Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001"

Transkript

1 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Hermeneutiske elementer«in: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 ISBN: Reihe/ Berliner Beiträge zur Skandinavistik, Bd. 6 series: ISSN: Seiten/ pages: Diesen Band gibt es weiterhin zu kaufen. This book can still be purchased. Copyright: Nordeuropa-Institut Berlin und Autoren. Copyright: Department for Northern European Studies Berlin and authors.

2 Hermeneutiske elementer 1. definition: Hermeneutik er forstäelse og fortolknings historie, teori og praksis. 2. definition: Litterrer hermeneutik er forstäelse og fortolkning af sk0nlitteratur og andre tekster i historie, teori og praksis. 1. apriori: To forskellige fremtrredelsesformer for mening kan vrere fremtrredelsesformer for samme mening. 2. apriori: Det ene menneske kan forstä hvad det andet menneske mener. Til anskueligg0relse af meningen med 1. apriori kan man trenke pä oversrettelse fra et sprog til et andet; det mä vrere en stiltiende forudsretning for al oversrettelse, at de to forskellige formuleringer (hver i sit sprog) kan betyde et og det samme, fortolkning vil-i enhver betydning af ordet fortolkning - vrere meningsl0s uden antagelse af 1. apriori. Forstäelse og fortolkning er intersubjektive anliggender, og 2. apriori hrevder at forstäelse er en intersubjektiv mulighed, at kommunikation kan finde sted, at mening er intersubjektivt transportabel. Jeg antager, at en anfregtelse af 1. og 2. apriori anfregter enhver hermeneutik fundamentalt, og jeg mener, at der ikke findes mere elementrere hermeneutiske antagelser end disse to. 1. dimension: Tidsdimensionen, afstanden i tid fra en besternt formulerings tilblivelse til dens forstäelse/fortolkning, Iader sig ikke i praksis udskille som et hermeneutisk problern i og for sig, men tidsdimensionen er den ene af de tre dimensioner som vi opfatter som hermeneutikkens vilkär. Forstäelse og fortolkning har at g0re med at fors0ge at overvinde afstande i tid, f.eks. ved at tage dem med i betragtning. 2. dimension: Forholdet mellem subjekt og objekt kan i praksis ikke betragtes isoleret fra tidsdimensionen, men det forstäende eher fortalkende

3 subjekts vekselvirkning med objektet for den hermeneutiske bestrrebelse kan teoretisk betragtes som den anden af de tre dimensioner. 3. dimension: Den intersubjektive udveksling, pävirkning, kommunikation, interesse, enighed- euer mangel pä samme- i anledning af forstäelse og fortolkning udg0r som 3. dimension, sammen med de to andre, hermeneutikkens historiske vilkär. En tilfredsstillende redeg0relse for det hermeneutiske problemfeit i historie, teori og praksis, mä gennemgä feitet i alle tre dimensioner. I det f0lgende forekommer nagle fors0g pä rendyrkelse af visse aspekter. Derved trreder enkelte dimensioner i forgrunden, andre i baggrunden, uden at det har vreret min hensigt at ignorere den faktiske sammenhreng i hermeneutikkens historiske vilkär. Min ambition er at levere hermeneutiske elementer, teoretisk udskilt af en helhed, men svarende til praksis og säledes beskrevet i teoretisk sammenhreng, at der kan formuleres normativt med henblik pä praksis. I mervrerende redeg0relse er det ikke den normative tilbagevenden til praksis, men en forstäelse af mulighedsbetingelseme jeg arbejder pä. Jeg er interesseret i hermeneutik, og dermed er jeg ogsä interesseret i de interesser som ereller kan vrere- pä spil. Jeg hensa:tter dem til senere unders0gelse og mä vrere forberedt pä at unders0gelsen kan f0re til revision af den samrnenhreng i problemfeltet, som jeg i 0jeblikket ser. Meningen i en tekst kan for Ireseren af teksten fremtrrede enten umiddelbart i og med lresningen euer middelbart. N är meningen i teksten fremtrreder middelbart, stär teksten som fremtrredelsesform for en mere ellermindre besternt emneverden, der er - euer formodes at vrere - tekstens mening. Meningen i en besternt tekst kan fremtrrede middelbart eller umiddelbart i en anden tekst (jvf. 1. apriori). Erfaringsgyldighed euer -ugyldighed siges at foreligge, när det grelder relationen fremtrredelsesform/ emne (i hermeneutikken som hovedregel relationen teksvmening). Bestemmelsesgyldighed euer -ugyldighed siges at foreligge, när det grelder relationen emne/fremtrredelsesform (hermeneutisk: mening/tekst). Det kan altsä g0res greldende med bestemmelsesgyldighed, at enten har en tekst den og den mening euer ogsä er teksten forkert - dette kan for eksempel forekomme i forbindelse med oversrettelser. En oversrettelse er forkert, hvis den ikke er fremtrredelsesform for meningen i originalen; meningen i originalen g0res her greldende med bestemmelsesgyldighed for oversrettelsen. Dette kan siges pä en an den mäde: det grelder med bestemmelsesgyl- 201

4 202 dighed, at den samrne mening som fremtrreder med erfaringsgyldighed ved lresning af originalen skal fremtrrede med erfaringsgyldighed ved lresning af oversrettelsen. At meningen er»den samme«i begge tilfrelde vil sige, at den stär i et besternt forhold til noget tredie. Dette tredie kan f.eks. vrere en vis del af lreserens bevidsthed, eher - intersubjektivt anskueligt - for eksempel en ordbog. Lad os sige, at vi har originalen (teksten)»kvinde«og at vi far oversrettelsen»wo man«forelagt. Der er tale om en fremtrredelsesform for mening (teksten» kvinde«) og en supplerende fremtrredelsesform for mening (teksten»woman«). For de fleste lresere afnrervrerende vil den mening som fremtrreder umiddelbart i og med lresningen af teksten»kvinde«vrere den samme mening som den mening der fremtrreder umiddelbart i og med lresningen af oversrettelsen»woman«. Som basis for denne afgßrelse fungerer lreserens kendskab til de to sprog, og intersubjektivt kan der henvises til en eller fiere ordbßger som suppleringsbasis, men ogsä- ved referentiel sprogbrug- til en ikke-sproglig virkelighed (i det anvendte eksempel kan suppleringsbasis vrere en faktisk tilstedevrerende kvinde). En suppleringsbasis er en intersubjektivt identisk, mere eller mindre struktureret og reviderbar sammenhreng, som med erfaringsgyldighed indeholder fremtrredelsesformer for mening som har eller skal have bestemmelsesgyldighed for tekst og tolkning som fremtrredelsesformer for tekstens mening. Den her givne definition af hvad en»suppleringsbasis«er, skulle fßlge af det foregäende. Det foregäende er imidlertid en meget sammentrrengt fremstilling, sä jeg skal her en gang for alle henvise til den mere udf!zirlige driziftelse iminbog Verifikationsproblernet ved litteraturvidenskabelig meningsanalyse, Odense U niversity Press, Odense (D K), Dens gramser overskrides i det fßlgende. - Suppleringsbaser, som hyppigt anvendes i traditionellitterrer hermeneutik, er sprog (eksempel: ordb!ziger), realia (eksempel: leksika), rekonstruktion aftekstens genesis, iagttagelser i forfatterens biografi, iagttagelser i hans lilvrige forfatterskab, betragtninger vedrizirende tekstens tilhizir til en besternt genre og en besternt periode. Det er uhyre vigtigt, at forholdet mellem tekst, tolkning og relevant kontekst (suppleringsbasis) er et forhold underkastet vekselvirking. Den säkaldt» hermeneutiske cirkel «har at gizire med vekselvirkningen mellem tekst, tolkning og relevant kontekst (suppleringsbasis). Hvis man nemlig begrrenser den relevante kontekst til selve den tekst-helhed, som skal

5 fortolkes, sä bliver det päfaldende, at»tolkning af delen forudsretter tolkning af helheden, og tolkning af helheden forudsretter tolkning af delen«; men til gengreld flades den» hermeneutiske cirkel «ud til et mere händterligt forhold af vekselvirkning när man faktisk i praksis inddrager langt st0rre sammenhrenge som relevant kontekst (suppleringsbasis), i sidste ende säledes selve dagligdagen og dens velkendte sprog. Suppleringsbasis etableres intersubjektivt under hensyntagen til de involverede personers hele forestillingsverden eller bevidsthedsliv, deres interesser, erfaringer o.s.v. som den yderste ramme om deres muligheder for at forstä hinanden, men den etableres ogsä i vekselvirkning med den tekst som fortolkes. Som eksempel kan vi tage min fortolkning af lbsens stykke fra 1879, Et dukkehjem. I fortolkningen beskreftiger jeg mig med ordene»det vidunderlige«, og jeg när frem til den tolkning af udtrykkets mening i Noras mund, at»det vidunderlige«ville vrere, at regtemanden borgerligt kan tage al skyld pä sig eher g0re det revolutionrert imod det borgerlige samfund eher g0re det ved at forlade det borgerlige samfund. Par kortheds skyld kan vi srette tolkningen pä spidsen og sige, at» det vidunderlige«har givet os n0glen til at forstä, at N ora i Et dukkehjem pä en hvis mäde betragter ( og frygter) sin regtemand Torvald som Guds s0n Jesus. Lad os sige, at fortolkningen sretter Torvald (et ord i den fortolkede tekst) lig med Jesus (et ord i fortolkningen), og at denne supplering af Et dukkehjem som fremtrredelsesform for mening srettes i forbindelse med datidens bevidsthed om sammenhrengen mellem regteskab og religion. Biskap Martensens Den christelige Ethik (1878) fungerer som vidnesbyrd om datidens bevidsthed, der ogsä kommer til orde i det kristne vielsesritual, og Martensens tekst er da den af mig fremlagte kontekst i forhold til hvilken ordene Torvald og Jesus har samme mening. Martensens tekst fungerer som suppleringsbasis i forhold til teksten Torvald og den supplerende fremtrredelsesform for meningen i teksten Torvald, nemlig teksten Jesus, men den fungerer kun som suppleringsbasis (iflg. den givne definition) for de personer som er enige om at dens mening er intersubjektivt i dentisk og at den indeholder fremtrredelsesformer for mening med bestemmelsesgyldighed for Et dukkehjem og for stykkets tolkning som fremtrredelsesformer for meningen i Et dukkehjem. Det er uhyre vigtigt, at Martensens tekst (suppleringsbasis) er fundet frem og fortolket i lyset af Et dukkehjem (teksten) säledes som jeg har forstäet og fortolket (supplerende fremtrredelsesform) teksten, og at dette i sidste ende foregär inden for visse rammer, 203

6 204 nemlig den dagligdag og det sprog, den verden vi deler og i forhold til hvilken (som yderste ramme) vi etablerer de suppleringsbaser, som vi (eller nogle af os) kan blive enige om. Forstäelsen af Et dukkehjem kan altsä pävirke forstäelsen af Martensens Den christelige Ethik, lige som forstäelsen af Martensens tekst kan pävirke forstäelsen af Ibsens. Eller, et mindre eksempel, forstäelsen af» det vidunderlige «kan pävirke forstäelsen af N ora, ligesom forstäelsen af Nora kan pävirke forstäelsen af»det vidunderlige«. Denne vekselvirkning i forstäelsen af del og helhed, eher i forstäelsen af forskellige dele i forhold til hinanden, er et grundvilkär for erkendelsen. Dette grundvilkär kan man f0rst betragte som naget cirkelagtigt (»den hermeneutiske cirkel«) hvis man kanoniserer et besternt tekststed eller en besternt tekst som eneste mulige suppleringsbasis ved tolkning af et besternt tekststed inden for samme tekst som helhed. Det er ikke sä mrerkeligt, at betegnelsen»den hermeneutiske cirkel «stamm er fra teologer. Oe arbejder jo med en srerlig vanskelig form for hermeneutik, hvori den tekst som skal fortolkes netop er kanoniseret som vresensforskellig (äbenbaret) i forhold til alle andre tekster og ting og sager. Den hermeneutiske grundmodel er altsä inden for hermeneutikkens historiske vilkär ( de tre ovennrevnte dimensioner) en model af forholdet mellem tekst, fortolkning og kontekst som et gensidigt vekselvirkningsforhold. Grundmodellen handler om mening (genstanden for forstäelse og fortolkning) i forhold til meningens primrere fremtrredelsesform (teksten, som fortolkes), meningens supplerende fremtrredelsesform (fortolkningen afteksten, selv ofte en tekst) og meningens suppleringsbasis (den relevante kontekst for den pägreldende tekst og fortolkning). Dette kan anskueligg0res grafisk: _j_ l_ L (a) tekst tolkning kontekst (b) fremtrzdel supplerende supplerings sesform fremtr2del basis se5fonn (c) Torvald Jesus Martensens bog

7 Denne grafiske fremstilling af den hermeneutiske grundmodel skal forstäs i forhold til det som er sagt ovenfor. I forhold ti1 hermeneutikkens historiske vilkär (de tre dimensioner) kan grundmodellen anskues som en todimensional model i forhold til en tredimensional virkelighed. Sammodellen her fremtrreder grafisk har jeg med Iinie (a) villet angive det gemytlige litteraturvidenskabelige sprog, hvori vi bruger de her anvendte ord uden at g0re os den hermeneutiske grundmodel klar. Med Iinie (b) indfßres en erkendelsesteoretisk forankret terminologi, som udtrykkeligt forudsretter hermeneutikkens historiske vilkär, d.v.s. tidsdimensionen, subjektobjekt dimensionen og den intersubjektive dimension. Med Iinie (c) gentagesden eksemplarisk tilspidsede problematik omkring forstäelse, fortolkning og Verifikation af fortolkningen af Et dukkehjem. I den grafiske fremstilling kan vi lade de vandrette streger symbolisere tekster eller andre former for virkelighed anskuet som fremtrredelsesformer for mening. De streger, som ikke er vandrette, symboliserer sä henvisningsrelationer fra disse fremtrredelsesformer, d.v.s. henvisning til mening. Jeg Iader i den grafiske model de ikke-vandrette streger konvergere (pege hen imod samme punkt) for at antyde, at när der er tale om fremtrredelsesform, supplerende fremtrredelsesform og suppleringsbasis i forhold til hinanden, sä er det i forhold til en og samme mening, som de alle tre er fremtrredelsesformer for (eller antages at vrere fremtrredelsesformer for, eller antages at kunne vrere fremtrredelsesformer for, eller antages at have kunnet vrere fremtrredelsesformer for, o.s.v. idet mulighedeme gennemspilles inden for hermeneutikkens historiske vilkär- de tre dimensioner). Vekselvirkningen kan vi fä frem i den hermeneutiske grundmodel ved at indsrette symboler (piletegn) for henholdsvis relationen fremtrredelsesform/emne og relationen emne/fremtrredelsesform. Lad os sige, at man lreser en tekst og derved beskreftiger sig med tekstens mening (man»forstär«teksten). Det kan gengives: (a) (b) (c) _j_ tekst fremtrzdelsesform kvinde 205

