Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Transkript

1 Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores nærmeste der rammes af sorg og dødsfald. Desværre kan vi ikke altid vide os sikre, og sorgen rammer os eller nogen vi er tætte på. Vi har forsøgt at lave en sorg/ kriseplan, der kan støtte børn, forældre og medarbejdere, hvis vi kommer ud i en situation, som kræver en særlig indsats, i forhold til sorg/ kriser. Børns reaktion på sorg i forbindelse med dødsfald Børns forståelse af døden, hænger nøje sammen med, hvor gamle de er. I store træk kan man opdele børnene i følgende grupper i forbindelse med dødsfald: 2 4 år: Små børn opfatter ikke døden som endelig. De kan ikke forstå, at den døde pårørende ikke vender tilbage. De føler sig forladt. Små børn stiller ofte vanskelige spørgsmål som: - Kommer XX ikke snart hjem igen? - Hvor er X henne? - Hvad laver han/hun dér? Små børn kan plages af stærke skyldfølelser, som ikke altid er logiske. Et lille barn kan eksempelvis tro, at faderen eller moderen er syg, fordi de sagde: dumme XX. Vi kan hjælpe barnet med, at få sat ord på følelser og tanker i sorgen. Prøv at gøre noget ved evt. skyldfølelse. Ren sorg er nemmere at behandle, end en sorg med skyldfølelse som kan vokse, hvis den ikke bliver behandlet. Fraværssorg er når man ikke reagerer på sorgen, og kan være en alvorlig tilstand for barnet. 5 9 år: Børn i denne alder forstår gradvis, at døden er uigenkaldelig: Det er ikke usædvanligt, at de forestiller sig døden som en person. De tænker intenst over, hvordan det mon er, at være død. Børn blander ofte fantasi og virkelighed sammen. Hvis barnet ikke får sin afdøde pårørende at se, kan de tro, at den døde ser lige så uhyggelig ud som eksempelvis døde og dræbte i en voldsfilm.

2 Generelt omkring kriser/ sorg: Kriseforløbets 4 faser, (forløbet er meget forskelligt fra person til person): Chokfasen, (lammende) Reaktionsfasen (funktioner begynder at komme tilbage) Bearbejdningsfasen (kræver omsorg bare lytte) Ny-orienteringsfasen (hvordan tilrettelægger vi nu vores dagligdag) Det er vigtigt at man som voksen italesætter den krise barnet står i. Tavshed er ikke til gavn for barnet, idet det har brug for at opleve at vi ser det, og anderkender at det er ok at være i sorg/ krise. Som voksne omkring barnet, bør vi endvidere være opmærksomme på at barnet også reagerer på vores sorg. At opleve ens forældres sorg kan være en lige så stor krise som det at opleve selve døden. Vi er uvidende i andres oplevelse af sorg, så det er vigtigt, at spørge ind til barnets tanker. Ideer til hvad kan vi sige til eller gøre for et barn der er ramt?: Hvordan har du det? Hvad tænker du om..lige nu? Jeg vil gerne gøre noget for dig, hvad kunne det være? Du ser ud til, at være ked af det. Jeg vil gerne snakke med dig! Når der sker noget så kan man godt have mange tanker det er ok og der er ikke nogen tanker der er forkerte. HUSK: DU KAN IKKE SPØRGE OM NOGET FORKERT.

3 Børns reaktion på skilsmisse (den oversete sorg) og hvad kan vi gøre: (se i øvrig generel reaktionsmønster) Gode råd til forældrene: Tag ansvar for det praktiske omkring skilsmissen. Barnet har ret til, at blive hørt, men skal ikke have mulighed for at vælge mellem sine forældre. Undgå bebrejdelser og skænderier, når barnet er til stede. Børn kan få koncentrationsproblemer, indlærings- sociale- og søvnproblemer hvis forældre ikke kan enes. Anerkend, at i har en fælles fortid som familie, og at barnet har brug for, at i taler pænt sammen. Børn holder bl.a. af, at få fortalt hvordan mor og far mødte hinanden. Lad barnet dele de svære følelser med andre. Eksempelvis pædagogerne, som kan være en god støttefor barnet, der kan få en neutral voksen, at vende sine tanker og følelser med, men barnet taler nødvendigvis ikke spontant om deres sorg over forældrenes skilsmisse, for fagligt personale er det derfor vigtigt at spørge ind til hvordan barnet har det. Husk, det er dig der skal orientere institutionen om jeres beslutning ikke barnet. Uanset din kommende tilværelse, så husk, at være sammen med barnet alene, og (hvis konfliktniveauet ikke er for højt) også evt. fejre fødselsdag hvor den anden biologiske forældre til barnet er involveret og med. Man skal sige farvel til ægteskabet, men goddag til børnesamarbejdet. HUSK BARNET ER IKKE DÉR HVOR DU ER! DU ER MÅSKE VIDERE I DIT LIV FORDI DU HAR FORSTÅELSEN FOR HVAD DER ER SKET (måske en lettelse), DET HAR BARNET IKKE. Bedsteforældre kan være en god mulighed, for den vante tryghed og rammer, som barnet kan savne og ikke har specielt i begyndelsen med etablering af ny bolig osv. Gode råd til de voksne i dagtilbuddet: Spørg ind til hvordan barnet har det. Vær en god lytter. Læs bøger sammen med barnet, der understøtter oplevelsen omkring en skilsmisse. Anerkend barnets følelser, som værende ok. Giv barnet tæt kontakt hvis det har behov for det. Bestræb dig på at have et godt og åbent samarbejde med begge forældrene.

4 Praktiske oplysninger: I kommunen har vi en SORGPILOT : Lisbeth Hjeds Nielsen. Mobil: Mail: lisbethhjeds.nielsen@silkeborg.dk eller Hun vejleder personale, forældre og pårørende I akutte sager. Men også indenfor følgende kriser: Tab af pårørende, skilsmisse, fysisk og psykisk sygdom i familien, forældre i fængsel og andre kritiske hændelser. (NB der er et gebyr for vejledning). Man kan også benytte: Kræftens bekæmpelse (kræftlinjen): Man kan bestille pjecer: Ved livets slutning, hvad fejler du far og andet relevant materiale til mindre børn: Børns vilkår: Forældretelefonen: Børnetelefonen (gratis linje): Børnelitteratur omkring dødsfald: Hvor går man hen, når man går bort! Aage Brandt Nede i jorden, oppe i himlen Stine M. Lassen, Tea Melgaard Børnelitteratur om skilsmisse: Lille Gub en skilsmisse børnebog til de helt små. En fjer til (barnets navn) min bedste bog ApS Mila har to senge af Judith Koppens Voksen litteratur: Pas på familien også når den går i stykker af Lola Jensen

5 INDSATSPLANEN for daginstitutionen, På Toppen, SÅDAN GØR VI ved dødsfald: Dødsfald kan være meget forskellige fra situation til situation. Derfor vil man også handle forskelligt alt efter hvad der er i spil. Nedenstående er derfor blot ideer til hvad man kan gøre,.og bør tilpasses så det giver mening i det konkrete tilfælde. DØDSFALD: 1. Lederen kontakter nærmeste pårørende til den afdøde. Der aftales hvad vi må sige ud offentligt. Dødsårsag/ hændelsesforløb? Må vi skrive brev/ lave opslag på daycare så alle ved besked? Og hvad må vi skrive? Må vi hejse flaget på halv i daginstutitionen? Er der noget vi kan hjælpe med som daginstitution? Lave aftale om at lederen eller nærmeste kontaktpædagog tager kontakt igen, og evt hvornår. Evt. henvise til sorgpædagog, børnetelefonen, kræftens bekæmpelse/ kræft linjen. Lederen sørger for nærmeste pårørende får tilsendt en bukethilsen. lederen sørger for at alle medarbejdere får besked om hvad der er sket (ifølge aftale med nærmest pårørende) Aftale hvordan vi informerer børnene Aftale hvordan forældrene bliver orienteret Evt tilbyde krisehjælp ved behov. Aftale hvordan vi mindes den afdøde 2. Begravelsen: 2-3 medarbejdere deltager ved begravelsen, hvis det giver mening. Lederen sørger for at der er en krans. Hvis det giver mening gøres det til en særlig hilsen, passende til den relation der er gået tabt eller har mistet. Hvis det er en forældre eller lign der er død, tilbydes familien at en medarbejder der er tæt på barnet, kan være med til begravelsen, og støtte barnet Hvis det er en medarbejder der dør, bestræbes det at alle kollegerne kan deltage. 3. Tiden efter dødsfaldet Vi samtaler med barnet/ børnene om dødsfaldet. Hvordan man har det, hvad man tænker og så videre. (se forrest i sorgplanen) Vi besøger eventuelt gravpladsen (gerne i samråd med nærmeste pårørende) Vi læser bøger/ dialogisk læsning, omkring det at miste/ døden. Se endvidere: Silkeborg Kommunes overordnede vejledning til handling ved dødsfald Skole/Doedsfald-Sorgplan