Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade
|
|
- Martin Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade Information til internt brug for det sundhedsfaglige personale på hospitaler, genoptræningssteder, botilbud m.m. Udarbejdet af Hjernesagen september 2014
2 Forord af Hjernesagen Hjernesagen har skrevet materialet her som en hjælp til det sundhedsfaglige personale, der har med hjerneskadede og deres pårørende at gøre. Vi ved, at man allerede i dag gør meget for de pårørende. Man hjælper dem med trøst og med at tale om sorgen over det, der er sket, og man fortæller og vejleder om behandling og genoptræning. Men vi ved også, at mange pårørende føler, de står alene med de store, praktiske og følelsesmæssige udfordringer, der følger med, når hjerneskaden rammer et menneske, man er tæt på.
3 Forord af Hjernesagen Vi forsøger at introducere jer for nogle af de tanker, pårørende står med i den svære situation, og vi håber, at materialet inspirerer fagfolk, der er i kontakt med ramte og pårørende. Hjernesagen vil gerne takke ledende neuropsykolog Hysse Birgitte Forchhammer og Inge-Lise Adelhardt, enke efter en apopleksiramt mand, for at have bidraget med uundværlige input og kommentarer til materialet her. Med venlig hilsen Bruno Christiansen, landsformand for Hjernesagen og Lise Beha Erichsen, direktør i Hjernesagen
4 Indholdsfortegnelse Introduktion Hjerneskade ændrer livet for både ramte og deres pårørende Det faglige personale kan sikre en god kommunikation Konsensus i kommunikationen Dialogen med de pårørende Afstem rammerne for pårørendekommunikation med den ramte og de nærmeste pårørende Uoverensstemmelser mellem jeres og de pårørendes forventninger til deres rolle Kom de pårørende i møde Reaktioner hos de pårørende Hvordan reagerer de pårørende? Akutte reaktioner Efter den akutte fase Hjælp de pårørende videre Hvordan kan de pårørende hjælpes videre? Forslag, I kan give de pårørende Hjælp og støtte til de pårørende Hvad nu? Praktisk information til de pårørende Hjernesagens tilbud til pårørende Særlige tilbud til de unge Pjecer og opslagsværker Selvevaluering af pårørendeindsatsen
5 Introduktion
6 Hjerneskade ændrer livet for ramte og deres pårørende Omfang og følgevirkninger En blodprop eller en blødning i hjernen rammer hvert år cirka mennesker i Danmark. Andre erhvervede hjerneskader rammer godt herhjemme hvert år. De hjerneskader skyldes fx ulykker, iltmangel eller sygdom i hjernen. Der lever ca personer med en hjerneskade i Danmark. Læg alle deres pårørende til, og tallet bliver meget større. Hjerneskaden ændrer livet, som man kender det uanset, om man er ramt eller pårørende. Nu skal den ramte og familien leve med følgevirkninger som tale- og sprogproblemer, svækket hukommelse, at det kan være svært at overskue en situation, at man mangler initiativ, har ændret adfærd, at man måske har en lammet arm eller ben, eller at man er overmandet af den særligt tunge træthed, en hjerneskade kan give.
7 Hjerneskade ændrer livet for ramte og deres pårørende Hjerneskade er en stor udfordring for de pårørende Hjerneskaden sætter de pårørende under et stort psykisk og følelsesmæssigt pres både i den akutte fase og i det nye liv med den hjerneskadede. Samtidig er de pårørende under et stort praktisk pres. Ofte skal de relativt hurtigt efter, at hjerneskaden har ramt, træffe alvorlige valg om, hvordan deres liv med den ramte skal indrettes efter sygdommen. Det kan være beslutninger om økonomi, bolig og arbejde, ligesom de pårørende og den ramte måske for første gang i deres liv bliver afhængige af hjælp fra det offentlige. Det oplever mange som en meget stor udfordring.
8 Hjerneskade ændrer livet for ramte og deres pårørende Det sundhedsfaglige personale skal forholde sig til de pårørendes situation Det sundhedsfaglig personale, der behandler den ramte, skal forholde sig til både det følelsesmæssige og det praktiske pres, de pårørende er under. Husk at de pårørende spiller en rolle i behandlingen Den eller de pårørende er vigtige samarbejdspartnere efter den akutte fase, fx i forbindelse med genoptræning og livsstilsomlægninger. Afdelingerne skal understøtte samarbejdet med de pårørende. Det er en hjælp både til pårørende og ramte Det er afgørende for de pårørendes og den ramtes videre liv efter hjerneskaden, at det sundhedsfaglige personale forstår de tanker, som fylder hos de pårørende, og er i stand til at involvere de pårørende i behandlingen og rehabiliteringen på en positiv måde.
9 Det faglige personale kan sikre en god kommunikation
10 Konsensus i kommunikationen Åbent og ærligt er vigtigt De pårørende og den ramte har brug for, at personalet taler åbent og ærligt om prognoser og konsekvenser af hjerneskaden også på tværs af afdelinger. Der findes ikke to ens hjerneskader. Nogle er ramt hårdt, andre mindre hårdt. Derfor er det afgørende, at personalet forstår omfanget og konsekvenserne af hjerneskaden og bruger den viden i al kommunikation med den ramte og de pårørende. Det kan være vanskeligt i starten, hvor omfanget af hjerneskaden måske ikke står klart. Sørg for ens meldinger fra personalet Forskellige meldinger er en yderligere belastning for den hjerneskadede og de pårørende, og den gør det endnu vigtigere, at udmeldingerne fra personalet stemmer overens, og at man ikke får forskellige meldinger. Derfor anbefaler vi, at man har en intern procedure på stedet, der sikrer ensartet kommunikation.
11 Dialogen med de pårørende
12 Afstem rammerne for pårørendekommunikation med den ramte og de nærmeste pårørende Den ramte er selvfølgelig den, der primært skal informeres, når han eller hun selv er i stand til at modtage og håndtere information om sin egen sygdom og fremtidsudsigter. Medmindre den ramte er bevidstløs eller har en værge, skal personalet på stedet altid have den ramtes godkendelse af, at de pårørende inddrages. Aftal spillereglerne I de tilfælde, hvor den ramte ikke selv kan modtage eller håndtere information om sin sygdom, er det vigtigt, at der etableres et sæt klare spilleregler mellem afdelingen og patientens nærmeste pårørende om informationsgangen.
13 Afstem rammerne for pårørendekommunikation med den ramte og de nærmeste pårørende For de nærmeste pårørende er det vigtigt, at rammerne for kommunikationen ligger fast fra starten, så de har noget konkret at forholde sig til: Hvem skal de pårørende henvende sig til for at få information? Hvem træffer beslutninger om den ramtes behandling? Hvem udtaler sig om prognoser og fremtidsudsigter? For de nærmeste pårørende og den ramte kan det også være en fordel, hvis man sammen finder ud af, hvad der skal siges til andre pårørende eller venner, bekendte, kolleger og andre, som kommer på besøg: Nogle pårørende og ramte ønsker selv at informere deres nærmeste om den ramtes tilstand. Andre ser gerne, at personalet er åbne omkring diagnosen og fremtidsudsigterne (selvfølgelig inden for de almindelige grænser for fortrolighed).
14 Uoverensstemmelser mellem jeres og de pårørendes forventninger til deres rolle Mange pårørende vil gerne påtage sig en stor rolle i pleje og genoptræning af den ramte. Det er ganske naturligt, og i forbindelse med pleje og genoptræning af den hjerneskadede er et positivt samspil med de pårørende ofte en vigtig faktor. Men det er ikke alle pårørende, der har kræfter til at løfte den opgave. Måske er den pårørende selv syg, måske har han/hun svært ved at forstå og erkende situationen, måske er der praktiske forhindringer eller andet. For dem kan det være en belastning at skulle håndtere en indbygget forventning fra det sundhedsfaglige personale om, at de påtager sig opgaven. I perioder vil nogle pårørende derfor opleve, at der er for store forventninger til, hvad de kan påtage sig af opgaver i forhold til pleje, praktiske problemer m.m. Det kan udmønte sig i vrede og afmagt rettet mod dem selv og personalet.
15 Uoverensstemmelser mellem jeres og de pårørendes forventninger til deres rolle Andre pårørende kan sammen med den ramte i perioder bruge så meget energi på hjerneskaden/sygdommen, at de har svært ved at koncentrere sig om noget som helst andet. Derfor er det vigtigt, at de får de rette oplysninger og ikke mindst får at vide, hvad de kan forvente fremover. Det kan betyde, at personalet skal gøre en ekstra indsats for at sikre sig, at den ramte og de pårørende har forstået og/eller kan huske de informationer, de har fået. Afstem forventningerne Brug tid på at afdække den enkelte pårørendes ressourcer til at hjælpe den ramte, og afstem jeres krav og forventninger derefter. Vi anbefaler, at man tidligt i behandlingsforløbet taler med de nærmeste pårørende om, hvilken rolle de kan og har mulighed for at spille. På den måde er det lettere at sikre, at behandlingsforløbet bliver et positivt samarbejde mellem den ramte, de pårørende og personalet.
16 Kom de pårørende i møde Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan de pårørende reagerer på de chok og den krise, det er at opleve sin mand, kone, barn, forælder alvorligt syg. De pårørende er under et enormt pres. Nogle pårørende reagerer voldsomt følelsesmæssigt. I enkelte tilfælde udvikler den pårørende en egentlig depression. De pårørende spiller ofte en nøglerolle i den fortsatte behandling og rehabilitering af den ramte. Kom de pårørende i møde på deres præmisser De pårørende vil have brug for hjælp og vil i forløbet søge den hos bl.a. personalet. Derfor er det vigtigt, at I lader dem vide og mærke, at I er uddannet til at hjælpe og informere dem.
17 Reaktioner hos de pårørende
18 Hvordan reagerer de pårørende? Man har forsket i, hvordan pårørende til hjerneskadede og andre kronisk syge reagerer, både umiddelbart efter, at deres nærmeste er blevet ramt af en alvorlig sygdom, og længere fremme i behandlingsforløbet. I det følgende gennemgår vi nogle af reaktionerne. Det kan i øvrigt anbefales at læse følgende pjece: Orientering til pårørende til mennesker ramt af en blodprop eller blødning i hjernen Udgivet af Hjernesagen med tekst af ledende neuropsykolog Hysse Birgitte Forchhammer og Maja Klamer Nøhr, der er rådgiver i Hjernesagen. Pjecen kan bruges af alle pårørende til hjerneskadede. Pjecen kan bestilles på hvor man også kan læse mere om hjerneskader og det at være pårørende.
19 Akutte reaktioner Pårørende reagerer ofte meget forskelligt på, at deres nærmeste er blevet ramt af en hjerneskade, og reaktionen afhænger blandt andet af, hvor alvorlig hjerneskaden er for den ramte. Chok Ofte vil de nærmeste pårørende være i en tilstand af chok i den første tid, efter at sygdommen har ramt. Chokreaktionen er forskellig fra person til person. Nogle reagerer handlingsorienteret over for familie og de fagpersoner, de møder, mens andre bliver passive. Fysisk reaktion I starten oplever mange fysiske reaktioner som fx hjertebanken, søvnløshed og en følelse af, at tiden står stille. Det er vigtigt, at de pårørende får at vide, at disse reaktioner er normale.
20 Akutte reaktioner Tilsidesætter egne behov De pårørende påtager sig ofte et enormt følelsesmæssigt og praktisk ansvar i tiden lige efter indlæggelsen mange gange tilsidesætter de helt deres egne behov for at håndtere fx: Orientering af familie og venner. Praktiske opgaver. Deltagelse i lægesamtaler med eller uden den ramte. Manglende evne til at huske og lære De pårørendes reaktioner er forskellige, men det er kendetegnende for pårørende i den tidlige fase, at de ofte har svært ved at huske de informationer, de får om den ramtes sygdom og tilstand.
21 Efter den akutte fase Erkendelsesproces Efter den første tid vil de pårørende ofte begynde på en erkendelsesproces. Det er vigtigt at understrege, at tidspunktet for, hvornår det sker, og hvordan de pårørende reagerer, er meget forskelligt fra person til person: De efterfølgende reaktioner spænder fra erkendelse til accept, mens der hos andre kan ske en fortrængning eller en fornægtelse af den nye situation. Der kan være stærke følelsesmæssige reaktioner, som først kommer måneder eller år efter den alvorlige hændelse.
22 Hjælp de pårørende videre
23 Hvordan kan de pårørende hjælpes videre? Når man som fagperson møder pårørende til alvorligt syge personer, er det først og fremmest vigtigt: At give sig tid til at tale med og lytte til de pårørende. At udvise empati for de pårørendes følelser, angst og uvished. Men det er lige så vigtigt, at man kan give de pårørende værktøjer til at håndtere deres følelser, angst og uvished. På mange hospitaler og genoptræningssteder er der i dag særlige pårørendeforløb. Disse forløb spænder fra pårørendegrupper til tilbud om samtaler med en psykolog osv. Det er vigtigt, at de pårørende får at vide, at tilbuddet er der. Hvis jeres afdeling/institution ikke har nogen specifikke pårørendetiltag, så opfordrer vi jer til at overveje at etablere nogle. Det er til stor hjælp for de pårørende og kan spille en vigtig rolle i at involvere dem i behandlingen og genoptræningen af den ramte. I kan også give de pårørende nogle konkrete råd, som kan hjælpe dem til at håndtere sorgen, angsten og det psykiske og praktiske pres.
24 Forslag, I kan give de pårørende Brug venner og familie Det er vigtigt at foreslå de pårørende, at de taler med en god ven eller et familiemedlem om de tanker, de gør sig. Gennem samtaler med en fortrolig kan de pårørende få løst op for deres private følelser og tanker. Få professionel hjælp I mange tilfælde vil det være en stor hjælp for de pårørende at kunne tale frit om deres svære følelser med en professionel. Derfor kan det være en god idé at anbefale, at de pårørende taler med deres egen læge eller en psykolog. Glem ikke dig selv Når ens nærmeste er indlagt på hospitalet, kan det være svært for de pårørende at overskue deres eget liv og verden udenfor. Derfor kan det være en god idé at foreslå de nærmeste pårørende at holde fri til at gøre noget andet end at sidde på hospitalet (fx shoppe eller bare læse avis). Spørg evt. om de pårørende kan få andre til at være sammen med den ramte en gang imellem.
25 Forslag, I kan give de pårørende Før dagbog Det er erfaringen, at pårørende i den akutte fase kan have svært ved at huske informationer og forløb. Derfor kan det være en god idé at foreslå dem at føre dagbog over vigtige hændelser og informationer i den første tid. Det at skrive ned hjælper hukommelsen, men kan også lindre, fordi de pårørende på den på måde kan komme ud med deres tanker og følelser. Få praktisk hjælp Typisk vil de nærmeste pårørende tilbringe det meste af deres tid sammen med patienten, ligesom de pårørende ofte vil skulle deltage i lægesamtaler, være til stede ved genoptræning m.m. Det betyder mange gange, at de pårørende har svært ved at finde tid til at løse praktiske opgaver i hjemmet. Det kan derfor være godt at spørge, om de pårørende har mulighed for at få hjælp til det praktiske derhjemme som tøjvask og rengøring.
26 Forslag, I kan give de pårørende Stolthed og følelser Det kan til tider være svært at tale om alle de svære emner med de pårørende, som måske lukker sig inde og ikke ønsker at tale om deres egen situation. Mange pårørende kan have svært ved at tale om egne følelser og behov for hjælp, fordi de er vant til at klare alting selv. Det kan derfor være en god idé at hjælpe de pårørende med at lave en liste over opgaver, den pårørende kan have behov for støtte til. Overvej at udlevere Hjernesagens folder Orientering til pårørende til mennesker ramt af en blodprop eller blødning i hjernen. Pjecen kan bruges af mennesker med alle former for hjerneskader.
27 Pas på dig selv og få hjælp til det 1 Denne liste er udarbejdet af Hjernesagen til pårørende til hjerneskadede. Listen indeholder en række konkrete forslag til, hvordan man som pårørende kan forsøge at finde luft i sin hverdag til at tage sig af den syge og samtidig finde rum til sig selv. Det er ikke sikkert, at alle råd passer lige på dig eller din situation, men måske gør nogle af dem. Så vælg frit og lad dig inspirere til, hvordan du bedst hjælper dig selv og dine nærmeste i en svær tid. Tal med familien eller andre fortrolige om dine tanker og følelser. Tal åbent om dit behov for omsorg. Skriv dagbog, så du kan få luft for dine inderste tanker. Tag imod tilbud om at tale med en professionel rådgiver eller psykolog. Træk på andres erfaringer. Mød og tal med andre pårørende. Mange hospitaler, genoptræningssteder og kommuner har tilbud til pårørende. I Hjernesagens lokale foreninger kan du også møde pårørende. Mange har stor glæde af at kunne udveksle erfaringer og få et lille frirum. Undgå at isolere dig bevar din kontakt til familie, venner og kolleger. Prioriter og skab rum til dig selv. Få nogle til at hjælpe dig med kontakten til omverdenen.
28 Pas på dig selv og få hjælp til det 2 Denne liste er udarbejdet af Hjernesagen til pårørende til hjerneskadede. Listen indeholder en række konkrete forslag til, hvordan man som pårørende kan forsøge at finde luft i sin hverdag til at tage sig af den syge og samtidig finde rum til sig selv. Det er ikke sikkert, at alle råd passer lige på dig eller din situation, men måske gør nogle af dem. Så vælg frit og lad dig inspirere til, hvordan du bedst hjælper dig selv og dine nærmeste i en svær tid. Få hjælp til praktiske opgaver i hjemmet. Lad venner og familie hjælpe med det praktiske. Nogle gange kan forholdet til partneren ændre sig og blive et behandler- eller plejeforhold mere end et ægteskab. Det er vigtigt at holde fast i, at forholdet primært er et ægteskab/man er partnere. Tal med hinanden om jeres tanker, følelser og ikke mindst forventninger til hinanden. Skab tid til dig selv, så du kan gøre ting, der lader dig op og gør dig veltilpas. Vær opmærksom på børn og børnebørn. De skal have information, der passer til deres alder. Ofte kan deres egen fantasi og forestillingsevne overgå virkeligheden. Besøg for mere information om hjerneskader og læs om vores tilbud til pårørende og ramte. Rekvirer Hjernesagens pjece Orientering til pårørende til mennesker ramt af en blodprop eller blødning i hjernen. Pjecen kan bruges af alle pårørende til hjerneskadede.
29 Hjælp og støtte til de pårørende
30 Hvad nu? Praktisk information til de pårørende Hvis den ramte får varige følgevirkninger af hjerneskaden, vil de nærmeste pårørende ofte stå med en lang række praktiske overvejelser om, hvordan livet fremover skal leves og indrettes. Mange pårørende søger råd og vejledning hos fagpersonerne, de møder. I den situation kan man som fagperson ikke forventes at vide alt, men det kan være en stor hjælp for de pårørende, hvis man kan fortælle dem, hvor de kan få oplysninger om deres rettigheder og muligheder for støtte, aflastning og hjælp til genoptræning. Typisk vil den ramte have behov for at søge om hjælp og støtte til: Aflastning og afløsning Boligændringer Hjælpemidler Orlov Befordring Det er ofte kommunen, der er den bevilgende instans.
31 Hvad nu? Praktisk information til de pårørende Brug Hjernesagens rådgivning I er meget velkomne til at foreslå de pårørende eller den ramte, at de kontakter Hjernesagen. Har man spørgsmål til, hvilke rettigheder og muligheder for støtte der er, kan man ringe eller skrive til vores rådgiver på social- og sundhedsområdet. Har man spørgsmål til følgevirkninger m.m., kan man kontakte Hjernesagens neuropsykolog. Telefontider og telefonnumre kan findes på
32 Hjernesagens tilbud til pårørende En meget vigtig del af Hjernesagens arbejde er at tilbyde hjælp og støtte til både den ramte og de pårørende. Derfor har Hjernesagen en række forskellige tilbud, som begge parter kan have stor nytte af: Vores mange lokale foreninger, hvor man kan møde andre pårørende og deltage i pårørendegrupper Rådgivning Rejser Diverse kurser Informationsmaterialer For yderligere information om vores tilbud og information om hjerneskade henviser vi til Hjernesagens hjemmeside:
33 Særlige tilbud til de unge Hjernespiren Hjernesagen har et forum til børn og unge i alderen fra år, der har det til fælles, at deres far eller mor er blevet ramt af en hjerneskade. Hjernespiren har en gruppe på Facebook Søg evt. blot på ordet Hjernespiren i søgefeltet. Gruppen er lukket, så kun medlemmer kan læse indlæg. Hjernesagen administrerer gruppen. Forum for yngre ramte Hjernesagen har også et forum for yngre ramte, dvs. hjerneskadede i den erhvervsaktive alder. Forummet er et netværk og et rum, hvor yngre ramte på en positiv og inspirerende måde kan få kontakt til ligestillede: Yngre ramte er også at finde på Facebook.
