ÅRSBERETNING MILJØPUNKT AMAGER 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSBERETNING MILJØPUNKT AMAGER 2017"

Transkript

1 ÅRSBERETNING MILJØPUNKT AMAGER 2017 DET LOKALE MILJØARBEJDE PÅ AMAGER STØTTET AF AMAGER ØST LOKALUDVALG OG AMAGER VEST LOKALUDVALG

2 Beretning 2017 Indledning I denne årsberetning kan du læse om de aktiviteter Miljøpunkt Amager har afholdt og gennemført i løbet af Beretningen er en samlet evaluering af hvordan målsætningerne beskrevet i årsplanen for 2017 er opfyldt, samt en beskrivelse af de konkrete projekter og aktiviteter, som er afholdt under de indsatsområder som Miljøpunkt Amager har arbejdet med i Miljøpunkt Amagers drift og aktiviteter er hovedsageligt finansieret af lokaludvalgene på Amager. Derudover kommer mindre beløb, der tilgår Miljøpunkt Amager fra andre eksterne puljer gennem løbende projektudvikling og fundraising. Har du kommentarer til beretningen, hører Miljøpunktet gerne fra dig. Telefon, adresse og e- mail-adresser findes bagerst i denne beretning. Miljøpunkt Amagers opgave Efter aftale med Amager Øst Lokaludvalg og Amager Vest Lokaludvalg varetager Miljøpunkt Amager Det lokale miljøarbejde på Amager på vegne af lokaludvalgene. Årsplanen og de aktiviteter der er afholdt i 2017 er derfor resultatet af et positivt og fremadrettet samarbejde mellem Miljøpunkt Amager og lokaludvalgene, og der er en direkte sammenhæng mellem de aktiviteter Miljøpunkt Amager afholder og mange af de opgaver, lokaludvalgene får i opdrag af Københavns Kommune på teknik- og miljøområdet. 2

3 Indholdsfortegnelse Miljøpunkt Amager i Hvad er effekten af Miljøpunkt Amagers arbejde?... 6 Oversigt over aktiviteter i Grønne Gader & Gaderum Mad & Bæredygtighed (+ Amager Frugtlaug) Bæredygtig Boligvejledning Nye Cykelfællesskaber (Kun Amager Øst) Affaldssortering & Cirkulær Økonomi (kun Amager Øst) Amager Fælled (kun Amager Vest) Andre aktiviteter Organisation

4 Miljøpunkt Amager i 2017 Er målene nået? Årsplanen for Miljøpunkt Amagers arbejde i 2017 var en ambitiøs årsplan med målsætning om at bevæge Miljøpunkt Amager ind på nye områder og i praksis redefinere det lokale miljøarbejde. Udgangspunktet for arbejdet i 2017 var at gå dybere ind i det længerevarende projektarbejde og i mindre grad gør brug af enkeltstående aktiviteter og arrangementer. Denne ambition blev bekræftet af de to lokaludvalg på Amager. Overordnet set er målsætningerne for årsplan 2017 realiseret. Der blev i løbet af 2017 arbejdet mere strategisk med langsigtet projektudvikling og Miljøpunkt Amager placerede sig som en væsentlig spiller indenfor blandt andet udvikling af nye grønne byrum, bæredygtighed i lokal fødevareproduktion, cykelmobilitet og cirkulær økonomi. Samtidig må vi erkende, at arbejdet med at tænke langt i en vis udstrækning er en barriere for at skabe synlighed om det lokale miljøarbejde på den korte bane. Således var Miljøpunkt Amager i 2017 mindre synlig i arbejdet med de daglige miljøudfordringer. Alligevel havde vi også i 2017 opsigtsvækkende arrangementer som f.eks. Cykelpitstop, Fælledens Dag og Park(ing) Day. Årligt tilbagevendende arrangementer der tydeligvis er blevet et varemærke for Miljøpunkt Amager, og hvor der netop er forventning om at Miljøpunkt Amager er på banen. I 2017 havde Miljøpunkt Amager seks hovedindsatsområder, hvorfra størstedelen af Miljøpunkt Amagers aktiviteter udspringer: Grønne Gader & Gaderum Mad & Bæredygtighed (+ Amager Frugtlaug) Bæredygtig Boligvejledning Nye Cykelfællesskaber (kun i Amager Øst) Affaldssortering & Cirkulær Økonomi (kun i Amager Øst) Amager Fælled (kun i Amager Vest) Generelt var der stor aktivitet indenfor alle indsatsområder og den langsigtede projektudvikling var i høj grad med til at hæve det faglige niveau for miljøarbejdet og udvikle de faglige kompetencer hos medarbejderne i Miljøpunkt Amager. Der var indsatsområder hvor målsætningerne for arbejdet i 2017 blev realiseret til fulde og mere til, og der var indsatsområder hvor det ikke er lykkedes at komme i mål med de ambitiøse forventninger til indsatsen. I løbet af året blev det været nødvendigt at ændre på den oprindelige prioritering af to indsatser, således blev indsatserne Mad & Bæredygtighed og Amager Frugtlaug integreret i én samlet indsats. Den samlede indsats var efterfølgende en at de mere slagkraftige indsatser i Der blev arbejdet både langsigtet med en strategisk udvikling af indsatsen, samtidig med at blev der blev afholdt spændende enkeltstående aktiviteter. Det er tydeligt at indsatsen fremadrettet har stort potentiale for at blive en af Miljøpunkt Amagers toneangivende indsatser. En indsats der kan sætte Amager og Miljøpunkt Amager på dagsordenen, når det gælder om at 4

5 finde veje til at skabe konkrete forandringer i vores forbrug af fødevarer og ressourcer generelt. Et forbrug der har afgørende betydning for om vi kan reducere vores belastning af miljøet både lokalt og globalt. En anden indsats der igen skabte stor opmærksomhed om Miljøpunkt Amagers arbejde, var indsatsen på cykelområdet (Nye Cykelfællesskaber). Det er tydeligt, at når der gennem en længere periode arbejdes langsigtet og målrettet, så er det muligt at skabe stor synlighed og gennemslagskraft. Det var i særlig grad Miljøpunkt Amagers arbejde med foreningen Bicycle Innovation Lab, der skabte et unikt rum for udvikling af grønne mobilitetsløsninger og borgerinddragelse. Således blev der gennem året afholdt en række arrangementer og praktiske workshops, som satte cyklismen på dagsordenen på Amager og i hele hovedstadsområdet. I arbejdet med Amager Fælled var Miljøpunkt Amager involveret i et usædvanligt højprofileret politisk spørgsmål. Det var hele tiden formålet med indsatsen for Amager Fælled, at Miljøpunkt Amager skulle fokusere på den unikke natur på Amager Fælled, og dermed gøre opmærksom på risikoen for naturen ved et boligbyggeri på den gamle strandeng på Amager Fælled. Det lykkedes overordnet grad at holde fokus på det faglige. Med blandt andet Fælledens Dag og guidede ture om spiselige planter på Amager Fælled, var Miljøpunkt Amager i høj grad med til at fremme viden om naturen og biodiversiteten på Amager Fælled. Udover de nævnte indsatser lykkedes Miljøpunkt Amager over en bred kam med at skabe engagement i og dialog om miljøudfordringerne generelt og de lokale muligheder for at skabe en mere bæredygtig udvikling på Amager. Med denne beretning er det muligt at få en dybere indsigt i den samlede indsats for God læselyst! 5

6 Hvad er effekten af Miljøpunkt Amagers arbejde? Med den store bredde i Miljøpunkt Amagers arbejde, er det vanskeligt at etablere en fuldstændig ensartet og sammenlignelig evalueringsskabelon for effekten af Miljøpunkt Amagers arbejde. Med denne beretning arbejdes der derfor med nogle generelle bæredygtighedsparametre, der skal danne grundlag for en mere sammenlignelig evaluering og effektmåling af det lokale miljøarbejde på Amager. Som effektmålingsredskab anvendes en specifik effektvurderingsmatrice, der skematisk gennemgår bæredygtigheden i de konkrete indsatsområder. Effektvurderingsmatricen er struktureret efter bæredygtighedens tre ben - henholdsvis den miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed. Under disse tre ben er en række specifikke parametre, som danner grundlag for den konkrete effektvurdering af projekterne. Disse er: Miljømæssig bæredygtighed Miljøforbedring. Giver projektet anledning til en direkte målbar miljøforbedring? Omstillingspotentiale. Er der en klar sammenhæng til det politiske niveau ift. hvordan borgerne kan engagere sig yderligere for at omstille samfundet/byen til større grad af miljømæssig bæredygtighed. Miljømæssig resiliens. Er projektet med til at skabe en større grad af robusthed og miljømæssig bæredygtighed, fx i form af højere biodiversitet, mere vild natur, øget grad af klimatilpasning og/eller miljømæssige forbedringer lokalt eller globalt. Social bæredygtighed Fællesskabsskabende. Skaber projektet sammenhold og fællesskab? Giver projektet muligheder for at deltage og få indflydelse i fx skoler, lokaludvalg eller andre lokale fællesskaber. Uddannelse og vidensdeling. Giver projektet vidensmæssige kompetencer om miljø og bæredygtighed for borgerne, virksomheder og andre deltagere? Kulturel/poetisk værdi. Er projektet med til at skabe nye (og bedre) fortællinger om bæredygtighed, som kan skabe større forståelse for f.eks. relationen mellem menneske og natur. Opmærksomhedsværdi. Vurderes projektet at højne kendskab til og opmærksomhed omkring Miljøpunkt Amager, lokaludvalgene og/eller Københavns Kommunes miljøpolitiske målsætninger? Mobiliserende potentiale/handlingskompetencer. Giver projektet lyst til og mod på at engagere sig, og/eller er det handlingsskabende ift. den enkelte borger. Social resiliens. Er der beskrevet og sikret fastholdelse af deltagerne i projektet på længere sigt. Er de organisatoriske ramme om projektet stærke nok til at sikre gennemførelse og videreførelse af projektet? Økonomisk bæredygtighed Ressourceforbrug versus miljøeffekt. Står den arbejdsmæssige indsats i forbrug af timer og økonomiske midler mål med de miljømæssige effekter? Grønt vækstpotentiale i lokalområdet eller nærområdet/bioregionen. Er projektet med til at skabe potentialer for lokal grøn vækst (afkobling mellem øget ressourceforbrug og økonomisk vækst)? 6

