Skt. Laurentii sogneblad

Transkript

1 Skt. Laurentii sogneblad Skt. Laurentii Kirke Romersk-katolsk menighed i Roskilde nr. 4 December 2018-Februar 2019 Efeserne 4, 1-3 Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner Jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, med al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd. Kære ven, Måske undrer du dig over at læse de første ord af dette indlæg, men jeg kan forsikre dig om, at det er ikke mig der skriver, men Paulus. Til årets sidste nummer af vores sogneblad har jeg bestemt mig til ikke at skrive noget, denne gang skal det ikke være sognepræsten, der siger det sidste ord, men det skal være Paulus. Tålmodighed, mildhed og ydmyghed; disse er de enkle holdninger, de små ting som Paulus beder os om at udfylde. Pave Frans forklarer de ord og siger at følge Paulus formaning er at starte tidligt, når vi vågner og forsætte, indtil vi falder i søvn, med pavens egne ord: Vi skal bære over med hinanden, fordi vi alle giver anledning til udfordringer og problemer, fordi vi alle er syndere. Sogneblad , side 1

2 Skt. Laurentii Sogneblad Nr Indhold Kære Ven 1 Nyt fra menighedsrådet 3 Meddeleser fra sognekontoret 4 Julens gudstjenster 5 Frivilligdagen 6 KÆK - Katolsk ældre Klub 7 Høstgudstjeneste 7 Til ære og værdighed 8 De Hellige Tre Kongers fejring 9 Roskildes første katolske biskop 10 Særlige kollekter 13 Sognets ugekalender 15 Sognekalender, december 16 Menighedsmøde, 24. februar 17 Sognekalender, januar 18 Sognekalender, februar 19 Fastelavnsfest 19 Bagsiden 20 Måske tænker du, at det er svært, og det har du ret i, det er umuligt, når vi prøver at bære de andres byrder alene. Men lad mig minde dig om noget, som måske du har glemt, du er ikke alene. Paulus skriver ikke til enkelte personer - et ubestemt sted, han skriver til en konkret menighed, i dag skriver han til Skt. Laurentii menighed i Roskilde, i dag skriver Paulus både til dig og til mig. Det er vigtigt at bære hinandens byrde, fordi det betyder, at dine byrder også bliver båret af andre, det betyder, at vi bliver et billede på den enhed, Kristus giver os. Lige om lidt starter Adventstiden, som er en tid fuld af Guds nåde. Vi begynder at fordybe os i mørket for at møde livets lys: Kristus der bliver født på Jorden. Lad os gå ham I møde!!! Har du bemærket, når du læser juleevangeliet, at man ikke finder mennesker, der er alene? Den Hellige familie består af tre, englene kalder flere hyrder, ikke bare nogle enkelte, de tre vise mænd rejser sammen. Du er heller ikke alene, adventstiden er en tid, hvor vi er kaldet til at være vidne til en af de største begivenheder i verdens historie, Gud, der bliver menneske. Lad os vandre sammen, lad os hjælpe hinanden, lad os bære hinandens byrder!!!!! Sogneblad , side 2 Gud velsigner alle jer. P. Marcos

