Skt. Laurentii sogneblad

Transkript

1 Skt. Laurentii sogneblad Skt. Laurentii Kirke Romersk-katolsk menighed i Roskilde nr. 1 Marts - Maj 2018 Fastetiden, omvendelsens tid Nogle dage efter at vores sogneblad falder i dine hænder starter hele Kirken en vidunderlig tid. Allerede den 14. februar i år fejrede vi askeonsdag, begyndelsen for fastetiden, begyndelsen for omvendelsens vej. Mens mange begynder at søge og planlægge påskeferie, med at jage billige flybilletter, gode hoteller eller finde sin drømmerejse. Mens mange begynder at planlægge, hvordan man kan flygte fra realiteten og få nogle hyggelige dage uden hverdagens byrder, mens mange prøver at flygte fra det sted, de befinder sig, er vi kaldet til at fordybe os i vores realitet, at kommer ind i det indre rum, ikke at være bange for at konfrontere os selv. Vi er kaldet til ikke at flygte. Fastetiden er den tid, hvor vi virkelig kommer ind i vores egen realitet i vores eget liv. Livet er fuldt af udfordringer, problemer og glæder, og Jesus Kristus Guds Søn vil komme ind i hele vores realitet, han vil være med os, når vi er på arbejde eller nyder pensionen, når vi er raske eller syge, ja han vil også være der for os, når vi har syndet. Det er det fastetiden handler om. Den handler om at ikke flygte fra os selv, men om at finde en Gud, der er villig til at være med os ind i døden, den Gud der elsker dig uanset, hvad du har gjort, den Gud der bringer lys i det mørke, hvor vi Sogneblad , side 1

2 Skt. Laurentii Sogneblad Nr Indhold Fastetiden, omvendelsens tid 1 Om menighedsrådsvalg 3 Nyt fra menighedsrådet 4 Påskens gudstjenester Valg til Menighedsråd Meddelelser fra sognekontoret 7 Årsregnskab 2017 og budget Fastetidens retræte 9 Mindedag for Knud Lavard 10 Den første hellige kommunion 10 Vedr. firmelse 11 Kvindernes int. Bededag 11 Billeder fra sognets dagbog 12 Fra blokfløjte til kirkeorgel 14 Valfart til Åsebakken 15 Sankt Andreas Bibliotek 16 Sankt Agnes Kloster for dominikanersøstre 17 MobilePay 19 Ugekaldender for sognet 20 Sognekalender, marts 21 Sognekalender, april 22 Sognekalender, maj 23 Bagsiden 24 befinder os. Fastetiden er den tid, hvor vi opdager, at vi er syge, fordi der er én, der giver os helbredelse, en tid hvor vi kan smage livet, fordi der er én, der bringer os ud af døden. En tid hvor vores øjne åbner sig og opdager en verden, som ikke er blevet skabt for døden, men for livet. Jeg håber virkelig, at vi alle kan komme ind i Fastetidens Ånd, at vi alle sammen hjælper hinanden til at gå omvendelsens vej, hvor vi ikke er bange for at erkende vores synder, fordi der er én, der tilgiver, hvor vi ikke er bange for at være os selv, fordi der er én, der elsker, hvor vi ikke er bange for at gå ind i døden, fordi der er én, der er gået forud for os. p. Marcos Sogneblad , side 2 Optakten til fastetiden var tøndeslagning den 11. februar

