Lær danskerne lidt bedre at kende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lær danskerne lidt bedre at kende"

Transkript

1 Lær danskerne lidt bedre at kende Ideer til samfundskendskab for nydanskere af Agnete Andersson

2 Forord Det følgende idemateriale er beregnet til brug for undervisere af nydanskere, som har været en del tid i Danmark. Det er tænkt brugt i sprogcentre, aftenskoler, VUC og/eller daghøjskoler, også af undervisere, som ikke tidligere har haft med nydanskere at gøre. Det har sit hjemsted i Frederikssund-Jægerspris-området, men selv om der i teksten henvises til lokale geografiske steder, kan tilsvarende eksempler sikkert findes andre steder i Danmark. Den direkte årsag til udarbejdelsen af materialet er Dansk Folkepartis og regeringens aftale om indførelse af en indfødsretsprøve fra 2007 (se senere). Ministeriets materiale til indfødsretsprøven forventedes færdiggjort i sommeren 2006, men ministeriets test og lærebog foreligger først året efter. Indholdet er til en vis grad indarbejdet i dette hæfte. Ordet samfundskendskab er valgt, fordi der ikke findes et undervisningsfag med denne betegnelse, mens ordene samfundslære og samfundskundskab betegner fag i forskellige uddannelser. Den faglige ekspertise bag dette materiale ligger snarere på det pædagogisk/metodiske område samt på erfaringer med undervisning af nydanskere end på historisk eller samfundsmæssig faglig viden. Dog er hæftet kritisk gennemgået af et antal fagfolk på forskellige områder. Materialet er gennemprøvet i aftenskoleregi i kurser for nydanskere i Det tænkes benyttet som idemateriale for undervisere, der beskæftiger sig med voksenundervisning. Hvert enkelt kursusforslag kan bruges uafhængigt af de andre, og rækkefølgen vælges af underviseren (og deltagerne), idet et emne ikke bygger på de foregående forslag. Materialet er udarbejdet med støtte fra Dansk Folkeoplysnings Samråd. Farum, efteråret 2007 Agnete Andersson, formand for NETOP Jægerspris tlf

3 Indholdsfortegnelse Indledning A B Målformulering Emner Historiske emner Stenalderen. Harald Blåtand og vikingetiden Christian IV, reformationen og renæssancen. Frederik VII og grundloven Hjemlandets historie, kultur og geografi Grundloven Menneskerettigheder Politik Skat Værdier - tillid social kapital Traditioner, ritualer, højtider, fester, flaget Humor og satire, H. C. Andersen C Rammer for undervisningsmaterialet Tidsramme Graduering med hensyn til sværhedsgrad 3

4 D Metoder E Grundlag for materialeudarbejdelsen 1. Bogen Medborger i Danmark fra Integrationsministeriet 2. Lærematerialet til indfødsretsprøven Danmark før og nu fra Integrationsministeriet 3. Lærebøger, indholdsfortegnelser 4. Materialer fra sprogcentre, interviews med ledere af sprogcentre 5. Samtaler med uddannelsessøgende nydanskere 6. Notater fra samarbejde med nydansk sparringsgruppe 7. Lovstof, oplysninger fra integrationsministeriet 8. Erfaringer fra egen undervisning F Bilag 1 Uddybende kommentarer til emnerne Traditioner og ritualer Fra stenalder til nutid Tidstavle stenalder 2 Kildefortegnelse 3 Uddrag af love om indfødsretsprøve Indfødsretsprøvens 200 spørgsmål kan findes via linket på hjemmesiden eller på Integrationsministeriets hjemmeside. 4

5 Indledning Når danskere taler sammen, har de oftest en fælles referenceramme, som ikke omtales, men som danner grundlag for forståelse og for humor. Dette underliggende fælles erfaringsgrundlag kan have mange former: historiske begivenheder, sport, serier i tv (f. eks. Matador), politiske begivenheder eller fælles bekendte. En sådan uudtalt fællesforståelse har nydanskere (flygtninge, indvandrere eller dansk gifte) naturligvis vanskeligt ved at have. I dette materiale forsøges nogle af disse underliggende historiske eller traditionsbundne fælles værdier afdækket. Hermed får nydanskerne måske en øget mulighed for bedre at forstå ytringer med en underliggende fælles viden en viden, som ellers kun gammeldanskerne (etniske danskere) har. Siden 2001 har NETOP Jægerspris, senest i samarbejde med NETOP Frederikssund, afholdt kurser, der har som mål at medvirke til nydanske kursisters integration i Danmark. Dette materiale er en fortsættelse af undervisningsvirksomheden. Materialet stiler imod at fremme integrationsarbejde generelt ved at gøre tilværelsen på arbejdspladsen eller i fritidslivet lettere for nydanskere, idet de får en mulighed for at forstå vittigheder og le med gruppen, undgå at blive såret eller fornærmet over vitser om sig selv, svare for sig i dialoger og tale med om forskellige emner. Den direkte årsag til udarbejdelsen af materialet har imidlertid været indførelsen af en særlig indfødsretsprøve ifølge en aftale i december 2005 mellem Dansk Folkeparti og regeringen (Venstre og Konservative). (Se bilag 3) Ved denne skal enhver ansøger om statsborgerskab svare på et antal på 40 multiple choice-spørgsmål, hvoraf 5 har aktuel baggrund. Spørgsmålene skal dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Der er udarbejdet 200 spørgsmål, samlet i en offentligt tilgængelig databank, der dog ikke indeholder eksempler på de aktuelle spørgsmål. Endvidere er udarbejdet et lærebogsmateriale på et let forståeligt fagligt og sprogligt niveau, beregnet for nydanskerens selvstudium. Der afsættes ikke midler til forberedelseskurser i det offentlige regi. Indfødsretsprøven er første gang afholdt i foråret 2007 Ved indfødsretstesten kan der sagtens findes spørgsmål, som den enkelte nydansker ikke har viden til at besvare korrekt. Projektets hypotese er, at et vist kendskab til det fælles underliggende erfaringsgrundlag kan gøre valget mellem svarmulighederne lettere, selv om den eksakte viden ikke er til stede. Nydanskeren kan få en fornemmelse af, hvilken svarmulighed der er den mest sandsynlige. Om disse mål er realistiske kan kun en afprøvning med den aktuelle kursistgruppe i hver undervisningsinstitution vise. 5

6 A Målformulering Materialet til samfundskendskab skal kunne bruges til undervisning af nydanskere med henblik på at give et grundlæggende kendskab til forudsætningerne for det danske samfund, som det findes i dag, til dansk kultur og til dansk historie, at medvirke til forståelse af det underliggende fælles erfaringsgrundlag, som gammeldanskere bruger i deres samtaler på arbejdspladsen, som naboer eller i fritidsaktiviteter. 6

7 B Emner Historiske emner En væsentlig forudsætning for danskere i dag er vores fortid. Her er udvalgt fire perioder, som efter vores mening kan være særlig vigtige for nydanskerne at kende til. Deres hjemlande har i lange perioder haft en langt højere kultur end den samtidige danske. Derfor er det vigtigt, at nydanskerne også arbejder med deres hjemlands historie, kultur og traditioner for herigennem at opnå en større forståelse af egen identitet. Stenalderen: 9-12 lektioner Mens vi i Danmark bevægede os fra samler- og jægerkulturen til agerbrug i stenalderen, fandtes der højt udviklede kulturer i Orienten der, hvor mange af vore kursister kommer fra. Undervisningen omfatter et oplæg om stenalder, herunder påpegning af lokale vidnesbyrd om aktiviteter; besøg i langdysse i lokalområdet; besøg på lokalmuseum med mange stenredskaber fra omegnen; besøg på Nationalmuseets udstilling; opsamling af spørgsmål og ny viden. Diskussionsemner: Hvad kan vi lære i dag af stenalderkulturen? Hvorfor findes så mange genstande fra den tid? Hvad skal man gøre, hvis man finder en stenkniv? Hvordan klarede menneskene sig uden elektricitet, olie, biler Knive og pilespidser af flintesten Gundestrupkarret En kursist oplever den danske oldtid 7

8 Harald Blåtand og vikingetiden 9-12 lektioner Ud over faktuel viden om vikingetiden kan fokus sættes på følgende emner: - Med Gorm den Gamle og Harald Blåtand begynder den historiske statsdannelse med en kongemagt som samlende faktor. Nogle historikere gør meget ud af, at Danmark hermed er verdens ældste monarki. Vi har historiske kilder, bl. a. Saxo, der fortæller om love og nationale krige. - Den enkelte stormand herskede over sit hushold med frie mænd, kvinder og trælle. Han var hovedsagelig bonde, men med udviklingen af vikingeskibet drog flere og flere på togt i rigere egne af Europa, og handel blev et vigtigt erhverv. Mange unge fik udlængsel, og nogle slog sig ned i fremmede egne som Frankrig og Miklagård (Byzanz, i dag Istanbul). Danskernes rige blev voldsomt udvidet det har aldrig været større end i vikingetiden. - Samfundet var præget af klassedeling med meget forskellige rettigheder. - Trællene var fuldkommen afhængige af deres herre og husfruen. De havde ingen rettigheder overhovedet. - Kvinder kunne arve og besidde ejendom, og i nogle tilfælde klarede de sig som singler dog oftest pga. deres mands død. - De frie mænd kunne selv vælge, hvilken herre de ville tjene, og ofte fik de egen ejendom i kraft af tro tjeneste eller deltagelse i vikingetogter. - Stormændene var kun afhængige af kongen, og i mange tilfælde modsatte de sig hans magt. Diskussionsemner (stikord): identitet, selvrespekt, udadvendthed, del af samfund. På denne tid fandtes mange stærkt udviklede samfund i andre dele af verden, f. eks. arabiske lande, Persien og Inkariget i Sydamerika. Evt. udblik hertil. (Se bilag xx) Metoder: Indledende oplæg med gruppe- og plenumdrøftelse. Ekskursion til Roskilde. Foredrag med mange billeder. Opsamling: Hvad ved vi nu om vikingetiden? Kort over vikingernes rejser 8

