5. Semester Sygeplejerskeuddannelsen Hillerød og Bornholm. Tema: Sygepleje Borger og patient i kritiske situationer

Transkript

1 5. Semester Sygeplejerskeuddannelsen Hillerød og Bornholm Tema: Sygepleje Borger og patient i kritiske situationer 1

2 Indholdsfortegnelse Semesterbeskrivelse... 4 Læringsudbytte... 4 Semesterstruktur... 5 ECTS-omfang fordelt på fagområder... 5 Det Tværprofessionelle forløb... 5 Overgangsordning... 5 Forudsætningsgivende studieaktivitet... 5 Forudsætningsgivende studieaktivitet Forudsætningsgivende studieaktivitet Forudsætningsgivende studieaktivitet Forudsætningsgivende studieaktivitet Ekstern Prøve... 6 Semesteropbygning... 6 De Sundhedsvidenskabelige fag... 7 Sygepleje... 7 Sygdomslære og patofysiologi... 7 Videnskabsteori og forskningsmetode... 8 Farmakologi... 8 Folkesundhedsvidenskab... 8 De naturvidenskabelige fag... 8 Anatomi, fysiolog og Biokemi... 8 De humanistiske fag... 8 Kommunikation... 8 Psykologi... 9 De Samfundsvidenskabelige fag... 9 Sociologi og antropologi... 9 Jura... 9 Klinisk forberedende undervisning... 9 Klinisk undervisning... 9 Konkretisering af læringsudbytte i klinikken Forudsætningsgivende studieaktivitet Formkrav Eksempler på kliniske metoder som udgangspunkt for interventioner:

3 Godkendelse af forudsætningsgivende studieaktivitet Studiesamtaler og individuel studieplan Undervisningsformer Studieaktivitetsmodellen Bestemmelser for ekstern prøve på 5. semester Indstilling til prøve Tilrettelæggelse Ved individuel eksamination Ved gruppeeksamination Bedømmelse Regler for omprøve, sygeeksamen og klager Bilag 1 - Læringsudbytter fordelt på viden, færdigheder og kompetencer Viden Færdigheder Kompetencer

4 Semesterbeskrivelse 5. semester retter sig mod borgere, patienter og pårørende i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. Der er fokus på oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger i forbindelse med akut og kritisk sygdom og eventuel forestående død. Centrale elementer er interventioner knyttet til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab, i samspil med patienter og borgere, pårørende og andre fagprofessionelle. Fokus er ligeledes på sundhedsprofessioners forskellige bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværprofessionelt samarbejde om borger- og patientforløb. Læringsudbytte Den studerende har efter gennemført semester opnået nedenstående læringsudbytte: Kan forstå, reflektere over og systematisk observere, diagnosticere, kommunikere, prioritere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje til akut og kritisk syge borgere og patienter Kan forstå og reflektere over menneskets anatomi og fysiologi samt sygdomslære i forhold til sygepleje og behandling af udvalgte akut og kritisk syge borgere og patienter Kan forstå og reflektere over individuelle, sociale, kulturelle forholds betydning for borgere, patienters og pårørendes oplevelser, reaktioner og handlinger med akut og kritisk sygdom Kan forstå, reflektere over og anvende informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi ved sygepleje og behandling Kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borger, patient og pårørende som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb Kan anvende, vurdere og formidle sygeplejefaglige interventioner i akutte og kritiske plejeog behandlingsforløb ud fra praksis, udviklings og forskningsbaseret viden Kan selvstændigt inden for en rammedelegation håndtere ordination af medicin i udvalgte akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan tage medansvar for og håndtere klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb, samt anvende standarder og metoder til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kan kommunikere empatisk, etisk og refleksivt i samspil med borger, patient, pårørende og fagprofessionelle i akutte og kritiske situationer Kan forstå og reflektere over videnskabsteori og forskningsmetode og kan reflektere over, hvordan disse har betydning i professionspraksis Læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetencer er beskrevet i bilag 1 4