34 Pjecer og opslagsværker Opslagsværker På hjemmesiden har Hjernesagen to opslagsværker: Medicinsk ordbog, der forklarer en række lægefagudtryk, man typisk møder i forbindelse med hjerneskader. Socialt opslagsværk med vejledning om rettigheder og støttemuligheder, når man bliver ramt af sygdom og/eller handicap. Pjecer og andet materiale Hjernesagen har udgivet en række pjecer om apopleksi, afasi, skjulte handicap og forebyggelse. Herudover har vi produceret forskellige hjælpemidler og materialer til mennesker med afasi, fx en huskekalender. Materialet kan bestilles og købes på
35 Selvevaluering af pårørendeindsatsen
36 Evaluering af pårørendeindsatsen Evaluer jeres pårørendeindsats og lær af andre Hjernesagen opfordrer til, at hospitaler, genoptræningssteder og botilbud overvejer, om det ikke med enkle midler kan lade sig gøre at evaluere jeres egen pårørendeindsats for at forstå, hvordan de pårørende oplever deres relation til afdelingen. Hvorfor Først og fremmest vil det give jer et indblik i de pårørendes oplevelse af patientforløbet og deres situation. At de pårørende har en positiv oplevelse af forløbet er afgørende for, at den ramte kommer godt videre med behandling og genoptræning. Hvordan Overvej at gennemføre fokusgruppeforløb med 5-7 pårørende og eventuelt en spørgeskemaundersøgelse. Resultatet af selvevalueringen kan dels vise vigtigheden af pårørendearbejdet, dels vise hvor man kan gøre det bedre.
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereMidt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation
Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,
Læs mereGode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV
Få viden om: Hvad det betyder for omgivelserne, når ens pårørende får en skade på hjernen. Hvilke reaktioner man kan have som pårørende. Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV Når et
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereIT-frivillige støtter afasiramte
IT-frivillige støtter afasiramte Navn: HjerneSagen har fået midler fra Socialministeriets Civilsamfundsstrategipulje til at gennemføre projekt IT-frivillige støtter afasiramte i vedligeholdelse af sociale
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereMidt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation
Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,
Læs mereLidt om en hjerneskade
Dysartri Lidt om en hjerneskade En hjerneskade opstår som regel efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller et ulykkestilfælde. Produktion af sprog Forståelse af sprog Bevægelser Følesans Syn
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereLidt om en hjerneskade
Afasi Lidt om en hjerneskade En hjerneskade opstår som regel efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller et ulykkestilfælde. Produktion af sprog Forståelse af sprog Bevægelser Følesans Syn Nogle
Læs mereHjerneskadekoordinationen. vi hjælper dig videre efter en hjerneskade
Hjerneskadekoordinationen vi hjælper dig videre efter en hjerneskade ABC 2 Når en hjerneskade rammer Hvert år får ca. 1.000 københavnere genoptræning eller rehabilitering efter at være blevet ramt af en
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereFAMILIE PATIENTEN SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE
PATIENTEN PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre
Læs mereINSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB
INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereNår kørekortet forsvinder
Hjernesagen nr. 4 2018 19 Når kørekortet forsvinder Da vi rundede de to år efter min hjerneblødning, sagde de lige ud, at nu var det mirakler, der skulle til, hvis mit syn igen skulle blive sådan, at jeg
Læs mereFAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE
PÅRØRENDE PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre
Læs mereNår hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud
Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereNår hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende
Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter
Læs merePårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter
Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereKursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter
Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres
Læs mereAt tale om det svære
At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,
Læs mereForældre. Familieorienteret. Rusmiddelbehandling Enghavevej. Center for Rusmiddelbehandling København
Forældre Familieorienteret Rusmiddelbehandling Enghavevej Center for Rusmiddelbehandling København Velkommen til Enghavevej På Enghavevej ønsker vi dig og din familie velkommen og håber på, at du bliver
Læs merePårørendetilbud. November 2017
Pårørendetilbud November 2017 Pårørendekonsulent Jette Holbek Holm - Ansat siden maj 2017 Uddannet ergoterapeut - Geriatrisk og neurologisk speciale - Region Hovedstaden og som selvstændig - Ind- og udland
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Det handler om, på alle måder, at hjælpe dig tilbage til et godt og selvstændigt liv Du tilbydes hjælp til at få fritidsliv, familieliv og sociale
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE
GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE
Læs mereNår din nærmeste har en rygmarvsskade
Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender
Læs mereFødt for tidligt? Pjece til pårørende og venner
Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet
Læs merePårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte
Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk
Læs mereVelkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3
Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen Velkommen til børnepsykiatrisk afsnit, U3. Vi har lavet dette brev, fordi vi håber, at du og dit barn vil føle jer godt tilpas og i trygge hænder her hos os. Vi ønsker
Læs mereKRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN
TekSam Temadag d. 15. november 2018 KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN Ditte Marie Bruun & Helene Holm Burén Kræftens Bekæmpelse dmb@cancer.dk PROGRAM Velkomst og præsentation Kræft i tal
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereSorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,
Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores
Læs mereNår et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.
Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs mereInformation til patienter og pårørende i Neurointensivt Afsnit NIA
Aarhus Universitetshospital Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Information til patienter og pårørende i Neurointensivt Afsnit NIA Hensigten med denne pjece Med denne pjece vil
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Det handler om, på alle måder, at hjælpe dig tilbage til et godt og selvstændigt liv Du tilbydes hjælp til at få fritidsliv, familieliv og sociale
Læs merePsykisk førstehjælp til din kollega
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog
Læs mereSamarbejde mellem pårørende og medarbejdere MARIE LILJA JENSEN, SENIORKONSULENT I ÆLDRE SAGEN
Samarbejde mellem pårørende og medarbejdere MARIE LILJA JENSEN, SENIORKONSULENT I ÆLDRE SAGEN Agenda Lidt om mit udgangspunkt Konkret viden og nogle fakta om pårørende. hvem er de? Hvad laver de? Hvordan
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR
KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,
Læs mereForord. Vi håber, at materialet er fyldestgørende og at både forældre og personale i en given situation vil kunne gøre brug heraf.
Forord. Dette materiale er udarbejdet af Børnehuset Bakkebo s personale og er en blanding af en kriseplan på det mere tekniske niveau og en omsorgsplan, på det sociale og følelsesmæssige plan. Materialet
Læs merePårørende den usynlige hær
Pårørende den usynlige hær ARBEJDSHÆFTE Indhold 3 Pårørende - den usynlige hær 4 Hvorfor er det vigtigt at have en pårørendepolitik? 6 Hvilken virkning har det at få en pårørende politik, og hvilke problemer
Læs mereKære medlem, patient og familie
Har du cystenyrer? Kære medlem, patient og familie Har du fået diagnosen cystenyrer? Så kan Nyreforeningen hjælpe! Vi arbejder for at skabe gode vilkår, støtte og bedre livskvalitet for både patienter
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereArv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende
Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,
Læs mereVelkommen til Rehab Syddjurs
Intensiv rehabilitering og genoptræning Velkommen til Rehab Syddjurs Rehab Syddjurs er videnscenter for borgere med en erhvervet hjerneskade. Vi har som opgave at tilbyder genoptræning og rehabilitering
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Læs mereBeredskab for krisehjælp i Viften
Beredskab for krisehjælp i Viften Formålet med at have en beredskabsplan for psykisk krisehjælp er, at tilbud om hjælp og støtte fra arbejdspladsen i en svær situation bliver formaliseret og at hjælpen
Læs mereRehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv
HjerneSagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen v/ Lise Beha Erichsen, direktør. Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv De sidste måneder har
Læs mere18.15-19.00: Hvad vil det sige at være pårørende
