1. Indledning Formål Sammenfatning Eksponeringsklasser Levetid Normative krav 17

Transkript

1 PRÆFABRIKEREDE FUNDERINGSPÆLE AF BETON APPENDIKS 1 16 Appendiks 1 Valg af miljøklasser og sammenholdelse af tillægskrav til EN i de nationale applikationsdokumenter DS 2426, DIN og SS Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål Sammenfatning Eksponeringsklasser Levetid Normative krav Normgrundlag Almindeligt anerkendte betonkrav til funderingspæle Anvendelse af funderingspæle Miljøklasser Vejledning i valg af eksponeringsklasse Eksponeringsklasser i Sverige Eksponeringsklasser i Tyskland Oversigt over danske, tyske og svenske krav Dæklagskrav Cementtype Mineralske tilsætninger V/C-forhold Frostbestandighed Tilslag - alkalikiselreaktivitet Dokumentationsomfang Betonfamilie Trykstyrke Andre egenskaber end styrke Registrerede data og andre dokumenter Blanding af beton Procedurer til produktionskontrol Sammenfatning af danske, tyske og svenske normative krav til udvalgte eksponeringsklasser Eksponeringsklasse XA1 og XA Eksponeringsklasse XC2 og XC Eksponeringsklasse XS2 og XS Eksponeringsklasse XF Sammenfatning af supplerende normative krav til dokumentationsomfang i forhold til EN BUHR, HAUMANN

2 17 PRÆFABRIKEREDE FUNDERINGSPÆLE AF BETON APPENDIKS 1 1. INDLEDNING 1.1 Formål I dette appendiks gives vejledning i valg af miljøklasse for piloteringspæle i Danmark sammenholdes normative danske (DS 2426), tyske (DIN ) og svenske tillægskrav (SS ) til EN med henblik på at identificere eventuelle forskelle i krav og dokumentationsomfang synliggøres hvilke supplerende krav samt hvilken dokumentation af krav, der skal stilles ved import af pæle til brug i Danmark. Appendikset indeholder alene sammenstilling i moderat, aggressiv og ekstra aggressiv miljøklasse. 2.2 Levetid Betonsammensætning med tilhørende dæklag bør revurderes, hvis kravet til levetiden af pælene overstiger ca. 50 år. I den forbindelse bør egentlige levetidsberegninger overvejes. 2.3 Normative krav Det er fundet, at der er væsentlige afvigelser i tillægskrav til betonsammensætning, dæklag mv. i de danske, tyske og svenske normative tillægskrav til EN Dette appendiks indeholder oversigter over kravene i de enkelte eksponeringsklasser. Da de svenske og tyske krav således afviger fra de danske, kan pæle produceret efter disse landes regler ikke anvendes uden en kontrol af, at også de danske krav er opfyldt. 2. SAMMENFATNING Dette appendiks kan hjælpe projekterende med at fastlægge miljøklassen for funderingspæle, afhængig af de påvirkninger pælene kan forventes at blive udsat for. I den forbindelse kan begrebet eksponeringsklasser (se DS/EN 206-1) med fordel anvendes. Eksponeringsklasser og miljøklasser er normativt forbundet gennem Tabel i DS Udover en vejledning i valg af miljøklasser (eksponeringsklasser) sammenholdes danske, tyske og svenske nationale normative tillægskrav til EN Eksponeringsklasser Valg af eksponeringsklasse bør ske på baggrund af kemiske analyser og en vurdering af om jord og grundvand indeholder stoffer, der gør at eksponeringsklassen med tilhørende krav til betonsammensætning mv. overgår fra XC2-XA1 (moderat miljøklasse) til eksponeringsklasse XS1-XS2-XA2/XS3-XA3 (aggressiv (A) / ekstra aggressiv (E) miljøklasse). I vejledningen er indeholdt forslag til differentiering af eksponeringsklasser i marint miljø XS2 og XS3 (aggressiv og ekstra aggressiv miljøklasse). BUHR, HAUMANN

3 PRÆFABRIKEREDE FUNDERINGSPÆLE AF BETON APPENDIKS NORMGRUNDLAG I tabel 3.1 er vist en oversigt over udvalgte konstruktionsnormer og standarder i Danmark, Sverige og Tyskland, som omfatter betonkonstruktioner. Tabel 3.1: Udvalgte konstruktionsnormer og betonstandarder i Danmark, Sverige og Tyskland. DS/EN DS/EN DK NA DS/EN 1997, del 1-2 DS/EN 1997, DK NA, del 1-2 ENV DS 482 Eurocode 2 - Betonkonstruktioner, del 1-1 Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Nationalt Anneks til Eurocode 2 - Betonkonstruktioner, del 1-1 Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Eurocode 7: Geoteknik - Del 1: Generelle regler Eurocode 7: Geoteknik - Del 2: Jordbundsundersøgelser og prøvning Nationalt Anneks til Eurocode 7: Geoteknik - Del 1: Generelle regler Udførelse af betonkonstruktioner Udførelse af betonkonstruktioner DS/EN Beton - del 1: Specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse DS 2426 DS/EN DS Inf 135 DS/EN DS/EN DS/EN Beton - Materialer - Regler for anvendelse af EN i Danmark Cement - Composition, specifications and conformity criteria - Part 1: Common cements Klassifikation af cement - Klassifikation vedrørende sulfatbestandighed, alkaliindhold og vandopløseligt kromatindhold samt regler for certificering af supplerende krav og overensstemmelsesvurdering Tilslag til beton, Aggregates for concrete Almindelige regler for præfabrikerede betonprodukter Precast concrete products - Foundation piles DIN Tragwerke aus Beton, Stahlbeton und spannbeton - Teil 1: Bemessung und Konstruktion, Berichtigungen zu DIN : DIN DIN /A1 DIN DAfStb-Richtlinie SS SS SS Betongrapport nr. 11, Svenska betongföreningen, 2002 Tragwerke aus Beton, Stahlbeton und Spannbeton - Teil 2: Beton - Festlegung, Eigenschaften, Herstellung und Konformität Anwendungsregeln zu DIN EN Tragwerke aus Beton, Stahlbeton und Spannbeton - Teil 2: Beton - Festlegung, Eigenschaften, Herstellung und Konformität Anwendungsregeln zu DIN EN 206-1, Änderung A1 Zement mit besonderen Eigenschaften - Teil 10: Zusammensetzung, Anforderungen und Übereinstimmungsnachweis von Normalzement mit besonderen Eigenschaften Vorbeugende Maßnahmen gegen schädigende Alkalireaktion im Beton (Alkali-Richtlinie) Cement, sammensætninger og fordringer for sulfatresistent cement (SR cement) Betonkonstruktioner - tättnande betonskikt Betong - Användning av EN i Sverige Vägledning för val av exponeringsklasse enligt SS-EN BUHR, HAUMANN