8 206 Pä grundlag af denne forstäelse af tekstens mening udarbejdes en fortolking ( det grelder med bestemmelsesgyldighed, at den mening som med erfaringsgyldighed fremtrreder ved lresning af teksten skal have en supplerende fremtrredelsesform i tolkningen, säledes at samme mening fremtrreder med erfaringsgyldighed ved lresning af tolkningen); grafisk: }_ l_ Jl 11 j (a) tekst tolkning (b) fremtrzdel supplerende sesform fremtrzdel sesform..:! (c) kvinde woman " ~1 ~ " Jl At tekst og tolkning er to forskellige fremtrredelsesformer for en og samme mening afgeres i forhold til den subjektive bevidsthed eller (intersubjektivt) til en relevant kontekst. Fortalkeren vil ofte sege den relevante, intersubjektivt identiske kontekst ud fra netop den mening, som han har set i teksten og udtrykt i fortolkningen (ud fra min tolkning af Et dukkehjem gik jeg pä jagt, segte og fandt det citerede sted i Martensens bog). I andre tilfrelde kan suppleringsbasis konsulteres uden nagen forhändsantagelse om tekstens besternte mening (alene pä grundlag af bogstavfelgen i ordet kvinde kan en dansk-engelsk ordbog konsulteres)-det grelder med bestemmelsesgyldighed, at den mening som med erfaringsgyldighed fremtrreder ved lresning af tekst og tolkning skal fremtrrede med erfaringsgyldighed i suppleringsbasis, og meningen som fremtrreder med erfaringsgyldighed i suppleringsbasis skal med bestemmelsesgyldighed have fremtrredelsesformer i tekst og tolkning; grafisk: t I l j_ (a) tekst tolkning kontekst (b) fremtrzdel supplerende supplerings sesform fremtrzdel basis sesform (c) kvinde woman dansk engelsk ordbog t

9 Grundmodellen er en grundmodel, og den er som sädan uanf~egtet af den kendsgeming, at det ofte vil v~ere vanskeligt at fortolke en tekst og/eller at fastlregge en intersubjektivt gyldig kontekst, d.v.s. en suppleringsbasis for en given tolkning. Komplikationer i disse retninger kan beskrives med teoretisk almengyldighed, og det kan ogsä udtrykkes med erkendelsesteoretisk pr~ecision hvad det er for en situation, der foreligger, när en og samme tekst stär som fremtrredelsesform for mere end en mening (forskellige betydninger som eventuelt udelukker hinanden), men disse og lignende forhold findes allerede beskrevet i min ovennrevnte bog. Hermeneutikkens historie viser til skiftende tider skiftende interesse for aspekter af de hermeneutiske elementer, som jeg har forsci!jgt at indfange i en sammenhrengende beskrivelse via ovenstäende definitioner, apriori, dimensioner og modeller. Hans-Georg Gadamers hermeneutik er forskellig fra Schleiermachers og forskellig pä en anden mäde fra en eventuel marxi.stisk hermeneutik. Ved den slags forskelligheder kan det dreje sig om forskelligt tyngdepunkt, forskellig fokus. Ved sammenligning af hermeneutiske udsagn vil det vrere en fordel, hvis man kan placere dem i forhold til hinanden inden for et eller andet reference-system. Sproget og virkeligheden uden for sproget foreligger naturligvis pä forhänd som referencesystemer, vi anvender. Mere afgr~enset kunne man trenke sig et overblik over de hermeneutiske muligheder i det hele taget, gerne udformet som et koordinatsystem der tillader hurtig angivelse af besternte omräder, som man vil srette fokus pä eller hvor man finder en given hermeneutisk teoridannelses tyngdepunkt eher dens specielle interesse engang i fortiden eller dens srerlige relevans i dag. Hermeneutikkens historie er ikke tilstrrekkelig udforsket til at man kan udforme en koordinatsystem i den sikre fortrci!jsting, at enhver hermeneutik kan afbildes inden for dette system i forhold til enhver anden inden for samme system. Alligevel kan det mäske have en vis instrumental nyttevirkning, hvis vi allerede pä forhänd - ud fra vores forelci!jbige viden - gci!jr os tanker om hvordan det samlede hermeneutiske problemfeit (alle tiders hermeneutiks f~ellesbeskrivelse) vil komme til at se ud. Der er en vis risiko ved at udkaste hypoteser om hvordan endnu ikke gjorte iagttagelser til sin tid vil kunne ordnes i forhold til hinanden. Den vrerste risiko er, at hypotesen kornmer til at stä i vejen for iagttagelser, som ikke passer. Det ville i vores sammenh~eng f.eks. betyde, at iagttagelser sorteres bort som irrelevante, fordi de eventuelt ligger uden for eller strider imod det problemfeit (den frellesbeskrivelse) som 207

10 208 vi har villet levere en skitse til - og at vi sä alligevel pä et senere tidspunkt matte anse netop disse (f~rst bort-sorterede) iagttagelser for relevante. Dette er imidlertid en risiko som ligger i hypotesers vreremäde. De fungerer nemlig som udgangspunkter, og de kan ikke undvreres- uden dem er verden g:ramsel~s kaotisk, og at gamle hypoteser om verdens sammenhreng afleses af nye hypoteser, der synes at have mere for sig, er videnskabens og verdens gang. Ligesom forskellige tolkninger af en og samme tekst kan aflese hinanden betinget af forskellige suppleringsbaser, säledes kan forskellige hypoteser om den definitive frellesbeskrivelse af a1 hermeneutik aflese hinanden betinget af forskellige relevante kontekster. Definitive fortolkninger og hypoteser, som ikke kan falsificeres, vil vi f~rst nä den dag hvor vi behersker verden som helhed, säledes at ingen nye suppleringsbaser kan trenkes. Elementeme i alle tiders hermeneutik er naturligvis pä det praktiske plan fuldstrendig uoverskuelige. Det er mrengden af alle stedfundne forstäelses- og forklaringsprocesser beskrevet i deres uudt~mmelige rigdom af tekster, tekstdele, personer, bevidsthedsfrenomener, kontekster i litterrer og i enhver anden forstand. I teoretisk almindelighed kan man imidlertid sige, at hermeneutik erdet og det, forudsretter det og det, udfolder sig underde og de vilkär, samler sig fra tid til anden om de og de problemer, relationer, antagelser, funktioner. Jeg har i det foregäende forsegt at sige, hvad hermeneutik er og hvad hermeneutik forudsretter samtunder hvilke historiske vilkär hermeneutik udfolder sig. Koordinatsystemet til frelles beskrivelse af alle tiders hermeneutik mä ( efter min mening) tegnes med det sagte in mente, men med srerligt henblik pä en afbildning af forstäelses- og fortolkningsprocessemes mulige sagsomräder, instanser og relationer. I koordinatsystemet vil ingen besternt hermeneutik vrere indtegnet pä forhänd. Den enkelte hermeneutik vil kunne indtegnes som en besternt opfattelse af indsigtens veje, kausalitet, teleologi, vekselvirkning, dialektik, forholdet mellem den sag (den verden) tekstproduktionen (forfatteren) srettes i relation til og den sag (den verden) tekstreceptionen (publikum) srettes i relation til, forholdet mellem fortolkning som udlregning og fortolkning som anvendelse, mening som udsagn om verden eller mening som musik etc. Som et ferste fors~g til et koordinatsystem af den enskede art foreslär jeg fl!llgende:

11 metfl herme"eutisll beskrivelsessystem 209 tekst produktion subt. foqolker t ligendi tekst j (verden)sag (forfatter) mening- intel- - f - tid, _kausalitet, teleologi tekst reception subt. expli- -mening(publikum) candi (A) subt. applicandi (8) I sag (verden) indsigt, hypotese, projekt Oe enkelte termer i systemet tramger til forklaring. Nederst til venstre stär»indsigt«. I en besternt hermeneutik kan interessen samle sig orn tekstforfatterens indsigt i den verden, som publikum kommer til at applicere tekstforstäelsen pä. I en besternt anden hermeneutik kan fokus vrere pä den indsigt som fortolkeren kan skaffe sig i den verden, som forfatteren havde som forudsretning ubevidst da han skrev teksten. Oet hermeneutiske anliggende vil i den f0rstnrevnte hermeneutik vrere at fßre tekstforstäelsen frem til den»verden«som er anfßrt nederst til h0jre i beskrivelsessysternet, i den sidstnrevnte hermeneutik vil det dreje sig om at fßre tekstforstäelsen tilbage til den»verden«som er angivet i tredienederste Iinie til venstre i beskrivelsessystemet. En besternt hermeneutik kan interessere sig for indsigt (forfatterens, fortolkerens eller publikums), en anden for hypoteser (om verden, om forfatteren, om mening etc.), entredie for projekter (den skßnlitterrere tekst som et projekt til forandring af verden f.eks.), og medens en hermeneutik vil basere sig pä en streng kausalitet og tidsopfattelse, vil en anden hermeneutik samle sig om tekstreceptionen som teleologisk ärsagsvirkning i tekstproduktionen, og en tredie hermeneutik vil opfatte det hermeneutiske anliggende som tidlßst. Oerfor peger alle pile i beskrivelsessystemet begge veje: systemet tillader indtegning af hermeneutikker rned helt forskellige, diametralt modsatte, opfattelser og opgaver. Centralt i beskrivelsessystemet er fortolker og tekst placeret over for hinanden. Oe er sat pä denne plads, fordi enhver hermeneutik vil indeholde opfattelser og opgaver som den pägreldende hermeneutik relaterer til» fortol-

12 210 ker«og/eller»tekst«. Dette grelder ikke om de ravrige termer i beskrivelsessystemet; de kan vrere enten fremhrevet eller ignoreret eller sidestillet eller bevidst udelukket. I forholdet mellem fortolker og tekst kan der i en hermeneutik vrere lagt vregt pä forholdets umiddelbarhed, i en anden pä at anskue forholdet som formidlet eller sprerret eller determineret pä en eller fiere mäder. Til venstre for den centrale plads i beskrivelsessystemet stär termen»subt[ilitas] intellegendi«, som fra gammel tid betegner fortolkerens (kunst, hans) bestrrebelse i retning af at forstä tekstens mening. Til hrajre stär»subt[ilitas] explicandi«, som tilsvarende betegner fortolkerens bestrrebelse pä at fortolke (i betydningen: udlregge, udfolde) tekstens mening i en ny tekst (tolkningen). Nedenunder»subt. explicandi«stär»subt[ilitas] applicandi«, som betegner bestrrebelsen pä at fortolke (i betydningen: praktisere, anvende) tekstens mening i en foreliggende sagssammenhreng. Ved»Subt. applicandi«er anfrart henholdsvis»(a)(: og»(b)«oven over og ved siden aftermen. Det betyder henholdsvis (A) at applicandi relateres til explicandi eller (B) at applicandi relateres til en henvisning fra tekstens mening ( dens»sinn«hos visse hermeneutikere) til tekstens referencemulighed (dens»bedeutungc hos visse hermeneutikere). Ved indfraring af termeme»(a)«og»(b)«har jeg specielt villet pege pä et punkt hvor nutidig hermeneutik er engageret. Den traditionelle, vrerditraderende hermeneutik vil bortvise subtilitas applicandi fra sammenblanding med subtilitas explicandi, Hans-Georg Gadamers Heidegger-inspirerede hermeneutik vil have vanskeligt ved at gennemfrare en skelnen mellem explicandi og applicandi; en besternt variant af marxistisk litteraturteori vil erklrere at en skelnen er uvidenskabelig eller positivistisk. Vi er hermed begyndt at anvende beskrivelsessystemet til indtegning af forskellige hermeneutikker, d.v.s. tillokalisering afforskellene mellem alle tiders hermeneutikker. Inden lrenge vil det foresläede beskrivelsessystem sikkert blive sprrengt, fordi det viser sig ikke at kunne rumme eller begribeliggrare vigtige karakteristika. Systemet bliver da rendret. Den yderste grrense for sädanne rendringer er selve den praktiske hermeneutiks aldeles uoverskuelige mangefold, og dette brar vi holde os for raje: en model kan kun grare nytte som model sä lrenge som den med rette er mere enkel at overskue end de sagforhold som den skal reprresentere. Rudolf Bultmanns afmytologiseringsprojekt kan anskueliggrares i det foresläede beskrivelsessystem. Bultmann antager, at Det nye Testament (NT)

