BÆREDYGTIGE SAMMENHÆNGE. Agenda 21-strategi for UDKAST

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BÆREDYGTIGE SAMMENHÆNGE. Agenda 21-strategi for 2016-2019 UDKAST"

Transkript

1 BÆREDYGTIGE SAMMENHÆNGE Agenda 21-strategi for UDKAST

2 INDHOLD FORORD FORORD 3 _ RESUMÉ 5 BAGGRUND 7 PRINCIPPER 8 VISION 8 FORMÅL 8 CENTRALE MÅLSÆTNINGER OG KØBENHAVNERNES ROLLE 11 KLIMAAFTRYK: ENERGIFORBRUG OG MOBILITET 11 FORBRUG, RESSOURCER OG AFFALD 15 KLIMATILPASNING 16 STRATEGIER OG PLANER UNDER UDARBEJDELSE 18 BYNATUR 18 DEN KOMMENDE VISION FOR KØBENHAVN PÅ TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET 18 IMPLEMENTERING 21 DET FORMELLE 23 2 BÆREDYGTIGE SAMMENHÆNGE AGENDA 21-STRATEGI FOR

3 RESUMÉ Agenda 21-strategien vil kvalificere en helhedsorienteret, borgerinvolverende indsats i Københavns Kommunes initiativer på miljø- og klimaområdet for at sikre retningen for en mere bæredygtig udvikling af byen. Målet er at skabe rum og mulighed for, at københavnerne kan engagere sig og tage medansvar for, at kommunens miljø- og klimamæssige målsætninger opfyldes. Gennem partnerskaber og samarbejde mellem myndigheder, borgere, virksomheder og organisationer er visionen at skabe et forpligtende fællesskab omkring den bæredygtige udvikling af København. Med Agenda 21-strategien opfyldes planlovens 33a og 33b, som pålægger alle landets kommuner at have en strategi for, hvordan de vil involvere borgerne og arbejde helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet med miljøspørgsmål. Agenda 21-strategien implementeres ved at blive tænkt sammen med prioriterede projekter, der er sat i værk for at opfylde målsætninger på miljø- og klimaområdet. Arbejdet med omverdensinddragelse er en fortløbende proces, der hele tiden må tilpasses målsætninger og målgrupper. Agenda 21-strategien vil sikre, at projekterne opnår en bedre forankring hos københavnerne og at implementeringen af målsætningerne på miljøområdet bliver yderligere kvalificeret i en bred, bæredygtig optik. BÆREDYGTIGE SAMMENHÆNGE AGENDA 21-STRATEGI FOR

4 BAGGRUND Den nødvendige omstilling Naturen er under pres, og der må ske ændringer af den måde, vores ressourcer forvaltes på. Belastningen af miljøet må begrænses, og der er brug for handling på alle niveauer. Myndigheder, virksomheder og borgere må derfor aktivt og i fællesskab bidrage til grøn omstilling og bæredygtig udvikling. København har fokus på bæredygtighed, og Københavns Kommune har ambitiøse målsætninger på miljø- og klimaområdet. En vigtig forudsætning for arbejdet med den bæredygtige udvikling af København er, at københavnerne får mulighed for at tage aktivt del i indsatserne, og at deres viden og erfaringer om byen sættes i spil. Københavnernes bidrag kvalificerer kommunens arbejde og giver mulighed for, at der kan skabes løsninger, der er helhedsorienterede og forankrede i borgernes liv og hverdag. Dette er perspektivet, der arbejdes med i Agenda 21. Denne strategi er derfor et vigtigt redskab, som involverer københavnerne i udviklingen af den bæredygtige by og styrker de demokratiske aspekter i kommunens arbejde på miljø- og klimaområdet. Sammenhængende bæredygtighed Udgangspunktet for arbejdet med Agenda 21 er det liv, der leves i byen, og de aftryk, dette liv skaber. Københavnernes handlemuligheder er i fokus, både når det drejer sig om at tage initiativer og engagere sig frivilligt, og når det handler om at give københavnerne mulighed for at arbejde sammen med kommunen om initiativer der iværksættes. Agenda 21 tager afsæt i et helhedsorienteret bæredygtighedsbegreb, hvor miljø- og klimamæssig bæredygtighed ikke vurderes isoleret, men sættes i relation til social og økonomisk bæredygtighed, både lokalt og globalt og i forhold til fremtidige generationer. Det kræver fokus på mulighederne for at samarbejde på tværs af forskellige fagligheder og på tværs af forskellige planers målsætninger. at byen både er socialt sammenhængende med plads til byens mangfoldighed, og at der tages vare på miljøet og byens ressourcer. Den sammenhængende by, som kommuneplan 2015 også sigter efter, er en by, der fortsat er god at leve i og som både har en velfungerende infrastruktur, er socialt rummelig og understøtter en bæredygtig udvikling i et langsigtet perspektiv. Det afgørende fællesskab Københavnernes bidrag til udviklingen af den bæredygtige by handler om, hvordan byen bliver brugt og hvordan byens faciliteter spiller sammen med borgernes daglige liv. En bæredygtig udvikling betyder også, at borgerne må tillægge sig nye vaner. Det er ikke altid tilstrækkeligt, at de individuelle muligheder for at handle bæredygtigt er til stede. Ofte er de sociale sammenhænge styrende for de valg og fravalg, der træffes i hverdagen, og den socialt acceptable adfærd bliver formet i de fællesskaber, hvor man færdes. Oplevelsen af at være med i et fællesskab er samtid en stærkt motiverende faktor i forhold til at være aktiv medborger, hvilket en undersøgelse, som teknik- og miljøforvaltningen har fået foretaget i efteråret 2014, har peget på (Antropologerne, medborgerskab i byen 2014/15). Det er derfor vigtigt at fremme fællesskaber, der understøtter borgernes medansvar for udviklingen af den bæredygtige by. Det kan både være fællesskaber, der opstår i sociale sammenhænge, hvor borgerne færdes, for eksempel på arbejdspladser, ved foreningsaktiviteter eller ved skoler og institutioner, og det kan være de større fællesskaber, som har betydning for, hvordan man for eksempel agerer i byrummet og på cykelstien. Målet er at skabe de bedste rammer for, at borgerne kan deltage i udviklingen af den bæredygtige by og være med til at skabe de fællesskaber, der er forudsætningen for, BÆREDYGTIGE SAMMENHÆNGE AGENDA 21-STRATEGI FOR