5 Semesterstruktur 5. semester indeholder et 5 ugers tværprofessionelt forløb, og har en varighed af 20 uger svarende til 30 ECTS. 20 ECTS- point afvikles som teoretisk undervisning, og 10 ECTS- point afvikles som klinisk undervisning. Figuren viser klinik og teori fordelingen på de forskellige hold. Hver rubrik svarer til en uges studieaktivitet a 40 timer/ 1½ ECTS-point. TP= tværprofessionelt T = teoretisk undervisning. K = klinisk undervisning. EX = eksamensuger Hold 1 TP TP TP TP TP T T T T T T T K K K K K K EX EX Hold 2 TP TP TP TP TP T K K K K K K T T T T T T EX EX Nethold K K K K K K TP TP TP TP TP TP T T T T T T EX EX ECTS-omfang fordelt på fagområder Fagområder Antal ECTS Sundhedsvidenskab 18 Naturvidenskab 5 Humanvidenskab 3 Samfundsvidenskab 4 I ALT 30 Det Tværprofessionelle forløb Det tværprofessionelle forløb er tilrettelagt på tværs af de tre sundhedsuddannelser i UCC: psykomotorisk terapeut, fysioterapeut- og sygeplejerskeuddannelsen. Forløbet indbefatter en fortsættelse af det problemorienterede projektarbejde der er påbegyndt på 4. semester i det tværprofessionelle forløb. Forløbet afsluttes med forudsætningsgivende studieaktivitet 1. Overgangsordning I overgangen mellem Modul og semester-uddannelse vil det tværprofessionelle forløb være erstattet af et overgangskursus i forskningsmetodologi, teknologi og klinisk lederskab. Forudsætningsgivende studieaktivitet Det er en forudsætning for at gå til prøve, at den studerende har gennemført klinisk undervisning med 90% fremmøde. Den studerende skal desuden have godkendt 4 forudsætningsgivende studieaktiviteter: Aktivitet 1 er koblet til det tværprofessionelle element/erstattet af overgangsordning Aktivitet 2 og 3 er knyttet til semesterets teoretiske del Aktivitet 4 er placeret i semesterets kliniske periode 5

6 Forudsætningsgivende studieaktivitet 1 Afvikles på det Tværprofessionelle forløb. I overgangsordning afvikles aktiviteten koblet til overgangskursus i forskningsmetodologi, teknologi og klinisk lederskab. Nærmere information følger ved semesterstart. Studieaktiviteten vurderes individuelt godkendt/ikke-godkendt og dokumenteres. Forudsætningsgivende studieaktivitet 2 Den forudsætningsgivende studieaktivitet, består af en prøve i farmakologi og lægemiddelregning, som den studerende skal gennemføre, for at blive indstillet til prøven. Nærmere information følger ved semesterstart. Forudsætningsgivende studieaktivitet 3 Semesterets tredje forudsætningsgivende aktivitet foregår i Sim. Lab. Simulationsscenarierne tager afsæt i journal-cases med borgere, patienter og pårørende i akutte og kritiske behandlings og plejeforløb samt i forbindelse med forestående død. Der er fokus på sygeplejefaglige interventioner ud fra ABCDE-tilgang og/eller palliativ indsats, herunder klinisk beslutningstagen og lederskab, sikker mundtlig kommunikation, teamsamarbejde, patientsikkerhed og tværprofessionelt samarbejde. Etiske problemstillinger og evnen til etisk refleksion indgår i simulationen med udgangspunkt i samspillet med borgere, patienter, pårørende og fagprofessionelle. Aktiviteten foregår som Full scale 1 simulation og i mindre grupper af studerende. Der arbejdes aktivt med debriefing og refleksion med udgangspunkt i simulationsscenarierne. Jævnfør kategori 2 i studieaktivitetsmodellen. Alle studerende skal inden ekstern prøve deltage i 3 obligatoriske simulationsscenarier, som dokumenteres ved fremmødelister og aktiv deltagelse i de planlagte simulationsscenarier. Forudsætningsgivende studieaktivitet 4 Den forudsætningsgivende studieaktivitet foregår i klinikken og tager udgangspunkt i en klinisk situation, til borgere/patienter i akutte og kritiske situationer eller potentielt kritiske situationer. Aktiviteten består af et skriftligt produkt og en mundtlig fremlæggelse. Formkrav til det skriftlige produkt er beskrevet i afsnittet om klinisk undervisning. Aktiviteten hører under kategori 4 i studieaktivitetsmodellen. Ekstern Prøve Semesterets samlede læringsudbytte udprøves ved en mundtlig ekstern prøve. Prøven kan afvikles individuelt eller i gruppe på to studerende. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen, og hører under kategori 1 i studieaktivitetsmodellen. Semesteropbygning Der er overordnet fokus på sygepleje, hvor der arbejdes på tværs af fagområder. 1 Full-scale simulation er teamtræning i kommunikation, ledelse og samarbejde i realistiske situationer med efterfølgende debriefing, hvor kursisterne reflekterer over simulationen. Dette giver mulighed for at lære at udnytte ressourcerne optimalt, specielt i teamsamarbejde omkring akut syge patienter, sygeplejehandlinger og interventioner. 6