4 19 PRÆFABRIKEREDE FUNDERINGSPÆLE AF BETON APPENDIKS 1 4. ALMINDELIGT ANERKENDTE BETONKRAV TIL FUNDERINGSPÆLE 4.1 Anvendelse af funderingspæle Pæle anvendes traditionelt, hvor bæredygtig bund ligger så lavt, at en afgravning af bløde lag bliver så bekostelig, at pæle er en mere optimal løsning. Traditionelt drejer det sig om postglaciale aflejringer, herunder lag af tørv, gytje og lignende. Disse lag er fredelige overfor beton. Der kan dog i nogle tilfælde være sulfatholdige lag i gytje. Ikke bærende lag kan også være lag af fyld, dvs. menneskeskabte lag. I det omfang fyldet er almindeligt byaffald fra vejbygning og nedrevne bygninger, ren fyldjord og lignende er lagene normalt ikke aggressive overfor beton. Fyld fra de sidste ca. 150 år (industrialiseringsperioden) kan dog indeholde stoffer, der kan angribe betonen. Det kan være gamle lossepladser, gamle gasværksgrunde, kemiske depoter og lignende. Disse lag kan være aggressive overfor betonen (Se f.eks. "Imre Biczok: Concrete corrosion, concrete protection", ref [4]). Pæles anvendelse i forbindelse med forurenet jord er øget i de senere år, fordi pæle også kan anvendes i situationer, hvor de bærende lag egentlig ikke ligger for dybt til en direkte fundering, men hvor pælene kan rammes igennem de forurenede lag uden afgravning, hvilket kan være miljømæssigt og økonomisk fordelagtigt. Summa summarum: Pæle anvendes i minimum følgende tre hovedgrupper: I naturlige jordlag, der oftest er ikke-aggressive overfor beton, men ikke altid I fyldlag, hvor aggressiviteten kan variere I jordlag med havvand, hvor såvel klorid som sulfat er til stede. 4.2 Miljøklasser Det danske anneks til DS/EN og den danske betonstandard DS 2426 henfører miljøpåvirkningen til 4 miljøklasser. I tabel 4.1 er miljøpåvirkningen i de 4 miljøklasser beskrevet. Tabel 4.1: Miljøklasser iht. DS/EN DK NA. Miljøklasser iht. DS/EN DK NA og DS 2426 Passiv (P) Moderat (M) Aggressiv (A) Tørt miljø, hvor korrosion ikke forekommer Fugtigt miljø, hvor der ikke er risiko for frostpåvirkning i forbindelse med vandmætning, og hvor der ikke i nævneværdig grad kan tilføres alkalier og/ eller klorider til betonoverfladen Fugtigt miljø, hvor der kan tilføres alkalier og/eller klorider eller, hvor der forekommer kraftig fugtbelastning med risiko for vandmætning i forbindelse med frostpåvirkning Hertil kommer, som noget specielt, anvendelse af pæle under naturligt skabte og aggressive forhold. Det drejer sig i betonsammenhæng om surt vand, sulfatholdigt vand og saltvand. Ekstra aggressiv (E) Fugtigt miljø, hvor der enten tilføres eller ophobes store mængder alkalier og/eller klorider ved betonoverfladen Pæle i havvand (klorid og sulfat) forekommer ved kyststrækninger, typisk ved havne- og brobyggeri. Miljøpåvirkningen er i den europæiske betonstandard DS/EN klassificeret i eksponeringsklasser. Sammenhængen mellem miljøklasser og eksponeringsklasser er angivet i det danske anneks til DS/EN og tillægget til den europæiske betonstandard, DS I tabel 4.2 er sammenhængen mellem eksponerings- og miljøklassen beskrevet. BUHR, HAUMANN

5 PRÆFABRIKEREDE FUNDERINGSPÆLE AF BETON APPENDIKS 1 20 Tabel 4.2: Eksponeringsklasser og miljøklasser iht. DS 2426 og EN Normativ gruppering af eksponeringsklasser i miljøklasser iht. DS/EN og DS 2426 Passiv Moderat Aggressiv Ekstra aggressiv XO - XC1 XC2 - XC3 - XC4 - XF1 - XA1 XD1 - XS1 - XS2 - XF2 - XF3 - XA2 XD2 - XD3 - XS3 - XF4 - XA3 Mulige relevante eksponeringsklasser er umiddelbart: XC1: Tørt eller permanent vådt XC2: Vådt, sjældent tørt, mange fundamenter XA1, XA2 og XA3: Beton udsat for kemisk påvirkning fra jord og grundvand XS2 (fuldt neddykket i vand) og XS3 (tidevands- og plaskezonen): Marine konstruktioner. I sjældne tilfælde kan pælehoveder blive udsat for frost, og de relevante eksponeringsklasser vil i givet fald være: XF1: Moderat vandmætning uden tøsalt XF2: Moderat vandmætning med tøsalt XF3: Høj vandmætning uden tøsalt XF4: Høj vandmætning med tøsalt eller havvand, herunder plaskezoner på marine konstruktioner udsat for frost. Tabel 2 i EN giver grænseværdier for hvornår de forskellige eksponeringsklasser (XA1, XA2 og XA3) skal anvendes med hensyn til sulfat, ph, karbonat, ammonium, magnesium og surhedsgrad. Grænseværdierne omfatter ikke strømmende grundvand og havvand. I BRE-Special digest 1:2005, Concrete in aggressive ground, ref [3], er givet anvisninger på, hvordan analyser og vurderinger kan føre til fastlæggelse af den aktuelle eksponeringsklasse. Langt de fleste pæle klassificeres i praksis af den projekterende som placeret i moderat miljøklasse. Dette skyldes umiddelbart to forhold. For det første er det ikke tilladt at udføre fundamenter i høj sikkerhedsklasse i passiv miljøklasse (P). Mange konstruktioner, hvortil pæle anvendes, er i høj sikkerhedsklasse (f.eks. broer og bygninger hvor gulve i øveste etage ligger mere end 12 m over terræn) og her foreskrives fundamenter og pæle derfor i mindst moderat miljøklasse (M). For det andet opfattes pæle af mange som en avanceret konstruktionsdel, der ikke kan sammenlignes med en stor fundamentsklods. DS/ EN DK NA kræver som minimum pæle henført til moderat miljøklasse. Pæle skal således altid som minimum udføres i moderat miljøklasse, blandt andet for at eliminere risikoen for hurtig nedbrydning i tilfælde af fejlagtigt betonvalg. Det vil dog ofte være acceptabelt at se bort fra frost-/tøpåvirkning, idet pæle normalt ikke udsættes for frost i den permanente situation. BUHR, HAUMANN

6 21 PRÆFABRIKEREDE FUNDERINGSPÆLE AF BETON APPENDIKS 1 Tabel 4.3: Tabel 2 fra DS/EN Grænseværdier for eksponeringsklasser for kemisk påvirkning fra jord og grundvand De aggressive kemiske miljøer klassificeret nedenfor er baseret på jord og grundvand ved vand/jordtemperaturer mellem 5 C og 25 C og en tilstrækkeligt lav vandhastighed til, at det nærmer sig statiske forhold. Den tungest vejende værdi for et enkelt kemisk karakteristika bestemmer eksponeringsklassen. I de tilfælde, hvor to eller flere aggressive karakteristika angiver samme klasse, skal miljøet klassificeres op i næste klasse, medmindre en særlig undersøgelse af dette specielle tilfælde påviser, at det ikke er nødvendigt. Kemisk karakteristik Referenceprøvningsmetode XA1 XA2 XA3 Grundvand 2- SO 4 mg/l EN og 600 > 600 og 3000 > 3000 og 6000 ph ISO ,5 og 5,5 < 5,5 og 4,5 < 4,5 og 4,0 CO 2 mg/l aggressiv pren 13577: og 40 > 40 og 100 > 100 op til mætning NH + 4 mg/l ISO eller 15 og 30 > 30 og 60 > 60 og 100 ISO Mg 2+ mg/l ISO og 1000 > 1000 og 3000 > 3000 op til mætning Jord SO 4 2- mg/kg a) total EN b) 2000 og 3000 c) > 3000 c) og >12000 og Sundhedsgrad ml/kg DIN > 200 Baumann Gully Opleves ikke i praksis a) Lerjord med en gennemtrængelighed mindre end 10-5 m/s kan klassificeres i en lavere klasse. b) Prøvningsmetoden foreskriver ekstraktion af SO 4 2- med saltsyre. Alternativt kan vandekstraktion foretages, hvis erfaring er til rådighed på betonens brugssted. c) Grænseværdien på 3000 mg/kg skal nedsættes til 2000 mg/kg, hvis der er risiko for ophobning af sulfat-ioner i betonen på grund af udtørrings- og opfugtningscykler eller kapillær sugning. 4.3 Vejledning i valg af eksponeringsklasse Nedenfor er angivet retningslinier for valg af eksponeringsklasser. Når disse omsættes til et krav om miljøklasse, skal det erindres at krav til øvrige eksponeringsklasser indenfor den samme miljøklasse således også specificeres opfyldt, med mindre det præciseres, at dette ikke er tilfældet. Dette kan imødekommes ved, at miljøklasse med tilhørende præcisering af eksponeringsklasse specificeres Levetid De standarder, der benyttes til fastlæggelse af betonkvalitet for givne eksponeringsklasser er typisk baseret på krav om levetider på ca. 50 år for en given konstruktion. I praksis kræver bygværksejere ofte langt længere holdbarhed. Levetiden af et bygværk på piloteringspæle er i sagens natur ikke længere end levetiden af pælene bygværket er funderet på. Det betyder, at bygværksejeren bør definere, hvilken levetid et bygværk skal designes for. Overstiger kravet til levetid 50 år, bør der laves et egentlig levetidsdesign. I den forbindelse bør levetid defineres som f.eks. ophør af bæreevne eller initiering af korrosion. Overstiger kravet til levetid 50 år, bør der opstilles holdbarhedsstrategier. En holbarhedsstrategi kan være et levetidsdesign, hvor betonkvalitet og dæklag designes til den ønskede levetid. Andre muligheder der kan overvejes er anvendelse af rustfast armering og katodisk beskyttelse Kloridindtrængning og -tærskelværdier Kloridindtrængningshastigheden frem til armeringsniveau i beton er bestemt af betonkvalitet, eksponeringsmiljøets indhold af klorid, dæklag over armeringen, temperatur mv. Tiden frem til at klorid i tilstrækkelig mængde i armeringsniveau kan give korrosion kan estimeres ud fra levetidsmodeller. Klorid i tilstrækkelig mængde eller kritisk kloridindhold er imidlertid ikke en enkelt fastlagt værdi ens for alle forhold. BUHR, HAUMANN