13 bar ti1 opgave at meddele samme sag til oldkirkens medlemmer som til nutidens mennesker. Verden var imidlertid en anden i datiden, og det var derfor nli!ldvendigt, for NTs forfatter, at konstruere sin tekst med henblik pä et publikum som ikke Irengere findes. Med den rendrede verden er publikum rendret, og med det rendrede publikum mä teksten amdres for at kunne fonnidle samme sag til det nutidige som ti1 det oldkirkelige publikum. NT forbliver dog som tekst urendret, men i udlregningen (subt. explicandi) indbygges efter Bultmannen afmytologisering som fjemer sporene af den datidige verdensforstäelse, säledes at der hos Bultmann (i dette beskrivelsessystems tenner) er tale om at indbygge subtilitas applicandi i subtilitas explicandi. NT er en tekst som vil udtale sig om en besternt sag, og for at fastholde denne sag tidlli!lst foretager Bultmann i tolkningen reduktioner svarende til forskellen mellem verden dengang og verden i dag. Som modbillede til Bultmanns hermeneutik kan man betragte den nykritiske tekstforstäelse. I den er tekstens mening afhrengig af teksten (» teksten selv«) og/eller af fortolkeren men den skal ikke forstäs som udsagn om en sag eller en verden eller som udtryk for en forjatter. Det vil sige, at mens den bultmannske hermeneutik implicerer en stor del af beskrivelsessystemet, sä kan den nykritiske fremstilles säledes: 21/ subt. fortolker intel ~ <~ mening ligendi t tekst Entredie afbildning pä beskrivelsessystemet kunne vrere den schleiennacherske: subt. fortollter (forfatter>-mening- intel J ligendt tekst Hos Schleiermacher er det fortolkerens opgave at bringe sig i rapport med tekstens forfatter, sä at sige at identificere sig med ham, at rekonstruere hans mentale processer ved hjrelp af teksten.

14 212 Der er i disse eksempler tale om fokus eller tyngdepunkter i de amtalte hermeneutikker, ikke om en redegereise for dem eller om en kritik af deres fortrin og mangler. Hvis vi vil afbilde den oven for fremstillede hermeneutiske grundmodel (hgm) pä det her givne meta-hermeneutiske beskrivelsessystem (mhb), sä grelder for det ferste, at hgm ikke udtaler sig om fortolkeren i og for sig (men inkluderer ham i synet pä fremtrredelsesformerne og intersubjektiviteten) og ikke diskuterer subtilitas intellegendi eller subtilitas explicandi/applicandi (fortolkerens skridt pä vejen til den fremlagte tolkning). Grundmodellens tre aspekter fär da felgende placering: hgm fremtrll!delsesform supplerende frem- suppleringsbasis tredelsesfonn mhb tekst tekst reception (publikum) (verden) mening - eventuelt udvidet i benhold til en besternt hermeneutisk mälsretning, prreciseret, f.eks. idet man vrelger at styre tolkningen ved at fastlregge som kriterium for etablering af suppleringsbaser, at deres iodhold skal tilhere forfatterens verden: hgm fremtrzdelsesform supplerende frem- suppleringsbasis tredelscsfonn mhb tekst tekst reception (publilrum) (verden) a mening = tekst produktion (forfatter) (verden) mening Ogsä en sädan hermeneutik, hvor forfatterintentionen stär som forstaelsens og fortolkningens egentlige genstand, Iader sig diskutere i forhold til den hermeneutiske grundmodel og det meta-hermeneutiske beskrivelsessystem. Hermeneutikkens yderste grrenser er pä den _ene side den restetiske oplevelse, hvori intersubjektiv kontrol og kontrol overhovedet er udelukket, fordi den verden som fremtrreder i den restetiske oplevelse har en og kun en fremtrredelsesform (den kan altsä heller ikke gengives i en fortolkning eller udtale sig om verden uden for den restetiske oplevelse)- og pä den anden side verden som helhed. Pä den ene side den restetiske oplevelse og pä den anden side verden som helhed. Verden som helhed unddrager sig nemlig sammenligning; en udtalelse om verden som helhed vil selv falde inden for ver-

