Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001"

Transkript

1 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Værdier og Professorer«In: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 ISBN: Reihe/ Berliner Beiträge zur Skandinavistik, Bd. 6 series: ISSN: Seiten/ pages: Diesen Band gibt es weiterhin zu kaufen. This book can still be purchased. Copyright: Nordeuropa-Institut Berlin und Autoren. Copyright: Department for Northern European Studies Berlin and authors.

2 V rerdier og Professorer En student rejser med skarp logisk sans tvivl om vwrdierne i foregaaende aars to store kultur-debatterende best-seziere, professorerne Legstrup og Msllgaards beger, derellers er blevet modtaget med wrefrygt og begejstring. Det er m~sten ikke til at holde ud at skrive, og det kan vrere nedselsfuldt at lrese: men alligevel -- Vi har ingen faste vwrdier! Hvad erdet? og hvorfor ikke? spr;nger min uskyldige onkel, og sä mä vi til det igen: Hvis et menneske fuldt og fast er overbevist om, at naget udenfor ham selv - f.ex. Gud, Staten eller Videnskaben - bar absolut realitet og stiller absolutte krav til ham, sä kan han pä dette grundlag fastlregge sin adfrerd. Hvad der opfylder kravene er godt, hvad der ikke opfylder dem eller stär ivejen for at opfylde dem er ondt. Säledes har dette menneske faste vrerdier. Men hvis mennesket selv er altings mälestok, sä har vi ingen faste vrerdier, og det er just det, der er galt. Gud er d0d, - udtrykket stammer fra Nietzsche, og det betyder: vi tror ikke Irengere pä Gud! Hans existens kan ikke bevises, og seivom ingen kan bevise, at han ikke existerer, sä synes der ikke at vrere nagen srerlig god grund til at tro, at han ger det. Hvis man nemlig antager existensen af frenomener, som man ikke kan bevise existensen af, sä kan man ligesä godt tro pä nisser og troldt0j og gengangere og ammestuehistorier. Men sä er Gud altsaa d0d, og mennesket kan selv bestemme om det gider tro eller gider tvivle. Det nemmeste er naturligvis at konstatere, at om denne sag kan man ingen fomuftig mening have, og sä lade vrere at have an den- og det er jo fomuftigt, men det overlader mennesket til sig selv, uden religiese vrerdier. Demokratlet er til for menneskenes skyld. Det enkelte menneskes velfrerd er demokratiets mäl. Dette er smukt, men sä snart vi kommer bort fra de mest firkantede sp0rgsmäl om penge og tag over hovedet, sä giver den de-

3 24 mokratiske ide os ingen st"-!tte. Hvis nemlig samfundet er til for den enkeltes skyld, sä erdet til for Mig, og det er overladt til Mig, hvad jeg vil g0re ved den kendsgeming. Jeg kan ikke regulere min adfrerd i vigtige sp"-!rgsmäl efter, hvad der tjener samfundet bedst- for samfundet er jo til for min skyld. Masser af mennesker - henved 20 millioner - d"-!de i 2 verdenskrige. Hvorfor? For at forsvare de samfund, som var til for deres egen skyld, og vel at mrerke til for deres skyld her pä jorden. Gud er jo d"-!d, sä det er her og nu, det grelder. Det har ingen mening at ofre sit liv for naget somhelst, hvis livet er det eneste, man har. I visse samfund forholder disse ting sig pä en anden mäde - der er staten vigtigere end den enkelte, og hvis den enkelte hopper pä ideen, sä har han fäet en vrerdimäler, som er st"-!rre end han selv: Statens velfrerd. Dr. Zhivä.go, i Pastemaks roman, er et menneske, der ikke hopper pä ideen, og som gennemf"-!rer sit Iiv uden at knytte sig til tidens herskende tanke: Staten fremfor alt. Eftersom han er et smittende exempel, kan man godt forstä, at russeme har forbudt bogen; men inden vi räber hurra for Zhivä.go b"-!r vi betrenke, at han er en troende kristen. Sä kan man selvf0lgelig sagtens klare sig; men den udvej grelder ikke for os: Gud er d"-!d. Hvad endelig videnskaben angär, sä er den pä vej efter sandheden. Men hvad mäles sandheden med? Med menneske"-!jne, menneske"-!renmennesker, mennesker, mennesker! Vier altings mälestok i videnskaben, og derfor kan videnskaben ikke vrere vor mälestok. Vi har, kort sagt, ingen faste vrerdier. Vi mä selv ansrette dem, vi mä selv bestemme, vi mä selv, og det er vor ulykke. Heraf f"-!lger nemlig, at vi ikke kan sige, at när vi g0r sädan eller sädan, sä g"-!r vi det for at tjene naget, som er st"-!rre, end vi selv. Der eksisterer ikke naget, der er st"-!rre end vi selv- og kun ud fravor egen fordel er der mening i at handle. Men hvad er sä vor fordel? Det ved vi ikke, när vi kommer bort fra de mest firkantede sp"--rgsmäl om penge og tag over hovedet. Vi ved ikke, om det er til vor fordel at handle pä den ene eller den anden mäde, for vi kan kun sjreldent overskue handlingens konsekvenser, og tiden gär, og vi har kun det samme liv- hvad skal vi g"-!re? * * * Vi er ikke alene med vor rredsel; det kan vi se af to ting: for det f0rste er der stadig folk, der Iader deres redningsforslag trykke i tykke b"-!ger; for det andet

4 er der stadig folk, der kaber bagerne. Oplag efter oplag. K. E. Lagstrups»Den etiske fordring«(gyldendal, 1956) har lrenge vreret en bestseller, og Holger Mallgaards»In Tyrannos«(Gyldendal, 1958) er for nylig hievet det. Vi ser pä dem efter tur: Lagstrup skelner (side 11) mellem»det religi0se budskab«og»det humane budskab«i Jesu forkyndelse, og han bestemmer sin bogs formäl som et fors0g pä at formulere det rent humane budskab. Han gennemgär derefter en lang rrekke livsforhold- idet han tager konkrete situationer fra forskellige romaner og sparger, hvad disse situationer nu fortreller os om livet mellem mennesker. Er der et sret spilleregler for dette liv, som kan formuleres rent humant? For det f0rste kan man mod denne fremgangsmaade indvende, at de situationer, Lagstrup analyserer, alle er taget fra kunstvrerker, og derved- per definition - rummer en livstolkning! Hvis altsä L0gstrup analyserer kunstvrerkeme forsvarligt, sä ender han ikke med at sige noget om livet selv, men med at sige, hvordan den ene eller den anden kunstner opfatter livet. Dette forhold forvrerres, när han isrer sager sin livsforstäelse hos strerkt engagerede forfattere, som for eksempel D.H. Lawrence. Dette er den farste indvending. Den an den indvending er, at forfatteren selv - efter knap 200 siders härdt arbejde pä at formulere en etik (altsä en vrerdiskala), som er uafhrengig af äbenbarede sandheder- mä opgive sit forsret, og falder tilbage pä de religiase forudsretninger, som han hele tidenbar villet holde udenfor. Vi kan sidestille to citater, som bedst viser fallitten: Side 125: Den opgave, vi stillede os, gik ud pä pä rent human vis at karakterisere den holdning til det andet menneske, der er indeholdt i Jesu forkyndelse, alt imedens vi sä bort fra dens religi0se indfatning. Og side 195: Konflikten med den anti-metafysiske filosofi er og bliver uundgäelig. Fordringen, der gär ud pä at annullere gensidigheden, kan ikke bestä i det rum, som den anti-metafysiske filosofi henviser den til. Dens eensidighed forudsretter en magt, der har skrenket den enkelte hans tilvrerelse og verden, og som samtidig melder sig som fordringens instans. 25 Men sä er vi lige vidt, for vi kan ikke beskreftige os med frenomener, hvis existens ikke er bevist. For den ikke-troende giver det lige sä meget mening at tale om julenissen pä Granland som om Gud i himlen. Det uklart sagte, er det uklart trenkte, og Lagstrups bog er fascinerende uklar. Den er rar at lrese,

5 26 fordi den vidner om en varm forfatter, og när bogen er blevet angrebet, har det altid vreret bogen, og ikke forfatteren, man sk0d pä. Mäske b0r jeg tilf0je, at L0gstrups med-kristne og fagfreller ikke er enige med ham. Man hrevder, at bogens tankegang heller ikke er til at akceptere teologisk, men den diskussion kan jeg ikke blande mig i. * * * Noget lignende g0r sig greldende, när jeg lreser M0llgaards»In Tyrannos«. Den kommer ind pä sä mange ting, som jeg ikke har begreb om, f.ex. kommunismens filosofiske forudsretninger, interne forhold i de romersk- og grresk-katolske kirker, og ting af den st0rrelsesorden. Hvad angär forfatteren, sä mä man beherske sig for ikke at bruge skreldsord, i den grad bruger han dem selv. Men nu bogens budskab? Det viser sig at vrere säre enkelt og opbygget pä dette grundlag: leggehvidestof er mäske det vigtigste i enhver levende organisme. leggehvidestoffeme i mennesket har en halv-levetid pä 80 dage; de opbygges og nedb:rydes konstant, og med en halv-levetid pä 80 dage kommer vi til det resultat, at reggehvidestoffeme i et menneske hver 160 dage er komplet andre, komplet fornyede. Disse stoffers opbygning - vel at mrerke de simpleste af dem - finder sted ved en kombination af 16 syrer, der skal forbinde sig i en besternt rrekkef0lge, for at reggehvidestof kan opstä. I betragtning af, at 16 elementer kan forbinde sig pä op mod milliarder mäder (tallet er M011- gaards), sä kan man sige, at den n0jagtige og eneste anvendelige kombination er en statistisk usandsynlighed. Heraf affeder M01lgaard sin grundopfattelse af livet: det er en tilblivelse mod sandsynligheden. Men när livet er en tilblivelse mod sandsynligheden, sä er man kun i pagt med livet ved stadig at udvikle sig, og heraf slutter M0llgaard at man ogsä har pligt til at udvikle sin änd: Stilstand er mod livets princip. Mod dette grundsyn kan man indvende, at talen om sandsynlighed og usandsynlighed kun har mening, hvis den f0res pä statistisk grund. Man tager for eksempel16 nummererede kugler ud af en pose, og det viser sig, at en besternt kombination af numrene kun optrreder hver milliard'ene gang. Dette er statistik. Men tager man nu de 16 syrer, som skal til for at danne reggehvidestof, hvad sä med dem? Farbinder de sig ikke hver gang? hver eneste gang til reggehvidestof? Jo, de g0r - og sandsynligheden for at de bli-

6 ver ved, kan man slä op i en statistik over danskeres gennemsnitsalder. Mlllllgaard har altsä rodet de»dtllde«kugler og de»levende«syrer sarnmen. I forbindelse med syrerne er det meningsl111st at tale om chancer for og chancer imod, at de kombinerer sig rigtigt. Derimod kunne det vrere interessant at finde ud af, hvorfor de altid forbinder sig rigtigt; men det handler bogen ikke om. Fra den falske sretning, at livet bliver til mod sandsynligheden, slutter forfatteren som sagt til, at ändeligt liv b111r blive til. Det er en slutning, der for det f111rste forudsretter adskillelse og lighed mellem liv og bevidsthed, og for det andet indf111rer et» blllr«, som ikke stamm er fra biologien, men fra en forud an taget vrerdiskala. Bogens grundlag er f111lgelig uprrecist, og omslagets reklame med den videnskabelige holdning er sikkert skrevet af en etisk og ikke af en videnskabelig konsulent eller direkt111r. Ved M111llgaards gennemgang af Sovjet-samfundet og dets livsfomregtende karakter ligger hovedvregten pä, at kommunisteme ved antagelsen af visse uholdbare dogmer fors111ger at standse deres undersätters ändelig vrekst. Det er et diktatur i lighed med den romersk-katolske kirkes: In Tyrannos. Men hvorfor er det sä galt med tyrannier? Mig forekommer det, at tyrannier netop giver änden de bedste betingelser for at vokse, mod sandsynligheden. Og liv er jo tilblivelse, mod sandsynligheden, ellererdet trods alt ikke? När M111llgaard angriber velfrerdsstaten og den l111se sexualmoral, sä sker det pä samme basis; ogsä disse synes ham at hindre den ändelige vrekst, hvorfor de mä fordlllmmes. Det er altsä ikke nok, at hans hovedthese er falsk, men han gennemflllrer den ikke engang med konsekvens. När man har konstateret dette, spiller det mindre rolle, at der er visse af forfatterens udredninger, man ikke kan f111lge, fordi man ikke har stor nok viden. Man er mindre imponeret, og man tvivler pä forhänd pä, om M111llgaard i disse sager er mere streng mod sig selv end i hine. Endelig slär Holger M111llgaard med konsekvent inkonsekvens grunden vrek under sig selv, när han i forbindelse med en udlregning af Niels Bohrs komplementaritetsteori konstaterer, at det er urimeligt heraf at ville udlede e tiske f111lger; thi etik og naturvidenskab har ikke naget med hinanden at g111re: 27 Side 219: Udviklingen af karakter og samvittighed er et stykke historisk psykologi, ikke et omräde af atomfysikken. Sävel religi0se som irreligifllse mennesker b0r detfor holde op at snakke fysik i forbindelse med diskussioner om karakter og samvittighed. Disse problemer ligger i et andet plan.

7 28 - og dermed bar Mli:lllgaard selv skitseret, hvad vi ovenfor har sagt om hans»tilblivelse imod sandsynligheden«, at man kan ikke udlede vrerdinormer af naturvidenskaben. Snot for sig, simpelthen. Ingen af de to brager giver, sä vidt jeg kan se, mere end momentan lettelse fra livets alvor og vrerdi-problemets härdknude. Mätte lresningen af dette have givet samme slags fred: 10 minutters pause. [1959]

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Om at anmelde Fjernsyn«In: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Den kristne kærlighedstanke«in: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Ibsens anarkisme og norsk«in: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»På Vulkaner i Colombia«In: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Har Nora Helmer (fået) fremkaldt abort?«in: Christensen, Erik M.:

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Høit fra Træets grønne Top«In: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Nyreligi0siteten sam universalhistorisk fcenomen

Nyreligi0siteten sam universalhistorisk fcenomen Nyreligi0siteten sam universalhistorisk fcenomen AVJOHANNESAAGAARD Det er vigtigt at se «de store linier», der tegnes af nyreligi0sitetens virkelighed hos os i dag, for uden det store perspektiv bliver

Læs mere

I dag skal det handle om, at den vigtigste forudsætning for at der kan blive fest er, at der er nogen der orker at holde den.

I dag skal det handle om, at den vigtigste forudsætning for at der kan blive fest er, at der er nogen der orker at holde den. Tekster: Es 25,6-9, 1 Joh 3,13-18, Luk 14,16-24 Salmer: Rødding 9.00 750 Nu titte Dåb: 448 Fyldt af glæde 41 Lille Guds 31 Til himlene 404 Lover Herren Lem 10.30 3 Lovsynger Herren 298 Helligånden trindt

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Dekanens beretning«in: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Hermeneutiske elementer«in: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 2. juni 2013 kl. 9.30 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 722 Nu blomstertiden komme2 DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer. 1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af

Læs mere

Hvad gov Tesus nu, S0ndag: Mandag: Lad barnet. Torsdag: Lag frem et stykke papir, hvorpä

Hvad gov Tesus nu, S0ndag: Mandag: Lad barnet. Torsdag: Lag frem et stykke papir, hvorpä Hvad gov Tesus nu, a Skriftsteder: Ap.G. 7,31; 4b.20, 12;22, 11. 12; Mal. 3, 16; Prad. 12, 14; Matt. 10, 32.33; Ab. 3, 5. Hjelp tit studiet: Den store strid, s. 424-435. 482-485. Lektiens hovedtanke: At

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

forord til 2. udgave Leif Andersen

forord til 2. udgave Leif Andersen forord til 2. udgave Da Credo Forlag og jeg i 2000-2001 arbejdede med den første udgivelse af ateistisk andagtsbog, var vi rimeligt sikre på, at det var ved at være i sidste øjeblik, hvis vi overhovedet

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer:

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 1 Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 403 Denne er dagen 683 Den nåde som vor Gud har gjort 370 Menneske din egen magt 69 Du fødtes på jord Nadververs: 412 v. 56 af Som vintergrene

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten

Prædiken til 1. søndag i fasten Prædiken til 1. søndag i fasten Salmer: DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 336: Vor Gud han er så fast en borg DDS 698: Kain, hvor er din bror DDS 639: Når i den største nød vi stå

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

Tekster: Es 49,1-6, Ef 1,3-14, Matt 28,16-20. Salmer:

Tekster: Es 49,1-6, Ef 1,3-14, Matt 28,16-20. Salmer: Tekster: Es 49,1-6, Ef 1,3-14, Matt 28,16-20 Salmer: Lihme 9.00 Tillægget: 813 Solen begynder at gløde 289 Nu bede vi den Helligånd 364 Al magt på jorden og i himlen 722 Nu blomstertiden kommer (sv. mel)

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Af Katrine Winkel Holm, Tidehverv, 2009, nr. 6, juni, s

Af Katrine Winkel Holm, Tidehverv, 2009, nr. 6, juni, s Af Katrine Winkel Holm, Tidehverv, 2009, nr. 6, juni, s. 117-119. Kristne og muslimer tror ikke på den samme Gud. Med denne overskrift blev Islamkritisk Netværk søsat foråret 2006 få måneder efter Muhammedkrisen.

Læs mere

Prædiken til 10. søndag efter trinitatis, Matt 11,16-24. 2. tekstrække

Prædiken til 10. søndag efter trinitatis, Matt 11,16-24. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 24. august 2014 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 10. søndag efter trinitatis, Matt 11,16-24. 2. tekstrække Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op Dåb DDS 29 Spænd

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Tekster: Es 25,6-9, 1 Joh 3,13-18, Luk 14,16-24

Tekster: Es 25,6-9, 1 Joh 3,13-18, Luk 14,16-24 Tekster: Es 25,6-9, 1 Joh 3,13-18, Luk 14,16-24 Salmer: Lihme 9.00 749 I østen Dåb: 448 Fyldt af glæde 49 Ingen er så tryg i fare 493 Gud Herren så 726 Gak ud min sjæl Rødding 10.30 3 Lovsynger Herren

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 detmedgud.dk Forkyndelse Viden Inspiration Kære Leder! detmedgud.dk er ikke længere bare detmedgud.dk du tror, du kender... detmedgud.dk VERSION 2,0 er i luften!

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus.

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus. 7.s.e.trin. 14.7.2013. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 29 Spænd over os, 163 Fugle han rede, 365 Guds kærlighed, 748 Nu vågne. Altergang: Musik. Dåb: 674 Sov sødt, v.1-3+7. Gråbrødre 17: 392 Himlene

Læs mere

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den 7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den store, magtfulde mand, -han er lille af vækst, og da han

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Periodisering i de æstetiske videnskaber«in: Christensen, Erik

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Sandt Liv i Gud Nyhedsbrev 25. november 2015. 1. Sandt Liv i Gud fejrer 30 års fødselsdag 28. november 2015

Sandt Liv i Gud Nyhedsbrev 25. november 2015. 1. Sandt Liv i Gud fejrer 30 års fødselsdag 28. november 2015 Sandt Liv i Gud Nyhedsbrev 25. november 2015 1. Sandt Liv i Gud fejrer 30 års fødselsdag 28. november 2015 2. Sandt Liv i Gud Budskaberne 1986-91 udkommer på fredag! 3. Jesu budskab til Vassula, der blev

Læs mere

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten? Jesu foregribelse af invitationen til livets fest som et fripas prædiken til 2. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Luk 14,25-35 den 29/6 2014 i Ølgod Kirke. Barnedåb. Ved Jens Thue Harild Buelund. I Bibelen

Læs mere

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en

Læs mere

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. Den står klar. Tung er den, således at den hæmmer min bevægelsesfrihed.

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Af Bill Muehlenberg I Romerbrevet 1 gøres det klart at homoseksualitet er den synd som udgør højdepunktet i menneskets oprør mod Gud. Der findes næppe en

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

www.forlagetalfa.dk hentet fra

www.forlagetalfa.dk hentet fra Tilegnet Lasse, Rasmus og Anders Lise Søelund På spring med Kierkegaard en dåseåbner i form af et filosofisk essay Lise Søelund På spring med Kierkegaard en dåseåbner i form af et filosofisk essay Lise

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken pinsedag. Salmer:

Prædiken pinsedag. Salmer: Prædiken pinsedag Salmer: DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 300: Kom, sandheds Ånd DDS 282: Apostlene sad i Jerusalem // DDS 287: Kraften fra det høje DDS 446: O, lad din Ånd DDS 291: Du som

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16 1 1.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 10. januar 2016 kl. 10.00. Salmer:123/434/138/289//444/439/362/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /750 Åbningshilsen Vi er efter helligtrekonger

Læs mere

Bibelen er en gammel bog... 149 Blomstre som en rosengård... 74 Bogen om Jesus... 148

Bibelen er en gammel bog... 149 Blomstre som en rosengård... 74 Bogen om Jesus... 148 Alfabetisk register A Adventskransen nu vi tænder................................ 65 All night, all day.......................................... 226 Alle, både høj og lav......................................

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken Pinsedag søndag den 19-05-13 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Menighedssvar Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus:»Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Erik M. Christensen Kapitel/»En dag i september 56«chapter: In: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i fasten, Joh 8,42-51. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 28. februar 2016 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til 3. søndag i fasten, Joh 8,42-51. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 28. februar 2016 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal 1 Grindsted Kirke Søndag d. 28. februar 2016 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag i fasten, Joh 8,42-51. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje Dåb DDS 448,1-3 + 4-6: Fyldt af glæde

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769. Tema: Vold aggression og vrede.

Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769. Tema: Vold aggression og vrede. 1 Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769 Tema: Vold aggression og vrede. Vi kender alle vredens kropslige kendetegn. Der er dem, hvis

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække.

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. marts 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448,1-3 DDS 448,4-6

Læs mere

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Gudstjeneste søndag d. 26. april 2015 Tema: Kære arbejde Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Kære arbejde Når vi hører om dem, som oplever sig

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. juli 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere