktober 2011 kl.10.42 Sending 1: kl.10.50 Bygningsbrand

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Juni-Juli 2008 Ry Skovmus

Juni-Juli 2008 Ry Skovmus Juni-Juli 2008 Ry Skovmus Hallo Skovmus, så er det forår, kan I mærke at det kribler og krabler. Snart kan man bade uden at få lungebetændelse. Komme ud i teltene, og tænde bål, og side og hygge medens

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

En lille hurtig tur til Sverige/Norge.

En lille hurtig tur til Sverige/Norge. En lille hurtig tur til Sverige/Norge. Midt på sommeren var vi nogle stykke GTC er som havde et lille kaffemøde (har vi engang i måneden). Og samtalen er meget righoldig og et af emnerne landede pludselig

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Indholdsfortegnelse Intro... 2 1. I tilfælde af brand... 3 2. I tilfælde

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Bus IMANTA Riga Letland Foto JEN

Bus IMANTA Riga Letland Foto JEN Bus IMANTA Riga Letland Historien om tøjindsamling og Bus til Letland Et tilbageblik den 13. januar 1995. For 20 år siden sendte Århus Sporveje en Gammel bus fyldt med uniformer til Riga i Letland, modtageren

Læs mere

Kredsårsmødet 2009 Beredskabsforbundet Sønderborg Kreds BERETNING 2008 FOTO: B rand og Redning

Kredsårsmødet 2009 Beredskabsforbundet Sønderborg Kreds BERETNING 2008 FOTO: B rand og Redning Kredsårsmødet 2009 Beredskabsforbundet Sønderborg Kreds BERETNING 2008 B rand og Redning FOTO: 1 Indledning: Dette er min første beretning som kredsleder for Beredskabsforbundet Sønderborg. 2008 har været

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere