6. semester Hæmatologisk afdeling R Aarhus Universitetshospital

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Hæmatologisk afdeling R Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan for Hæmatologisk afdeling R Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold 2.1 Organisatorisk placering Hæmatologisk afdeling R er fysisk placeret på Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade. Hæmatologisk afdeling R modtager fortrinsvis patienter fra Region Midt og specifikt for afsnit R7 også patienter fra Region Nord og Region Syd. 2.2 Afsnit og enheder Hæmatologisk afdeling R er subspecialiseret og består af tre sengeafsnit (R7, R70 og R170), R- ambulatoriet (R-amb og R-220). Desuden er der tilknyttet klinisk forskningsenhed og Hæmodiagnostisk laboratorium. Sengeafsnittene er fysisk placeret ved indgang 11A og ambulatoriet ved indgang 4A og 1D. Afsnit R7 er primært et transplantationsafsnit, hvor der udføres knoglemarvstransplantationer med stamceller fra fremmed donor. Afsnit R7 er normeret til 8 patienter og har eget ambulatorium. Afsnit R70 modtager, plejer og behandler primært patienter med forskellige former for lymfekræft. Afsnit R70 er normeret til 16 patienter. Afsnit R170 modtager, plejer og behandler primært patienter med akut leukæmi og myelomatose. Afsnit R170 er normeret til 19 patienter. R-Ambulatoriet modtager patienter med alle former for hæmatologiske sygdomme såvel benigne som maligne. Ambulatoriet er opdelt med forskellige funktioner. I R-amb. kommer patienterne til svar på forundersøgelse, lægekontrol samt behandlinger. I R-220 kommer patienterne til forundersøgelse samt behandlinger. R-220 indeholder også undersøgelsesstuen, hvor patienterne kommer til knoglemarvsundersøgelse og lumbalpunktur samt modtagelsen, hvor patienterne bliver modtaget ved akutte indlæggelser i dagvagten på hverdage. R-ambulatoriet har ca. 600 besøg pr. uge. Der kan søges flere oplysninger om afdelingen på afdelingens hjemmeside I september 2018 (fredag i uge 38 og uge 39) flytter vi til Palle Juul-Jensens Boulevard ved indgang C, og samtidig ændrer vi navn til Blodsygdomme. Ved flytningen vil der ske forskellige organisatoriske ændringer, og afsnittene vil få nye navne.

3 Blodsygdomme kommer til at bestå af: Blodsygdomme Sengeafsnit (tidligere R70, og R170), Blodsygdomme Transplantationsafsnit og Blodsygdomme Transplantationsklinik (tidligere R7 og R7 amb) og Blodsygdomme Klinik 1 og 2 (tidligere R-amb. og R-220). Blodsygdomme Sengeafsnit er fysisk placeret på plan 5, Blodsygdomme Transplantationsafsnit på plan 3 og Blodsygdomme Klinik 1 og 2 samt Blodsygdomme Transplantationsklinik på plan Tværprofessionelt- og tværsektorielt samarbejde Den sygeplejefaglige personalegruppe i Hæmatologisk afdeling R består af en oversygeplejerske, kliniske sygeplejespecialister, afdelingssygeplejersker, kliniske koordinatorer, specialeansvarlige sygeplejersker, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, kliniske vejledere, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, specialeansvarlig sygeplejerske for højdosis terapibehandling (HDT), forløbskoordinator, kvalitetskoordinatorer og transplantationsansvarlig sygeplejerske. I afsnittene samarbejdes der om behandling og pleje af patienterne med læger, serviceassistenter, madomsorgspersonale og sekretærer. Andre tværfaglige samarbejdsgrupper, som også inddrages i hæmatologiske patientforløb, er bioanalytikere, fysio- og ergoterapeuter, tandplejer, socialrådgiver samt hospitalspræst. Hæmatologisk afdeling samarbejder med flere andre afdelinger på Aarhus Universitetshospital som eksempelvis: Klinisk biokemisk afdeling herunder blodbanken Ergo- og fysioterapien Radiologisk afdeling i forbindelse med røntgenundersøgelser som CT-scanninger, MRscanninger og ultralydsscanninger Anæstesiafdelingen i forhold til anlæggelse af centrale venekatetre og i forhold til kritisk syge patienter Stråleterapien Endvidere samarbejdes der tværsektorielt med primær sundhedstjeneste, hospice og patientforeninger herunder Kræftens Bekæmpelse. 3 Sygeplejefaglige forhold 3.1 Patient-/borger kategorier Hæmatologisk afdeling R er en specialafdeling for patienter med hæmatologiske sygdomme, hvilket er sygdomme der udgår fra blodets-, knoglemarvens- og lymfesystemets celler i de bloddannende organer. De fleste patienter har alvorlige kræftsygdomme, som omfatter forskellige former for leukæmi (blodkræft), myelomatose (knoglemarvskræft) og lymfekræft samt andre alvorlige sygdomme i knoglemarven. Hæmatologisk afdeling R modtager patienter fra 18 år og opefter. De fleste patienter er over 50 år, og der er en nogenlunde ligelig fordeling mellem mænd og kvinder.

4 Størstedelen af patienterne i Hæmatologisk afdeling R har en kræftdiagnose. Patientforløbene er karakteriserede ved at strække sig over lang tid, hvor der veksles mellem ambulante besøg og indlæggelser. En stadig større del af pleje og behandling varetages i dag ambulant. Hvert patientforløb relaterer sig til nedenstående 3 hovedfaser og nogle forløb også til den 4. fase. I alle faser er der meget fokus på fysiologiske, psykologiske, pædagogiske og sociale problemstillinger. 1. Udredningsfasen Patienten gennemgår mange undersøgelser på kort tid (knoglemarvsundersøgelse, lumbalpunktur, røntgenundersøgelser, CT-, MR- og PET scanninger). Denne fase foregår ofte ambulant og er karakteriseret af både akutte og planlagte indlæggelser, der kan vare fra få timer til uger. 2. Behandlingsfasen Patienten får anlagt en intravenøs adgang og opstarter kemoterapi eller anden behandling. Der kan være aktuelle problemstillinger i forhold til kvalme, appetitløshed og træthed. For de patienter der får antistofbehandling, retter sygeplejen sig mod overvågning af kredsløb og respiration samt forebyggelse af anafylaktisk chok. Fasen er karakteriseret af planlagte indlæggelser og ambulante besøg. 3. Komplikationsfasen I denne fase er knoglemarven maksimal påvirket af kemoterapi. Patienten er i stor risiko for at få infektioner på grund af nedsat immunforsvar og får ofte anæmi og øget blødningstendens på grund af knoglemarvspåvirkningen. Der vil optræde forstyrrelser relateret til alle fysiologiske behovsområder. Den feberpåvirkede patient er i risiko for cirkulatorisk og respiratorisk påvirkning og i yderste konsekvens septisk chok. Fasen er karakteriseret af akutte indlæggelser og ambulante besøg. 4. Den palliative og terminale fase Plejen rettes mod symptombehandling, omsorg og lindring af patientens tilstand. Hos den døende patient, hvor åndelige og essentielle behov eller spørgsmål er i fokus, er der mulighed for at inddrage hospitalspræsten. De centrale sygeplejeopgaver er stort set de samme som beskrevet ovenfor. Sygeplejen til den døende patient rettes endvidere mod tegn på og ophør af fysiologiske funktioner. Sygeplejen relateres til den psykiske og sociale tilbagetrækning fra livet i forhold til at skabe ro og tryghed omkring patienten samt støtte til afklaringer mellem patient og pårørende. Fasen er karakteriseret af både planlagte og akutte indlæggelser samt ambulante besøg. 3.2 Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Både sygdom og behandling kan afstedkomme en lang række akutte og forventede sygeplejefaglige problemstillinger. Dette kan eksempelvis være problemer i forhold til respiration, cirkulation, feber, ernæring, væske, kvalme, appetitløshed, diarre, obstipation, træthed, smerter, hud og væv, mundpleje, aktivitet, hygiejne, personlig pleje og medicinering. En væsentlig sygeplejefaglig udfordring er at undervise og vejlede patienter samt pårørende med henblik på at mestre sygdom og behandling samt at bevare et hverdagsliv under behandlingen. En vigtig sygeplejefaglig opgave er at drage omsorg for patienter og pårørende i forhold til deres psykosociale og eksistentielle problemstillinger knyttet til livstruende sygdom, forventet kort levetid og død. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten og dennes pårørende.

5 På 6. semester skal du arbejde med patient-/borgerforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, institutioner og sektorer. Der er fokus på selvstændig professionsudøvelse, klinisk lederskab og beslutningstagen i et foranderligt sundhedsvæsen. Der arbejdes med metoder til kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og teknologiske løsninger samt metoder til innovation, udvikling og forskning for at kunne reflektere over sygepleje. Nedenfor præsenteres de hyppigste kliniske sygeplejefaglige problemstillinger og dertil hørende sygeplejefaglige opgaver i Hæmatologisk afdeling R. Disse er for overskuelighedens skyld opdelt i udførende, formidlende, ledende og udviklende sygepleje. Udførende sygepleje Personlig pleje til både sengeliggende og oppegående patienter herunder overholdelse af de hygiejniske principper og hudpleje. Speciel mundpleje i forbindelse med sygdom og behandling med kemoterapi. Sygepleje til neutropene patienter (patienter med svækket immunforsvar og dermed øget risiko for infektioner) og til patienter i højdosis terapiforløb (HDT). Sygepleje til patienter med respiratorisk og cirkulatorisk påvirkning herunder patienter med feber og sepsistruede patienter. Måling af temperatur, blodtryk, puls, respiration, saturation og opstart af iltterapi. Sygepleje til patienter med anæmi og øget risiko for blødninger på grund af lavt trombocyttal. Sygepleje til småtspisende patienter, der er plaget af kvalme og appetitløshed og dermed er truede af væske- og ernæringsunderskud. Sygeplejersken skal oprette og ajourføre ernæringsstatus, ernæringsplejeplaner, kostregistreringsskema og væskeskema. Der skal gives sondeernæring og parenteral ernæring. Intravenøs væsketerapi kan være nødvendig hos nogle patienter. Der kan være specielle opgaver knyttet til ernæring hos småtspisende patienter med diabetes. Sygepleje til patienter med forskellige intravenøse adgange. Sygepleje til patienter i medicinsk kræftbehandling, hvoraf nogle af disse behandlinger kræver specielle observationer og tiltag. Sygepleje til patienter med udskillelsesproblemer herunder inkontinens, urinretention, obstipation, diarre og opkast. Pleje af patienter med kateter á demeure (KAD). Sygepleje til patienter med forstyrrelser i søvnmønstre og med behov for hvile. Sygepleje til den trætte og afkræftede patient herunder vurdering af, hvad det er vigtigt, at patienten bruger sine kræfter på. Mobilisering af patienten oftest i samarbejde med fysio- og ergoterapeuten. Sygepleje til den sansepåvirkede patient med problemer i forhold til hukommelse, koordinering, mobilisering, balance, afasi og apraksi. De sansepåvirkede patienter har ofte lymfekræft i centralnervesystemet. Sygepleje til den smertepåvirkede patient, hvor samarbejde med smerteteamet kan være nødvendigt. Modtagelse af både planlagte og akut dårlige patienter. Sygepleje til patienter som har problemer knyttet til deres seksualitet på grund af deres kræftsygdom, kemoterapibehandling og/eller langvarig sygdom. Årsager kan være ændret kropsopfattelse, samlejeproblemer på grund af tørre slimhinder, træthed og angst for at smitte sin partner.

6 Sygepleje til den palliative patient med henblik på omsorg og lindring. Sygepleje i forbindelse med og efter dødsfald. Medicinadministration herunder opmærksomhed på virkning og bivirkninger. Sygepleje i relation til blodtransfusioner. Selvstændigt håndtere teknologier i relation til patientforløb. Eksempelvis infusionspumper, ernæringspumper, monitoreringsudstyr m.m. Formidlende sygepleje Selvstændigt informere og undervise patienterne og pårørende f.eks. ved gennemgang af skriftligt informationsmateriale. Kommunikation i forhold til patienter og pårørendes erfaringer og opfattelse af sundhed, sygdom, behandling og pleje. Kommunikation i forhold til mestring af en akut situation og/eller en kronisk tilstand. Kommunikation om etiske dilemmaer i forhold til sygdom, pleje, behandling og død. Kommunikation i forhold til sorg og krisereaktioner. Kommunikation i forhold til information om sygdom, pleje, behandling, undersøgelser og medicin herunder udlevering og gennemgang af skriftligt informationsmateriale. Informere og vejlede om handlemuligheder i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom. Informere og vejlede i rehabiliteringsmuligheder i hjemkommune og på afdelingen. Kommunikation og samarbejde med andre relevante faggrupper (tværprofessionelt samarbejde) både internt og tværsektorielt Fremlæggelse af egne patienter til rapportsituationer, konference m.v. med anvendelse af fagsprog Dokumentation af planlagt og udført sygepleje i den elektroniske patientjournal (EPJ). Tværsektorielt kommunikation via blandt andet MedCom. Ledende sygepleje Udvise klinisk lederskab ved at koordinere opgaver i forbindelse med patientforløbene. Herunder stuegang og planlægning af plejen for den enkelte patient i samarbejde med patienten, pårørende og relevante faggrupper. Prioritering i forhold til patientforløb herunder inddragelse af sundhedsøkonomiske og organisatoriske overvejelser. Evaluere patientforløb sammen med relevante samarbejdspartnere Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, herunder kontakt til hjemmepleje, egen læge, hospice med flere. Uddelegering af sygeplejefaglige opgaver. Opretholdelse af patientsikkerhed og medvirke til afdækning og udredning af utilsigtede hændelser (UTH). Lede rapportsituationer, konferencer eller andre fora hvor egne patienter drøftes. Udviklende sygepleje: Anvende instrukser og retningslinjer fra e-dok. Anvende kliniske retningslinjer. Forholde sig kritisk til anvendelsen af instrukser og retningslinjer.

7 Argumentere for vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Anvende metoder til at sikre kvalitet indenfor specifikke sygeplejefaglige områder eksempelvis NRS, TOKS, ernæringsscreening og væskeskemaer. Anvende viden om lovgrundlag eksempelvis indenfor patientsikkerhed og patientrettigheder. Identificere sygeplejefaglige udviklingsbehov. Deltage i igangværende sygeplejefagligt innovations-, udviklings-, forsknings-, kvalitetssikringseller implementeringsarbejde. Forholde sig kritisk til anvendelse af metoder til kvalitetssikring indenfor sygeplejefaglige områder. Begrunde vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. 3.3 Medicin På 6 semester må du som studerende, under vejledning, dispensere og administrere medicin p.o, s.c., i.m og i.v til patienter i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Når en studerende påtager sig at udføre en delegeret opgave vedrørende dispensering af medicin og /eller medicinadministration, påtager vedkommende sig et selvstændigt ansvar. Den sygeplejestuderende er selv ansvarlige for, at hun/han har teoretisk viden og praktisk erfaring i forhold til selvstændigt at håndtere medicin. Det er den studerendes ansvar at tilegne sig viden om det enkelte præparat. Den studerende har et selvstændigt ansvar for at sige fra over for opgaver knyttet til håndtering af medicin som hun/han ikke føler sig kvalificeret til. 3.4 Metoder i klinisk praksis Kliniske metoder Sygeplejeprocessen og klinisk beslutningstagen vil være de gennemgående metoder til dataindsamling, vurdering, udførelse og evaluering af patientens behov for sygepleje. Tryksårssceening Model for praktisk færdighedsudøvelse Ernæringsscreening og kostregistreringer TOKS ISBAR NRS KRAM Døgnrytmeplan for patienten Refleksions metoder Sygeplejekonferencer med henblik på faglig, personlig og organisatorisk udvikling. Tværfaglige konferencer, hvor forskellige patientsituationer drøftes. Ved disse konferencer er der mulighed for at tage en sundhedsfaglig problemstilling eller et svært patientforløb op til diskussion. Mono- og tværfaglig undervisning, som ofte vil være relevant for studerende.

8 1 Uddannelsesmæssige forhold 4.1 Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende. Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og UC underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og UC underviser. Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser, hvordan det skal foregå. 4.2 Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur, hvilket svarer til: sider fra den studerende sider fra det kliniske uddannelsessted Pensum fra det kliniske uddannelsessted er tilgængeligt i afdelingen. 4.3 Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semesterprøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende:

9 Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge. Overholder mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode. Dette omfatter alle studierelaterede aktiviteter, der planlægges af den kliniske uddannelsessted, og som kan placeres på alle tidspunkter af døgnet. Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen, som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren. Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan. Deltager aktivt i sygeplejeopgaver. Deltager aktivt og får godkendt forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser. Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov. Opgiver løbende selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan. Oversigten over selvvalgt litteratur skal være færdigudarbejdet senest 14 dage inden afsluttet klinisk undervisning og skal godkendes af den kliniske vejleder. Der afholdes fraværssamtale ved tre fraværsperioder eller ved længerevarende fravær med klinisk vejleder og eventuelt uddannelsesansvarlig sygeplejerske.