3 Nyt fra menighedsrådet Vi nærmer os én af de skønneste højtider for os: Juletiden. Det er samtidig en følsom højtid, som mange har minder om og måske store forventninger til. Også i vores kirke er alle forberedelserne nu i gang. Jeg glæder mig over, at der er så megen velvilje og aktivitet i vores udvalg. Det er dejligt, at så mange bakker op om vores menighedsliv og alle de praktiske opgaver, der trods alt er. Vi holder meget af vores traditioner, og der er bestemt noget at glæde sig til både i december og i det nye år. Vores messer er højdepunkterne, og som p. Marcos siger: Dem kan vi holde hvor som helst, - også på en mark. Jeg er i princippet enig: Lad os holde tingene på et enkelt niveau, så vi ikke mister fokus på, hvad det hele drejer sig om. Vi må frem for alt ikke stresse, men hver især altid forsøge at bevare roen, være i balance og afklarede ikke mindst i juletiden. Julen er hjerternes fest siger vi. Måske kan du også gøre noget godt for din næste. Som født og opvokset i Danmark, er der dog også et ord, som måske især de mange udlændinge i vores menighed har måttet lære, nemlig at ikke mindst i den mørke tid holder vi af at hygge. Det hører ligesom naturligt med, når man bor på denne del af jordkloden. I vores menighed vil vi derfor også hygge os sammen i denne tid. t I december måned vil medlemmerne af menighedsrådet på skift arrangere, at der efter søndagsmesserne er julelotteri, æbleskiver og kaffe, the og saft. Første søndag i advent er der desuden glögg. Prisen er som sædvanlig for kirkekaffe DKK 10,- for voksne, og er gratis for børn. Lodderne i julelotteriet koster DKK 10,- pr. stk. t Der er Skt. Nicolaus Messe lørdag den 8. december 2018 kl.16:00 - efterfulgt af Skt. Nicolaus fest. Deltagerne bedes medbringe en ret. Kirken giver drikkelse. Tilmelding senest den 2. december 2018 på liste i våbenhuset eller på mail til sognekontoret. I år skal børnene ikke selv medbringe gaver. Det varierer fra år til år. Se eventuelt også artikel i sidste sogneblad. t En enkelt praktisk ting: Teleslyngen i kirken fungerede ikke tilfredsstillende og er nu udskiftet. Jeg vil slutte med at ønske alle en glædelig jul, og et godt, fredfyldt Nytår. Pia M Formand for menighedsrådet Sogneblad , side 3

4 Meddelelser fra sognekontoret Antoniuspenge: Den store kirkebøsse under statuen af den hellige Antonius af Padova hedder Antonius Brød eller Antoniuspenge. I 1994 besluttede menighedsrådet, at alle gaver i Antoniusbøssen i Skt. Laurentii Kirke bruges til at hjælpe fattige mennesker i nærområdet. De bruges især til julehjælp for familier. Hvis du kender nogen, der har brug for hjælp til jul, så kontakt p. Marcos. Den første søndag i advent er der luciaoptog: Børn fra Skt. Josefs skole går luciaoptog ved messen kl Adventslotteri: Den første søndag i advent begynder vi at hygge os sammen i menighedssalen. Der er gløgg, kaffe, æbleskiver og lotteri efter messen. De følgende søndage i advent kan du købe kaffe, æbleskiver, og der er lotteri. Både børn og voksne kan vinde gaver. Børnene plejer at være gode til at trække numrene. Det er en god tradition, at vi hygger os sammen i adventstiden. Adventsretræte: Fredag den 14. december kl er der messe med adventsretræte. Det er muligt at komme til skrifte i den nyrenoverede skriftestol. Julestjerner til kirken: Vores kirke plejer at være flot pyntet i juletiden. Der er tradition for, at menigheden bidrager til udsmykningen. Du kan fx give en julestjerne senest søndag den 23. december. Du kan også give penge. Gaverne afleveres til Brenda eller Henning. Reception julenat: Hvis du har lyst til at hjælpe med receptionen i menighedssalen den 24. december efter midnatsmessen samt oprydning efter receptionen må du gerne kontakte Birthe Schultz. Blasiusvelsignelse: En velsignelse af halsen med ønske om et godt helbred her i vintertiden på den hellige Blasius forbøn. Velsignelsen tilbydes på kyndelmissedag, søndag den 3. februar 2019 efter familiemessen kl Askeonsdag er den 6. marts 2019: Fastetiden begynder med askeonsdag. Messen med uddeling af aske er kl. 19:00. Særlige kollekter Kollekten den indbragte 2.691,00 kr. til Caritas Kollekten den 23. september indbragte 2640,00 kr. til Katolsk menighedspleje Kollekten den 28. oktober indbragte kr. til verdensmissionen. P. Marcos og Ellen Margrethe Birgitta Nelth Sogneblad , side 4

5 Julens gudstjenester 2018 Søndag den 23. december, Kl Højmesse Mandag den 24. december, Juleaften Kl Familiemesse med krybbespil Kl Midnatsmesse. Efter messen er der reception i menighedssalen Tirsdag den 25. december, 1. Juledag Kl Messe Onsdag den 26. december, 2. Juledag, Skt. Stefans Dag Ingen messe Søndag den 30. december, Den hellige familie, Jesus Maria og Josef Kl Højmesse Mandag den 31. december, Nytårsaftens dag Ingen messe Tirsdag den 1. januar 2019, Nytårsdag, festen for Maria, Gudsmoder Kl messe Søndag den 6. januar, Hellig Tre Konger Kl. 9:00 Højmesse i Skt. Laurentii kirke Kl Messe i Ledreborg Slotskapel Sogneblad , side 5

6 Frivilligdagen i Sankt Laurentii menighed lørdag den 9. februar 2019, mellem kl. 10:00 og 14:00. Menighedsrådet har besluttet at indbyde de frivillige til en formiddag, der vil byde på gode diskussioner af det frivillige arbejde i menigheden. Vi vil bl.a overveje, hvad vi gør godt, og komme med ideer til at styrke det frivillige arbejde. Der bydes på en let frokost samt drikkevarer ca. kl. 12. Program Alle frivillige i menigheden, samt andre i menigheden med interesse i at være frivillig er velkomne til at deltage. Tilmelding senest den 31. januar 2019 til Ellen Margrethe på sognkontoret er nødvendig af hensyn til planlægningen. Du er også velkommen til at tilmelde dig på skt.laurentii@katolsk.dk. Det er gratis at deltage. 10:00-10:30: Introduktion til dagen v. Ellen Margrethe og Ulrik. Formålet med dagen, om frivilligarbejde og introduktion af gruppearbejdet. 10:30-11:30: Diskussion i grupper af frivilligarbejde. Vi beder grupperne om at komme med forslag til en ting de vil arbejde særligt med eller udvikle i 2019, eller måske samarbejde med andre om. Resultatet skriver vi ind i en samlet oversigt som udvalgene og Menighedsrådet kan bruge i det videre arbejde. Der vil også være mulighed for nye frivillige til at stille spørgsmål og få mere at vide. 11:30-12:15: Diskussion af forslag. 12: : Frokost i form af en sandwich og en vand. 13:00 til senest kl. 14:00: Fortsat diskussion af forslag og opsamling. Menighedsrådet håber at se mange denne dag Ulrik Vangstrup Sogneblad , side 6

7 KÆK Katolsk Ældre Klub På menighedsrådsmødet den 9. oktober 2018 blev vi enige om at undersøge, om der er interesse for, at vi starter en Katolsk Ældre Klub (KÆK). I mange år stod Birte og Geert Frederiksen for Laurentii Seniorklub. Der var foredrag, og julefrokosten var den helt store succes. Vi er mange ældre i menigheden, og det vil derfor være naturligt, at vi danner en ældreklub i lighed med Laurentii Seniorklub, hvor vi kan mødes og hygge os sammen. Om hverdagen har vi ikke adgang til menighedssalen i dagtimerne. Vi foreslår derfor, at vi mødes lørdag eftermiddag fx kl. 14, drikker kaffe, hører et foredrag og slutter, så vi kan nå messen kl Vi forestiller os en prøveperiode med 2 møder om året. Vi vil meget gerne høre fra dig, så vi kan finde ud af, om der er interesse for, at vi starter en ældreklub. Kontakt Pia M, Ellen Margrethe B. Nelth eller ring til sognekontoret. Høstgudstjenesten Høstgudstjenesten var den 7. oktober Høstauktionen i menighedssalen var hyggelig og fornøjelig takket være vores organist Ole Palmkvist Knudsen, der som auktionarius skabte den gode stemning. Der kom kr. ind ved auktionen. Vi har hidtil støttet et projekt gennem Skt. Vincent Grupperne i Sydsudan. På grund af borgerkrigen dér har Skt. Vincent Grupperne dårlig kontakt til deres kontaktperson. De har derfor besluttet at standse udbetalinger, indtil forholdene normaliseres. Overskuddet fra vores auktion vil derfor gå til et andet af Skt Vincent gruppernes projekter. Menighedsrådet har besluttet, at vi derfor i stedet støtter et projekt for forældreløse børn i Haiti. En kontaktperson for menigheden sørger for fremadrettet at få oplyst hvilket projekt, der kan støttes med midler fra høstgudstjenesten, således at det kan oplyses inden næste års høstgudstjeneste. Pia M. Sogneblad , side 7

8 Til ære og værdighed Det kan ikke nægtes; Julen står for døren inden længe. Det er glædens stund. Og den bliver i år krydret med genkomst af vores gamle julefigurer, som har været på en længere rejse de senere år. Flotte gamle julekrybbe-figurer som nu er kommet hjem igen, fordi kirken i Assens stod foran lukning. Og som Hanne Marie Zieler med nænsom hånd har restaureret med respekt for figurernes alder og kondition. Flot, flot arbejde. Figurerne blev i en svunden tid anskaffet af Montfortanerne fra Holland. Vi ved ikke, om de er lavet i Holland, eller om de egentlig stammer fra Italien. Men vi ved, at figurerne og den opsætning de blev præsenteret i - den julekrybbe hvori de indgik, fik folk fra nær og fjern til at valfarte til vores kirke, for at se, hvad katolikkerne nu havde fundet på. Det var, fortæller ældre medlemmer af vores menighed, et tilløbsstykke uden lige. Gennem årene har julekrybben stået forskellige steder i kirken, f.eks. tæt på alteret, på den nordre væg eller i Maria sakristiet. Der har også været en livlig og kreativ fremstilling af stalden og udenoms sceneriet. Altid hjemmelavede krybber, større eller mindre, alt efter hvilke materialer man havde for hånden. Man brugte også flittigt papir og andre brandbare ting i udformningen. Og i december 1940 gik det så galt, at dele af kirken brændte. Om det var en glødepære eller stearinlys, ved vi ikke. Sogneblad , side 8

9 I slutningen af franciskanernes periode valgte man at forære vores gamle figurer til en værdig trængende præst i Assens på Fyn, der stod og manglede figurer til sin julekrybbe. Og i stedet anskaffede man så de mindre figurer, som vi har brugt siden. Apropos husflid og hjemmelavede julekrybber, så har vi, forhåbentlig, stadig Geert Frederiksens håndsnittede dyrefigurer så som en kamel i teak træ og en liggende okse. Planen er nu, fortæller p. Marcos, at årets julekrybbe skal stilles op dér, hvor klaveret står til daglig. oc De Hellige Tre Kongers Fejring Søndag den 6. januar 2019 kl.15:00 på Ledreborg Slot En fejring for hele familien Vi begynder med messe i Slotskirken kl.15.00, hvor vi tager imod de Hellige Tre Konger. Bagefter hyggeligt samvær med varm suppe, kaffe/the m.m. i Riddersalen Alle, som har tid og lyst, er velkomne til at bage en kage til kaffen. Alle er velkomne Pris: 40,- kr. pr. voksen deltager - Børn gratis Bilerne bedes parkeret på P-pladsen ved skoven/ hovedindgangen til Ledreborg. Tilmelding senest fredag den 4. januar: På plakaten i våbenhuset eller til: skt.laurentii@katolsk.dk. Sogneblad , side 9

10 Roskildes første katolske biskop Vi ved jo alle, at det var Skt. Ansgar, der var pioneren for, at kristendommen kom til Danmark og det øvrige Norden. Derfor har han titel som det katolske bispedømmes første værnehelgen og på en søndag omkring 1. februar fejrer vi ham højtideligt. I Lovsang synger vi gerne nr. 563 Vær hilset Skt. Ansgar. Her hyldes han sådan: Du herlig sejr vandt, thi afgudstroen blegned, og falske guders glans for korsets vælde segned. Poetisk er det jo meget smukt. Men som kritisk historiker må man indvende, at tilegnelsen af kristendommen var langt mere kompliceret. Da Ansgar døde i året 865, havde han kun fået stiftet én kirke i vor tids Danmark, nemlig i Ribe. Først 100 år efter, i år ca. 960 lod den danske konge Harald Blåtand sig døbe. Når han på Jellingestenen skrev, at han..gjorde danerne kristne, kan heller ikke det tages helt bogstaveligt. Hvad han gjorde var 1) at afskaffe hedenskabet som statsreligion, og 2) at han gav frihed til, at biskopper og præster fra nu af kunne virke for troens udbredelse, prædike, døbe, bygge kirker og fejre messen. Det var faktisk en afgørende begivenhed. Alligevel gik der lang tid, før kristningen virkelig prægede folket. År 948 blev der stiftet missionsbispedømmer i Jylland, og 988 også på Fyn. Men på Sjælland var Harald Blåtand den første, der byggede en kirke, nemlig i Roskilde. Det var en trækirke, indviet til Den hellige Treenighed. Da hans egen søn, Svend Tveskæg gjorde oprør mod ham, og han blev dræbt, blev Harald selv gravlagt i denne kirke. Svend Tveskæg opponerede i sine unge dage stærkt imod sin fars tro, så han blev oplevet som en grov kristenforfølger. Han anførte stadig større vikingetog mod England, og stoppede kun med at hærge, myrde og plyndre, hvis englænderne årligt udbetalte ham vældige pengebeløb, den såkaldte danegæld erobrede Svend Tveskæg hele England. Men året efter døde han, hvorefter hans søn Knud tilkæmpede sig magten og blev konge over både Danmark og England. Hans tilnavn blev Knud den Store. Religiøst tænkte han modsat faderen, han støttede fuldtud kirken og klostrene. I Knud den Stores tid ( ) fik Roskilde sin første biskop, der hed Gerbrand. Man kender kun lidt til ham, da kilderne fra den tid er meget få og kortfattede. Dog viser de, at han må have været en ret usædvanlig mand. I et ejendomsbrev, der 1022 blev givet af kong Knud for det østengelske kloster Ely nævnes blandt vidnerne Gerbrandus i Roskilde sogn i Danmark. Knud den Store må både have kendt ham og værdsat ham, så han samme år sørgede for, at Gerbrand blev bispeviet af ærkebiskop Ethelnoth af Canterbury. Men da Gerbrand var på vej til Roskilde, blev han tilbageholdt af ærkebiskop Unwan i Bremen. Unwan følte nemlig sin overhøjhed over kirken i Norden truet af, at det var Canterburys ærkebiskop, der havde bispeviet Gerbrand. Først da Gerbrand havde anerkendt ærkebiskop Unwan som sin rette kirkelige foresatte, fik han lov at rejse videre. Sogneblad , side 10

11 Knud den Store og dronning Emma skænker altret i Winchester et kors. Unwan havde nemlig ret i sit krav. Lige siden Ansgars tid havde paverne gjort ærkebiskopperne i Bremen ansvarlige for den katolske mission og kirkerne i hele Norden. Kong Knud har sikkert ønsket at få den unge danske kirke bort fra Bremen og ind under det engelske ærkesæde. Biskop Gerbrand skal med diplomati have formået kong Knud til at bøje sig for den etablerede kirkelige orden. Den fortsatte jo til 1104, hvor kirken i Norden fik sin egen ærkebiskop i Lund. Der har dog også været andre grunde til, at Knud i denne sag bøjede sig. Knud den Store var som sagt en konge, der både personligt og i sin regering tog kristendommen Sogneblad , side 11

12 alvorligt. Det ses klart af hans kirkevenlige styre i England. Men han var også den første danske konge, der tog på valfart til Rom. Det var i marts 1027, og der oplevede han, at pave Johannes den 19. kronede den tyske kong Konrad den 2. til kejser af det Tysk-romerske Rige. Dette fredelige samvær med den tyske kejser var næppe gået godt, hvis Knud havde modsat sig ærkebispen af Bremens kirkelige overhøjhed i Danmark. Rejsen havde desuden også et andet familiært formål. Knud fik nemlig sin datter Gunhild forlovet med den næste tyske kejser Henrik 3. Kongen rejste selvfølgelig ikke alene, men med et stort og værdigt følge. Det er rimeligt at tænke sig, at hans erfarne ven biskop Gerbrand af Roskilde også kan have hørt til i dette følge? Men allerede samme år blev denne harmoni brudt. Kong Knud begik nemlig en alvorlig ugerning. Efter et skænderi lod han 29. september sin egen svoger og statholder i Danmark, Ulf Jarl, myrde. Historikerne forklarer mordet med, at Knud mistænkte Ulf for planer om at gøre oprør for at adskille Danmark fra Knuds rige. Der er forskellige meninger om mordstedet, var det i kongsgården eller i Gerbrands domkirke? Sikkert er kun, at Knud senere øvede en stor bod ved at skænke enken, sin søster Estrid, mandebod i form af et omfattende jordegods. Dette gods skænkede hun videre til Roskilde Domkirke. Kilderne tyder på, at denne rigdom blev brugt til at afløse den gamle trækirke med den første kirke af frådsten. Biskop Gerbrand må have været dybt berørt af denne begivenhed, skønt ingen kilder skriver om det. Han anses for at være død ca Hans bispetid har da udgjort 8 år fra ca Historikeren Adam af Bremen og Roskilde-krøniken har de få oplysninger, der findes om ham. Deraf fremgår, at Gerbrand i Roskilde havde et vist opsyn med kirken i Lund, der var en anden vigtig by i Knud den Stores danske politik. Men først ca 1060 fik Estrids søn, kong Svend Estridsen i samarbejde med ærkebiskop Adalbert af Bremen reformeret den danske kirkestruktur og dermed også indsat en fastboende biskop i Lund. Roskilde 24. oktober 2018 Jørgen Nybo Rasmussen Skt. Laurentii sogneblad Deadline for stof til nr er søndag den 27. januar Deadline for stof til nr ) ersøndag den 28. april Redaktionsgruppen består af: Pastor Marcos, Ellen Margrethe Nelth, Annette Plum, Maria Alster, Ove Christensen og Ole-Chr. M. Plum. Sogneblad , side 12

13 Særlige kollekter Kollekten om søndagen går otte gange om året til særlige kollekter. Det betyder, at vi sender hele det indsamlede beløb til forskellige institutioner, der virker i Danmark eller i hele verden, med det formål at hjælpe, hvor der er nød og at styrke den katolske kirke på forskellige måder. Hvad er det så, vi støtter? Her kommer en oversigt over de forskellige kollekter, hvoraf nogle nok er bekendt for alle, mens andre godt kan fortjene nærmere omtale. Kirkeårets første kollekt går til det Danske Bibelselskab den 1. januar. Langfredag er der kollekt for Det hellige Land. De kristne i Det hellige Land er alvorligt trængt og har brug for vores solidaritet. Allerede apostlen Paulus anbefalede sine menigheder at støtte de fattige i menigheden i Jerusalem. Derfor anbefales kollekten indtrængende. Pengene går til opretholdelsen af Kirkens aktiviteter i Det hellige Land. Kollekt til bispedømmets teologistuderende. Bispedømmet samler hvert år på kaldssøndagen, der finder sted den 4. søndag i påsken, penge ind til de teologistuderende. Da de danske præstestuderende må tage deres uddannelse på seminarier i udlandet, har de brug for økonomisk støtte. Der er et stort ønske om, at mange vil føle sig kaldede til at virke i kirken på forskellig måde. Se mere på Kollekt til Caritas Danmark Det er altid den sidste søndag i august, at der er indsamling til Caritas Danmark, den danske afdeling af den verdensomspændende hjælpeorganisation Caritas Internationalis. Caritas Danmark arbejder med udvikling og nødhjælp i otte lande i Afrika og Asien i tæt samarbejde med lokalsamfundene. I Danmark arbejder Caritas med diakonale projekter. Caritas er en topmoderne organisation, som man kan støtte på mange måder, bl.a. gennem medlemskab. Indsamlingen i år gik til Caritas Center, som åbnede i september Centret ligger i Stenosgade 4A på Vesterbro, ved siden af Jesu Hjerte Kirke. Centret tilbyder socialrådgivning og arrangerer aktiviteter som fællesspisning, seminarer for blandt andre au pairs, ældre og migranter. Målet er at skabe et miljø, hvor sociale problemer kan løses i et fællesskab. Næsten hvert sogn i Danmark har en repræsentant i Caritas. Skt. Laurentii Kirkes repræsentant er Marie-Gabrielle Bourbon-Parme. Caritas udgiver et blad, hvor man kan følge dets vidtspændende arbejde. Se også Sogneblad , side 13

14 Katolsk Menighedspleje yder hjælp, hvor der er et behov! Menighedsplejen har eksisteret i over 60 år og yder økonomisk støtte til enkeltpersoner eller familier, der befinder sig i en vanskelig situation. Menighedsplejen får bl.a. sine indtægter ved kollekterne den næstsidste søndag i september og afholdelse af et årligt marked i Københavnsområdet den sidste søndag i september. Omkring 40 % går til ovennævnte formål, et tilsvarende beløb går til julehjælp og de sidste ca. 15 % bruges som tilskud til menighedsplejens årlige lejr på Klitborg. Menighedsplejen holder til i Bredgade 69A, kld. København K, og alle i bispedømmet kan søge om økonomisk bistand. Bag i kirken kan man finde et smukt kort med yderligere oplysninger om denne hjælpeorganisation, som ikke har nogen hjemmeside. Missio Danmark Kollekten finder altid sted på verdensmissionsdagen i oktober. Missio er som organisation hele verdenskirkens fællesanliggende. De såkaldte Pavelige Misssionsværker er repræsenteret i 125 lande og består af: Værket for troens udbredelse Børnenes missionsværk, der fremmer projekter, der sigter på uddannelse og sundhed Apostlen Petrus Værk, der søger at fremme kirkelige kald i missionslande og at uddanne præster, kateketer m.fl. Kaare H. Nielsen er leder af Missio i de nordiske lande. Han udgiver bladet Missio, hvor man kan følge, hvad der sker på verdensplan og herhjemme. Læs også www. mission.dk Her er mange oplysninger om denne interessante hjælpeorganisation, som det vil føre for vidt at omtale i denne oversigt over kollekter. Caritas og Missio udgiver som nævnt blade, som altid kan hentes på reolen bag i kirken. Forhåbentlig har denne oversigt givet et billede af den katolske kirkes virke for udbredelse af troen og hjælp til projekter i fattige lande og socialt arbejde i rige lande med videre. Vi fortsætter i næste nummer af sognebladet med omtale af Bonifatiuswerk, Peterspenge og den årlige indsamling til Sankt Vincent Grupperne. MA Sogneblad , side 14

15 Sognekalender Ugekalender Juletiden i kirken Mere om julens arrangementer finder du i på side 6, på sognets hjemmeside, på opslagstavlen i våbenhuset og de oplyses under meddelelser ved messen om søndagen. Sogneblad , side 15

16 Sognekalender, December 2018 Sogneblad , side 16

17 Sognekalender, December 2018 Menighedsmøde søndag den 24. februar 2019 Sæt allerede nu kryds i kalenderen søndag 24. februar 2019, hvor vi har menighedsmøde efter messen. Der vil være en let frokost. Mødet holdes i overensstemmelse med 12 i Vedtægt for Menighedsråd i bispedømmet København og er et møde for menigheden, hvor vi taler om, hvordan året er gået, og hvor menighedens opgaver og forhold i det hele taget drøftes. Vi håber, at så mange som muligt vil bakke op om dette møde og I vil give jeres meninger, ønsker og gode idéer til vores menighedsliv til kende. Lad os sammen finde ud af, om der er noget, vi kan gøre endnu bedre. Vel mødt. - Pia M Sogneblad , side 17

18 Sognekalender Januar 2019 Sogneblad , side 18

19 Sognekalender Februar 2019 Fastelavnfest 2019 Søndag 3. marts fejrer vi igen fastelavn for store og små i menighedssalen efter messen. Vi håber at se rigtig mange udklædte børn til leg og tøndeslagning. Der vil være fastelavnsboller til alle samt små slikposer til børnene. Vi ses! Festudvalg og kateketer. Sogneblad , side 19

20 Kirkens adresser Skt. Laurentii kirke Frederiksborgvej Roskilde Tlf Webside: Sognepræst: Marcos Romero Bernús Mobil: De Syges salvelse: Benyt Sognekontor: Kontortid: tirsdag til fredag, kl Ellen Margrethe Nelth. Tlf Menighedsrådsformand: Pia Mærsk Tlf: Organist: Ole Palmkvist Knudsen Tlf Faste gudstjenester og aktiviteter Højmesse: Søndag kl Der er kirkekaffe efter messen. Messe: Lørdag kl Hverdagsmesse: Tirsdag og fredag kl Ordets gudstjeneste: Torsdag kl Skriftemål: Efter aftale med sognepræsten. Messe på polsk: Den 2. lørdag i måneden kl W każdą drugą sobotę miesiąca o godz Religionsundervisning: Søndag kl (begynder med messen). Rosenkrans: Onsdag kl Eukaristisk tilbedelse: Fredag kl Messe på engelsk: Den 3. lørdag i måneden kl The 3 rd Saturday in the month mass in English. Sogneblad , side 20