7 Er initiativet økonomisk bæredygtigt på kort, mellem og lang sigt. Er den økonomiske bæredygtighed i projektet sikret. Indgår det hvordan projektets økonomiske bæredygtighed kan sikres uden fx ekstern finansiering efter det er afsluttet? Økonomisk resiliens. Er initiativet med til at sikre en økonomisk omstilling til bæredygtighed lokalt, regionalt og globalt? Hvordan er det økologisk økonomiske potentiale? Effektvurderingsmatricen præsenteres som en rosette, der giver et visuelt overblik over indsatsens effekter indenfor de specifikke parametre. Anvendelsen af effektvurderingsmatricen er aftalt med lokaludvalgene på Amager og danner således grundlag for denne årsberetning. I forbindelse med fremlæggelse af årsberetningen for lokaludvalgene skal det med lokaludvalgene vurderes om effektvurderingsmatricen er et brugbart værktøj til at vurdere effekten af Miljøpunkt Amager arbejde. Effektvurdering af miljøeffekt, omstillingspotentiale og resiliens ved indsatsen Økonomisk resiliens Miljøforbedring Er initiativet økonomisk bæredygtigt Omstillingspotentiale Grønt vækstpotentiale i lokalområdet Miljømæssig resiliens Ressourceforbrug versus miljøeffekt Fællesskabsskabende Social resiliens Uddannelse og vidensdeling Mobiliserende potentiale/handlings -kompetencer Opmærksomhedsværdi Kulturel/poetisk værdi 7

8 Park(ing) Day på Amagerbrogade med studerende fra Worcester Polytechnic Institute (USA). 8

9 Oversigt over aktiviteter i 2017 Aktivitet Dato Område Input til bydelsplan Januar - april Aktiviteter/projekter Foredrag under Byen på hjul Trængsel og København Workshop Lær at reparere en elcykel Foredrag under Byen på hjul Trængsel og logistik 20. januar Nye Cykelfællesskaber 28. januar Nye Cykelfællesskaber 17. februar Nye Cykelfælleskaber Oplæg til Kvarterplan for Områdefornyelse Sundby Februar - marts Aktiviteter/projekter Udvikling af indsatsen Februar - marts Bæredygtig Boligvejledning Lånehaverne Research på madspild og social økonomi Februar og frem Februar - juni Grønne gader og gaderum Mad & Bæredygtighed Filmfremvisning i Kvarterhuset Before the Flood Workshop Lær at reparere din cykel - krankboks 2. marts Aktiviteter/projekter 4. marts Nye Cykelfællesskaber Workshop med Kompostbudene 4. marts Grønne gader og Gaderum Foredrag under Byen på hjul Trængsel og fremtidens by 17.marts Nye Cykelfælleskaber Foredrag under Byen på hjul Trængsel og sundhed Plantekasseworkshop ved Kvarterhuset Deltagelse i opstartsarrangement i Amager Øst Erhvervsnetværk 21. april Nye Cykelfælleskaber 10. maj Grønne gader og Gaderum 17. maj Bæredygtig Boligvejledning Cykelpitstop på Amagerbrogade 19. maj Aktiviteter/projekter 9

10 Byen på hjul - Politisk debat om mobilitet Byttemarked på Skolen på Amagerbro Amagers Bæredygtighedskonference 19. maj Nye Cykelfællesskaber 10. juni Affaldssortering og Cirkulær Økonomi 14. juni Mad & Bæredygtighed Produktion af æblemost med Frugtplukkerne August - december Mad & Bæredygtighed Markedsdag i Kvarterhuset 21. august Bæredygtig Boligvejledning + Mad & Bæredygtighed Cykelparade Cyklens 200 års fødselsdag 28. august Nye Cykelfællesskaber Etablering af Reparationsværksted August - December Affaldssortering og Cirkulær Økonomi Lokal Mad på Musiktorvet 2. september Mad & Bæredygtighed NaTur i Byen Naturkampagne i København Rundvisning til lokale byhaver Besøg fra Helsingborg og Malmø Aprildecember 13. september Grønne Gader og Gaderum Aktiviteter/projekter Park(ing) Day på Amagerbrogade 15. september Oplæg og hjemmebesøg Oktober - december Grønne Gader og Gaderum Bæredygtig Boligvejledning Spis det hele madspilds-workshop i Kvarterhuset 25. november Mad & Bæredygtighed Byttemarked på Peder Lykke Skolen 26. november Bæredygtig Boligvejledning Cykelworkshop ved Hørgårdens Nærgenbrugsstation Introduktionsworkshop til reparationsværkstedet Socialøkonomisk julemarked på Kofoeds Skole 13. december Aktiviteter/projekter 13. december Affaldssortering og Cirkulær Økonomi 13. december Bæredygtig Boligvejledning 10

11 Grønne Gader & Gaderum Indsatsen har haft til formål at bidrage til at gøre byens rum grønnere og mere klimaresistente. Fokus har været på at identificere nye mulige grønne byrum og udvikle de nødvendige organisatoriske, tekniske, økonomiske og politiske rammer for at flere grønne gaderum kan realiseres. Byhaver på Amager Miljøpunkt Amager har gennem året hjulpet og støttet lokale byhaveinitiativer. Således var der blandt andet kontakt og samarbejde med Amager Urbane Haver, Prags Byhaver, familiehaven i Kornblomstparken, Byhaven på Sundholm og Nabohaven i Telemarksgade. I alle tilfælde var der tale om borgerdrevne byhaveprojekter der enten er organiseret som medlemsforeninger, eller med frivillige knyttet til byhaveinitiativer i boligforeninger eller lignende. Udgangspunktet for Miljøpunkt Amager var at hjælpe initiativerne med at få styr på administrative processer, tilladelser fra Københavns Kommune og faglig/teknisk sparring. Mange af byhaveinitiativerne er midlertidige projekter der nu har slået rod og som kæmper for at få mulighed for at kunne videreføre deres aktiviteter på længere sigt. Dette gælder i særlig grad for Nabohaven i Telemarksgade og Amager Urbane Haver. Miljøpunkt Amager søger aktivt at støtte haverne i at finde plads i byens rum og videreføre deres værdifulde indsatser for at skabe grønnere bymiljøer og stærke fællesskaber på Amager. Prags Byhaver på Prags Boulevard 11

12 Lånehaverne beplantes og klargøres Lånehaverne I løbet af vinteren 2016/2017 udviklede Miljøpunkt Amager konceptet for Lånehaverne. Lånehaverne blev stillet gratis til rådighed for lokale virksomheder og andre interesserede, med henblik på at få virksomhederne til at tage del i og ejerskab for udviklingen af et grønnere Amager. Der blev taget godt i mod Lånehaver og der var stor interesse fra særligt caféer og butikker. I foråret stod haverne på Lergravsvej ved Wulff & Konstali. I løbet af sommeren kom de til Amagerbrogade ved Wefood. Og henover vinteren stod de ved en boligforening på Holmbladsgade. Undervejs blev Lånehaverne også anvendt til udsmykning under arrangementet Lokal Mad på Musiktorvet ved Amager Bio. Indvielsen af Lånehaverne i februar blev fulgt i den lokale verdenspresse med en artikel i Amager Bladet og Ama røsten. Artiklerne var i sig selv med til at skabe øget interesse for Miljøpunkt Amagers arbejde for en grønnere by. Der var også praktiske udfordringer forbundet med Lånehaverne. Ansvaret for vedligeholdelsen af haverne blev overdraget til lånerne af haverne. Denne ansvarsfordeling var ikke en ubetinget succes. En mere bekymrende udfordring var at få tilladelse fra Københavns Kommune til at stille Lånehaverne op. Det er ikke uden bureaukratiske vanskeligheder at få lov til at stille haverne op i det offentlige rum. Således skulle flere afdelinger i Københavns Kommunes Teknikog Miljøforvaltning involveres ved opstilling af Lånehaverne. Den foreløbige løsning blev at ansøge om en midlertidig arrangementstilladelse til opstilling af haverne på fortove eller pladser eller at stille haverne på privat areal. Vi bruger bevidst Lånehaverne som et redskab til at gøre Københavns Kommune mere fleksibel og imødekommende overfor små grønne initiativer i byens rum. 12

13 Kompostworkshop med Kompostbudene Sammen med Kompostbudene afholdt Miljøpunkt Amager i det tidlige forår (den 4. marts) en workshop hvor der var mulighed for at få fingrene i mulden. Gennem dyrkning blev børn og voksne inviteret til at lære om frø, jord, regnorme, kompost og til at blive klogere på grønne kredsløb og produktion af egen jord. Workshoppen var en kombination af oplæg, at lave sin egen grønne tegneserie, at undersøge jord og kompost under lup, plante i jord og meget mere. Under workshoppen blev der plantet, forspiret, og givet inspiration til hvordan man kan gøre sin lejlighed, altan eller baggård grønnere. Der var 15 deltagere i workshoppen. Park(ing) Day på Amagerbrogade Med hjælp fra studerende fra Worcester Polytechnic Institute (WPI) fra Massachusetts (USA) afholdt Miljøpunkt Amager også i 2017 Park(ing) Day. Park(ing) Day er en international begivenhed, der afholdes hvert år den tredje fredag i september. Under Park(ing) Day omdannes parkeringspladser i byen for en enkelt dag til små grønne åndehuller. Formålet med arrangementet er at vise hvordan byens rum også kan bruges og invitere borgerne til at deltage i begrønning af byen. Arrangementet var udfordret af flere kraftige regnskyl, men det lykkedes dog alligevel af komme i dialog med flere lokale borgere om hvorledes netop deres lokalområde kan udvikles med flere grønne elementer på veje og gader. Park(ing)day på Amagerbrogade 13

14 Plantekasseworkshop ved Kvarterhuset I foråret (den 10. maj) inviterede Miljøpunkt Amager til en plantekasseworkshop, hvor børn og deres forældre kunne medvirke til at skabe et grønt og indbydende rum foran Kvarterhuset på Jemtelandsgade. Plantekasseworkshoppen blev afholdt i samarbejde med Planteklubben og Tagtomat, der bidrog med jord, planter og undervisning i beplantning. Højbedene var produceret af Grundlæggerne, der er en socialøkonomisk virksomhed på Sundholm. På trods af at vejret viste sig fra sin våde side, var der god deltagelse til og opmærksomhed om workshoppen. NaTur i Byen Naturkampagne i København Miljøpunkt Amager var også en del af Miljøpunkt Indre By/Christianshavns store bynatursatsning NaTur i Byen. Således arrangerede Miljøpunkt Amager en række borgerrettede vandreture med fokus på bynatur. Udover de guidede vandreture var der ved og i metrostationerne på Amager opsat store fotoudstillinger om den københavnske bynatur. Bynaturkampagnen kørte det meste af anden halvdel af Opfyldelse af målsætninger for Grønne Gader & Gaderum Målsætningerne for indsatsen, har været at understøtte etableringen af multifacetterede funktionelle grønne byrum, der rummer løsninger indenfor klimatilpasning, biodiversitet og luftforurening, og hvor byens borgere er direkte involveret i udvikling, opbygning og brug. I den sammenhæng har der i arbejdsplanen for 2017 været lagt vægt på, at vi skal arbejde med forskellige typer af gaderumsløsninger, der inspirerer til og udfordrer den gængse brug af gaderummet. Det lykkedes i vid udstrækning Miljøpunkt Amager at realisere disse målsætninger. Således var samarbejdet med de lokale byhaver, arbejdet med lånehaverne og afholdelsen af Park(ing) Day på Amagerbrogade gode eksempler på hvordan borgerne og også de lokale virksomheder kunne være med til at forme udviklingen af byens rum i en mere grøn retning. Det var samtidig åbenlyst at de forskellige tiltag og initiativer med grønne byrumsløsninger skabte debat og at alle ikke nødvendigvis var enige om udformning og indhold. Dog synes alle enige om at mere grønt i byens rum er en berigelse for byen. 14

15 Effektvurdering af miljøeffekt, omstillingspotentiale og resiliens ved Grønne Gader og Gaderum Økonomisk resiliens Miljøforbedring Er initiativet økonomisk bæredygtigt Omstillingspotentiale Grønt vækstpotentiale i lokalområdet Miljømæssig resiliens Ressourceforbrug versus miljøeffekt Fællesskabsskabende Social resiliens Uddannelse og vidensdeling Mobiliserende potentiale/handlings -kompetencer Opmærksomhedsværdi Kulturel/poetisk værdi 15

16 Plantekasseworkshop for alle aldre ved Kvarterhuset 16

17 Mad & Bæredygtighed (+ Amager Frugtlaug) Med indsatsen Mad & Bæredygtighed har vi haft fokus på en cirkulær tilgang, hvor hele hjulet i fødevarekæden sættes under lup. Med et fokus på lokale og bæredygtige løsninger, skal projektet modvirke madspild, understøtte lokal fødevareproduktion, reducere transporten af fødevarer, skabe lokale arbejdspladser og recirkulere restaffald fra fødevarekæden. Et særligt tematisk fokus for arbejdet med Mad & Bæredygtighed er videreudviklingen af vores arbejde med Amager Frugtlaug. På Amager er der rigtig mange haver og grønne områder, hvor der allerede dyrkes frugt eller er mulighed for at gøre det. I Miljøpunkt Amager har vi ønsket at sætte fokus på, hvordan vi i højere grad kan drage nytte af de ressourcer vi har lokalt i stedet for f.eks. at købe æbler fra New Zealand. Målet har været at styrke den lokale viden om, hvordan lokal frugt kan dyrkes og hvordan den kan opbevares og anvendes, så mest muligt bliver brugt. Lokal Mad på Musiktorvet Miljøpunkt Amager søgte med afholdelse af Lokal Mad på Musiktorvet at skabe et omdrejningspunkt for lokal og bæredygtig fødevareproduktion på Amager. Lokal Mad på Musiktorvet fokuserede på at skabe bedre rammebetingelser for og opmærksomhed om lokale virksomheder der arbejder med produktion og forarbejdning af fødevarer. Arrangementet på Musiktorvet var en delvis succes. Der var stor interesse blandt lokale producenter og erhvervsdrivende for at deltage, men på grund af forsinkelser i planlægningen var der mange som ikke havde mulighed for at deltage. Samtidig faldt arrangementet sammen med en række andre større arrangementer på Amager og i København, som gjorde fremmødet af besøgende begrænset. Der var i løbet af dagen besøg af et par hundrede gæster, som fik fornøjelse af de mange madprodukter fra de forskellige madboder. På markedspladsen var der boder fra: Solvang Bigård Tagtomat Bybi Max Honningvin 17

18 Amager Æblemosteri Nabohaven på Telemarksgade Kompostbudene/Regreen Planteklubben på Amager Hassana (Miljøambassadør) Samarbejdet med Amager Bio og etableringen af selve markedet fungerede upåklageligt. Musiktorvet er med den nye overdækning blevet et rigtig interessant byrum at arbejde i. Erfaringerne fra Lokal Mad på Musiktorvet danner baggrund for de kommende års Lokal Madarrangementer, hvor der indtil videre er planlagt to arrangementer i Det er ambitionen at Lokal Mad-arrangementerne skal være en lokal begivenhed der er med til at definere Amager, som en ø med særlige kompetencer indenfor bæredygtig og urban fødevareproduktion. Lokal Mad på Musiktorvet var blot starten på dette. Amager Æblemosteri en socialøkonomisk virksomhed I 2017 fik Amager sit eget lokale æblemosteri. Mosteriet ligger på Kofoeds Skole og er en socialøkonomisk virksomhed, der med æbler fra Amagers villahaver producerer æblemost til salg. Det var ikke Miljøpunkt Amager der stod bag Amager Æblemosteri, men Miljøpunkt Amager hjalp mosteriet i opstartsprocessen, herunder med kontakt til lokale villahaver, deltagelse i Miljøpunkt Amagers udadvendte aktiviteter og ved at samarbejde med studerende fra CBS om at udvikle en forretningsplan og businesscase for Amager Æblemosteri. Miljøpunkt Amager ser frem til yderligere samarbejde med Amager Æblemosteri, herunder at bidrage med at skabe en økonomisk bæredygtig platform for mosteriet. Research om madspild og social økonomi Sammen med bl.a. Wefood og Kofoeds Skole udviklede vi i løbet af 2017 et koncept for det socialøkonomiske madspildsprojekt Overskud. Projektet skulle omdanne overskudsmad fra detailhandlen til færdigretter. I køkkenet skulle stå elever fra Kofoeds Skole, der gennem praktikuddannelse i projektet skulle klædes på til at varetage professionelle køkkenopgaver. De producerede færdigretter skulle i først omgang sælges gennem Wefood på Amagerbrogade. Desværre opstod der juridiske og økonomiske udfordringer i relation til Miljøpunkt Amagers rolle, og det var således ikke muligt at realisere projektet. Miljøpunkt Amager er fortsat i gang med at undersøge hvor aktiv en rolle Miljøpunkt Amager kan spille i forhold til udvikling af bæredygtige socialøkonomiske virksomheder. 18

19 Bæredygtighedskonference på Kofoeds Skole Amagers Bæredygtighedskonference Den 14. juni deltog Miljøpunkt Amager i afvikling Amagers Bæredygtighedskonference på Kofoeds Skole. Konferencen havde fokus på grønne og socialøkonomiske tiltag og bestod bl.a. af oplæg ved Signe Wenneberg, Stine Hansen fra Kompostbudene, INSP! og BoGro. Oplægsholderne delte deres særlige viden og praksisser, om hvordan det er muligt at arbejde med grøn og social bæredygtighed på samme tid. Der var 50 deltagere til konferencen. Efter konferencen var der markedsplads i gården på Kofoeds Skole, hvor 18 grønne foreninger og socioøkonomiske organisationer kunne vise deres forskellige produkter og initiativer frem. Markedspladsen var en del af Kofoeds Skoles årlige arrangement Socialøkonomisk Sommermarked med deltagelse af over 500 gæster. Konferencen var arrangeret i samarbejde med Grønt Netværk, som består af Kofoeds Skole, Amagerbro Helhedsplan, Urbanplanen Partnerskabet, Københavns Kommune, Planteklubben, Kompostbudene og Miljøpunkt Amager. Udlån af æblemosteri Som et særligt tilbud til villahaverne (og andre med æbletræer) på Amager, stod Miljøpunkt Amager igen i år bag udlån af et mobilt æblemosteri. Mosteriet er et såkaldt hus-mosteri, der drives med håndkraft. Igen i år var interessen tor og der var henover efteråret godt gang i produktionen af æblemost i de amagerkanske villakvarterer. 19

20 Jul uden madspild Under arrangementet Juledag i Kvarterhuset havde Miljøpunkt Amager i samarbejde med firmaet Mad & Miljø sat spot på at skabe mindre madspild i julen. Der var smagsprøver, quiz om fødevarers holdbarhed og omfanget af madspild. Over 60 besøgende fik til arrangementet opskriftinspiration og tips til, hvordan de kunne undgå madspild i hverdagen og julen. Madspildsinitiativet var økonomisk støttet af Københavns Kommune og en del af kampagnen Spis det hele. Madspildsworkshop i Kvarterhuset Opfyldelse af målsætninger for Mad & Bæredygtighed Målsætningerne for indsatsen, har været at medvirke til at understøtte lokal fødevareproduktion, udvikle et netværk for lokale frugthaver og modvirke madspild i detailhandlen, hos professionelle køkkener og hos forbrugerne. Det har ligeledes været en målsætning at finde samarbejdspartnere, der kunne bidrage økonomisk til bredere lokal forankring af indsatsen, herunder skabe grundlag for etablering af socialøkonomiske virksomheder der arbejder med fødevarer. Det lykkedes delvist Miljøpunkt Amager at realisere målsætningerne for indsatsen. Med Lokal Mad på Musiktorvet blev der fremadrettet skabt mere gunstige vilkår for et lokalt marked for og afsætning af lokalt producerede fødevarer. Hertil kommer at det i samarbejdet med Kofoeds Skole og Amager Æblemosteri lykkedes i en meget konkret form at forene lokal fødevareproduktion og social bæredygtighed. Trods meget arbejde og gode aktiviteter lykkede det ikke fulde at realisere ambitionerne for vores indsats mod madspild. Det skyldtes bl.a. udfordringer med at finde Miljøpunkt Amagers muligheder for at arbejde med socialøkonomiske virksomheder. Samlet set tegnede indsatsen dog nogle meget perspektivrige muligheder for Miljøpunkt Amager. Fødevareområdet er en af de sektorer i samfundet, der står for den allerstørste miljøbelastning. Samtidig er den enkelte borgers forbrug af fødevarer også ofte et meget følsomt område at give sig i kast med. Med indsatsen i 2017 så vi klare tegn på, at vi har identificeret og igangsat nogle relativt virksomme redskaber overfor den enkelte borger og erhvervslivet, og at vi potentielt kan bevirke en ganske omfattende lokal adfærdsændring med tiltag der generelt bliver opfattet som meget positive. 20