Pårørende aften Sophia Andersson, Ergoterapeut, Katrine Fossum, Fysioterapeut og Julie Engell Paulsen, Neuropsykolog. Projekt Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Program (2 timer) 17.00-17.45:
Læs mereRetningslinjer & information til frivillige i projekt Fri-tid
Retningslinjer & information til frivillige i projekt Fri-tid RETNINGSLINJER FOR FRIVILLIGE Vi er glade for, at du har valgt at arbejde som frivillig i projektet. For at dit arbejde kan forløbe godt, og
Læs mereNår en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende
Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereForældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg
Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg 23.1 2018 Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereNår din nærmeste har en ulykkesskade
Når din nærmeste har en ulykkesskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE har en ulykkesskade Til DIG SOM PÅRØRENDE En ulykkesskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender
Læs mereInformation om afasi 1
Information om afasi 1 ERHVERVET HJERNESKADE Afasi medfører for de fleste menneskers vedkommende en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Uanset hvor i livet den
Læs mereMødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital
Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Læs mereKrise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.
Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereDemensenheden. Hukommelsesproblemer?
Demensenheden Hukommelsesproblemer? Hukommelsesproblemer? I denne folder finder du informationer om hukommelsesproblemer og demenssygdomme. De tilbud, der findes i Greve Kommune på demensområdet er beskrevet,
Læs mereET GODT LIV. selv med prostatakræft. Kom med i PROPA.
ET GODT LIV selv med Kom med i www.propa.dk Der er rigtig mange spørgsmål at forholde sig til, og for de fleste mennesker er en kræftdiagnose også helt naturligt forbundet med frygt og usikkerhed. Både
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereNår din nærmeste har post polio
Når din nærmeste har post polio 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR post polio Til DIG SOM PÅRØRENDE Post polio påvirker ikke alene den polioskadede, men også de pårørende. Denne brochure henvender sig til dig, som
Læs mereNår far eller mor får kræft
Når far eller mor får kræft Store Praksisdag 26 01 2017 Psykolog Marie Lawætz, Kræftens Bekæmpelse Thomas Gorlen, Lægerne Søborg Torv Men hvad skal vi være opmærksomme på? Hvor og til hvem skal vi henvise?
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN i distriktspsykiatrien
Psykiatri VELKOMMEN i distriktspsykiatrien 2 Navn: Kontaktlæge: Kontaktperson(er): Telefon: VELKOMMEN I distriktspsykiatrien tilbyder vi ambulant behandling af psykiske sygdomme. Ambulant betyder, at man
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mere12/1/15. HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis
HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis Pårørende i privat psykologpraksis Flere pårørende-roller Henvender sig i alle sygdomsstadier for den ramte De typiske sværeste
Læs mereKan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?
Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke
Læs mereNår din nærmeste har en rygmarvsskade
Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender
Læs mereDemens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune
Demens - Når hukommelsen svigter Ishøj Kommune 1 Demens, den snigende sygdom - der berører alle Det er oftest en ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer, der opdager, at deres kære er begyndt at glemme,
Læs mereSamarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011
Samarbejde med patientforeninger Workshop ved TR-Forum 2011 Sådan går det 100 medlemmer, fra de er 20 til 65 år Pct. Mænd Kvinder Alderspension 72 72 Dødsfald 14 8 Førtidspension 14 20 Kritisk syg 18 15
Læs mereDysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende
Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der
Læs mereNår hukommelsen svigter
Når hukommelsen svigter Dette er Høje Taastrup Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er skrevet til borgere, der har symptomer på demens, og deres pårørende. Hvad er demens? Demens er en fælles
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov
Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereNår din nærmeste har whiplash
Når din nærmeste har whiplash 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR WHIPLASH Til DIG SOM PÅRØRENDE En whiplashskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender sig til dig,
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode
Læs mere