Skt. Laurentii sogneblad

Transkript

1 Skt. Laurentii sogneblad Skt. Laurentii Kirke Romersk-katolsk menighed i Roskilde nr. 3 September-November 2018 En varm sommer Gud har givet os!!!!! I de dage, hvor termometeret stiger op til 30 grader, er der mange, der siger til mig, du må være glad!!! Det er lige så varmt som i Spanien, og de har ret, det er lige så varmt som i Spanien, men ærlig talt, det gør mig ikke glad, hvis det fortsætter sådan, så skal jeg overveje at flytte til Norge!!!!! I år har sommeren været rigtig varm og tør, det kan man mærke, hver gang man kører fra Roskilde til Køge, alle de marker, der har skiftet farve, i stedet for grøn har vi en gul farve, der spreder sig. Naturen er i konstant forandring, det viser os livets dynamik, noget der er i live kan ikke være statisk. Bevægelse, forandring er en del af naturen, er en del af os. Og det gælder også vores Kirke, hvis du er gået forbi vores kirke i de sidste to måneder, har du sikkert bemærket, at vi har flyttet nogle ting, andre er blevet fjernet og noget helt nyt er kommet ind. Vi har arbejdet hårdt for at opfriske vores kirke, ved at skifte tæppe, flytte præstestol, lydisolere skriftestolen og en fuld renovering af sakristiet, arbejdet er ikke færdigt endnu, men der mangler kun få detaljer. Når de linjer når dig, er vi i fuld gang med skolestart, nye hold til firmelses undervisning og førstekommunions undervisning skal dannes, og vi må starte snart med forskellige aktiviteter, Derfor vil jeg bede dig om at være opmærksom på, hvad det sker i vores kirke og være en del af det. Gud velsigner dig. p. Marcos Sogneblad , side 1

2 Skt. Laurentii Sogneblad Nr Indhold En varm sommer Gud har givet os!!!! 1 Høstgudstjeneste 2 Meddelelser fra sognekontoret 3 Nyt fra menighedsrådet 4 Ny Persondatalov 5 Alle sjæle på Østre Kirkegård 6 Økomenisk fejring af Den Hellige Birgitta 6 Broder Jakobs livsvej 7 Valfart til Sankt Vilhelms Æbelholt - Sogneudflugt 8 Historien om et vandhul 10 Skt. Nikloausfest 11 Ugekaldender for sognet 12 Sognekalender, september 13 Sognekalender, oktober 14 Sognekalender,november 15 Bagsiden 16 Høstgudstjeneste/ høstfest søndag den 7. oktober Tag en gave med til høstgudstjenesten og sæt den foran alteret i kirken inden messen. På grund af tørken i år bliver det nok ikke noget, du har høstet, men det kan være noget, du har lavet, eller noget du har købt. Efter messen kl bliver gaverne sat på auktion i menighedssalen. I weekenden september holder DUK 70 års jubilæum i Fredericia. Læs mere på OBS: Du må gerne bringe noget til auktionen, som ikke har været med i kirken. Indtægten fra høstauktionen går til vores søstermenighed i Nyamlell i Sydsudan, som vi støtter gennem St. Vincent Grupperne. De har hårdt brug for hjælp til deres skoleprojekt. Sogneblad , side 2

3 Meddelelser fra sognekontoret Sankt Hans aften lørdag den 23. juni På grund af tørken var det ikke lovligt at tænde sankthansbål i præstegårdshaven i år. Afbrændingsforbuddet betød, at mange traditionsrige sankthansarrangementer blev aflyst. Den eneste undtagelse fra forbuddet var brug af egnet grill på ikke brændbart underlag i egen have. Det var heldigt, det betød, at vi kunne fejre Skt. Hans aften i præstegårdshaven. Omkring 30 deltog i festen, som begyndte med messe kl Derefter var der tid til at hygge og til at spise den medbragte grillmad. Trods tørke og forbud mod bål blev det en hyggelig Skt Hans aften, som traditionen tro sluttede med fællessang. Skt. Laurentius fest søndag den 12. august Skt. Laurentius er vor kirkes skytshelgen: Han blev født omkring 230 i Toledo i Spanien og døde den 10. august 258 i Rom. Navnet kommer fra latin Laurentius, den beærede. Laurentius var skatmester og en af syv diakoner i Rom. En legende fortæller, at han efter at pave Sixtus 2. blev henrettet, fordelte kirkens skatter til de fattige. Dette var imod kejser Valerians befaling, og Laurentius fik derfor en grusom død, idet han blev pint og brændt på bålet. I kunsten afbildes han ofte med en stegerist (dødsmåden) eller en pengepung (det som fremprovokerede henrettelsen). Han er de fattiges, de forbrændtes og brandvæsenets helgen. Under messen blev kirkens skytshelgen, Skt. Laurentius fejret. Efter søndagsmessen var menigheden inviteret til brunch. Det var dejligt, at så mange fandt vej til menighedssalen og gav sig tid til at nyde den lækre brunch, som var forberedt til festen. Rosenkransen i oktober måned slutter med messe søndag den 28. oktober Oktober måned er Jomfru Marias måned. Vi beder derfor rosenkrans kl efter messen kl Søndag den 28. oktober er den sidste søndag i oktober, hvor vi beder rosenkrans. Sogneblad , side 3

4 Messe for de afdøde Fredag den 2. november kl er der messe for de afdøde. Efter messen er der rosenkrans. Midt i oktober sættes bogen frem bag i kirken. Her kan du skrive navnet på den eller de døde, som du ønsker, der skal bedes for under messen. Adventslotteri De fire søndage i adventstiden er der kaffe, æbleskiver og lotteri efter messen i menighedssalen. Første søndag i advent er søndag den 2. december. Kollekter Kollekten den 17. juni til Bonifaciuswerk indbragte 2.391,00 kr. p. Marcos og Ellen Margrethe Birgitta Nelth Nyt fra menighedsrådet Når dette sogneblad udkommer, er det ca. 5 måneder siden, vi havde valg til menighedsrådet. Tiden er gået stærkt. Måske husker nogle af Jer den dag efter messen, hvor vi netop havde konstitueret os. Måske husker I, at jeg bad alle de frivillige medarbejdere, vi har i kirken, om at fortsætte deres arbejde som hidtil, så der var tid for det nye råd til at komme ind i sagerne. Vi var så privilegerede, at der kun var få ændringer i menighedsrådet, og alle medlemmer i det gamle menighedsråd hjælper stadig til med at få tingene til at virke. I relation til det frivillige arbejde er vores præst vores omdrejningspunkt, og ham vi i fællesskab forsøger at støtte og aflaste. De frivillige medarbejdere udgør de kræfter, der hjælper til med de praktiske opgaver i vores sogn. Alle bestående frivillige har været behjælpelige med at få det hele til at fungere. Jeg vil gerne sige Jer STOR TAK for den trofaste støtte, vi har mærket overalt. Men vi kan godt bruge flere. Efter overgangsperioden efter sommerferien - lovede vi at komme tilbage. Den tid er gået stærkt, og nu står vi pludselig her. Hvad kan vi ønske os som menighed? Tænk, at være en del af et sogn hvor man mærker, at sognemedlemmerne har så stort et ønske om at komme i Kirken, og hvor de, som har tid, lyst og evne, hver især gør, hvad de kan for at tilbyde og udføre en ekstraordinær, frivillig indsats. Sogneblad , side 4

5 Det er en stor glæde at opleve. Men det er klart: Vi er mange, og vi har derfor også behov for en del frivillige for, at alt går op i en højere enhed. På denne tid af året er det måske tid for nogle af Jer at overveje at tilmelde sig et nyt kursus, - nogle tænker f.eks. på aftenskole. Finde en ny hobby at fordybe sig i. Lære noget nyt. Hvorfor ikke overveje at dyrke din hobby i én af vore frivillige grupper? Måske kunne du være sammen med dine trosfæller på en anden måde gennem frivilligt arbejde? Gøre en indsats til glæde og gavn for andre, give dem noget, - selv lære noget af dem? eller blot nyde samværet. - Tænk over det. Tænk over, hvad du kan, og hvad og hvor meget du kunne tænke dig at gøre for vores sogn. Måske kunne du blot tænke dig at komme over i en anden gruppe? Måske har du selv en idé? Noget, du synes vi mangler, - noget du kan tilføre? Frivilligt arbejde for Kirken skal og må være frivilligt. Det må aldrig blive en sur pligt. I perioder i sit liv har man ikke mulighed for at hjælpe, og det er helt OK. - Hvis du melder dig, skal du have lidt tid og ønske at deltage i det. Lad de nye komme til med åbent, fleksibelt sind. Men vi skal også have tingene til at hænge sammen. Vi er afhængige af, at de gamle på samme tid både holder fast, og samtidig giver plads til nye. Hvis du kunne tænke dig på én eller anden måde at give nogle timer af din tid for vores fællesskab, er du velkommen til at henvende dig til p Marcos, til ét af medlemmerne i menighedsrådet eller til mig. Vi vil så forsøge at finde en plads til glæde både for dig, for Kirken og sognet. Fred og alt godt Pia M Formand for menighedsrådet Ny Persondatalov Den 25. maj 2018 trådte den nye Persondatalov i kraft, som bl.a. vedrører nye regler om, hvordan vi må håndtere personlige data. Efter indførelse af denne lov kommer vi til at ændre nogle informationer i vores sogneblad. Konkret publicerer vi derfor fremover ikke navne på medlemmer af vores Kirke, der har fået sakramenter hos os, dåb, første kommunion o.s.v. Redaktionsudvalget Sogneblad , side 5