7 PRÆFABRIKEREDE FUNDERINGSPÆLE AF BETON APPENDIKS 1 22 Således viser erfaringen, at armering i beton neddykket i havvand har et højere kritisk kloridindhold (først begynder at korrodere ved et højere "kritisk" kloridindhold) end beton i tidevands og plaskezonen. Dertil har cementtype, ph i porevandet samt betonens porøsitet en afgørende betydning for, hvornår indstøbt armering vil være tilbøjeligt til at ruste. Hertil kommer, at det omgivende miljøs indhold af sulfat, karbonat/kuldioxid og betonens alkaliindhold kan have en afgørende betydning for kloridtærskelværdien. For tætte betoner (med en kapillar porøsitet svarende til vand pulverforhold for beton i ekstra aggressiv miljøklasse) vurderes risikoen for korrosion at være begrænset under vand, idet iltindholdet i vand 1-2 m under vandoverfladen generelt er meget lavt. Der kan dog være forhold, der betyder, at iltindholdet er højere i større dybder, f.eks. som følge af skibstrafik, bølger mv. For mere porøse betoner (med en kapillar porøsitet svarende til vand pulverforhold for beton i passiv, moderat og muligvis også i aggressiv miljøklasse) er der risiko for, at korrosion kan forekomme under vand. Det skyldes, at betonens modstand ikke vil være tilstrækkelig stor til at kompensere for den elektrokemiske spændingsforskel imellem armeringen over og under vand, jf. Ohms lov. For piloteringspæle placeret i marint miljø vurderes pæle produceret til eksponeringsklasse XS2 at være tilstrækkeligt under følgende betingelser: Vanddybden overstiger ca. 2 m og der er ikke væsentlige bevægelser i vandet som følge af skibstrafik, bølger eller lignende. Er der tale om stillestående vand vurderes beton produceret i større vanddybder end 1 m også at kunne udføres i henhold til eksponeringsklasse XS2. For piloteringspæle placeret i marint miljø (tidevands+plaskezonen og 0-2 m under vand) kan det være relevant at bruge en beton produceret i henhold til eksponeringsklasse XS3, alternativt at dæklagskrav (30 mm for XS2, 40 mm for XS3) skærpes. Dette kan vurderes ud fra det aktuelle eksponeringsmiljø, betingelserne for korrosion (klorid, sulfat mv.) og en levetidsberegning. Man bør dog erindre, at der følgelig kan være risiko for skader i forbindelse med ramning på pælehovedet. Det kan evt. overvejes at anvende rustfri stålarmering og lille dæklag her. For kombinationer, hvor der er marint miljø og sulfatholdige jordlag, vil forholdene, der giver anledning til at vælge den mest aggressive eksponeringsklasse være gældende, jf. ovenstående tekst og tabel 4.3. I den forbindelse skal nævnes, at sulfatindholdet i havvand ikke forventes at overstige eksponeringsklasse XA2, se f.eks. "Imre Biczok: Concrete corrosion, concrete protection", ref [4]. Ovenstående er samlet i oversigtsform i tabel Sulfatangreb, grundvand/havvand og jordbund I miljøer, hvor sulfat er til stede (f.eks. grundvand/havvand og dyndlag) vil betonen udsættes for sulfatangreb med risiko for betonnedbrydning og dermed reduceret pæletværsnit over tid. Sulfatangreb er i standarder knyttet tæt sammen med cementtype ud fra filosofien om, at det er aluminat fasen i C 3 A, der angribes af sulfat. Tabel 4.4: Vejledning i valg af eksponeringsklasse. Miljøklasse Moderat Aggressiv Ekstra aggressiv Grundvand Jord Marint miljø Indhold af blandt andet klorid, sulfat mv. bestemmer aggressiviteten og dermed eksponeringsklassen XA1, XA2 og XA3 i hht. DS/EN 206-1, se Tabel 4.3. Det bemærkes at eksponeringsklasserne XA1 og XC2-4 alle tilhører moderat miljøklasse. Ikke aktuelt Vanddybder > 1 m dybde ved stillestående vand. Vanddybde > 2 m under ikke iltende forhold. Eksponeringsklasse XS2 i kombination med XA2 pga. havvandets sulfatindhold. Tidevands- og plaskezonen ned til 1-2 m vanddybde. Eksponeringsklasse XS3 og XA2 mht. cementtype. BUHR, HAUMANN

8 23 PRÆFABRIKEREDE FUNDERINGSPÆLE AF BETON APPENDIKS 1 Aluminatfasen i C 4 AF menes imidlertid også at have en betydning for sulfatangrebets størrelse. Dette er dog ikke behandlet i danske standarder endnu. Det er alene høj sulfatbestandighed (HS), moderat sulfatbestandighed (MS) og ikke sulfat bestandighed (IS) der ses på ud fra C 3 A indholdet. Således stilles krav om maks. 5 % C 3 A for HS, maks. 8 % C 3 A for MS og ingen krav til C 3 A indholdet for IS. I internationale standarder skelnes oftest mellem valg af ordinær Portland cement (IS) og lavalkalisulfatbestandig cement (HS) ud fra det omgivende miljøs indhold af sulfat. En tilsvarende sammenhæng er etableret i EN jf. tabel 2 og tabel F1 omkring sulfatindhold i såvel jord som grundvand. Tabel 4.5: Krav til sulfatbestandighed for eksponeringsklasserne XA1, XA2, XA3. Eksponeringsklasse XA1 (moderat miljøklasse) XA2 (aggressiv miljøklasse) Cement Evt. MS, HS MS eller HS HS XA3 (ekstra aggressiv miljøklasse) Ved de traditionelle sulfatangreb udfældes ettringit, og et sulfatangreb kan betragtes som skadeligt i det omfang udfældningernes volumen overstiger det kapillarporevolumen, der er til stede i betonen. Således er angrebets skadelighed tæt knyttet til betonens porøsitet. Der er imidlertid så vidt vides ikke fastlagt en sammenhæng mellem betonkvalitet og risiko for skadelige ettringit ekspansioner. Således må det anbefales at følge de vejledende værdier i EN tabel Frost Er der mulighed for frostpåvirkning og vandmætning skal der tillige stilles krav om frostbestandighed. Dette kan være aktuelt for pæle over frostfri dybde. I forbindelse med lagring hos producent/entreprenør er der en teoretisk risiko for eksponering for frost. Det vurderes dog, at eksponeringsperioden er yderst begrænset mht. antal frost/tø cykler, og dette forhold er ikke nærmere behandlet. I tillæg kan marine konstruktioner, hvor der er risiko for frost i tidevands/plaskezonen, henregnes under XF4 (der er i øvrigt samme krav til luftporestruktur og frostbestandighed i XF2, XF3 og XF4). 4.4 Eksponeringsklasser i Sverige De svenske normative krav til betonsammensætning angiver eksponeringsklasser i henhold til Betongrapport. nr. 11 fra Svenska Betongföreningen. I betongrapport 11 er konstruktionstyper og eksponering kombineret og vejledende eksponeringsklasser givet i henhold dertil. Krav til betonsammensætning mv. er uafhængig af levetidskrav. Dæklaget derimod er koblet op på levetidskrav i henhold til SS Det gælder imidlertid ikke for eksponeringsklasser i XF og XA, hvor det er anført at dæklaget fastlægges i det enkelte tilfælde. I tillæg er der begrænsning i XS klasserne mht. kloridindhold. Således er levetidskrav kun gældende for saltholdighed i det omgivende havvand på under 0,4 %. Det bemærkes, at betongrapporten anbringer pæle placeret i jord i eksponeringsklasse XC2 (moderat miljøklasse). De svenske regler for betonbroer siger, at hvis pælen er i ikke aggressiv jord i hele sin længde, kan den udføres i XF1/ XC2, dvs. svarende til anbefalingen i betongrapport 11. Hvis pælen anvendes i forbindelse med "tøsaltede armerede veje, vejbroer og nærliggende konstruktioner" vælges eksponeringsklasse XD3/XF4 (ekstra aggressiv miljøklasse) og i forbindelse med "konstruktioner i eller ved havvand" vælges eksponeringsklasse XS3/XF4 (ekstra aggressiv miljøklasse). 4.5 Eksponeringsklasser i Tyskland Eksponeringsklasser givet i EN anvendes. Det angives, at eksponeringsklasse XA1 kan anvendes ved gylle eksponering uafhængig af NH 4 + indholdet i gyllen. I DIN er anført, at for eksponeringsklasse XA3 og for eksponeringer udenfor de anførte grænser i tabel 2 skal der tages særlige forholdsregler, så som overfladebehandling eller lignende. I hvert enkelt tilfælde skal de særlige forhold derfor undersøges nærmere. XF1 svarer til frost i moderat vandmætning og uden eksponering for tøsalt. BUHR, HAUMANN

9 PRÆFABRIKEREDE FUNDERINGSPÆLE AF BETON APPENDIKS OVERSIGT OVER DANSKE, TYSKE OG SVENSKE KRAV I afsnit 7, tabel , er givet oversigter over danske, tyske og svenske normative krav til forskellige udvalgte eksponeringsklasser. Alene miljøklasserne moderat, aggressiv og ekstra aggressiv betragtes. 5.1 Dæklagskrav I Danmark er dæklagskrav i DS/EN DK NA koblet til miljøklasserne: Dæklagskrav til beton i moderat miljøklasse (eksponeringsklasse XC2, XC3, XC4, XA1, XF1), skærpet kontrol og normal kontrol er i Danmark i henhold til DS/EN DK NA specificeret til 20 mm + tolerancetillæg. I aggressiv miljøklasse (eksponeringsklasse XD1, XS1, XS2, XF2, XF3, XA2), skærpet kontrol og normal kontrol er dæklagskravet i Danmark 30 mm + tolerancetillæg. I ekstra aggressiv miljøklasse (eksponeringsklasse XD2, XD3, XS3, XF4, XA3) er dæklagskravet i Danmark 40 mm + tolerancetillæg. Tolerancetillæg bør være min. 5 mm i normal og skærpet kontrolklasse. Dæklaget på hovedarmeringen skal i Danmark altid være mindst hovedarmeringens diameter + tolerancetillæg. De danske Vejregler har skærpede krav til dæklag. I Sverige er dæklagskravet i henhold til SS koblet op til kravet til levetiden af den aktuelle konstruktion og aktuelt v/c forhold. For eksponeringsklasse XA og XF er der ikke angivet krav. Det er oplyst, at dæklag i eksponeringsklasse XA skal vurderes i det enkelte tilfælde. Dæklagskravene er typisk lavere end i DS/EN DK NA. For marint miljø (eksponeringsklasse XS2/XS3) med kloridindhold over 0,4 % er der ikke stillet krav. Her skal dæklaget vurderes i det enkelte tilfælde. Tolerancetillæg i Sverige angives til normalt at være 10 mm. I Tyskland er dæklagskrav i DIN koblet til eksponeringsklasserne: I XC1 er dæklagskravet 10 mm I XC2 og XC3 er dæklagskravet 20 mm I XC4 er dæklagskravet 25 mm I XD1, XD2, XD3, XS1, XS2, XS3 er dæklagskravet 40 mm Tolerancetillæg er 10 mm For forspændte konstruktioner er dæklagskravet øget med 10 mm. Der er ikke stillet krav i eksponeringsklasse XA og XF, da disse kun omhandler eksponering af beton, ikke eksponering af armering. Dæklagskrav iht. EN :2005 er vist i tabel 5.1. EN angiver ikke krav til dæklag i eksponeringsklasse XA og XF Anbefaling Det skal dokumenteres, at dæklaget for pæleelementer i moderat miljøklasse overholder det danske minimumskrav om 20 mm i aggressiv miljøklasse overholder det danske minimumskrav om 30 mm i ekstra aggressiv miljøklasse overholder det danske minimumskrav om 40 mm. I praksis viser erfaringen, at dæklag på piloteringspæle maksimalt bør være ca. 50 mm for at undgå risiko for rammeskader. Jo større dæklag der benyttes, jo større er risikoen for afskalning under ramning. Tabel. 5.1: Krav til udvalgte værdier af minimumsdæklag med hensyn til holdbarhed i henhold til EN :2005. "Structural class" Eksponeringsklasse XC2/XC3 (moderat) XS2 (aggressiv) XS3 (extra aggressiv) S4 (50 års levetid) 25 mm 40 mm 45 mm S6 (100 års levetid) 35 mm 50 mm 55 mm For forspændte konstruktioner er dæklagskravene 10 mm mere end angivet ovenfor. Tolerancetillæg i EN :2005 er angivet til 10 mm. BUHR, HAUMANN