5 PRINCIPPER Helhedsorienteret og tværfaglig optik: I Agenda 21-strategien bliver der brugt et helhedsorienteret bæredygtighedsbegreb. Det betyder, at der i arbejdet for at skabe miljømæssig bæredygtighed også tages højde for sociale og økonomiske konsekvenser. Samtidig kan der med en tværfaglig optik skabes synergi mellem forskellige miljømæssige målsætninger. Partnerskaber: Partnerskaber er en konkret måde at arbejde helhedsorienteret og tværgående på og kan være med til at kvalificere indsatsen, fordi det involverer aktører, som har indgående kendskab til og viden om de problemstillinger, der arbejdes med. Partnerskaber kan give styrke både i form af en bred forankring i byen, men også i form af lokal ekspertise. Forankring er vigtig, fordi det understøtter et forpligtende, involverende fællesskab mellem Københavns Kommune og byens borgere og brugere. Partnerskaber skal forstås bredt og kan både dække over samarbejde med lokaludvalg og miljøpunkter, private borgere, ad hoc nedsatte frivillige borgergrupper, institutioner, foreninger og virksomheder. Kommunens rolle i partnerskaberne er primært som facilitator. Ønsket er, at kommunen kan skabe rammerne, men at aktiviteterne er forankrede hos de lokale aktører der bliver indgået partnerskab med. VISION Visionen: Københavns Kommune ønsker at indgå i et fællesskab med borgere, virksomheder, organisationer m.m. i København, hvor parterne er gensidigt forpligtede til at tage aktivt del i og medansvar for udviklingen af den bæredygtige by. FORMÅL Med denne vision for Agenda 21-arbejdet i København er de overordnede målsætninger: At fremme københavnernes muligheder for at være aktivt deltagende, medansvarlige og medskabende i forhold til at nå Københavns Kommunes eksisterende målsætninger på miljø- og klimaområdet. At understøtte partnerskaber, hvor myndigheder, borgere, virksomheder og organisationer kan samarbejde om at skabe et bæredygtigt København. At sikre en indsats på tværs af kommunens planer for borgerinvolvering i arbejde med bæredygtighed. Det vil vi gerne have mere af Flere bytræer til københavnerne: I Indre by og på Christianshavn er borgerne blevet inviteret på byvandringer, for at komme med gode idéer og forslag til, hvordan byen kan blive grønnere, og hvor der kan plantes træer. Byvandringerne har engageret og inddraget borgerne i de konkrete muligheder og udfordringer, i forbindelse med at skabe en grønnere by og har samtidig forpligtet Teknik- og Miljøforvaltningen til at forholde sig til borgernes forslag. Samtidig styrker initiativet det lokale fællesskab. [ Miljøpunkt Indre By Christianshavn ] Københavns Kommune bruger partnerskaber i arbejdet med at nå kommunens målsætninger på miljø- og klimaområdet. I implementeringen af Agenda 21-strategien vil der blive bygget videre på eksisterende partnerskaber samt inddraget nye partnere i den borgerinddragende forankring af miljøarbejdet. Deltagende og medskabende borgere: Det er vigtigt, at der skabes mulighed for, at et bredt udsnit af de københavnske borgere kan engagere sig, deltage aktivt og tage medansvar for, at København udvikler sig i en bæredygtig retning. Herved skabes lokalt ejerskab og forankring. Derfor er det også vigtigt, at eksisterende initiativer understøttes. Borgere, virksomheder og organisationer, der har succes med egne og frivillige projekter, skal kommunen understøtte og styrke og samtidig tage ved lære af. Fællesskaber: Fællesskaber er vigtige, både for at skabe og understøtte handlemuligheder. Mange af Københavns målsætninger på miljø- og klimaområdet forudsætter, at borgerne bidrager ved at handle bæredygtigt i deres hverdag. For at skabe motivation for dette, er det nødvendigt, at borgerne oplever, at de indgår i et fællesskab, som de er forpligtede på. Det vil vi gerne have mere af Blomstrende by: På Vesterbro har borgere, skoler, institutioner, foreninger og erhvervsdrivende siden 2012 haft mulighed for at adoptere et vejbed, så blomsterfrø og pleje bedet i løbet af sommeren. Det giver mulighed for, at københavnerne kan være med til at skabe en grøn by og tage et medansvar for at værne om naturen i byen. Samtidig har initiativet stor betydning for fællesskabet og for den lokale forankring. [ Vesterbro Lokaludvalg ] Det vil vi gerne have mere af Miljøambassadører: På Amager har man uddannet lokale etniske kvinder til at blive miljøambassadører. Kvinderne videreformidler deres miljøviden i boligforeninger og i deres private netværk. Uddannelsen er tilrettelagt i et partnerskab med eksterne aktører. Projektet med at uddanne miljøambassadører har en helhedsorienteret og tværfaglig optik og øger både den bæredygtige adfærd blandt borgerne og den sociale velfærd ved at skabe fællesskaber. [ Miljøpunkt Amager ] 8 BÆREDYGTIGE SAMMENHÆNGE AGENDA 21-STRATEGI FOR

6 CENTRALE MÅLSÆTNINGER OG KØBENHAVNERNES ROLLE Københavns Kommune har en række målsætninger på miljø- og klimaområdet, som er formuleret i strategier og planer. For at nå disse målsætninger bliver der igangsat forskellige initiativer, og for en række af disse spiller københavnernes deltagelse og bidrag en helt afgørende rolle for at nå i mål. København har en befolkningsvækst på omkring indbyggere hver måned, og dette øger vigtigheden af, at borgerne involveres og får mulighed for at deltage i udviklingen af en bæredygtig by. Arbejdet med den helhedsorienterede, borgerinvolverende indsats kan kvalificeres med Agenda 21-strategien. KLIMAAFTRYK: ENERGI- FORBRUG OG MOBILITET Borgerrepræsentationen har besluttet, at Københavns Kommune skal være CO2-neutral i Københavnerne er afgørende for at sikre en tilstrækkelig reduktion i energiforbruget i byens bygninger og for at øge brugen af grønne transportformer. Det er nødvendigt, at energiforbruget nedbringes både i vores bygninger og i forhold til transportvalg, da det ellers vil blive langt dyrere både samfundsøkonomisk og for den enkelte københavner at gøre København CO2-neutral i Energiforbrug Energiforbrug er en del af det daglige liv og indgår som en forudsætning for de daglige gøremål, når der for eksempel skal koges vand og vaskes tøj. For de fleste københavnere er det prioriteret højt, at hverdagen er indrettet med en høj grad af komfort, bekvemmelighed og overkommelighed. Selvom mange københavnere har intentioner om at spare på deres daglige energiforbrug, kan det i praksis være en udfordring. Ligeledes kan det være en svær og kompliceret beslutning at tage stilling til at renovere sin villa eller ejendom, så den kræver mindre energi til opvarmning. Agenda 21-optik: I et helhedsorienteret perspektiv skal man fokusere på det liv, der udspiller sig i de københavnske hjem. Det er vigtigt at skabe forståelse for, hvordan energiforbrug, indeklima og boligens kvalitet relaterer sig til resten af hverdagslivet i hjemmet. Udfordringen er at skabe motivation og incitamenter til at finde løsninger til at energirenovere og reducere det daglige energiforbrug i hjemmet. Ved at gå i dialog med og inddrage københavnerne, vil det blive muligt at finde løsninger, der både tilgodeser overkommeligheden i de daglige rutiner og reducerer energiforbruget. Eksempel: For at nedbryde københavnernes tilbageholdenhed med at investere i energirenoveringer, vil det være vigtigt at afprøve forskellige metoder til at øge københavnernes viden om energirenoveringer og om de komfortmæssige fordele og de økonomiske vilkår, der er forbundet med energirenoveringer. Efter energirenoveringen er foretaget er det vigtigt at samarbejde med borgerne om at etablere en adfærd, der understøtter bygningens nye energimæssige standarder. Borgerne kan eventuelt involveres i registrering af energiforbrug både før og efter en energirenovering, da aktiv deltagelse øger ejerskab og motivation til at fastholde et reduceret energiforbrug. Det vil være relevant at indgå partnerskaber med boligforeninger og grundejerforeninger, samt energirådgivere, producenter af energirenoveringsløsninger, forsyningsvirksomheder samt finansieringsinstitutter. Når de involverede borgere og relevante aktører samles om at løse en fælles opgave, kan der opstå et motiverende fællesskab, hvor borgerne oplever, at deres indsats gør en forskel. MÅL FOR VARMEFORBRUG: REDUCERET MED 20% I FORHOLD TIL 2010 MÅL FOR ELFORBRUG I HUSHOLDNINGER: REDUCERET MED 10% I FORHOLD TIL 2010 [ KBH Klimaplanen 2025 ] BÆREDYGTIGE SAMMENHÆNGE AGENDA 21-STRATEGI FOR

7 Evaluering: Baselinemålinger af energiforbrug blandt de borgere, der involveres. Løbende målinger af energiforbrug over planperioden for at følge udviklingen. Kvalitative undersøgelser af borgernes opfattelser det undersøges, om de oplever, at de har ændret deres energiforbrug, og om de nye løsninger skaber værdi for dem. Føler de, at det har gjort en forskel, at de er blevet involveret har de oplevet, at de blev hørt og at de havde et medansvar. Grøn mobilitet Københavns Kommune har en række målsætninger på mobilitetsområdet, som handler om at få flere københavnere til at cykle, gå eller benytte kollektiv trafik frem for at køre bil. I Handlingsplan for Vejstøj og Ren Luft for Københavnerne er der desuden en række målsætninger omkring reducering af støj og luftforurening, som realiseres ved, at brugen af biler på vejene reduceres. København har en god cykelkultur, og mange borgere oplever, at det at cykle, gå eller benytte kollektiv trafik er den bedste måde at bevæge sig rundt i byen på. For at nå målsætningerne på mobilitetsområdet, må endnu flere benytte de bæredygtige transportformer. Desuden må flere borgere benytte biler, som kører på el og gas eller benytte sig af delebilsordninger, i de tilfælde hvor der er behov for at bruge bil. Agenda 21-optik: Det at kunne bevæge sig rundt, er en forudsætning for en levende by. Det er derfor noget, der vedkommer alle, både dem, der bor i byen, dem, der på daglig basis kommer til byen for at arbejde og turister, der besøger byen sjældnere gange. De forskellige ærinder i byen afføder forskellige behov for transportløsninger. Der er brug for fleksible og trygge løsninger, der giver kortest mulig rejsetid fra A til B. Samtidig skal bæredygtige transportmuligheder være tilgængelige for såvel de brugere, der færdes dagligt i byen, som dem, der kommer sjældnere. Eksempel: For at fremme brugen af grønne transportformer i København, vil det være formålstjenstlig at bygge videre på Københavns image som cykelby. Cykelkulturen kan i endnu højere grad udvides til også at gælde pendlere og turister, der færdes i København. Der kan etableres partnerskaber med trafikselskaber og større arbejdspladser i byen om at afprøve forskellige løsninger, der kan gøre det lettere at kombinere cykel og kollektiv transport. Desuden kan der afprøves løsninger med enkle delebilordninger, der kan reducere behovet for egen bil blandt københavnerne. Evaluering: Den enkelte målgruppes samlede transportbehov vurderes både før og efter forsøget. På den baggrund kan man vurdere, hvilke tiltage der har effekt i forhold til at ændre målgruppernes transportvaner. ANDELEN AF KØRENDE TRAFIK FOR DELER SIG I 2025 MED: MINDST 1/3 PÅ CYKEL, MINDST 1/3 MED KOLLEKTIV TRAFIK OG HØJST 1/3 MED BIL [ Handlingsplan for Grøn Mobilitet ] 75 % AF ALLE TURE I KØBENHAVN FORE- GÅR I GANG, PÅ CYKEL ELLER MED KOL- LEKTIV TRAFIK I % AF ALLE TURE TIL ARBEJDE ELLER UDDANNELSE I KØBENHAVN FOREGÅR PÅ CYKEL I % FLERE PASSAGERER I KOLLEKTIV TRAFIK I FORHOLD TIL 2009 I % AF ALLE LETTE KØRETØJER BRU- GER NYE DRIVMIDLER I 2025 [ KBH Klimaplanen 2025 ] 12 BÆREDYGTIGE SAMMENHÆNGE AGENDA 21-STRATEGI FOR