7 De Sundhedsvidenskabelige fag Sygdomslære, farmakologi, anatomi/fysiologi og biokemi indgår i interaktion med sygeplejefaget hvor centrale elementer er interventioner knyttet til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. Undervisningen understøttes af sygeplejeforskning, sygeplejeteori og forskningsmetoder inden for området samt velfærdsteknologi. Der arbejdes med cases og journaler fra klinikken hvor samspil med patienter, borgere, pårørende og andre fagprofessionelle er i fokus for at fremme kvalitet, kontinuitet og etisk refleksion. Undervisningen er planlagt så den tager udgangspunkt i alle kategorier i studieaktivitetsmodellen. Sygepleje Undervisningen har fokus på sygepleje til borgere og patienter med akutte og kritiske sygdomme, livstruende sygdom og evt. forestående død. Der arbejdes med observation, diagnosticering, prioritering, evaluering og dokumentation relateret til både behandling og lindring af udvalgte symptomer, metoder der understøtter klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab samt kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i relation til forskellige komplekse borger/patientforløb. Der inddrages løbende sygeplejeteori der understøtter sygepleje til borgere/patienter med komplekse problemstillinger og forløb. Inden for akut sygepleje arbejdes særligt med at kunne diagnosticere, identificere og analysere borger/ patienters behov for akut sygepleje via triagering og systematisk ABCDE- vurdering og kunne iværksætte og begrunde akutte interventioner, herunder koordinering og tværfagligt samarbejde. De centrale indholdselementer er betydningen af det kliniske blik, måling af vitale værdier, systematiske observationer og interventioner, herunder væsketerapi og IV-medicinering. Der er desuden fokus på teamsamarbejde og sikker mundtlig kommunikation i akutte situationer. Inden for sygepleje til patienter med livstruende sygdomme og evt. forestående død, arbejdes særligt med palliation ud fra WHO s definition af palliativ indsats, og S- modellen som en tværfaglig og patientcentreret tilgang i den palliative indsats. Centrale indholdselementer er symptombehandling og lindring i forhold til udvalgte symptomer, body image, åndelig omsorg og livsfænomener som mening og håb, etiske dilemmaer og perspektiver i forbindelse med behandling og lindring. Fokus på sorg og sorgbearbejdelse, støtte til pårørende, døden i både et biologisk, socialt og sociologisk perspektiv samt døden i eget hjem, døden på hospitalet, den akutte død og den forventede død. Sygdomslære og patofysiologi Der er fokus på Akut Koronart syndrom, Atrieflimren, Hjerteinsufficiens, lungeemboli, sepsis og Shock. Nefrologi, herunder proteinuri og nyresten, urinretention og prostata. Væsketerapi til akut syge og døende. Delirium hos alvorligt syge og døende. Der vil desuden være et overgangskursus inden for følgende områder: apopleksi, KOL, diabetes og ulcus. 7

8 Videnskabsteori og forskningsmetode Der vil være fokus på at opnå kendskab til forskningsmetoder og studier hvor intervention anvendes, samt til fagområdet statistik. Der undervises i metoder til kritisk læsning og vurdering af forskningsartikler, hvor interventionsstudier og statistik anvendes i relation til sygdomme og sygeplejefaglige interventioner ved akutte og kritisk syge eller døende. Farmakologi Der er fokus på medicin til borgere/patienter med akutte og kritiske sygdomme samt ved forestående død, herunder rammedelegation og håndtering af ordinationer i udvalgte akutte og komplekse plejeforløb, herunder tryghedskassen 2. Desuden sygeplejeopgaver i forhold til at kunne søge og sortere i relevant information til borgere/patienter om medicins virkning og bivirkning og være bevidst om det lovgivningsmæssige ansvar i forbindelse med medicinadministration og patientsikkerhed, herunder IV-medicin. Folkesundhedsvidenskab I Folkesundhedsvidenskab er der fokus på videnskaben om befolkningens sundhedstilstand, samt hvordan man forebygge og fremmer denne. Der vil være fokus på det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker med forskellige livsopfattelser og livsvilkår. Samt de sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende tiltag. De naturvidenskabelige fag Anatomi, fysiolog og Biokemi Der vil være fokus på hjerte-kredsløb, Respiration, nyrer og urinveje, Koagulation og den kapillære udveksling. Transport af ilt og kuldioxid i blodet, syre-base regulering, herunder A-punktur i relation til KOL, ketoacidose og sepsis. Kroppens væskefaser, herunder nyrernes rolle i relation til væske- og elektrolytbalance. De humanistiske fag Kommunikation Der vil være fokus på at kunne kommunikere empatisk, etisk og refleksivt i samspil med borgere/patient pårørende og fagprofessionelle i akutte og kritiske situationer. At kunne anvende akut kommunikation og sikker mundtlig kommunikation i relation til teamsamarbejde og tværprofessionelt samarbejde. 2 Tryghedskassen er en medicinkasse der indeholder medicin, utensilier og informationsmateriale til symptomlindring i de sidste levedøgn hos alvorligt syge patienter, der ikke længere kan indtage peroral medicin. 8