15 den som helhed. Meilern disse to yderpunkter ligger pä den ene side subjektets forstäelse i forhold til dets egne forudsretninger eher fordomme, og pä den anden side den intersubjektive bestrrebelse pä at udskille :frenomener og deres beskrivelse videnskabeligt reversibelt af dagligsproget og dagligdagen som den velkendte ramme om intersubjektiviteten. Fra disse to sider konstitueres da de emner som er beskrevet i den hermeneutiske grundmodel som aspekter af emnet verificeret mening. Vi kan säledes omkring den hermeneutiske grundmodel indtegne de problemomräder, som omgiver den, og de grrenser, som hermeneutikken utopisk s0ger at overskride:..estetisk OPLEVELSE _j L (1) (2). \ VERDEN _l_som (3) HELHED I ovenstäende model har jeg undladt at srette betegnelser pä den hermeneutiske grundmodels aspekter 1, 2 og 3 (ud over netop disse tal-betegnelser). Denne yderligere formalisering skal tjene til at anskueligg0re den hermeneutiske grundmodels anvendelighed til beskrivelse af den proces, hvis (utopiske) endemälerden universelle forstäelse og enighed. Hermeneutik skal forstäs som (beskrivelse af) en vej ad hvilken dette mäl efterstrrebes. En rrekke af processens instanser gengives i f0lgende model: ForstdeZsen anskuet som delprocesser l I ~ l l \ ~ L I ~ SIJ.I SU 2 SU! SI I Sl-2 SH IN-I IN-2 IN! VH l H A!stelilk Por:otleiMI P0111klle D FontlebeW Vetdensom oplrteim Subjokliv ladsla Subjokliv/iatellllb lnl<llllbjektivkom belhcd iekli...s&blioo muaibtion Tobt Tobl Tolk Koo Toksl Toll lton Tobt Toll Koo Tebt Tolknina nin1... nina... nißl... TolllniDa Kontebt Kaotebl!noekun... Sup Sup- Pmn Sup Sup Pmu Sup Sup aoat~o~n 1ft"... tre plo ln! ple- ple- mlnmrrcdelses- clol-... rlßis del-... clel-... r!np 1reclelsos Fonn... Plorm bllil... Flonn -buia, form ~-. fon~d lonn lonn doali """' IRutln,a dqo..u.r oloalia- Ioniom IDpn PlilYOn Sk"fll't Pfl&ivta lßle bovicijlhed lorankdnin1 bevidst- bevidslhcd lonnlcdnißl bevidsl bevldslbcd - ubiokli bcd om aubjokslobjokt... subjokliob)ou hed.." subjüliobjokl omsubjob/ objokl diatinktion distink.tion distinktion objokl discinktion diltinluion [ßiOil komn>l Subjektiv konln>l Subjekti oe lnlmllbjellli koalnll lqmkonuol mulij in~enubjek:liv.bunrol mulij 213

16 214 Det henneneutiske mäl er en tolkning som er säledes afstemt efter tekst og kontekst - og disse efter hinanden og efter den - at der virkelig kan vrere tale om en verificeret tolkning, d.v.s. tale om teksten som fremtrredelsesfonn, tolkningen som supplerende fremtrredelsesfonn, og konteksten som suppleringsbasis. Dette mäl er i ovenstäende grafiske fremstilling anskueliggjort ved de reciprokke pile i alle tre aspekter 1, 2 og 3. Inden for den subjektive indsigt (Forstäelse I) betyder det, at hver tolkning kan bidrage ti1 modifikation af individets forudsretninger eller fordomme, og idenintersubjektive kommunikation (Forstäelse III) betyder det, at hver tolkning kan bidrage kritisk til revision af dagligdag og dagligsprog. Ved subjektiv/intersubjektiv Verifikation er der inden for videnskaben tale om, at hver ny tolkning reviderer hidtidig viden og at hidtidig viden fungerer som forudsretning ved hver ny tolkning (Forstäelse II). Tidsdimensionen kan modellen ikke yde retfrerdighed, men pilenes vending imod hinanden skal minde om at den omtalte vekselvirkning mellem tekst, tolkning og kontekst i alle tre forstäelseskategorier bar karakter af en proces. Det henneneutiske ideal mä i0vrigt vrere, at hvis vi i alle tre kategorier bar at gfijre med samme tekst (SU-1 = SI-1 = IN-1), sä skal viialle tre kategorier nä samme tolkning (SU-2 = Sl-2 = IN-2), fordi viialle tre kategorier bar samme kontekst (SU-3 = Sl-3 = IN-3), d.v.s. at dagligdag og dagligsprog tolkes pä en og samme mäde af alle, kommunikationen er uhindret. Kriterieme for etablering af suppleringsbaser udarqejdes intersubjektivt (Forstäelse III), ideelt af alle mennesker, men i praksis af frerre, som dog i sidste ende forholder sig til dagligdag og dagligsprog (kritisk og/ eller ukritisk) som udgangspunkt for kommunikationen eller som rekursmulighed. De tolkninger som säledes etableres (IN-2), anvendes som (kriterier for etablering af) suppleringsbaser (SI-3) (Forstäelse II) ved prfijvning af den tolkning, som stammerfra den individuelle lresning (SU-2) (Forstäelse 1). Den proceskarakter som her er omtalt kan da gengives i den henneneutiske grundmodel pä f0lgende mäde: (TEKST) SU-1 = SI-1 = IN-1; (TOLKNING) SU-2 = SI-2; (KONTEKST) IN-2 = SI-3. Lighedstegnene (=) angiver (forenklet) relationen fremtrredelsesfonn-emne-fremtrredelsesfonn som ikke udtfijmmende, men lidt mindre forenklet kan udtrykkes»er en fremtrredelsesfonn for et emne ( en emneverden) som ogsä kan have fremtrredelsesfonnen«. I ovenstäende model af forstäelsen anskuet som delprocesser grelder endelig, at ethvert af aspekteme (SU-1, SU-2, SU-3, SI-1, SI-2, SI-3, IN-1,

17 IN-2, IN-3) kan stä i vekselvirkning med ethvert andet, og med ethvert udvalg af andre, af de samme aspekter. Foren rrekke af disse mulige vekselvirkningsforhold fmdes traditionelle litteraturvidenskabelige ogleller hermeneutiske betegnelser med tilh0rende problematiseringer og reguleringer, for de fleste grelder dog, at sagen endnu ikke er gennemtrenkt. [1979] 215

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Værdier og Professorer«In: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Høit fra Træets grønne Top«In: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»På Vulkaner i Colombia«In: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK

VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK 1 Selskabet er stiftet 26. marts 2009 er et andelsselskab A.m.b.a., hvis navn er N0debo Vandvrerk. Selskabet har hjemsted i Hillef0d Kommune formal 2 Selskabets formal er

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Sybille Reventlow: Reuentlow: Musik på pa Fyn blandt kendere og liebhavere. liebhauere. G. E. C. Gad. København K(Jbenhaun 1983. 414 s. Ill.

Sybille Reventlow: Reuentlow: Musik på pa Fyn blandt kendere og liebhavere. liebhauere. G. E. C. Gad. København K(Jbenhaun 1983. 414 s. Ill. Anmeldelser 131 I lay-out og reklameføring reklamef~ring ligner GMH-serien et pluralistisk foretagende. Givetvis spiller forlagets interesser ind her, og det skal skai ikke bebrejdes forfatterne. Værket

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

II Matr.nr.: 22 g og 22 k Vangede by, Dyssegard Ejerlejlighed nr.: 1-98, 159-200,209-272,333-374,516-565,622-637

II Matr.nr.: 22 g og 22 k Vangede by, Dyssegard Ejerlejlighed nr.: 1-98, 159-200,209-272,333-374,516-565,622-637 II Matr.nr.: 22 g og 22 k Vangede by, Dyssegard Ejerlejlighed nr.: 1-98, 159-200,209-272,333-374,516-565,622-637 Matr.nr.: 22 i Vangede by, Dyssegard Ejerlejlighed nr.: 99-158, 201-208,273-332,375-496,500-515,600-621

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

»Guldalderen som idéhistorisk periode: H. C. Ørsteds optimistiske

»Guldalderen som idéhistorisk periode: H. C. Ørsteds optimistiske BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Guldalderen som idéhistorisk periode: H. C. Ørsteds optimistiske

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

En teori om leg og fantasi. 1

En teori om leg og fantasi. 1 Gregory Bateson En teori om leg og fantasi. 1 1. Sproglig kommunikation kan foregå på mange abstraktionsniveauer, som rækker i to retninger fra det tilsyneladende simple betydningsgivende (denotative)

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Zurückbleiben!«In: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Klarsprog. - kommunikationsteknik eller holdningsændring? v/ Leif Becker Jensen Lektor i kommunikation og journalistik Roskilde Universitet

Klarsprog. - kommunikationsteknik eller holdningsændring? v/ Leif Becker Jensen Lektor i kommunikation og journalistik Roskilde Universitet Klarsprog - kommunikationsteknik eller holdningsændring? v/ Leif Becker Jensen Lektor i kommunikation og journalistik Roskilde Universitet Administrationssprog Vedr. forespørgsel ang. A. Hansen Pårørende

Læs mere

! Forelæsning 1: Om modeller og modellering. ! Gruppeopgave: Modeller i jeres projektarbejde. ! Forelæsning 2: Modelleringseksempler

! Forelæsning 1: Om modeller og modellering. ! Gruppeopgave: Modeller i jeres projektarbejde. ! Forelæsning 2: Modelleringseksempler Projektenhedskursus (PE): Studiets metoder (SME) Informatik og datateknik (IT & ED) Mm 2: Modellering Indhold:! Forelæsning 1: Om og ing! Gruppeopgave: Modeller i jeres projektarbejde! Forelæsning 2: Modelleringseksempler

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

BK 2 - Introduktion til Statik og Styrkelære - Grundkursus i Bærende Konstruktioner Olesen, Frits Bolonius

BK 2 - Introduktion til Statik og Styrkelære - Grundkursus i Bærende Konstruktioner Olesen, Frits Bolonius Aalborg Universitet BK 2 - Introduktion til Statik og Styrkelære - Grundkursus i Bærende Konstruktioner Olesen, Frits Bolonius Publication date: 2001 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 HTX Vibenhus

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

VEDTJEGTER. for. Ejerforeningen "Willemoesgade 63 - Livjregergade 31".

VEDTJEGTER. for. Ejerforeningen Willemoesgade 63 - Livjregergade 31. Ejerlejlighed 1-16 afmatr.ill. 1550 Udenbys Klredebo BeIiggenhed: Livjregergade 31 Willemoesgade 63, 2100 K0benhavn 0 Anmelder: Anders Meilvang Livjregergade 31, 3 tho 2100 K0benhavn 0 TIL 31 426055 VEDTJEGTER

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere