5. Semester Sygeplejerskeuddannelsen Hillerød. Tema: Sygepleje Borger og patient i kritiske situationer. Efterår

Transkript

1 5. Semester Sygeplejerskeuddannelsen Hillerød Tema: Sygepleje Borger og patient i kritiske situationer Efterår

2 Indhold Semesterbeskrivelse... 4 Læringsudbytte... 4 Semesterstruktur... 4 ECTS-omfang fordelt på fagområder... 5 Forudsætningsgivende studieaktiviteter... 5 Det Tværprofessionelle forløb for ordinære hold... 5 Teoretisk undervisning... 6 Sundhedsvidenskab... 6 Sygepleje- akut indsats... 6 Sygepleje- palliativ indsats... 6 Videnskabsteori og forskningsmetode... 6 Farmakologi indgår i det sygeplejefaglige område... 7 Folkesundhedsvidenskab indgår i det sygeplejefaglige område... 7 Sygdomslære og patofysiologi indgår i det naturvidenskabelige og sygeplejefaglige område... 7 Naturvidenskab... 7 Anatomi, fysiolog og Biokemi... 7 Humanvidenskab... 7 Kommunikation... 7 Psykologi... 7 Samfundsvidenskab... 8 Sociologi og antropologi indgår det sygeplejefaglige område... 8 Jura indgår i det sygeplejefaglige område... 8 Forudsætningsgivende studieaktivitet Klinisk forberedende undervisning... 8 Klinisk undervisning... 8 Studiesamtaler og individuel studieplan... 9 Forudsætningsgivende studieaktivitet Formkrav Godkendelse af forudsætningsgivende studieaktivitet Studieaktivitetsmodellen Bestemmelser for ekstern prøve på 5. semester Ekstern Prøve Indstilling til prøve

3 Tilrettelæggelse Ved individuel eksamination Ved gruppeeksamination Bedømmelse Regler for omprøve, sygeeksamen og klager Bilag 1 - Læringsudbytter fordelt på viden, færdigheder og kompetencer Viden Færdigheder Kompetencer BILAG 2 Inspiration og forslag til konkretisering af læringsudbytte i klinikken

4 Semesterbeskrivelse 5. semester retter sig mod borgere, patienter og pårørende i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. Der er fokus på oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger i forbindelse med akut og kritisk sygdom og eventuel forestående død. Centrale elementer er interventioner knyttet til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab, i samspil med patienter og borgere, pårørende og andre fagprofessionelle. Fokus er ligeledes på sundhedsprofessioners forskellige bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværprofessionelt samarbejde om borger- og patientforløb. Læringsudbytte Den studerende har efter gennemført semester opnået nedenstående læringsudbytte: Kan forstå, reflektere over og systematisk observere, diagnosticere, kommunikere, prioritere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje til akut og kritisk syge borgere og patienter Kan forstå og reflektere over menneskets anatomi og fysiologi samt sygdomslære i forhold til sygepleje og behandling af udvalgte akut og kritisk syge borgere og patienter Kan forstå og reflektere over individuelle, sociale, kulturelle forholds betydning for borgere, patienters og pårørendes oplevelser, reaktioner og handlinger med akut og kritisk sygdom Kan forstå, reflektere over og anvende informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi ved sygepleje og behandling Kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borger, patient og pårørende som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb Kan anvende, vurdere og formidle sygeplejefaglige interventioner i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb ud fra praksis, udviklings og forskningsbaseret viden Kan selvstændigt inden for en rammedelegation håndtere ordination af medicin i udvalgte akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan tage medansvar for og håndtere klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb, samt anvende standarder og metoder til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kan kommunikere empatisk, etisk og refleksivt i samspil med borger, patient, pårørende og fagprofessionelle i akutte og kritiske situationer Kan forstå og reflektere over videnskabsteori og forskningsmetode og kan reflektere over, hvordan disse har betydning i professionspraksis Læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetencer er beskrevet i bilag 1 Semesterstruktur Semestret har en varighed af 20 uger svarende til 30 ETCS. uge Hold TP TP TP TP TP T T T T T T T K K K K K jul K T EP F 1 Hold 2 TP TP TP TP TP T K K K K K K T T T T T jul T T EP F Net TI/K K K K K K TP F TP TP TP TP T TI T TI T jul T TI EP EP TP= tværprofessionelt T = teoretisk undervisning I = indkald K = klinisk undervisning EP = ekstern prøve jul = fri 4

5 Hver rubrik svarer til en uges studieaktivitet a 40 timer/ 1½ ECTS-point. 20 ECTS- point afvikles som teoretisk undervisning, og 10 ECTS- point afvikles som klinisk undervisning. 5. semester indeholder et 5 ugers tværprofessionelt forløb. ECTS-omfang fordelt på fagområder Fagområder Antal ECTS Sundhedsvidenskab 18 Naturvidenskab 5 Humanvidenskab 3 Samfundsvidenskab 4 I ALT 30 Forudsætningsgivende studieaktiviteter Det er en forudsætning for at gå til prøve, at den studerende har gennemført klinisk undervisning med 90% fremmøde. Den studerende skal desuden have godkendt 3 forudsætningsgivende studieaktiviteter: Studieaktivitet 1 er koblet til det tværprofessionelle element Studieaktivitet 2 er knyttet til semesterets teoretiske del, og kræver deltagelse i Simulationstræning rettet mod både akut sygepleje og mod sygepleje til kritisk syge/palliativ indsats Studieaktivitet 3 er placeret i semesterets kliniske periode Aktiviteterne er beskrevet under de enkelte forløb. Det Tværprofessionelle forløb for ordinære hold Det tværprofessionelle forløb foregår på tværs af de tre sundhedsuddannelser i KP Campus Nord, psykomotorisk terapeut, fysioterapeut- og sygeplejerskeuddannelsen. Overordnet set er forløbet inddelt i to. Første del er et borger/patient-nært forløb, mens anden del er et forskningsmetode forløb. Det første forløb består af den første uge, der handler om at lære af, med og om hinanden, og af og om den borger/patient, som hver gruppe får tildelt. Ugen slutter med at gruppen, på baggrund af ugens arbejde med borgeren/patienten, konstruerer en problemstilling, som der skal arbejdes videre med i forløbets anden del. Denne anden del består af de resterende 4 uger i forløbet, og handler om at gruppen, ud fra deres problemstilling fra uge et, skal udarbejde hhv. et kvantitativt forskningsspørgsmål/problemformulering og et kvalitativt forskningsspørgsmål/problemformulering, som så skal undersøges af gruppen vha. hhv. et kort spørgeskema og et interview/observation, der analyseres og bearbejdes så fundene kan præsenteres. Undervejs tilbydes vejledning og feedback i form af bl.a. opponance. Forløbet afsluttes med studieaktivitet 1 Studieaktivitet 1 er aflevering af projektrapport og en afsluttende præsentation. Projektrapporten skal være på max anslag inkl. mellemrum, sv.t. 10 normal sider. Produktet skal udarbejdes efter Formkrav og redaktionelle retningslinjer 5

6 Det skriftlige produkt skal afleveres elektronisk via WISEflow. Der skal afleveres ét eksemplar af rapporten for hver studerende, senest kl. 12 onsdag i uge 39 (d ). Udover det skriftlige produkt, skal der udarbejdes en poster på baggrund af det forskningsmetodologibaserede forløb. Posteren skal illustrere afsnittene i projektet, således at det er muligt at forstå projektdesignet samt resultater af undersøgelsen. Yderligere detaljer om forløb og formkrav vil blive præsenteret ved forløbets start. Projektforløbsbeskrivelse for netunderstøttet uddannelse følger. Teoretisk undervisning Den teoretiske undervisning vil være rette mod den akutte indsats og den palliative indsats. Sundhedsvidenskab Sygepleje- akut indsats Der arbejdes med observation, diagnosticering, prioritering, evaluering og dokumentation relateret til både behandling og lindring af udvalgte symptomer, metoder der understøtter klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab samt kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i relation til forskellige komplekse borger/patientforløb. Der inddrages løbende sygeplejeteori der understøtter sygepleje til borgere/patienter med komplekse problemstillinger og forløb. Inden for akut sygepleje arbejdes særligt med at kunne diagnosticere, identificere og analysere borger/ patienters behov for akut sygepleje via triagering og systematisk ABCDE- vurdering og kunne iværksætte og begrunde akutte interventioner, herunder koordinering og tværfagligt samarbejde. Der arbejdes med akut sygepleje relateret til borgere og patienter med Akut Koronart Syndrom, hjerteinsufficiens, atrieflimmer, lungeemboli, akut KOL, sepsis og shock. De centrale indholdselementer er betydningen af det kliniske blik, måling af vitale værdier, systematiske observationer og interventioner, herunder væsketerapi og IVmedicinering. Der er desuden fokus på teamsamarbejde og sikker mundtlig kommunikation i akutte situationer. Sygepleje- palliativ indsats Inden for sygepleje til patienter med livstruende sygdomme og evt. forestående død, arbejdes særligt med palliation ud fra WHO s definition af palliativ indsats, Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger om palliativ indsats og behovsvurdering ud fra som en tværfaglig og patientcentreret tilgang i den palliative indsats. Centrale indholdselementer er symptombehandling og lindring i forhold til udvalgte symptomer, åndelig omsorg og livsfænomener som mening og håb, etiske dilemmaer og perspektiver i forbindelse med behandling og lindring. Centralt er endvidere på støtte til pårørende, døden i både et biologisk, socialt og sociologisk perspektiv samt døden i eget hjem, døden på hospitalet, den akutte død og den forventede død. Videnskabsteori og forskningsmetode Videnskabsteoretisk introduceres positivismen og den kritiske rationalisme. Der vil være fokus på at opnå kendskab til forskningsmetoder og studier hvor kvantitativ metode anvendes. Særligt fokus vil være på studiedesignet: Randomiseret kontrolleret studie, og på dataindsamlingsmetoden: Spørgeskema, samt på at opnå kendskab til de mest grundlæggende statistiske begreber inden for kvantitativ metode. Der indgår øvelser i at lave et spørgeskema, samt i kritisk at vurdere en kvantitativ artikel vha. tjekliste. 6

7 Farmakologi indgår i det sygeplejefaglige område Der er fokus på medicin til borgere/patienter med akutte og kritiske sygdomme samt ved forestående død, herunder rammedelegation og håndtering af ordinationer i udvalgte akutte og komplekse plejeforløb, herunder tryghedskassen 1. Desuden sygeplejeopgaver i forhold til at kunne søge og sortere i relevant information til borgere/patienter om medicins virkning og bivirkning og være bevidst om det lovgivningsmæssige ansvar i forbindelse med medicinadministration og patientsikkerhed, herunder IVmedicin. Folkesundhedsvidenskab indgår i det sygeplejefaglige område Der er fokus på videnskaben om befolkningens sundhedstilstand, samt hvordan man forebygge og fremmer denne. Der vil være fokus på det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker med forskellige livsopfattelser og livsvilkår. Samt de sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for Sygdomslære og patofysiologi indgår i det naturvidenskabelige og sygeplejefaglige område Der er fokus på Akut Koronart Syndrom, atrieflimren, hjerteinsufficiens, lungeemboli, KOL i ekcersabation, sepsis og shock. Nefrologi, herunder proteinuri og nyresten, urinretention og prostata. Væsketerapi til akut syge og døende. Delirium hos alvorligt syge og døende. sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende tiltag. Naturvidenskab Anatomi, fysiolog og Biokemi Der vil være fokus på hjerte-kredsløb, Respiration, nyrer og urinveje, Koagulation og den kapillære udveksling. Transport af ilt og kuldioxid i blodet, syre-base regulering, herunder A-punktur i relation til KOL, ketoacidose og sepsis. Kroppens væskefaser, herunder nyrernes rolle i relation til væske- og elektrolytbalance. Humanvidenskab Kommunikation Der vil være fokus på at kunne kommunikere empatisk, etisk og refleksivt i samspil med borgere/patient pårørende og fagprofessionelle i akutte og kritiske situationer. Herunder den fænomenologisk eksistentielle samtale i forbindelse med alvorlig sygdom og evt. forestående død. Psykologi Der vil være fokus på psykiske reaktioner (tanker, følelser, handlinger) hos patienter, der er alvorligt syge og evt. ved livets afslutning, i forløb i såvel primær som sekundær sektor. Der er særligt fokus på sorg- og krisereaktioner til patienter og pårørende i palliative forløb, herunder børn og unge til alvorligt syge forældre. Forståelse af og refleksion over udvalgte psykologiske teorier og begreber, der kan indgå i sygeplejefaglig vurdering, intervention og støtte. 1 Tryghedskassen er en medicinkasse der indeholder medicin, utensilier og informationsmateriale til symptomlindring i de sidste levedøgn hos alvorligt syge patienter, der ikke længere kan indtage peroral medicin. 7

8 Samfundsvidenskab Sociologi og antropologi indgår det sygeplejefaglige område Der vil være fokus på hvilken betydning kontekstuelle faktorer, som individuelle levevilkår, kulturelle forhold og sociale relationer, kan have for patientens/borgerens og pårørendes oplevelser, reaktioner og handlinger ift. akut og kritisk sygdom samt forestående død i det senmoderne samfund. Jura indgår i det sygeplejefaglige område Der vil være fokus på Jura i forhold til medicinadministration og medicinhåndtering herunder sundhedsloven, og det lovgivningsmæssige ansvar inden for en rammeordination/rammedelegation. Herunder Juridiske overvejelser i forhold til sygepleje, interventioner, og lovgivning i forhold til medicinering i det palliative borger/patient forløb. Forudsætningsgivende studieaktivitet 2 Semesterets anden forudsætningsgivende aktivitet foregår i Sim. Lab i slutningen af semesteret. Der er dels akutte Full scale 2 simulationer i mindre grupper af studerende og dels simulation rettet med kritisk sygdom og forestående død. Simulationsscenarierne tager afsæt i cases med borgere, patienter og pårørende i akutte og kritiske behandlings og plejeforløb samt i forbindelse med forestående død. Der er fokus på sygeplejefaglige interventioner ud fra ABCDE-tilgang og/eller palliativ indsats, herunder klinisk beslutningstagen og lederskab, sikker mundtlig kommunikation, teamsamarbejde, patient- sikkerhed og tværprofessionelt samarbejde. Etiske problemstillinger og evnen til etisk refleksion indgår i simulationen med udgangspunkt i samspillet med borgere, patienter, pårørende og fagprofessionelle. Der arbejdes i alle scenarier aktivt med debriefing og refleksion med udgangspunkt i simulationsscenarierne. Aktiviteten godkendes ved fremmøde til alle scenarier og aktiv deltagelse. Klinisk forberedende undervisning Før den kliniske periode er der tilrettelagt læringsaktiviteter i klinisk Learning Lab. Aktiviteterne foregår i samarbejde med kliniske vejledere fra klinikken, og rammesættes som klyngeundervisning (1/2 klasse). Læringsaktiviteterne er bl.a. relateret til anlæggelse af perifere venekatetre (PVK), sonder, KAD, opsætning af IV-væske, injektioner, ilt, sug og måling af vitalparametre, lægemiddelregning, medicinhåndtering, væsketerapi, og IV-medicin. For net-understøttet uddannelse: klinisk forberedende undervisning afvikles første mandag i forbindelse med klinikstart. Klinisk undervisning De studerende skal opnå forståelse for og kunne reflektere over borgeres, patienters og pårørendes oplevelser, reaktion, vilkår og handlinger i forbindelse med akut og kritisk sygdom og forestående død. Centrale elementer er: 2 Full-scale simulation er teamtræning i kommunikation, ledelse og samarbejde i realistiske situationer med efterfølgende debriefing. 8

9 At den studerende gennem samarbejde og kommunikation med borgere, patienter, pårørende og andre professionelle kan beslutte og tage lederskab i planlægning af interventioner, med særlig fokus på o Borgere og patienter med livstruende sygdomme og forestående død og deres pårørende i den palliative indsats og/eller o Borgere og patienter med akut kritisk sygdom og deres pårørende i den aktuelt eller potentielt akutte indsats For nærmere konkretisering og inspiration til hvilke områder der kan arbejdes med i den kliniske undervisning for at opfylde læringsudbytte henvise til bilag 2. Den kliniske undervisning afspejler de forskellige fagområders ECTS-point. 2 af de kliniske uger kan efter aftale bestå af et klinikophold i North Baltic kontakt international koordinator. Følgende tre E-learningskurser skal opdateres, være gennemført og dokumenteret i den studerendes portfolio samt uploadet på praktikportalen, før første dag på det kliniske undervisningssted. Den kliniske vejleder godkender efterfølgende dokumenterne i praktikportalen: E- learning i Håndhygiejne Link E-learning i Brandforebyggelse og bekæmpelse Link E-learning og recertificering i Hjertelunge-redning (HLR). -Link Den studerende er tilknyttet én klinisk vejleder, der har hovedansvaret for den studerendes læringsforløb. Deltagelsespligten i den kliniske undervisning har et omfang på gennemsnitlig 30 timer pr. uge, og den studerende skal have 90% fremmøde. Hvis deltagelsespligten ikke er opfyldt ved slutningen af det kliniske undervisningsforløb, skal den studerende i samarbejde med den kliniske vejleder og underviser fra uddannelsesinstitutionen udarbejde en plan for placering af de manglende timer, så deltagelsespligten opfyldes inden den eksterne prøve. Den kliniske vejleder uploader planen på Portalen og sender samtidig planen til studieadministrationen på KP Campus Nord. Studiesamtaler og individuel studieplan Den indledende studiesamtale kan afholdes individuelt eller i mindre grupper. Ved samtalen deltager den studerende og klinisk vejleder. Med udgangspunkt i Rammer og krav i klinisk undervisning link til Rammer og krav udarbejder den studerende en individuel studieplan med afsæt i de centrale elementer for perioden og semesterets læringsudbytte og indeholder aftaler om: Individuelle studiebehov, arbejde med portfolio - Portfolio, arbejde med Logbog i medicinhåndtering - Logbog, klinisk undervisning og vejledning, deltagelsespligt i klinisk undervisning, forudsætningsgivende studieaktivitet 3, dato for afsluttende studiesamtale og begyndende overvejelser om litteratur. Med udgangspunkt i semesterets vidensområder og ECTS-point fordeling udarbejdes løbende en litteraturliste for perioden. Den individuelle studieplan skal godkendes af klinisk vejleder. Dokumenter som den studerende afleverer i den kliniske periode skal uploades på praktikportalen. Midtvejs i perioden afholdes en studiesamtale hvor der følges op på læringsudbytte i perioden og lægges en plan for den sidste periode af det kliniske forløb. 9

10 I løbet af den sidste uge afholdes en afsluttende studiesamtale med fokus på evaluering af den studerendes læringsaktiviteter og læringsudbytte. Litteraturliste skal godkendes til den afsluttende studiesamtale. Forudsætningsgivende studieaktivitet 3 Den tredje forudsætningsgivende studieaktivitet foregår i klinikken. Formkrav Aktiviteten består af et individuelt skriftligt produkt og en mundtlig fremlæggelse. Den studerende skal under vejledning af klinisk vejleder udføre en studieaktivitet rettet mod klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab og argumentere for valg af kliniske metoder og interventioner i pleje og behandling af borgere/patienter og pårørende. Eksempler på kliniske metoder som udgangspunkt for interventioner: Kliniske retningslinjer ACP (Advanced Care Planning) EORCT Q15-PAL (Supportive & Palliative Care) S-modellen Safe Ward Modellen i psykiatrien EWS, ABCDE, triagering RAM-, GSC-, CAM- score 3 Alkohol abstinens score ISBAR og sikker mundtlig kommunikation Det skriftlig oplæg skal indeholde: Kort helhedspræsentation af den konkrete borger/patientsituation, hvor kompleksiteten fremgår Argumentation for og refleksion over den valgte kliniske metode med baggrund i relevant praksisudviklings- og forsknings -baseret litteratur. Kritisk vurdering af metodens betydning for klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab, samt hvordan metoden kan bidrage til en øget kvalitet og patientsikkerhed Det skriftlige oplæg skal være på 2-3 sider svarende til anslag inklusivt mellemrum. Formkrav og redaktionelle kriterier for skriftlige opgaver følges. Se Link Den studerende har mulighed for at modtage vejledning af klinisk vejleder - evt. i grupper. Forberedelsen og det skriftlige materiale udarbejdes på studiedage. Det skriftlige produkt uploades i praktikportalen senest 3 hverdage før fremlæggelsen. Fremlæggelsen foregår i fællesforum blandt studerende og kliniske vejledere eventuelt med deltagelse af underviseren fra uddannelsesinstitutionen. Den studerende har ansvar for fremlæggelse og at facilitere efterfølgende drøftelse. 3 RAMSAY sedations score Richmond Agitation Sedation Scale (RASS) CAM (Confusion Assessment Method): Valideret instrument til at teste delirium hos alvorligt syge og døende GCS Glasgow Coma Scale/Glasgow Coma Score bruges til at bedømme en persons bevidsthedstilstand ved traumer 10

11 Der gives mundtligt feedback fra den kliniske vejleder på både det mundtlige og det skriftlige produkt enten individuelt eller i grupper. Godkendelse af forudsætningsgivende studieaktivitet 3 Aktiviteten vurderes godkendt/ikke godkendt på baggrund af formkrav til det skriftlige oplæg, og dokumenteres af klinisk vejleder i praktikportalen. Aktiviteten afvikles så vidt muligt senest 14 dage før den klinisk periodes afslutning. Hvis studieaktiviteten ikke godkendes, aftales det videre forløb med vejleder og underviser fra uddannelsesinstitutionen. Den forudsætningsgivende aktivitet kan efter aftale med internationale koordinator erstattes af 2 ugers internationalt studiebesøg. Studieaktivitetsmodellen På Sygeplejerskeuddannelsen i KP forventes en høj grad af studieaktivitet, svarende til en gennemsnitlig arbejdsuge på 40 timer. Omfanget af litteratur svarer til 100 sider pr. ECTS i det teoretiske felt, og 40 sider pr. ECTS i det kliniske felt. 70 % af litteraturen er fastsat i det teoretiske og kliniske felt og 30 % er selvvalgt litteratur. I KP er undervisning- og studieaktivitet rammesat i en Studieaktivitetsmodel med fire elementer: Kvadrant 1: Deltagelse af underviser og studerende initieret af underviser Kvadrant 2: Deltagelse af studerende initieret af underviser Kvadrant 3: Deltagelse af studerende - initieret af studerende Kvadrant 4: Deltagelse af underviser og studerende - initieret af studerende Der vil derfor være forskellige rum at lære i og forskellige typer af aktiviteter, der kræver høj grad af selvstændighed og medansvar. Som det fremgår af studieaktivitetsmodellen, veksles imellem skemalagt undervisning og forelæsninger, individuel forberedelse, arbejde i grupper, tilvalg af forskellige aktiviteter samt øvelser og simulationstræning i Klinisk Learning lab. 11

12 Introduktion til semester og ekstern prøve Forelæsninger og oplæg i skemalagt undervisning Forudsætningsgivende studieaktiviter Klinisk undervisning og arbejde med og i henhold til individuel studieplan Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Klinisk forberedende undervisning i Klinisk Learning Lab Simulationsundervsining Studieopgaver og casearbejde i relation til undervisning Klinisk undervisning og arbejde med og i henhold til individuel studieplan E-læring i håndhygiejne, brandforbyggelse og bekæmpelse samt HLR Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende Oplæg og facilitering af forudsætningsgivende studieaktivitet 3 Oplæg til ekstern prøve Skabe reflektionsrum med andre studerende og kliniske vejledere Egen forberedelse og barbejdening af undervisning, FSA og individuel studieplan Studiegrupper Portefoliearbejde Søge og vurdere praksis-, udviklings- og forsningsbaseret viden Reflektion over læringsudbtte De Studerendes Råd Tutor for yngre studerende 12

13 Bestemmelser for ekstern prøve på 5. semester Ekstern Prøve Semesterets samlede læringsudbytte udprøves ved en mundtlig ekstern prøve. Prøven kan afvikles individuelt eller i gruppe på to studerende. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Indstilling til prøve Påbegyndelsen af semesteret er samtidig tilmelding til semesterets prøve. Prøven kan ikke afmeldes. Dette gælder dog ikke, hvis den studerende er forhindret grundet dokumenteret sygdom og/eller barsel. Såfremt de 3 forudsætningsgivende studieaktiviteter og deltagelsespligt i klinikperioden ikke godkendes før tidspunktet for den eksterne prøve, har den studerende brugt et prøveforsøg. Tilrettelæggelse På 5. semester bedømmes de 30 ECTS point ved en ekstern mundtlig prøve som afvikles i slutningen af semesteret. Prøven kan gennemføres individuelt eller i grupper af 2. Hvis der vælges gruppeeksamination skal valg af eksamensmakker indgives til studieadministrationen på KP Campus Nord senest 9 uger før eksamensugens opstart. Den/de studerende udprøves på baggrund af en case der knytter an til læringsudbytte for 5. semester. Case tildeles den/de studerende på WISEflow dagen forud for den mundtlige eksamination. Den/de studerende: Identificere en eller flere kliniske sygeplejefaglige problemstillinger i den tildelte case, relateret til akut og kritisk sygdom, livstruende sygdomme og forestående død. Analyserer og reflekterer over de valgte problemstillinger med udgangspunkt i semesterets litteratur og inddragelse af relevant praksis, udviklings- og forskningsbaseret viden, og derved Vise klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab og komme med argumenterede forslag til sygeplejefaglige interventioner Den studerende udarbejder en disposition for det mundtlige oplæg og litteraturliste. Dispositionen må max fylde en A4 side pr. studerende. Dispositionen og litteraturlisten medbringes til den mundtlige eksamination i to eksemplarer og afleveres til eksaminator og censor. Ved individuel eksamination Den studerende har indledningsvist 5 minutter til et mundtligt oplæg. Herefter har eksaminator 20 minutter til uddybende spørgsmål, hvor censor har mulighed for at spørge uddybende. Den samlede eksaminationstid er 25 minutter. Herefter er der afsat 10 minutter til votering og tilbagemelding til den studerende. Den studerende kan ikke medvirke ved voteringen. Ved gruppeeksamination De studerende har tilsammen 10 minutter til det mundtlige oplæg der fordeles ligeligt imellem de to studerende. Herefter har eksaminator 30 minutter til uddybende spørgsmål, hvor censor har mulighed for at spørge uddybende. Den samlede eksaminationstid er 40 minutter. Herefter er der afsat 15 min til votering og individuelle tilbagemeldinger til de studerende. De studerende kan ikke deltage under voteringen. Bedømmelse Der foretages en samlet bedømmelse af det mundtlige oplæg og den efterfølgende eksamination. Prøven bedømmes efter 7 trins skalaen. 13

14 Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler, ift. læringsudbytte for femte semester Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler, ift. læringsudbytte for femte semester Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler, ift. læringsudbytte for femte semester Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler, ift. læringsudbytte for femte semester Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål, ift. læringsudbytte for femte semester Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål, ift. læringsudbytte for femte semester Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation, ift. læringsudbytte for femte semester Den interne prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om. Regler for omprøve, sygeeksamen og klager Er den studerende ikke bestået eller har været sygemeldt, er hun/han fortsat tilmeldt prøven, som afholdes hurtigst muligt. Dato for omprøver/sygeeksamen vil blive oplyst fra studieadministrationen. Klager vedrørende eksamensafgørelse følger bestemmelse i gældende bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, BEK nr af 30/06/2016. Link 14

15 Bilag 1 - Læringsudbytter fordelt på viden, færdigheder og kompetencer Viden Kan understøtte borger, patient og pårørende som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb, fremme kvalitet, kontinuitet samt tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med afsæt i et helhedsperspektiv Har viden om og kan reflektere over metoder til systematisk at observere, diagnosticere kommunikere, prioritere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje til udvalgte akut og kritisk syge borgere og patienter Har viden om og kan reflektere over menneskets anatomi og fysiologi samt sygdomslære i forhold til sygepleje og behandling af akut og kritisk syge borgere og patienter Har viden om og kan reflektere over klinisk beslutningstagning og lederskab i akutte og kritiske plejeog behandlingsforløb Har viden om og kan reflektere over medicinhåndtering, rammeordination og rammedelegering i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb Kan forstå og reflektere over sociale og kulturelle vilkår og forholds betydning for borgere, patienter og pårørendes oplevelser, reaktioner og handlinger ved akut og kritisk sygdom samt eventuel forestående død Har viden om og kan reflektere over informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi ved sygepleje og behandling Kan forstå og reflektere over videnskabsteori og forskningsmetode og relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis Færdigheder Kan anvende og argumentere for klinisk beslutningstagning og lederskab i udvalgte akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb samt anvende standarder og metoder til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kan udføre og argumentere for sygepleje ved udvalgt akut og kritisk sygdom samt eventuel forstående død ud fra praksis, udviklings og forskningsbaseret viden Kan anvende et borger-, patient- og pårørende perspektiv med henblik på støtte i den aktuelle livssituation Kan anvende, vurdere og formidle medicinhåndtering samt inden for en rammedelegation ordinere medicin i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb Kan anvende og vurdere informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi ved sygepleje og behandling Kan indgå i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borger, patient og pårørende som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb Kan kommunikere empatisk, etisk og refleksivt i samspil med borger, patient, pårørende og fagprofessionelle i akutte og kritiske situationer Kompetencer Kan udøve sygepleje til udvalgte borgere og patienter med akut og kritisk sygdom Kan varetage klinisk beslutningstagning og lederskab i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb Kan ud fra rammedelegation beherske ordination af medicin og lægemiddelhåndtering Kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borger, patient og pårørende som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb Kan kommunikere empatisk, etisk og refleksivt i samspil med borger, patient, pårørende og fagprofessionelle 15

16 BILAG 2 Inspiration og forslag til konkretisering af læringsudbytte i klinikken Kan forstå, reflektere over og systematisk observere, diagnosticere, kommunikere, prioritere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje til akut og kritisk syge borgere og patienter: Anvende kliniske metoder: f.eks. kliniske retningslinier, ACP (Advanced Care Planning), EORCT Q15- PAL (Supportive & Palliative Care), S-modellen, Safe Ward Modellen, ABCD, EWS, GCS-, CAM-, RAM -score, psykometriske test 4 triagering, smertevurdering (VAS/NRS/VRS), abstinensscore, i vurdering af patientens behov for akut intervention. Teamsamarbejde og sikker mundtlig kommunikation fx ISBAR, og Close loop kommunikation. Brug af Klinisk blik og fagligt skøn i vurdering af borger/patient. Inddrage og anvende relevante sygeplejeteoretikere som har forsket i akut sygepleje fx velværestrategier af Janice Morse Sygeplejeprocessen med henblik på diagnosticering og intervention. Kan forstå og reflektere over menneskets anatomi og fysiologi samt sygdomslære i forhold til sygepleje og behandling af udvalgte akut og kritisk syge borgere og patienter: Inddrage sygdomsfaglig viden i vurdering af den akutte medicinske eller kirurgiske borger/patient f.eks. respiratoriske påvirkning, påvirkning af hjerte-kredsløb, neurologisk, ketoacidose, smerter, hypovolæmi, anafylaksi, sepsis, patienter med påvirket bevidsthedsniveau. Medicinforgiftning og polyfarmaci. Biokemiske analyser, tolkning og handlinger. Skelne mellem akutte og kritiske værdier og normal værdier. Kan forstå og reflektere over individuelle, sociale, kulturelle forholds betydning for borgere, patienters og pårørendes oplevelser, reaktioner og handlinger med akut og kritisk sygdom: Identificere og forstå forskellige reaktionsformer på akut og kritisk sygdom hos patienter og pårørende. Inddrage viden om kulturelle, sociale forholds betydning i kommunikation med og omsorg for patient og pårørende herunder krisepsykologi og betydning for sundhedspædagogik. Folkesundhed/ Risikofaktorer, Levevilkår og livsstil, Ulighed i sundhed, WHO s definition af sundhed, Sundhedsloven, Sundhedsaftaler, Kommunes sundhedsstrategi, Handlekompetence, Motiverende samtale, Guidet Egen Beslutning, mestring, pårørendegrupper, Diverse patientforeninger, demenskoordinatorer. Kommunikation og Safe Ward Modellen i psykiatrien. Kan forstå, reflektere over og anvende informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi ved sygepleje og behandling: Kan anvende medicoteknisk apparatur som ilt og sug, BT-apparat, SAT- målere, termometre, infusionspumper, BS- apparater, telemetri, trykaflastende madrasser, plejesenge-eller anden teknologi anvendt på det kliniske uddannelsessted. Forskellige former for velfærdsteknologi som f.eks. telemedicin/telepsykiatri, smartgulve, Spiserobotter, Sanserum, musikterapi. 4 Sundhedsstyrelsen (2016) National klinisk retningslinje for forebyggelse af organisk delirium. 16

17 Forskellige dokumentationssystemer og anvendelse af dokumentationsredskaber som f.eks. Sundhedsplatformen. Søge og anvende aktuelle kliniske vejledninger og retningslinjer med relevans for akut intervention og anvendelse af Apps. Kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borger, patient og pårørende som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb: Reflektere over hvordan borger/patienter og pårørende inddrages i beslutninger vedrørende pleje og behandlingstilbud og muligheder ved evt. forestående død. Forholde sig til hvordan borgere/patienter inddrages i beslutninger vedrørende behandling og behandlingsniveau i akutte og kritiske situationer. Herunder stillingtagen til ønske om genoplivning. Sektorovergang, Organisering af sundhedsvæsenet (herunder forståelse af primær/sekundær sektor), Forløbsprogrammer, Empowerment. Kan anvende, vurdere og formidle sygeplejefaglige interventioner i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb ud fra praksis, udviklings og forskningsbaseret viden: Anvende standarder, Nationale kliniske retningslinjer, lokale instrukser og handlingsalgoritmer i forhold til kliniske situationer som f.eks.: EWS og ABCDE optimering, Sepsis, Anafylaktisk reaktion, blødningsshock, blodtransfusion, forstyrrelse i væskebalancen, smerte og kvalmebehandling Ilt og inhalationsterapi. Kan selvstændigt inden for en rammedelegation håndtere ordination af medicin i udvalgte akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb: Selvstændig betyder under vejledning ifølge retningslinjer for sygeplejestuderendes deltagelse i medicinadministration. 5 Kan dispensere og administrere lægemidler inden for det kliniske uddannelsesstedets rammeordinationer f.eks.: Postoperativ smerter og farmakologisk behandling herunder virkning og bivirkning, behandling og lindring af akutte og kroniske smerter Inhalationer, lægemidler til abstinensbehandling. Kan tage medansvar for og håndtere klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb, samt anvende standarder og metoder til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling: Kan indgå i og har forståelse for rollefordeling i det tværprofessionelle team i forbindelse med akut situation, herunder kompetencer og uddelegering. Kan anvende metoder til sikker og præcis formidling af kliniske situationer. 5 Den sygeplejestuderende udfører medicinhåndtering, væsketerapi og blodtransfusioner på sygeplejerskens ansvar og har desuden selv et ansvar i forhold til borgerlig straffelov (LBK nr.1062 af 17/11/2011) 79, stk. 1, 237, 241, Obs ændring af KUHR til praktikportalen 17

18 Kan selvstændigt reagere på og formidle observationer og afvigelser fra det normale, som kræver umiddelbar handling, f. eks triagering og stigende EWS score, smertegennembrud, faldende diurese. Kan reflektere over forskellige metoder, handlings-og kommunikations algoritmers betydning for patientsikkerheden. F.eks. Indberetning af UTH (utilsigtet hændelse), og læring med henblik på kvalitetsudvikling, Audit og patienttilfredshedsundersøgelser, og brug af kliniske databaser. Kan kommunikere empatisk, etisk og refleksivt i samspil med borger, patient, pårørende og fagprofessionelle i akutte og kritiske situationer: Overveje betydningen af egen kommunikation for samspil med borger, patient, pårørende og for kvaliteten af klinisk beslutningstagen og lederskab Etiske problemstillinger i relation til livsforlængende behandling og palliation, tavshedspligt, samtykke, sikre autonomi/ integritet, sygeplejeetiske retningslinjer Kan forstå og reflektere over videnskabsteori og forskningsmetode og kan reflektere over, hvordan disse har betydning i professionspraksis: F.eks. forskningsresultaters betydning for praksis, herunder implementering af ny viden og kliniske retningslinjer. 18