Farlige Alkalikiselreaktioner (AKR) og frostskader belyst ved praktiske eksempler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Farlige Alkalikiselreaktioner (AKR) og frostskader belyst ved praktiske eksempler"

Transkript

1 Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Farlige Alkalikiselreaktioner (AKR) og frostskader belyst ved praktiske eksempler Civilingeniør Finn M Jensen Civilingeniør Bent Grelk Afdeling for Brodrift og Betonteknologi Bredevej 2 DK-2830 Virum Danmark

2 Indledning I årene fremover vil man kunne risikere at mange udendørs betonkonstruktioner fra 1960erne og 70erne udsat for vand og saltpåvirkning vil kræve betydelige reparationer med mindre der foretages de nødvendige afhjælpende og præventive tiltag. Dette skyldes betonskader, som opstår pga. alkalikisel reaktioner (AKR) eller frost eller som en kombination af disse skadestyper. Skader på grund af AKR og frost kan være farlige. Erfaringer fra de seneste fem år har vist, at denne skadesudvikling kan gå endog meget hurtig og være meget omfattende, hvorfor det er essentielt, at sådanne skader opdages i tide. Tilmed kan udbedring af de opståede skader være bekosteligt og i nogle tilfælde endog medføre, at hele konstruktionen eller dele af konstruktionen må udskiftes. Erfaringer og analyser viser dog også, at man ved gennemførsel af det nødvendige vedligehold og de nødvendige præventive tiltag kan undgå eller minimere risikoen for omfattende og kostbare reparationer. I begyndelsen af 80erne var der meget fokus på betons holdbarhed ikke mindst set i lyset af de meget store betonrenoveringer som fandt sted i bl.a. Brøndby Strand og Farum Midtpunkt. På det tidspunkt var AKR kun en af mange årsager til betonens manglende holdbarhed i de pågældende byggerier og i mange tilfælde kun en helt sekundær årsag i forhold til korrosionsskader pga. karbonatisering (små dæklag) og/eller klorider (saltpåvirkning). Alligevel døbte pressen problemerne mht. betonens holdbarhed for bomben i betonen bl.a. med henvisning til de ekspansive kræfter, som alkalikiselreaktive bestanddele i tilslaget kunne forårsage. Et positivt resultat af den megen fokus der var på betonproblemerne i begyndelsen af 80erne var fremkomsten af Basisbetonbeskrivelsen (BBB) i 1986/87. I denne anvisning (som i princippet kun gjaldt statslig eller statslig støttet byggeri men blev en materialestandard, der sidestiller udendørs betonkonstruktioner med brobygning) blev der for første gang fastsat krav til tilslagsmaterialernes indhold af potentielt alkalikiselreaktive bestanddele. Imidlertid blev der i 60erne og 70erne opført mange boligblokke, broer og andre anlægskonstruktioner i beton med såkaldte indbyggede AKRbomber. Efter ca. 20 år kan det konstateres, at hvad angår betonboligbyggeri og lignende så har der ikke været ligesom der næppe vil komme større problemer hvad angår AKR. Det hænger nøje sammen med de anvendte betoners sammensætning. For selvom mange af datidens betoner indeholdt rigeligt med potentielt alkalikiselreaktive tilslagskorn, så var betonens alkaliindhold typisk så lavt, at der ikke kunne initieres væsentlige revnedannelser pga. AKR. Det vides nemlig fra flere videnskabelige undersøgelser, at betonens alkaliindhold typisk skal være over 3 kg per m 3 beton før der vil ske ekspansion og egentlige revnedannelser i betonen. Hvis man regner med, at datidens danske cementtyper havde et alkaliindhold på ca. 0,7%, så vil det omregnet betyde, at betonens cementindhold skulle være over 400 kg/m 3 beton, før man totalt set havde et alkaliindhold på over de førnævnte 3 kg/m 3 beton. Der kommer selvfølgelig også et bidrag af alkalier fra evt. tilsætningsstoffer, evt. flyveaske og tilslaget, men størstedelen må forventes at stamme fra cementen. Imidlertid er situationen anderledes hvad angår vore anlægskonstruktioner i beton, som kan risikere at blive udsat for påvirkning af tøsalte. Det er almindeligt kendt at udefra kommende alkalier (typisk i form af tøsaltet NaCl) kan bidrage til betonens samlede alkaliindhold, og dermed igangsætte skadelige AKR i en beton, som måske ikke var disponeret for sådanne reaktioner. Tilsyneladende har antallet af tilfælde, hvor skadelige AKR optræder i et væsentlig omfang og som har givet anledning til større og kostbare reparationer været relativt beskedent. Imidlertid har vi i de seneste år tilsyneladende set et stigende omfang af mere alvorlige AKR-skader på vore udendørs anlægskonstruktioner i beton fra begyndelsen af 60erne. Er dette en tilfældighed eller er der en forklaring på dette? Mange broer fra perioden er nu 30 til 40 år gamle og en ældet og utæt fugtisolering har medført en fugtbelastning af betonen. Denne

3 opståede tilførsel af fugt og tøsalte har bevirket at AKR-skaderne har kunnet udvikle sig. I de tilfælde, som vi vil komme med eksempler på i det følgende, har netop en (utilsigtet) tilførsel af ekstra alkaliioner (Na +, K + ) i form af tøsalte igangsat en nedbrydning af de pågældende betonkonstruktioner som både er sket meget hurtigt (få år) men også fået et betydeligt omfang. I tilknytning til og/eller i kombination med AKR ses tilsyneladende også et stigende antal frostskader på betonbygværkerne fra samme periode. Ofte optræder frostskaderne sammen med AKR i en grad, hvor det kan være svært at skelne, hvilken af nedbrydningsmekanismerne som er eller har været den primære skadevolder. Men det ser generelt ud til, at de to skademekanismer accelererer nedbrydningen af betonen. Udfra de seneste års erfaringer med eftersyn af udendørs betonkonstruktioner fra perioden 1950 til i dag kan der gøres følgende overordnede og generelle betragtninger: 1. Betonkonstruktioner opført i perioden efter ca : Der kan eller vil ikke forekomme skadelige AKR-skader i betonen Betonkonstruktioner, hvor betonen er sammensat i henhold til kravene i Basisbetonbeskrivelsen (BBB) fra 1987 vil uanset eksponeringsforhold aldrig give anledning til skadelige alkali-kiselreaktioner af betydning, medmindre særlige forhold eller omstændigheder gør sig gældende (f.eks. i form af projekteringsfejl, anvendelse af forkerte materialer, fejlblanding, forkerte leverancer af tilslagsmaterialer mm.) 2. Betonkonstruktioner opført i perioden før 1987 : Disse konstruktioner er ofte disponerede for skadelige AKR-skader En stor del af betonen i de betonkonstruktioner, som er opført i perioden fra før indførelsen af BBB dvs. fra før 1987 må forventes at indeholde skadelige, reaktive bestanddele i det anvendte tilslag. Dette er dog delvist geografisk bestemt, idet der kan være betydelige kvalitetsforskelle i tilslagsmaterialerne fra landsdel til landsdel. 3. Betonkonstruktioner opført i perioden før 1987 kræver oftest både fugt og salt for at udvikle farlige AKR-skader Skønsmæssigt vil hovedparten af de betonbygværker, som indeholder en skadelig mængde reaktive bestanddele kun kunne udvikle AKR-skader af betydning, hvis betonen tilføres alkalier (tøsalte) udefra. Betonernes medfødte alkaliindhold er typisk så lavt, at der ikke vil kunne udvikles AKR-skader af betydning. Dette hænger sammen med det lave alkaliindhold i de danske cementtyper. Ejerne af udendørs betonkonstruktioner, opført før 1987 (eller nyere betonkonstruktioner hvor betonsammensætningen ikke opfylder BBB) har derfor en række konstruktioner, som indeholder en potentiel AKR bombe og andre er yderligere disponerede for frostskader. Som beskrevet i det følgende kan disse bygværker med indbyggede bomber, efter alt at dømme, leve i hele den forventede levetid blot der tages hensyn til, at nogle af betonerne ikke må udsættes for fugt og tøsalte. Alkalikiselskader AKR-reaktioner skyldes, at reaktive porøse flintkorn går i kemisk forbindelse med alkaliioner i betonens porevæske. Hovedparten af alkali-ionerne i betonens porevæske stammer fra den anvendte cement og evt. fra omgivelserne (tøsalte) i et fugtigt basisk miljø. De reaktive korn ekspanderer og danner reaktionsprodukter (alkalikisel-gel), som får betonen til at revne. Disse revner åbner betonen yderligere op for fugtindtrængning og kan efterfølgende blive fyldt med vand og medføre frostskader. De samme revner kan også medføre lettere og hurtigere adgang for klorider (fra tøsalte ofte i form af NaCl) til at trænge ind til armeringen og evt. forårsage armeringskorrosion. Det

4 samme saltholdige vand medfører også at der tilføres ekstra alkalier til betonen og dermed igangsætter eller forstærker evt. AKR-reaktionerne. Om AKR-skaderne er kritiske for bygværkets funktion og holdbarhed afhænger af graden og hvor de optræder. For at der skal kunne ske skadelige revnedannelser i betonen pga. alkalikiselreaktioner, er der en række grundlæggende forudsætninger, som skal være opfyld: en vis mængde reaktive korn til stede i de anvendte tilslagsmaterialer og en vis mængde fugt til stede i betonen. Generelt så er betonkonstruktioner opført efter 1987 ikke disponerede for skadelige AKR-reaktioner hvis de er opført/sammensat i henhold til BBB. Dette hænger sammen med kravene i BBB til mængden af alkalikiselreaktive bestanddele i de danske tilslagsmaterialer. Der er f.eks. et krav til sandet til beton i moderat eller aggressiv miljøklasse i form af enten maks. 2 vol-% reaktive korn i sandfraktionen (TI-B 52) eller en maks. mørtelprismeekspansion på 1 efter 8 uger (TI-B 51). Betoner fra før 1987 har i de fleste tilfælde ikke haft et medfødt alkaliindhold, som er tilstrækkeligt til at afstedkomme at de reaktive korn får et reaktionsomfang, som giver anledning til væsentlige revnedannelser. Som tidligere nævnt skal alkaliindholdet i betonen typisk ligge over 3 kg/m 3 beton, før der kan initieres skadelige revnedannelser i betonen pga. AKR. Med de danske cementtypers relative lave alkaliindhold (skønsmæssigt på ca. 0,7% i 60erne og 70erne), så skal cementindholdet normalt ligge på 400 kg/m 3 beton eller derover, før denne grænse overskrides. Ved gennemgang en betonrecepter for en lang række broer opført i 60erne og 70erne mht. betonproportioneringen er det konstateret, at betonen i størsteparten af de danske broer (alle konstruktionsdelene under et) har et cementindhold, som ligger under 400 kg/m 3 den samlede andel af betoner med et større cementindhold end de 400 kg/m 3 ligger et sted mellem 5 og 25% afhængigt af konstruktionsdel. Når alligevel en stor del af alle udendørs betonkonstruktioner, som er opført i 60erne og 70erne, må påregnes at være potentielt AKR-reaktive, skyldes det, at alkaliioner (oftest i form af tøsalte) kan tilføres udefra, og dermed bidrage til betonens samlede alkaliindhold. Hermed vil der kunne udvikles skadelige revnedannelser pga. AKR i en beton, som måske ellers ikke var disponeret for AKR-skader. Frostskader Generelt vil kun beton i vandmættet eller næsten vandmættet tilstand kunne udvikle frostskader, hvis den udsættes for frost-tø passager. Betonens frostbestandighed kan vurderes udfra en række forhold, herunder betonens luftporestruktur (karakteriseret ved luftindhold, specifik overflade og afstandsfaktor) og betonens kapillarporøsitet (v/c-forhold, niveau og homogenitet). Imidlertid er risikoen for frostskader dog primært afhængig af betonens fugtbelastning (vandmætningsgrad), idet en ikke kritisk vandmættet beton ikke vil kunne fryse i stykker uanset dens luftindhold og -struktur. Frostskader i beton giver forvitring af pastaen i overfladen og indre revnedannelser oftest parallelt med overfladen eller som en kombination af de to skadestyper. Endelig kan frostfarlige tilslagskorn medføre afskalninger i overfladen (springere). Ved gentagne frost-tø påvirkninger vil forvitringen medføre, at også større tilslagskorn bliver løse, hvilket i svære tilfælde kan indebære at dæklaget forvitrer. Dette kan medføre tab af forankringskapacitet af armeringen, samt reduktion af forskydningsarmeringens funktion. Endelig betyder tab af dæklag næsten altid en øget korrosion af armeringen, med tilhørende reduktion af levetiden. Interne revnedannelser medfører tab af tryk- og trækstyrke samt reduktion af E-modul. Denne reduktion kan have en betydende indflydelse på bæreevnen af primært forspændte konstruktioner og kan medføre en omfordeling af kræfter pga. ændringer i stivheder i forskellige dele af konstruktionen. Afskalninger i overfladen pga. frostfarlige sten (springere), medfører som regel kun kosmetiske skader.

5 Eksempler I det følgende bringes tre eksempler på betonbygværker hvor AKR-skader har givet anledning til reparationer. Bro nr. 1 (opført i 1964): Kerner udtaget fra undersiden af dækket i område med revner og synlige gennemsivninger viste, at strengbetonen var gennemrevnet primært i form af overfladeparallelle revner (se næste side). Særeftersynet viste, at den undersøgte betonkonstruktion havde indbygget en skadelig mængde alkalikiselreaktive bestanddele i sandfraktionen, men at betonen i store træk er/var i en rimelig tilstand, så længe at denne ikke havde været udsat for udefrakommende alkalier i form af tøsalte fra den overførte vej. Når først betonen tilføres alkalier udefra, selv i relativt beskedne mængder, så kan reaktioner hurtigt tage fat, og vil i mange tilfælde resultere i betydelige revnedannelser i betonen. Alkaliioner fra tøsalte har virket som brændstof for skadelige alkalikiselreaktioner i de anvendte strengbetonelementer. I de dele af konstruktionen, inklusiv strengbetonen, som kun har været udsat for fugt, er der ikke konstateret skadelige AKR af betydning. Derimod er der alene betydelige skadelige revnedannelser i de områder, hvor fugten er/har været ledsaget af tøsalte. Reparation som udføres skal udbedre de skadede områder og stoppe tilførslen af saltholdigt vand til de ubeskadigede dele. På bro nr. 2 (opført 1967) blev der ved eftersyn konstateret fine og grove revner i den ene fløjmur. De konstaterede revner skyldtes AKR-reaktioner (pga. reaktive porøse flintkorn i sandfraktionen) på både for- og bagside. Analyser af betonen viste, at betonens oprindelige alkaliindhold var så lavt, at betonen som udgangspunkt ikke var disponeret for skadelige alkalikiselreaktioner - uanset fugtbelastning. De tre ubeskadigede fløjvægge har været udsat for slagregn i 30 år men optræder uden skader. For den skadede fløjvæg var der sket en tilførsel af saltholdigt vand (alkalier) pga. en ældet og utæt belægning over fløjvæggen. Sammenholdt med et højt v/c-forhold kunne saltholdigt vand trænge ind i fløjvæggen bagfra og initiere skadelige AKRskader i hele fløjvæggen. Bro nr. 2 er et eksempel på en beton, som kan opfylde sin funktion i den forventede levetid på trods af en indbygget AKR-bombe, blot denne ikke tilføres tøsalte udefra. Der blev udført en tætning af belægningen over den beskadigede fløjmur hvorved udviklingen af AKR-skader vil gå i stå. Bro nr. 2 : Bro opført En 38 m lang og 9 m bred underføring. AKR-skader i den ene fløjmur. Bro nr. 3 : Bro opført i Slapt armeret pladebro med en mastiks fugtisolering. Foto viser omfattende delaminering af betonpladen.

6 Bro nr. 1 : Enkelte af elementerne langs den sydlige kantbjælke (ved det østlige vederlag) havde revne-dannelser med tydelige tegn på gennemsivninger. Fyldbeton Støbeskel Strengbeton Bro nr. 1 : Undersøgelserne af kernerne viste, at strengbetonen var gennemrevnet, og at revnerne var forårsaget af skadelige alkalikiselreaktioner pga. porøse reaktive kalkopalflint i sandfraktionen. Foto viser et fluorescensimprægneret planslib fra en af de skadede kerner. Kun strengbetonen indeholder væsentlige revnedannelser.

7 Bro nr. 3 (opført 1970): Særeftersyn af broen viste, at dele af undersiden af brodækket havde betydelige revneskader. Analyse af udtagne betonkerner gennem hele dækket viste, at betonen i de revneskadede områder var meget kraftigt kloridbelastet igennem hele dækkets tværsnit. Derimod kunne der ikke registreres klorider i nævneværdige mængder i de visuelt uskadede områder. Samtidigt viste betonkernerne, at betonen i de stærkt kloridbelastede områder var meget kraftigt delamineret. I de meget udsatte områder på oversiden af dækket, har alkalikisel-reaktionerne, tilsyneladende på relativ kort tid, arbejdet sig gennem det ca cm tykke brodæk. I de mindre fugt- og saltbelastede områder har reaktionerne endnu ikke nået at udvikle sig i et omfang, som har bevirket, at der er synlige revnedannelser i betonen. Der er siden eftersynet foretaget omisolering af broen, samt reparationer af de skadede dele i såvel over- som underside af brodækket. Konklusion Mange udendørs betonkonstruktioner fra 60erne og 70erne er disponerede for skadelige AKRskader. For størstedelen af konstruktionerne vil egentlig skadelige AKR-skader dog kun opstå, hvis der tilføres salt (alkalier) som brændstof til AKR-reaktionerne. Den generelle anbefaling er derfor at forhindre unødig fugt og saltbelastning af betonen. Da AKR-skader kan udvikle sig meget hurtigt ved tilførsel af fugt og salt, anbefales det at man undersøger om betonen i de bygværker man vedligeholder er disponerede for AKR og frostskader. - Agtpågivenhed for direkte og indirekte tegn på begyndende skader Man skal være opmærksom på de første indirekte tegn: fugt- og kloridophobning i konstruktionen og direkte tegn på (begyndende) skader: revnedannelser (kan betyde at skaderne er meget fremskredne), revnedannelser i mindre betydelige men mere udsatte konstruktionsdele (kan være et udtryk for generelle betonsammensætning i konstruktionen). - Udarbejdelse af en sundhedstest for betonen Bygværksejeren kan drage nytte af kendskabet til betonens sammensætning i relation til frost og AKR, samt eks. betonens restreaktivitet. Er betonen følsom blot ved fugttilførsel, eller kræver betonen også et tilskud af alkalier (f.eks. i form af tøsalt)? Hvis bygherren har et AKR-følsomt bygværk, så skal man forhindre fugt- og evt. tilførsel af salte til betonen. En måling af betonens restreaktivitet kan give information om, hvorvidt og evt. i hvilken grad betonen er potentiel alkalikiselreaktiv eller hvis der er igangværende reaktioner, også hvor stort restpotentiale (restekspansion), der evt. er tilbage i de reaktive korn. En vurdering af betonens frostbestandighed bør ligeledes inkluderes i sundhedsattesten - AKR- og frostskader kan forhindres, forsinkes eller stoppes AKR-skader kan bremses evt. helt stoppes, hvis de for reaktionerne (optimale) forhold fjernes eller reduceres væsentligt. Dog skal man ikke forvente et momentant stop i reaktionerne blot fordi f.eks. fugttilførselen stoppes effekten viser sig hurtigt, men det tager et vist stykke tid før reaktionerne bringes til (næsten) ophør. Sammenfattende bør bygværksejeren ikke være utryg fordi det erfares, at der skulle være indbygget en eller flere AKR-bomber i de betonkonstruktioner han eller hun forvalter. Man kan sagtens leve med dette forhold i hele bygværkets forventede levetid. Det er dog særdeles vigtigt, at der i forbindelse med eftersyn og vedligehold af udendørs betonkonstruktioner er særligt opmærksomhed på, at forhindre eller reducere en (unødig) fugt og ikke mindst saltbelastning mest muligt. For at målrette indsatsen anbefales det at bygværkerne screenes ved, at der udarbejdes en sundhedsattest for de betoner som man mistænker for ikke at leve op til Basisbetonbeskrivelsen og som derved kan være i farezonen. Herved kan indsatsen målrettes mod de bygværker som indeholder potentielle bomber, da det heldigvis ikke er alle bygværker, der ikke kan tåle at stå udendørs.

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside

Læs mere

Nørresundbygrenen. Undersøgelse af bro 70-0-171, Nørresundbygrenen

Nørresundbygrenen. Undersøgelse af bro 70-0-171, Nørresundbygrenen Nørresundbygrenen Undersøgelse af bro 70-0-171, Nørresundbygrenen 1 OF af Nørresundbygrenen Opført 1968 Fem fag Længde 152 m Bredde 10,5 m Forspændt beton Butterflyprofil November 2005 2 Formål Sikre at

Læs mere

VEJDIREKTORATETS AKR-BROER VERSION 2.0

VEJDIREKTORATETS AKR-BROER VERSION 2.0 VEJDIREKTORATETS AKR-BROER VERSION 2. DANSK BETONFORENING DEN 3. OKTOBER 213 ERIK STOKLUND LARSEN UDDRAG FRA ET SÆREFTERSYN 1 Formål: at udføre en screening af mindre broer opført i perioden 196-1986 VD-undersøgelse

Læs mere

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant

Læs mere

Betonkonstruktioners tilstand. En håndbog i tilstandundersøgelse

Betonkonstruktioners tilstand. En håndbog i tilstandundersøgelse Betonkonstruktioners tilstand En håndbog i tilstandundersøgelse 1 Opbygning Eftersyn og tilstandsundersøgelser Gennemgang af principperne bag eftersyn og tilstandsundersøgelser Generelt om beton og armering

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. 2. Eftersyn. 3. Tilstand

NOTAT. 1. Indledning. 2. Eftersyn. 3. Tilstand NOTAT Projekt Eftersyn af broer på nedlagt banestrækning mellem Haderslev og Vojens Kunde Haderslev Kommune Notat nr. 1 Dato 2011-04-29 Til Fra Haderslev Kommune Rambøll, Thorsteinn Thorsteinsson 1. Indledning

Læs mere

Materialeundersøgelser

Materialeundersøgelser Materialeundersøgelser Betonundersøgelser Betonteknologi og korrosion. Specialundersøgelser på bl.a. broer og bygninger. COWI rådgiver om beton i Danmark såvel som i udlandet. Vi finder årsager til problemer,

Læs mere

Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning

Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning Kolding 2. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Sulfatfaser under hydratisering C A + 3CSH + 26 H C AS H (Ettringit) 3 2 6 3 32 CaSO 4 Overskydende

Læs mere

19.1 Alkalireaktioner

19.1 Alkalireaktioner 19.1 Alkalireaktioner Af Bent Grelk, Grelk Consult Figur 1. Skader fra alkalikiselreaktioner kan se voldsomme ud med udbredt revnedannelse. Ofte er bygværkets funktion ikke reduceret mærkbart på trods

Læs mere

Baggrunden for fremtidens betonkrav

Baggrunden for fremtidens betonkrav Baggrunden for fremtidens betonkrav Dansk Betondag 22. september 2016 v/ Christian Munch-Petersen Formand for S 328 Kort præsentation DTU, Bygge & Anlæg 1976 1976-1988 hos Rambøll 1988-1991 Storebæltsbeton

Læs mere

VEJDIREKTORATETS AKR-BROER ARNE HENRIKSEN, INGENIØR, VEDLIGEHOLDELSESOMRÅDET OSLO 12. FEBRUAR 2013

VEJDIREKTORATETS AKR-BROER ARNE HENRIKSEN, INGENIØR, VEDLIGEHOLDELSESOMRÅDET OSLO 12. FEBRUAR 2013 VEJDIREKTORATETS AKR-BROER ARNE HENRIKSEN, INGENIØR, VEDLIGEHOLDELSESOMRÅDET OSLO 12. FEBRUAR 2013 INDHOLD AKR HISTORIE AKR BROER, TIDLIGERE FORSØG BYGHERRER / RÅDGIVERE FORSØG VOSNÆSVEJ 13 betonsygdomme

Læs mere

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Beton typer, egenskaber, anvendelse og restaurering Henrik Terkelsen arkitekt maa, partner Erik Møller Arkitekter København, maj 2013 BETON

Læs mere

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Henrik Terkelsen arkitekt maa, partner Erik Møller Arkitekter København, marts 2012 BETON BETONKOMMUNIST BETONKOMMUNIST BETONØRKEN BETONKOMMUNIST

Læs mere

Dansk Betonreparationsdag, 18 november 2008. Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m.

Dansk Betonreparationsdag, 18 november 2008. Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m. Dansk Betonreparationsdag, 18 november 2008 Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m. Birit Buhr Jensen (bbu@cowi.dk) COWI 1 Konklusion Undersøgelser - ikke mindst NDT - er et must for

Læs mere

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan

Læs mere

Samspil mellem indre og ydre frostskader i beton

Samspil mellem indre og ydre frostskader i beton Samspil mellem indre og ydre frostskader i beton Hvem er vi? Andreas Benjamin Elbrønd Bachelor i civil byggeteknologi fra DTU i juni 2015 Kandidatstuderende på DTU i civil byggeteknologi. Einar Norðbø

Læs mere

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Proportionering af beton København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Hvad er beton? Beton består af tilslagsmaterialer Og et bindemiddel (to-komponent lim) + 3 Hvad er beton? 15-20 % vand

Læs mere

FUGTISOLERING AF BETONBROER MED

FUGTISOLERING AF BETONBROER MED REBET 2010 - STOCKHOLM FUGTISOLERING AF BETONBROER MED BITUMENPLADER. DANSKE ERFARINGER MED LEVETIDER OG REPARATION ULRIK SLOTH ANDERSEN (ULSA@RAMBOLL.DK) RAMBØLL DANMARK. BROVEDLIGEHOLD. AGENDA A. Lidt

Læs mere

Internet Artikel fra HFB 24 1984. Kvalitetsregistrering af nystøbt, skadet og repareret beton

Internet Artikel fra HFB 24 1984. Kvalitetsregistrering af nystøbt, skadet og repareret beton Kvalitetsregistrering af nystøbt, skadet og repareret beton Af ingeniør, docent, cand. polyt. Ervin Poulsen, DIAB og AEC-laboratoriet Der har altid været behov for at kunne beskrive betons kvalitet. Det

Læs mere

18 Betonkonstruktioners tilstand

18 Betonkonstruktioners tilstand 18 Betonkonstruktioners tilstand Af Christian Bøgh Jøns Nielsen Fastlæggelse af en betonkonstruktions tilstand er en forudsætning for at kunne gennemføre en vurdering af restlevetid og træffe en fornuftig

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Bilag 5.A Klorid - RTC

Bilag 5.A Klorid - RTC Bygværk 70-0-171 OF af H-vej 77, Nørresundbygrenen Undersøgelse af bro 70-0-171, Nørresundbygrenen Bilag 5.A Klorid - RTC 1. Kloridmålinger Der er lavet i alt 21 kloridprofiler. Seks af profilerne er taget

Læs mere

15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE. EF Wessels Have

15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE. EF Wessels Have 15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE EF Wessels Have Strandvejen 128 2900 Hellerup Tlf. 39 61 01 61 www.ollgaard.dk mail@ollgaard.dk CVR: 19474984 Medlem af FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører Forord

Læs mere

Bilag 5.B Ophugning i belægning

Bilag 5.B Ophugning i belægning Bilag 5.B Ophugning i belægning 1. Placering af ophugninger Placeringen af ophugninger i belægningen fremgår af figur 1. En mere detaljeret beskrivelse af placeringen er også givet i forbindelse med rapporteringen

Læs mere

Betonreparationsdagen Reparation og forstærkning af betonbroer. Ulrik Sloth Andersen

Betonreparationsdagen Reparation og forstærkning af betonbroer. Ulrik Sloth Andersen Betonreparationsdagen Reparation og af betonbroer Ulrik Sloth Andersen (ulsa@ramboll.dk) Reparation og af broer. Disposition A. B. C. Sammenstøbning af konstruktioner, hvordan reduceres revnevidder i nystøbte

Læs mere

Den reelle bæreevne af en AKR-skadet bro? Prøvning i fuld skala

Den reelle bæreevne af en AKR-skadet bro? Prøvning i fuld skala INGENIØRFORENINGEN I DANMARK Den reelle bæreevne af en AKR-skadet bro? Prøvning i fuld skala Christian von Scholten 3. oktober 2013 Brodag 2011 1 Indlæggets indhold Indledning, baggrund og formål Forsøgets

Læs mere

Temperatur og hærdning

Temperatur og hærdning Vedr.: Til: Vinterstøbning og styrkeudvikling i terrændæk EXPAN Betons styrkeudvikling ved lave temperaturer I vintermånederne med lave temperaturer udvikles betonens styrke meget langsommere end resten

Læs mere

BioCrete TASK 7 Sammenfatning

BioCrete TASK 7 Sammenfatning BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning

Læs mere

Frost og beton. Lidt historik. DBF-arrangement: Vinterforanstaltninger. Marianne Tange Hasholt

Frost og beton. Lidt historik. DBF-arrangement: Vinterforanstaltninger. Marianne Tange Hasholt DBF-arrangement: Vinterforanstaltninger Frost og beton Marianne Tange Hasholt Lidt historik SBI anvisning nr. 2 Foreløbig vejledning i betonstøbning om vinteren 1948 Interesse i at overvinde hindringer

Læs mere

De første forslag, der også foreslås udført først, er mere detaljeret beskrevet i nedenstående.

De første forslag, der også foreslås udført først, er mere detaljeret beskrevet i nedenstående. Gudhjem Svømmehal Forslag til beskyttelse af konstruktionsdele 2009-04-25 Forslag og prioritering af reparationer I henhold til aftale har vi udarbejdet et forslag for renovering af bassinkonstruktionen

Læs mere

Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro

Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro Christian von Scholten 2011 Brodag 2011 1 Indlæggets indhold Indledning, baggrund og formål Forsøgets gennemførelse Resultater Konklusioner

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

JANUAR 2014 BO VEST AFDELING HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSE AF FACADER OG TRAPPER

JANUAR 2014 BO VEST AFDELING HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSE AF FACADER OG TRAPPER JANUAR 2014 BO VEST AFDELING HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSE AF FACADER OG TRAPPER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2014 BO

Læs mere

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen

Læs mere

Selvkompakterende Beton (SCC)

Selvkompakterende Beton (SCC) Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika

Læs mere

Drift og vedligehold af betonoverflader

Drift og vedligehold af betonoverflader Drift og vedligehold af betonoverflader Version 4 Maj 2010 Mange betonoverflader forsynes inden aflevering til bygherren med en belægning eller overfladebehandling, som er bestemmende for, hvorledes de

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Også beton skal vedligeholdes

Også beton skal vedligeholdes .:-.. ~C.f'MkL Også beton skal vedligeholdes Orientering for ejere/administratorer af betonbygninger "" ATV UDVALG ET VEDR0REN DE BETON BYGVÆRKERS HOLDBARH ED BETON 1. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1982

Læs mere

Monitering,hvad har vi gjort, og hvad fik vi ud af det

Monitering,hvad har vi gjort, og hvad fik vi ud af det Monitering,hvad har vi gjort, og hvad fik vi ud af det Kontrol af sensortilstand 2009-03-31 Konstruktionsmonitering overordnet anvendelse Hovedvægten for denne præsentation Hovedvægten er mindre broer

Læs mere

Bygherrens syn på holdbarhed. Christian Munch-Petersen IDA

Bygherrens syn på holdbarhed. Christian Munch-Petersen IDA Bygherrens syn på holdbarhed Christian Munch-Petersen IDA 2015-04-27 Bygherrer En-gangs bygherrer Professionelle bygherrer Bygge til sig selv eller til andre? Vejdirektoratet, Banedanmark, Storebælt, Øresund

Læs mere

SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON

SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON Anders Henrichsen Dansk Belægnings Teknik A/S DAKOFA Onsdag den 17. april, 2013 KONKLUSIONER I DET ER IKKE ØKONOMISK OG TEKNISK ATTRAKTIVT AT ANVENDE GENBRUGSMATERIALER

Læs mere

Yderligere oplysninger om DSK samt tilsluttede leverandører, kan fås ved henvendelse til:

Yderligere oplysninger om DSK samt tilsluttede leverandører, kan fås ved henvendelse til: Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bærende konstruktioner Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Udgivet Dec. 1990 Revideret 19.06.2009 Side 1 af 5 Dette

Læs mere

GENERALEFTERSYN Bro nr. 26

GENERALEFTERSYN Bro nr. 26 DATO: 2015-10-12 GENERALEFTERSYN UDFØRT FOR: Stevns Kommune Vejteam Rådhuspladsen 4 4660 BRODATA: BRO NR.: 26 UF af Sandbæk Kortudsnit af placering Foto af bro OpenStreetMap contributors Eftersynet af

Læs mere

Banedanmark Anlæg & Fornyelse

Banedanmark Anlæg & Fornyelse Banedanmark Anlæg & Fornyelse J. nr.: 95-/F/BR/0253 Kontrakt nr.: FBR0253xxx CVR nr. Banedanmark: 18632276 CVR nr. Allerød Kommune: 60183112 Overenskomst om omisolering af tipvognspor ved Allerød Teglværk

Læs mere

Rødovre Kommune. Særeftersynsrapport Bro nr. 9 og 10. Viemosevej UF. af sti ved Harrestrup Å Uf. af Harrestrup Å

Rødovre Kommune. Særeftersynsrapport Bro nr. 9 og 10. Viemosevej UF. af sti ved Harrestrup Å Uf. af Harrestrup Å Rødovre Kommune Særeftersynsrapport Bro nr. 9 og 10 Viemosevej UF. af sti ved Harrestrup Å Uf. af Harrestrup Å Udarbejdet af : Broconsult Tlf. 46 32 22 55 Tlf. 97 21 02 77 Sags nr. : 175.03 Revision :

Læs mere

Overflader på betonsten og fliser

Overflader på betonsten og fliser Overflader på betonsten og fliser - Beskrivelse af betons struktur, farver mv. BELÆGNINGSGRUPPEN 3 Betonstens og -flisers udseende er en vigtig detalje, når en tilfredsstillende belægning skal defineres.

Læs mere

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Ingeniørdocent, lic. techn. Bjarne Chr. Jensen Niels Bohrs Allé 1 5230

Læs mere

Vedr.: Tilstandsrapport på Randers HF & VUC beliggende Nålemagervej 110, 8920 Randers

Vedr.: Tilstandsrapport på Randers HF & VUC beliggende Nålemagervej 110, 8920 Randers Vedr.: Tilstandsrapport på Randers HF & VUC beliggende Nålemagervej 110, 8920 Randers NV. Notat 1 Baggrund: På baggrund af mødet d. 27.10.2015, har vi besigtiget Randers HF & VUC beliggende på ovennævnte

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr

SKØNSERKLÆRING J.nr SKØNSERKLÆRING J.nr. 15181 Besigtigelsesdato: Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som den bygningssagkyndige / B.B.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 12 083

SKØNSERKLÆRING J.nr. 12 083 SKØNSERKLÆRING J.nr. 12 083 Besigtigelse d. 17. august 2012. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager/k.k.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede/b.b.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

JØRN BLINKENBERG WILLADSEN ARKITEKTTEGNESTUE SØSTRÆDE 13 3000 HELSINGØR

JØRN BLINKENBERG WILLADSEN ARKITEKTTEGNESTUE SØSTRÆDE 13 3000 HELSINGØR BESIGTIGELSE AF AZALEAPARKEN FREDERIKSBERG 19 januar/ 17 februar 2006 HISTORIE. Azaleaparken er en ejerforening bestående af 99 lejligheder, opført 1971-72, beliggende Roskildevej 53-55 og Azaleavej 34,

Læs mere

Løbende vedligeholdelse af kommunale broer

Løbende vedligeholdelse af kommunale broer SYNOPSIS - 2012 Løbende vedligeholdelse af kommunale broer Per Lauridsen Byggeingeniør fra Horsens Teknikum 1974 Rådgivende salgs- og kalkulationsingeniør i Kaj Bech a/s Holstebro, ansat i 1976 Kaj Bech

Læs mere

Tegningsbilag - Broer. Entreprise Vej og broer, Fordelerring. Rettestrup Rønnede >>> Næstved Omfartsvej Nord. maj 2013.

Tegningsbilag - Broer. Entreprise Vej og broer, Fordelerring. Rettestrup Rønnede >>> Næstved Omfartsvej Nord. maj 2013. Tegningsbilag - Broer Entreprise 12810.200 Vej og broer, Fordelerring Rettestrup Rønnede >>> Næstved Omfartsvej Nord maj 2013 Revision 2 Tegningsfortegnelse Revision Dato 1 2 3 4 12810-200-001 Tegningsfortegnelse

Læs mere

Anvendelsestilstanden. Per Goltermann

Anvendelsestilstanden. Per Goltermann Anvendelsestilstanden Per Goltermann Lektionens indhold 1. Grundlæggende krav 2. Holdbarhed 3. Deformationer 4. Materialemodeller 5. Urevnede tværsnit 6. Revnede tværsnit 7. Revner i beton Betonkonstruktioner

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. Projekt Karlstrup Mose Pæledæk Kunde Vejdirektoratet Dato 2012-21-03 Til

NOTAT. 1. Indledning. Projekt Karlstrup Mose Pæledæk Kunde Vejdirektoratet Dato 2012-21-03 Til NOTAT Projekt Karlstrup Mose Pæledæk Kunde Vejdirektoratet Dato 2012-21-03 Til Fra Kopi til Hans-Åge Cordua, Vejdirektoratet Lene Tørnæs Helbo, Vejdirektoratet Troels Larsen-Helms, Rambøll Peter Møller,

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 7. September 2012 PAKKE 7 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. Side 1 af 13

Bygningsbeskrivelse, pakke 7. September 2012 PAKKE 7 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. Side 1 af 13 September 2012 PAKKE 7 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 13 UF af Gudenåen, Gudenåbroen, vest Bygværket fører motorvej 70 (Km 211,596) over Gudenåen og de tilstødende

Læs mere

Overflader på betonsten og fliser

Overflader på betonsten og fliser Overflader på betonsten og fliser - Beskrivelse af betons struktur, farver mv. BELÆGNINGSGRUPPEN 3 Betonstens og -flisers udseende er en vigtig detalje, når en tilfredsstillende belægning skal defineres.

Læs mere

Agenda. Ny Storstrømsbro. Indledning og Baggrund Beskrivelse af broen. Levetid og krav til beton. Geometri Konstruktion Fundering Byggemetoder

Agenda. Ny Storstrømsbro. Indledning og Baggrund Beskrivelse af broen. Levetid og krav til beton. Geometri Konstruktion Fundering Byggemetoder Ny Storstrømsbro Dansk Betondag 10. september 2015 Projektchef Niels Gottlieb Agenda Indledning og Baggrund Beskrivelse af broen Geometri Konstruktion Fundering Byggemetoder Levetid og krav til beton 1

Læs mere

Korrosionsmålinger på armeret beton - eksempler fra praksis Thomas Frølund

Korrosionsmålinger på armeret beton - eksempler fra praksis Thomas Frølund Korrosionsmålinger på armeret beton - eksempler fra praksis Thomas Frølund Korrosionsmonitering Elektrokemiske Potentialemålinger EKP Korrosionshastighedsmålinger med Galvanostatisk Puls Metode GPM Evaluering

Læs mere

TÆT TAG DERBIGUM. Membraner til anlægsarbejder

TÆT TAG DERBIGUM. Membraner til anlægsarbejder TÆT TAG DERBIGUM Membraner til anlægsarbejder Derbigum membraner slutter tæt og er lette at arbejde med Der skal stilles store krav til en god vandisolering. Den skal kunne tåle bevægelser i konstruktionen.

Læs mere

Albertslund Kommune og HOFOR. Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG

Albertslund Kommune og HOFOR. Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG Albertslund Kommune og HOFOR Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG Albertslund Kommune og HOFOR Tilstandsvurdering af Kanalens bolværk ANLÆGSGENNEMGANG Rekvirent Albertslund Kommune

Læs mere

.;i~ \ - p>m& 13 betonsygdomme. Hvordan de opstår, forløber og forebygges

.;i~ \ - p>m& 13 betonsygdomme. Hvordan de opstår, forløber og forebygges .;i~ \ - p>m& 13 betonsygdomme Hvordan de opstår, forløber og forebygges 13 betonsygdomme 13 betonsygdomme Hvordan de opstår, forløber og forebygges ERVIN POULSEN med flere l' l. _;. :. ; 8TA1!N8 Me!FMSKNtN681N8TIM'

Læs mere

BETONKONSTRUKTIONER I MURET BYGGERI

BETONKONSTRUKTIONER I MURET BYGGERI BETONKONSTRUKTIONER I MURET BYGGERI Når man taler om betonkonstruktioner, tænkes der oftest på store anlæg såsom broer, dæmninger m.m., eller nyere kontor og boligblokke, opført af betonelementer. Men

Læs mere

NOTAT Om trafikafvikling og udførelse

NOTAT Om trafikafvikling og udførelse NOTAT Om trafikafvikling og udførelse, bro over Harrestrup Å Projekt nr.: 01199, bro over Fæstningsgraven Projekt nr.: 01201 1. Generelt om opgaven... 2 2. Tilladt hastighed... 3 3. ÅDT... 3 4. Broklasse...

Læs mere

11 TVANGSDEFORMATIONER 1

11 TVANGSDEFORMATIONER 1 11 TVANGSDEFORMATIONER 11 TVANGSDEFORMATIONER 1 11.1 Tvangsdeformationer 2 11.1.1 Luftfugtighedens betydning 2 11.1.2 Temperaturens betydning 3 11.1.3 Lastens betydning 4 11.1.3.1 Eksempel Fuge i indervæg

Læs mere

Fugt og temperaturmåling via sensorteknologi i byggeriet

Fugt og temperaturmåling via sensorteknologi i byggeriet Fugt og temperaturmåling via sensorteknologi i byggeriet Seminar 10. november 2010 Peter H. Møller Rambøll Indstøbning af sensor 2010-11-12 STORE KONSTRUKTIONER HOVEDOMRÅDER FOR MÅLING Kloridindtrængning

Læs mere

GENERELT BETINGELSER M.V. Tillæg til særlige betingelser (SB) Entreprise VIW-14 Broreparationsarbejder 2012

GENERELT BETINGELSER M.V. Tillæg til særlige betingelser (SB) Entreprise VIW-14 Broreparationsarbejder 2012 GENERELT BETINGELSER M.V. Tillæg til særlige betingelser (SB) Entreprise VIW-14 Broreparationsarbejder 2012 ALMINDELIGE BETINGELSER FOR TOTALENTREPRISER - i det følgende kaldet ABT 93 - er med nedenstående

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Lokalisering af løse dæklag på broundersider med termografi. Brovedligehold og materialeteknologi Asger Knudsen, Afdelingsleder

Lokalisering af løse dæklag på broundersider med termografi. Brovedligehold og materialeteknologi Asger Knudsen, Afdelingsleder Brovedligehold og materialeteknologi Asger Knudsen, Afdelingsleder Agenda Problemstilling Hvad er termografi? Udviklingsprojekt 2006/07 Konklusion Fremtidsperspektiver 2 Problemstilling Problemstilling

Læs mere

1504-serien af standarder for reparation og beskyttelse af betonkonstruktioner

1504-serien af standarder for reparation og beskyttelse af betonkonstruktioner 1 1504-serien af standarder for reparation og beskyttelse af betonkonstruktioner Et nyt sæt af DS/EN-standarder der træder i kraft i de kommende år 1 Comité Européen de Normalisation (CEN) På sigt vil

Læs mere

1. Indledning 17 1.1 Formål 17. 2. Sammenfatning 17 2.1 Eksponeringsklasser 17 2.2 Levetid 17 2.3 Normative krav 17

1. Indledning 17 1.1 Formål 17. 2. Sammenfatning 17 2.1 Eksponeringsklasser 17 2.2 Levetid 17 2.3 Normative krav 17 PRÆFABRIKEREDE FUNDERINGSPÆLE AF BETON APPENDIKS 1 16 Appendiks 1 Valg af miljøklasser og sammenholdelse af tillægskrav til EN 206-1 i de nationale applikationsdokumenter DS 2426, DIN 1045-2 og SS 13 70

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147 Besigtigelsesdato: Tirsdag den 9. oktober 2012 kl. 13:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

6.3 Schlüter -DITRA-SOUND

6.3 Schlüter -DITRA-SOUND INNOVATION MED PROFIL 6.3 Schlüter -DITRA-SOUND G U L V U N D E L A G TRINLYDSISOLERING Anvendelse og funktion Schlüter -DITRA-SOUND er en trinlydsisolering til flisebelægninger fremstillet af kraftig

Læs mere

Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta.

Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta. 3.2 Tilslag Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta. Tilslag udgør den største del af betonen - normalt mellem 65 og 75 procent

Læs mere

(5 sider incl. denne)

(5 sider incl. denne) Bilag 1 Fotobilag (5 sider incl. denne) Illustration 1. Eksempel på revne gennem vandret facadebånd og ned i udsparing. 24 A, nordsiden. Illustration 2. Eksempel på revne gennem vandret facadebånd. Illustration

Læs mere

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll Styring af revner i beton Bent Feddersen, Rambøll 1 Årsag Statisk betingede revner dannes pga. ydre last og/eller tvangsdeformationer. Eksempler : Trækkræfter fra ydre last (fx bøjning, forskydning, vridning

Læs mere

Definitioner. Aggressivt miljø:

Definitioner. Aggressivt miljø: Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt

Læs mere

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Rekvirent: EF Engdalsvej 75-79A Engdalsvej 79, 2 th 8220 Brabrand Att.: Peter Pedersen Udført af bygningsingeniør Jørgen Nymark Klavsen

Læs mere

Sagsnotat Knebel den 16. februar 2016

Sagsnotat Knebel den 16. februar 2016 Sagsnotat Knebel den 16. februar 2016 Bygherre: Rønne Svømmehal Opgave: Besigtigelse af bassinkonstruktioner Sted og tid: 5. januar 2016 Fordeling: Christina Mørup Sørensen, Rønne Svømmehal Udført af:

Læs mere

VEJDIREKTORATETS ERFARINGER MED HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG

VEJDIREKTORATETS ERFARINGER MED HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG VEJDIREKTORATETS ERFARINGER MED HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG FINN THØGERSEN VEJDIREKTORATET 2 Baggrund, historisk Udviklingsprojekt Demonstration Sideudvidelser 1 3 DEFINITION Halvstiv belægning semi-rigid

Læs mere

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark. 3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser

Læs mere

11. juli 2013 TJ/ _TJ13_021.doc. Rådmandsgade København Renovering af P-dæk med Thermozell

11. juli 2013 TJ/ _TJ13_021.doc. Rådmandsgade København Renovering af P-dæk med Thermozell Galaxe Gulve Tåstrup møllevej 12 B 4300 Holbæk Att.: Lars Poulsen E-mail: lp@galaxe-gulve.dk 11. juli 2013 562567_TJ13_021.doc Rådmandsgade København Renovering af P-dæk med Thermozell Teknologisk Institut

Læs mere

Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Hvorfor interesserer vi os for dette? 2 Primært ifm. anlægskonstruktioner Mindst 120 års levetid

Læs mere

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder: NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll

Læs mere

VVM HERNING - HOLSTEBRO

VVM HERNING - HOLSTEBRO Til Vejdirektoratet Dokumenttype Grundlagsrapport VVM Dato Marts 2012 VVM HERNING - HOLSTEBRO BYGVÆRKER NORD FOR HERNING RUTE 18 (LØSNINGSFORSLAG A) BYGVÆRKER HERNING N (FORSLAG A) 1-1 Revision 1 Dato

Læs mere

Påtale for fejl i en tilstandsrapport

Påtale for fejl i en tilstandsrapport Scan-jour ------------ --------------- Påtale for fejl i en tilstandsrapport Afgørelse Der tildeles herved beskikket bygningssagkyndig ---------------------- en påtale for fejl i tilstandsrapporten H 09-------0154

Læs mere

SKØNSERKLÆRING Journal nr. xx

SKØNSERKLÆRING Journal nr. xx SKØNSERKLÆRING Journal nr. Besigtigelsesdato: Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag (herunder relevante tilbud): 1. Datering, navn og

Læs mere

Udførelsesstandard for betonarbejder

Udførelsesstandard for betonarbejder Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/

Læs mere

Artikler Februar 2004

Artikler Februar 2004 YrjB Artikler Februar 2004 Månedens synspunkt: 3 Drivkraften i vejsektorens udvikling gennem 40 år Ivar Schacke, Vejdirektoratet Broer & Tunneller j Temaredaktoriohn Bjerrum Vejdirektoratet 4 10 14 Vejdirektoratet

Læs mere

Areco GARANTI. For profilerede produkter med en overfladebelægning af Alu-zink 185 gr/m 2 på begge sider gælder garantien i 15 år fra fakturadato.

Areco GARANTI. For profilerede produkter med en overfladebelægning af Alu-zink 185 gr/m 2 på begge sider gælder garantien i 15 år fra fakturadato. www.areco.dk 15 Areco Kvalitet Garantivilkår Areco GARANTI år Denne garanti gælder profilerede produkter, fremstillet og solgt af Areco Profiles A/S i overensstemmelse med de vilkår, som er angivet på

Læs mere

GENERELT BETINGELSER M.V. Tillæg til særlige betingelser (SB) Entreprise VIW-13 Broreparationsarbejder 2012

GENERELT BETINGELSER M.V. Tillæg til særlige betingelser (SB) Entreprise VIW-13 Broreparationsarbejder 2012 GENERELT BETINGELSER M.V. Tillæg til særlige betingelser (SB) Entreprise VIW-13 Broreparationsarbejder 2012 ALMINDELIGE BETINGELSER FOR TOTALENTREPRISER - i det følgende kaldet ABT 93 - er med nedenstående

Læs mere

Effektiv reparation af betonkonstruktioner

Effektiv reparation af betonkonstruktioner Effektiv reparation af betonkonstruktioner Standardbeton - indenfor bolig, industri og landbrug Hvorfor opstår der skader på beton Der er mange årsager til skader på beton. Her kan du læse om de mest almindelige

Læs mere

Holdbarhed af CRC. Belastede bjælker i saltvand

Holdbarhed af CRC. Belastede bjælker i saltvand Holdbarhed af CRC Matricen i CRC er ekstremt tæt og har stort set ikke nogen kapillarporøsitet - kun gelporer - og derfor er permeabiliteten meget lav. Det betyder at CRC er meget bestandigt overfor påvirkninger

Læs mere

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 1: Kortlægning (litteraturstudie og videnindsamling)

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 1: Kortlægning (litteraturstudie og videnindsamling) Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 1: Kortlægning (litteraturstudie og videnindsamling) Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Hav- og Råstofkontoret Udført af: Anette Berrig, Erik Bruun

Læs mere

Beton er miljøvenligt på mange måder

Beton er miljøvenligt på mange måder Beton er miljøvenligt på mange måder Beton i DK Færdigblandet Betonelementer Huldæk Letbetonelement er Betonvarer Murermester ca. 2 tons beton per indbygger per år 2,5-5% af al CO 2 -emission kommer fra

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Drift og vedligehold (D&V) af grønne betonkonstruktioner Udført af: Carola Edvardsen, COWI Karsten Tølløse, Teknologisk Institut, Beton Henrik Nielsen, Vejdirektoratet November, 2001

Læs mere

Arkivnr Bærende konstruktioner Udgivet Dec Revideret Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5

Arkivnr Bærende konstruktioner Udgivet Dec Revideret Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5 Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Bærende konstruktioner Udgivet Dec. 1990 Revideret 13.11.2002 Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5 Dette

Læs mere

Undgå dyr fugtisolering af betonbroer

Undgå dyr fugtisolering af betonbroer Vejforum 2002 Undgå dyr fugtisolering af betonbroer Brug latexmodificeret beton som slidlag/fugtisolering Indhold Indledning Økonomi på nye broer Økonomi ved ældre broer Teknisk bedømmelse Holdbarhed Udseende

Læs mere

BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013

BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013 BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD Generelt, Eurocode 2, empirisk model Norske undersøgelser fra 2013 Sammenligning med danske undersøgelser Diskussion af resultater

Læs mere

Indstilling. Efterslæb på vedligeholdelse af broer, fortove og stier. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Efterslæb på vedligeholdelse af broer, fortove og stier. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2012 Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø udarbejdede primo 2012 en

Læs mere