6 Alle sjæles andagt på Østre Kirkegård, søndag den 4. november, kl I mange år var det traditionen at holde en kort andagt for de afdøde mandag efter Alle Helgen på Østre Kirkegård. Sidste år blev andagten flyttet til søndag kl i det håb, at der ville komme endnu flere på en søndag. Det viste sig at være en god idé. Vi mødes derfor på den Katolske Afdeling på Østre Kirkegård søndag den 4. november kl Du kan lettest finde den Katolske Afdeling, hvis du tager indgangen på Kong Magnus Vej og følger stien i hele dens længde. Det tager 5-10 minutter at gå denne tur. Centralt på afdelingen står et smukt krucifiks, og på hver sin side er katolske præster og søstre begravet. Følg den røde rute fra Kong Magnus Vej Katolsk afdeling Økumenisk fejring af Den Hellige Birgitta Skt. Birgitta Kloster Lørdag 16. september 2018 i Maribo Se programmet i Sognebladet eller på Sogneblad , side 6

7 Broder Jakobs livsvej I sommerens løb fik medlem af vores sogn, Jørgen Nybo Rasmussen, udgivet sin bog om den hidtil næsten ukendte danske kongesøn Jakob, der blev franciskaner og døde som missionær i Mexico. Broder Jakob den Danske levede fra 1483 til 1566, dvs. netop under Reformationen. Men da han ikke ville bøje sig for denne nye lære, men fastholdt sin katolske tro og sit kald som franciskaner, måtte han 1537 flygte fra Danmark. og fandt først et nyt livskald blandt indianerne i Mexico. Her udbredte han kristendommen, men måtte samtidig uden held kæmpe for de kristne indianernes fuldstændige ligestilling med de hvide. Først i vor tid sejrede kampen mod denne europæiske koloniracisme helt i kirken. I Tarecuato i Mexico har der længe ved siden af kirken været indrettet et lille kapel til Broder Jakobs ære. Her kommer den lokale befolkning for at ære den danske kongesøn med blomster og lys og for at bede for sig selv og for deres by. I 2008 viste Mexicos præsident kirken frem, da Dronning Magrethe og Prins Henrik var på officielt statsbesøg. Bogen Broder Jakobs livsvej fra Danmark til Mexico er udgivet af Østfyns Museer og præsentationen foregik i Nyborg den 28. juni med fornemt besøg, nemlig Mexicos ambassadør i Danmark, Carlos Pujalte. Bogens forfatter er Jørgen Nybo Rasmussen, og er resultatet af et helt livs studier i Broder Jakobs historie. Broder Jakobs livsvej. 163 sider, illustreret i farver. Den kan bestilles hos Østfyns Museer for 148,00 kr. + fragt. Den kan også købes i boghandelen. Sogneblad , side 7