3 Om menighedsrådsvalg I år indeholder fastetiden også en særlig begivenhed, menighedsrådsvalget er gået i gang. Vi har startet den almindelige procedure, der hjælper os til at vælge det næste menighedsråd. Jeg vil først og fremmest takke det nuværende menighedsråd, som har hjulpet både mig og menigheden så meget. Vi har nået meget sammen, fordi hver eneste af os fra begyndelsen har forstået, at det handler ikke om os selv, men det handler om Kirkens fremtid. Samarbejdet har været fantastisk, hver eneste af os har fået lov til at udtrykke sig og give sin mening tilkende, også når vi ikke var enige, og jeg tror, at det har været virkeligt hyggeligt at være sammen i den tid. Jeg som sognepræst vil opfordre jer til at være en aktiv del af det. Menighedsrådsvalg handler om at vælge nogle mellem vore brødre og søstre, der vil tjene vores menighed. Man kan læse i apostlenes gerninger, hvordan de første menigheder valgte diakoner, der hjalp apostlene. Da de gjorde det, handlede det ikke om en valgkampagne, det handlede om, at menigheden var kaldet til at bede Gud om at oplyse, hvem skulle tjene menigheden. Derfor er det vigtigt at stemme. Den proces vi har startet, er ikke bare en demokratisk proces, demokrati er desværre meget begrænset, fordi det kun kan vise os flertallets mening om en eller andet sag. Vores proces er noget større. Her handler det om fællesskab, her handler det om at udpege de brødre og søstre, vi synes Gud kalder til den tjeneste. Det handler om en menighed, der sætter sig foran Gud og beder om vejledning. Derfor bliver den vigtigste del af valget gjort i det skjulte, dér hvor vi sætter os foran Herren og spørger ham: Hvem kalder du til den tjeneste?. Lad os i den tid takke Gud for det menighedsråd, vi har haft igen, tusind tak for jeres hjælp, og bede Gud om at hjælpe os at vælge et menighedsråd, der vil tjene menigheden, der vil hjælpe os til at være et synligt billede på Guds kærlighed. p. Marcos Sogneblad , side 3

4 Nyt fra menighedsrådet I de sidste fire år har der i de fleste sogneblade været en rubrik med ovennævnte overskrift. Og der har været meget at orientere om. Der er sket store forandringer i bispedømmet med nedlægning og sammenlægning af sogne og den såkaldte forkynderlov for blot at nævne et par områder, som har voldt store bekymringer. Lokalt har vi også oplevet store omvæltninger, der har været en udfordring for alle involverede: Anlæggelse af parkeringsplads, udlejning af menighedssal og lokaler til Skt. Josefs Skole i den gamle præstegård, renovering af nordfløjen af præstegården, så p. Marcos kunne få en velfungerende bolig og gode kontorlokaler til sognets administration. Der er tilstræbt en så rationel måde at organisere sognets drift på som overhovedet muligt. Jeg takker alle de vidunderlige mennesker, som har lagt arbejdskraft og entusiasme for dagen, så disse og mange andre opgaver blev løst. Det skal også nævnes, at Bispekontoret har støttet os med gode råd og betydelige pengebeløb. Nu er det hele jo til for at skabe gode rammer for vor tro. Og vi kan være glade for liturgien, bibeltimerne, de mange børn, der bliver undervist, et stigende antal medlemmer i sognet, årshjul så man altid ved, hvornår de enkelte begivenheder finder sted, en smukt pyntet kirke osv. Alt dette holdes sammen af p. Marcos, som fortjener megen tak for sin aldrig svigtende omsorg for menigheden. Vi har grund til at være taknemmelige og kan se en lys fremtid i øjnene, når blot vi indser, at vi er på en vandring, som altid vil kræve velvilje og ofre fra vor side. Maria Alster Det nye kirkeår indledtes 1. søndag i Advent med luciaoptog med elever fra Skt. Josefs Skole. Sogneblad , side 4

5 Påskens gudstjenester 2018 Fredag den 23. marts Kl. 17:00 Fastetidens retræte Søndag den 25. marts Palmesøndag Kl. 9:00: Messe med palmeprocession. (Processionen starter ved Skt. Ibs Kirkeruin). Tirsdag i den stille uge, den 27. marts Kl. 17:00: Oliemesse, Skt. Ansgars Domkirke, København. Torsdag den 29. marts Skærtorsdag Kl. 17:00 Messe Fredag den 30. marts Langfredag Kl. 15:00 Andagt Lørdag den 31. marts Kl Velsignelse af påskemad Kl. 23 Påskevigilie Søndag den 1. april Påskedag Kl. 09:00 Højmesse Mandag den 2. april Anden Påskedag Kl. 09:00 Messe Sogneblad , side 5

6 Valg til Menighedsråd 2018 Det nye menighedsråd skal som bekendt bestå af 8 medlemmer med p. Marcos som født medlem samt derudover af 7 personer, valgt af sognets stemmeberettigede medlemmer, dvs af personer, som stod på sognets medlemsliste pr. 18. februar Kandidaternes navne blev slået op i våbenhuset og på kirkekontoret den 22. februar Efter højmessen den 11. marts 2018 vil kandidaterne præsentere sig selv for menigheden. Selve valget finder sted i kirken lige efter højmessen søndag den 18. marts 2018, i tidsrummet kl. 10:00 12:00 For god ordens skyld, beder vi om, at man medbringer legitimation. Det vil være en stor hjælp, hvis der f.eks. opstår tvivl om navnet, eller hvis der f.eks. er tvivl om, om man har stemmeret i sognet. Brevstemmer Stemmeberettigede, som er forhindret i at møde op på valgdagen, har mulighed for at afgive brevstemme ved henvendelse til Pia Mærsk, som udleverer materialet til stemmeafgivelse. Fristen for at afgive stemme pr. brev er lørdag den 17. marts kl Pia Mærsk kan træffes på Valget Selve valget den 18. marts foregår som nævnt i kirken, hvor der udleveres en stemmeseddel med navnene på kandidaterne. Der er mulighed for at stemme på op til 4 forskellige personer, så der kan altså sættes fra 1 til 4 krydser, men kun ét kryds ud for hvert navn. Overholdes denne regel ikke, erklæres stemmesedlen for ugyldig. Stemmeoptællingen finder sted umiddelbart efter valget og resultatet offentliggøres straks derefter. Pastoralrådet Det nye menighedsråd og menighedsrådet i Køge skal udpege en repræsentant og en suppleant til Pastoralrådet. Det er noget nyt, at de to menigheder udgør ét udpegningsområde. Enhver kan melde sig som kandidat, såfremt man betaler skat til den katolske kirke og står på sognets valgliste / medlemsliste. Det er det nye menighedsråd, der tager sig af udpegningen, så kandidater bedes kontakte formanden for det nye menighedsråd. Med ønsket om et godt valg. Pia Mærsk, formand for Valgstyrelsen Sogneblad , side 6

7 Meddelelser fra sognekontoret Døbte Lucas Bao Vy Dinh og Victoria Antonia Marie-Astrid Lydia de Bourbon de Parme. Vi beder for vores afdøde Jørgen Ole Rask, Bodil Johanne Krog og Lans. Vielser Olga Lidia Lucio Diaz og Ulrik van Dhürbourgh Vangstrup. Julen i Skt. Laurentii Kirke Tiden op til jul, julen og juletiden gik rigtig godt i Skt. Laurentii Kirke. Vi havde den store glæde at rigtig mange kom og deltog i kirkens forskellige arrangementer. December måned begyndte med, at børn fra Skt. Josefs Skole gik luciaoptog 1. søndag i Advent. Vores børn (første kommunionsholdet) gik luciaoptog 17. december. Der var Sankt Nikolausfest for børnene den 9. december. Vi startede i kirken med messe på dansk og polsk. Første kommunionsholdet fremførte et lille spil om Skt. Nikolaus. Efter messen var der fællesspisning i menighedssalen, hvor Skt. Nikolaus kom på besøg med overraskelser til de glade og forventningsfulde børn. Jo, det var en festlig aften med god mad og underholdning af børnene. Traditionen tro var der adventslotteri. I år var det de tre første søndage i advent. Det var ivrige børn, der hjalp med at udtrække de heldige vindere. Kaffe, gløgg, æbleskiver og lotteri indbragte kr. Julens gudstjenester var alle godt besøgt. Der var familiemesse med krybbespil kl den 24. og midnats messe kl. 23. med efterfølgende reception i menighedssalen. Det var en stor glæde for menigheden at have besøg af vores gamle sognepræst p. Bob Showers, som sammen med sin tidligere provincial, pater Wayne Hellmann, fejrede søndagsmessen den 31. december 2017 (Den hellige familie, Jesus. Maria og Josef). Sogneblad , side 7

8 Søndag den 7. januar fejrede vi Hellig tre kongers fest på Ledreborg. Under messen kom de hellige tre konger på besøg. De havde gaver med - guld, røgelse og myrra til det lille Jesus-barn. Men de havde også gaver med til børnene. I messen deltog 80 personer. Efter messen fik over 60 personer varm suppe og dejlige æbleskiver til kaffen. Vi havde lejlighed til at sige farvel til p. Bob, inden han rejste tilbage til USA. Vi fik også besøg af broder Theodor i december. Det er hyggeligt, når franciskanerne kommer på besøg. Roskilde menighed var jo deres hjem i mange år. Tak for indsatsen En stor tak til alle, der bidrog med at gøre julen så festlig. Det gælder juleudsmykning af kirken og til alle, der stod for julens forskellige arrangementer samt fejring af Hellig tre konger på Ledreborg. Uden alles indsats var julen ikke blevet så god i vores kirke. Kvindernes Internationale Bededag fredag den 2. marts 2018 Det er Frelsens Hær, Bredgade i Roskilde, der står for arrangementet i år. Kirkekaffe Har du tid til at give en hånd med ved kirkekaffen? Vi håber, du vil hjælpe med kirkekaffen bare engang imellem. Skriv dig på sedlen i våbenhuset. p. Marcos og Ellen Margrethe B. Nelth Årsregnskab 2017 og budget 2018 for Skt. Laurentrii Menighed Af flere årsager, var det færdige årsregnskab ikke klart ved redaktionens slutning. Senest har Bispekontoret meddelt, at vi har penge til gode, da en fejl i deres it-system ikke har beregnet kirkeskatten rigtigt. Det forrykker vores indtægter, og der skal rettes på tallene i det ellers færdige regnskab. Det færdige regnskab vil blive offentliggjort i forbindelse med den elektroniske udgave af Sognebladet på sognets hjemmeside, så snart det er godkendt af menighedsrådet. Endvidere vil regnskabet blive lavet som bilag til den trykte udgave af Sognebladet. p. Marcos og Maria Alster Sogneblad , side 8

9 Fastetidens retræte Fredag den 23. marts kl Vores kære Pave Frans har sagt om fastetiden: Fastetiden er en fornyelses tid både for Kirken, de enkelte menigheder og for hver eneste troende. Men fastetiden er især en nådens tid (2. Kor 6,2). Derfor vil vi under årets Fasteretræte fordybe os i de tre dimensioner, kirken, menigheden og vores personlige liv. Kom og vær med til, at vi gennem bibelsk læsning, åndelig forkyndelse og meditativ bøn forbereder os til at modtage vor Herre Jesus Kristus sejr over døden. Sogneblad , side 9

10 Mindedag for Knud Lavards fødselsdag Mandag den 12. marts Vi mødes på Hvalsø Station kl og vandrer ca. 16 km. til Knud Lavards Hus i Haraldsted. Pilgrimsvandringen afsluttes med en kort andagt i Knud Lavards Hus. Medbring: madpakke og drikkevarer til hele dagen og tøj efter vejr. Kontakt: Jerzy: golubowski@kabelmail.dk Fejring af Den Første Hellige Kommunion søndag den 22. april 2018 Alle børnene fra første kommunionsholdet, ialt 22 børn, som siden september har modtaget første kommunionsundervisning af kateketteamet Hanne Marie Zieler, Annabel Belstanbury, Katrin og Teresa Indruszewski samt Helle Couppé, ser frem til denne store dag, hvor de modtager kommunionen for første gang Indgangsprocession kl. 9.00: Alle førstekommunionsbørnene møder kl i menighedssalen, hvor de bliver hentet af p. Marcos, som fører børnene i procession op til de forreste bænke. Alle familier får anvist en bænk, der er reserveret. Selve modtagelsen af den første kommunion. Førstekommunionsbørnene modtager kommunionen for første gang som de første i menigheden den dag. Lille stille takkebøn foran Tabernaklet. Efter messen går P.Marcos sammen med børnene i procession til tabernaklet, hvor alle børn beder en stille takkebøn for den første hellige kommunion. Fotografering i kirken af alle førstekommunionsbørnene 2018 Reception for alle i menighedssalen efter messen. Efter fotograferingen følger en kort reception, som arrangeres af første kommunionsforældrene med kateketernes lille tale til børnene og en fællessang. Sogneblad , side 10

