Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001"

Transkript

1 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Hermeneutiske elementer«in: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 ISBN: Reihe/ Berliner Beiträge zur Skandinavistik, Bd. 6 series: ISSN: Seiten/ pages: Diesen Band gibt es weiterhin zu kaufen. This book can still be purchased. Copyright: Nordeuropa-Institut Berlin und Autoren. Copyright: Department for Northern European Studies Berlin and authors.

2 Hermeneutiske elementer 1. definition: Hermeneutik er forstäelse og fortolknings historie, teori og praksis. 2. definition: Litterrer hermeneutik er forstäelse og fortolkning af sk0nlitteratur og andre tekster i historie, teori og praksis. 1. apriori: To forskellige fremtrredelsesformer for mening kan vrere fremtrredelsesformer for samme mening. 2. apriori: Det ene menneske kan forstä hvad det andet menneske mener. Til anskueligg0relse af meningen med 1. apriori kan man trenke pä oversrettelse fra et sprog til et andet; det mä vrere en stiltiende forudsretning for al oversrettelse, at de to forskellige formuleringer (hver i sit sprog) kan betyde et og det samme, fortolkning vil-i enhver betydning af ordet fortolkning - vrere meningsl0s uden antagelse af 1. apriori. Forstäelse og fortolkning er intersubjektive anliggender, og 2. apriori hrevder at forstäelse er en intersubjektiv mulighed, at kommunikation kan finde sted, at mening er intersubjektivt transportabel. Jeg antager, at en anfregtelse af 1. og 2. apriori anfregter enhver hermeneutik fundamentalt, og jeg mener, at der ikke findes mere elementrere hermeneutiske antagelser end disse to. 1. dimension: Tidsdimensionen, afstanden i tid fra en besternt formulerings tilblivelse til dens forstäelse/fortolkning, Iader sig ikke i praksis udskille som et hermeneutisk problern i og for sig, men tidsdimensionen er den ene af de tre dimensioner som vi opfatter som hermeneutikkens vilkär. Forstäelse og fortolkning har at g0re med at fors0ge at overvinde afstande i tid, f.eks. ved at tage dem med i betragtning. 2. dimension: Forholdet mellem subjekt og objekt kan i praksis ikke betragtes isoleret fra tidsdimensionen, men det forstäende eher fortalkende

3 subjekts vekselvirkning med objektet for den hermeneutiske bestrrebelse kan teoretisk betragtes som den anden af de tre dimensioner. 3. dimension: Den intersubjektive udveksling, pävirkning, kommunikation, interesse, enighed- euer mangel pä samme- i anledning af forstäelse og fortolkning udg0r som 3. dimension, sammen med de to andre, hermeneutikkens historiske vilkär. En tilfredsstillende redeg0relse for det hermeneutiske problemfeit i historie, teori og praksis, mä gennemgä feitet i alle tre dimensioner. I det f0lgende forekommer nagle fors0g pä rendyrkelse af visse aspekter. Derved trreder enkelte dimensioner i forgrunden, andre i baggrunden, uden at det har vreret min hensigt at ignorere den faktiske sammenhreng i hermeneutikkens historiske vilkär. Min ambition er at levere hermeneutiske elementer, teoretisk udskilt af en helhed, men svarende til praksis og säledes beskrevet i teoretisk sammenhreng, at der kan formuleres normativt med henblik pä praksis. I mervrerende redeg0relse er det ikke den normative tilbagevenden til praksis, men en forstäelse af mulighedsbetingelseme jeg arbejder pä. Jeg er interesseret i hermeneutik, og dermed er jeg ogsä interesseret i de interesser som ereller kan vrere- pä spil. Jeg hensa:tter dem til senere unders0gelse og mä vrere forberedt pä at unders0gelsen kan f0re til revision af den samrnenhreng i problemfeltet, som jeg i 0jeblikket ser. Meningen i en tekst kan for Ireseren af teksten fremtrrede enten umiddelbart i og med lresningen euer middelbart. N är meningen i teksten fremtrreder middelbart, stär teksten som fremtrredelsesform for en mere ellermindre besternt emneverden, der er - euer formodes at vrere - tekstens mening. Meningen i en besternt tekst kan fremtrrede middelbart eller umiddelbart i en anden tekst (jvf. 1. apriori). Erfaringsgyldighed euer -ugyldighed siges at foreligge, när det grelder relationen fremtrredelsesform/ emne (i hermeneutikken som hovedregel relationen teksvmening). Bestemmelsesgyldighed euer -ugyldighed siges at foreligge, när det grelder relationen emne/fremtrredelsesform (hermeneutisk: mening/tekst). Det kan altsä g0res greldende med bestemmelsesgyldighed, at enten har en tekst den og den mening euer ogsä er teksten forkert - dette kan for eksempel forekomme i forbindelse med oversrettelser. En oversrettelse er forkert, hvis den ikke er fremtrredelsesform for meningen i originalen; meningen i originalen g0res her greldende med bestemmelsesgyldighed for oversrettelsen. Dette kan siges pä en an den mäde: det grelder med bestemmelsesgyl- 201

4 202 dighed, at den samrne mening som fremtrreder med erfaringsgyldighed ved lresning af originalen skal fremtrrede med erfaringsgyldighed ved lresning af oversrettelsen. At meningen er»den samme«i begge tilfrelde vil sige, at den stär i et besternt forhold til noget tredie. Dette tredie kan f.eks. vrere en vis del af lreserens bevidsthed, eher - intersubjektivt anskueligt - for eksempel en ordbog. Lad os sige, at vi har originalen (teksten)»kvinde«og at vi far oversrettelsen»wo man«forelagt. Der er tale om en fremtrredelsesform for mening (teksten» kvinde«) og en supplerende fremtrredelsesform for mening (teksten»woman«). For de fleste lresere afnrervrerende vil den mening som fremtrreder umiddelbart i og med lresningen af teksten»kvinde«vrere den samme mening som den mening der fremtrreder umiddelbart i og med lresningen af oversrettelsen»woman«. Som basis for denne afgßrelse fungerer lreserens kendskab til de to sprog, og intersubjektivt kan der henvises til en eller fiere ordbßger som suppleringsbasis, men ogsä- ved referentiel sprogbrug- til en ikke-sproglig virkelighed (i det anvendte eksempel kan suppleringsbasis vrere en faktisk tilstedevrerende kvinde). En suppleringsbasis er en intersubjektivt identisk, mere eller mindre struktureret og reviderbar sammenhreng, som med erfaringsgyldighed indeholder fremtrredelsesformer for mening som har eller skal have bestemmelsesgyldighed for tekst og tolkning som fremtrredelsesformer for tekstens mening. Den her givne definition af hvad en»suppleringsbasis«er, skulle fßlge af det foregäende. Det foregäende er imidlertid en meget sammentrrengt fremstilling, sä jeg skal her en gang for alle henvise til den mere udf!zirlige driziftelse iminbog Verifikationsproblernet ved litteraturvidenskabelig meningsanalyse, Odense U niversity Press, Odense (D K), Dens gramser overskrides i det fßlgende. - Suppleringsbaser, som hyppigt anvendes i traditionellitterrer hermeneutik, er sprog (eksempel: ordb!ziger), realia (eksempel: leksika), rekonstruktion aftekstens genesis, iagttagelser i forfatterens biografi, iagttagelser i hans lilvrige forfatterskab, betragtninger vedrizirende tekstens tilhizir til en besternt genre og en besternt periode. Det er uhyre vigtigt, at forholdet mellem tekst, tolkning og relevant kontekst (suppleringsbasis) er et forhold underkastet vekselvirking. Den säkaldt» hermeneutiske cirkel «har at gizire med vekselvirkningen mellem tekst, tolkning og relevant kontekst (suppleringsbasis). Hvis man nemlig begrrenser den relevante kontekst til selve den tekst-helhed, som skal

5 fortolkes, sä bliver det päfaldende, at»tolkning af delen forudsretter tolkning af helheden, og tolkning af helheden forudsretter tolkning af delen«; men til gengreld flades den» hermeneutiske cirkel «ud til et mere händterligt forhold af vekselvirkning när man faktisk i praksis inddrager langt st0rre sammenhrenge som relevant kontekst (suppleringsbasis), i sidste ende säledes selve dagligdagen og dens velkendte sprog. Suppleringsbasis etableres intersubjektivt under hensyntagen til de involverede personers hele forestillingsverden eller bevidsthedsliv, deres interesser, erfaringer o.s.v. som den yderste ramme om deres muligheder for at forstä hinanden, men den etableres ogsä i vekselvirkning med den tekst som fortolkes. Som eksempel kan vi tage min fortolkning af lbsens stykke fra 1879, Et dukkehjem. I fortolkningen beskreftiger jeg mig med ordene»det vidunderlige«, og jeg när frem til den tolkning af udtrykkets mening i Noras mund, at»det vidunderlige«ville vrere, at regtemanden borgerligt kan tage al skyld pä sig eher g0re det revolutionrert imod det borgerlige samfund eher g0re det ved at forlade det borgerlige samfund. Par kortheds skyld kan vi srette tolkningen pä spidsen og sige, at» det vidunderlige«har givet os n0glen til at forstä, at N ora i Et dukkehjem pä en hvis mäde betragter ( og frygter) sin regtemand Torvald som Guds s0n Jesus. Lad os sige, at fortolkningen sretter Torvald (et ord i den fortolkede tekst) lig med Jesus (et ord i fortolkningen), og at denne supplering af Et dukkehjem som fremtrredelsesform for mening srettes i forbindelse med datidens bevidsthed om sammenhrengen mellem regteskab og religion. Biskap Martensens Den christelige Ethik (1878) fungerer som vidnesbyrd om datidens bevidsthed, der ogsä kommer til orde i det kristne vielsesritual, og Martensens tekst er da den af mig fremlagte kontekst i forhold til hvilken ordene Torvald og Jesus har samme mening. Martensens tekst fungerer som suppleringsbasis i forhold til teksten Torvald og den supplerende fremtrredelsesform for meningen i teksten Torvald, nemlig teksten Jesus, men den fungerer kun som suppleringsbasis (iflg. den givne definition) for de personer som er enige om at dens mening er intersubjektivt i dentisk og at den indeholder fremtrredelsesformer for mening med bestemmelsesgyldighed for Et dukkehjem og for stykkets tolkning som fremtrredelsesformer for meningen i Et dukkehjem. Det er uhyre vigtigt, at Martensens tekst (suppleringsbasis) er fundet frem og fortolket i lyset af Et dukkehjem (teksten) säledes som jeg har forstäet og fortolket (supplerende fremtrredelsesform) teksten, og at dette i sidste ende foregär inden for visse rammer, 203

6 204 nemlig den dagligdag og det sprog, den verden vi deler og i forhold til hvilken (som yderste ramme) vi etablerer de suppleringsbaser, som vi (eller nogle af os) kan blive enige om. Forstäelsen af Et dukkehjem kan altsä pävirke forstäelsen af Martensens Den christelige Ethik, lige som forstäelsen af Martensens tekst kan pävirke forstäelsen af Ibsens. Eller, et mindre eksempel, forstäelsen af» det vidunderlige «kan pävirke forstäelsen af N ora, ligesom forstäelsen af Nora kan pävirke forstäelsen af»det vidunderlige«. Denne vekselvirkning i forstäelsen af del og helhed, eher i forstäelsen af forskellige dele i forhold til hinanden, er et grundvilkär for erkendelsen. Dette grundvilkär kan man f0rst betragte som naget cirkelagtigt (»den hermeneutiske cirkel«) hvis man kanoniserer et besternt tekststed eller en besternt tekst som eneste mulige suppleringsbasis ved tolkning af et besternt tekststed inden for samme tekst som helhed. Det er ikke sä mrerkeligt, at betegnelsen»den hermeneutiske cirkel «stamm er fra teologer. Oe arbejder jo med en srerlig vanskelig form for hermeneutik, hvori den tekst som skal fortolkes netop er kanoniseret som vresensforskellig (äbenbaret) i forhold til alle andre tekster og ting og sager. Den hermeneutiske grundmodel er altsä inden for hermeneutikkens historiske vilkär ( de tre ovennrevnte dimensioner) en model af forholdet mellem tekst, fortolkning og kontekst som et gensidigt vekselvirkningsforhold. Grundmodellen handler om mening (genstanden for forstäelse og fortolkning) i forhold til meningens primrere fremtrredelsesform (teksten, som fortolkes), meningens supplerende fremtrredelsesform (fortolkningen afteksten, selv ofte en tekst) og meningens suppleringsbasis (den relevante kontekst for den pägreldende tekst og fortolkning). Dette kan anskueligg0res grafisk: _j_ l_ L (a) tekst tolkning kontekst (b) fremtrzdel supplerende supplerings sesform fremtr2del basis se5fonn (c) Torvald Jesus Martensens bog

7 Denne grafiske fremstilling af den hermeneutiske grundmodel skal forstäs i forhold til det som er sagt ovenfor. I forhold ti1 hermeneutikkens historiske vilkär (de tre dimensioner) kan grundmodellen anskues som en todimensional model i forhold til en tredimensional virkelighed. Sammodellen her fremtrreder grafisk har jeg med Iinie (a) villet angive det gemytlige litteraturvidenskabelige sprog, hvori vi bruger de her anvendte ord uden at g0re os den hermeneutiske grundmodel klar. Med Iinie (b) indfßres en erkendelsesteoretisk forankret terminologi, som udtrykkeligt forudsretter hermeneutikkens historiske vilkär, d.v.s. tidsdimensionen, subjektobjekt dimensionen og den intersubjektive dimension. Med Iinie (c) gentagesden eksemplarisk tilspidsede problematik omkring forstäelse, fortolkning og Verifikation af fortolkningen af Et dukkehjem. I den grafiske fremstilling kan vi lade de vandrette streger symbolisere tekster eller andre former for virkelighed anskuet som fremtrredelsesformer for mening. De streger, som ikke er vandrette, symboliserer sä henvisningsrelationer fra disse fremtrredelsesformer, d.v.s. henvisning til mening. Jeg Iader i den grafiske model de ikke-vandrette streger konvergere (pege hen imod samme punkt) for at antyde, at när der er tale om fremtrredelsesform, supplerende fremtrredelsesform og suppleringsbasis i forhold til hinanden, sä er det i forhold til en og samme mening, som de alle tre er fremtrredelsesformer for (eller antages at vrere fremtrredelsesformer for, eller antages at kunne vrere fremtrredelsesformer for, eller antages at have kunnet vrere fremtrredelsesformer for, o.s.v. idet mulighedeme gennemspilles inden for hermeneutikkens historiske vilkär- de tre dimensioner). Vekselvirkningen kan vi fä frem i den hermeneutiske grundmodel ved at indsrette symboler (piletegn) for henholdsvis relationen fremtrredelsesform/emne og relationen emne/fremtrredelsesform. Lad os sige, at man lreser en tekst og derved beskreftiger sig med tekstens mening (man»forstär«teksten). Det kan gengives: (a) (b) (c) _j_ tekst fremtrzdelsesform kvinde 205

8 206 Pä grundlag af denne forstäelse af tekstens mening udarbejdes en fortolking ( det grelder med bestemmelsesgyldighed, at den mening som med erfaringsgyldighed fremtrreder ved lresning af teksten skal have en supplerende fremtrredelsesform i tolkningen, säledes at samme mening fremtrreder med erfaringsgyldighed ved lresning af tolkningen); grafisk: }_ l_ Jl 11 j (a) tekst tolkning (b) fremtrzdel supplerende sesform fremtrzdel sesform..:! (c) kvinde woman " ~1 ~ " Jl At tekst og tolkning er to forskellige fremtrredelsesformer for en og samme mening afgeres i forhold til den subjektive bevidsthed eller (intersubjektivt) til en relevant kontekst. Fortalkeren vil ofte sege den relevante, intersubjektivt identiske kontekst ud fra netop den mening, som han har set i teksten og udtrykt i fortolkningen (ud fra min tolkning af Et dukkehjem gik jeg pä jagt, segte og fandt det citerede sted i Martensens bog). I andre tilfrelde kan suppleringsbasis konsulteres uden nagen forhändsantagelse om tekstens besternte mening (alene pä grundlag af bogstavfelgen i ordet kvinde kan en dansk-engelsk ordbog konsulteres)-det grelder med bestemmelsesgyldighed, at den mening som med erfaringsgyldighed fremtrreder ved lresning af tekst og tolkning skal fremtrrede med erfaringsgyldighed i suppleringsbasis, og meningen som fremtrreder med erfaringsgyldighed i suppleringsbasis skal med bestemmelsesgyldighed have fremtrredelsesformer i tekst og tolkning; grafisk: t I l j_ (a) tekst tolkning kontekst (b) fremtrzdel supplerende supplerings sesform fremtrzdel basis sesform (c) kvinde woman dansk engelsk ordbog t

9 Grundmodellen er en grundmodel, og den er som sädan uanf~egtet af den kendsgeming, at det ofte vil v~ere vanskeligt at fortolke en tekst og/eller at fastlregge en intersubjektivt gyldig kontekst, d.v.s. en suppleringsbasis for en given tolkning. Komplikationer i disse retninger kan beskrives med teoretisk almengyldighed, og det kan ogsä udtrykkes med erkendelsesteoretisk pr~ecision hvad det er for en situation, der foreligger, när en og samme tekst stär som fremtrredelsesform for mere end en mening (forskellige betydninger som eventuelt udelukker hinanden), men disse og lignende forhold findes allerede beskrevet i min ovennrevnte bog. Hermeneutikkens historie viser til skiftende tider skiftende interesse for aspekter af de hermeneutiske elementer, som jeg har forsci!jgt at indfange i en sammenhrengende beskrivelse via ovenstäende definitioner, apriori, dimensioner og modeller. Hans-Georg Gadamers hermeneutik er forskellig fra Schleiermachers og forskellig pä en anden mäde fra en eventuel marxi.stisk hermeneutik. Ved den slags forskelligheder kan det dreje sig om forskelligt tyngdepunkt, forskellig fokus. Ved sammenligning af hermeneutiske udsagn vil det vrere en fordel, hvis man kan placere dem i forhold til hinanden inden for et eller andet reference-system. Sproget og virkeligheden uden for sproget foreligger naturligvis pä forhänd som referencesystemer, vi anvender. Mere afgr~enset kunne man trenke sig et overblik over de hermeneutiske muligheder i det hele taget, gerne udformet som et koordinatsystem der tillader hurtig angivelse af besternte omräder, som man vil srette fokus pä eller hvor man finder en given hermeneutisk teoridannelses tyngdepunkt eher dens specielle interesse engang i fortiden eller dens srerlige relevans i dag. Hermeneutikkens historie er ikke tilstrrekkelig udforsket til at man kan udforme en koordinatsystem i den sikre fortrci!jsting, at enhver hermeneutik kan afbildes inden for dette system i forhold til enhver anden inden for samme system. Alligevel kan det mäske have en vis instrumental nyttevirkning, hvis vi allerede pä forhänd - ud fra vores forelci!jbige viden - gci!jr os tanker om hvordan det samlede hermeneutiske problemfeit (alle tiders hermeneutiks f~ellesbeskrivelse) vil komme til at se ud. Der er en vis risiko ved at udkaste hypoteser om hvordan endnu ikke gjorte iagttagelser til sin tid vil kunne ordnes i forhold til hinanden. Den vrerste risiko er, at hypotesen kornmer til at stä i vejen for iagttagelser, som ikke passer. Det ville i vores sammenh~eng f.eks. betyde, at iagttagelser sorteres bort som irrelevante, fordi de eventuelt ligger uden for eller strider imod det problemfeit (den frellesbeskrivelse) som 207

10 208 vi har villet levere en skitse til - og at vi sä alligevel pä et senere tidspunkt matte anse netop disse (f~rst bort-sorterede) iagttagelser for relevante. Dette er imidlertid en risiko som ligger i hypotesers vreremäde. De fungerer nemlig som udgangspunkter, og de kan ikke undvreres- uden dem er verden g:ramsel~s kaotisk, og at gamle hypoteser om verdens sammenhreng afleses af nye hypoteser, der synes at have mere for sig, er videnskabens og verdens gang. Ligesom forskellige tolkninger af en og samme tekst kan aflese hinanden betinget af forskellige suppleringsbaser, säledes kan forskellige hypoteser om den definitive frellesbeskrivelse af a1 hermeneutik aflese hinanden betinget af forskellige relevante kontekster. Definitive fortolkninger og hypoteser, som ikke kan falsificeres, vil vi f~rst nä den dag hvor vi behersker verden som helhed, säledes at ingen nye suppleringsbaser kan trenkes. Elementeme i alle tiders hermeneutik er naturligvis pä det praktiske plan fuldstrendig uoverskuelige. Det er mrengden af alle stedfundne forstäelses- og forklaringsprocesser beskrevet i deres uudt~mmelige rigdom af tekster, tekstdele, personer, bevidsthedsfrenomener, kontekster i litterrer og i enhver anden forstand. I teoretisk almindelighed kan man imidlertid sige, at hermeneutik erdet og det, forudsretter det og det, udfolder sig underde og de vilkär, samler sig fra tid til anden om de og de problemer, relationer, antagelser, funktioner. Jeg har i det foregäende forsegt at sige, hvad hermeneutik er og hvad hermeneutik forudsretter samtunder hvilke historiske vilkär hermeneutik udfolder sig. Koordinatsystemet til frelles beskrivelse af alle tiders hermeneutik mä ( efter min mening) tegnes med det sagte in mente, men med srerligt henblik pä en afbildning af forstäelses- og fortolkningsprocessemes mulige sagsomräder, instanser og relationer. I koordinatsystemet vil ingen besternt hermeneutik vrere indtegnet pä forhänd. Den enkelte hermeneutik vil kunne indtegnes som en besternt opfattelse af indsigtens veje, kausalitet, teleologi, vekselvirkning, dialektik, forholdet mellem den sag (den verden) tekstproduktionen (forfatteren) srettes i relation til og den sag (den verden) tekstreceptionen (publikum) srettes i relation til, forholdet mellem fortolkning som udlregning og fortolkning som anvendelse, mening som udsagn om verden eller mening som musik etc. Som et ferste fors~g til et koordinatsystem af den enskede art foreslär jeg fl!llgende:

11 metfl herme"eutisll beskrivelsessystem 209 tekst produktion subt. foqolker t ligendi tekst j (verden)sag (forfatter) mening- intel- - f - tid, _kausalitet, teleologi tekst reception subt. expli- -mening(publikum) candi (A) subt. applicandi (8) I sag (verden) indsigt, hypotese, projekt Oe enkelte termer i systemet tramger til forklaring. Nederst til venstre stär»indsigt«. I en besternt hermeneutik kan interessen samle sig orn tekstforfatterens indsigt i den verden, som publikum kommer til at applicere tekstforstäelsen pä. I en besternt anden hermeneutik kan fokus vrere pä den indsigt som fortolkeren kan skaffe sig i den verden, som forfatteren havde som forudsretning ubevidst da han skrev teksten. Oet hermeneutiske anliggende vil i den f0rstnrevnte hermeneutik vrere at fßre tekstforstäelsen frem til den»verden«som er anfßrt nederst til h0jre i beskrivelsessysternet, i den sidstnrevnte hermeneutik vil det dreje sig om at fßre tekstforstäelsen tilbage til den»verden«som er angivet i tredienederste Iinie til venstre i beskrivelsessystemet. En besternt hermeneutik kan interessere sig for indsigt (forfatterens, fortolkerens eller publikums), en anden for hypoteser (om verden, om forfatteren, om mening etc.), entredie for projekter (den skßnlitterrere tekst som et projekt til forandring af verden f.eks.), og medens en hermeneutik vil basere sig pä en streng kausalitet og tidsopfattelse, vil en anden hermeneutik samle sig om tekstreceptionen som teleologisk ärsagsvirkning i tekstproduktionen, og en tredie hermeneutik vil opfatte det hermeneutiske anliggende som tidlßst. Oerfor peger alle pile i beskrivelsessystemet begge veje: systemet tillader indtegning af hermeneutikker rned helt forskellige, diametralt modsatte, opfattelser og opgaver. Centralt i beskrivelsessystemet er fortolker og tekst placeret over for hinanden. Oe er sat pä denne plads, fordi enhver hermeneutik vil indeholde opfattelser og opgaver som den pägreldende hermeneutik relaterer til» fortol-

12 210 ker«og/eller»tekst«. Dette grelder ikke om de ravrige termer i beskrivelsessystemet; de kan vrere enten fremhrevet eller ignoreret eller sidestillet eller bevidst udelukket. I forholdet mellem fortolker og tekst kan der i en hermeneutik vrere lagt vregt pä forholdets umiddelbarhed, i en anden pä at anskue forholdet som formidlet eller sprerret eller determineret pä en eller fiere mäder. Til venstre for den centrale plads i beskrivelsessystemet stär termen»subt[ilitas] intellegendi«, som fra gammel tid betegner fortolkerens (kunst, hans) bestrrebelse i retning af at forstä tekstens mening. Til hrajre stär»subt[ilitas] explicandi«, som tilsvarende betegner fortolkerens bestrrebelse pä at fortolke (i betydningen: udlregge, udfolde) tekstens mening i en ny tekst (tolkningen). Nedenunder»subt. explicandi«stär»subt[ilitas] applicandi«, som betegner bestrrebelsen pä at fortolke (i betydningen: praktisere, anvende) tekstens mening i en foreliggende sagssammenhreng. Ved»Subt. applicandi«er anfrart henholdsvis»(a)(: og»(b)«oven over og ved siden aftermen. Det betyder henholdsvis (A) at applicandi relateres til explicandi eller (B) at applicandi relateres til en henvisning fra tekstens mening ( dens»sinn«hos visse hermeneutikere) til tekstens referencemulighed (dens»bedeutungc hos visse hermeneutikere). Ved indfraring af termeme»(a)«og»(b)«har jeg specielt villet pege pä et punkt hvor nutidig hermeneutik er engageret. Den traditionelle, vrerditraderende hermeneutik vil bortvise subtilitas applicandi fra sammenblanding med subtilitas explicandi, Hans-Georg Gadamers Heidegger-inspirerede hermeneutik vil have vanskeligt ved at gennemfrare en skelnen mellem explicandi og applicandi; en besternt variant af marxistisk litteraturteori vil erklrere at en skelnen er uvidenskabelig eller positivistisk. Vi er hermed begyndt at anvende beskrivelsessystemet til indtegning af forskellige hermeneutikker, d.v.s. tillokalisering afforskellene mellem alle tiders hermeneutikker. Inden lrenge vil det foresläede beskrivelsessystem sikkert blive sprrengt, fordi det viser sig ikke at kunne rumme eller begribeliggrare vigtige karakteristika. Systemet bliver da rendret. Den yderste grrense for sädanne rendringer er selve den praktiske hermeneutiks aldeles uoverskuelige mangefold, og dette brar vi holde os for raje: en model kan kun grare nytte som model sä lrenge som den med rette er mere enkel at overskue end de sagforhold som den skal reprresentere. Rudolf Bultmanns afmytologiseringsprojekt kan anskueliggrares i det foresläede beskrivelsessystem. Bultmann antager, at Det nye Testament (NT)

13 bar ti1 opgave at meddele samme sag til oldkirkens medlemmer som til nutidens mennesker. Verden var imidlertid en anden i datiden, og det var derfor nli!ldvendigt, for NTs forfatter, at konstruere sin tekst med henblik pä et publikum som ikke Irengere findes. Med den rendrede verden er publikum rendret, og med det rendrede publikum mä teksten amdres for at kunne fonnidle samme sag til det nutidige som ti1 det oldkirkelige publikum. NT forbliver dog som tekst urendret, men i udlregningen (subt. explicandi) indbygges efter Bultmannen afmytologisering som fjemer sporene af den datidige verdensforstäelse, säledes at der hos Bultmann (i dette beskrivelsessystems tenner) er tale om at indbygge subtilitas applicandi i subtilitas explicandi. NT er en tekst som vil udtale sig om en besternt sag, og for at fastholde denne sag tidlli!lst foretager Bultmann i tolkningen reduktioner svarende til forskellen mellem verden dengang og verden i dag. Som modbillede til Bultmanns hermeneutik kan man betragte den nykritiske tekstforstäelse. I den er tekstens mening afhrengig af teksten (» teksten selv«) og/eller af fortolkeren men den skal ikke forstäs som udsagn om en sag eller en verden eller som udtryk for en forjatter. Det vil sige, at mens den bultmannske hermeneutik implicerer en stor del af beskrivelsessystemet, sä kan den nykritiske fremstilles säledes: 21/ subt. fortolker intel ~ <~ mening ligendi t tekst Entredie afbildning pä beskrivelsessystemet kunne vrere den schleiennacherske: subt. fortollter (forfatter>-mening- intel J ligendt tekst Hos Schleiermacher er det fortolkerens opgave at bringe sig i rapport med tekstens forfatter, sä at sige at identificere sig med ham, at rekonstruere hans mentale processer ved hjrelp af teksten.

14 212 Der er i disse eksempler tale om fokus eller tyngdepunkter i de amtalte hermeneutikker, ikke om en redegereise for dem eller om en kritik af deres fortrin og mangler. Hvis vi vil afbilde den oven for fremstillede hermeneutiske grundmodel (hgm) pä det her givne meta-hermeneutiske beskrivelsessystem (mhb), sä grelder for det ferste, at hgm ikke udtaler sig om fortolkeren i og for sig (men inkluderer ham i synet pä fremtrredelsesformerne og intersubjektiviteten) og ikke diskuterer subtilitas intellegendi eller subtilitas explicandi/applicandi (fortolkerens skridt pä vejen til den fremlagte tolkning). Grundmodellens tre aspekter fär da felgende placering: hgm fremtrll!delsesform supplerende frem- suppleringsbasis tredelsesfonn mhb tekst tekst reception (publikum) (verden) mening - eventuelt udvidet i benhold til en besternt hermeneutisk mälsretning, prreciseret, f.eks. idet man vrelger at styre tolkningen ved at fastlregge som kriterium for etablering af suppleringsbaser, at deres iodhold skal tilhere forfatterens verden: hgm fremtrzdelsesform supplerende frem- suppleringsbasis tredelscsfonn mhb tekst tekst reception (publilrum) (verden) a mening = tekst produktion (forfatter) (verden) mening Ogsä en sädan hermeneutik, hvor forfatterintentionen stär som forstaelsens og fortolkningens egentlige genstand, Iader sig diskutere i forhold til den hermeneutiske grundmodel og det meta-hermeneutiske beskrivelsessystem. Hermeneutikkens yderste grrenser er pä den _ene side den restetiske oplevelse, hvori intersubjektiv kontrol og kontrol overhovedet er udelukket, fordi den verden som fremtrreder i den restetiske oplevelse har en og kun en fremtrredelsesform (den kan altsä heller ikke gengives i en fortolkning eller udtale sig om verden uden for den restetiske oplevelse)- og pä den anden side verden som helhed. Pä den ene side den restetiske oplevelse og pä den anden side verden som helhed. Verden som helhed unddrager sig nemlig sammenligning; en udtalelse om verden som helhed vil selv falde inden for ver-

15 den som helhed. Meilern disse to yderpunkter ligger pä den ene side subjektets forstäelse i forhold til dets egne forudsretninger eher fordomme, og pä den anden side den intersubjektive bestrrebelse pä at udskille :frenomener og deres beskrivelse videnskabeligt reversibelt af dagligsproget og dagligdagen som den velkendte ramme om intersubjektiviteten. Fra disse to sider konstitueres da de emner som er beskrevet i den hermeneutiske grundmodel som aspekter af emnet verificeret mening. Vi kan säledes omkring den hermeneutiske grundmodel indtegne de problemomräder, som omgiver den, og de grrenser, som hermeneutikken utopisk s0ger at overskride:..estetisk OPLEVELSE _j L (1) (2). \ VERDEN _l_som (3) HELHED I ovenstäende model har jeg undladt at srette betegnelser pä den hermeneutiske grundmodels aspekter 1, 2 og 3 (ud over netop disse tal-betegnelser). Denne yderligere formalisering skal tjene til at anskueligg0re den hermeneutiske grundmodels anvendelighed til beskrivelse af den proces, hvis (utopiske) endemälerden universelle forstäelse og enighed. Hermeneutik skal forstäs som (beskrivelse af) en vej ad hvilken dette mäl efterstrrebes. En rrekke af processens instanser gengives i f0lgende model: ForstdeZsen anskuet som delprocesser l I ~ l l \ ~ L I ~ SIJ.I SU 2 SU! SI I Sl-2 SH IN-I IN-2 IN! VH l H A!stelilk Por:otleiMI P0111klle D FontlebeW Vetdensom oplrteim Subjokliv ladsla Subjokliv/iatellllb lnl<llllbjektivkom belhcd iekli...s&blioo muaibtion Tobt Tobl Tolk Koo Toksl Toll lton Tobt Toll Koo Tebt Tolknina nin1... nina... nißl... TolllniDa Kontebt Kaotebl!noekun... Sup Sup- Pmn Sup Sup Pmu Sup Sup aoat~o~n 1ft"... tre plo ln! ple- ple- mlnmrrcdelses- clol-... rlßis del-... clel-... r!np 1reclelsos Fonn... Plorm bllil... Flonn -buia, form ~-. fon~d lonn lonn doali """' IRutln,a dqo..u.r oloalia- Ioniom IDpn PlilYOn Sk"fll't Pfl&ivta lßle bovicijlhed lorankdnin1 bevidst- bevidslhcd lonnlcdnißl bevidsl bevldslbcd - ubiokli bcd om aubjokslobjokt... subjokliob)ou hed.." subjüliobjokl omsubjob/ objokl diatinktion distink.tion distinktion objokl discinktion diltinluion [ßiOil komn>l Subjektiv konln>l Subjekti oe lnlmllbjellli koalnll lqmkonuol mulij in~enubjek:liv.bunrol mulij 213

16 214 Det henneneutiske mäl er en tolkning som er säledes afstemt efter tekst og kontekst - og disse efter hinanden og efter den - at der virkelig kan vrere tale om en verificeret tolkning, d.v.s. tale om teksten som fremtrredelsesfonn, tolkningen som supplerende fremtrredelsesfonn, og konteksten som suppleringsbasis. Dette mäl er i ovenstäende grafiske fremstilling anskueliggjort ved de reciprokke pile i alle tre aspekter 1, 2 og 3. Inden for den subjektive indsigt (Forstäelse I) betyder det, at hver tolkning kan bidrage ti1 modifikation af individets forudsretninger eller fordomme, og idenintersubjektive kommunikation (Forstäelse III) betyder det, at hver tolkning kan bidrage kritisk til revision af dagligdag og dagligsprog. Ved subjektiv/intersubjektiv Verifikation er der inden for videnskaben tale om, at hver ny tolkning reviderer hidtidig viden og at hidtidig viden fungerer som forudsretning ved hver ny tolkning (Forstäelse II). Tidsdimensionen kan modellen ikke yde retfrerdighed, men pilenes vending imod hinanden skal minde om at den omtalte vekselvirkning mellem tekst, tolkning og kontekst i alle tre forstäelseskategorier bar karakter af en proces. Det henneneutiske ideal mä i0vrigt vrere, at hvis vi i alle tre kategorier bar at gfijre med samme tekst (SU-1 = SI-1 = IN-1), sä skal viialle tre kategorier nä samme tolkning (SU-2 = Sl-2 = IN-2), fordi viialle tre kategorier bar samme kontekst (SU-3 = Sl-3 = IN-3), d.v.s. at dagligdag og dagligsprog tolkes pä en og samme mäde af alle, kommunikationen er uhindret. Kriterieme for etablering af suppleringsbaser udarqejdes intersubjektivt (Forstäelse III), ideelt af alle mennesker, men i praksis af frerre, som dog i sidste ende forholder sig til dagligdag og dagligsprog (kritisk og/ eller ukritisk) som udgangspunkt for kommunikationen eller som rekursmulighed. De tolkninger som säledes etableres (IN-2), anvendes som (kriterier for etablering af) suppleringsbaser (SI-3) (Forstäelse II) ved prfijvning af den tolkning, som stammerfra den individuelle lresning (SU-2) (Forstäelse 1). Den proceskarakter som her er omtalt kan da gengives i den henneneutiske grundmodel pä f0lgende mäde: (TEKST) SU-1 = SI-1 = IN-1; (TOLKNING) SU-2 = SI-2; (KONTEKST) IN-2 = SI-3. Lighedstegnene (=) angiver (forenklet) relationen fremtrredelsesfonn-emne-fremtrredelsesfonn som ikke udtfijmmende, men lidt mindre forenklet kan udtrykkes»er en fremtrredelsesfonn for et emne ( en emneverden) som ogsä kan have fremtrredelsesfonnen«. I ovenstäende model af forstäelsen anskuet som delprocesser grelder endelig, at ethvert af aspekteme (SU-1, SU-2, SU-3, SI-1, SI-2, SI-3, IN-1,

17 IN-2, IN-3) kan stä i vekselvirkning med ethvert andet, og med ethvert udvalg af andre, af de samme aspekter. Foren rrekke af disse mulige vekselvirkningsforhold fmdes traditionelle litteraturvidenskabelige ogleller hermeneutiske betegnelser med tilh0rende problematiseringer og reguleringer, for de fleste grelder dog, at sagen endnu ikke er gennemtrenkt. [1979] 215

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Om at anmelde Fjernsyn«In: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Den kristne kærlighedstanke«in: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Værdier og Professorer«In: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Har Nora Helmer (fået) fremkaldt abort?«in: Christensen, Erik M.:

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Periodisering i de æstetiske videnskaber«in: Christensen, Erik

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Ibsens anarkisme og norsk«in: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Høit fra Træets grønne Top«In: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34 Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel

Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel 20. juni 2016 I Herons formel (Danielsen og Sørensen, 2016) er stillet en række opgaver, som her gengives. Referencer Danielsen, Kristian og

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»På Vulkaner i Colombia«In: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Kan Holger Mikkelsen skrive?«in: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Dekanens beretning«in: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK

VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK 1 Selskabet er stiftet 26. marts 2009 er et andelsselskab A.m.b.a., hvis navn er N0debo Vandvrerk. Selskabet har hjemsted i Hillef0d Kommune formal 2 Selskabets formal er

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Lineære ligningssystemer

Lineære ligningssystemer enote 2 1 enote 2 Lineære ligningssystemer Denne enote handler om lineære ligningssystemer, om metoder til at beskrive dem og løse dem, og om hvordan man kan få overblik over løsningsmængdernes struktur.

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

»Anarkiets korte sommer. Interview med Erik M. Christensen« Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

»Anarkiets korte sommer. Interview med Erik M. Christensen« Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Bo Elbrønd-Bek»Anarkiets korte sommer. Interview med Erik M. Christensen«In: Christensen,

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Laila Gardezi Aggergaard, Lisbeth Bruus-Jensen, Jørgen Christiansen (red.), Lene Eriknauer, Helle Fisker, Steen Gaardsted,

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Nyreligi0siteten sam universalhistorisk fcenomen

Nyreligi0siteten sam universalhistorisk fcenomen Nyreligi0siteten sam universalhistorisk fcenomen AVJOHANNESAAGAARD Det er vigtigt at se «de store linier», der tegnes af nyreligi0sitetens virkelighed hos os i dag, for uden det store perspektiv bliver

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Georg Brandes, virkelig?«in: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE

INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE TORBEN KJÆR INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE KOLON Indhold Forord Torben Kjær 5 Den mundtlige tradition 7 Det formhistoriske syn 7 Det traditionshistoriske syn 8 Apostlenes tradition 8 Apostlene som

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Martin A. Hansen om kristendom«in: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 Indledende bemærkninger Dette arbejdsdokument har til hensigt at simplificere refleksionerne over undervisning i matematik på et fremmesprog, især inden for

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Hvad gov Tesus nu, S0ndag: Mandag: Lad barnet. Torsdag: Lag frem et stykke papir, hvorpä

Hvad gov Tesus nu, S0ndag: Mandag: Lad barnet. Torsdag: Lag frem et stykke papir, hvorpä Hvad gov Tesus nu, a Skriftsteder: Ap.G. 7,31; 4b.20, 12;22, 11. 12; Mal. 3, 16; Prad. 12, 14; Matt. 10, 32.33; Ab. 3, 5. Hjelp tit studiet: Den store strid, s. 424-435. 482-485. Lektiens hovedtanke: At

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere