3. semester Hæmatologisk afdeling R Aarhus Universitetshospital

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Hæmatologisk afdeling R Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan for Hæmatologisk afdeling R Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold 2.1 Organisatorisk placering Hæmatologisk afdeling R er fysisk placeret på Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade. Afdelingen hører organisatorisk ind under Kræft- og Inflammationscentret. Hæmatologisk afdeling R modtager fortrinsvis patienter fra Region Midt og specifikt for afsnit R7 også patienter fra Region Nord og Region Syd. 2.2 Afsnit og enheder Hæmatologisk afdeling R er subspecialiseret og består af tre sengeafsnit (R7, R70 og R170), R- ambulatoriet (R-amb og R-220). Desuden er der tilknyttet klinisk forskningsenhed og Hæmodiagnostisk laboratorium. Sengeafsnittene er fysisk placeret ved indgang 11A og ambulatoriet ved indgang 4A og 1D. Afsnit R7 er primært et transplantationsafsnit, hvor der udføres knoglemarvstransplantationer med stamceller fra fremmed donor. Afsnit R7 er normeret til 8 patienter og har eget ambulatorium. Afsnit R70 modtager, plejer og behandler primært patienter med forskellige former for lymfekræft. Afsnit R70 er normeret til 16 patienter. Afsnit R170 modtager, plejer og behandler primært patienter med akut leukæmi og myelomatose. Afsnit R170 er normeret til 19 patienter. R-Ambulatoriet modtager patienter med alle former for hæmatologiske sygdomme såvel benigne som maligne. Ambulatoriet er opdelt med forskellige funktioner. I R-amb kommer patienterne til svar på forundersøgelse, lægekontrol samt behandlinger. I R-220 kommer patienterne til forundersøgelse samt til behandlinger. R-220 indeholder også undersøgelsesstuen, hvor patienterne kommer til knoglemarvsundersøgelse og lumbalpunktur samt modtagelsen, hvor patienterne bliver modtaget ved akutte indlæggelser i dagvagten på hverdage. R-ambulatoriet har ca. 600 besøg pr. uge. Der kan søges flere oplysninger om afdelingen på afdelingens hjemmeside

3 I september 2018 (fredag i uge 38 og uge 39) flytter vi til Palle Juul-Jensens Boulevard ved indgang C, og samtidig ændrer vi navn til Blodsygdomme. Ved flytningen vil der ske forskellige organisatoriske ændringer, og afsnittene vil få nye navne. Blodsygdomme kommer til at bestå af: Blodsygdomme Sengeafsnit (tidligere R70, og R170), Blodsygdomme Transplantationsafsnit og Blodsygdomme Transplantationsklinik (tidligere R7 og R7 amb) og Blodsygdomme Klinik 1 og 2 (tidligere R-amb og R-220). Blodsygdomme Sengeafsnit er fysisk placeret på plan 5, Blodsygdomme Transplantationsafsnit på plan 3 og Blodsygdomme Klinik 1 og 2 samt Blodsygdomme Transplantationsklinik på plan Tværprofessionelt- og tværsektorielt samarbejde Den sygeplejefaglige personalegruppe i Afdeling R består af en oversygeplejerske, kliniske sygeplejespecialister, afdelingssygeplejersker, kliniske koordinatorer, specialeansvarlige sygeplejersker, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, kliniske vejledere, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, specialeansvarlig sygeplejerske for højdosis terapibehandling (HDT), forløbskoordinator, kvalitetskoordinatorer og transplantationsansvarlig sygeplejerske. I afsnittene samarbejdes der om behandling og pleje af patienterne med læger, serviceassistenter, madomsorgspersonale og sekretærer. Andre tværfaglige samarbejdsgrupper, som også inddrages i hæmatologiske patientforløb, er bioanalytikere, fysio- og ergoterapeuter, tandplejer, socialrådgiver samt hospitalspræst. Hæmatologisk afdeling samarbejder med flere andre afdelinger på Aarhus Universitetshospital som eksempelvis: Klinisk biokemisk afdeling herunder blodbanken Ergo- og fysioterapien Radiologisk afdeling i forbindelse med røntgenundersøgelser som CT-scanninger, MR- scanninger og ultralydsscanninger Anæstesiafdelingen i forhold til anlæggelse af centrale venekatetre og i forhold til kritisk syge patienter Stråleterapien Der samarbejdes der tværsektorielt med primær sundhedstjeneste, hospice og patientforeninger herunder Kræftens Bekæmpelse. 3 Sygeplejefaglige forhold 3.1 Patient-/borger kategorier Hæmatologisk afdeling R er en specialafdeling for patienter med hæmatologiske sygdomme, hvilket er sygdomme der udgår fra blodets-, knoglemarvens- og lymfesystemets celler i de bloddannende organer. De fleste patienter har alvorlige kræftsygdomme, som omfatter forskellige former for leukæmi (blodkræft), myelomatose (knoglemarvskræft) og lymfekræft samt andre alvorlige sygdomme i knoglemarven.

4 Hæmatologisk afdeling R modtager patienter fra 18 år og opefter. De fleste patienter er over 50 år, og der er en nogenlunde ligelig fordeling mellem mænd og kvinder. Størstedelen af patienterne i Hæmatologisk afdeling R har en kræftdiagnose. Patientforløbene er karakteriserede ved at strække sig over lang tid, hvor der veksles mellem ambulante besøg og indlæggelser. En stadig større del af pleje og behandling varetages i dag ambulant. 3.2 Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Både sygdom og behandling kan afstedkomme en lang række akutte og forventede sygeplejefaglige problemstillinger. Dette kan eksempelvis være problemer i forhold til respiration, cirkulation, feber, ernæring, væske, kvalme, appetitløshed, diarre, obstipation, træthed, smerter, hud og væv, mundpleje, aktivitet, hygiejne, personlig pleje og medicinering. En væsentlig sygeplejefaglig udfordring er at undervise og vejlede patienter samt pårørende med henblik på at mestre sygdom og behandling samt at bevare et hverdagsliv under behandlingen. En vigtig sygeplejefaglig opgave er at drage omsorg for patienter og pårørende i forhold til deres psykosociale og eksistentielle problemstillinger knyttet til livstruende sygdom, forventet kort levetid og død. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten og dennes pårørende. På 3. semester skal du arbejde med patient-/borgerforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, institutioner og sektorer. Der er fokus på organisering og ledelse af patientforløb i et samlet sundhedsvæsen herunder ansvar, beslutningsmetoder og kommunikationsveje samt juridiske og etiske forhold. Nedenfor præsenteres de hyppigste kliniske sygeplejefaglige problemstillinger og dertilhørende sygeplejefaglige opgaver i Hæmatologisk afdeling R. Disse er for overskuelighedens skyld opdelt i udførende, formidlende, ledende og udviklende sygepleje. Udførende sygepleje Personlig pleje til både sengeliggende og oppegående patienter herunder overholdelse af de hygiejniske principper og hudpleje. Speciel mundpleje i forbindelse med sygdom og behandling med kemoterapi. Sygepleje til neutropene patienter (patienter med svækket immunforsvar og dermed øget risiko for infektioner) og til patienter i højdosis terapiforløb (HDT). Sygepleje til patienter med respiratorisk og cirkulatorisk påvirkning herunder patienter med feber og sepsistruede patienter. Måling af temperatur, blodtryk, puls, respiration, saturation og opstart af iltterapi. Sygepleje til patienter med anæmi og øget risiko for blødninger på grund af lavt trombocyttal. Sygepleje til småtspisende patienter, der er plaget af kvalme og appetitløshed og dermed er truede af væske- og ernæringsunderskud. Sygeplejersken skal oprette og ajourføre ernæringsstatus, ernæringsplejeplaner, kostregistreringsskema og væskeskema. Der skal gives sondeernæring og parenteral ernæring. Intravenøs væsketerapi kan være nødvendig hos nogle patienter. Der kan være specielle opgaver knyttet til ernæring hos småtspisende patienter med diabetes.

5 Sygepleje til patienter med forskellige intravenøse adgange. Sygepleje til patienter i medicinsk kræftbehandling, hvoraf nogle af disse behandlinger kræver specielle observationer og tiltag. Sygepleje til patienter med udskillelsesproblemer herunder inkontinens, urinretention, obstipation, diarre og opkast. Pleje af patienter med kateter á demeure (KAD). Sygepleje til patienter med forstyrrelser i søvnmønstre og med behov for hvile. Sygepleje til den trætte og afkræftede patient herunder vurdering af, hvad det er vigtigt, at patienten bruger sine kræfter på. Mobilisering af patienten oftest i samarbejde med fysio- og ergoterapeuten. Sygepleje til den sansepåvirkede patient med problemer i forhold til hukommelse, koordinering, mobilisering, balance, afasi og apraksi. De sansepåvirkede patienter har ofte lymfekræft i centralnervesystemet. Sygepleje til den smertepåvirkede patient, hvor samarbejde med smerteteamet kan være nødvendigt. Modtagelse af både planlagte og akut dårlige patienter. Sygepleje til patienter som har problemer knyttet til deres seksualitet på grund af deres kræftsygdom, kemoterapibehandling og/eller langvarig sygdom. Årsager kan være ændret kropsopfattelse, samlejeproblemer på grund af tørre slimhinder, træthed og angst for at smitte sin partner. Sygepleje til den terminale patient med henblik på omsorg og lindring. Sygepleje i forbindelse med og efter dødsfald. Medicinadministration herunder opmærksomhed på virkning og bivirkninger. Formidlende sygepleje: Information og undervisning af patienterne. Gennemgang af skriftligt informationsmateriale. Fremlæggelse af egne patienter til teamkonference med anvendelse af fagsprog. Dokumentation af planlagt og udført sygepleje i den elektroniske patientjournal (EPJ). Tværsektorielt kommunikation via blandt andet MedCom. Ledende sygepleje: Udvise klinisk lederskab ved at koordinerende opgaver i forbindelse med patientforløbene eksempelvis planlægning af plejen for den enkelte patient i samarbejde med patienten, pårørende og relevante faggrupper. Kontakt til og samarbejde med hjemmepleje, egen læge og hospice. Reflektere over etiske dilemmaer i forbindelse med tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Udviklende sygepleje: Anvende instrukser og retningslinjer fra e-doc. Anvende kliniske retningslinjer. Argumentere for vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Metoder til at sikrer kvalitet indenfor specifikke sygeplejefaglige områder eksempelvis NRS, TOKS, ernæringsscreening og væskeskemaer. Anvende viden om lovgrundlag eksempelvis indenfor patientsikkerhed og patientrettigheder.

6 3.3 Medicin På 3 semester må du som studerende, under vejledning, dispensere og administrere medicin p.o, s.c. samt isotoniske væsker på perifert venekateter til patienter i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Når en studerende påtager sig at udføre en delegeret opgave vedrørende dispensering af medicin og /eller medicinadministration, påtager vedkommende sig et selvstændigt ansvar. Den sygeplejestuderende er selv ansvarlige for, at hun/han har teoretisk viden og praktisk erfaring i forhold til selvstændigt at håndtere medicin. Det er den studerendes ansvar at tilegne sig viden om det enkelte præparat. Den studerende har et selvstændigt ansvar for at sige fra over for opgaver knyttet til håndtering af medicin som hun/han ikke føler sig kvalificeret til. 3.4 Metoder i klinisk praksis Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen og klinisk beslutningstagen vil være de gennemgående metoder til dataindsamling, vurdering, udførelse og evaluering af patientens behov for sygepleje. Tryksårssceening Model for praktisk færdighedsudøvelse Elektronisk patientjournal Ernæringsscreening og kostregistreringer TOKS ISBAR NRS KRAM Døgnrytmeplaner for patienten Refleksionsmetoder: Sygeplejekonferencer med henblik på faglig, personlig og organisatorisk udvikling. Tværfaglige konferencer, hvor forskellige patientsituationer drøftes. Ved disse konferencer er der mulighed for at tage en sundhedsfaglig problemstilling eller et svært patientforløb op til diskussion. Mono- og tværfaglig undervisning, som ofte vil være relevant for studerende. 4 Uddannelsesmæssige forhold 4.1 Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende. Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen.

7 Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og UC underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og UC underviser. Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser, hvordan det skal foregå. 4.2 Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 3. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur, hvilket svarer til sider fra den studerende og sider fra det kliniske uddannelsessted. Pensum fra det kliniske uddannelsessted er tilgængeligt i afdelingen. 4.3 Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semesterprøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende: Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge. Overholder mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode. Dette omfatter alle studierelaterede aktiviteter, der planlægges af den kliniske uddannelsessted, og som kan placeres på alle tidspunkter af døgnet. Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen, som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren. Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan. Deltager aktivt i sygeplejeopgaver.

8 Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk klinisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser. Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov. Opgiver løbende selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan. Oversigten over selvvalgt litteratur skal være færdigudarbejdet senest 14 dage inden afsluttet klinisk undervisning og skal godkendes af den kliniske vejleder. Der afholdes fraværssamtale ved tre fraværsperioder eller ved længerevarende fravær med klinisk vejleder og eventuelt uddannelsesansvarlig sygeplejerske.