8 Valfarten til Sankt Vilhelms Æbelholt Sogneudflugten lørdag den 30. juni Sommerudflugten samlede 23 deltagere fordelt i 5 biler, der kørte af sted kl. 10 fra Sankt Laurentii kirke i Roskilde. I Middelalderen fik Danmark som andre katolske lande i Europa sine egne helgener. I dag opfattes de mest som mærkelige figurer fra en svunden historisk tid. Men for os katolikker er de mere end det. De tilhører ifølge kirkens tro de helliges samfund i Guds evige Himmel. De er forbilleder som kristne, og når vi husker dem, vil de bede for os hos Gud, som de gjorde for vore forfædre. Ved valfarter til deres særlige mindesteder er vi fælles om at fejre denne side af vor tro på en konkret måde. Valfarterne til Skt. Knud Lavard i Haraldsted og Ringsted er de ældste af disse valfarter i nutiden, og de bliver jo afholdt mindst en gang om året. Men Sjællands anden paveligt kanoniserede helgen, abbeden og klosterstifteren Skt. Vilhelm, huskes ikke nær så godt. Han var franskmand og levede fra ca til Biskop Absalon af Roskilde kendte ham fra sine egen ungdoms studier i Paris, hvor Vilhelm levede som kannik i et berømt augustinerkloster. På Eskilsø i Roskilde Fjord lå et kloster af samme orden. Men disciplinen dér var gået i forfald. Derfor bad Absalon Vilhelm og to andre munke om at komme til Danmark for at reformere disse munkes livsstil. De kom i 1165, og Vilhelm forsøgte tappert at løse sin opgave. Men efter 10 år måtte han opgive det og bad Absalon om hjælp til at begynde et nyt kloster et bedre sted. Han fik det i 1175 og byggede dér Æbelholt Kloster. Her var han abbed i næsten 30 år til sin død i Han gjorde det til et af de bedste og mest berømte klostre i datidens Danmark. I året 1224 blev han helgenkåret af pave Honorius 3. Sogneblad , side 8

9 Det blev ikke blot et religiøst centrum, hvor Vilhelm selv blev opsøgt for sin fromheds og sine mange miraklers skyld. Det blev også et hospital, hvor man modtog og behandlede mange syge og invalider med de lægemidler, man dengang kendte. Under Reformationen blev det nedlagt og gjort til stenbrud for områdets kongeslotte især Frederiksborg. Til sidst glemte man helt, hvor det havde ligget. Men den historisk interesserede læge i Roskilde, Vilhelm Møller-Christensen genfandt stedet i Nationalmuseet fik ruinerne udgravet og skabte den ruinpark, man i dag kan besøge. Møller- Christensen selv udgravede og udforskede skeletterne i områdets mange grave. De af dem, hvis sygdomme han som forsker kunne fastslå, f.eks spedalskhed, fik han samlet i det lille klostermuseum, der nu ligger ved indgangen til klosterområdet. Dette arbejde skaffede ham i øvrigt international berømmelse. Årets valfart fra St. Laurentii sogn samlede ca. 20 deltagere under ledelse af pastor Marcos. Man foretog turen i egne biler, idet de billøse også fik lov at køre med. Efter ankomsten til Æbelholt gik vi først ud til klosterruinerne, hvor de forskellige dele af det gamle kloster blev fremvist. Mod sydøst ligger et lille kapel, der nok har været klostrets første kirke, mens det store firelængede kloster med hovedkirken mod nord blev bygget. Her holdt pastor Marcos en kort andagt for os med sang, bibeltekst og bøn. Derefter spiste man den medbragte frokost ved Klostermuseet. Både museet og den fine genskabte klosterhave blev kyndigt og venligt præsenteret af museumslederen Annelise Heiberg. Fra Æbelholt gik turen videre til Skt. Josefs Karmel ved Hillerød. Her blev valfarten smukt afsluttet med, at pastor Marcos læste messen i klosterkirken for både os Sogneblad , side 9

10 og søstrene. I en kort pause var der lejlighed til at hilse på søstrene bag det gitter, der karakteriserer deres kontemplative liv. Derefter kørte vi gennem det usædvanligt varme sjællandske landskab tilbage til Roskilde. Mere om Skt. Vilhelm kan læses i Erhard Gory: 423 helgener i troen og kunsten. Dansk udgave ved Helge Clausen, Katolsk forlag 2012, side Vilhelm Møller-Christensens fund af klostret og især hans medicinhistoriske forskning, der er baggrunden for museet, kan studeres i hans egen: Bogen om Æbelholt Kloster udgivet Roskilde 9. august Jørgen Nybo Rasmussen. Historien om det lille vandhul Vi, der kan huske det lille vandhuls storhedstid, er blevet en oplevelse fattigere ret beset. En menneskeskabt oplevelse. Nogen vil mene, at det er godt sådan, andre, at det er en skam. Det lille vandhul i præstens have er kastet til, og er nu en saga blot. Engblommerne, åkanden og de små guldfisk er forsvundet for altid. Men hvem påbegyndte egentlig dette eksperiment? For der har vel ikke altid været et lille vandhul på dette sted? Nej, det har der ikke. Længere tilbage i historien var der gårdsplads her, dengang bygningerne tilhørte en lokal gårdejer. I tid skal vi tilbage til dengang, franciskanerne kom og slog sig ned her i sognet. På den tid fik sognet besøg af en hjemløs folkekirkepræst, Gregers Mærsk-Kristensen, som gerne ville optages i den katolske menighed. Men det var umiddelbart ikke nogen let opgave, hvorfor han senere rejste til Rom for at blive omskolet og i dag fungerer som katolsk præst i Sønderjylland. Jeg har talt med p. Gregers, og han har læst historien og kan tilføje, at under udgravningen af vandhullet, fandt han menneske knogler, hvilket tyder på, at gårdspladsen tidligere har være brugt som kirkegård eller gravplads. Ventetiden her skulle imidlertid bruges på en fornuftig måde, og derfor fandt Gregers på at lave et lille åndehul i haven, hvor franciskanerne kunne sidde og meditere, hvis ikke de havde andre ting at lave. Han begyndte at grave, og tid efter anden fik han da også sat skik på hullet. Jorden lagde han i en lille høj rundt om og plantede stauder og satte påskeløg. Da tid var, udeblev forventningen om et blomsterflor. Ikke en eneste påskelilje så dagens lys det første forår, men senere blomstrede de rigtig fint, fortæller p. Gregers. I bunden af hullet lagde han to lag plastik, og til at holde plastikken på plads nogle Sogneblad , side 10

11 store sten. Nu var alt klar til at fylde vand i hullet, og det viste sig at fungere meget godt. Der skulle også være en åkande og nogle engblommer. Og ikke at forglemme et par guldfisk, som pater Charles var talsmand for. Da arbejdet var færdigt, kunne vor ven rejse til Rom, formentlig med god samvittighed. Men alting har sin tid, også små vandhuller som kun besøges af myg og andre insekter. Fiskene blev formentlig spist af en lokal fiskehejre. Fire friske mænd tog opgaven på sig, og sled bravt i det, for det viste sig, at vores hjemløse folkekirkepræst havde lavet sit arbejde ganske forsvarligt. Det kostede sved og ømme rygge at få både sten og plastik op igen. Nu er arbejdet gjort, og skal det være, kan man godt stå ved det hedengangne vandhul og meditere om forgangne skvulp i åndehullet. oc PS. Som troværdige vidner har jeg talt med Birthe Frederiksen og vandhullets konstruktør, p. Gregers Mærsk-Kristensen. Skt Nikolausfest i Sankt Laurentii Kirke lørdag, den 8. december 2018 kl Alle børn i menigheden samt deres forældre og bedsteforældre inviteres med deres familie til Sankt Nikolausfest. Kl : Messen celebreres med p. Wiesław og p. Marcos. Fællesspisning efter messen. Alle tager noget med til det fælles bord. Tilmelding senest søndag den 2. december skrives på tilmeldingslisten i Våbenhuset eller til skt.laurentii@katolsk.dk. Sogneblad , side 11

12 Sognekalender Ugekalender Sogneblad , side 12

13 Sognekalender September 2018 Sogneblad , side 13

14 Sognekalender oktober 2018 Skt. Laurentii sogneblad, deadline Nr (december 2018, januar og februar 2019) er søndag 22. oktober. Nr (marts, april og maj 2019) er søndag 27. januar Redaktionsgruppen består af: Pastor Marcos, Ellen Margrethe Nelth, Annette Plum, Ole-Chr. M. Plum, Maria Alster, Ove Christensen og Pia Mærsk. Sogneblad , side 14

15 Sognekalender November 2018 Sogneblad , side 15

16 Kirkens adresser Skt. Laurentii kirke Frederiksborgvej Roskilde Tlf Webside: Sognepræst: Marcos Romero Bernús Mobil: De Syges salvelse: Benyt Sognekontor: Kontortid: tirsdag til fredag, kl Ellen Margrethe Nelth. Tlf Menighedsrådsformand: Pia Mærsk Tlf: Organist: Ole Palmkvist Knudsen Tlf Faste gudstjenester og aktiviteter Højmesse: Søndag kl Der er kirkekaffe efter messen. Messe: Lørdag kl Hverdagsmesse: Tirsdag og fredag kl Ordets gudstjeneste: Torsdag kl Skriftemål: Efter aftale med sognepræsten. Messe på polsk: Den 2. lørdag i måneden kl W każdą drugą sobotę miesiąca o godz Religionsundervisning: Søndag kl (begynder med messen). Rosenkrans: Onsdag kl Eukaristisk tilbedelse: Fredag kl Messe på engelsk: Den 3. lørdag i måneden kl The 3 rd Saturday in the month mass in English. Sogneblad , side 16