11 Firmelse, lørdag den 19. maj 2018 Søndag den 13. maj: Firmelses-generalprøve med frokost, som forældre står for, Detaljer omkring denne dag bliver sendt via mail til forældrene. Lørdag den 19. maj, Pinselørdag: Firmelseskandidaterne mødes i menighedssalen kl. 15:00, hvor vi forbereder de sidste detaljer. Kl. 16:00 starter messen. Fotografering i kirken umiddelbart efter messen, inden receptionen. Ca. kl. 17:30 holder vi en lille reception i menighedssalen, som forældre til firmanderne også har forberedt. Ved denne reception får firmanderne firmelsesbeviser. Ca. kl. 18:00 forventer vi at sige: på gensyn i kirken til de nyklækkede firmander. Kateketerne og p. Marcos. Kvindernes Internationale Bededag 2018 Fredag den 2. marts 2018 kl hos Frelsens Hær, Bredgade 20, Roskilde Kvinder fra Surinam leder os i bøn Årets tema: Gud så, at det var godt! Baggrunden for temaet er den rovdrift, vi driver på uspoleret natur (skovhugst, minedrift, ophobning af affald). Der bliver samlet ind til socialt projekt i Delhi i Indien og til social indsats i Nuuk, Grønland. Vi glæder os til at se så mange som muligt. Fred og alt godt. Yderligere information hos Marianne Meyer og Bente Ørum. Sogneblad , side 11

12 Sankt Nikolaus Fest, 9. december. Messen var på dansk og polsk. Børnene opførte et spil om Sankt Nikolaus i Kirken. Ved selve Skt. Nikolaus festen i menighedssalen var der en stor buffet med mange forskellige nationalretter. De mange børn fik gaver af Skt. Nikolaus. Juleaften var der familiemesse med krybbespil, hvor børn fra 1. kommunionsholdet var aktører. Sogneblad , side 12 Ved midnatsmessen julenat var der mange mennesker i kirken, som bagefter tog del i julereceptionen.

13 Søndag den 7. januar var der Hellig Tre Kongers fest på Ledreborg Slot. Slotskapellet var fyldt, og mange måtte tage plads på pulpituret. I forlængelse af messen kom de Hellige Tre Konger til Ledreborg. De medbragte guld, røgelse og myrra skær, som børnene kunne glæde sig over. Efter messen fortsatte festlighederne med varm suppe og kaffe/the med æbleskiver i den smukke familiesal på Ledreborg Slot. Sogneblad , side 13

14 Fra blokfløjte til kirkeorgel Det hele begyndte med en blokfløjte som fire årig. Som syv årig skiftede Ole fløjten ud med klaver på musikskolen på Østerbro i København. Da han rundede konfirmationsalderen var det orgelspil, der tændte et lys for Ole Palmkvist Knudsen. Nu var det alle piberne, tangenterne og trædepladerne der udviklede hans videre færd. Utallige er de kurser og musikseminarier han har frekventeret siden da. Som nitten årig bestod han eksamen på seminariernes orgelspil kursus, og sideløbende med orgelspillet uddannede han sig også på konservatoriet i 8 år som sanger, og har blandt andet sunget i radiokoret i ti år. Som 18 årig fik han i 1976 ansættelse som organist i Skt. Hans kirke i Hørsholm, og var der i syv år. Fra 1986 til 1991 spillede han i Sakraments kirken sideløbende med en bestået statsprøve som musikpædagog. Efter en alvorlig sygdomsperiode rejste han på rekreation til Lourdes, og vendte heldigvis hjem med lyst til at spille igen. Østerbro-drengen har altid boet i den københavnske bydel, og gør det stadig. Skolegangen begyndte på Bordings Friskole. Den seneste uddannelse Ole har prøvet kræfter med, var, da han i 2015 bestod den præmilinære organisteksamen. Han havde været ledig i en periode, hvorfor han i 2014 satte en annonce i Katolsk Orientering. Og Skt. Laurentii kirke stod netop og manglede en organist, efter at Annelies havde sagt op, så det var rigtig heldigt. Privat holder Ole Knudsen meget af at lave mad, almindelig mad, ikke nødvendigvis på Noma niveau men gedigen hverdagsmad, og helst med kød fra fritgående dyr. At Ole også kan klare opgaven som auktionarius, fik vi en smagsprøve på til høstfesten første oktober, som iøvrigt indbragte kr., som blev sendt til Caritas. Sogneblad , side 14 oc