21 Effektvurdering af miljøeffekt, omstillingspotentiale og resiliens ved Mad & Bæredygtighed Økonomisk resiliens Miljøforbedring Er initiativet økonomisk bæredygtigt Omstillingspotentiale Grønt vækstpotentiale i lokalområdet Miljømæssig resiliens Ressourceforbrug versus miljøeffekt Fællesskabsskabende Social resiliens Uddannelse og vidensdeling Mobiliserende potentiale/handlings -kompetencer Opmærksomhedsværdi Kulturel/poetisk værdi 21

22 Bæredygtig Boligvejledning Med Bæredygtig Boligvejledning har vi ønsket at arbejde på en helhedsorienteret vejledning til borgere omkring bæredygtig brug af boligen, herunder med særligt fokus energi-og ressourcebesparelser samt bedre affaldssortering i boligforeninger. Oplæg og hjemmebesøg Bæredygtig Boligvejledning henvendte sig til alle borgere, men i særlig grad beboere med etnisk minoritetsbaggrund i almene boligforeninger på Amager. Med indsatsen kunne vi tilbyde oplæg og homeparties, hvor beboerne fik værktøjer til at reducere ressourceforbruget i hjemmet. Sammen med de af Miljøpunkt Amager uddannede miljøambassadører blev der i efteråret gennemført 10 homeparties for henholdsvis enkeltpersoner og grupper i lokale almene boligforeninger. Konceptet med homeparties består af et lejlighedstjek sammen med værten og evt. naboer og venner for at synliggøre, hvor der kan spares på el, vand, varme og forbedres i affaldssorteringen. Ved de gennemførte homeparties var der særlig fokus på at komme i dialog med beboere der oplevede at få høje el- eller vandregninger. Udstyret med spar-o-meter, vandsparesæt og pjecer vejledte miljøambassadørerne beboerne i, hvordan de f.eks. kunne måle standby-forbrug med spar-o-meter og forbedre (de dårlige) vaner i hverdagen. Udover homeparties afholdte vi to arrangementer i Foreningshuset Sundholm 8, hvor der blev uddelt tips og råd om besparelser på energiforbrug, vandforbrug samt affaldshåndtering med særligt fokus på bioaffald. Formålet var at skabe forståelse for vigtigheden af, at udnytte ressourcerne optimalt. Der deltog 16 deltagere pr. oplæg og flere lånte efterfølgende elmålere med hjem for at tjekke deres el-forbrug. Formidlingen under de enkelte homeparties skete på forskellige flere sprog og der blev uddelt vandsparesæt og flersprogede pjecer om el- og vandforbrug og affaldssortering. Miljøpunkt Amager stod i vid udstrækning selv for oversættelse af pjecerne. Opsøgende formidlingsarbejde Som en del af det opsøgende arbejde og rekruttering til homeparties deltog Miljøpunkt Amager sammen med miljøambassadørerne i arrangementer i lokalområdet så som Urbanfestival og Markedsdag i Kvarterhuset. Her var vi i dialog med de besøgende og kom i særlig grad i kontakt med beboere i boligforeningerne VIBO og Dalslandsgade, hvor der efterfølgende blev gennemført homeparties og hjemmebesøg. Derudover deltog miljøambassadørerne i det velbesøgte socialøkonomiske julemarked på Kofoeds Skole, hvor de besøgende fik tips om at spare på ressourcer og madspild. I alt blev der uddelt 150 flersprogede pjecer på de tre arrangementer. 22

23 Julemarked på Kofoeds Skole Forankring af uddannelsen af miljøambassadører I 2017 havde vi et delmål om at forankre uddannelsen af fremtidige miljøambassadører uden for Miljøpunkt Amager. Sammen med de tidligere uddannede miljøambassadører gennemførte vi i foråret en forundersøgelse af mulighederne for at etablere en socialøkonomisk virksomhed. Med henblik på at få faglig sparring på denne proces etablerede vi et samarbejde med Københavns Erhvervshus og jobskabelsesinitiativet Godt i gang. Derudover blev der brugt tid på at søge eksterne fondsmidler til forankringen af det socialøkonomiske initiativ. I efteråret afholdte vi således et mini-iværksætterforløb for en gruppe af miljøambassadørerne. På kurset fik miljøambassadørerne indsigt i, hvordan man starter og driver egen virksomhed og blev introduceret til bl.a. forretningskoncept, idéudvikling, markedsføring og budgetlægning. Med iværksætterforløbet blev deltagernes kompetencer belyst og der blev sat (markeds)værdi på deres arbejde. Ideen om at starte en socialøkonomisk virksomhed måtte vi desværre lægge på hylden efter en udmelding om, at lokaludvalgene i Københavns Kommune ikke måtte støtte opstart af socialøkonomiske virksomheder. Vi mener dog stadig at Miljøpunkt Amagers rolle i denne proces, hele tiden var af vejledende karakter og der derfor ikke var problemer med hverken Miljøpunkt Amager eller lokaludvalgenes rolle heri. 23

24 Det er på nuværende tidspunkt endnu ikke lykkedes at finde en måde at forankre uddannelsen af miljøambassadørerne udenfor Miljøpunkt Amager. Opfyldelse af målsætninger for Bæredygtig boligvejledning Målsætningerne for indsatsen, har været at skabe en helhedsorienteret vejledning til borgere omkring bæredygtig brug af boligen, herunder energi- og ressourcebesparelser samt bedre affaldssortering. Derudover har det været et mål at miljøambassadørerne fortsat er medvirkende til at skabe forståelse og dialog om miljøforhold blandt borgere med anden etnisk baggrund. Et delmål for indsatsen har været at undersøge mulighederne for at forankre uddannelsen af nye miljøambassadører udenfor Miljøpunkt Amager - eventuelt etablereret som selvstændig socialøkonomisk forening. Det lykkedes en vis udstrækning at gennemføre en helhedsorienteret vejledning hos de almene boligforeninger. Miljøambassadørerne spillede en væsentlig rolle i denne vejledning. Det skete bl.a. ved at miljøambassadørerne gav Miljøpunkt Amager adgang til befolkningsgrupper på Amager, hvor det af sproglige årsager ellers var vanskeligt at få miljøformidlingen frem. Antallet af hjemmebesøg og homeparties hos de involverede boligforeninger var i den lave ende. Det skyldtes bl.a. at boligforeningerne havde begrænsede midler til at deltage i de nødvendige partnerskaber, hvilket var forudsætningen for at vejledningen kunne gennemføres på det ønskede faglige og kommunikative niveau. Fremadrettet er det derfor vigtigt med en mere klar forventningsafstemning i arbejdsfordelingen med de involverede boligforeninger det gælder også for Miljøpunkt Amagers egen rolle. Det lykkedes ikke at forankre uddannelsen af miljøambassadørerne og deres efterfølgende opsøgende miljøformidling udenfor Miljøpunkt Amager. Det var gennem hele året Miljøpunkt Amager der fungerede som igangsætter og drivende kraft i alle aktiviteter i relation til Miljøambassadørerne. Det er således væsentligt at få en fremadrettet diskussion med lokaludvalgene om hvordan miljøformidlingen til etniske gruppe bedst gribes an, herunder en tilbundsgående evaluering af den samlede miljøambassadørindsats. 24

25 Effektvurdering af miljøeffekt, omstillingspotentiale og resiliens ved Bæredygtig Boligvejledning Økonomisk resiliens Miljøforbedring Er initiativet økonomisk bæredygtigt Omstillingspotentiale Grønt vækstpotentiale i lokalområdet Miljømæssig resiliens Ressourceforbrug versus miljøeffekt Fællesskabsskabende Social resiliens Uddannelse og vidensdeling Mobiliserende potentiale/handlings -kompetencer Opmærksomhedsværdi Kulturel/poetisk værdi 25

26 Nye Cykelfællesskaber (Kun Amager Øst) Miljøpunkt Amager arbejder med at fremme cyklismen på Amager, da det bidrager positivt til at mindske støj, trængsel og forurening fra trafikken. Samtidig vil der med et skift fra bil til cykel, være mulighed for at skabe mere levende og grønne byrum. Indsatsen for Nye Cykelfælleskaber i 2017 skulle i særlig grad have fokus på at støtte lokale cykelfællesskaber i form af f.eks. workshops om cykelvedligehold, udvikling af cykelbiblioteket i Bicycle Innovation Lab og afholdelse af fagarrangementer om cyklisme. Byen På hjul I løbet af foråret afholdte Miljøpunkt Amager sammen med Bicycle Innovation Lab debatrækken Byen på hjul. Formålet med debatrækken var at finde svar på hvordan vi skaber bedre rammer og vilkår for en mere bæredygtig trafik i hovedstadsområdet. Udgangspunktet for debatrækken var undersøgelser, som viser at trafikken i København begrænser den økonomiske udvikling, skaber luftforurening og er en trussel mod vores sundhed. Sammenlignet med andre storbyer i verden er København kun i begrænset grad ramt af trængsel. Dette skyldes helt konkret at mange københavnere vælger at cykle til arbejde og studie (i 2015 tog 41% cyklen). Alligevel viser undersøgelser også, at det i Hovedstadsområdet hvert år koster over 10 mia. kr. alene i tabt arbejdsfortjeneste at biler forsinkes pga. langsom kørsel. Hertil kommer de samfundsmæssige omkostninger ved trafikulykker, luftforurening, støj etc. I alt blev der afholdt fem arrangementer fra januar til maj, hvor hvert arrangement havde sit eget fokus indenfor cykler, mobilitet og infrastruktur. Med udgangspunkt i fagoplæg blev det debatteret hvorledes cyklen kan gavne samfundsøkonomien, hvordan varekørsel kan udføres på cykel, fremtidens cykeltrafik og hvordan mobiliteten på de danske cykelstier kan forbedres. Det sidste arrangement i debatrækken var en paneldebat med politikere fra både Borgerrepræsentationen og Region Hovedstaden og det blev afholdt i samarbejde med Cyklistforbundet, der bidrog med markedsføring og kontakt til debattører. 26

27 Det var ikke fordi at debatrækken kom med et enkelt svar på de mange udfordringer trafikken skaber i København. Interessant var det dog, at det sidste arrangement i Kvarterhuset den 19. maj viste, at de 11 politikere, fra alle partier i Københavns Borgerrepræsentation og Region Hovedstaden, alle var enige om, at tiden ikke var til business as usual. Det var/er brug for gennemgribende trafikale reformer og nogle af svarene er bedre infrastruktur for cyklister og en styrket kollektiv trafik. Arrangementerne henvendte sig i en vis grad til trafikentusiaster, men var åben for alle interesserede. Alle arrangementer blev afholdt i Kvarterhuset, og der var mellem deltagere til hvert arrangement. Det sidste arrangement blev rapporteret på radiokanalen P4. Debatrækken var støttet med midler fra Tuborgfondet. Cykelbiblioteket på Prags Boulevard Siden 2011 har Miljøpunkt Amager været medejer af et lokalt Cykelbibliotek. Udlånet fra Cykelbiblioteket er medlemsbaseret. Det betyder at udlån af cyklerne i udgangspunktet kun sker til medlemmer af Cykelbiblioteket. Alle kan blive medlemmer af Cykelbiblioteket og indtægterne fra medlemskaberne dækker driftsudgifter til Cykelbiblioteket. Det er i særligt grad den store variation i cykeltyper, der gør Cykelbiblioteket eftertragtet og som skaber opmærksomhed langt udover bydelens grænser. De forskellige cykeltyper gør det muligt at afprøve forskellige cykelløsninger og dermed vælge den cykel, der bedste imødekommer de transportbehov den enkelte har. Cykelbiblioteket skabte også i 2017 opmærksomhed og begejstring over cyklens mange muligheder. Særligt i sommerhalvåret var der mange udlån fra Cykelbiblioteket og stor efterspørgsel på de mange forskellige typer af cykler som cykelbiblioteket tilbyder. I 2017 blev det muligt at blive medlem af Cykelbiblioteket gennem frivilligt arbejde og dermed ikke betale medlemsgebyr. Ca. 10 medlemmer valgte i 2017 medlemskab af Cykelbiblioteket gennem frivilligt arbejde. Erfaringerne fra 2017 viste desuden, at folk sjældent var medlem af Cykelbiblioteket i længere tid end det tog dem finde den rette cykel. Herefter valgte de fleste typisk at købe netop denne type cykel hos de lokale cykelhandlere. Reparationsworkshops og cykelværksted Henover hele året blev der afholdt en række forskellige workshops med fokus på vedligehold og reparation af egen cykel. Det fleste af arrangementerne blev afholdt i og ved Cykelbibliotekets containere på Prags Boulevard, men der blev også afholdt workshops ved f.eks. Trafiklegepladsen på Formosavej. Deltagerne i de forskellige workshops repræsenterede en meget bred gruppe af lokale borgere ikke kun cykelnørderne. Udover de forskellige workshops, blev der i 2017 etableret et åbent cykelværksted i cykelcontaineren på Prags Boulevard. Adgangen til cykelværkstedet forudsætter medlemskab af Cykelværkstedet. Alle kan være medlem af Cykelværkstedet. 27

28 Reparationsworkshop i cykelbiblioteket Cykelparade Cyklens 200 års fødselsdag I forbindelse med åbningen af Kulturhavn den 25. august deltog Miljøpunkt Amager sammen med Bicycle Innovation Lab i planlægning og afviklingen af en større cykelparade ved havnen. Baggrunden for cykelparaden var 200 året for cyklen. Samtidig var tanken at skabe opmærksomhed om og opbakning til yderligere udbygning af den københavnske cykelinfrastruktur. Cykelparaden fulgte Havneringens forløb rundt om havnen. Der deltog 200 cyklister i cykelparaden. Opfyldelse af målsætninger for Nye Cykelfællesskaber: Målsætningerne for indsatsen, har været at støtte lokale cykelfællesskaber i form af f.eks. workshops om cykelvedligehold, udvikling af Cykelbiblioteket i Bicycle Innovation Lab og afholdelse af fagarrangementer om cyklisme. Derudover har det været en målsætning af tiltrække flere frivillige og afholde workshops for børn og unge. Det lykkedes i høj grad at realisere målsætningerne for indsatsen og mere til. Miljøpunkt Amagers arbejde med cykelindsatsen generelt og arbejdet med at skaber fællesskaber om cyklen, rækker i dag langt udover Amager Øst. En af årsagerne til dette er bl.a. at det i vid lykkedes at etablere samarbejder med eksterne aktører. Samarbejder der bidrog meget målrettet til arbejdet med cykelindsatsen på Amager. Disse samarbejder foregik i særlig grad 28

29 gennem foreningen Bicycle Innovation Lab. Bicycle Innovation Lab blev stiftet af Miljøpunkt Amager og alle organisations aktiviteter foregår i udgangspunktet på Amager. Med Bicycle Innovation Lab i ryggen, var det i løbet af året muligt for Miljøpunkt Amager at gennemføre langt flere aktiviteter lokalt i Amager Øst end de afsatte midler ellers ville have givet mulighed for. Således var der i 2017 stor aktivitet i Cykelbiblioteket og Cykelværkstedet på Prags Boulevard. Der blev gennemført en række workshops om cykelvedligehold og mange frivillige blev involveret i driften af Cykelbiblioteket. Cykelbiblioteket var igen i 2017 i solid drift og opmærksomheden om Cykelbiblioteket var fortsat stor ikke bare i Amager Øst, men også i Københavns Kommune, Region Hovedstaden og blandt turisterne. Set med cykelfaglige briller stod Miljøpunkt Amager og Bicycle Innovation Lab med debatrækken Byen på hjul for et opsigtvækkende initiativ. Som en tidlig optakt til kommunal og regionsvalget medvirkede Miljøpunkt Amager i foråret i høj grad til at sætte de trafikale spørgsmål på den politiske dagsorden. Der blev hentet midler fra Tuborgfondet til debatrækken. Cykelparaden Bike Pride viste endnu en gang rækkevidden af Miljøpunkt Amagers arbejde med cykelområdet. Med cykelparaden har Miljøpunkt Amager placeret sig som en de væsentlige nationale aktører indenfor cykelmobilitet. Cykelparaden Bike Pride i august

30 Effektvurdering af miljøeffekt, omstillingspotentiale og resiliens ved Nye Cykelfælleskaber Økonomisk resiliens Miljøforbedring Er initiativet økonomisk bæredygtigt Omstillingspotentiale Grønt vækstpotentiale i lokalområdet Miljømæssig resiliens Ressourceforbrug versus miljøeffekt Fællesskabsskabende Social resiliens Uddannelse og vidensdeling Mobiliserende potentiale/handlings -kompetencer Opmærksomhedsværdi Kulturel/poetisk værdi 30

31 Affaldssortering & Cirkulær Økonomi (kun Amager Øst) Ansvaret for affaldshåndteringen i Danmark er lagt i hænderne på kommunerne, men Miljøpunkt Amager kan som lokal miljøorganisation spille en meget væsentlig rolle i den direkte dialog med borgerne og virksomhederne om håndteringen af deres affald. Det har været en målsætning for Miljøpunkt Amager at konkretisere denne rolle og skabe direkte forandring. Med udgangspunkt i erfaringerne fra bl.a. Kompostbudene arbejdede Miljøpunkt Amager i 2017 med at støtte en bedre lokal affaldshåndtering, herunder med særligt fokus på at øge genanvendelsen og recirkulationen af affald og ressourcer hos borgere og virksomheder på Amager. Reparationsværksted Gennem 2017 arbejdede Miljøpunkt Amager med at etablere et reparationsværksted i Amager Øst. Det var planen at reparationsværkstedet skulle som en selvstændig forening, der fremadrettet stod for udvikling og drift værkstedet. Det lykkedes ikke at etablere reparationsværkstedet i 2017, men meget forarbejde blev gjort, herunder indhentning af eksterne pulje- og fondsmidler fra Københavns Kommune og Tuborgfondet. Visionen for Reparationsværkstedet var at den skulle engagere frivillige i reparation af elektroniske apparater som fx fjernsyn, køkkenudstyr, computere, støvsugere og lignende fra borgere i området. Det var fra starten vigtigt at reparationsværkstedet ikke ville komme til at konkurrere med selvstændige erhvervsdrivende i området. Således skulle det f.eks. ikke være muligt at få repareret mobiltelefoner, men i stedet skulle der henvises til lokale mobiltelefonreparatører. Det er nu planen af Reparationsværkstedet åbner i foråret Green Loop City Erfaringerne fra Kompostbudene dannede grundlag for udviklingen af det cirkulære økonomiske koncept Green Loop City. Green Loop City handler grundlæggende om at skabe en lokal cirkulær økonomisk bevægelse, der involverer borgere, boligforeninger, virksomheder og myndigheder i lokalsamfundet. Konceptet for Green Loop City blev i udgangspunktet udviklet som et forslag til hvordan cirkulære økonomiske principper kunne integreres i kvarterplanen for Områdefornyelse Sundby. Der var fra Områdefornyelsens side desværre ikke interesse for at arbejde med de cirkulære økonomiske muligheder, men der er intet til hinder for at konceptet kan anvendes i andre geografiske rammer. Miljøpunkt Amager vil fremadrettet søge at finde samarbejdspartnere der vil medvirke til at videreudvikle og realisere tankerne bag Green Loop City. 31

32 32

33 Byttemarked på Skolen på Amagerbro og undervisningsforløb I samarbejde med bytteinitiativet Grønt Blod og Skolen på Amagerbro afholdt vi for første gang et byttemarked, hvor skoleeleverne var med til at planlægge og afvikle arrangementet. Skolens fjerde årgang var værter på dagen, hvor omkring 300 kg ting og sager i løbet 3 timer fik nye ejere. Dagen bød også på et skraldeværksted med Marie Erenbjerg, hvor ødelagt og kasseret legetøj fik nyt liv. Der blev 81 kg tilovers fra byttemarkedet og de blev doneret til velgørenhed. Byttemarkedet den 10. juni var kulminationen på en temauge om genbrug, miljø og ressourceforbrug. Forløbet omfattede også et mini-byttemarked i klassen og besøg på Vermlandsgade Genbrugsstation. Eleverne lavede også skilte til det store byttemarked og øvede sig at være værter på dagen. Samarbejdet var en del af Skolen på Amagerbros arbejde med Åben Skole, hvor skolen inddrager det omgivende samfund, både for at understøtte elevernes læring, men også for at styrke sammenhængskraften mellem skolen og lokalsamfundet. Byttemarked på Peder Lykke Skole Den 26. november dannede Peder Lykke Skolen tradition tro ramme for efterårets byttemarked hvor 492 kg ud af i alt 611 kg tøj, legetøj og andre brugbare ting og sager blev byttet. De resterende 119 kg blev doneret til indsamling til Syrien. Sammen med skraldekunstner Marie Erenbjergs Fabrik kunne børnene upcycle ødelagt og kasseret legetøj til julepynt. Besøgstallet på 136 borgere og de medbragte ting og sager var desværre lave sammenlignet med tidligere år, hvor der plejer at være omkring 900 kg - 1,5 ton brugbare ting. Forklaringen på dette kunne være. at markedet var blevet flyttet tættere på december, hvor der er mange andre arrangementer, samt at vi kom sent i gang med at reklamere for arrangementet. Byttemarkedet blev afholdt i samarbejde med Partnerskabet Urbanplanen. Af forskellige årsager var Amagerbro Helhedsplan og Peder Lykke Skolen desværre forhindret i at være med i organiseringen af byttemarkedet. I stedet var to af miljøambassadørerne med til at hjælpe med de forskellige opgaver såsom opsætning og oprydning. 33

34 Opfyldelse af målsætninger for Affaldssortering og Cirkulær Økonomi Målsætningerne for indsatsen, har været at udvikle indsats overfor private husstande og lokale virksomheder der kan understøtte øget genanvendelse og lokal recirkulation af affaldets ressourcer. Derudover har det været en målsætning at udvikle lokale løsninger til fremme af den cirkulære økonomiske dagsorden. Målsætningerne for indsatsen blev delvist realiseret. Det lykkedes ikke at åbne et reparationsværksted i 2017, men al forarbejdet blev gjort og reparationsværkstedet åbner i foråret Med reparationsværkstedet er forventningen at vi derfor meget direkte får skabt øget genanvendelse af elektronik hos borgerne på Amager. Derudover blev der i 2017 afholdt to byttemarkeder, hvor lokale borgere kunne komme af med overflødigt, men stadigt brugbart indbo, tøj, bøger og lignende. Den cirkulære økonomiske indsats blev ikke realiseret i overensstemmelse med målsætningerne. Der blev udarbejdet et koncept for en lokal cirkulær økonomisk bevægelse, der skulle involvere borgere, boligforeninger, virksomheder og myndigheder i lokalsamfundet, men det lykkedes ikke i 2017 at realisere konceptet. Effektvurdering af miljøeffekt, omstillingspotentiale og resiliens ved Affaldssortering og Cirkulær Økonomi Økonomisk resiliens Miljøforbedring Er initiativet økonomisk bæredygtigt Omstillingspotentiale Grønt vækstpotentiale i lokalområdet Miljømæssig resiliens Ressourceforbrug versus miljøeffekt Fællesskabsskabende Social resiliens Uddannelse og vidensdeling Mobiliserende potentiale/handlings -kompetencer Opmærksomhedsværdi Kulturel/poetisk værdi 34

35 Amager Fælled (kun Amager Vest) Amager Fælled er et af de få steder i København, hvor du kan opleve et stort sammenhængende naturområde. Fremtiden for Amager Fælled er imidlertid usikker. Der er fremskredne planer om campingplads ved vandrehjemmet, boligbebyggelse i Amager Fælled Kvarteret og forslag om at anlægge en havnetunnel med opkørsel direkte på Amager Fælled. Bid for bid er væsentlige og værdifulde naturområder på Amager Fælled i fare for at forsvinde. Det blev i årsplanen for 2017 aftalt med Amager Vest Lokaludvalg, at der skulle være et særligt fokus på den gamle strandeng (Amager Fælled Kvarteret) og naturkvaliteterne i dette område, Gennem en række arrangementer og aktiviteter søgte Miljøpunkt Amager i 2017 at sætte særligt fokus på at udbrede kendskabet til Amager Fælleds kvaliteter og følgerne af den igangværende byudvikling i en del af området. Spiselige planter på Amager Fælled I 2017 blev der afholdt en række guidede ture til Amager Fælled. Formålet med turene var at give lokale borgere en bedre fornemmelse for og oplevelse af naturen på Amager Fælled. Interessen for turene var enorm og vi blev meget hurtigt nødt til at indføre deltagerbegrænsning, for at undgå at turene blev overfyldte. Der blev i alt været afholdt seks ture i De fem blev afholdt i samarbejde med Jann Kuusisaari fra Spis Amager Fælled og den sjette blev afholdt på Fælledens Dag af Benjamin Carlsen fra spisehuset VILDT. Guidet tur til spiselige planter på Amager Fælled 35

36 Fælledens Dag - Naturens Dag på Amager Fælled Søndag den 10. september stod Miljøpunkt Amager i spidsen for Fælledens Dag - Naturens Dag på Amager Fælled. Ligesom i 2016 var arrangementet en succes, og det forventes at blive afholdt igen i Formålet med arrangementet var at bruge Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende kampagne, Naturens Dag, til at sætte fokus på Amager Fælleds vilde natur og biodiversitet, og skabe opbakning til bevarelsen af Amager Fælled. Fælledens Dag var en en-dags festival med aktiviteter som: Krible-krabletur med Danmarks Naturfredningsforening. Dyrequiz og skattejagt med Verdens Skove. Klap en ko med Københavns Kogræsserlaug. Ponytræktur med Rideskolen på Islands Brygge. Mad fra Urbans Folkekøkken. Rollespil med trolde og elevere fra Rollespilsfabrikken. Intro til urter med Peder Clement og Planteklubben Sanketur med spisehuset VILDT. Smagsprøver på lokale honningprodukter hos Max Honningvin. Der var omkring 1155 besøgende i alle aldre. Dagens mange aktiviteter blev gennemført med hjælp fra frivillige fra de deltagende organisationer, der alle er blevet gode lokale samarbejdspartnere for Miljøpunkt Amager. Arrangementet var udfordret af, at den store Amager Fælled Festival, arrangeret af Amager Fælleds Venner blev afholdt senere samme dag. Men på trods af de to arrangementers sammenfald, var der god opbakning til begge arrangementer. Til Fælledens Dag fik vi økonomisk støtte fra NaTur i Byen. Arrangementet blev bl.a. omtalt i Amagerbladet og som hovedhistorie på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside. 36

37 37

38 Opfyldelse af målsætninger for Amager Fælled Målsætningerne for indsatsen, har været at skabe grundlag for bevarelse af naturen på Amager Fælled. Særligt fokus på området ved Amager Fælled Kvarteret, samt skabelse af lokale partnerskaber for bevarelsen af Amager Fælled. Det er i vid udstrækning lykkedes at realisere målsætningerne for indsatsen. Med afholdelse af flere guidede ture til spiselige planter på Amager Fælled og Fælledens Dag medvirkede Miljøpunkt Amager til at sætte fokus på naturen på Amager Fælled. At det i løbet af efteråret lykkedes at få skabt politisk opbakning til at undersøge mulighederne for ikke at bygge på strandengen, er ikke Miljøpunkt Amager fortjeneste. Men sammen med en række lokale samarbejdspartnere lykkedes at skabe så stor opmærksomhed om de naturmæssige konsekvenserne ved at bygge på strandengen, at de politiske rammer for udviklingen af Amager Fælled ændrede sig. Effektvurdering af miljøeffekt, omstillingspotentiale og resiliens ved Amager Fælled Økonomisk resiliens Miljøforbedring Er initiativet økonomisk bæredygtigt Omstillingspotentiale Grønt vækstpotentiale i lokalområdet Miljømæssig resiliens Ressourceforbrug versus miljøeffekt Fællesskabsskabende Social resiliens Uddannelse og vidensdeling Mobiliserende potentiale/handlings -kompetencer Opmærksomhedsværdi Kulturel/poetisk værdi 38

39 Andre aktiviteter Cykelpitstop på Amagerbrogade Igen i 2017 afholdte Miljøpunkt Amager det traditionsrige cykelpitstop ved Christmas Møllers Plads på Amager. Med gratis morgenkaffe og cykeltjek takkede Miljøpunkt Amager byens cyklister for at de valgte en miljøvenlig transportform. Som altid medførte cykelpitstoppet stor begejstring blandt cyklisterne og samtidig var det en god anledning til at få diskuteret trafik og andre gode miljøløsninger med et bredt udsnit at bydelens borgere. Input til Bydelsplanen Miljøpunkt Amager bidrog til udvikling af Bydelplanen i både Amager Øst Lokaludvalg og Amager Vest Lokaludvalg. Mest konkret var bidragene til Amager Øst Lokaludvalg, hvor vi gav input til bl.a. grøn mobilitet og ressourceoptimering. Udlån fra Miljøpunkt Amager Igen i 2017 var det muligt at låne forskellige redskaber hos Miljøpunkt Amager, som kan være hjælpende hånd til at komme godt i gang med den grønne omstilling i hverdagen. Fra Miljøpunkt Amagers kontor i Kvarterhuset på Jemtelandsgade var det muligt at låne: Ladcykler (3 stk. i 2017) Mostpresse Energisparetaske Frugtplukkere 39

40 Der var stor efterspørgsel på især ladcyklerne og mostpressen. I løbet af 2017 var der alt 114 udlån af ladcykler. Udlånene fordelte sig sådan at vores ene trehjulede ladcykel, Den Sorte Jernhest, havde 46 udlån, vores anden trehjulede ladcykel, Christianiacyklen, havde 42 udlån og vores tohjulede Bullit ladcykel blev udlånt 26 gange. Efterspørgslen på lån af ladcykler var så stor, at vi ofte måtte afslå henvendelser og henvise til bl.a. cykelbiblioteket i Bicycle Innovation Lab på Prags Boulevard. Transportnetværk Amager Miljøpunkt Amager var for år tilbage initiativtager til Transportnetværk Amager. Netværket består af nogle af de største virksomheder i Ørestad og på Islands Brygge, herunder DR, Rambøll, KL, Fields og KU Amager. Miljøpunkt Amager fungerer som tovholder for netværket. Med netværket bistår Miljøpunkt Amager virksomheder med at finde grønne løsninger på deres transportudfordringer. I 2017 blev der afholdt to netværksmøder i netværket. Implementering af ny hjemmeside I 2017 fik Miljøpunkt Amager en ny hjemmeside, som var mere brugervenlig for borgerne. Der blev blandt andet blevet implementeret en kalender for ladcyklerne, således at det nu er muligt at se hvornår de enkelte ladcykler er booket. 40

MILJØARBEJDET I AMAGER ØST 2015 OG 2016

MILJØARBEJDET I AMAGER ØST 2015 OG 2016 MILJØARBEJDET I AMAGER ØST 2015 OG 2016 København den 1. oktober 2014 Indhold 1. Selvstændige indsatsområder 2. Forslag til sammenlagte indsatsområder 3. Anbefaling til prioritering Amager Øst Lokaludvalg

Læs mere

Foreløbigt udkast til Årsplan for 2018 Miljøpunkt Amager

Foreløbigt udkast til Årsplan for 2018 Miljøpunkt Amager Foreløbigt udkast til Årsplan for 2018 Miljøpunkt Amager Side 1 af 18 Indhold Det lokale miljøarbejde... 3 Årsplanens indhold... 6 Mad & Bæredygtighed... 7 Grønne Gader og Gaderum... 8 Lige adgang til

Læs mere

Årsplan 2018 Miljøpunkt Amager

Årsplan 2018 Miljøpunkt Amager Årsplan 2018 Miljøpunkt Amager Side 1 af 20 Indhold Det lokale miljøarbejde ved Miljøpunkt Amager... 3 Årsplanens indhold... 6 Mad & Bæredygtighed... 7 Grønne Gader og Gaderum... 9 Lige adgang til miljø...

Læs mere

FØRSTE UDKAST TIL ÅRSPLAN FOR DET LOKALE MILJØARBEJDE 2017

FØRSTE UDKAST TIL ÅRSPLAN FOR DET LOKALE MILJØARBEJDE 2017 FØRSTE UDKAST TIL ÅRSPLAN FOR DET LOKALE MILJØARBEJDE 2017 Dette er første udkast til årsplanen for 2017 (og grundlæggende prioriteringer for 2018) og den indeholder de første kommenterede prioriteringer

Læs mere

Orientering til Fysisk Plan maj 2015. Aktuelle projekter og aktiviteter i Miljøpunkt Amager

Orientering til Fysisk Plan maj 2015. Aktuelle projekter og aktiviteter i Miljøpunkt Amager Orientering til Fysisk Plan maj 2015 Aktuelle projekter og aktiviteter i Miljøpunkt Amager Klimatilpasning Vejledning Arbejdet med vejledningen til medfinansiering til grøn klimavej er stadig sat mere

Læs mere

Miljøarbejdet i Amager Vest 2014

Miljøarbejdet i Amager Vest 2014 Miljøarbejdet i Amager Vest 2014 Amager Vest Lokaludvalg har indgået aftale med Miljøpunkt Amager om, at Miljøpunkt Amager varetager lokaludvalgets forpligtelser for det lokale miljøarbejde, som det er

Læs mere

Fonden Agenda 21 Center Sundbyøster

Fonden Agenda 21 Center Sundbyøster Fonden Agenda 21 Center Sundbyøster Ri Skagensgade 1 2630 Taastrup P: +45 43 50 50 50 CVR-nr. 53 37 19 14 W: www.ri.dk Årsrapport for 2017 Kvarterhuset Jemtelandsgade 3, 1. 2300 København S CVR-nr. 27

Læs mere

DET LOKALE MILJØARBEJDE I AMAGER ØST OG AMAGER VEST 2017

DET LOKALE MILJØARBEJDE I AMAGER ØST OG AMAGER VEST 2017 DET LOKALE MILJØARBEJDE I AMAGER ØST OG AMAGER VEST 2017 A M A G E R Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Om Miljøpunkt Amager og det lokale miljøarbejde... 5 3. Fokusprojekter... 9 GRØNNE GADER &

Læs mere

AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.

AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager. 1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på

Læs mere

Det lokale miljøarbejde i 2014

Det lokale miljøarbejde i 2014 Det lokale miljøarbejde i 2014 Miljøpunkt Amager er i gang med at udarbejde årsplan for 2014. I den sammenhæng skal Miljø & Plan foretage en foreløbig prioritering af indsatserne, inden der fremlægges

Læs mere

Årsplan for miljøarbejdet 2019 i Valby

Årsplan for miljøarbejdet 2019 i Valby Årsplan for miljøarbejdet 2019 i Valby Indholdsfortegnelse 1. Vision og mission side 3 2. Om Miljøgruppen side 3 3. Tre store projekter side 4 4. De mindre indsatser side 5 5. Økonomi side 7 6. Budget

Læs mere

Årsplan 2019 for Miljøpunkt Amager

Årsplan 2019 for Miljøpunkt Amager 1 Årsplan 2019 for Miljøpunkt Amager 2 Indhold Det lokale miljøarbejde ved Miljøpunkt Amager... 3 Årsplanens indhold... 5 Grønne byrum... 6 Lige adgang til miljø... 8 Mad og bæredygtighed... 10 Affald

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Høringsnotat for høring af Agenda 21-strategi Bæredygtige sammenhænge

Høringsnotat for høring af Agenda 21-strategi Bæredygtige sammenhænge KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2: Høringsnotat for høring af Agenda 21-strategi 2016-2019 Bæredygtige sammenhænge Indledning Agenda 21-strategien Bæredygtige sammenhænge har

Læs mere

Årsplan for miljøarbejdet [Grafik: VLU og KK logo indsættes]

Årsplan for miljøarbejdet [Grafik: VLU og KK logo indsættes] Årsplan for miljøarbejdet 2019 [Grafik: VLU og KK logo indsættes] Indholdsfortegnelse [Laves til sidst når billeder er tilføjet] Kontaktoplysninger Valby Lokaludvalg Valby Kulturhus, Valgårdsvej 481.sal.

Læs mere

Projektskema Lokaludvalgets egne projekter

Projektskema Lokaludvalgets egne projekter Projektskema Lokaludvalgets egne projekter FØR PROJEKTET STARTES: Titel: Dato: Sted: Ansvarspersoner i lokaludvalget: Formål: Hvorfor skal lokaludvalget lave projektet? Hvordan hænger projektet sammen

Læs mere

Årsplan for det lokale miljøarbejde i 2018 Plan for Vesterbro Lokaludvalgs borgerinddragende og formidlende miljøarbejde i 2018

Årsplan for det lokale miljøarbejde i 2018 Plan for Vesterbro Lokaludvalgs borgerinddragende og formidlende miljøarbejde i 2018 Årsplan for det lokale miljøarbejde i 2018 Plan for Vesterbro Lokaludvalgs borgerinddragende og formidlende miljøarbejde i 2018 For 2018 foreslår sekretariatet, at Lokaludvalget fokuserer på følgende:

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Orientering om lokaludvalgenes varetagelse af det kommunalt støttede miljøarbejde 2014

Orientering om lokaludvalgenes varetagelse af det kommunalt støttede miljøarbejde 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget Orientering om lokaludvalgenes varetagelse af det kommunalt støttede miljøarbejde

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

ÅRSBERETNING 2018 MILJØPUNKT AMAGER

ÅRSBERETNING 2018 MILJØPUNKT AMAGER ÅRSBERETNING 2018 MILJØPUNKT AMAGER 1 Indledning... 4 Miljøpunkt Amager i 2018... 4 Hvad er effekten af Miljøpunkt Amagers arbejde?... 6 Oversigt over årets aktiviteter... 7 Mad og bæredygtighed... 11

Læs mere

ProjektSpace Status 2013

ProjektSpace Status 2013 ProjektSpace Status 2013 KMØ Projektspace er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen løber fra

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Reference til hvilket projekt fra ansøgningen (titel, formål, målgruppe):

Reference til hvilket projekt fra ansøgningen (titel, formål, målgruppe): Fra Reference til hvilket projekt fra ansøgningen (titel, formål, målgruppe): Titel: Prags Have, fase 2 Formål: Projektet Prags Haves overordnede formål er at aktivere lokale beboere og institutioner i

Læs mere

BYBIERNES ÅR. Vinder af Den Socialøkonomiske Årspris 2013

BYBIERNES ÅR. Vinder af Den Socialøkonomiske Årspris 2013 BYBIERNES ÅR 2013 Vinder af Den Socialøkonomiske Årspris 2013 Natur, produktion og samfund Bybi er en virksomhed, der tager udgangspunkt i bierne. Vi vil skabe en industri i Danmarks byer, der sætter gang

Læs mere

Amager Vest Lokaludvalgs arbejde med københavnerinddragelse

Amager Vest Lokaludvalgs arbejde med københavnerinddragelse KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Sekretariatet for Amager Vest Lokaludvalg 18. januar 2019 Sagsnr. 2016-0350417 Amager Vest Lokaludvalgs arbejde med københavnerinddragelse Dokumentnr. 2016-0350417-15

Læs mere

Har I overvejet at...

Har I overvejet at... 1 Har I overvejet at... Idékataloget skal ses som inspiration til, hvordan I kan øge graden af bæredygtighed ved jeres event/stand under Bæredygtighedsfestivalen. Kataloget indeholder aktiviteter og tiltag,

Læs mere

Miljøpunkt Amagers mulighed for samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Miljøpunkt Amagers mulighed for samarbejde med socialøkonomiske virksomheder N O T A T Miljøpunkt Amagers mulighed for samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Dette notat er udarbejdet på anmodning af Miljøpunkt Amager/Fonden Agenda 21 Center Sundbyøster. Miljøpunkt

Læs mere

Udkast til årsplan for det lokale miljøarbejde 2016

Udkast til årsplan for det lokale miljøarbejde 2016 Udkast til årsplan for det lokale miljøarbejde 2016 NB! Aktiviteter markeret med grønt gennemføres kun eller hovedsageligt vha. frivilligt arbejde. Da Miljøpunktet planlægger at ansætte ny centerleder

Læs mere

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske beslutninger

Læs mere

Miljøpunkt Østerbro - Årsplan 2019

Miljøpunkt Østerbro - Årsplan 2019 Miljøpunkt Østerbro - Årsplan 2019 Miljøpunkt Østerbro årsplan og budget 2019 Denne årsplan beskriver den forventede indsats i 2019 for Miljøpunkt Østerbro for så vidt angår de af lokaludvalget støttede

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strategi og FN s 17 verdensmål

Strategi og FN s 17 verdensmål Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Kultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:

Kultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Referat Mødetidspunkt: 21:40 Mødested: Udvalgsværelse 2 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 30. Fortsat udvikling under Bispeengbuen Åbent - 01.11.20-P20-6-17

Læs mere

Alternative veje til mere genbrug - via reparation

Alternative veje til mere genbrug - via reparation Alternative veje til mere genbrug - via reparation Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier Genbrugsaktiviteter med affald fra genbrugspladsen ; 21. juni 2016 Det Økologiske Råd Miljøorganisation der

Læs mere

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere

Kolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet

Kolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet Kolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet Sammen om visionær velfærd Sammen går vi forrest i udviklingen af fremtidens velfærdsløsninger. Gennem en tidlig og forebyggende indsats arbejder vi

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre Enhedslisten i Amager Øst Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer vi gør Strandparken endnu bedre vi gør plads til både busser, cykler og biler vi skaffer Amager grøn energi vi giver bydelens

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Att. Marc Jørgensen Sundholmsvej 8 2300 København S E-mail ZH3T@okf.kk.dk www.avlu.dk Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi 2014 - offentlig høring Amager Vest

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Byrådets vision: Vejle med Vilje

Byrådets vision: Vejle med Vilje Byrådets vision: Vejle med Vilje Intro En vision er et billede af den ønskede fremtid : Inden for synsvidde, men uden for umiddelbar rækkevidde. Med Vejle med Vilje ønsker Vejle Kommunes Byråd, at borgere,

Læs mere

Det lokale miljøarbejde i Brønshøj-Husum

Det lokale miljøarbejde i Brønshøj-Husum Det lokale miljøarbejde i Brønshøj-Husum Arbejdsplan for 2014 Fra idé til plan Arbejdsplanen for det lokale miljøarbejde i Brønshøj-Husum i 2014 rummer en snes projekter, der fordeler sig ligeligt mellem

Læs mere

F R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d

F R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d F R B M Å L S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d Forord I foråret 2010 udviklede Kultur- og Fritidsudvalget sammen med aktive borgere, foreninger og andre aktører 9 fælles mål for kultur-

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

19. juni Intern høring af Kommuneplanstrategi Generelle bemærkninger

19. juni Intern høring af Kommuneplanstrategi Generelle bemærkninger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for By NOTAT 19. juni 2018 Intern høring af Kommuneplanstrategi 2018 Udvalg: Ungeråd KBH Kontaktperson: Thea Hviid Lavrsen, Center for Policy, g36w@kk.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

ÅRSBERETNING MILJØPUNKT AMAGER 2016

ÅRSBERETNING MILJØPUNKT AMAGER 2016 ÅRSBERETNING MILJØPUNKT AMAGER 2016 DET LOKALE MILJØARBEJDE PÅ AMAGER STØTTET AF AMAGER ØST LOKALUDVALG OG AMAGER VEST LOKALUDVALG 1 Beretning 2016 Indledning I denne årsberetning kan du læse om de aktiviteter

Læs mere

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan

Læs mere

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

OPSAMLING. Trusler og muligheder for Amager Øst Lokaludvalg. Amager Øst Lokaludvalg Internt seminar Lørdag den 8. november 2014.

OPSAMLING. Trusler og muligheder for Amager Øst Lokaludvalg. Amager Øst Lokaludvalg Internt seminar Lørdag den 8. november 2014. OPSAMLING Amager Øst Lokaludvalg Internt seminar Lørdag den 8. november 2014 og muligheder for Amager Øst Lokaludvalg Interne forhold Integration af nye medlemmer Snævre rammer Sådan plejer vi at gøre

Læs mere

Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation

Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen og Børne- og Uddannelsesforvaltningen Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Øverst: Strategien sætter

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Evaluering af Klima- og bæredygtighedsindsatsen 2013

Evaluering af Klima- og bæredygtighedsindsatsen 2013 Evaluering af Klima- og bæredygtighedsindsatsen 2013 Den strategiske indsats Strategisk energiplan I december 2013 vedtog Kommunalbestyrelsen den strategisk energiplan, som viser de langsigtede virkemidler

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Fakta om Spejdernes Lejr 2012

Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Vidste du at: Lejrens afvikling blev en stor succes målt på samtlige parametre. 7.300 spejdere deltog på Spejdernes Lejr, hvor af de 26.400 spejdere

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk UDKAST December 2016 Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk 1. Baggrund I England, Tyskland, USA og Canada har man god erfaring med at etablere forpligtigende BID s (Business Improvement Districts)

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Områdefornyelse i Københavns Kommune Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017 SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE. Årsrapport Varetagelse af den lokale natur -og miljøopgave i Vanløse Lokaludvalg. Trine Bang Hansen

KØBENHAVNS KOMMUNE. Årsrapport Varetagelse af den lokale natur -og miljøopgave i Vanløse Lokaludvalg. Trine Bang Hansen KØBENHAVNS KOMMUNE Årsrapport 2015 Varetagelse af den lokale natur -og miljøopgave i Vanløse Lokaludvalg Trine Bang Hansen Indhold Indledning... 3 Interne projekter... 3 1. Hold Vanløse Ren... 3 3. Damhustræf...

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

Bilag: Kommissorium for mobilitetsstrategi.pdf. Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 02. december Kl. 13:00

Bilag: Kommissorium for mobilitetsstrategi.pdf. Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 02. december Kl. 13:00 Bilag: 27.1. Kommissorium for mobilitetsstrategi.pdf Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 02. december 2014 - Kl. 13:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 128980/14 Kommissorium for en mobilitetsstrategi Motivation/baggrund

Læs mere

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden

Læs mere

Udvalgspolitik Lokaldemokratiudvalget

Udvalgspolitik Lokaldemokratiudvalget Udvalgspolitik 2019-22 Lokaldemokratiudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Vi er fælles om Kolding Kommune I vores kommune er der mange former for fællesskaber små som store. Fællesskaber,

Læs mere

Status 2013 for Affald

Status 2013 for Affald 2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg

Læs mere

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at: NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

BÆREDYGTIGE SAMMENHÆNGE. Agenda 21-strategi for 2016-2019 UDKAST

BÆREDYGTIGE SAMMENHÆNGE. Agenda 21-strategi for 2016-2019 UDKAST BÆREDYGTIGE SAMMENHÆNGE Agenda 21-strategi for 2016-2019 UDKAST INDHOLD FORORD FORORD 3 _ RESUMÉ 5 BAGGRUND 7 PRINCIPPER 8 VISION 8 FORMÅL 8 CENTRALE MÅLSÆTNINGER OG KØBENHAVNERNES ROLLE 11 KLIMAAFTRYK:

Læs mere

UNDERSTØT BORGERNES INITIATIV

UNDERSTØT BORGERNES INITIATIV UNDERSTØT BORGERNES INITIATIV Holbæk Kommune vil være borgernes samarbejdspartner, fordi samarbejde styrker både medborgerskab, fælleskab og skaber bedre løsninger og dermed en bedre kommune. Vi skal

Læs mere

ÅRSBERETNING2012. Københavns Bybi Forening

ÅRSBERETNING2012. Københavns Bybi Forening ÅRSBERETNING Københavns Bybi Forening 1 Bybi s år Når man ser tilbage på alle de ting, der er sket i, er det ikke svært at forstå, hvorfor vi har haft så travlt i Bybi. Vi har brugt meget tid på at starte

Læs mere

Lokaldemokratiudvalget

Lokaldemokratiudvalget Lokaldemokratiudvalget Formandens forord: Vi er fælles om Kolding kommune I vores kommune er der mange former for fællesskaber små som store. Fællesskaber hvor vi søger sammen om interesser og opgaver.

Læs mere

Foto: Jacob Jacobsen MILJØPUNKT AMAGER ÅRSPLAN 2016

Foto: Jacob Jacobsen MILJØPUNKT AMAGER ÅRSPLAN 2016 Foto: Jacob Jacobsen MILJØPUNKT AMAGER ÅRSPLAN 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... Miljøpunkt Amagers vision... Miljøpunkt Amagers opgave... Historisk baggrund... Miljøpunkt Amagers geografiske område...

Læs mere

The Independent Air 497.000. Landsforeningen Levende Hav. Odense Centralbibliotek 461.200. Landsforeningen Praktisk Økologi (LPØ)

The Independent Air 497.000. Landsforeningen Levende Hav. Odense Centralbibliotek 461.200. Landsforeningen Praktisk Økologi (LPØ) NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-115-00746 Ref. sukro Den 20. november 2015 Oversigt over støttede projekter i 2015 fra Puljen til Grønne Ildsjæle Projekt Titel Projektholder Tilsagn (DKK) The Independent

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 3. marts 2014.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 3. marts 2014. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 3. marts 2014 Anlægsbevilling til et ReUseCenter i midtbyen Aarhus Kommune Teknik og Miljø Midlertidig, eksperimenterende genbrugsstation

Læs mere

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020 Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for

Læs mere

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering

Læs mere

Strategiske Mål for 2016

Strategiske Mål for 2016 Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal

Læs mere

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav

Læs mere

Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst

Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst Niels Ågesen, Kommunaldirektør i Vejle, 25.09.2014 Men hvad skaber samskabelse og vækst? Men hvad skaber samskabelse og vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Evaluering af 2017 og indsats for bæredygtig udvikling

Evaluering af 2017 og indsats for bæredygtig udvikling Notat 2. januar 2018 Sagsbeh.:PS J.nr.: 01.02.25-K07-1-15 Vej Park og Miljø Evaluering af 2017 og indsats 2018-19 for bæredygtig udvikling Den overordnede linje for Frederiksberg Kommunes bæredygtighedsindsats

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

Årsberetning for Miljøpunkt Indre by Christianshavn 2013

Årsberetning for Miljøpunkt Indre by Christianshavn 2013 Årsberetning for Miljøpunkt Indre by Christianshavn 2013 Opsummering året 2013 Miljøpunkt Indre By - Christianshavn havde i 2013 særlig fokus på tre hovedområder: Byforgrønnelse (herunder klimatilpasning),

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Børne- og Skoleudvalget Langsigtede mål

Børne- og Skoleudvalget Langsigtede mål Børne- og Skoleudvalget 1. BSU vil i samarbejde med forældre og civilsamfundet hjælpe alle børn til at realisere deres potentiale. Det skal ske i et innovativt læringsmiljø, der understøtter børnenes åbenhed,

Læs mere

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er

Læs mere