9 Christian IV, reformationen og renæssancen 9-12 lektioner Renæssancen (= genfødsel) begyndte i Italien omkring 1350 og bredte sig til hele Europa. Til Danmark kom den via Holland, så vi taler om bygninger i hollandsk renæssance. Frederik II ( ) og hans søn Christian IV ( ) er renæssancefyrster i det nordiske område. I Danmark betød renæssancen en styrkelse af kongemagten på adelens bekostning. Den væsentligste indtægtskilde for kongen var Øresundstolden, der voksede voldsomt i omfang, fordi mængden af skibe fra Østersølandene steg. Frederik II havde bygget Kronborg og dominerede således den snævre passage ved Helsingør/Helsingborg. Kongen disponerede fuldt ud over denne indtægt, mens brug af Kronens andre indtægter skulle godkendes af Rigsrådet, bestående af ledende adelsslægter. Chr. IV kendes i dag som bygmester: Rosenborg, Regensen, Rundetårn, Børsen, Nyboder og Frederiksborg slot. Han grundlagde en række byer eller kvarterer, som alle begynder med Christian f. eks. Christianshavn, Christiania (nu Oslo). Han betød meget for håndværk og handel og indforskrev glimrende kunstnere fra hele Europa: Arkitekter, malere, musikere m.v. Hans hofkapel var ved gæstebud placeret i kælderen under Riddersalen på Rosenborg, og gennem usynlige kanaler steg den lifligste musik op til kongens gæster. Omkring 1620 var Chr. IV en af de rigeste fyrster i Europa, men hans mange krige fra 1625 som han i øvrigt alle tabte brugte de fleste af ressourcerne. Fokusemner: Malerkunst og arkitektur i renæssancen - der findes mange eksempler rundt omkring i Danmark. Reformationen i 1536 gjorde op med den katolske kirke. Kirken og staten skiltes (delvis) fra hinanden, og konge og adelen delte kirkens gods. Fundamentalisme afløstes af det almindelige præstedømme (Luther), hvor hver enkelt menneske havde ansvaret for sig selv og gennem bøn og læsning i Bibelen kunne komme i direkte forbindelse med Gud uden om helgener og pave. Det blev muligt at kritisere og diskutere Bibelens tekster. Vantro blasfemi. Samtale om Muhammedtegninger? Forholdet mellem tro og viden, mellem fundamentalistisk opfattelse af den hellige bog og læsning med brug af sin fornuft. Vægten blev nu lagt på individet frem for på gruppen, håndværkerlauget eller slægten. Klassetilhørsforholdet gjaldt dog stadig i opdelingen af stænder: Bonde, borger, kirke/skole, adel. Samtale om hjemlandets opdeling? Sprogundervisning (latin og græsk, men også modersmålet) blev vigtig sammen med retorik. Videnskaben blev fremmet. Eks: Tycho Brahe med observatorium på Ven. Astronomi lå tæt på astrologi dengang. Diskussionsemner: Opdeling i stat og kirke, opgør med den katolske magt, flere opfattelser af Biblens tekster, bibelkritik; fundamentalisme kontra fornuft; individet kontra gruppen/slægten/klassen. Latin og græsk, modersmålet. Bogtrykkerkunst Tycho Brahe. Kronborg. Øresundstold. Opdagelsesrejser. Tidligere var Jorden i centrum i verdensrummet, nu Solen. 9

10 Frederik VII ( ) og grundloven 9-12 lektioner Frederik VII blev konge ved Christian VIII s død i Fra 1660 havde de danske konger regeret enevældigt, men oftest taget indflydelsesrige mennesker med på råd. Kongen havde en statsadministration og ministre, som førte hans vilje ud i livet. Arvefølgeloven betød, at en konge automatisk blev afløst af sin søn. I Europa blev de enevældige konger udsat for oprør adskillige gange, især i Frankrig (1789 Den franske Revolution). Også i 1848 opstod revolutioner i flere lande, f. eks. igen i Frankrig og i tyske stater. Der blev ingen dansk revolution, mest fordi kongen gik frivilligt med til at opgive sin enevældige magt. Der blev nedsat en grundlovgivende rigsforsamling (maleri på Christiansborg), og d. 5. juni 1849 trådte grundloven i kraft. Som kronprins havde Frederik ført et voldsomt ungdomsliv, og hans to arrangerede ægteskaber med en prinsesse og en adelsdame endte med skilsmisser. En borgerpige, Louise Rasmussen, kunne fastholde ham, og i 1850 blev hun viet til kongen, men til venstre hånd. Som borgerligt født kunne hun ikke blive dronning. Herefter fik hun titlen Grevinde Danner. Hoffet i København kunne ikke godtage denne jævne kvinde, så parret opholdt sig ofte på Jægerspris slot langt fra kævl og strid. Grevinde Danner oprettede både Dannerstiftelsen i København og Stiftelsen på Jægerspris slot, beregnet for fattige unge piger og kvinder. Fokusemner: Enevælde over for konstitutionelt monarki. Kongen som autoritet kontra hans personlige kvaliteter. Forholdet mellem Frederik VII og grevinde Danner. Besøg på Jægerspris slot med guide. 10

11 Grundloven 3-6 lektioner De første love i Danmark var landsdelssamlingerne fra 1200-tallet, f. eks. Jyske lov. De blev samlet i 1683 til Danske Lov, som begynder med ordene Med lov skal land bygges. Grundloven fra 1849 fejres stadig hvert år som grundlaget for det danske demokrati. med politiske taler på Grundlovsdag d. 5. juni Magtens tredeling (Montesquieu ): - Den lovgivende magt ligger hos det valgte Folketing, mens kongen/dronningen skal skrive lovene under. - Den udførende magt hører til hos regering med institutioner, bl. a. politiet - Den dømmende magt er domstolssystemet med byretter, landsretter og højesteret. Valg til to kamre: Landsting og Folketing. Kun valgret for mænd over 30 år (13-14 % af befolkningen), ikke for tjenestefolk eller kvinder. I 1915 fik de også valgret. Landstinget blev senere afskaffet, og valgretsalderen er sat ned til 18 år. En række af rettighederne fra menneskeretskonventionen er allerede nævnt i Grundloven af Den seneste ændring i Grundloven er fra 1953, hvor det blandt andet blev muligt for kongens ældste datter at blive regent. Margrethe II har regeret siden1972. Debatemner: Demokratiets væsen: - et flertal bestemmer alt, (Brian Mikkelsen, kulturminister: Vi har 90 mandater bag os ) eller - konsensusdemokrati, hvor flertal og mindretal forhandler sig frem til et kompromis. På nudansk: en win/win-situation. - Magtforhold i kursisternes hjemlande - Evt: Egne oplevelser med autoriteter Et godt materiale til at vælge dele ud af Grundloven til debat er Grundloven på let dansk fra 2001, udgivet af Folketinget. Besøg på Christiansborg opleves af de fleste besøgende som meget givende. Folketingssalen 11

12 Menneskerettigheder 3-6 lektioner I mange samfund, f. eks. det gamle Rom, havde statsborgerne visse rettigheder, som ikke gjaldt for andre mennesker. Fra England kender vi Magna Charta (1215), i USA udformede man Uafhængighedserklæringen i 1776, og i Frankrig fulgtes revolutionen i 1789 af Erklæringen om Menneskerettigheder og udtrykket Frihed, lighed og broderskab. Efter revolutionen udtrykte man sig således i Rusland (1918): Frihed, brød og arbejde. Francois Voltaire ( ) har sagt: Jeg er fuldstændig uenig med Dem, men jeg vil kæmpe med mit liv for at forsvare Deres ret til at have denne mening. Efter 2. verdenskrig udformede FN i 1948 Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som stadig gælder for verdens befolkninger. Senere er der kommet flere konventioner og forbud til, f. eks. forbud mod anvendelse af tortur. Ikke alle stater har ratificeret disse. Artikel 1 i erklæringen om menneskerettigheder lyder sådan her: Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabs ånd. Artikel 2 undsiger forskelsbehandling f. eks. p.g.a. race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling Artikel 7 siger: Alle er lige for loven. Blandt rettighederne kan nævnes: ret til liv, frihed og personlig sikkerhed, tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, ret til privatlivets fred, stemme- og valgret, ytringsfrihed og adgang til information og foreningsfrihed. De fleste af FN s menneskerettigheder kan genfindes i den europæiske Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som blev godkendt af Europarådet i Den danske Grundlov indeholder en række bestemmelser om beskyttelse af menneskerettigheder. Hvis en dansker føler sine rettigheder krænket af staten, kan han/hun indbringe sin klage for Menneskerettighedsdomstolen, som på europæisk basis afsiger sin dom. Diskussionsemner: Gruppe- og plenumarbejde: Hvilke menneskerettigheder kender kursisterne? Undersøgelse af en selvvalgt rettighed. Fælles drøftelse af menneskerettigheder og egne erfaringer. Hvilke pligter har en borger i Danmark? 12