15 Der bliver fælles kørsel med bus fra Roskilde. Tilmelding på opslag i våbenhuset eller til Sognekontoret senest den 17 maj. Bussen kører fra Skt. Laurentii Kirke kl , hjemkomst ca. kl. 18. Bussen stopper i Holte for de, som vil vandre, og fortsætter derefter til Åsebakken med resten af flokken. Vandringen gennem Rude Skov starter fra Holte kl Dagens program i øvrigt: Kl : Mulighed for skriftemål ved Vor Frue Kloster Kl : Bispemesse Kl : Spisning, leg og samvær Kl : Andagt med procession til Jomfru Marias ære. Valfart til Åsebakken Årets valfart til Åsebakken finder sted søndag 27. maj 2018 Som tidligere år: Drikkevarer kan købes hos Spejderne. Den vietnamesiske gruppe sælger specialiteter. Lægmandsorganisationer fortæller om deres arbejde. Der sælges bøger, rosenkranse, medaljoner, ikoner m.m. Sogneblad , side 15 Udklædte børn slog katten af tønden på Fastelavns søndag, og der sluttedes med Boogie Woogie. De voksne nøjedes med kaffe/the og lækre hjemmebagte fastelavnsboller.

16 Sankt Andreas Bibliotek er grundlagt i 1648, og er på ca bind. Det har samlinger indenfor kirkefædrene, kirkehistorie og spiritualitet samt en solid håndbogssamling. I biblioteket indgår verdens største samling litteratur om og af Niels Steensen ( ): Archivum Nicolai Stenonis. Niels Steensen konverterede til den katolske tro, og er den første første dansker født efter reformationen, som er blevet saligkåret. Dertil kommer Katolsk Historisk Arkiv, som består af afleveringer fra bispekontoret, og afleveringer fra sogne og privatpersoner. De tre kulturinstitutioner under Det Katolske Bispedømme København er samlet på Gammel Kongevej 15, 1610 København V. Bliv medlem af bibliotekets støtteforening, Sankt Andreas Biblioteks Venner Det er en ny forening i bispedømmet København. Siden 2015 er det eneste tilskud biblioteket modtager fra bispedømmet, at man bor gratis på Gammel Kongevej 15. Der skal skaffes penge til løn, bogkøb, drift af kataloger, og deltagelse i det interurbane lånesamarbejde. Dette har vi haft stor held til i årene Som medlem af støtteforeningen er din vigtigste opgave at synliggøre støtte til biblioteket. Har vi flere medlemmer, gør det større indtryk på de, der bestemmer. Tal tæller! Støtteforeningen er ikke en sædvanlig forening med generalforsamling mv., men drives på den mindst bureaukratiske og billigste måde. Læs om biblioteket og medlemsfordele m.m. på Medlemsbidraget er 300 kr./år. Benyt venligst Bispedømmets bankkonto til gaver mv.: Angiv venligst, at det er en gave til SAB, og anfør jeres navn. Anfør gerne medlemsnummer (eller CPR-nummer). På den måde vil beløbet blive indberettet til SKAT, og man får fradrag for beløbet. Er man i tvivl om noget, kan man henvende sig til Bispekontorets kirkeskattemedarbejder, Lilian Munch Jakobsen (tlf , lj@katolsk.dk). Sogneblad , side 16

17 Sankt Agnes Kloster for dominikanersøstre Som fortalt i de forrige numre af sognebladet, blev der i Roskilde i 1200-tallet stiftet klostre for franciskanerne og dominikanerne og desuden Skt Clara klostret for franciskanersøstre. Men allerede 1263 blev der også stiftet et kloster for dominikanersøstre. Det kom også til at ligge udenfor byen, nemlig mod nordøst ved den gamle landevej, den nuværende Frederiksborgvej. Klostrets titelhelgen var den romerske martyr Sankt Agnes. Nogle af de gamle huse oppe på bakken hedder stadig Sankt Agnes Husene. Men klostrets bygninger er i vor tid helt forsvundne. Sankt Agnes Husene Klostrets tilværelse begyndte på ingen måde harmonisk. De første år blev det tvært imod ramt af en skandale, der drejede sig om tre prinsesser samt kirke og kongehus både i Danmark og Sverige. Den var så indviklet, at vi må nøjes med det vigtigste. Kong Erik Plovpenning, der som bekendt blev myrdet 1250, efterlod sig fire døtre. Sofie blev den svenske kong Valdemar Birgersons dronning, mens Ingeborg blev gift med den norske kong Magnus Lagabøter. De to yngste hed Jutta og Agnes. Da Agnes kun var 14 år, stiftede hun Sankt Agnes klostret. Hun afgav en smuk erklæring om, hvordan hun havde følt Guds kald, hvorefter hun tog nonnesløret. Hun skænkede hele sin arv til klostret og blev straks selv dets første priorinde. 4 år senere indtrådte også hendes ældre søster Jutta. Hun var nu 21 år og overtog så priorindehvervet fra søsteren. Man skulle have troet, at de præster og biskopper, der var vidner til disse yderst ungdommelige klosterkald, havde haft betænkeligheder. Men det hører man ikke om. Bag pigernes kald stod Sogneblad , side 17

18 dog Danmarks daværende leder, den myndige enkedronning Margrethe Sprænghest. Hun havde en stærk interesse i, at disse kongedøtre gik i kloster. På den måde kunne hun opnå, at de ikke med krav om arveret kunne skade hendes egen søns, den senere Erik Glippings vej til den danske trone. At Agnes og Juttas nonnekald ikke var ægte, viste sig i Da forlod de begge klostret og tog tilmed det arvegods tilbage, som de havde skænket ved indtrædelsen. De drog til Sverige, hvor de opsøgte deres søster dronning Sofie. Men snart efter fik Jutta et erotisk forhold til sin svoger kong Valdemar. Derfor blev hun bandlyst af både svenske biskopper og af paven selv, og Valdemar måtte som bod tage på valfart. Jutta døde nogle år efter. Men Agnes angrede sin adfærd og gav klostret en del af arven tilbage. Hun betænkte også Sorø kloster med gaver, men man kender ikke hendes senere liv. Trods denne dramatiske start overlevede Skt Agnes Klostret. Gennem resten af Middelalderen udviklede det sig og trivedes lige så godt som de fleste andre nonneklostre. Dets navn Skt Agnes mindede om den unge prinsesse, der havde stiftet det, dog skyldtes hendes navn jo Skt. Agnete, der var martyr fra de romerske kristenforfølgelser. Store dele af klostrets arkiv, næsten 200 breve, er bevaret. De fleste er skøder eller lignende beviser for klostrets godsbesiddelser, der lå spredt over det meste af Sjælland. Disse ejendomme var det økonomiske grundlag for klostrets og kirkens opretholdelse og søstrenes egne livsfornødenheder. To af brevene fra 1475 og 1502 indeholder fortegnelser over de enkelte søstres navne. Fra disse to år var antallet af søstre henholdsvis 25 og 23. Man kan også delvis konstatere, fra hvilke samfundslag de stammede. Nogle var adelige, for de havde familienavne som Mandrup, Rud, Halvegge, Okse og Bille. Men de fleste havde almindelige sen navne og må sikkert mest have været af borger- eller bondestand. Priorinderne hed 1475 Benedikte Nielsen og 1502 Magdalene Bille. Omkring 1508 var der opstået en vis uorden i klostrets forvaltning, så der var brug for en reform af dets vilkår og bestyrelse. Det var de normale kirkelige myndigheder, der tog sig af problemerne, nemlig biskop Jens Jepsen Ravensberg af Roskilde og dominikanernes provincial for de nordiske lande broder Mathias. Sammen med priorinden Birthe Oksesdatter og søstrene blev nye statutter vedtaget for klostret. Nu skulle der med biskoppens og provincialens godkendelse vælges en lægmand til forstander. Han skulle have ansvaret for klostrets økonomi, Sogneblad , side 18

19 og årligt aflægge regnskab over indtægter og udgifter. Priorinden og søstrene skulle nøje overholde deres ordensregel efter observansen. Fremover måtte der højst være 30 søstre i klostret. De 23 skulle varetage gudstjenesterne og bønnerne i kirken, mens 6 som lægsøstre udførte de praktiske arbejder. Klausuren skulle overholdes og dørene være låst, så hverken mænd eller kvinder havde fri adgang til klostret. Man måtte ikke afhænde noget af klostergodset uden biskoppens og provincialens samtykke. Med segl og underskrift forpligtede priorinden og konventet sig til at overholde disse statutter. Dette viser, at der 1508 foregik en fornuftig og velordnet reform af Skt. Agnes klostrets liv og virke. Lignende forbedringer af de katolske klostre foregik mange steder før Luthers reformation. Da kong Christian 3. få år senere i 1537 indførte den lutherske kirkeordning i Danmark betød det, at alle klostre blev kronens ejendom. Deres godser blev beslaglagt og gjort til verdslige len, der blev brugt som løn til adelsmænd. Munke og nonner blev ofte boende, indtil de uddøde. Men de måtte ikke mere leve efter deres egne ordensregler, og aflæggelse af klosterløfter blev forbudt, så tilgangen af novicer helt hørte op. Skt. Agnes klostret i Roskilde overlevede på den måde indtil Da var den sidste nonne død og klostergodset overtaget af adelsmænd befalede lensmanden på Roskildegård (den gamle bispegård, nu Palæet ), at af Skt Agnes klostrets sten skulle genbruges til nybygning af Kronborg. Kun en bygning i de nuværende Skt Agnes Huse skal have indeholdt murrester af klostret lige til Roskilde, Kyndelmisse 2/ Jørgen Nybo Rasmussen Mobile pay Sankt Laurentii sogn har nu fået MobilePay, der også kan bruges til kollekten. MobilePay kan ikke registrere skattemæssige fradrag, men skal ses som en kontantbetaling. Sogneblad , side 19

20 Sognekalender Ugekalender Skriftemål efter aftale med pastor Marcos. Skt. Laurentii Kirke Bibelaftener I foråret er der bibelaftener på følgende tirsdage: 13. marts, 24. april, 8. maj og 22. maj. Alle gange kl. 17:30 i menighedssalen. Sogneblad , side 20

21 Sognekalender Marts 2018 Sogneblad , side 21

22 Sognekalender April 2018 Tjek hjemmesiden for aktuelle ændringer Sogneblad , side 22

23 Sognekalender Maj 2018 Tjek hjemmesiden for aktuelle ændringer Skt. Laurentii sogneblad Deadline for stof til nr (juni, juli og august) er lørdag den 29. april. Deadline for stof til nr (september, oktober og november) er søndag den 5. august. Redaktionsgruppen består af: Pastor Marcos, Ellen Margrethe Nelth, Annette Plum, Maria Alster, Ove Christensen og Ole-Chr. M. Plum. Sogneblad , side 23

24 Kirkens adresser Skt. Laurentii kirke Frederiksborgvej Roskilde Tlf Webside: Sognepræst: Marcos Romero Bernús Mobil: De Syges salvelse: Benyt Sognekontor: Kontortid: tirsdag til fredag, kl Ellen Margrethe Nelth. Tlf Menighedsrådsformand: Maria Alster Tlf: Organist: Ole Palmkvist Knudsen Tlf Faste gudstjenester og aktiviteter Højmesse: Søndag kl Der er kirkekaffe efter messen. Messe: Lørdag kl Hverdagsmesse: Tirsdag og fredag kl Ordets gudstjeneste: Torsdag kl Skriftemål: Efter aftale med sognepræsten. Messe på polsk: Den 2. lørdag i måneden kl W każdą drugą sobotę miesiąca o godz Religionsundervisning: Søndag kl (begynder med messen). Rosenkrans: Onsdag kl Eukaristisk tilbedelse: Fredag kl Messe på engelsk: Den 3. lørdag i måneden kl The 3 rd Saturday in the month mass in English. Sogneblad , side 24