10 25 PRÆFABRIKEREDE FUNDERINGSPÆLE AF BETON APPENDIKS Cementtype I forhold til danske normative krav tillades i alle eksponeringsklasser i Tyskland og Sverige et større antal cementtyper. Se tabel 7.1 til 7.4. Tabel. 5.2: Tilladte cementer iht. DS 2426 fordelt på miljøklasser og eksponeringsklasser. M A E Miljøklasse Eksponeringsklasse XC2, XC3, XC4, XF1, XA1 XS1, XS2, XD1, XF2, XF3, XA2 XS3, XD2, XD3, XF4, XA3, Tilladt cement DS2426 I, II/A-V, II/B-V, II/A-L, II/A-LL I, II/A-V, II/A-L, II/A-LL I, II/A-V I eksponeringsklasse XS1, XS2, XA2 skal cement med moderat (MS) eller høj sulfatbestandighed (HS) benyttes. I eksponeringsklasse XA3, XS3 tillades alene brug af cement med høj sulfatbestandighed. C 3 A indholdet skal være dokumenteret iht. klassifikation givet i DS Inf 135. I Sverige og Tyskland kræves cement med høj sulfatbestandighed iht. SS og DIN , begge med skærpede krav i forhold til de danske krav. Alkaliindhold i cement i henhold til DS 2426 er indirekte begrænset (udtrykt som maks. 3 kg/m³ Na 2 O i betonen (ved 60 vol% mørtelindhold)). Tilsvarende krav er ikke lokaliseret i tyske (disse kræver dog "niedriche alkalihaltene zementen", hvis der anvendes reaktive tilslag jf. Richtlinien) henholdsvis svenske standarder. Kloridindhold i moderat miljøklasse max. 0,2 % af cementvægten, i aggressiv miljøklasse 0,2 % og 0,1 %, hvis konstruktionen er forspændt. I tysk standard er kravet til kloridindholdet i slapt armeret beton 0,4 % og i forspændt 0,2 %. Svenske og danske normative krav er umiddelbart sammenlignelige med hensyn til kloridindhold. Cementstyrker. Her er tale om tilsvarende krav i danske og svenske standarder. I tysk standard er der ikke begrænsninger. I Tyskland er den laveste klasse 36,5 og dermed lavere end hvad der kræves i Danmark. I Danmark er kravet klasse 42,5 i miljøklasse M. A og E Anbefaling Det skal verificeres, at cementtypen i den givne eksponeringsklasse overholder de danske normative krav, alternativt at det dokumenteres jf. afsnit i DS 2426, at cementen er egnet. Denne dokumentation kan imidlertid være meget omfattende, særligt i miljøklasserne M, A og E. Der skal stilles krav til tyske og svenske leverandører om dokumentation af overholdelse af krav til max. alkaliindhold og sulfatindhold i cementen, hvilket skal klassificeres i henhold til DS/Inf 135. Det skal dokumenteres, at cementindholdets kloridindhold fra tyske leverandører ikke overstiger det tilladelige i henhold til danske (og svenske) normative krav. I tillæg bør nævnes, at de danske cementer har kloridindhold fra 0,02 til 0,06 %. Højest ligger Basis og ABC cement med 0,06 %. Disse cementer bør derfor bruges med forsigtighed ved forspændte konstruktioner, især hvis der anvendes søsand og eller søsten. Cementstyrken skal dokumenteres af tyske leverandører. 5.3 Mineralske tilsætninger Flyveaske DS 2426 tillader max. 33 % flyveaske. Hvor CEM I cement anvendes i M, A og E-betoner (hvor der ikke er frost) må anvendes op til 67 %. Dette giver ikke anledning til supplerende kontrol. SS Betongrapport 11 tillader max. 50 % flyveaske i XC1, XC2, XA1 og XA2, og max. 25 % i de øvrige eksponeringsklasser. DIN tillader kun at medregne max. 33 % flyveaske i det ækvivalente v/c-tal. Større indhold medregnes ikke, men er tilladt Mikrosilika Såvel DS 2426, DIN og SS tillader max. 11 % mikrosilika Slagge DS 2426 tillader ikke slagge anvendt. BUHR, HAUMANN

11 PRÆFABRIKEREDE FUNDERINGSPÆLE AF BETON APPENDIKS 1 26 SS tillader max. 0 % (XF4, XA3), 25 % (XC3, XC4, XS1, XS2, XS3, XD1, XD2, XD3, XF1, XF2, XF3), 50 % (XA2) og 150 % (XC1, XC2) slagge anvendt. I eksponeringsklasse XA2 foreslås det at tilsætte % slagge, hvis der anvendes ikke-sulfatbestandig cement. DIN tillader slaggecementer Anbefaling I eksponeringsklasse XC1, XC2, XA1 og XA2 skal det dokumenteres, at beton fra Sverige, såfremt den er fremstillet med CEM I cement, ikke indeholder mere end 33 % flyveaske. Slagge som tilsætning (og som slaggecement) er ikke tilladt i danske normative tillæg, og det skal sikres at slagge ikke er anvendt i produktion af udenlandske elementer, der importeres til Danmark. 5.4 V/C-forhold Aktivitetsfaktor for mineralske tilsætninger De danske krav til v/c-forhold er fastlagt ud fra ækvivalent vand/cementforhold, hvor flyveaske og mikrosilika indgår med faktor 0,5 henholdsvis faktor 2. De svenske krav er lig med EN krav dvs. aktivitetsfaktor for flyveaske 0,2 (CEM I 32,5) henholdsvis. 0,4 (CEM I 42,5 og højere). For mikrosilika er faktoren (hvis CEM I anvendes) 2,0 undtagen for v/c > 0,45 og eksponeringsklasser XC og XF, hvor faktoren er 1,0. De tyske beregninger af v/c forhold har andre aktivitetsfaktorer på flyveaske (0,4) og forskellige aktivitetsfaktorer på mikrosilika og slagge samt begrænsning på mængden af flyveaske der må indgå i beregningen. Ifølge tysk standard må type 2 tilsætningsstoffer (puzzolaniske eller latent hydrauliske tilsætninger eksempelvis flyveaske og mikrosilika) anvendes i XF2 og XF4, men må ikke indgå i v/c beregningen Tilsætningsstoffer Vandindhold i tilsætningsstoffer medregnes ved beregning af v/c forhold jf. dansk krav. Vandreducerende, plastificerende og /eller kraftigt vandreducerende/superplastificerende midler skal anvendes når mikrosilika anvendes. Der nævnes umiddelbart ikke noget om at alt vandindhold inkluderes i v/c beregning i tyske henholdsvis. svenske normative standarder Anbefaling v/c beregning skal dokumentere at vand/cementforhold er overholdt i henhold til beregning efter DS 2426, herunder at det totale vandindhold i tilsætningsstoffer er inkluderet i beregningen og at aktivitetsfaktorer på mikrosilika og flyveaske er i henhold til danske krav. 5.5 Frostbestandighed Beton I eksponeringsklasse XF1 (moderat frost/tø miljø) stilles i DS 2426 alene krav om dokumentation af frostbestandighed, hvis der ikke anvendes luftindblandingsmiddel. Luftindblandingsmiddel er dog krævet i alle øvrige XF eksponeringsklasser. I DIN 1045 er der alene stillet krav om minimum totalt luftindhold i den friske beton. De tyske krav er gradueret i forhold til tilslagsstørrelser og i nogle tilfælde er det tyske luftindholdskrav i frisk beton lavere end det danske. I eksponeringsklasse XF2 og XF3 (aggressiv miljøklasse) og XF4 (ekstra aggressiv miljøklasse) stilles der i DS2426 krav om at frostbestandigheden dokumenteres enten ved en luftporeanalyse i henhold til EN 480 eller en frostprøvning iht. SS , metode B (eksponering i saltvand). SS stiller krav om min. luftindhold og/ eller frostbestandighedsprøvning i XF2 og XF3, og krav om frostbestandighedsprøvning i XF4. Frostprøvningsmetoden SS er den samme i Danmark og Sverige, dog er udfaldskravet skærpet i den danske (karakteren "god") i forhold til den svenske (karakteren "acceptabel"). Ligeledes er der forskel i krav til luftindhold i den danske hhv. tyske normative standard for luftindhold i frisk beton Tilslag EN stiller i eksponeringsklasse XF krav BUHR, HAUMANN

12 27 PRÆFABRIKEREDE FUNDERINGSPÆLE AF BETON APPENDIKS 1 til dokumentation af frostbestandigheden af tilslag iht. EN DS 2426 stiller tillægskrav til andelen af lette korn, jf. tabel SS stiller krav om frostbestandigt tilslag i eksponeringsklasse XF, men angiver ikke prøvningsmetode. DIN stiller tillægskrav jf. DIN i eksponeringsklasse XF Anbefaling I eksponeringsklasse XF1 skal det dokumenteres, at det totale luftindhold i den friske beton er min. 4,5 %. Det skal tillige dokumenteres, at der er tilsat luftindblandingsmiddel. I eksponeringsklasse XF2, XF3 og XF4 skal det dokumenteres at: Den hærdnede beton indeholder min. 3,5 % luft og at luftporestrukturen har en afstandsfaktor på 0,20 mm. eller at: Betonen får karakteren "God" ved frostprøvning iht. SS , metode A eksponering i saltvand. 5.6 Tilslag - alkalikiselreaktivitet DS 2426 stiller krav til max. indhold af alkalireaktivt materiale i tilslaget i miljøklasse M, A og E. Herudover stilles krav til betonens max. indhold af alkali generelt. DIN henviser til DAfStb-Richtlinie Alkalireaktion im Beton anzuwenden, se tabel 5.2 I DAfStb klassificeres tilslaget efter mineralogi. Der stilles krav til max. indhold af reaktivt materiale, og ud fra mineralogien samt miljøklassen fastlægges hvilken cement, der skal anvendes. I Tyskland benyttes lavalkali cement såfremt der er risiko for reaktivitet. På baggrund af mængden af anvendt cement, Z, hhv.: Z 330 kg/m³ Z > 330 kg/m³ og de målte mængder af alkalikisel reaktivt materiale, aflæses i DAfStb, tabelle 2-2a og 2-2b om der skal benyttes lav-alkali cement (NA-Zement) eller ordinær cement. Tyske cement krav følger DIN Det svenske normative tillæg anviser, at risikoen for alkalikiselreaktivitet kan begrænses, såfremt alkali indholdet i cementen begrænses Anbefaling Det skal dokumenteres, at de nationale tilslag overholder de nationale krav til max. risiko for skadelige alkalikiselreaktioner. Hvor der ikke findes nationale krav (Sverige), bør det vurderes hvilken prøvemetode, der er relevant for dette tilslag, og efterfølgende bør tilslaget afprøves. Tabel 5.2: Oversigt over retningslinjer mht. alkalikiselreaktivt tilslag iht. DAfStb. Tilslagstype Klasse Tolkning Krav (M %) Opalsandsten Opal-sandsten + flint Prækambrisk gråwacke E I-O Ubetinget brugbar 0,5 E II-O Betinget brugbar 2,0 E III-O Ikke brugbar > 2,0 Opal > 1 mm Flint > 4 mm 5 x opal + flint E I-OF Ubetinget brugbar 0,5 2,0 4 E II-OF Betinget brugbar 2,0 10,0 15 E III-OF Ikke brugbar > 2,0 > 10,0 > 15 E I-G Ubetinget brugbar E III-G Ikke brugbar BUHR, HAUMANN

13 PRÆFABRIKEREDE FUNDERINGSPÆLE AF BETON APPENDIKS DOKUMENTATIONSOMFANG Kontrol af overensstemmelse og overensstemmelseskriterier samt produktionskontrol fremgår af afsnit 8 og 9 i EN I det følgende ses på supplerende beskrivelser i de nationale normative krav omkring den løbende produktion. Der ses således ikke på forskelle i den indledende produktion. Supplerende normative krav i forhold til EN afsnit 8 og 9, er sammenfattet i appendiksets afsnit Betonfamilie Det er i DS 2426 anneks K defineret hvad der kan opfattes som tilhørende samme betonfamilie. Supplerende normativ definition af betonfamiliebegrebet findes ikke i Sverige. I Tyskland har man enkelte nationale krav, f.eks at der skal mindst to betonfamilier til at dække hele styrkespektret Anbefaling Det skal dokumenteres, at betoner der henregnes under samme betonfamilie også tilhører samme familie iht. krav angivet i anneks K i DS Trykstyrke Der skal udføres to trykstyrkebestemmelser hvis middelværdi danner grundlag for vurdering af trykstyrken. Det er en præcisering af krav stillet i EN 206-1, hvor 1, 2 eller flere prøveemner er krævet bestemt. Hvor beton skal bruges i konstruktioner i skærpet kontrolklasse (f.eks. pæle til brokonstruktioner) skal kontrolomfanget i den løbende produktion svare til kontrolomfang for den indledende produktion i henhold til DS Der er ikke stillet tilsvarende krav i SS og DIN Anbefaling Det skal dokumenteres, at der udføres mindst to trykstyrkebestemmelser pr. prøvning, hvor elementer importeres fra Tyskland eller Sverige. Hvor pæle anvendes i skærpet kontrolklasse skal det dokumenteres at prøvningsomfanget svarer til omfang ved initialproduktion. 6.3 Andre egenskaber end styrke I DS 2426 stilles krav til overensstemmelseskriterier for bestemmelse af betonfiller indhold, flyveaske-cement forhold og mikrosilika-cement forhold. Dette er supplerende til EN Der stilles i DS 2426 krav til øget dokumentationsomfang for bestemmelse af densitet, konsistens og luftindhold i luftindblandet frisk beton i skærpet kontrolklasse i forhold til EN SS har krav til omfanget af frostprøvning og prøvningslaboratorium. Frostprøvning (eksponeringsklasse XF2, XF3 og XF4) skal iht. DS 2426 dokumenteres, med mindst en prøvning pr. 12 måneder Anbefaling Det skal dokumenteres, at betonfiller indhold, flyveaske-cement forhold og mikrosilika-cement forhold er bestemt i et omfang som angivet i tabel DS Hvor der er skærpet kontrolomfang skal densitet, konsistens og luftindhold i luftindblandet frisk beton tillige dokumenteres i øget omfang i forhold til EN Resultater af frostprøvning skal dokumenteres. 6.4 Registrerede data og andre dokumenter DS 2426 kræver at data og dokumentation fra produktionskontrollen opbevares i mindst 6 år. I Sverige er der ikke supplerende krav i forhold til EN206. I Tyskland kræves, at dokumentationsdata opbevares i mindst 5 år. Der kræves i DS 2426 forprøvning mht. frostbestandighed i eksponeringsklasse XF2-4. Det gøres der ikke i Tyskland. I Sverige stilles krav om forprøvning til eksponeringsklasse XF4 på fire prøveemner med udfaldskrav "god" iht. SS Dette svarer til danske krav, men kun i eksponeringsklasse XF4. Iht. DIN er det i nogle tilfælde tilladt at undlade forprøvning, hvilket i henhold til DS 2426 også er tilladt ("alternativ til forprøvning" jf. afsnit 9.5); dog tillades det ikke for dokumentation af frostbestandighed i miljøklasse A og E BUHR, HAUMANN

14 29 PRÆFABRIKEREDE FUNDERINGSPÆLE AF BETON APPENDIKS 1 (eksponeringsklasse XF2, XF3 og XF4). SS kræver forprøvning af frostbestandighed i eksponeringsklasse XF Anbefaling Det skal dokumenteres, at produktionsdata forefindes for mindst 6 år i henhold til danske normative bestemmelser. Hvis beton produceres til eksponeringsklasse XF2-4 skal det dokumenteres, at der er udført forprøvning med henblik på frostbestandighed i henhold til danske krav. For beton importeret fra Tyskland skal det dokumenteres, at der ikke er tilladt udeladelse af forprøvning i henhold til tyske normative supplement til EN Blanding af beton I DS 2426 stilles særlige krav til dokumentation af blandetider (hovedblandeproces og eventuelle genblandingsproces) til hver sats. I forbindelse med tilsætning af mikrosilika, afbindings- og hærdningsaccelerende, vandreducerende og stærkt vandreducerende tilsætningsstoffer og fibre stilles diverse krav til indhold af mikrosilikaklumper, pastahomogenitet og indre stabilitet i henhold til danske standarder. SS stiller ikke tillægskrav. DIN stiller tillægskrav i forbindelse med vandreducerende tilsætningsstoffer, efterdosering i betonkanonen samt ved anvendelse af lette tilslag. Endvidere kræves en blandetid på minimum 30 sekunder for normale betoner. hovedblandeprocessen. For beton i miljøklasse A og E skal pastahomogeniteten tillige dokumenteres. Tilstrækkelig genblandetid skal dokumenteres ved tilsætning af fibre efter hovedblandeprocessen i forbindelse med forprøvning af den aktuelle beton, herunder ved bestemmelse af indre stabilitet og fiberfordelingen. 6.6 Procedurer til produktionskontrol I DS 2426 er stillet krav til dokumentation omkring følgesedler fra delmaterialer. Supplerende/præciserende krav er stillet omkring udstyr til vandindholdsbestemmelse for sand og sten og doseringsudstyr såvel med hensyn til metode som kontrolfrekvens. Anvendes selvkompakterende beton henvises i DS 2426 til prøvningsmetoder i annex U. Der skal foreligge blanderapporter for hver sats beton med tilhørende krav til kontrol og dokumentation Anbefaling Kontrol af følgesedler fra delmaterialer skal dokumenteres. Dokumentation af kalibrering med hensyn til metode og frekvens skal foreligge for udstyr til bestemmelse af vandindhold i sand og sten og til doseringsudstyr Anbefaling Blandetider skal dokumenteres, og kravene overholdes. Maksimalt indhold af mikrosilikaklumper skal dokumenteres i henhold til DS Tilstrækkelig genblandetid skal dokumenteres ved tilsætning af afbindings- og hærdningsaccelerende, vandreducerende og stærkt vandreducerende tilsætningsstoffer efter BUHR, HAUMANN

15 PRÆFABRIKEREDE FUNDERINGSPÆLE AF BETON APPENDIKS SAMMENFATNING AF DANSKE, TYSKE OG SVENSKE NORMATIVE KRAV TIL UDVALGTE EKSPONERINGSKLASSER 7.1 Eksponeringsklasse XA1 og XA2 I tabel 7.1.a er givet en oversigt over danske, svenske og tyske normative krav i eksponeringsklasse XA1. I tabel 7.1.b er givet en oversigt over danske, svenske og tyske normative krav i eksponeringsklasse XA2. Tabel 7.1.a: Moderat miljøklasse (XA1) Egenskaber DS 2426 SS DIN Eksponeringsklasse, se tabel 1 i EN XA1 XA1 XA1 Dæklag 20 mm + tolerance Bestemmes i hvert enkelt tilfælde i 10) henhold til SS Max. v/c - forhold 0,55 1) 0,50 2) 0,60 6) Dok. egnede cementtyper 4) Min. styrkeklasse for cement Min. cementindhold (kg/m³) Ækv. alkaliindhold i cement Max. flyveaske/ cement indhold Max. slagge/ cement indhold Max. indhold af ækv. alkali i beton (kg/m³) Chloridindholdsklasse Tilslag - miljøklasse M 5) I, II/A-V, II/B-V, II/A-L, II/A-LL I, II/A-S, II/B-S, II/A-D, II/A-V, II/B-V, II/A-LL, II/A-M, II/B-M, III/A, III/B I, II/A/B-S, II/A-D, II/A/B- P/Q, II/A-V, II/B-V, II/A/B- T, II/A-LL, II/A-L, III 42,5 42,5 Ingen begrænsning ) 0,33 Uden frost og ved anvendelse af CEM I: 0,67 0 2,30 3,0 ved 60 vol.- % mørtel 0,2 ved slapt armeret konstruktion 1,0 uarmeret Afprøves efter standarder iht. DS/EN Tabel AKR - sand, sten NB.2 med tilhørende nationale annex Generelt Se note 8) Se noter efter tabel 7.1.b. 0,50 0,33 9) LA-cement i hht. SS skal anvendes hvis risiko for alkalikisel reaktioner. (< 0,6 for indhold i selve højovnsslaggen, tabel 5.1.6a) (0,1 for indhold i selve højovnsslagge, tabel 5.1.6a) 0,1 forspændt konstruktion 0,2 armeret konstruktion 1,0 uarmeret Hvis risiko for alkalikiselreaktivitet benyttes cement med lavt alkaliindhold ved D max =63 mm Se Richtlinie Alkalireaktion im beton 0,2 ved forspændt konstruktion 0,4 ved slapt armeret konstruktion 1,0 ved uarmeret konstruktion Afprøves iht. DIN Se gennemgang i 4.11 Se Richtlinie Alkalireaktion im beton BUHR, HAUMANN

16 31 PRÆFABRIKEREDE FUNDERINGSPÆLE AF BETON APPENDIKS 1 Tabel 7.1.b: Aggressiv miljøklasse (XA2). Egenskaber DS 2426 SS DIN Eksponeringsklasse, se tabel 1 i EN XA2 XA2 XA2 Dæklag 30 mm + tolerance Bestemmes i det enkelte tilfælde i henhold til SS Max. v/c - forhold 0,45 1) 0,45 2) 0,50 6) Dok. egnede cementtyper 4) C 3 A indhold i cement i HS og MS I, II/A-V, II/A-L, II/A-LL < 5,5 % (HS) < 8,5 % (MS) Sulfatresistent beton iht. SS < 3 %, (CEM I) 10) I, II/A/B-S, II/A-D, II/A/B- P/Q, II/A/B-V, II/A/B-T, II/A-LL, II/A-L, III, Sulfatresistent cement i hht. DIN ) < 3,5 % (ingen differentiering) Min. cementindhold (kg/m 3 ) Max flyveaske/ cement - forhold Max. slagge/cement indhold Max. indhold af ækv. alkali (kg/m 3 ved 60 vol.-% mørtel) ,33 Uden frost og ved anvendelse af CEM I: 0,67 0 0,50 3) 3, ,50 0,33 9) 270 ved fraregning af tilsætnings midler iflg. Tabelle F.2.2 Se Richtlinie Alkalireaktion im beton Chloridindholdsklasse, % 0,20 armeret konstruktion 1,0 uarmeret konstruktion (0,1 for indhold i selve højovnsslagge, tabel 5.1.6a) 0,1 forspændt konstruktion 0,2 armeret konstruktion 1,0 uarmeret 0,2 forspændt konstruktion 0,4 armeret konstruktion 1,0 uarmeret konstruktion Tilslag - miljøklasse AKR - sand og sten Generelt Se note 8) Se noter på efterfølgende side. A Afprøves efter standarder iht. DS/EN Tabel NB.2 Ved risiko for alkalikisel reaktivt materiale bør anvendes lav alkali cement i hht. SS Afprøves iht. DIN Se Richtlinie Alkalireaktion im beton BUHR, HAUMANN

17 PRÆFABRIKEREDE FUNDERINGSPÆLE AF BETON APPENDIKS 1 32 Noter til tabel 7.1.a og 7.1.b. 1) v/c forhold i DS 2426 er ækvivalent vand cement forhold, hvor fl yveaske og mikrosilika indgår i beregningen med effektivitetsfaktorer på hhv. 2 og 0,5. 2) Effektivitetsfaktor for slagge højst 0,6, hvor slagge/cementforhold er < 1 og CEM I eller CEM II cement anvendes. Hvis slagge-/cementforhold er > 1 må den øvrige slagge ikke medregnes. Hvor CEM II cement anvendes må medregnes effektivitetsfaktor i henhold til EN206 for fl yveaske (faktor 0,4) hvor mængden svarende til fl yveaske/cementforholdet på 0,33 må medregnes. Hvor CEM II cement anvendes må medregnes effektivitetsfaktor i henhold til EN206 for silika (faktor 2,0) hvor mængden svarende til mikrosilika/cementindhold ikke overstiger 0,11. 3) Tilsætning af % slagge til ikke sulfatresistent CEM I kan anvendes for at opnå sulfatresistent bindemiddel. 4) CEM I = Portlandcement, CEM II = Portlandkompositcement, CEM III = Højovnscement (Tyskland), CEM III = Slagge cement (Sverige) 5) Der kan anvendes fi nt tilslag til moderat miljøklasse, som opfylder kravene til passiv miljøklasse, såfremt der anvendes lav-alkalicement mærket EA eller LA og det totale ækv. alkaliindhold er mindre end 1,8 kg/m³. 6) Aktivitetsfaktorer er tilladt, men med aktivitetsfaktor for fl yveaske på 0,4 og mikrosilika med faktor 1. I eksponeringsklasse XF2 og XF4 benyttes aktivitetsfaktorer for fl yveaske og mikrosilika lig med 0, se endvidere DIN ) Cement+fl yveaske må anvendes ved høj sulfatbestandighed (HS) når SO42- er mindre end 1500 mg/l for CEMI, CEMII/A-S, CEM II/B-s, CEM II/A-T, CEM II/B-T, CEM II/A-LL, CEM II/A, se endvidere i DIN ) Prøvning skal for selvkompakterende beton følge annex U i DS ) Hvis der anvendes > 33 % fl yveaske må dette ikke indregnes i v/c-forhold. Flyveaske og mikrosilika kan indgå i beregningen med effektivitetsfaktorer på hhv. 0,4 og 1. 10) Krav ikke anført i DIN Minimumskravet er > armeringens diameter. BUHR, HAUMANN

18 33 PRÆFABRIKEREDE FUNDERINGSPÆLE AF BETON APPENDIKS Eksponeringsklasse XC2 og XC3 I tabel 7.2 er givet en oversigt over supplerende danske, svenske og tyske normative krav i eksponeringsklasse XC2 og XC3. Tabellen supplerer kravene i tabel 7.1.a. Tabel 7.2: Moderat miljøklasse (XC2 og XC3). Egenskaber DS 2426 SS DIN Dæklag 20 mm + tolerance Bestemmes i det enkelte tilfælde i henhold til SS XC2-0,60 Max. v/c - forhold 0,55 1) XC3-0,55 Dok. egnede cementtyper 4) Min. styrkeklasse for cement Max flyveaske/cement - forhold Max. slagge/cement indhold C 3 A indhold i cement i HS og MS Se noter efter tabel 7.1.b. I, II/A-V, II/B-V, II/A-L, II/A-LL I, II/A-S, II/B-S, II/A-D, II/A-V, II/B-V, II/A-LL, II/A-M, II/B-M, III/A 10) XC2-0,75 XC3-0,65 XC2 - Cem I, II, III, IV, V XC3 - Cem I, II/A/B-S, II/A/B-P/Q, II/A/B-T, II/A-D, II/A-V, II/B-V, II/A-LL, II/A-L, III/A, III/B 42,5 32,5 Ingen begrænsning 0,33 Uden frost og ved CEM I: 0,67 0 < 5,5 % (HS) < 8,5 % (MS) XC2-0,50 XC3-0,25 XC2-1,50 2) XC3-0,25 2) < 3 %, i tillæg AL 2 O 3 < 5 % (HS) 0,33 9) < 3,5 % (ingen differenciering) 7.3 Eksponeringsklasse XS2 og XS3 I tabel 7.3 er givet en oversigt over supplerende danske, svenske og tyske normative krav i eksponeringsklasse XS2 og XS3. Tabellen supplerer kravene i tabel 7.1.b. Tabel 7.3: Aggressiv miljøklasse (XS2) og ekstra aggressiv miljøklasse (XS3). Egenskaber DS 2426 SS DIN Eksponeringsklasse, se tabel 3.1 XS2 og XS3 XS2 og XS3 XS2 og XS3 Max. v/c - forhold Dok. egnede cementtyper 4) Max flyveaske/cement - forhold Max. slagge/cement indhold Se noter efter tabel 7.1.b. XS2-0,45 XS3-0,40 1) XS2-0,45 XS3-0,40 XS2 - I, II/A-V, II/A-L, II/A-LL XS3 - I, II/A-V 0,33, (uden frost, 0,67 ved anvendelse af CEM I) 0 0,25 I, II/A-S, II/A-D, II/A-V, II/A-LL, II/A-M 0,25 0,33 XS2-0,50 XS3-0,45 Cem I, II/A/B, II/A-D, II/A- V, II/B-V, II/A/B-T,II/A-LL, II/A-L, III/A, III/B (+ III/C for XS2) BUHR, HAUMANN

19 PRÆFABRIKEREDE FUNDERINGSPÆLE AF BETON APPENDIKS Eksponeringsklasse XF1 I tabel 7.4 er givet en oversigt over supplerende danske, svenske og tyske normative krav i eksponeringsklasse XF1. Tabellen supplerer kravene i tabel 7.1.b. Tabel 7.4: Moderat miljøklasse (XF1). Egenskaber DS 2426 SS DIN Dæklag 20 mm + tolerance Bestemmes i det enkelte tilfælde i henhold 3) til SS Max. v/c - forhold 0,55 1) 0,60 0,60 Dok. egnede cementtyper 4) Min. luftindhold i frisk beton (vol. %) 1) Hvis betonen ikke er luftindblandet skal frostbestandighed dokumenteres enten ved luftporeanalyse (DS/EN ) eller ved frostprøvning (SS med salt opløsning). Dette gælder tilsvarende for eksponeringsklasse XF2-XF4 (aggressiv og ekstra aggressiv miljøklasse). For selvkompakterende beton anvendes justerede prøvningsmetoder iht. DS Anneks U 2) Kun krav til frostresistent tilslag I, II/A-V, II/B-V, II/A-L, II/A-LL 4,5 1) Se note 2) I, II/A-S, II/B-S, II/A-D, II/A-V, II/B-V, II/A-LL, II/A-M, II/B-M 3) Krav ikke anført i DIN Minimumskravet er > armeringens diameter. Cem I, II/A/B-S, II/A-D, II/A/B-P/Q, II/A-V, II/B-V, II/A-LL, II/A/B-T, III/A, III/B BUHR, HAUMANN

20 35 PRÆFABRIKEREDE FUNDERINGSPÆLE AF BETON APPENDIKS 1 8. SAMMENFATNING AF SUPPLERENDE NORMATIVE KRAV TIL DOKUMENTATIONSOMFANG I FORHOLD TIL EN Dokumentationsomfang I tabel 8.1 er givet en oversigt over supplerende danske, svenske og tyske normative krav til dokumentationsomfang i forhold til EN Tabel 8.1: Kontrol af overensstemmelse og overensstemmelseskriterier og Produktionskontrol. DS 2426 SS DIN Betonfamilier Anneks K i DS 2426 er normativt og sætter K1 og K2 ud af drift i EN Det er i Anneks K, DS 2426 præciseret hvilke betoner, der kan henregnes som tilhørende samme betonfamilie Ingen supplerende normative krav eller præciseringer Anneks K er der som normativt tillæg krav om underinddelinger af betonfamilier i hht. styrkeklasser Omsætning af prøvningsresultater angivet. Trykstyrkebestemmelse udføres på 2 cylindre (Ø150/300) eller anden geometri hht. DS 411. Kontrolomfanget skærpes, hvor beton skal bruges i konstruktioner med skærpet kontrolklasse. Omregning til andre modenheds-tidspunkter end 28 MD er angivet i anneks V for modenhed mellem 26 og 32. Yngre og ældre beton omregnes i hht. dokumenteret korrelation fra producenten. Trykstyrke, afsnit Ingen supplerende normative krav eller præciseringer Der er stillet supplerende krav til letvægtsbeton og beton i høj styrkeklasse. Supplerende/ændrede krav Andre egenskaber end styrke, afsnit Ud over tabel 17 og 18 i EN er der stillet krav til betonfillerindhold, flyveaskecement forhold, mikrosilicacement forhold, indhold af ækv. alkali. Ved skærpet kontrolklasse skal prøvningshyppighed for densitet og konsistens udføres svarende til for trykstyrker. Bestemmelse af luftindhold i luftindblandet frisk beton i skærpet kontrolklasse skal tillige udføres på mindst to prøver pr. dag. Ved undersøgelse af frostprøvning skal denne udføres på mindst et prøveemne pr. måned og sammensætning, dog mindst tre emner pr. sammensætning og hver 6. måned. Frostprøvning skal udføres af akkrediteret laboratorium BUHR, HAUMANN