8 FORBRUG, RESSOURCER OG AFFALD Cirkulær økonomi betegner en bæredygtig ressourceudnyttelse, hvor spild af materialer minimeres, for eksempel ved at undgå at sende brugbare materialer til forbrænding. I Ressource- og Affaldsplanen 2018 er den overordnede målsætning, at mængden af affald til forbrænding reduceres, og at mængden af husholdningsaffald, der bliver genanvendt, øges. Hensigten i Ressource og Affaldsplanen 2018 er at understøtte den cirkulære økonomiske udvikling. En del af indsatsområderne i planen fokuserer derfor på affaldsforebyggelse, genbrug, genanvendelse og sortering. På disse områder er deltagelsen fra byens borgere og virksomheder afgørende for, om målene kan opfyldes. Direkte genbrug: Loppemarkeder, byttemarkeder, genbrugsbutikker og diverse dele- og lejeordninger er en fremherskende tendens blandt københavnerne. De mange aktører på området, tæller både frivillige, organiserede interessegrupper og kommercielle aktører. Derudover er madspild en dagsorden, som motiverer folk til at beskæftige sig med ressourceforbrug, og der er aktører på dette område, der både rådgiver om, hvordan man kan begrænse madspild i sin private husholdning, og om, hvordan forbrugere og fødevarebranchen i samarbejde kan reducere mængderne af fødevarer, der bliver kasseret. Eksempel: For at skabe mulighed for affaldssortering også for de borgere, der bor steder, hvor der ikke er mulighed for at have alle affaldsfraktioner i gården, arbejder Københavns Kommune på at lave flerfunktionelle affaldsløsninger i det offentlige rum, der samtidig tilbyder andre funktioner af værdi for borgerne. Affaldsløsningerne kan tænkes sammen med byrummets indretning og samtidig skabe mobilitetsløsninger som f.eks. ladcykelparkering og skaterbaner, eller løse en opgave i forbindelse med klimatilpasning af byen. Borgere og andre interessenter skal inddrages i arbejdet, så flerfunktionaliteten i affaldsløsningen understøtter borgernes interesse for at sortere deres affald og skaber et fælles ejerskab omkring dette. Evaluering: Baseline målinger af sorteret affald efterfølgende undersøgelser for at følge med i udviklingen over tid. Opfattelser er det blevet nemmere/mere oplagt at sortere affald? Borgernes egne vurderinger af, om der er sket en ændring. Oplevelse af involvering har borgerne følt sig involveret/ taget seriøst? Agenda 21-optik, direkte genbrug: For at grundfæste interessen for en forbrugskultur med omtanke for ressourceforbruget, er det afgørende at styrke og udbrede de fællesskaber omkring genbrug, deleordninger og reducering af madspild, som allerede er etableret. Det vil være oplagt at indgå partnerskaber med aktører indenfor genbrug og deleøkonomi og samarbejde om at understøtte projekter og initiativer, som fremmer genbrug, genanvendelse, deleordninger og reduceret madspild. Kildesortering af affald: I København er det blevet muligt at foretage kildesortering i flere fraktioner af husholdningsaffaldet i private hjem. Agenda21-optik, kildesortering: Borgernes indsats i forhold til kildesortering af husholdningsaffaldet er afgørende for, om målsætningerne om genanvendelse bliver nået. Sortering af husholdningsaffaldet skal blive til en god, ny vane, som borgerne tager til sig. For at det skal lykkes kræver det, at sorteringsmulighederne er let tilgængelige, og at borgerne bliver opmærksomme på væsentligheden af deres indsats. MÆNGDEN AF AFFALD TIL FORBRÆNDING ER I 2018 REDUCERET MED 20 % MINDST 45 % AF HUSHOLDNINGS- AFFALDET BLIVER GENANVENDT [ Ressource- og Affaldsplan 2018 ] 14 BÆREDYGTIGE SAMMENHÆNGE AGENDA 21-STRATEGI FOR

9 KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Mere end 300 kommunale anlægsprojekterskal realiseres i de kommende år, og hertil kommer flere hundrede anlæg på private arealer. Anlægsprojekterne vil på sigt skabe forandringer i mange af byens rum. Særligt veje, pladser og parker vil i fremtiden indgå i et helt nyt system for regnvandshåndtering, der skal fungere parallelt med det eksisterende kloaksystem. Agenda 21-optik: Københavnernes bidrag er afgørende i forbindelse med de tiltag, der skal tages på privat grund for at lave lokale løsninger for øget begrønning og håndtering af regnvand, der gør de private arealer mere modstandsdygtige for kraftigt regnvejr. En helhedsorienteret indsats, der koordinerer private og offentlige arealer, er nødvendig. Det kan etableres gennem partnerskaber med vejlaug, boligforeninger og virksomheder for at gøre det mere interessant og gennemskueligt at gennemføre klimatilpasningsprojekter. Der er behov for samarbejde på tværs af traditionelle fagog organisations skel, for at løse de udfordringer og høste de potentialer det giver, når anlæggene skal projekters og etableres. Målet med partnerskaber om klimatilpasning er at skabe synergi mellem realiseringen af Københavns Kommunes klimatilpasningsarbejde og københavnernes ønsker og behov. Eksempel: For at udbrede best practice på klimatilpasning, kan man arrangere åben klimatilpasset gård, åben klimahave eller åben klimavej, hvor man lader borgere, der allerede har etableret klimatilpasningsløsninger, fortælle andre interesserede om deres overvejelser og valg. Ved at lade borgerne selv formidle deres erfaringer, opnår man, at de langt bedre kan give svar på de overvejelser, man som privat person kan have i forbindelse med klimatilpasningsløsninger, end professionelle byplanlæggere, anlægsgartnere eller håndværkere vil kunne. Evaluering: Baselinestudier af antal boliger med klimatilpasningsløsninger efterfølgende tælling er der sket en stigning i antallet af private klimatilpasningsprojekter? Oplevelser: er det blevet nemmere at gå i gang med klimatilpasningsprojekter? DER SKAL ANLÆGGES 300 SKYBRUDS- PROJEKTER I KØBENHAVN I LØBET AF DE NÆSTE 20 ÅR. ER DEL AF DISSE SKYBRUD- SPROJEKTER SKAL GENNEMFØRES I SAM- ARBEJDE MED PRIVATE GRUNDEJERE. [ Københavns Klimatilpasningsplan ] 10 % AF KØBENHAVNERNE OPLEVER AT DE DELTAGER AKTIVT I ARBEJDET MED AT SKABE BYNATUR I KØBENHAVN. 50 % AF KØBENHAVNERNE ER TILFREDSE MED MÆNGDEN AF BYNATUR PÅ GADER, STRÆDER OG PLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE GENNEMFØRER ÅRLIGT 50 GRØNNE PARTNERSKABS- PROJEKTER I SAMARBEJDE MED PRIVATE AKTØRER [ Bynatur i København ] 16 BÆREDYGTIGE SAMMENHÆNGE AGENDA 21-STRATEGI FOR

10 STRATEGIER OG PLANER UNDER UDARBEJDELSE BYNATUR Det er en overordnet målsætning at skabe mere bynatur i København, fordi det øger sundhed og livskvalitet, styrker sociale fællesskaber og er med til at øge biodiversiteten i forhold til plante- og dyreliv i byen, herunder også i søer og vandløb. Derudover spiller bynaturen en vigtig rolle i forhold til at tilbageholde, nedsive og fordampe regnvand, ligesom bynaturen er med til at opretholde et behageligt mikroklima i byen og giver mulighed for læ, skygge, reduceret luftforurening og sænkede temperaturer. Københavnerne har forskellige behov og ønsker til de rekreative områder, der afspejler byens mangfoldighed. Agenda 21 optik: Der er et stort potentiale i at involvere og engagere københavnerne i arbejdet med at skabe mere bynatur og med at forbedre kvaliteten af den eksisterende bynatur. Det fællesskab, der opstår blandt borgerne, kan understøtte et engagement, så flere får lyst til at deltage aktivt i udvikling, pleje og vedligehold af bynaturen. Eksempel: Borgerne kan inddrages i udviklingen af den grønne by, ved fx at blive inviteret til plantedage. Her kan man sammen med kommunens ansatte, der har det daglige ansvar for de grønne områder, så og plante, og samtidig drøfte, hvordan vi sammen kan udvikle det pågældende område. Ved at lave en fælles plantedag, hvor både borgere og driftsfolk deltager, vil man hos borgerne skabe en forståelse for nogle af de kommunens bevæggrunde, og driftspersonalet vil få idéer til udvikling, som fra et borgerperspektiv vil højne livskvaliteten. Efterfølgende vil københavnerne kunne involveres i pasning og vedligehold af deres egne arealer. DEN KOMMENDE VISION FOR KØBENHAVN PÅ TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET Der er ved at blive udarbejdet en ny samlet vision for, hvordan København på teknik- og miljøområdet skal udvikle sig og imødekomme byens behov frem mod Visionen forventes vedtaget i Agenda 21-strategien skal i implementeringen også understøtte de intentioner, der ligger i denne. Visionen er, at vi skal skabe København i fællesskab og indbyde både borgere og brugere til at tage aktivt del i udviklingen af byen. Visionen har tre pejlemærker: En levende by, hvor byrummet inviterer til at blive brugt og hvor der er plads til aktiviteter, der både opfylder rekreative behov og nødvendige funktioner i en by med en voksende befolkning. En by med kant, der giver plads til at udfordre forskellighederne i byen, både når det gælder den arkitektoniske udformning og den fleksibilitet og kreativitet, som byen skal kunne rumme. En ansvarlig by, som rækker ud til de fremtidige generationer, der også skal leve i byen, og derfor er afhængige af, at vi indretter byen ansvarligt, når det for eksempel gælder klimaforandringer og ressourcebevidsthed. Evaluering: Både driftspersonale og deltagende borgere skal vurdere, hvilket udbytte der har været af dialogen i forbindelse med plantedagen. Efter vækstsæsonen vurderes det, hvordan det videre samarbejde med hensyn til pasning og vedligehold har fungeret. Oplevelser: er de grønne og blå områder blevet mere værdifulde? Hvordan er formidlingen af bynaturen? Er der øget kendskab til bynaturen? 18 BÆREDYGTIGE SAMMENHÆNGE AGENDA 21-STRATEGI FOR BÆREDYGTIGE SAMMENHÆNGE AGENDA 21-STRATEGI FOR

11 IMPLEMENTERING Implementeringen af Agenda 21-strategien skal ske i tæt relation til de projekter, der bliver sat i værk for at nå målsætningerne i Københavns Kommunes planer på miljø- og klimaområdet. Agenda 21-strategien vil tilføre et helhedsorienteret perspektiv på projekterne og give en fokusering på, hvordan der skabes plads til, at københavnerne kan bidrage og få et medansvar i arbejdet med udviklingen af den bæredygtige by. På baggrund af de enkelte planers målsætninger vil der blive prioritet nogle indsatser, som skal understøttes særligt med et Agenda 21-fokus, og som kan blive flagskibsprojekter for den bæredygtige udvikling af København. Agenda 21-målsætninger for flagskibsprojekter. Der skal være: Igangsat initiativer, som inviterer københavnerne til at bidrage som aktivt deltagende, medskabende og ansvarlige i forhold til at nå projektets målsætninger. Etableret partnerskaber, som arbejder for at nå flagskibsprojekternes målsætninger. Etableret et helhedsorienteret perspektiv på projektets problemstilling. En prioriteret og fokuseret indsats med Agenda 21 skal vil give mulighed for at udvikle og eksperimentere med metoder til, hvordan københavnerne bliver inddraget og få en rolle at spille i den bæredygtige udvikling af København. Desuden er det et formål at facilitere etableringen af partnerskaber, der kan understøtte og tilføre nye perspektiver, og som kan sikre en forankring af projektet hos borgere og brugere af byen. Agenda 21-indsatsen i flagskibsprojekterne skal have sine egne målsætninger og målbare mål. Ved projektets afslutning vurderes målsætningerne, og der samles op på erfaringer i forhold til projektdesign og metoder, som kan anvendes i andre projekter i forhold til at øge borgerinddragelse og helhedsperspektiv i projektudviklingen. Evalueringen af indsatsen og de konkluderende anbefalinger skal gøres tilgængelig for alle, og dermed bruges fremadrettet i arbejdet med omverdensinddragelse i udviklingen af den bæredygtige by. Ud over flagskibsprojekterne for en bæredygtig udvikling af København, kan Agenda 21-strategien bruges af både frivillige, lokaludvalg, miljøpunkter m.fl. som pejlemærke i de mange aktiviteter, der sættes i gang, som understøtter udviklingen af en bæredygtig by. BÆREDYGTIGE SAMMENHÆNGE AGENDA 21-STRATEGI FOR

12 DET FORMELLE Agenda 21 er den dagsorden, som FN satte i 1992 for at arbejde med bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Hermed blev der sat fokus på at involvere borgere i at skabe et bæredygtigt samfund, og der blev formuleret et helhedsorienteret bæredygtighedsbegreb, hvor miljø- og klimamæssige omkostninger og gevinster ikke vurderes isoleret her og nu men sættes i relation til social og økonomisk bæredygtighed i et globalt og historisk blik. I Danmark er det på den baggrund gennem bestemmelserne i Planlovens 33a og 33b blevet pålagt kommunerne at have en strategi for, hvordan de vil involvere befolkningen, og hvordan de vil arbejde helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet med miljøspørgsmål. Planloven fastslår, at strategien for kommunalbestyrelsens vedkommende skal indeholde kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsats områder: 1. Mindskelse af miljøbelastningen, 2. fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse, 3. fremme af biologisk mangfoldighed, 4. inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og 5. fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Denne Agenda 21-strategi fokuserer primært på inddragelse af københavnerne i implementeringen af Københavns Kommunes målsætninger på miljø- og klimaområdet. Målsætningerne på miljø- og klimaområdet er formuleret i følgende planer og strategier: KBH 2025: Klimaplanen Handlingsplan for Grøn Mobilitet Handlingsplan for Vejstøj Ren Luft for Københavnerne Ressource- og Affaldsplan 2018 Københavns Klimatilpasningsplan Planer og strategier under udarbejdelse: Bynatur i København Ny vision for København på teknik- og miljøområdet BÆREDYGTIGE SAMMENHÆNGE AGENDA 21-STRATEGI FOR

13 UDGIVER Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Maj 2015 LAYOUT TMF Design FOTO Københavns Kommune

BÆREDYGTIGE SAMMENHÆNGE. Agenda 21-strategi for

BÆREDYGTIGE SAMMENHÆNGE. Agenda 21-strategi for BÆREDYGTIGE SAMMENHÆNGE Agenda 21-strategi for 2016-2019 D U A K T S INDHOLD FORORD 3 RESUMÉ 5 BAGGRUND 7 DEN HISTORISKE KONTEKST 7 PRINCIPPER 8 VISION 8 FORMÅL 8 CENTRALE MÅLSÆTNINGER OG KØBENHAVNERNES

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR 2025 Københavns Kommune Teknik og Miljø En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske beslutninger

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

fællesskab København

fællesskab København fællesskab København Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST-774-00081 Sendt pr. mail til mst@mst.dk Dansk Affaldsforening Vodroffsvej 59, 1 DK - 1900 Frederiksberg C Telefon +45 72 31 20 70 danskaffaldsforening.dk

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

UDSATTEPOLITIK

UDSATTEPOLITIK UDSATTEPOLITIK 2015-2018 Titel: Udsattepolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk Tryk:

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Agenda 21 plan

Agenda 21 plan Forord Roskilde Kommune vedtog sin første Agenda 21 plan februar 1999. Nu foreligger udkastet til den anden Agenda 21 plan, som gælder frem til 2006. Planen er inddelt i to dele: Organisation, økonomi

Læs mere

BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET KØBENHAVNS EJENDOMME BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET 2014 SOCIAL bæredygtighed ØKONOMISK bæredygtighed MILJØMÆSSIG bæredygtighed KØBENHAVNS EJENDOMME NYROPSGADE 1, 5 1602 KØBENHAVN V Definition og Baggrund Helene

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE 1 INDHOLD FORORD... 3 FREMME AF EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE... 4 MINDSKELSE AF MILJØBELASTNINGEN... 6 FREMME AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED...

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord Alle borgere har ressourcer og evner, som kan bruges til at skabe et godt liv for sig selv, for andre og sammen med andre.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 19. oktober 2014 Sagsnr.:

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Frivillighedspolitikken

Frivillighedspolitikken Frivillighedspolitikken - en temapolitik om frivillighed Udkast - efter høring Frivillighedspolitikkens overordnede mål er at skabe så gode og optimale rammer som muligt for den samlede frivillige indsats

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Bæredygtighed i Billund Kommune

Bæredygtighed i Billund Kommune Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående

Læs mere