Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Hæmatologisk afdeling R - Århus Sygehus er beliggende på matriklen Tage Hansens Gade. Den består af 2 sengeafsnit (R170 og R70), et ambulatorium, en undersøgelsesstue, en modtagelse, klinisk forskningsenhed (KFE), immunhæmatologisk laboratorium og cancercytogenetisk laboratorium og i løbet af 2009 også et sengeafsnit R7. Hvert afsnit er delt op i to teams, hvor læger og plejepersonale er fast tilknyttede et af de to teams og arbejder tæt sammen om patienterne i teamet. Plejeformen er baseret på teamstrukturen, hvor en sygeplejerske er teamleder for en periode. Teamlederens hovedopgaver består af planlægning, koordinering, uddelegering og stuegang. Samarbejdsrelationer Hæmatologisk afdeling R i har et tæt samarbejde med de andre afdelinger, der hører under hæmatologisk afdeling (se ovenfor). Vi samarbejder med ergo- og fysioterapien; tandplejer, anæstesiafdelingen (anlæggelse af centrale venekatetre), stråleterapien, hjemmeplejen, sygehuspræsten, hospice, Kræftens Bekæmpelse og kliniskbiokemisk afdeling, herunder blodbanken. Vi samarbejder desuden med røntgenafdelingen i forbindelse med røntgenundersøgelser, CT-scanninger, MR-scanninger og ultralydsscanninger. Patient/borger kategorier Hæmatologisk afdeling R er en specialafdeling for patienter med sygdomme i blodet samt i knoglemarvens og lymfesystemets celler i de bloddannende organer. De fleste patienter har alvorlige kræftsygdomme, som omfatter forskellige former for leukæmi (blodkræft), malignt lymfom (lymfekræft) og myelomatose samt andre alvorlige sygdomme i knoglemarven. Afsnit 70 har primært patienter med lymfekræft og 170 har primært patienter med leukæmi og myelomatose. Sengeafsnittende har plads til 23 patienter fra 15 år og opefter; hovedsagelig voksne patienter. Centrale kliniske problemstillinger Patientforløbene er karakteriseret ved mange genindlæggelser, hvor over halvdelen er akutte indlæggelser. De fleste patienter er indlagt minimum 6-8 gange i et sygdomsforløb i ca. 1-2 uger af gangen. En stor del af patienterne indlægges endnu flere gange, og nogle i betydelig længere tid. Enkelte patienter er indlagt til udredning for deres kræftsygdom, hvis de er så dårlige, at det ikke kan foregå ambulant. Mange patienter er indlagt til behandling med kemoterapi. Mange patienter er indlagt med bivirkninger til deres kemoterapi i form af infektioner, blodmangel eller blødninger. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 7

2 Enkelte patienter er indlagt i deres terminale fase. Sygeplejeproblemstillingerne vil være knyttet til både akutte og planlagte opgaver. Der er mange problemstillinger knyttet til fysiologiske behov som respiration, cirkulation, feber, ernæring, væske, kvalme, appetitløshed, diarre, obstipation, træthed, smerter, hud og væv, mundpleje, aktivitet, hygiejne, personlig pleje og medicinering. Der er mange problemstillinger knyttet til krise samt lindring og mestring af sygdommen for både patient og pårørende. Sygeplejen knyttet hertil er især støtte, kommunikation og information herunder vejledning og undervisning om sygdom, behandling, undersøgelser mv. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalegruppen i Hæmatologisk afdeling R består af sygeplejersker, afdelings- og oversygeplejerske, klinisk vejleder, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, læger, social- og sundhedsassistenter, serviceassistenter, økonoma, køkkenassistenter, sekretærer, klinisk sygeplejespecialist, specialeansvarlig sygeplejerske, specialeansvarlig HDT sygeplejerske, udviklingssygeplejerske og psykolog. Den kliniske sygeplejespecialist, psykolog, udviklingssygeplejerske, uddannelsesansvarlig sygeplejerske og oversygeplejersken har ikke deres daglige gang i afsnittet. Af andre tværfaglige grupper kan nævnes bioanalytikere, tandplejer, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Af personale med ikke formelle kompetencer kan nævnes nøglepersoner indenfor; hygiejne, ernæring, kvalme, smerter, IT og dokumentation. Afdelingen er uddannelsessted for sygepleje- og radiografstuderende samt social- og sundhedsassistentelever. På R70 er der sygeplejestuderende på Modul 1 og 4 og radiografstuderende på Modul 6. På R170 er der sygeplejestuderende på Modul 11 og 12 samt social- og sundhedsassistentelever. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener På Hæmatologisk afdeling R udøves pleje til alvorligt syge kræftpatienter. Hvert patientforløb relaterer sig til følgende 3 hovedfaser og nogle forløb også til den 4. fase: 1. Udredningsfasen: hvor patienten gennemgår mange undersøgelser på kort tid (knoglemarvsundersøgelse, lumbalpunktur, røntgenundersøgelser, CT, MR og PET scanninger). Her er der meget fokus på pædagogiske, psykologiske og sociale problemstillinger og ind imellem fysiologiske. Ofte foregår denne fase i vores modtagelse eller ambulatorium. 2. Behandlingsfasen: hvor patienten skal have anlagt centralt venekateter og opstarte kemoterapi, og hvor problemstillinger i forhold til kvalme, appetitløshed og træthed kan være aktuelle. For de patienter der får antistofbehandling retter sygeplejen sig mod at overvåge kredsløb og respiration samt forebygge Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 7

3 anafylaktisk chok. 3. Komplikationsfasen: hvor knoglemarven er maksimal påvirket af kemoterapi. Patienten er i stor risiko for at få infektioner pga. nedsat immunforsvar og får ofte blodmangel og øget blødningstendens pga. knoglemarvspåvirkningen. I denne fase optræder forstyrrelser relateret til alle fysiologiske behovsområder (kvalme, appetitløshed, obstipation, diarre, smerter, aktivitet og træthed). Der ydes sygepleje til den feberpåvirkede patient med risiko for cirkulatorisk og respiratorisk påvirkning og i yderste konsekvens septisk chok. 4. Den terminale fase: hvor plejen rettes her mod symptombehandling, omsorg og lindring af patientens tilstand. Åndelige behov eller spørgsmål kan være i fokus for den døende patient. De centrale sygeplejeopgaver er stort set de samme som beskrevet ovenfor. Sygeplejen til den døende patient retter sig mod tegn på og ophør af de fysiologiske funktioner; ligesom de relaterer sig til den psykiske og sociale tilbagetrækning fra livet. Sygeplejen består i at skabe ro og tryghed samt støtte til afklaring mellem patient og pårørende. I denne fase kan det være relevant at inddrage hospitalspræsten. Sygeplejefaglige opgaver De sygeplejefaglige opgaver knytter sig til: Personlig pleje og hudpleje til både sengeliggende og oppegående patienter, herunder overholdelse af de hygiejniske principper. Speciel mundpleje i forbindelse med sygdom og behandling med kemoterapi. Skærpet hygiejne (SH) i forhold til neutropene patienter (patienter med svækket immunforsvar og dermed øget risiko for infektioner) og til patienter i højdosis terapi forløb (HDT) Kompensation i forhold til respiratorisk og cirkulatorisk påvirkning, herunder patienter med feber og den sepsistruede patient. Måling af temperatur, blodtryk, puls, respiration, saturation og opstart af iltterapi. Speciel opmærksomhed rettet mod patienter med lav blodprocent og øget risiko for blødninger pga. lavt blodpladetal. Småtspisende patienter der er plaget af kvalme og appetitløshed og dermed er væske- og ernæringsmæssigt truet, herunder føre kostregistreringsskema og væskeskema. Sondeernæring, parenteral ernæring og opsætning af intravenøs (iv) væsketerapi. Ernæring til diabetespatienter. Observation og pleje knyttet til i.v. adgange (venflon og centrale venekatetre), herunder lukning og seponering af venflon samt rensning af CVK. Støtte og pleje knyttet til udskillelsesproblemer, herunder inkontinens, urinretention, obstipation, diarre og opkast. Pleje af patienter med kateter á demeure (KAD). Støtte til patienter med forstyrrelser i søvnmønstre og med behov for hvile. Støtte til trætte og afkræftede patient, herunder vurdere hvad det er vigtigt, at patienten bruger sine kræfter på. Mobilisering af patienten evt. i samarbejde med fysioterapeuten eller ergoterapeuten. Støtte til den sansepåvirkede patient med problemer i forhold til hukommelse, koordinering, mobilisering, balance, afasi og apraksi. Dette er ofte patienter med lymfekræft i centralnervesystemet der har disse symptomer. Afhjælpning af smerter hos den smertepåvirkede patient. Opmærksomhed på og støtte i forhold til problemer knyttet til patienternes seksualitet knyttet til deres Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 7

4 kræftsygdom, kemoterapibehandling og/eller langvarig sygdom, herunder ændret kropsopfattelse, samlejeproblemer pga. tørre slimhinder, træthed og angst for at smitte sin partner. Omsorg til den terminale patient mhp. lindring. Støtte til pårørende i forbindelse med og efter dødsfald. Medicinadministration herunder opmærksomhed på virkning og bivirkninger. Subcutan injektionsgivning. Blodsukkermåling og insulingivning. Information og undervisning af patienten om f.eks. hygiejne, ernæring, medicin, udskillelse og mobilisering. Dokumentation af sygeplejen inspireret af VIPS modellen, herunder udarbejdelse af plejeplaner på relevante sygeplejediagnoser. Det er vigtigt at etablere en god kontakt til patienten; at respektere og samarbejde med patienten og inddrage denne i beslutninger og handlinger, herunder tilpasse sygepleje i forhold til patientens religion, tro og kultur. Det er i denne sammenhæng vigtigt at inddrage pårørende. Der er mange sygeplejeopgaver knyttet til psykosociale og eksistentielle aspekter f.eks. sygepleje til den kriseprægede patient, den deprimerede patient, den angstprægede patient, patient og pårørende i sorg og den terminale patient. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Kvalitetssikring via udvikling og revidering af procedure og sygeplejeretningslinjer er et fortløbende arbejde, som hovedsagelig bliver styret af den kliniske sygeplejespecialist. Igangværende projekter er revidering af CVK retningslinier, revidering af skærpet hygiejne (SH og HDT retningslinier) samt vurdering og afprøvning af nye øretermometre. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen vil være den primære metode til at vurdere og gennemføre sygepleje knyttet til patientens behov. Der anvendes diverse observationsskemaer og skema til ernæringsscreening. Plejepersonalet afvikler ugentlige konferencer mhp. på faglig, personlig og organisatorisk udvikling herunder tværfaglige og monofaglige teamkonferencer. På onsdage afholdes undervisning for alle i Hæmatologisk afdeling R. Der er i det enkelte team mulighed for at tage en sygeplejefaglig problemstilling eller et svært patientforløb op til diskussion. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 7

5 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse De studerende i R70 placeres fortrinsvis 2 og 2 i hvert team. Det er for at fremme trygheden og læringsudbyttet og oplevelsen af sygeplejefællesskabet med teamets personale. Den studerende vil være tilknyttet 1-2 patienter ad gangen, og den kliniske undervisning vil primært tage udgangspunkt i disse patientforløb. Den studerende vil dagligt blive tilknyttet en ad hoc vejleder fra teamet. Ad hoc vejlederen vælges ud fra, hvilket patientforløb den studerende er tilknyttet. Det forventes, at den studerende er opsøgende i forhold til læringsmuligheder og formidler sine læringsmål til ad hoc vejleder og klinisk vejleder. Den kliniske vejleder vil gennemsnitligt følge den enkelte studerende i patientplejen 1 gang ugentligt. Den kliniske vejleder har på følgedage mulighed for at have et større fokus på den studerende og gå mere i dybden med ét patientforløb end den daglige ad hoc vejleder, som ofte skal tage sig af flere patienter. Den kliniske vejleders opgaver er udover vejledningen på følgedage at: tilrettelægge og sikre gennemførelse af den kliniske undervisning i afsnittet at sikre at de studerende bliver introduceret til den kliniske undervisning i afdeling R undervise og vejlede studerende samarbejde med de studerende i forhold til udformning af individuel klinisk studieplan og andre skriftlige studieaktiviteter rådgive og vejlede sygeplejepersonalet i uddannelsesmæssige spørgsmål udsende materiale om det kliniske uddannelsessted til de studerende samarbejde med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og Sygeplejerskeuddannelsen i Århus sikre at der foreligger en generel klinisk studieplan være ansvarlig for afvikling af intern klinisk prøve. deltage i seminar Det forventes at den studerende bruger e-portfolio i klinisk undervisning til at udarbejde og opbevare individuel klinisk studieplan, patientforløb, patientfortælling, sygdomsforløb og seminar. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har det overordnede ansvar for de kliniske uddannelsesforløb på tværs af afsnit. Hun har ikke sin daglige gang i afdelingen men kan bruges af både studerende og klinisk vejleder ved f.eks. seminar, gennemgang af patientforløb og intern klinisk prøve samt ved problemstillinger mellem den studerende og den kliniske vejleder. Læringsmiljø /Studiemiljø Der arbejdes med individuel vejledning og gruppevejledning. Den daglige ad hoc vejledning foregår typisk individuel. Ved behov for gennemgang af fælles emner bruger den kliniske vejleder den sidste time af dagen på gruppevejledning eller undervisning. Disse emner kan f.eks. være dokumentation, gennemgang af patientens blodprøveseddel, øvelse i at håndtere i.v. adgange, diskussion af et kompliceret patientforløb eller introduktion til medicinophældning. Kun fantasien sætter grænser for emnevalget og valget vil tage udgangspunkt i de studerendes ønsker og behov. Plejepersonalet udgør en del af læringsmiljøet og læringsmulighederne. Kun få har vejlederkursus, men Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 7

6 de er alle interesseret i at lære fra sig. Plejepersonalet har erfaring med lige netop den studerendes uddannelsestrin på, da sengeafsnit R 70 har specialiseret sig i studerende på dette uddannelsestrin. Ca. 14 dage inden start af klinisk undervisning modtager du fra den kliniske vejleder et forslag til mødetider og opgavefordeling. Der er i samarbejde med den kliniske vejleder mulighed for ændringer af disse forslag. Vejlednings- og evalueringstilbud De to kliniske undervisningsperioder indledes begge med en introduktionsdag. Som studerende er du daglig tilknyttet en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent som har ansvaret for dagens ad hoc vejledning. I vejledningen med den kliniske vejleder indgår Model for klinisk færdighedsudøvelse. Den kliniske vejleder vil stille spørgsmål der fremmer refleksionen over sygeplejen. I samarbejdet planlægges det videre forløb ud fra de aktuelle erfaringer og sygeplejefaglige niveau. Planlægningssamtalen har en varighed på ca. 1 times varighed. Her vil den studerendes individuelle kliniske studieplan blive drøftet. Der afholdes et evalueringsmøder af ca. 1 times varighed hver uge. Her vil bl.a. afrapporteringer fra patientforløb, patientfortælling og sygdomsforløb blive drøftet. Her vil vi også komme ind på, hvordan det går og hvad den studerende skal arbejde videre med, hvilket forventes nedskrevet i den individuelle kliniske studieplan. Hvis der er behov, har både den studerende og den kliniske vejleder mulighed for at planlægge ekstra evalueringsmøder. Seminar afvikles 1 gang på 4. modul. Hver studerende er ansvarlig for at fremlægge et plejeforløb, som kan tage udgangspunkt i et af de ovenstående forløb. Vejledning til intern klinisk prøve foregår både ved introduktionen og lige op til prøven. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er uddannet fra sygeplejeskolen i Århus i Hun har gennemført det sundhedsfaglige diplommodul til klinisk vejleder og fungeret som klinisk vejleder siden august Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Selvvalgt pensum svarer til minimum 75 sider, og forventes indsamlet undervejs i klinisk undervisning. Selvvalgt pensum sendes til eksaminatorerne 14 dage før intern klinisk prøve via e-portfolio. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 7

7 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Du skal udarbejde og ajourføre den individuel kliniske studieplan efter retningsliner herfor. Du skal dokumentere studieaktivitet bl.a. vha. udarbejdelse af mindre skriftlige opgaver (max. 2 sider), som danner afsæt for formelle refleksionssamtaler med den kliniske vejleder. I e-portfolio finder du afrapporteringsskemaer til følgende opgaver: - Sygdomsforløb (2 i alt) - Pt. forløb (2 i alt) - Patientfortælling (1 i alt) Du skal udarbejde et seminaroplæg og deltage i seminar med medstuderende. Studieaktivitet vurderes desuden på dit daglige engagement m.h.t. at opsøge og deltage i læringsmuligheder. Du skal indsamle og dokumentere selvvalgt pensum. Godkendt studieaktivitet; hvilket vil sige at du har gennemført ovenstående opgaver, er forudsætning for at du kan indstilles til intern klinisk prøve på. Intern klinisk prøve består af en klinisk del og en mundtlig del og afvikles som udgangspunkt den samme dag. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 7