13 Hjemlandets geografi, historie og kultur 6 12 lektioner I Danmark ønsker vi, at vore nydanskere integreres, d.v.s at de tilpasser sig den nye situation, - ligesom gammeldanskerne skal være opmærksomme på, hvilke ændringer der følger for dem af det multietniske samfund, vi er på vej imod. Nydanskerne forventes at tilegne sig en række danske adfærdsnormer og holdninger, uden at de opgiver deres oprindelige traditioner, religion eller holdninger. En del af denne gensidige tilpasning sker forhåbentlig ved kurser som beskrevet i dette materiale, hvor gammel- og nydanskere mødes i fælles aktiviteter. Det er en vigtig del af nydanskernes identitet og selvrespekt, at der er plads til arbejde med deres hjemlands traditioner, skikke, forskelle til det nye land. Fordommene kan findes på begge sider. Eksempel: En nydansker fra Bagdad fortæller, at hun er bange for at færdes i en skov. Den gammeldanske underviser siger: Hvorfor dog? Lavede I ikke skovture med madkurv, da du var barn? Det viser sig, at der er ørken uden om Bagdad! Mange nydanskere er ikke vant til selvstændigt arbejde i en undervisningssituation, og hjemlandet kan være langt borte, såvel i kilometer som i tid og erindring. Derfor kan det være vanskeligt at gennemføre et forløb med emnet Hjemlandets geografi, historie og kultur. Måske kan en enkelt ressourcestærk person evt. med hjælp fra en underviser fortælle om sin baggrund og svare på spørgsmål. Måske kan en gruppe med samme hjemland hjælpe hinanden med at fremstille et par plancher med oplysninger om landet geografisk. Måske kan biblioteket fremskaffe materialer, som kan bruges ved dette arbejde. På internettet kan findes megen information. Måske kan man finde et museum eller en person, som kan give grundlag for et arbejde med emnet. Arbejdet med emnet skal muligvis deles op, så det består af flere kortere perioder, afløst af perioder med megen information og ekskursioner. Hvordan undervisningen skal gennemføres, må i høj grad afhænge af kursistgruppens sammensætning, ligesom underviseren må være meget opmærksom på, at der ikke udøves uønsket pres for at kursisten skal fortælle om private erfaringer. Diskussionsemner: Min hjemegn by, region, land. Dagligliv bolig, hjælpemidler, arbejde, uddannelse, trafikmidler - - Geografisk beskrivelse landets størrelse, bjerge, floder, ørken, landbrugsareal, eks- og import Befolkning: antal indbyggere, mindretal, levealder, erhvervsliv, familieforhold

14 Det danske samfund 9 12 lektioner Der findes ca. 189 stater i verden. De 187 er medlemmer af FN. Begrebet stat kan defineres på flere måder: forbundsstat, nationalstat, enhedsstat. Danmark er en nationalstat. Det betyder, at langt størstedelen af indbyggerne er danskere. Vi har ikke store mindretal, som bor i særlige områder, men vore indvandrere og flygtninge er spredt ud over landet. Der er for mange år siden fundet en tilfredsstillende løsning for det tyske mindretal i Sønderjylland. Der findes totalitære stater med en stærk central magt, som kontrollerer befolkningen fuldt ud. Danmark er en demokratisk stat med valg til Folketing og byråd. Dronningen har kun formel magt; hun skal underskrive lovene og udnævne en regering efter et valg. Staten skal sørge for retssikkerhed og give plads for menneskerettigheder. Den tager sig af udenrigspolitikken og en række opgaver, som berører alle indbyggere. Man kalder også Danmark et demokratisk statssamfund. Folketinget laver love om, hvor mange politibetjente og fængsler vi skal have. Medlemmerne af Folketinget bestemmer rammerne for straf for f. eks. vold mod voksne eller børn, og de beslutter, hvor mange skattekroner domstolene skal have. Men de udnævner ikke dommere, og de blander sig ikke i, hvor lang en straf en voldsmand skal have. Det afgør domstolene alene. Begrebet Magtens Tredeling blev først brugt af en fransk filosof, Montesquieu, Det betyder, at magten i et land skal deles af tre instanser: 1. Den lovgivende magt ligger hos Folketinget, som er uafhængig af både de to andre instanser og Dronningen. Ingen over, ingen ved siden af Folketinget. Det giver love for landet og får råd af mange embedsmænd og eksperter. 2. Den udøvende magt er regeringen med fagministrene og alle de styrelser, råd og instanser, som ligger under dem, f. eks. politiet, fængselsvæsnet og miljøstyrelsen. De skal udfylde de rammer, som Folketinget vedtager i lovene. 3. Den dømmende magt har tre niveauer; Byretten, Landsretten og Højesteret. Sagfører/advokater uddanner sig til at arbejde på et af niveauerne, så man kan hedde landsretsdommer eller højesteretssagfører. Somme tider kalder man pressen for den fjerde magt. Pressen hører ikke til magtsystemet i Danmark, men pressen har gennem sine medier en meget stærk påvirkningskraft over for både politikere og borgere. Nogle politikere mener, at de får flere stemmer ved at gøre de ting, som pressen taler for. Det meste af den danske presse er (omtrent) til at stole på, men nogle aviser, ugeblade og kommentatorer søger mere skandaler og sensationer end oplysning af borgerne. En vis skepsis er oftest ønskelig, når en epokegørende nyhed bringes på banen. Markedet eller markedskræfterne nævnes ofte som en magt med stor påvirkningsevne. Konkurrence og varepriser spiller en større eller mindre rolle i danskernes dagligliv. De transnationale selskaber som f. eks. Nestlé eller vores danske Mærsk har indflydelse på mange landes forhold, både skattemæssigt og m.h.t. indtjening eller arbejdspladser. Der er en stadig opmærksomhed på dette konfliktområde, som ofte omtales i pressen. 14

15 I mange lande følges ordet magt af ordet korruption. Magten korrumperer, siger man. Embedsmænd, politi- og toldbetjente kan bestikkes til at give fordele til den enkelte. I Danmark har vi forsvindende få tilfælde af korruption. En af årsagerne kan være, at aflønningen af embedsmænd er rimelig, en anden, at sammenblanding af offentlige og private midler anses for moralsk forkasteligt. Nepotisme, altså at tilgodese familie eller venner, er heller ikke acceptabel i Danmark. Det er dog vanskeligere at kontrollere, om en ansættelse sker pga. gode kontakter eller efter kvalifikationer. Ordene velfærdsstaten eller velfærdsssamfundet er udtryk for, at borgernes tryghed, sundhed, pasning af ældre og sikkerhedsnet under socialt svage grupper er centrale arbejdsopgaver for staten og kommunerne. Staten regulerer forholdene omkring f. eks. bolig, beskæftigelse, arbejdsmiljø, uddannelse, indkomst, herunder skat, og familie. Et moderne samfund har så mange komplicerede opgaver, at det er blevet nødvendigt med større enheder. Tidligere havde vi 14 amter og 275 kommuner. Fra 1. januar 2007 består Danmark af 1 stat, 5 regioner og 98 kommuner. Der er gjort et stort arbejde for at fordele magten og opgaverne mellem disse instanser. Færøerne og Grønland er tilknyttet Danmark i rigsfællesskabet. De har i alt 4 repræsentanter i Folketinget. Diskussionsemner: Fordeling af opgaver mellem stat, region og kommune. Samtale med medlem af byråd Holdninger til bestikkelse og korruption 15

16 Politik - De politiske partiers opståen, ideologier 6-9 lektioner Stikord: A. Parti: definition 1. opstiller kandidater til offentlige valg 2. medlemmerne har fælles ideologi: konservative, liberale eller sociale partier 3. fremmer en bestemt befolkningsgruppes sag: bondeparti, arbejderparti, funktionærparti 4. bindeled mellem vælgerne og de valgte Opgaver: - politisk mobilisering (tiltrækning af medlemmer og vælgere, fremme af debat om politiske emner), - udvælgelse og træning af politiske ledere, - interessevaretagelse, - politisk målformulering, - regeringsdannelse. Partityper: - eliteparti i 1800-tallet; får valgt repræsentanter til parlamentet. Højre - masseparti: medlemmer, kontingent, organisation, vælgerforeninger. Eks: Socialdemokratiet. Medlemmerne vigtige, økonomisk grundlag. Retter sig mod veldefinerede befolkningsgrupper - Catch-all-partier Hele vælgerkorpset, ingen defineret ideologi, stærkt kontrollerende ledelse, kontakt til flere interesseorganisationer. Hellere mange vælgere end mange medlemmer. Eks: CD - Kartel-partier: nu statsstøttede, ikke afhængige af medlemmernes kontingent B. Partier i Danmark: Det konservative Folkeparti Tidligere navn: Højre. Konservative godsejere og nationalliberale, akademikere. Landsorganisation Det konservative Folkeparti. For nationalt forsvar, privat ejendomsret, fri næring, erhvervsliv. Tjenestemænd og funktionærer, ansatte i industri og handel og storbønder. Individets frihed og ansvar, markedsøkonomi, privat ejendomsret, fællesskabets betydning for den enkelte, begrænsning af den offentlige sektor, decentralisering, stærkt forsvar i NATO, øget samarbejde i EU. Samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri. Borgerligt samarbejde med Venstre Venstre, Danmarks Liberale parti Stiftet 1870, Det forenede Venstre. I 1872 flertal i Folketinget. Liberalisme, varetagelse af landbobefolkningens og landbrugets interesser, modstand mod Højre. Mange lokale foreninger, andelsbevægelser og lokale aviser. Løst opbygget indtil Efterskoler, friskoler, Højskoler. Nu: slankning af den offentlige sektor (Anders Fog Rasmussen: Minimalstat) markedsstyring og privatisering, pro-eu, individet frem for fællesskabet. Kvalitetsreform. Det Radikale Venstre: Stiftet 1905, udbrydere fra Venstre. Antimilitarisme, lige og almindelig valgret, forbedring af husmændenes og de dårligt stilledes vilkår, bedre uddannelse til alle. Socialliberalt parti, afbalancerer den enkeltes frihed med forpligtelserne over for fællesskabet. Imod særinteresser og organisationsvælde, for saglighed og samvirke mellem privat og offentlig, kompromis, det samvirkende folkestyre, decentralisering for at fremme deltagelsen i den demokratiske proces. Midterparti, i mange år tungen på vægtskålen i Folketinget. Tillidsreform. 16

17 Socialdemokraterne Den Internationale Arbejderforening for Danmark Arbejderklassens interesser. Parti og fagbevægelse har haft tæt samarbejde i mange år. Arbejderbevægelsen masseparti.. Udvikling af velfærdsstat fra 1950 erne. Arbejdsmarkeds-, social-, uddannelses- og sundhedsreformer. Regeringsmagt i over 50 år. Regerings- eller markedsstyring? Velfærdsreform. Socialistisk Folkeparti Stiftet 1959, udgået fra kommunisterne. Fredelig socialistisk ændring af samfundet, ikke revolution. Afskaffelse af militær og militæralliancer, solidaritet med udviklingslande og modstand mod EU. Samarbejde med græsrodsbevægelser. Arbejderflertal med socialdemokraterne. Ideologi eller del i magten? Miljø. Nu funktionærparti med stor medlemsindflydelse. Dansk Folkeparti Stiftet 1995 af udbrydere fra Fremskridtspartiet (Mogens Glistrup). Leder Pia Kjærsgaard. Catchall-parti uden ideologi eller medlemsindflydelse. Topstyret, kontrolleret af snæver ledelse. Arbejder især for ældregruppen og socialt vanskeligt stillede, imod indvandring, herunder flygtninge. Siden 2001 fast støtteparti for regeringen (Venstre og Konservative) Ny Alliance Partiet er stiftet i 2007 af udbrydere fra Det Radikale Venstre, Konservative og Venstre. C. Aktuel politik Kilder: aviser, partiprogrammer D. Valg. Opstilling af kandidater, vælgermøder, pressedækning, afstemning, dannelse af regering, byråd el. lign. Diskussionsemner: Møde med kandidater fra politiske partier. Besøg på Christiansborg og/eller i byrådssalen. Undersøgelse af partiprogrammer, situationsspil: Vælgermøde. 17

18 Skat 3-6 lektioner I Danmark betaler vi en høj skat. Men de fleste synes også, vi får meget for skatten. Vi betaler Direkte skatter, f. eks. - indkomstskat - ejendomsskat - formueskat Indirekte skatter, f. eks. - moms - told - giftskatter på alkohol, tobak etc. Godt halvdelen af statens og kommunens penge kommer fra indkomstskatten. Momsen giver ca. 20 %, og grønne afgifter f. eks. afgift på benzin, udgør ca. 14 %. Resten dækkes af andre former for skat. Mennesker med stor indtægt betaler højere skat end lavtlønnede mennesker. Der er imidlertid så mange skatteregler, at almindelige mennesker ikke kan finde ud af at sammenligne deres skat med andre! For mange, især erhvervsdrivende, er det nødvendigt at have en revisor til at klare regnskab og skatteindberetning. Skattepengene går til staten eller kommunerne. De bruges til at betale den service, vi alle får i velfærdssamfundet. Princippet er, at de, der trænger til hjælp, skal få den af dem, der har rigeligt. I nogle lande gives bidragene direkte fra rig til fattig. Det opfatter vi som nedværdigende almisser. Til gengæld regner vi med, at alle, der kan, bidrager til dækning af de offentlige udgifter ved at betale deres skat uden snyd.. 18

19 Værdier - tillid social kapital 3 6 lektioner En af de væsentligste værdier, vi har i det danske samfund, er en stor tillid til andre mennesker. Det kan se ud som en påstand, men faktisk er det blevet undersøgt, hvor stor den gensidige tillid mellem mennesker i en række lande er. I bogen Social Kapital (Svendsen og Svendsen 2007) gengives en række resultater af undersøgelser over, hvor stor tillid mennesker har til hinanden. I alt fem undersøgelser refereres: World Values Surveys fra 80. erne, to fra 90 erne og en fra år 2000, samt forfatternes egen undersøgelse fra I WVS-undersøgelserne er mennesker i 86 lande blevet spurgt om, hvorvidt de mener, man kan stole på de fleste andre mennesker. Det land, der har flest % ja - svar, er Danmark med 64,5 %. Norge, Sverige og Finland følger lige efter, mellem 63,9 og 56,4 %. Det laveste tal kommer fra Brasilien, nemlig 4,8 %. I den danske So-Cap-undersøgelse har man stillet spørgsmål om social kapital i 21 lande. Et spørgsmål går på, om man har tillid til retsvæsen, politi, statslig administration og regering. Også her ligger Danmark højest med 84 % ja-svar, mens Ecuador ligger i bunden med 10,3 % ja. Danskeres store tillid til andre betyder ifølge eksperterne meget for den generelle tilfredshed og lykkefølelse (her har også været flere undersøgelser, som placerede danskerne højest). Mange økonomer verden over undrer sig meget over, at dansk og skandinavisk økonomi kører så godt trods et stort skattetryk og store udgifter til velfærdssamfundet. Man sammenligner med, at en humlebi ikke skulle kunne flyve ifølge de fysiske love men det gør den jo! Måske er årsagen til den gode økonomi den store tillid. Det påstås, at tilliden også betyder en større effektivitet og bedre samarbejdsforhold i samfundet generelt og dermed bedre økonomi, når der f. eks. ikke skal bruges mange ressourcer på f. eks. sagsanlæg og stridigheder. Danskere har altså tillid til hinanden. Smitter det af på vores nydanskere? Hvordan er tilliden mellem nydanskere indbyrdes og over for gammeldanskere? Også her refereres en dansk undersøgelse (2004) Man har spurgt 5 grupper nydanskere: tyrkere, pakistanere, somaliere, palæstinensere og jugoslaver. Pakistanere og somaliere tror lidt mere på folk fra deres egen gruppe end på danskere. For de andre grupper ligger tiltroen til danskere højst, fra 71,9 % til 36,1 % Diskussionsemner: Hvad er kursisternes svar på spørgsmålet Mener du, at man kan stole på andre mennesker?? Hvor møder kursisterne tillid? Eksempler på mistillid? Hvad kan man gøre for evt. at få mere tillid til sine medmennesker? Hvad betyder tillid for indstillingen til samarbejde med andre? 19

20 Traditioner og ritualer 6-9 lektioner Hensigten med dette emne er - at kursisterne hører om, oplever og i et vist omfang medvirker i de forskellige traditioner, vi har i Danmark - at de fremstiller materiale om deres egne højtider og traditioner - at alle materialer fremlægges for hele gruppen - at der eventuelt skabes en udstilling for lokalområdets borgere ved semestrets afslutning. A. Danske traditioner: Se kommentarer i Bilag Jul Den kristne fest for Jesu fødsel. Ordet jul kendes fra førhistorisk tid. Juletræet. Evt. juletræsproduktion, pyntegran, tur i skoven, fældning af eget juletræ. Julepynt. Julegaver, fest med familie og venner Juleblomster Julenissen Julemanden Julekalender, kalenderlys, julekalender i tv. Julemærket er en dansk opfindelse. Eventuelt drøftelse af kommercialisering af julen, julens indhold, nisser i stedet for engle, muslimsk jul! 2. Påske Den kristne fest for Jesu opstandelse fra graven Påske fejres af jøder. Katolikker holder fastetid i 40 dage inden påske, idet de dog spiser enkel mad. Palmesøndag: Jesu indtog i Jerusalem., Skærtorsdag: Jesu sidste måltid med disciplene Langfredag: Jesus korsfæstes og dør Påskedag: Jesus står op af graven.. I Danmark er også 2, juledag, 2. påskedag og 2. pinsedag helligdage. Påsken falder 1. søndag efter første fuldmåne efter forårs jævndøgn Gamle skikke Påskeharer og lignende er importerede skikke. B. Ferier 3. Pinse Den kristne fest for Helligåndens komme og kirkens grundlæggelse Pinse hører sammen med forår. Pinsesolen danser. Blomster Mad: I de senere år er det forsøgt at gøre fisk til den almindelige spise Ellers ikke særlige traditioner. 20

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 03/2010 DATO: 25.01.2010 LINK TIL ARTIKEL I

ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 03/2010 DATO: 25.01.2010 LINK TIL ARTIKEL I Hver femte dansker ville ikke bestå indfødsretsprøve Hver femte dansker dumper indfødsretsprøven og ville derfor ikke kunne opnå dansk statsborgerskab. To ud af tre går ind for testen, men hver anden finder

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Et hæfte til dig, der hjælper mig med det, jeg ikke kan klare selv længere. Der er noget, du skal vide. Mit navn:

Et hæfte til dig, der hjælper mig med det, jeg ikke kan klare selv længere. Der er noget, du skal vide. Mit navn: Et hæfte til dig, der hjælper mig med det, jeg ikke kan klare selv længere Der er noget, du skal vide om mig Mit navn: Indhold Xxxxx Ergoterapeutforeningens forord 3 Xxxxx Til dig, der læser hæftet 4 Lidt

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål SAMFUNDSFORSTÅELSE Formål Undervisningen vil give dig viden og et vist kendskab til danske samfundsforhold. Et kendskab der åbner op for deltagelse i den demokratiske debat, samt udvikler en grad af selvstændighed

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Skolernes aktivitets- og feriekalender

Skolernes aktivitets- og feriekalender Ma 1 27 2 Juli 3 4 5 6 7 Ma 8 28 9, 10, 11, 12, 13, 14, Ma 15 29 16, 17, 18, 19, 20, 21, Ma 22 30 23, 24, 25, 26, 27 28 Ma 29 31 30 31 21 22 23 24 25 Ma 26 35 27 28 29 30 31 August 22 arbejdsdage ekskl.

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Lov om indfødsretsprøve

Lov om indfødsretsprøve Høringsudkast af 09. marts 2006. Fremsat den af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om indfødsretsprøve 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til at etablere

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus.

Hvornår bruger man betegnelsen Jesus af Nazareth? Når man taler om den historiske Jesus. Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus. Var Jesus kristen? Nej, han var jøde. Hvor er Jesus født? Ifølge Bibelen i Betlehem, men man ved det ikke med

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere