Lær danskerne lidt bedre at kende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lær danskerne lidt bedre at kende"

Transkript

1 Lær danskerne lidt bedre at kende Ideer til samfundskendskab for nydanskere af Agnete Andersson

2 Forord Det følgende idemateriale er beregnet til brug for undervisere af nydanskere, som har været en del tid i Danmark. Det er tænkt brugt i sprogcentre, aftenskoler, VUC og/eller daghøjskoler, også af undervisere, som ikke tidligere har haft med nydanskere at gøre. Det har sit hjemsted i Frederikssund-Jægerspris-området, men selv om der i teksten henvises til lokale geografiske steder, kan tilsvarende eksempler sikkert findes andre steder i Danmark. Den direkte årsag til udarbejdelsen af materialet er Dansk Folkepartis og regeringens aftale om indførelse af en indfødsretsprøve fra 2007 (se senere). Ministeriets materiale til indfødsretsprøven forventedes færdiggjort i sommeren 2006, men ministeriets test og lærebog foreligger først året efter. Indholdet er til en vis grad indarbejdet i dette hæfte. Ordet samfundskendskab er valgt, fordi der ikke findes et undervisningsfag med denne betegnelse, mens ordene samfundslære og samfundskundskab betegner fag i forskellige uddannelser. Den faglige ekspertise bag dette materiale ligger snarere på det pædagogisk/metodiske område samt på erfaringer med undervisning af nydanskere end på historisk eller samfundsmæssig faglig viden. Dog er hæftet kritisk gennemgået af et antal fagfolk på forskellige områder. Materialet er gennemprøvet i aftenskoleregi i kurser for nydanskere i Det tænkes benyttet som idemateriale for undervisere, der beskæftiger sig med voksenundervisning. Hvert enkelt kursusforslag kan bruges uafhængigt af de andre, og rækkefølgen vælges af underviseren (og deltagerne), idet et emne ikke bygger på de foregående forslag. Materialet er udarbejdet med støtte fra Dansk Folkeoplysnings Samråd. Farum, efteråret 2007 Agnete Andersson, formand for NETOP Jægerspris tlf

3 Indholdsfortegnelse Indledning A B Målformulering Emner Historiske emner Stenalderen. Harald Blåtand og vikingetiden Christian IV, reformationen og renæssancen. Frederik VII og grundloven Hjemlandets historie, kultur og geografi Grundloven Menneskerettigheder Politik Skat Værdier - tillid social kapital Traditioner, ritualer, højtider, fester, flaget Humor og satire, H. C. Andersen C Rammer for undervisningsmaterialet Tidsramme Graduering med hensyn til sværhedsgrad 3

4 D Metoder E Grundlag for materialeudarbejdelsen 1. Bogen Medborger i Danmark fra Integrationsministeriet 2. Lærematerialet til indfødsretsprøven Danmark før og nu fra Integrationsministeriet 3. Lærebøger, indholdsfortegnelser 4. Materialer fra sprogcentre, interviews med ledere af sprogcentre 5. Samtaler med uddannelsessøgende nydanskere 6. Notater fra samarbejde med nydansk sparringsgruppe 7. Lovstof, oplysninger fra integrationsministeriet 8. Erfaringer fra egen undervisning F Bilag 1 Uddybende kommentarer til emnerne Traditioner og ritualer Fra stenalder til nutid Tidstavle stenalder 2 Kildefortegnelse 3 Uddrag af love om indfødsretsprøve Indfødsretsprøvens 200 spørgsmål kan findes via linket på hjemmesiden eller på Integrationsministeriets hjemmeside. 4

5 Indledning Når danskere taler sammen, har de oftest en fælles referenceramme, som ikke omtales, men som danner grundlag for forståelse og for humor. Dette underliggende fælles erfaringsgrundlag kan have mange former: historiske begivenheder, sport, serier i tv (f. eks. Matador), politiske begivenheder eller fælles bekendte. En sådan uudtalt fællesforståelse har nydanskere (flygtninge, indvandrere eller dansk gifte) naturligvis vanskeligt ved at have. I dette materiale forsøges nogle af disse underliggende historiske eller traditionsbundne fælles værdier afdækket. Hermed får nydanskerne måske en øget mulighed for bedre at forstå ytringer med en underliggende fælles viden en viden, som ellers kun gammeldanskerne (etniske danskere) har. Siden 2001 har NETOP Jægerspris, senest i samarbejde med NETOP Frederikssund, afholdt kurser, der har som mål at medvirke til nydanske kursisters integration i Danmark. Dette materiale er en fortsættelse af undervisningsvirksomheden. Materialet stiler imod at fremme integrationsarbejde generelt ved at gøre tilværelsen på arbejdspladsen eller i fritidslivet lettere for nydanskere, idet de får en mulighed for at forstå vittigheder og le med gruppen, undgå at blive såret eller fornærmet over vitser om sig selv, svare for sig i dialoger og tale med om forskellige emner. Den direkte årsag til udarbejdelsen af materialet har imidlertid været indførelsen af en særlig indfødsretsprøve ifølge en aftale i december 2005 mellem Dansk Folkeparti og regeringen (Venstre og Konservative). (Se bilag 3) Ved denne skal enhver ansøger om statsborgerskab svare på et antal på 40 multiple choice-spørgsmål, hvoraf 5 har aktuel baggrund. Spørgsmålene skal dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Der er udarbejdet 200 spørgsmål, samlet i en offentligt tilgængelig databank, der dog ikke indeholder eksempler på de aktuelle spørgsmål. Endvidere er udarbejdet et lærebogsmateriale på et let forståeligt fagligt og sprogligt niveau, beregnet for nydanskerens selvstudium. Der afsættes ikke midler til forberedelseskurser i det offentlige regi. Indfødsretsprøven er første gang afholdt i foråret 2007 Ved indfødsretstesten kan der sagtens findes spørgsmål, som den enkelte nydansker ikke har viden til at besvare korrekt. Projektets hypotese er, at et vist kendskab til det fælles underliggende erfaringsgrundlag kan gøre valget mellem svarmulighederne lettere, selv om den eksakte viden ikke er til stede. Nydanskeren kan få en fornemmelse af, hvilken svarmulighed der er den mest sandsynlige. Om disse mål er realistiske kan kun en afprøvning med den aktuelle kursistgruppe i hver undervisningsinstitution vise. 5

6 A Målformulering Materialet til samfundskendskab skal kunne bruges til undervisning af nydanskere med henblik på at give et grundlæggende kendskab til forudsætningerne for det danske samfund, som det findes i dag, til dansk kultur og til dansk historie, at medvirke til forståelse af det underliggende fælles erfaringsgrundlag, som gammeldanskere bruger i deres samtaler på arbejdspladsen, som naboer eller i fritidsaktiviteter. 6

7 B Emner Historiske emner En væsentlig forudsætning for danskere i dag er vores fortid. Her er udvalgt fire perioder, som efter vores mening kan være særlig vigtige for nydanskerne at kende til. Deres hjemlande har i lange perioder haft en langt højere kultur end den samtidige danske. Derfor er det vigtigt, at nydanskerne også arbejder med deres hjemlands historie, kultur og traditioner for herigennem at opnå en større forståelse af egen identitet. Stenalderen: 9-12 lektioner Mens vi i Danmark bevægede os fra samler- og jægerkulturen til agerbrug i stenalderen, fandtes der højt udviklede kulturer i Orienten der, hvor mange af vore kursister kommer fra. Undervisningen omfatter et oplæg om stenalder, herunder påpegning af lokale vidnesbyrd om aktiviteter; besøg i langdysse i lokalområdet; besøg på lokalmuseum med mange stenredskaber fra omegnen; besøg på Nationalmuseets udstilling; opsamling af spørgsmål og ny viden. Diskussionsemner: Hvad kan vi lære i dag af stenalderkulturen? Hvorfor findes så mange genstande fra den tid? Hvad skal man gøre, hvis man finder en stenkniv? Hvordan klarede menneskene sig uden elektricitet, olie, biler Knive og pilespidser af flintesten Gundestrupkarret En kursist oplever den danske oldtid 7

8 Harald Blåtand og vikingetiden 9-12 lektioner Ud over faktuel viden om vikingetiden kan fokus sættes på følgende emner: - Med Gorm den Gamle og Harald Blåtand begynder den historiske statsdannelse med en kongemagt som samlende faktor. Nogle historikere gør meget ud af, at Danmark hermed er verdens ældste monarki. Vi har historiske kilder, bl. a. Saxo, der fortæller om love og nationale krige. - Den enkelte stormand herskede over sit hushold med frie mænd, kvinder og trælle. Han var hovedsagelig bonde, men med udviklingen af vikingeskibet drog flere og flere på togt i rigere egne af Europa, og handel blev et vigtigt erhverv. Mange unge fik udlængsel, og nogle slog sig ned i fremmede egne som Frankrig og Miklagård (Byzanz, i dag Istanbul). Danskernes rige blev voldsomt udvidet det har aldrig været større end i vikingetiden. - Samfundet var præget af klassedeling med meget forskellige rettigheder. - Trællene var fuldkommen afhængige af deres herre og husfruen. De havde ingen rettigheder overhovedet. - Kvinder kunne arve og besidde ejendom, og i nogle tilfælde klarede de sig som singler dog oftest pga. deres mands død. - De frie mænd kunne selv vælge, hvilken herre de ville tjene, og ofte fik de egen ejendom i kraft af tro tjeneste eller deltagelse i vikingetogter. - Stormændene var kun afhængige af kongen, og i mange tilfælde modsatte de sig hans magt. Diskussionsemner (stikord): identitet, selvrespekt, udadvendthed, del af samfund. På denne tid fandtes mange stærkt udviklede samfund i andre dele af verden, f. eks. arabiske lande, Persien og Inkariget i Sydamerika. Evt. udblik hertil. (Se bilag xx) Metoder: Indledende oplæg med gruppe- og plenumdrøftelse. Ekskursion til Roskilde. Foredrag med mange billeder. Opsamling: Hvad ved vi nu om vikingetiden? Kort over vikingernes rejser 8

9 Christian IV, reformationen og renæssancen 9-12 lektioner Renæssancen (= genfødsel) begyndte i Italien omkring 1350 og bredte sig til hele Europa. Til Danmark kom den via Holland, så vi taler om bygninger i hollandsk renæssance. Frederik II ( ) og hans søn Christian IV ( ) er renæssancefyrster i det nordiske område. I Danmark betød renæssancen en styrkelse af kongemagten på adelens bekostning. Den væsentligste indtægtskilde for kongen var Øresundstolden, der voksede voldsomt i omfang, fordi mængden af skibe fra Østersølandene steg. Frederik II havde bygget Kronborg og dominerede således den snævre passage ved Helsingør/Helsingborg. Kongen disponerede fuldt ud over denne indtægt, mens brug af Kronens andre indtægter skulle godkendes af Rigsrådet, bestående af ledende adelsslægter. Chr. IV kendes i dag som bygmester: Rosenborg, Regensen, Rundetårn, Børsen, Nyboder og Frederiksborg slot. Han grundlagde en række byer eller kvarterer, som alle begynder med Christian f. eks. Christianshavn, Christiania (nu Oslo). Han betød meget for håndværk og handel og indforskrev glimrende kunstnere fra hele Europa: Arkitekter, malere, musikere m.v. Hans hofkapel var ved gæstebud placeret i kælderen under Riddersalen på Rosenborg, og gennem usynlige kanaler steg den lifligste musik op til kongens gæster. Omkring 1620 var Chr. IV en af de rigeste fyrster i Europa, men hans mange krige fra 1625 som han i øvrigt alle tabte brugte de fleste af ressourcerne. Fokusemner: Malerkunst og arkitektur i renæssancen - der findes mange eksempler rundt omkring i Danmark. Reformationen i 1536 gjorde op med den katolske kirke. Kirken og staten skiltes (delvis) fra hinanden, og konge og adelen delte kirkens gods. Fundamentalisme afløstes af det almindelige præstedømme (Luther), hvor hver enkelt menneske havde ansvaret for sig selv og gennem bøn og læsning i Bibelen kunne komme i direkte forbindelse med Gud uden om helgener og pave. Det blev muligt at kritisere og diskutere Bibelens tekster. Vantro blasfemi. Samtale om Muhammedtegninger? Forholdet mellem tro og viden, mellem fundamentalistisk opfattelse af den hellige bog og læsning med brug af sin fornuft. Vægten blev nu lagt på individet frem for på gruppen, håndværkerlauget eller slægten. Klassetilhørsforholdet gjaldt dog stadig i opdelingen af stænder: Bonde, borger, kirke/skole, adel. Samtale om hjemlandets opdeling? Sprogundervisning (latin og græsk, men også modersmålet) blev vigtig sammen med retorik. Videnskaben blev fremmet. Eks: Tycho Brahe med observatorium på Ven. Astronomi lå tæt på astrologi dengang. Diskussionsemner: Opdeling i stat og kirke, opgør med den katolske magt, flere opfattelser af Biblens tekster, bibelkritik; fundamentalisme kontra fornuft; individet kontra gruppen/slægten/klassen. Latin og græsk, modersmålet. Bogtrykkerkunst Tycho Brahe. Kronborg. Øresundstold. Opdagelsesrejser. Tidligere var Jorden i centrum i verdensrummet, nu Solen. 9

10 Frederik VII ( ) og grundloven 9-12 lektioner Frederik VII blev konge ved Christian VIII s død i Fra 1660 havde de danske konger regeret enevældigt, men oftest taget indflydelsesrige mennesker med på råd. Kongen havde en statsadministration og ministre, som førte hans vilje ud i livet. Arvefølgeloven betød, at en konge automatisk blev afløst af sin søn. I Europa blev de enevældige konger udsat for oprør adskillige gange, især i Frankrig (1789 Den franske Revolution). Også i 1848 opstod revolutioner i flere lande, f. eks. igen i Frankrig og i tyske stater. Der blev ingen dansk revolution, mest fordi kongen gik frivilligt med til at opgive sin enevældige magt. Der blev nedsat en grundlovgivende rigsforsamling (maleri på Christiansborg), og d. 5. juni 1849 trådte grundloven i kraft. Som kronprins havde Frederik ført et voldsomt ungdomsliv, og hans to arrangerede ægteskaber med en prinsesse og en adelsdame endte med skilsmisser. En borgerpige, Louise Rasmussen, kunne fastholde ham, og i 1850 blev hun viet til kongen, men til venstre hånd. Som borgerligt født kunne hun ikke blive dronning. Herefter fik hun titlen Grevinde Danner. Hoffet i København kunne ikke godtage denne jævne kvinde, så parret opholdt sig ofte på Jægerspris slot langt fra kævl og strid. Grevinde Danner oprettede både Dannerstiftelsen i København og Stiftelsen på Jægerspris slot, beregnet for fattige unge piger og kvinder. Fokusemner: Enevælde over for konstitutionelt monarki. Kongen som autoritet kontra hans personlige kvaliteter. Forholdet mellem Frederik VII og grevinde Danner. Besøg på Jægerspris slot med guide. 10

11 Grundloven 3-6 lektioner De første love i Danmark var landsdelssamlingerne fra 1200-tallet, f. eks. Jyske lov. De blev samlet i 1683 til Danske Lov, som begynder med ordene Med lov skal land bygges. Grundloven fra 1849 fejres stadig hvert år som grundlaget for det danske demokrati. med politiske taler på Grundlovsdag d. 5. juni Magtens tredeling (Montesquieu ): - Den lovgivende magt ligger hos det valgte Folketing, mens kongen/dronningen skal skrive lovene under. - Den udførende magt hører til hos regering med institutioner, bl. a. politiet - Den dømmende magt er domstolssystemet med byretter, landsretter og højesteret. Valg til to kamre: Landsting og Folketing. Kun valgret for mænd over 30 år (13-14 % af befolkningen), ikke for tjenestefolk eller kvinder. I 1915 fik de også valgret. Landstinget blev senere afskaffet, og valgretsalderen er sat ned til 18 år. En række af rettighederne fra menneskeretskonventionen er allerede nævnt i Grundloven af Den seneste ændring i Grundloven er fra 1953, hvor det blandt andet blev muligt for kongens ældste datter at blive regent. Margrethe II har regeret siden1972. Debatemner: Demokratiets væsen: - et flertal bestemmer alt, (Brian Mikkelsen, kulturminister: Vi har 90 mandater bag os ) eller - konsensusdemokrati, hvor flertal og mindretal forhandler sig frem til et kompromis. På nudansk: en win/win-situation. - Magtforhold i kursisternes hjemlande - Evt: Egne oplevelser med autoriteter Et godt materiale til at vælge dele ud af Grundloven til debat er Grundloven på let dansk fra 2001, udgivet af Folketinget. Besøg på Christiansborg opleves af de fleste besøgende som meget givende. Folketingssalen 11

12 Menneskerettigheder 3-6 lektioner I mange samfund, f. eks. det gamle Rom, havde statsborgerne visse rettigheder, som ikke gjaldt for andre mennesker. Fra England kender vi Magna Charta (1215), i USA udformede man Uafhængighedserklæringen i 1776, og i Frankrig fulgtes revolutionen i 1789 af Erklæringen om Menneskerettigheder og udtrykket Frihed, lighed og broderskab. Efter revolutionen udtrykte man sig således i Rusland (1918): Frihed, brød og arbejde. Francois Voltaire ( ) har sagt: Jeg er fuldstændig uenig med Dem, men jeg vil kæmpe med mit liv for at forsvare Deres ret til at have denne mening. Efter 2. verdenskrig udformede FN i 1948 Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som stadig gælder for verdens befolkninger. Senere er der kommet flere konventioner og forbud til, f. eks. forbud mod anvendelse af tortur. Ikke alle stater har ratificeret disse. Artikel 1 i erklæringen om menneskerettigheder lyder sådan her: Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabs ånd. Artikel 2 undsiger forskelsbehandling f. eks. p.g.a. race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling Artikel 7 siger: Alle er lige for loven. Blandt rettighederne kan nævnes: ret til liv, frihed og personlig sikkerhed, tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, ret til privatlivets fred, stemme- og valgret, ytringsfrihed og adgang til information og foreningsfrihed. De fleste af FN s menneskerettigheder kan genfindes i den europæiske Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som blev godkendt af Europarådet i Den danske Grundlov indeholder en række bestemmelser om beskyttelse af menneskerettigheder. Hvis en dansker føler sine rettigheder krænket af staten, kan han/hun indbringe sin klage for Menneskerettighedsdomstolen, som på europæisk basis afsiger sin dom. Diskussionsemner: Gruppe- og plenumarbejde: Hvilke menneskerettigheder kender kursisterne? Undersøgelse af en selvvalgt rettighed. Fælles drøftelse af menneskerettigheder og egne erfaringer. Hvilke pligter har en borger i Danmark? 12

13 Hjemlandets geografi, historie og kultur 6 12 lektioner I Danmark ønsker vi, at vore nydanskere integreres, d.v.s at de tilpasser sig den nye situation, - ligesom gammeldanskerne skal være opmærksomme på, hvilke ændringer der følger for dem af det multietniske samfund, vi er på vej imod. Nydanskerne forventes at tilegne sig en række danske adfærdsnormer og holdninger, uden at de opgiver deres oprindelige traditioner, religion eller holdninger. En del af denne gensidige tilpasning sker forhåbentlig ved kurser som beskrevet i dette materiale, hvor gammel- og nydanskere mødes i fælles aktiviteter. Det er en vigtig del af nydanskernes identitet og selvrespekt, at der er plads til arbejde med deres hjemlands traditioner, skikke, forskelle til det nye land. Fordommene kan findes på begge sider. Eksempel: En nydansker fra Bagdad fortæller, at hun er bange for at færdes i en skov. Den gammeldanske underviser siger: Hvorfor dog? Lavede I ikke skovture med madkurv, da du var barn? Det viser sig, at der er ørken uden om Bagdad! Mange nydanskere er ikke vant til selvstændigt arbejde i en undervisningssituation, og hjemlandet kan være langt borte, såvel i kilometer som i tid og erindring. Derfor kan det være vanskeligt at gennemføre et forløb med emnet Hjemlandets geografi, historie og kultur. Måske kan en enkelt ressourcestærk person evt. med hjælp fra en underviser fortælle om sin baggrund og svare på spørgsmål. Måske kan en gruppe med samme hjemland hjælpe hinanden med at fremstille et par plancher med oplysninger om landet geografisk. Måske kan biblioteket fremskaffe materialer, som kan bruges ved dette arbejde. På internettet kan findes megen information. Måske kan man finde et museum eller en person, som kan give grundlag for et arbejde med emnet. Arbejdet med emnet skal muligvis deles op, så det består af flere kortere perioder, afløst af perioder med megen information og ekskursioner. Hvordan undervisningen skal gennemføres, må i høj grad afhænge af kursistgruppens sammensætning, ligesom underviseren må være meget opmærksom på, at der ikke udøves uønsket pres for at kursisten skal fortælle om private erfaringer. Diskussionsemner: Min hjemegn by, region, land. Dagligliv bolig, hjælpemidler, arbejde, uddannelse, trafikmidler - - Geografisk beskrivelse landets størrelse, bjerge, floder, ørken, landbrugsareal, eks- og import Befolkning: antal indbyggere, mindretal, levealder, erhvervsliv, familieforhold

14 Det danske samfund 9 12 lektioner Der findes ca. 189 stater i verden. De 187 er medlemmer af FN. Begrebet stat kan defineres på flere måder: forbundsstat, nationalstat, enhedsstat. Danmark er en nationalstat. Det betyder, at langt størstedelen af indbyggerne er danskere. Vi har ikke store mindretal, som bor i særlige områder, men vore indvandrere og flygtninge er spredt ud over landet. Der er for mange år siden fundet en tilfredsstillende løsning for det tyske mindretal i Sønderjylland. Der findes totalitære stater med en stærk central magt, som kontrollerer befolkningen fuldt ud. Danmark er en demokratisk stat med valg til Folketing og byråd. Dronningen har kun formel magt; hun skal underskrive lovene og udnævne en regering efter et valg. Staten skal sørge for retssikkerhed og give plads for menneskerettigheder. Den tager sig af udenrigspolitikken og en række opgaver, som berører alle indbyggere. Man kalder også Danmark et demokratisk statssamfund. Folketinget laver love om, hvor mange politibetjente og fængsler vi skal have. Medlemmerne af Folketinget bestemmer rammerne for straf for f. eks. vold mod voksne eller børn, og de beslutter, hvor mange skattekroner domstolene skal have. Men de udnævner ikke dommere, og de blander sig ikke i, hvor lang en straf en voldsmand skal have. Det afgør domstolene alene. Begrebet Magtens Tredeling blev først brugt af en fransk filosof, Montesquieu, Det betyder, at magten i et land skal deles af tre instanser: 1. Den lovgivende magt ligger hos Folketinget, som er uafhængig af både de to andre instanser og Dronningen. Ingen over, ingen ved siden af Folketinget. Det giver love for landet og får råd af mange embedsmænd og eksperter. 2. Den udøvende magt er regeringen med fagministrene og alle de styrelser, råd og instanser, som ligger under dem, f. eks. politiet, fængselsvæsnet og miljøstyrelsen. De skal udfylde de rammer, som Folketinget vedtager i lovene. 3. Den dømmende magt har tre niveauer; Byretten, Landsretten og Højesteret. Sagfører/advokater uddanner sig til at arbejde på et af niveauerne, så man kan hedde landsretsdommer eller højesteretssagfører. Somme tider kalder man pressen for den fjerde magt. Pressen hører ikke til magtsystemet i Danmark, men pressen har gennem sine medier en meget stærk påvirkningskraft over for både politikere og borgere. Nogle politikere mener, at de får flere stemmer ved at gøre de ting, som pressen taler for. Det meste af den danske presse er (omtrent) til at stole på, men nogle aviser, ugeblade og kommentatorer søger mere skandaler og sensationer end oplysning af borgerne. En vis skepsis er oftest ønskelig, når en epokegørende nyhed bringes på banen. Markedet eller markedskræfterne nævnes ofte som en magt med stor påvirkningsevne. Konkurrence og varepriser spiller en større eller mindre rolle i danskernes dagligliv. De transnationale selskaber som f. eks. Nestlé eller vores danske Mærsk har indflydelse på mange landes forhold, både skattemæssigt og m.h.t. indtjening eller arbejdspladser. Der er en stadig opmærksomhed på dette konfliktområde, som ofte omtales i pressen. 14

15 I mange lande følges ordet magt af ordet korruption. Magten korrumperer, siger man. Embedsmænd, politi- og toldbetjente kan bestikkes til at give fordele til den enkelte. I Danmark har vi forsvindende få tilfælde af korruption. En af årsagerne kan være, at aflønningen af embedsmænd er rimelig, en anden, at sammenblanding af offentlige og private midler anses for moralsk forkasteligt. Nepotisme, altså at tilgodese familie eller venner, er heller ikke acceptabel i Danmark. Det er dog vanskeligere at kontrollere, om en ansættelse sker pga. gode kontakter eller efter kvalifikationer. Ordene velfærdsstaten eller velfærdsssamfundet er udtryk for, at borgernes tryghed, sundhed, pasning af ældre og sikkerhedsnet under socialt svage grupper er centrale arbejdsopgaver for staten og kommunerne. Staten regulerer forholdene omkring f. eks. bolig, beskæftigelse, arbejdsmiljø, uddannelse, indkomst, herunder skat, og familie. Et moderne samfund har så mange komplicerede opgaver, at det er blevet nødvendigt med større enheder. Tidligere havde vi 14 amter og 275 kommuner. Fra 1. januar 2007 består Danmark af 1 stat, 5 regioner og 98 kommuner. Der er gjort et stort arbejde for at fordele magten og opgaverne mellem disse instanser. Færøerne og Grønland er tilknyttet Danmark i rigsfællesskabet. De har i alt 4 repræsentanter i Folketinget. Diskussionsemner: Fordeling af opgaver mellem stat, region og kommune. Samtale med medlem af byråd Holdninger til bestikkelse og korruption 15

16 Politik - De politiske partiers opståen, ideologier 6-9 lektioner Stikord: A. Parti: definition 1. opstiller kandidater til offentlige valg 2. medlemmerne har fælles ideologi: konservative, liberale eller sociale partier 3. fremmer en bestemt befolkningsgruppes sag: bondeparti, arbejderparti, funktionærparti 4. bindeled mellem vælgerne og de valgte Opgaver: - politisk mobilisering (tiltrækning af medlemmer og vælgere, fremme af debat om politiske emner), - udvælgelse og træning af politiske ledere, - interessevaretagelse, - politisk målformulering, - regeringsdannelse. Partityper: - eliteparti i 1800-tallet; får valgt repræsentanter til parlamentet. Højre - masseparti: medlemmer, kontingent, organisation, vælgerforeninger. Eks: Socialdemokratiet. Medlemmerne vigtige, økonomisk grundlag. Retter sig mod veldefinerede befolkningsgrupper - Catch-all-partier Hele vælgerkorpset, ingen defineret ideologi, stærkt kontrollerende ledelse, kontakt til flere interesseorganisationer. Hellere mange vælgere end mange medlemmer. Eks: CD - Kartel-partier: nu statsstøttede, ikke afhængige af medlemmernes kontingent B. Partier i Danmark: Det konservative Folkeparti Tidligere navn: Højre. Konservative godsejere og nationalliberale, akademikere. Landsorganisation Det konservative Folkeparti. For nationalt forsvar, privat ejendomsret, fri næring, erhvervsliv. Tjenestemænd og funktionærer, ansatte i industri og handel og storbønder. Individets frihed og ansvar, markedsøkonomi, privat ejendomsret, fællesskabets betydning for den enkelte, begrænsning af den offentlige sektor, decentralisering, stærkt forsvar i NATO, øget samarbejde i EU. Samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri. Borgerligt samarbejde med Venstre Venstre, Danmarks Liberale parti Stiftet 1870, Det forenede Venstre. I 1872 flertal i Folketinget. Liberalisme, varetagelse af landbobefolkningens og landbrugets interesser, modstand mod Højre. Mange lokale foreninger, andelsbevægelser og lokale aviser. Løst opbygget indtil Efterskoler, friskoler, Højskoler. Nu: slankning af den offentlige sektor (Anders Fog Rasmussen: Minimalstat) markedsstyring og privatisering, pro-eu, individet frem for fællesskabet. Kvalitetsreform. Det Radikale Venstre: Stiftet 1905, udbrydere fra Venstre. Antimilitarisme, lige og almindelig valgret, forbedring af husmændenes og de dårligt stilledes vilkår, bedre uddannelse til alle. Socialliberalt parti, afbalancerer den enkeltes frihed med forpligtelserne over for fællesskabet. Imod særinteresser og organisationsvælde, for saglighed og samvirke mellem privat og offentlig, kompromis, det samvirkende folkestyre, decentralisering for at fremme deltagelsen i den demokratiske proces. Midterparti, i mange år tungen på vægtskålen i Folketinget. Tillidsreform. 16

17 Socialdemokraterne Den Internationale Arbejderforening for Danmark Arbejderklassens interesser. Parti og fagbevægelse har haft tæt samarbejde i mange år. Arbejderbevægelsen masseparti.. Udvikling af velfærdsstat fra 1950 erne. Arbejdsmarkeds-, social-, uddannelses- og sundhedsreformer. Regeringsmagt i over 50 år. Regerings- eller markedsstyring? Velfærdsreform. Socialistisk Folkeparti Stiftet 1959, udgået fra kommunisterne. Fredelig socialistisk ændring af samfundet, ikke revolution. Afskaffelse af militær og militæralliancer, solidaritet med udviklingslande og modstand mod EU. Samarbejde med græsrodsbevægelser. Arbejderflertal med socialdemokraterne. Ideologi eller del i magten? Miljø. Nu funktionærparti med stor medlemsindflydelse. Dansk Folkeparti Stiftet 1995 af udbrydere fra Fremskridtspartiet (Mogens Glistrup). Leder Pia Kjærsgaard. Catchall-parti uden ideologi eller medlemsindflydelse. Topstyret, kontrolleret af snæver ledelse. Arbejder især for ældregruppen og socialt vanskeligt stillede, imod indvandring, herunder flygtninge. Siden 2001 fast støtteparti for regeringen (Venstre og Konservative) Ny Alliance Partiet er stiftet i 2007 af udbrydere fra Det Radikale Venstre, Konservative og Venstre. C. Aktuel politik Kilder: aviser, partiprogrammer D. Valg. Opstilling af kandidater, vælgermøder, pressedækning, afstemning, dannelse af regering, byråd el. lign. Diskussionsemner: Møde med kandidater fra politiske partier. Besøg på Christiansborg og/eller i byrådssalen. Undersøgelse af partiprogrammer, situationsspil: Vælgermøde. 17

18 Skat 3-6 lektioner I Danmark betaler vi en høj skat. Men de fleste synes også, vi får meget for skatten. Vi betaler Direkte skatter, f. eks. - indkomstskat - ejendomsskat - formueskat Indirekte skatter, f. eks. - moms - told - giftskatter på alkohol, tobak etc. Godt halvdelen af statens og kommunens penge kommer fra indkomstskatten. Momsen giver ca. 20 %, og grønne afgifter f. eks. afgift på benzin, udgør ca. 14 %. Resten dækkes af andre former for skat. Mennesker med stor indtægt betaler højere skat end lavtlønnede mennesker. Der er imidlertid så mange skatteregler, at almindelige mennesker ikke kan finde ud af at sammenligne deres skat med andre! For mange, især erhvervsdrivende, er det nødvendigt at have en revisor til at klare regnskab og skatteindberetning. Skattepengene går til staten eller kommunerne. De bruges til at betale den service, vi alle får i velfærdssamfundet. Princippet er, at de, der trænger til hjælp, skal få den af dem, der har rigeligt. I nogle lande gives bidragene direkte fra rig til fattig. Det opfatter vi som nedværdigende almisser. Til gengæld regner vi med, at alle, der kan, bidrager til dækning af de offentlige udgifter ved at betale deres skat uden snyd.. 18

19 Værdier - tillid social kapital 3 6 lektioner En af de væsentligste værdier, vi har i det danske samfund, er en stor tillid til andre mennesker. Det kan se ud som en påstand, men faktisk er det blevet undersøgt, hvor stor den gensidige tillid mellem mennesker i en række lande er. I bogen Social Kapital (Svendsen og Svendsen 2007) gengives en række resultater af undersøgelser over, hvor stor tillid mennesker har til hinanden. I alt fem undersøgelser refereres: World Values Surveys fra 80. erne, to fra 90 erne og en fra år 2000, samt forfatternes egen undersøgelse fra I WVS-undersøgelserne er mennesker i 86 lande blevet spurgt om, hvorvidt de mener, man kan stole på de fleste andre mennesker. Det land, der har flest % ja - svar, er Danmark med 64,5 %. Norge, Sverige og Finland følger lige efter, mellem 63,9 og 56,4 %. Det laveste tal kommer fra Brasilien, nemlig 4,8 %. I den danske So-Cap-undersøgelse har man stillet spørgsmål om social kapital i 21 lande. Et spørgsmål går på, om man har tillid til retsvæsen, politi, statslig administration og regering. Også her ligger Danmark højest med 84 % ja-svar, mens Ecuador ligger i bunden med 10,3 % ja. Danskeres store tillid til andre betyder ifølge eksperterne meget for den generelle tilfredshed og lykkefølelse (her har også været flere undersøgelser, som placerede danskerne højest). Mange økonomer verden over undrer sig meget over, at dansk og skandinavisk økonomi kører så godt trods et stort skattetryk og store udgifter til velfærdssamfundet. Man sammenligner med, at en humlebi ikke skulle kunne flyve ifølge de fysiske love men det gør den jo! Måske er årsagen til den gode økonomi den store tillid. Det påstås, at tilliden også betyder en større effektivitet og bedre samarbejdsforhold i samfundet generelt og dermed bedre økonomi, når der f. eks. ikke skal bruges mange ressourcer på f. eks. sagsanlæg og stridigheder. Danskere har altså tillid til hinanden. Smitter det af på vores nydanskere? Hvordan er tilliden mellem nydanskere indbyrdes og over for gammeldanskere? Også her refereres en dansk undersøgelse (2004) Man har spurgt 5 grupper nydanskere: tyrkere, pakistanere, somaliere, palæstinensere og jugoslaver. Pakistanere og somaliere tror lidt mere på folk fra deres egen gruppe end på danskere. For de andre grupper ligger tiltroen til danskere højst, fra 71,9 % til 36,1 % Diskussionsemner: Hvad er kursisternes svar på spørgsmålet Mener du, at man kan stole på andre mennesker?? Hvor møder kursisterne tillid? Eksempler på mistillid? Hvad kan man gøre for evt. at få mere tillid til sine medmennesker? Hvad betyder tillid for indstillingen til samarbejde med andre? 19

20 Traditioner og ritualer 6-9 lektioner Hensigten med dette emne er - at kursisterne hører om, oplever og i et vist omfang medvirker i de forskellige traditioner, vi har i Danmark - at de fremstiller materiale om deres egne højtider og traditioner - at alle materialer fremlægges for hele gruppen - at der eventuelt skabes en udstilling for lokalområdets borgere ved semestrets afslutning. A. Danske traditioner: Se kommentarer i Bilag Jul Den kristne fest for Jesu fødsel. Ordet jul kendes fra førhistorisk tid. Juletræet. Evt. juletræsproduktion, pyntegran, tur i skoven, fældning af eget juletræ. Julepynt. Julegaver, fest med familie og venner Juleblomster Julenissen Julemanden Julekalender, kalenderlys, julekalender i tv. Julemærket er en dansk opfindelse. Eventuelt drøftelse af kommercialisering af julen, julens indhold, nisser i stedet for engle, muslimsk jul! 2. Påske Den kristne fest for Jesu opstandelse fra graven Påske fejres af jøder. Katolikker holder fastetid i 40 dage inden påske, idet de dog spiser enkel mad. Palmesøndag: Jesu indtog i Jerusalem., Skærtorsdag: Jesu sidste måltid med disciplene Langfredag: Jesus korsfæstes og dør Påskedag: Jesus står op af graven.. I Danmark er også 2, juledag, 2. påskedag og 2. pinsedag helligdage. Påsken falder 1. søndag efter første fuldmåne efter forårs jævndøgn Gamle skikke Påskeharer og lignende er importerede skikke. B. Ferier 3. Pinse Den kristne fest for Helligåndens komme og kirkens grundlæggelse Pinse hører sammen med forår. Pinsesolen danser. Blomster Mad: I de senere år er det forsøgt at gøre fisk til den almindelige spise Ellers ikke særlige traditioner. 20

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Danmark. Kongehuset Folketing. Bolig. Regering. Fritid. Statsminister. Helligdage. Religion. Grundloven. Regioner. Sundhed. Kommune.

Danmark. Kongehuset Folketing. Bolig. Regering. Fritid. Statsminister. Helligdage. Religion. Grundloven. Regioner. Sundhed. Kommune. Bolig Kongehuset Folketing Helligdage Fritid Regering Statsminister Religion Sundhed Danmark Grundloven Regioner Arbejde Kommune Uddannelse Familie Skat 1 Danmark Danmark er et lille land i Europa. Der

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Indfødsretsprøven af 2015

Indfødsretsprøven af 2015 Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Torsdag den 1. december 2016 kl. 13.00-13.45 Spørgsmål til Indfødsretsprøven

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til

Læs mere

Indfødsretsprøven af 2015

Indfødsretsprøven af 2015 Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Tirsdag den 7. juni 2016 kl. 13.00-13.45 Spørgsmål til indfødsretsprøven

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dato: 2. december 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 2. december 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 2. december 2011, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Sæt X ved det korrekte svar. Der er kun ét korrekt svar i hver opgave.

Sæt X ved det korrekte svar. Der er kun ét korrekt svar i hver opgave. Hvad betyder sætningen? Sæt X ved det korrekte svar. Der er kun ét korrekt svar i hver opgave. (s.4-13) 1. De fleste danskere har dansk som modersmål. a. De fleste danskere har en dansk mor. b. De fleste

Læs mere

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM) Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Grundlovstale 2007. Astrup Præstegård Svend Andersen

Grundlovstale 2007. Astrup Præstegård Svend Andersen Grundlovstale 2007. Astrup Præstegård Svend Andersen Kære deltagere i grundlovsfesten! I Danmark går det godt for tiden. Arbejdsløsheden er nærmest afskaffet og der er faktisk mangel på arbejdskraft. Hvordan

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 4.-6. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE?

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? 54 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 6: HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? forebyggelse og kampagner www.op-i-røg.dk 55 Kapitel 6: Indhold Kapitlet giver et overblik

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere