Nyhedsbrev for Januar 2015

Transkript

1 Nyhedsbrev for Januar 2015 Kære Forældre Først og fremmest vil vi sige godt nytår! Så er alle vel tilbage fra juleferien. Vi håber at i har nydt den og haft nogle hyggelige stunder i familiens skød. Vi kan i hvert fald mærke, at både børn og voksne har haft godt af det, og gensynsglæden var stor! December var for manges vedkommende en travl tid med alle mulige arrangementer og juleræs, hvilket vi sagtens kunne mærke på børnegruppen før jul, men det virker som om, at I også har haft tid til at få tempoet lidt ned igen i julen. Husk også at afsætte tid til bare at være sammen, selvom det nu igen er hverdag. Vi vil starte med at sige tak for en hyggelig Julefest Det var dejligt at møde så mange forældre, bedsteforældre og søskende og ønske hinanden en glædelig jul. Desuden vil vi rose jer alle og sige tak for, at I er så gode til at udfylde vores feriesedler. For os kommer det ikke an på, om jeres barn kommer eller ikke kommer de pågældende dage men blot om, at vi ved det og kan planlægge herefter. Og ikke mindst at I selv husker og efterlever, hvad I har udfyldt. Det betyder meget for personaleplanlægningen af de enkelte dage, hvor vi så vidt muligt sørger for, at

2 flest mulige personaler har fri, så vi kan være der i de perioder, hvor alle jeres børn også er der. Så fortsæt I bare den gode stil, når nu der om lidt kommer en seddel op for vinterferien (uge 8) og sommerferien. Vi i Solgården, glæder os til at komme i gang med de mange spændende aktiviteter i det nye år. Vi skal i gang med nogle nye tiltag, som ændrer lidt på dagligdagen i vuggestuen. Et af de større tiltag vi skal gennemføre i januar/februar 2015, er den nye indretning af alle rummene. Vi har brugt over kr. på indkøb af nye møbler og nyt legetøj og på at lave en foldedør mellem mejsestuen og det kreative rum. Den positive nyskabelse er for at give rum til en mere fleksibel struktur, der tager endnu mere hensyn til det enkelte barn og dets udviklingstrin samt for at skabe bedre muligheder for både stille og vilde lege. Der bliver etableret flere afgrænsede læringsmiljøer som giver plads til fordybelse og læring samt hvor de voksne får bedre muligheder for at følge børnenes initiativer. Der kommer endnu mere fokus på de uformelle læringssituationer, motorik, sansestimulering, sociale kompetencer og sproglige udvikling.

3 I forbindelse med den nye indretning har vi brug for Jeres hjælp. Lørdag den 24 Januar i tidsrummet fra kl. 9:00 ca. 15:00 skal alle møbler samles og sættes på plads. Er der 2-3 stærke fædre, der kan give en hjælpende hånd den dag, ville alle børn og voksne være meget taknemmelige. Har i en skruemaskine, må i gerne tage den med. Man behøver ikke hjælpe hele dagen, et par timer ville også være rigtig godt. Giv gerne besked til mig eller personalet hvis i kan være med. Der bliver serveret lidt mad/drikkelse i løbet af dagen. På forhånd tak Personalesituation Vi har per 01. februar ansat en ny pædagog i en fuldtidsstilling. Hun hedder Amira, vi glæder os til at hun skal starte og byder hende hjertelig velkommen For at fordele pædagogtimerne samt udnytte ressourcerne på den bedst mulig måde, har jeg lavet en omrokering i personalegruppen. Derfor ser personalesammensætning per d. 01. Februar således ud: Spurvestuen: Mette (pædagog, 33 t.), Amira (pædagog, 37 t) Hanne (pædagogmedhjælper, 30 t.)

4 Mejsestuen: Pia (pædagog, 37 t.) Annelise (pædagogmedhjælper, 30 t.) Sevgi ( pædagogmedhjælper, 35 t.) Maria, som har været ansat i en tidsbegrænset pædagogmedhjælperstilling stopper den 01. Februar. Vi siger tak for den dejlige tid, vi har haft sammen. Sevgi har været sygemeldt siden midt i december på grund af betændelsestilstand i den højre arm. Hun vender tilbage på deltid fra uge 4 men kan stadigvæk ikke bruge sin arm. Derfor kan hun ikke løfte eller skifte børnene i et stykke tid. Vi må alle passe godt på hende. Nyt fra stuerne Mejsestuen I December fik vi rundet det sidste læreplanstema, nemlig de kulturelle udtryksformer og værdier. Vi brugte tiden på at lave julegaver, synge julesange og der var pyntet op til jul. Vi sagde også velkommen til Thor og Nohr. Josefine og Liva rykkede den 5. januar ned på Spurvestue.

5 Her i Januar skal vi, efter en lang juleferie, finde vore rytme på stuen igen, børnene bliver delt op i mindre grupper og de fleste dage vil én gruppe gå ud på legepladsen, så husk tøj til alt slags vejr. I Januar måned vil vi fortsat have fokus på selvhjulpen omkring måltiderne (selv øse op, selv spise med ske eller gaffel. Spurve Vi har en fantastisk dejlig børnegruppe for tiden, der er SÅ hyggelig! Børnene er i balance med hinanden, giver knus og krammer og er generelt meget omsorgsfulde og bevidste om hinanden. De leger meget på tværs af børnegruppen og alder, og de er gode til at tage hensyn i legen. Disse færdigheder har vi meget i fokus og vi bekræfter børnene, så de bliver anerkendt for det, de gør godt Hele December måned havde vi særlig fokus på de kulturelle udtryksformer og værdier. Børnene lavede hemmeligheder og der blev sunget julesange og spist pebernødder I Januar fortsætter vi med at arbejde med børnenes selvhjulpenhed med særlig fokus på sociale og sproglige kompetencer. Vi holder samling hver dag. Den

6 indeholder mange elementer og er god til at inkludere alle på tværs af børnegruppen. Desuden har vi meget fokus på børnenes leg, hvor børnene øver sig i at kunne give og tage og forhandle om legetøjet, lege selv og lege fælles, kunne deles om pladsen og vente på tur. Der foregår meget socialisering i legen, og det er fantastisk at se, hvordan børnene lærer af hinanden og udvikler sig i et fællesskab. Vigtige datoer: Den indretningsdag Den forældrekaffe Den fastelavn i vuggestuen Velkommen og farvel Som tidligere skrevet, har vi sagt velkommen til Thor og Nohr, som begge er startet på Mejsestuen. Desuden byder vi også velkommen til Imad, som starter på Mejsestuen den

7 Marte Meo princip 4 At bekræfte barnets initiativ Når et barn får bekræftet sine initiativer vil det føle sig set og hørt. Det vil opleve at det har værdi for de mennesker der er omkring det og at de værdsætter barnet for det barnet er og dermed giver det selvværd (selvobjekt selvet). Barnet får en fornemmelse af det er noget værd i sig selv. De voksne kan ikke se og bekræfte alle børns initiativer. Der vil altid og skal altid være en udvælgelse, men et barn skal gerne have bekræftet de fleste af sine initiativer, nonverbalt eller verbalt. Den nonverbale bekræftelse ligger i at den voksne med sin mimik og sit kropssprog viser barnet at dets initiativer er set. Et barn kan også få positiv bekræftelse ved hjælp af nik, bevægelser eller lyde. F.eks. et lille barn nærmer sig klatrestativet ude på legepladsen og vender sig om mod den voksne for at blive bekræftet. Her vil den voksne med et smil eller et nik vise at det er ok min ven, gå bare videre, jeg har set dig og jeg er lige her. Den nonverbale bekræftelse har stor betydning for barnet og et sundt barn med en god selvregistrering er tit tilfreds med den nonverbale bekræftelse- hvilket viser, at barnet hviler i sig selv og har udviklet selvværdsfølelse. Det er også en nonverbal bekræftelse når den voksne genspejler den følelse barnet viser, f. eks. ved at smile tilbage når barnet er glad, eller den voksne imiterer den forskrækkelse, barnet viser. En verbal positiv bekræftelse vil være at bekræfte hvad det er barnet gør godt. det var godt, du hentede Sofies sut, ja, det er rigtigt, det er der, dine gummistøvler skal stå. Når man som voksen positivt bekræfter et barns initiativ, vil

8 der ske en usynlig følelsesmæssig kobling mellem dem. De vil ha' noget sammen. Dette danner baggrund for en gensidig følelsesmæssig dialog, barnet føler sig set og hørt. Barnet vil opleve, at det har værdi for de mennesker, der omgiver det, om at de værdsætter barnet for det, det er, hvilket opbygger et godt selvværd og selvfølelse (at man duer til noget). Ikke at forveksle med selvtillid ( at man evner at gøre noget rigtigt). Man giver ikke et barn selvværd ved at sige at det er åh, så godt og så dygtigt, man giver selvtillid, som også er godt at have. Men uden selvværd, duer det ikke til noget. I det hele taget har børn ikke så meget at bruge åh, så godt og så dygtigt til. Hvis man skal bruge denne vending, bør man altid følges op med hvad det konkret var barnet gjorde godt eller var dygtig til. Det gør, at barnet registrerer, hvad det har gjort godt, og det får på den måde bedre selvregistrering. Eksempel: Hvad siger vi til Mads, når han kommer med en tegning til os? Se på initiativet, som var at komme med en tegning til dig og sig det: Du giver mig en tegning Mads. Hvis det følges op med spejling af Mads's nonverbale initiativ glæde og stolthed - har Mads opnået det, han søgte, nemlig at få bekræftet sit initiativ og det giver selvværd. Positiv bekræftelse hjælper et barn med at opbygge gode adfærdsmodeller fordi det bliver opmærksomt på, hvilken adfærd den voksne anerkender. Negativ bekræftelse: lad være med at drille, det er ikke noget at være sur over, hold så op med den larm. Initiativet ses, men det anerkendes ikke, eller den anerkendes negativt. Når et barn bekræftes negativt og bliver afvist, vil det opleve at det ikke har gjort

9 det godt nok. At det ikke duer, og at det har fejlet - hvilket ikke giver barnet hensigtsmæssige adfærdsmodeller, men derimod gør, at det mister troen på eget værd. Det er ofte så lidt der skal til for at ændre en negativ bekræftelse til en positiv: En voksen og Mads bager kage. Mads kan næsten ikke vente med at hælde chokoladestykker op. Positiv bekræftelse: ja, det er rigtigt, chokoladen er det næste, der skal i. Vi skal bare lige vente til det her er rørt sammen Negativ bekræftelse: Nej, det skal ikke i endnu Når et barns initiativer bliver tolket på en negativ måde eller overset, får det en fornemmelse af at det er ligegyldigt om det findes eller ej. Sådan et barn udvikler ofte problemer med hensyn til adfærd, selvværd og koncentration. Med kærlig hilsen

10 Personalet og Anna Maria Nielsen