9 Psykologi Der vil være fokus på reaktioner, handlinger og adfærd hos borgere/patienter, der er akut og/eller kritisk syge. Herunder reaktioner hos pårørende til kritisk syge eller døende patienter i forskellige forløb i både primær og sekundær sektor. Særligt fokus på sorg og krisereaktioner hos den døende patient og pårørende i det palliative forløb, samt reaktioner hos børn og unge som pårørende til alvorligt syge forældre. Forståelse af og refleksion over psykologiske teorier i relation til fokusområdet, kritisk syge og døende. Fokus på den svære samtale. Hvordan støtter sygeplejersken borger/patient og pårørende i den sidste tid i det palliative forløb, herunder forskellige sorgteorier og deres betydning for sygeplejen til borgere/patienter ved livets afslutning. De Samfundsvidenskabelige fag Sociologi og antropologi Der vil være fokus på hvilken betydning kontekstuelle faktorer, som individuelle levevilkår, kulturelle forhold og sociale relationer, kan have for patientens/borgerens og pårørendes oplevelser, reaktioner og handlinger ift. akut og kritisk sygdom samt forestående død i det senmoderne samfund. Jura Der vil være fokus på Jura i forhold til medicinadministration og medicinhåndtering herunder sundhedsloven, og det lovgivningsmæssige ansvar inden for en rammeordination/rammedelegation 3. Herunder Juridiske overvejelser i forhold til sygepleje, interventioner, og lovgivning i forhold til medicinering i det palliative borger/patient forløb. Klinisk forberedende undervisning Før den kliniske periode er der tilrettelagt læringsaktiviteter i klinisk Learning Lab. Læringsaktiviteterne er bl.a. relateret til anlæggelse af perifere venekatetre (PVK), sonder, KAD, opsætning af IV-væske, injektioner, ilt, sug og måling af vitalparametre, lægemiddelregning, medicinhåndtering, væsketerapi, og IV-medicin. Aktiviteterne foregår i samarbejde med klinikken, og rammesættes som klyngeundervisning (1/2 klasse). For Netbaseret uddannelse: klinisk forberedende undervisning afvikles på et indkald inden klinikstart. Aktiviteten hører under kategori 2 i studieaktivitetsmodellen. Klinisk undervisning Den kliniske periode retter sig imod sygeplejen til den akut og kritisk syge borgere/patient. De studerende skal opnå forståelse for og kunne reflektere over borgeres, patienters og pårørendes oplevelser, reaktion, vilkår og handlinger i forbindelse med akut og kritisk sygdom og forestående død. Klinisk undervisning afvikles over 6 uger i enten det primære, sekundære eller psykiatriske område. Information om de enkelte kliniske undervisningssteder samt de studerendes placering i klinisk undervisning vil fremgå på Praktikportalen. På KURH s hjemmeside er der adgang til praktikportalen samt retningslinjer for klinisk undervisning Link 3 9

10 Den kliniske undervisning afspejler de forskellige fagområders ECTS-point. 2 af de kliniske uger kan efter aftale bestå af et klinikophold i Nord Plus (Finland). Den studerende er tilknyttet én klinisk vejleder, der har hovedansvaret for den studerendes læringsforløb. Deltagelsespligten i den kliniske undervisning har et omfang på gennemsnitlig 30 timer pr. uge, og den studerende må maksimalt have 10 % fravær. Hvis deltagelsespligten ikke er opfyldt ved slutningen af det kliniske undervisningsforløb, skal den studerende i samarbejde med den kliniske vejleder og underviser fra uddannelsesinstitutionen udarbejde en plan for placering af de manglende timer, så deltagelsespligten opfyldes inden den eksterne prøve. Den kliniske vejleder uploader planen på Portalen og sender samtidig planen til studieadministrationen på HR3@ucc.dk. Den kliniske undervisning er planlagt med udgangspunkt i alle kategorier i studieaktivitetsmodellen. Følgende tre E-learningskurser skal opdateres, være gennemført og dokumenteret i den studerendes potfolio samt uploadet på praktikportalen, før første dag på det kliniske undervisningssted, jævnfør kategori 3 i studieaktivitetsmodellen. Den kliniske vejleder godkender efterfølgende dokumenterne i praktikportalen: E- learning i Håndhygiejne Link E-learning i Brandforebyggelse og bekæmpelse Link E-learning og recertificering i Hjertelunge-redning (HLR). -Link Konkretisering af læringsudbytte i klinikken Kan forstå, reflektere over og systematisk observere, diagnosticere, kommunikere, prioritere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje til akut og kritisk syge borgere og patienter: Anvende kliniske metoder: f.eks. ABCD, EWS, GCS-, CAM-, RAM -score, psykometriske test 4 triagering, smertevurdering (VAS/NRS/VRS), abstinensscore, Kliniske retningslinjer i vurdering af patientens behov for akut intervention. Teamsamarbejde og sikker mundtlig kommunikation fx ISBAR, og Close loop kommunikation. Brug af Klinisk blik og fagligt skøn i vurdering af borger/patient. Inddrage og anvende relevante sygeplejeteoretikere som har forsket i akut sygepleje fx velværestrategier af Janice Morse Sygeplejeprocessen med henblik på diagnosticering og intervention. Kan forstå og reflektere over menneskets anatomi og fysiologi samt sygdomslære i forhold til sygepleje og behandling af udvalgte akut og kritisk syge borgere og patienter: Inddrage sygdomsfaglig viden i vurdering af den akutte medicinske eller kirurgiske borger/patient f.eks. respiratoriske påvirkning, påvirkning af hjerte-kredsløb, neurologisk, ketoacidose, smerter, hypovolæmi, anafylaksi, sepsis, patienter med påvirket bevidsthedsniveau. Medicinforgiftning og polyfarmaci. Biokemiske analyser, tolkning og handlinger. Skelne mellem akutte og kritiske værdier og normal værdier. 4 Sundhedsstyrelsen (2016) National klinisk retningslinje for forebyggelse af organisk delirium. 10

11 Kan forstå og reflektere over individuelle, sociale, kulturelle forholds betydning for borgere, patienters og pårørendes oplevelser, reaktioner og handlinger med akut og kritisk sygdom: Identificere og forstå forskellige reaktionsformer på akut og kritisk sygdom hos patienter og pårørende. Inddrage viden om kulturelle, sociale forholds betydning i kommunikation med og omsorg for patient og pårørende herunder krisepsykologi og betydning for sundhedspædagogik. Folkesundhed/ Risikofaktorer, Levevilkår og livsstil, Ulighed i sundhed, WHO s definition af sundhed, Sundhedsloven, Sundhedsaftaler, Kommunes sundhedsstrategi, Handlekompetence, Motiverende samtale, Guidet Egen Beslutning, mestring, pårørendegrupper, Diverse patientforeninger, demenskoordinatorer. Kommunikation og Safe Ward Modellen i psykiatrien. Kan forstå, reflektere over og anvende informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi ved sygepleje og behandling: Kan anvende medicoteknisk apparatur som ilt og sug, BT-apparat, SAT- målere, termometre, infusionspumper, BS- apparater, telemetri, trykaflastende madrasser, plejesenge-eller anden teknologi anvendt på det kliniske uddannelsessted. Forskellige former for velfærdsteknologi som f.eks. telemedicin/telepsykiatri, smartgulve, Spiserobotter, Sanserum, musikterapi. Forskellige dokumentationssystemer og anvendelse af dokumentationsredskaber som f.eks. Sundhedsplatformen. Søge og anvende aktuelle kliniske vejledninger og retningslinjer med relevans for akut intervention og anvendelse af Apps. Kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borger, patient og pårørende som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb: Reflektere over hvordan borger/patienter og pårørende inddrages i beslutninger vedrørende pleje og behandlingstilbud og muligheder ved evt. forestående død. Forholde sig til hvordan borgere/patienter inddrages i beslutninger vedrørende behandling og behandlingsniveau i akutte og kritiske situationer. Herunder stillingtagen til ønske om genoplivning. Sektorovergang, Organisering af sundhedsvæsenet (herunder forståelse af primær/sekundær sektor), Forløbsprogrammer, Empowerment. Kan anvende, vurdere og formidle sygeplejefaglige interventioner i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb ud fra praksis, udviklings og forskningsbaseret viden: Anvende standarder, Nationale kliniske retningslinjer, lokale instrukser og handlingsalgoritmer i forhold til kliniske situationer som f.eks.: EWS og ABCDE optimering, Sepsis, Anafylaktisk reaktion, blødningsshock, blodtransfusion, forstyrrelse i væskebalancen, smerte og kvalmebehandling Ilt og inhalationsterapi. 11

12 Kan selvstændigt inden for en rammedelegation håndtere ordination af medicin i udvalgte akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb: Selvstændig betyder under vejledning ifølge retningslinjer for sygeplejestuderendes deltagelse i medicinadministration. 5 Kan dispensere og administrere lægemidler inden for det kliniske uddannelsesstedets rammeordinationer f.eks.: Postoperativ smerter og farmakologisk behandling herunder virkning og bivirkning, behandling og lindring af akutte og kroniske smerter Inhalationer, lægemidler til abstinensbehandling. Kan tage medansvar for og håndtere klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb, samt anvende standarder og metoder til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling: Kan indgå i og har forståelse for rollefordeling i det tværprofessionelle team i forbindelse med akut situation, herunder kompetencer og uddelegering. Kan anvende metoder til sikker og præcis formidling af kliniske situationer. Kan selvstændigt reagere på og formidle observationer og afvigelser fra det normale, som kræver umiddelbar handling, f. eks triagering og stigende EWS score, smertegennembrud, faldende diurese. Kan reflektere over forskellige metoder, handlings-og kommunikations algoritmers betydning for patientsikkerheden. F.eks. Indberetning af UTH (utilsigtet hændelse), og læring med henblik på kvalitetsudvikling, Audit og patienttilfredshedsundersøgelser, og brug af kliniske databaser. Kan kommunikere empatisk, etisk og refleksivt i samspil med borger, patient, pårørende og fagprofessionelle i akutte og kritiske situationer: Etiske problemstillinger i relation til livsforlængende behandling og palliation, tavshedspligt, samtykke, sikre autonomi/ integritet, sygeplejeetiske retningslinjer Kan forstå og reflektere over videnskabsteori og forskningsmetode og kan reflektere over, hvordan disse har betydning i professionspraksis: F.eks. forskningsresultaters betydning for praksis, herunder implementering af ny viden og kliniske retningslinjer. 5 Den sygeplejestuderende udfører medicinhåndtering, væsketerapi og blodtransfusioner på sygeplejerskens ansvar og har desuden selv et ansvar i forhold til borgerlig straffelov (LBK nr.1062 af 17/11/2011) 79, stk. 1, 237, 241, Obs ændring af KUHR til praktikportalen 12

13 Forudsætningsgivende studieaktivitet 4 Formkrav Den studerende skal under vejledning af klinisk vejleder udføre en studieaktivitet rettet mod klinisk beslutningstagen i forhold til kliniske metoder og interventioner i pleje og behandling af borgere/patienter. Eksempler på kliniske metoder som udgangspunkt for interventioner: Kliniske retningslinjer EWS, ABCDE, triagering VAS/NRS/VRS smertescoringsværktøj RAM-, GSC-, CAM- score 6 Safe Ward Modellen i psykiatrien Alkohol abstinens score ISBAR og sikker mundtlig kommunikation På baggrund af den konkrete borger/patientsituation udarbejder den studerende en skriftlig praksisbeskrivelse hvor der argumenteres og reflekteres over den valgte metode. Den studerende forholder sig kritisk til metoden, dens betydning for den kliniske beslutningstagen og hvordan metoden kan bidrage til en øget kvalitet og patientsikkerhed. Praksisbeskrivelsens omfang skal være på 2-3 sider svarende til anslag inklusivt mellemrum med kildehenvisning til relevant praksis- udviklings- og forsknings -baseret litteratur. Formkrav og redaktionelle kriterier for skriftlige opgaver følges. Se Link Det skriftlige produkt uploades i praktikportalen senest 3 hverdage før fremlæggelsen. Fremlæggelsen foregår i fællesforum blandt studerende og kliniske vejledere eventuelt med deltagelse af underviseren fra uddannelsesinstitutionen. Den studerende har mulighed for at modtage vejledning af klinisk vejleder - evt. i grupper. Forberedelsen og det skriftlige materiale udarbejdes på studiedage. Der gives mundtligt feedback fra den kliniske vejleder på både det mundtlige og det skriftlige produkt enten individuelt eller i grupper. Godkendelse af forudsætningsgivende studieaktivitet 4 Aktiviteten godkendes på baggrund af formkravene. Aktiviteten afvikles så vidt muligt senest 14 dage før den klinisk periodes afslutning. Studieaktiviteten vurderes godkendt/ikke godkendt af klinisk vejleder og dokumenteres i praktikportalen. Hvis studieaktiviteten ikke godkendes, aftales det videre forløb med vejleder og underviser fra uddannelsesinstitutionen. Den forudsætningsgivende aktivitet kan efter aftale med internationale koordinator henlægges til 2 ugers internationalt studiebesøg i slutningen af det kliniske forløb. 6 RAMSAY sedations score Richmond Agitation Sedation Scale (RASS) CAM (Confusion Assessment Method): Valideret instrument til at teste delirium hos alvorligt syge og døende GCS Glasgow Coma Scale/Glasgow Coma Score bruges til at bedømme en persons bevidsthedstilstand ved traumer 13

14 Studiesamtaler og individuel studieplan Den indledende studiesamtale afholdes i løbet af den første uge. Studiesamtalen kan afholdes individuelt eller i mindre grupper. Ved samtalen deltager den studerende og klinisk vejleder. Med udgangspunkt i rammer og retningslinjer for klinisk undervisning udarbejder den studerende en individuel studieplan med afsæt i de centrale elementer for perioden og semesterets læringsudbytte og indeholder aftaler om: Individuelle studiebehov og portfolio, klinisk undervisning og vejledning, deltagelsespligt i klinisk undervisning, dato for afsluttende studiesamtale og litteratur. Litteraturlisten og den individuelle studieplan skal godkendes af klinisk vejleder. Dokumenter som den studerende afleverer i den kliniske periode skal uploades på praktikportalen. Med udgangspunkt i semesterets vidensområder og ECTS-point fordeling udarbejdes en litteraturliste for perioden. Midtvejs i perioden afholdes en opfølgende studiesamtale hvor der følges op på læringsudbytte i perioden og lægges en plan for den sidste periode af det kliniske forløb. I løbet af den sidste uge afholdes en afsluttende studiesamtale med fokus på evaluering af den studerendes læringsaktiviteter og læringsudbytte, der danner udgangspunkt for den studerendes læringsaktiviteter i den anden kliniske periode. Undervisningsformer På Sygeplejerskeuddannelsen i UCC forventes en høj grad af studieaktivitet, svarende til en gennemsnitlig arbejdsuge på 40 timer. Omfanget af litteratur svarer til 100 sider pr. ECTS i det teoretiske felt, og 40 sider pr. ECTS i det kliniske felt. 70 % af litteraturen er fastsat i det teoretiske og kliniske felt og 30 % er selvvalgt litteratur. I UCC er Undervisning- og studieaktivitet rammesat i en Studieaktivitetsmodel med fire elementer: Kvadrant 1: Deltagelse af underviser og studerende initieret af underviser Kvadrant 2: Deltagelse af studerende initieret af underviser Kvadrant 3: Deltagelse af studerende - initieret af studerende Kvadrant 4: Deltagelse af underviser og studerende - initieret af studerende Der vil derfor være forskellige rum at lære i og forskellige typer af aktiviteter, der kræver høj grad af selvstændighed og medansvar. Som det fremgår af studieaktivitetsmodellen, veksles imellem skemalagt undervisning og forelæsninger, individuel forberedelse, arbejde i grupper, tilvalg af forskellige aktiviteter samt øvelser og simulationstræning i Klinisk Learning lab. Tilbuddene kan variere alt efter, om de udbydes i Hillerød eller på Bornholm. Detaljerede beskrivelser af undervisning, læringsaktiviteter og anbefalet litteratur foreligger i studieaktivitetsplaner på portalen før undervisningens start. 14

15 Studieaktivitetsmodellen Ekstern prøve Klinisk undervisning Delelementer af: Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Humanvidenskab Samfundsvidenskab Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Sim. Lab & Klinisk Learning Lab Klinisk undervisning Delelementer af: Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Humanvidenskab Samfundsvidenskab Klinisk forberedende undervisning Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende Forudsætningsgivende studieaktivitet 4 Delelementer af: Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Humanvidenskab Samfundsvidenskab Farmakologitest Klinisk undervisning E-læring i håndhygiejne, brandforbyggelse og bekæmpelse samt HLR Delelementer af: Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Humanvidenskab Samfundsvidenskab 15

16 Bestemmelser for ekstern prøve på 5. semester Indstilling til prøve Påbegyndelsen af semesteret er samtidig tilmelding til semesterets prøve. Prøven kan ikke afmeldes. Dette gælder dog ikke, hvis den studerende er forhindret grundet dokumenteret sygdom og/eller barsel. Såfremt de 4 forudsætningsgivende studieaktiviteter og deltagelsespligt i klinikperioden ikke godkendes før tidspunktet for den eksterne prøve, har den studerende brugt et prøveforsøg. Tilrettelæggelse På 5. semester bedømmes de 30 ECTS point ved en ekstern mundtlig prøve som afvikles i slutningen af semesteret. Prøven kan gennemføres individuelt eller i grupper. Hvis der vælges gruppeeksamination skal valg af eksamensmakker indgives til studieadministrationen senest 3 uger før eksamensugens opstart. Se info på StudieZonen. Den/de studerende udprøves på baggrund af en case der knytter an til læringsudbytte for 5. semester. Case tildeles den/de studerende på WISEflow dagen forud for den mundtlige eksamination. Den/de studerende udvælger en eller flere kliniske sygeplejefaglige problemstillinger i den tildelte case, relateret til akut og kritisk sygdom eller forestående død. Den/de studerende analyserer og reflekterer over de valgte problemstillinger med udgangspunkt i semesterets litteratur og inddragelse af relevant praksis, udviklings- og forskningsbaseret viden, samt kommer med forslag til sygeplejefaglige interventioner. Den studerende udarbejder en disposition for det mundtlige oplæg med angivelse af litteraturliste. Dispositionen må max fylde en A4 side pr. studerende. Dispositionen og litteraturlisten medbringes til den mundtlige eksamination i to eksemplarer og afleveres til eksaminator og censor. Ved individuel eksamination Den studerende har indledningsvist 5 minutter til et mundtligt oplæg. Herefter har eksaminator 20 minutter til uddybende spørgsmål, hvor censor har mulighed for at spørge uddybende. Den samlede eksaminationstid er 25 minutter. Herefter er der afsat 10 minutter til votering og tilbagemelding til den studerende. Den studerende kan ikke medvirke ved voteringen. Ved gruppeeksamination De studerende har tilsammen 10 minutter til det mundtlige oplæg der fordeles ligeligt imellem de to studerende. Herefter har eksaminator 30 minutter til uddybende spørgsmål, hvor censor har mulighed for at spørge uddybende. Den samlede eksaminationstid er 40 minutter. Herefter er der afsat 15 min til votering og individuelle tilbagemeldinger til de studerende. De studerende kan ikke deltage under voteringen. Bedømmelse Der foretages en samlet bedømmelse af det mundtlige oplæg og den efterfølgende eksamination. Prøven bedømmes efter 7 trins skalaen. 16

17 Regler for omprøve, sygeeksamen og klager Er den studerende ikke bestået eller har været sygemeldt, er hun/han fortsat tilmeldt prøven, som afholdes hurtigst muligt. Dato for omprøver/sygeeksamen vil blive oplyst fra studieadministrationen. Klager vedrørende eksamensafgørelse følger bestemmelse i gældende bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, BEK nr af 30/06/2016. Link 17

18 Bilag 1 - Læringsudbytter fordelt på viden, færdigheder og kompetencer Viden Kan understøtte borger, patient og pårørende som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb, fremme kvalitet, kontinuitet samt tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med afsæt i et helhedsperspektiv Har viden om og kan reflektere over metoder til systematisk at observere, diagnosticere kommunikere, prioritere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje til udvalgte akut og kritisk syge borgere og patienter Har viden om og kan reflektere over menneskets anatomi og fysiologi samt sygdomslære i forhold til sygepleje og behandling af akut og kritisk syge borgere og patienter Har viden om og kan reflektere over klinisk beslutningstagning og lederskab i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb Har viden om og kan reflektere over medicinhåndtering, rammeordination og rammedelegering i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb Kan forstå og reflektere over sociale og kulturelle vilkår og forholds betydning for borgere, patienter og pårørendes oplevelser, reaktioner og handlinger ved akut og kritisk sygdom samt eventuel forestående død Har viden om og kan reflektere over informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi ved sygepleje og behandling Kan forstå og reflektere over videnskabsteori og forskningsmetode og relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis Færdigheder Kan anvende og argumentere for klinisk beslutningstagning og lederskab i udvalgte akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb samt anvende standarder og metoder til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kan udføre og argumentere for sygepleje ved udvalgt akut og kritisk sygdom samt eventuel forstående død ud fra praksis, udviklings og forskningsbaseret viden Kan anvende et borger-, patient- og pårørende perspektiv med henblik på støtte i den aktuelle livssituation Kan anvende, vurdere og formidle medicinhåndtering samt inden for en rammedelegation ordinere medicin i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb Kan anvende og vurdere informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi ved sygepleje og behandling Kan indgå i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borger, patient og pårørende som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb Kan kommunikere empatisk, etisk og refleksivt i samspil med borger, patient, pårørende og fagprofessionelle i akutte og kritiske situationer Kompetencer Kan udøve sygepleje til udvalgte borgere og patienter med akut og kritisk sygdom Kan varetage klinisk beslutningstagning og lederskab i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb Kan ud fra rammedelegation beherske ordination af medicin og lægemiddelhåndtering Kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borger, patient og pårørende som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb Kan kommunikere empatisk, etisk og refleksivt i samspil med borger, patient, pårørende og fagprofessionelle 18