Studieordning for kandidatuddannelsen i lingvistik 2018-ordningen

Transkript

1 Studieordning for kandidatuddannelsen i lingvistik 2018-ordningen Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

2 Indhold Kapitel 1. Hjemmel Hjemmel... 4 Kapitel 2. Formål, adgangskrav, normering, tilhørsforhold og titel Formål Adgangskrav Normering Tilhørsforhold Titel... 5 Kapitel 3. Studietekniske forhold Læsning af tekster på fremmedsprog Normalsidedefinition Pensum... 5 Kapitel 4. Kompetencemål og faglig profil Kompetencebeskrivelse Kompetenceprofil... 6 Kapitel 5. Opbygning og fagelementer Opbygning Uddannelsens specialiseringer a. Kandidatuddannelsen i lingvistik med specialisering i funktionel-kognitiv lingvistik b. Kandidatuddannelsen i lingvistik med specialisering i indoeuropæisk c. Kandidatuddannelsen i lingvistik uden specialisering Uddannelsens fagelementer... 9 Sprog og samfund (Obligatorisk og konstituerende)... 9 Lingvistisk emne (Konstituerende. Obligatorisk for specialiseringen i funktionel-kognitiv lingvistik) Indoeuropæisk emne (Konstituerende. Obligatorisk for specialiseringen i indoeuropæisk) Funktionel-kognitiv lingvistik (Konstituerende. Obligatorisk for specialiseringen i funktionel-kognitiv lingvistik) Dansk talesprogs grammatik (Konstituerende. Obligatorisk for specialiseringen i funktionel-kognitiv lingvistik) Enkeltsprog (Konstituerende. Obligatorisk for specialiseringen i indoeuropæisk) Indoiransk og græsk sproghistorie (Konstituerende. Obligatorisk for specialiseringen i indoeuropæisk) Projektorienteret forløb (Tilvalg) Eksperimentel fonetik (Tilvalg) Spontantalens fonetik (Tilvalg) Selvvalgt sprog (Tilvalg) Specialiseringssprog (Tilvalg) Sprogligt specialemne (Tilvalg) Speciale (Konstituerende og obligatorisk for uddannelsen uden specialisering) Speciale i funktionel-kognitiv lingvistik (Konstituerende og obligatorisk for specialiseringen i funktionelkognitiv lingvistik) Speciale i indoeuropæisk (Konstituerende) Didaktisk/formidlende speciale (Konstituerende) Kapitel 6. Generelle prøveregler og bedømmelseskriterier Generelle prøveregler Stave- og formuleringsevne Gruppeprøver

3 18. Formkrav til skriftlige opgaver Bedømmelseskriterier Klager over eksamen Kapitel 7. Studieaktivitet Løbende studieaktivitet Maksimal studietid Kapitel 8. Orlov Orlov for kandidatstuderende Kapitel 9. Tilmelding til fagelementer og prøver Tilmelding til fagelementer Tilmelding til prøver Kapitel 10. Merit og overgangsbestemmelser Merit Overgangsbestemmelser Kapitel 11. Dispensation, ikrafttræden og godkendelse Dispensation Ikrafttræden Godkendelse

4 Kapitel 1. Hjemmel 1. Hjemmel Denne studieordning er fastsat med hjemmel i Bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2017 om adgang til kandidatuddannelser (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 114 af 03. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen). Kapitel 2. Formål, adgangskrav, normering, tilhørsforhold og titel 2. Formål Formålet med kandidatuddannelsen er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder samt øge de teoretiske og metodiske kompetencer i forhold til bacheloruddannelsen. Den studerende skal opnå en større selvstændighed og faglig fordybelse gennem de videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode. Den studerende har mulighed for at udvikle og målrette sine kompetencer med henblik på specialiserede erhvervsfunktioner, herunder blive optaget på en ph.d. uddannelse. 3. Adgangskrav Studerende, der har bestået bacheloruddannelsen i lingvistik eller indoeuropæisk ved Københavns Universitet har ret til optagelse på kandidatuddannelsen i lingvistik samme sted i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse (retskrav). Stk. 2. Øvrige direkte adgangsgivende bacheloruddannelser fremgår af Stk. 3. Fakultetet kan optage andre ansøgere end nævnt i stk. 1 og 2, hvis fakultetet vurderer, at ansøger har de samme faglige kvalifikationer og kan gennemføre uddannelsen. Stk. 4. Ansøgere med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, som ønsker at følge uddannelsen på dansk, skal have bestået Studieprøven inden studiestart. Stk. 5. Fakultetet kan betinge optagelsen af, at den studerende deltager i og består et suppleringsforløb på op til 30 ECTS. Fakultetet fastsætter i givet fald en tidsfrist for, hvornår suppleringsforløbet skal være bestået, dog senest 1 år efter den studerendes studiestart. Stk. 6. Fakultetet fastsætter årligt optagelseskapaciteten på kandidatuddannelsen i lingvistik. Optagelseskapaciteten offentliggøres hvert år på Stk. 7. Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser, prioriteres ansøgere efter kriterier, der fremgår af 4. Normering Kandidatuddannelsen i lingvistik er normeret til 120 ECTS inkl. speciale på 30 ECTS med mulighed for et tilvalg på 30 ECTS. Stk. 2. Er uddannelsen kombineret med et sidefag uden for hovedområdet (Humaniora), forlænges den med 30 ECTS. Stk. 3. Den studerende skal skrive et speciale på 30 ECTS på uddannelsens 2. år. 4

5 Stk. 4. Uddannelsen indeholder et mobilitetsvindue på 30 ECTS. 5. Tilhørsforhold Kandidatuddannelsen lingvistik hører under studienævnet ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS) og Censorkorpset for Lingvistik, Indoeuropæisk, IT og Kognition. 6. Titel En bestået kandidatuddannelse med centralt fag i lingvistik giver ret til betegnelsen cand.mag. i lingvistik. På engelsk bruges Master of Arts (MA) in Linguistics. Stk. 2. En bestået kandidatuddannelse med centralt fag i lingvistik med specialisering i funktionelkognitiv lingvistik giver ret til betegnelsen cand.mag. i lingvistik med specialisering i funktionel-kognitiv lingvistik (På engelsk: Master of Arts (MA) in Linguistics with specialization in Functional-Cognitive Linguistics.) Stk. 3. En bestået kandidatuddannelse med centralt fag i lingvistik og specialisering i indoeuropæisk giver ret til betegnelsen cand.mag. i lingvistik med specialisering i indoeuropæisk. (På engelsk: Master of Arts (MA) in Linguistics with specialization in Indo-European Studies.) Kapitel 3. Studietekniske forhold 7. Læsning af tekster på fremmedsprog En stor del af faglitteraturen ved studiet i lingvistik er skrevet på engelsk. Det forventes, at de studerende selv opøver den fornødne kompetence i engelsk til at kunne læse engelsksproget faglitteratur. 8. Normalsidedefinition En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver, herunder bachelorprojekt, svarer til typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Stk. 2. For kandidatuddannelsen i lingvistik gælder yderligere: I poesi svarer en normalside til 25 verslinjer. I beregningen af antal normalsider tæller en selvproduceret figur eller en tabel det antal typeenheder, der indgår i figuren eller tabellen. 9. Pensum Pensumbestemmelser fremgår af uddannelsessiden på KUnet under menupunktet Uddannelsens forløb Studieordninger og regler. 5

6 Kapitel 4. Kompetencemål og faglig profil 10. Kompetencebeskrivelse En kandidat i lingvistik har færdighed i at indsamle data og analytisk bearbejde forskellige kilder. Kandidaten kan med sin generelle videnskabsteoretiske samt specifikke viden identificere centrale videnskabelige problemstillinger inden for fagområdets forskningstradition, generere fagrelevante problemfelter inden for udvalgte forskningsfelter og selvstændigt belyse udvalgte problemfelter gennem kritisk-refleksiv brug af det/de udvalgte forskningsfelters videnskabelige teorier og metoder. En kandidat formår at indgå i en diskussion omkring specifikke forskningsfelter med andre fagspecialister samt at formidle videnskabelige problemstillinger, der relaterer sig til det studerede område. 11. Kompetenceprofil En kandidat i lingvistik har en solid indholdsmæssig, teoretisk og metodisk viden inden for lingvistik, herunder komparativ og/eller anvendt lingvistik. Kandidaten kan selvstændigt løse opgaver, der er forankret i forskningsbaseret viden om væsentlige problemstillinger inden for et fagligt emne og behersker metoder til at skabe ny viden. Kandidaten evner derudover at anvende denne viden samt at forstå og reflektere over dens muligheder og begrænsninger. Kandidaten er i stand til at formidle forskningsbaseret viden til såvel fagpersoner som mere bredt til alment interesserede. Endelig er en del af uddannelsens sigte at kvalificere den færdige kandidat til en selvstændig forskergerning, fx til videreuddannelse i form af ph.d.-uddannelsen. Kandidater i lingvistik er kvalificerede til ansættelse i stillinger i såvel akademiske som øvrige (private og offentlige) virksomheder og organisationer, der efterspørger ansatte med en indgående generel viden om sprog og om sammenhængen mellem sprog og kultur eller sprog og samfund, erfaring i selvstændigt at behandle store og uforudsigelige datamængder og formidle deres resultater skriftligt og mundtligt. En kandidatuddannelse i lingvistik giver den studerende følgende kompetencer: Viden om: væsentlige faglige problemstillinger og teoretiske tilgange inden for generel, komparativ og/eller anvendt sprogvidenskab, forskelligartede videnskabelige analysemetoder samt evne til at reflektere over fordele og ulemper forbundet hermed. tilegne sig videnskabelige tekster kritisk og selvstændigt inden for alle aspekter af faget samt fordybe sig yderligere i udvalgte emner, vælge videnskabelige metoder, der er hensigtsmæssige til belysning af problemfelter inden for fagområdet og forholde sig reflekterende og diskuterende hertil, indsamle og selvstændigt bearbejde materiale inden for fagets områder, skabe overblik over store informationsmængder, gennemføre større undersøgelser selvstændigt, formidle og diskutere videnskabelige problemstillinger inden for sprog- og/eller kulturhistorie klart og velargumenteret, skriftligt såvel som mundtligt. arbejde konstruktivt, kritisk og metodisk sikkert med videnskabelig litteratur, empirisk materiale og faglige problemstillinger, 6

7 tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde på baggrund af et indgående kendskab til fagområdet, kombinere naturvidenskabelige og humanistiske metoder og tankesæt og dermed oparbejde en evne til at få overblik over og håndtere problemstillinger af tværfaglig art, sammenfatte og formulere sig med præcision og klarhed under overholdelse af fagets grundlæggende akademiske standarder, tilrettelægge og udføre analytiske samt formidlingsmæssige opgaver selvstændigt, afgrænse og planlægge arbejdsopgaver selvstændigt samt overskue og styre arbejdsprocesser, selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Særligt for specialiseringen i indoeuropæisk gælder det, at kandidater derudover har alle relevante aspekter af udvalgte indoeuropæiske sprog- og kulturhistoriske emner, herunder forholdene omkring det rekonstruerede indoeuropæiske grundsprog og den synkrone og diakrone analyse af flere indoeuropæiske sproggrene på et tidssvarende videnskabeligt niveau og med udgangspunkt i international forskning. Særligt for den funktionelt-kognitive specialisering gælder det, at kandidater derudover har variationsbredden i sprogs indholds- og udtryksstruktur, strukturens manifestation i sprogbrug, sproglige universalier, sprogforandring og dansk grammatik. Kapitel 5. Opbygning og fagelementer 12. Opbygning Uddannelsen er opbygget af konstituerende fagelementer svarende til 90 ECTS, herunder et kandidatspeciale på 30 ECTS. Uddannelsen indeholder endvidere tilvalg svarende til 30 ECTS. Stk. 2. Specialet skal skrives på 4. semester og afslutter uddannelsen. Den studerende skal mindst have bestået 60 ECTS for at tilmelde sig specialet. 13. Uddannelsens specialiseringer Kandidatuddannelsen i lingvistik indeholder følgende specialiseringer: Kandidatuddannelsen i lingvistik med specialisering i funktionel-kognitiv lingvistik ( 13a) Kandidatuddannelsen i lingvistik med specialisering i indoeuropæisk ( 13b) Kandidatuddannelsen i lingvistik uden specialisering ( 13c). 13a. Kandidatuddannelsen i lingvistik med specialisering i funktionel-kognitiv lingvistik Det centrale fag i lingvistik med specialisering i funktionel-kognitiv lingvistik består af 90 ECTS konstituerende fagelementer, hvoraf de 45 ECTS er unikke for specialiseringen. Stk. 2. Uddannelsen indeholder et mobilitetsvindue på 30 ECTS, som den studerende kan ansøge om at benytte til studieophold og lignende. Hvis den studerende ønsker at bruge sit mobilitetsvindue på eget fag, kan vælges blandt følgende fagelementer: Projektorienteret forløb (HLIK03471E), Eksperimentel fonetik (HLIK03481E), Selvvalgt sprog (HLIK03501E), Specialiseringssprog (HLIK03511E), Sprogligt specialemne (HLIK03521E) og/eller Spontantalens fonetik (HLIK03531E). Stk. 3. Det strukturerede forløb for kandidatuddannelsen i lingvistik med specialisering i funktionelkognitiv lingvistik fremgår af nedenstående oversigter. 7

8 For studerende med studiestart i september: Semester 1. Funktionel-kognitiv lingvistik 2. Sprog og samfund Fagelementer 3. Mobilitetsvindue 30 ECTS 4. Speciale i funktionel-kognitiv lingvistik 30 ECTS For studerende med studiestart i februar: Semester 1. Sprog og samfund 2. Funktionel-kognitiv lingvistik Fagelementer 3. Mobilitetsvindue 30 ECTS 4. Speciale i funktionel-kognitiv lingvistik 30 ECTS Dansk talesprogs grammatik Lingvistisk emne Lingvistisk emne Dansk talesprogs grammatik 13b. Kandidatuddannelsen i lingvistik med specialisering i indoeuropæisk Det er kun muligt at tage det centrale fag i lingvistik med specialisering i indoeuropæisk, hvis man har en bacheloruddannelse i lingvistik eller indoeuropæisk med specialisering i indoeuropæisk samt græsk propædeutik fra Københavns Universitet eller tilsvarende kvalifikationer. Stk. 2. Det centrale fag i lingvistik med specialisering i indoeuropæisk består af 90 ECTS konstituerende fagelementer, hvoraf de 45 ECTS er unikke for specialiseringen. Stk. 3. Uddannelsen indeholder et mobilitetsvindue på 30 ECTS, som den studerende kan ansøge om at benytte til studieophold og lignende. Hvis den studerende ønsker at bruge sit mobilitetsvindue på eget fag, kan vælges blandt følgende fagelementer: Projektorienteret forløb (HLIK03471E), Eksperimentel fonetik (HLIK03481E), Selvvalgt sprog (HLIK03501E), Specialiseringssprog (HLIK03511E), Sprogligt specialemne (HLIK03521E) og/eller Spontantalens fonetik (HLIK03531E). Stk. 4. Det strukturerede forløb for kandidatuddannelsen i lingvistik med specialisering i indoeuropæisk fremgår af nedenstående oversigt. Semester 1. Sprog og samfund 2. Indoeuropæisk emne Fagelementer 3. Mobilitetsvindue 30 ECTS Enkeltsprog Indoiransk og græsk sproghistorie 4. Speciale i indoeuropæisk eller Didaktisk/formidlende speciale i indoeuropæisk 30 ECTS 8

9 13c. Kandidatuddannelsen i lingvistik uden specialisering Det centrale fag i lingvistik uden specialisering består af 90 ECTS i konstituerende fagelementer. Stk. 2. Den studerende skal ud over fagelementet Sprog og samfund samt et speciale tage enten fagelementet Funktionel-kognitiv lingvistik eller Indoeuropæisk emne. Derudover vælger den studerende frit 30 ECTS blandt følgende valgfag: Lingvistisk emne (HLIK03411E), Dansk talesprogs grammatik (HLIK03441E), Enkeltsprog (HLIK03451E) og/eller Indoiransk og græsk sproghistorie (HLIK03461E). Stk. 3. Uddannelsen indeholder et mobilitetsvindue på 30 ECTS, som den studerende kan ansøge om at benytte til studieophold og lignende. Hvis den studerende ønsker at bruge sit mobilitetsvindue på eget fag, kan vælges blandt følgende fagelementer: Projektorienteret forløb (HLIK03471E), Eksperimentel fonetik (HLIK03481E), Selvvalgt sprog (HLIK03501E), Specialiseringssprog (HLIK03511E), Sprogligt specialemne (HLIK03521E) og/eller Spontantalens fonetik (HLIK03531E). Stk. 4. Det strukturerede forløb for kandidatuddannelsen i lingvistik uden specialisering fremgår af nedenstående oversigt. For studerende med studiestart i september: Semester 1. Funktionel-kognitiv lingvistik 2. Sprog og samfund Fagelementer 3. Mobilitetsvindue 30 ECTS 4. Speciale 30 ECTS For studerende med studiestart i februar: Semester 1. Sprog og samfund 2. Funktionel-kognitiv lingvistik Fagelementer 3. Mobilitetsvindue 30 ECTS 4. Speciale 30 ECTS Valgfag se stk. 2 ovenfor Valgfag se stk. 2 ovenfor Valgfag se stk. 2 ovenfor Valgfag se stk. 2 ovenfor 14. Uddannelsens fagelementer Sprog og samfund (Obligatorisk og konstituerende) Language and Society (Compulsory and constituent) -point Aktivitetskode: HLIK03401E Kombinationer af forelæsninger, holdundervisning, studenterfremlæggelser og øvelser og evt. vejledning. 9

10 forholdet mellem sprog og samfund, herunder hvordan samfundsforhold påvirker sproglig variation og/eller forandring. centrale dele af den relevante faglitteratur. anvende viden om de kumulerede resultater inden for sociolingvistik i bred forstand i løsningen af et afgrænset sociolingvistisk problem, analysere lingvistiske fænomener med inddragelse af sociale forhold, redegøre skriftligt for sin analyse i en faglingvistisk akademisk form, finde frem til relevant litteratur. fremstille et sociolingvistisk problem på en overskuelig og kritisk måde, sammenligne forskellige teoretiske tilgange til problemet og tage kritisk stilling til litteraturen. Særlige bestemmelser Prøveform: Fri hjemmeopgave. Omfang: normalsider. Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt efter 7-trins-skalaen. Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve (maks. 3 studerende) med individuel bedømmelse. Omfang ved 2 eksaminander: normalsider, ved 3 eksaminander: normalsider. Hvis flere studerende skriver sammen, skal hver enkelt deltagers bidrag være en afrundet helhed, der kan identificeres og bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 %. Syge-/omprøven kan kun aflægges individuelt. Eksaminationssprog: Dansk. Tilladte hjælpemidler: Alle. Syge-/omprøve: Fri hjemmeopgave, normalsider, jf. Særlige bestemmelser. Ved syge-/omprøven skal den frie hjemmeopgave rumme et afsnit af 4-5 normalsiders længde, hvori der gøres rede for og reflekteres over den litteratur, der fremgår af kursets semesterplan. Afsnittet skal indeholde: En beskrivelse og sammenfatning af væsentlige dele af den litteratur, som den studerende forventes at sætte sig ind i i tilknytning til undervisningen, Refleksioner over de vigtigste problemstillinger, som denne litteratur beskæftiger sig med. 10

11 Lingvistisk emne (Konstituerende. Obligatorisk for specialiseringen i funktionelkognitiv lingvistik) Linguistic Subject (Constituent. Compulsory for the specialization in Functional-Cognitive Linguistics) -point Aktivitetskode: HLIK03411E Kombinationer af forelæsninger, holdundervisning, studenterfremlæggelser og øvelser. et specifikt emne inden for lingvistikken. identificere et relevant lingvistisk problem, fordybe sig i et afgrænset fagområde, finde og inddrage relevant faglitteratur i sin analyse af problemet. afgrænse og fremstille et empirisk eller teoretisk lingvistisk emne i skriftlig form for fagfæller. Særlige bestemmelser Prøveform: Fri hjemmeopgave. Omfang: normalsider. Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt efter 7-trins-skalaen. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges individuelt. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Tilladte hjælpemidler: Alle. Syge-/omprøve: Fri hjemmeopgave, normalsider, jf. Særlige bestemmelser Ved syge-/omprøven skal den frie hjemmeopgave rumme et afsnit af 4-5 normalsiders længde, hvori der gøres rede for og reflekteres over den litteratur, der fremgår af kursets semesterplan. Afsnittet skal indeholde: En beskrivelse og sammenfatning af væsentlige dele af den litteratur, som den studerende forventes at sætte sig ind i i tilknytning til undervisningen, Refleksioner over de vigtigste problemstillinger, som denne litteratur beskæftiger sig med. Indoeuropæisk emne (Konstituerende. Obligatorisk for specialiseringen i indoeuropæisk) Indo-European Topic (Constituent. Compulsory for the specialization in Indo-European Studies) -point Aktivitetskode: HLIK03421E Kombinationer af forelæsninger, holdundervisning, studenterfremlæggelser og øvelser. 11

12 et specifikt emne inden for indoeuropæistikken. identificere en relevant problemstilling inden for indoeuropæisk sproghistorie, fordybe sig i et afgrænset fagområde, orientere sig i og redegøre for den relevante faglitteratur. anvende sine teoretiske kundskaber og analytiske færdigheder på et udvalgt emne inden for indoeuropæisk sproghistorie på et tidssvarende videnskabeligt niveau, formidle en afgrænset videnskabelig problemstilling inden for indoeuropæisk sproghistorie i skriftlig form for fagfæller. Særlige bestemmelser Prøveform: Fri hjemmeopgave. Omfang: normalsider. Bedømmelse: Ekstern bedømt efter 7-trins-skalaen. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges individuelt. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Tilladte hjælpemidler: Alle. Syge-/omprøve: Fri hjemmeopgave, normalsider, jf. Særlige bestemmelser. Hvis den studerende har taget fagelementet Indoeuropæisk emne, kan fagelementet Funktionel-kognitiv lingvistik ikke vælges. Ved syge-/omprøven skal den frie hjemmeopgave rumme et afsnit af 4-5 normalsiders længde, hvori der gøres rede for og reflekteres over den litteratur, der fremgår af kursets semesterplan. Afsnittet skal indeholde: En beskrivelse og sammenfatning af væsentlige dele af den litteratur, som den studerende forventes at sætte sig ind i i tilknytning til undervisningen, Refleksioner over de vigtigste problemstillinger, som denne litteratur beskæftiger sig med. Funktionel-kognitiv lingvistik (Konstituerende. Obligatorisk for specialiseringen i funktionel-kognitiv lingvistik) Functional-Cognitive Linguistics (Constituent. Compulsory for the specialization in Functional- Cognitive Linguistics) -point Aktivitetskode: HLIK03431E Kombinationer af forelæsninger, holdundervisning, studenterfremlæggelser og øvelser. hvordan grammatiske problemer behandles i en funktionel-kognitiv ramme, 12

13 typologiske forhold vedrørende grammatiske og/eller leksikalske fænomener, hvor det er relevant. fremstille et syntaktisk, morfologisk eller leksikalsk emne i dansk eller andre sprog inden for en funktionel-kognitiv ramme, hvor det er relevant, sammenligne forskellige teoretiske tilgange til det sproglige område og tage kritisk stilling til litteraturen. redegøre skriftligt for sin analyse af området i en faglingvistisk akademisk form, forholde sig kritisk til faglitteratur om lingvistik typologi og funktioneltkognitivt baserede analyser af sproglige fænomener. Særlige bestemmelser Prøveform: Portfolio. Omfang: normalsider. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Der gives en samlet bedømmelse ved semestrets afslutning, hvor alle opgaver vægtes lige meget. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges individuelt. Eksaminationssprog: Dansk. Tilladte hjælpemidler: Alle. Syge-/omprøve: Portfolio, normalsider, jf. Særlige bestemmelser. Hvis den studerende har taget fagelementet Funktionel-kognitiv lingvistik, kan fagelementet Indoeuropæisk emne ikke vælges. Ved syge-/omprøven skal portfolioen rumme et afsnit af 4-5 normalsiders længde, hvori der gøres rede for og reflekteres over den litteratur, der fremgår af kursets semesterplan. Afsnittet skal indeholde: En beskrivelse og sammenfatning af væsentlige dele af den litteratur, som den studerende forventes at sætte sig ind i i tilknytning til undervisningen, Refleksioner over de vigtigste problemstillinger, som denne litteratur beskæftiger sig med. Dansk talesprogs grammatik (Konstituerende. Obligatorisk for specialiseringen i funktionel-kognitiv lingvistik) The Grammar of Spoken Danish (Constituent. Compulsory for the specialization in Functional- Cognitive Linguistics) -point Aktivitetskode: HLIK03441E Kurset tilrettelægges som holdundervisning med læsning og diskussion af analyser af dansk grammatik, teoretisk litteratur om forholdet mellem talesprog og skriftsprog og relevante typologiske fremstillinger. De studerende vælger 1/3 inde i kurset det træk i dansk talesprog, de individuelt vil arbejde med, og får lejlighed til mundtligt at fremlægge og diskutere foreløbige resultater af deres eget arbejde med det valgte område på kurset. 13

14 forskelle på dansk talesprogs og dansk skriftsprogs grammatik, forskelle på tale- og skriftsprog generelt. indhente relevante data for analysen af et bestemt talesprogstræk og tilrettelægge materialet i en for analysen hensigtsmæssig detaljeringsgrad, lave en sammenhængende analyse og fremstilling af det valgte talesprogstræk med eksempler fra det udvalgte materiale, analysere forelagte udskrifter af dansk talesprog og gøre rede for, hvad der generelt karakteriserer dansk talesprogs grammatik sammenholdt med dansk skriftsprogs grammatik, og belyse forskellen ud fra generel teori om forskellen på talesprog og skriftsprog. redegøre for de valg, der er truffet med hensyn til afgrænsning og indhentning og tilrettelæggelse af data, forholde sig kritisk til relevante tidligere behandlinger af emnet og litteratur om forholdet mellem skriftsprog og talesprog. tilrettelægge en empirisk undersøgelse af et talesprogsfænomen, finde litteratur om forskellen på skriftsprog og talesprog og det valgte talesprogsfænomen og forholde sig til den. Prøveform: Fri mundtlig prøve med materiale. Omfang: 30 min. inkl. votering. Der gives ingen forberedelse. Materialet består af en synopsis på 2-4 normalsider. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Materialet indgår i bedømmelsen og vægter 25 %. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges individuelt. Eksaminationssprog: Dansk. Tilladte hjælpemidler: Alle. Syge-/omprøve: Samme som den ordinære prøve. Enkeltsprog (Konstituerende. Obligatorisk for specialiseringen i indoeuropæisk) Elective Indo-European Language (Constituent. Compulsory for the specialization in Indo-European Studies) -point Aktivitetskode: HLIK03451E Kombinationer af forelæsninger, holdundervisning, studenterfremlæggelser og øvelser. de synkrone sproglige forhold omkring et eller flere sprog inden for en af følgende sproggrene: baltoslavisk, anatolisk, germansk, italisk, keltisk, armensk, albansk eller tokharisk, hovedtræk i udviklingen frem til de(t) valgte sprogs moderne efterkommere i det omfang det er muligt og relevant, sproghistoriske analyseproblemer relateret til de(t) valgte sprog. 14

15 beskrive de(t) valgte sprog med hensyn til opbygning og væsentligste karakteristika inden for lydlære, morfologi, syntaks og leksikon, oversætte og foretage en detaljeret analyse af konkrete sprogprøver fra de(t) valgte sprog synkront og historisk-komparativt, vurdere og analysere de(t) nævnte sprogs lydlige og morfologiske historie i forhold til det indoeuropæiske grundsprog, redegøre i hovedtræk for den sproglige udvikling fra de(t) valgte sprog frem til dets/deres moderne efterkommere i det omfang det er muligt og relevant, redegøre for de vigtigste resultater inden for den historisk-komparative udforskning af de(t) valgte sprog, vælge og anvende de passende videnskabelige metoder til afklaring af sproghistoriske analyseproblemer, begrunde og argumentere for en selvstændig stillingtagen og oparbejde en kritisk tilgang til præsentation af forskellige synspunkter og fremgangsmåder. vurdere specifikke sproghistoriske problemstillinger vedrørende de(t) valgte sprog på et selvstændigt, kritisk og videnskabeligt tidssvarende niveau, formidle emner inden for de(t) valgte sprogs struktur og historie sproghistorie mundtligt og skriftligt på en klar og velargumenteret måde og med anvendelse af den korrekte terminologi, tilegne sig sprogvidenskabelige tekster og bedømme dem kritisk med henblik på informationsindhold, anvendelighed og troværdighed, tilegne sig lydlige og grammatiske systemer selvstændigt, hurtigt og effektivt, søge efter information, der belyser sproghistoriske analyseproblemer. Særlige bestemmelser Prøveform: Bunden mundtlig prøve med forberedelse. Omfang: 30 minutter inklusive votering. Der gives 30 minutters forberedelse. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges individuelt. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Tilladte hjælpemidler: Ingen. Syge-/omprøve: Samme som den ordinære prøve. Hvert andet år undervises der i baltoslavisk. Indoiransk og græsk sproghistorie (Konstituerende. Obligatorisk for specialiseringen i indoeuropæisk) History of the Indo-Iranian and Greek Languages (Constituent. Compulsory for the specialization in Indo-European Studies) -point Aktivitetskode: HLIK03461E Kombinationer af forelæsninger, holdundervisning, studenterfremlæggelser og øvelser. 15

16 de synkrone sproglige forhold omkring vedisk sanskrit, oldiransk (avestisk og evt. oldpersisk) og oldgræsk, de nævnte sprogs lydlige og morfologiske historie i forhold til det indoeuropæiske grundsprog, hovedtræk i udviklingen frem til hhv. moderne indiske (indoariske) sprog og nygræsk, sproghistoriske analyseproblemer relateret til de nævnte sprog. beskrive vedisk sanskrit, oldiransk og udvalgte oldgræske dialekter med hensyn til opbygning og væsentligste karakteristika inden for lydlære, morfologi, syntaks og leksikon, oversætte og foretage en detaljeret analyse af konkrete sprogprøver fra vedisk sanskrit, oldiransk og oldgræsk synkront og historisk-komparativt, redegøre for de vigtigste resultater inden for den historisk-komparative udforskning af indoiransk og oldgræsk, redegøre i hovedtræk for den sproglige udvikling fra oldindisk til moderne indisk (indoarisk) og fra oldgræsk til nygræsk, formidle emner inden for indoiransk og græsk sproghistorie mundtligt og skriftligt på en klar og velargumenteret måde og med anvendelse af den korrekte terminologi, vælge og anvende de passende videnskabelige metoder til afklaring af sproghistoriske analyseproblemer, begrunde og argumentere for en selvstændig stillingtagen og oparbejde en kritisk tilgang til præsentation af forskellige synspunkter og fremgangsmåder. vurdere specifikke sproghistoriske problemstillinger vedrørende indoiransk og oldgræsk på et selvstændigt, kritisk og videnskabeligt tidssvarende niveau, tilegne sig sprogvidenskabelige tekster og bedømme dem kritisk med henblik på informationsindhold, anvendelighed og troværdighed, tilegne sig lydlige og grammatiske systemer selvstændigt, hurtigt og effektivt, søge efter information, der belyser sproghistoriske analyseproblemer. Særlige bestemmelser Prøveform: Bunden hjemmeopgave. Omfang: sider. Der gives 10 dage til besvarelsen. Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt efter 7-trins-skalaen. Hvis opgaven består af flere delopgaver, vægtes hver del lige meget, og der gives én samlet karakter. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges individuelt. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Tilladte hjælpemidler: Alle. Syge-/omprøve: Samme som den ordinære prøve. Det forudsættes, at de studerende har bestået Græsk propædeutik eller tilsvarende når de tager Indoiransk og græsk sproghistorie. 16

17 Projektorienteret forløb (Tilvalg) Academic Internship (Elective) -point Aktivitetskode: HLIK03471E Der gives ingen undervisning. Kontrakt og nærmere bestemmelser for det projektorienterede forløb findes på studiesiderne i KUnet, under menupunktet Uddannelsens forløb => Projektorienteret forløb. forholdet mellem lingvistisk teori og anvendelse af lingvistiske metoder i løsningen af konkrete sproglige arbejdsopgaver. gøre rede for et projektorienteret forløb, herunder beskrive, hvordan de lingvistisk faglige og almene akademiske kompetencer, der er erhvervet i studiets løb, er blevet anvendt i den givne arbejdssammenhæng, reflektere over anvendelsen af akademiske færdigheder i løsningen af en konkret arbejdsopgave, sætte akademiske metoder i konkret praktisk anvendelse. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Omfang: normalsider. Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt Bestået/Ikke-bestået. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges individuelt. Eksaminationssprog: Dansk. Tilladte hjælpemidler: Alle. Syge-/omprøve: Samme som den ordinære prøve. Eksperimentel fonetik (Tilvalg) Experimental Phonetics (Elective) -point Aktivitetskode: HLIK03481E Kombinationer af forelæsninger, holdundervisning, studenterfremlæggelser og øvelser. centrale problemer i den fonetiske faglitteratur og hvordan disse underkastes eksperimentel undersøgelse, særtræk ved den eksperimentelle tilgang til fonetiske forhold. formulere fonetiske problemer, der kan undersøges eksperimentelt, tilrettelægge egnet materiale til brug for eksperimentelle undersøgelser, 17

18 forestå instruktion af forsøgspersoner til eksperimentalfonetiske undersøgelser og gennemføre dataindsamling (f.eks. lydoptagelser, palatogrammer). fortolke eksperimentalfonetiske data, beskrive fonetiske problemer og præsentere forslag til hvordan de kan undersøges eksperimentelt, udføre et fonetisk forsøg, forholde sig kritisk til metode og databehandling i eksperimentalfonetisk litteratur. Særlige bestemmelser Prøveform: Portfolio. Omfang: normalsider. Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt efter 7-trins-skalaen. Opgaverne i portfolien bedømmes enkeltvis, og der gives en samlet bedømmelse ved semestrets afslutning, hvor alle opgaver vægtes lige meget. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges individuelt Eksaminationssprog: Dansk. Tilladte hjælpemidler: Alle. Syge-/omprøve: Portfolio, normalsider, jf. Særlige bestemmelser. Ved syge-/omprøven skal portfolioen rumme et afsnit af 4-5 normalsiders længde, hvori der gøres rede for og reflekteres over den litteratur, der fremgår af kursets semesterplan. Afsnittet skal indeholde: En beskrivelse og sammenfatning af væsentlige dele af den litteratur, som den studerende forventes at sætte sig ind i i tilknytning til undervisningen, Refleksioner over de vigtigste problemstillinger, som denne litteratur beskæftiger sig med. Spontantalens fonetik (Tilvalg) The Phonetics of Spontaneous Speech (Elective) -point Aktivitetskode: HLIK03531E Kombinationer af forelæsninger, holdundervisning, studenterfremlæggelser og øvelser. principperne for undersøgelsen af fonetiske processer i spontantale, og hvordan disse adskiller sig fra undersøgelser foretaget i laboratoriet, fonetiske processer og fænomener der kendetegner spontantale i modsætning til andre typer tale (fx oplæsning og laboratorietale). tilrettelægge og udføre en fonetisk undersøgelse baseret på spontantalekorpora, arbejde med instrumentalfonetiske metoder anvendt på optagelser af spontantale, analysere fonetiske data kvantitativt. 18

19 forholde sig kritisk til fordele og ulemper ved brug af spontantale i i fonetiske undersøgelser, udforme undersøgelsesspørgsmål der kan besvares med data fra spontantale. Prøveform: Aktiv undervisningsdeltagelse Den aktive undervisningsdeltagelse består af: Semesteropgaver af et samlet omfang på normalsider. Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt Bestået/Ikke-bestået. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges individuelt. Eksaminationssprog: Dansk. Tilladte hjælpemidler: Alle. Syge-/omprøve: Bunden hjemmeopgave, normalsider. Der gives 10 dage til besvarelsen. Selvvalgt sprog (Tilvalg) Elective Language (Elective) -point Aktivitetskode: HLIK03501E Kombinationer af forelæsninger, holdundervisning, studenterfremlæggelser og øvelser eller individuel vejledning. de synkrone sproglige forhold omkring et eller flere sprog inden for en af følgende sproggrene: baltoslavisk, anatolisk, germansk, italisk, keltisk, armensk, albansk eller tokharisk, de(t) nævnte sprogs lydlige og morfologiske historie i forhold til det indoeuropæiske grundsprog, hovedtræk i udviklingen frem til de(t) valgte sprogs moderne efterkommere i det omfang det er muligt og relevant, sproghistoriske analyseproblemer relateret til de(t) valgte sprog. beskrive de(t) valgte sprog med hensyn til opbygning og væsentligste karakteristika inden for lydlære, morfologi, syntaks og leksikon, oversætte konkrete sprogprøver fra de(t) valgte sprog og foretage en detaljeret analyse af dem synkront og historisk-komparativt, redegøre for de vigtigste resultater inden for den historisk-komparative udforskning af de(t) valgte sprog, redegøre i hovedtræk for den sproglige udvikling fra de(t) valgte sprog frem til dets/deres moderne efterkommere i det omfang det er muligt, vurdere og analysere de(t) valgte sprogs historie og rekonstruere det indoeuropæiske udgangspunkt, vælge og anvende de passende videnskabelige metoder til afklaring af sproghistoriske analyseproblemer, begrunde og argumentere for en selvstændig stillingtagen og oparbejde en kritisk tilgang til præsentation af forskellige synspunkter og fremgangsmåder. 19

20 vurdere specifikke sproghistoriske problemstillinger vedrørende de(t) valgte sprog på et selvstændigt, kritisk og videnskabeligt tidssvarende niveau, formidle emner inden for de(t) valgte sprogs struktur og historie mundtligt og skriftligt på en klar og velargumenteret måde og med anvendelse af den korrekte terminologi, tilegne sig sprogvidenskabelige tekster og bedømme dem kritisk med henblik på informationsindhold, anvendelighed og troværdighed, tilegne sig lydlige og grammatiske systemer selvstændigt, hurtigt og effektivt, søge efter information, der belyser sproghistoriske analyseproblemer. Særlige bestemmelser Prøveform: Bunden mundtlig prøve med forberedelse. Omfang: 30 minutter inklusive votering. Der gives 30 minutters forberedelse. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges individuelt. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Tilladte hjælpemidler: Ingen. Syge-/omprøve: Samme som den ordinære prøve. Det valgte sprog må ikke være det samme som det, den studerende har aflagt eksamen i i faget Enkeltsprog. Specialiseringssprog (Tilvalg) Language of Specialisation (Elective) -point Aktivitetskode: HLIK03511E Kombinationer af forelæsninger, holdundervisning, studenterfremlæggelser og øvelser eller individuel vejledning. de væsentligste synkrone og historisk-komparative karakteristika inden for et eller flere indoeuropæiske sprog fra samme sproggren. anvende de for det valgte fagelement relevante teorier og metoder, beskrive et eller flere udvalgte indoeuropæiske sprog inden for de(t) valgte sprog med hensyn til opbygning og væsentligste karakteristika inden for lydlære, morfologi, syntaks og leksikon, oversætte konkrete sprogprøver og foretage en detaljeret analyse af dem synkront og historisk-komparativt, redegøre for de vigtigste resultater inden for den historisk-komparative udforskning af de(t) valgte sprog. 20

21 diskutere specifikke sproghistoriske problemstillinger vedrørende de(t) valgte sprog på et selvstændigt, kritisk og videnskabeligt tidssvarende niveau, formidle det valgte emne skriftligt på en klar og velargumenteret måde, tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering, herunder at udbygge en faglig profil under vejledning af en eller flere af fagets undervisere. Prøveform: Bunden hjemmeopgave. Omfang: normalsider. Der gives 7 dage til besvarelsen. Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt efter 7-trins-skalaen. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges individuelt. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Tilladte hjælpemidler: Alle. Syge-/omprøve: Samme som den ordinære prøve. Sprogligt specialemne (Tilvalg) Linguistic Specialization (Elective) 7,5 ECTS-point Aktivitetskode: HLIK03521E Kombinationer af forelæsninger, holdundervisning, studenterfremlæggelser og øvelser eller individuel vejledning. de lingvistiske forhold omkring et eller flere sprog, grammatiske særtræk for de(t) udvalgte sprog. beskrive de(t) valgte sprog med hensyn til opbygning og væsentligste karakteristika, foretage en detaljeret lingvistisk analyse af konkrete sprogprøver fra de(t) valgte sprog, vælge og anvende de passende videnskabelige metoder til afklaring af lingvistiske analyseproblemer, redegøre for de vigtigste resultater inden for den lingvistiske behandling af de(t) valgte sprog. vurdere specifikke sproglige problemstillinger vedrørende de(t) valgte sprog på et selvstændigt, kritisk og videnskabeligt tidssvarende niveau, tilrettelægge en undersøgelse af et sprogligt fænomen, finde relevant litteratur om specifikke sproglige fænomener og forholde sig kritisk til den, formidle emner inden for de(t) valgte sprogs struktur på en klar og velargumenteret måde. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Omfang: normalsider. 21

22 Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt efter 7-trins-skalaen. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges individuelt Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Tilladte hjælpemidler: Alle. Syge-/omprøve: Fri hjemmeopgave, normalsider, jf. Særlige bestemmelser. Særlige bestemmelser Ved syge-/omprøven skal den frie hjemmeopgave rumme et afsnit af 4-5 normalsiders længde, hvori der gøres rede for og reflekteres over den litteratur, der fremgår af kursets semesterplan. Afsnittet skal indeholde: En beskrivelse og sammenfatning af væsentlige dele af den litteratur, som den studerende forventes at sætte sig ind i i tilknytning til undervisningen, Refleksioner over de vigtigste problemstillinger, som denne litteratur beskæftiger sig med. Speciale (Konstituerende og obligatorisk for uddannelsen uden specialisering) Master s Thesis (Constituent and compulsory in the programme without specialization) 30 ECTS-point Aktivitetskode: HLIK03551E Der gives vejledning enten individuelt eller i gruppe. et afgrænset lingvistisk eller sproghistorisk-kulturvidenskabeligt emne, en videnskabelig problemstilling, teorier og metoder der er relevante for emnet og problemstillingen. afgrænse og behandle et emne eller problem inden for et område af lingvistikken ved at sætte det ind i dets videnskabelige kontekst med inddragelse af den relevante litteratur, sammenfatte specialets indhold og resultater i et dækkende og præcist resumé. selvstændigt styre, gennemføre og formidle en mindre videnskabelig analyse inden for de rammer, et speciale giver, forholde sig kritisk reflekterende til valgte teorier og metoder, formidle præcist og sammenhængende på en måde så fremsatte påstande, argumenter og konklusioner er kohærente i forhold til hinanden inden for det valgte emne. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Omfang: normalsider (ekskl. materialesamling og andre bilag) samt et resume på 0,5-1 normalsider. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Resuméet indgår i bedømmelsen. 22

23 Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve (maks. 2 studerende) med individuel bedømmelse. I givet fald vil omfanget være normalsider ved 2 studerende samt et resumé på 0,5-1 normalside. Hvis flere studerende skriver sammen, skal hver enkelt deltagers bidrag være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 %. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Resumé: Hvis specialet er skrevet på dansk, skal resumeet skrives på engelsk. Hvis specialet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk. Tilladte hjælpemidler: Alle. Speciale i funktionel-kognitiv lingvistik (Konstituerende og obligatorisk for specialiseringen i funktionel-kognitiv lingvistik) Master s Thesis in Functional-Cognitive Linguistics (Constituent and compulsory for the specialization in Functional-Cognitive Linguistics) 30 ECTS-point Aktivitetskode: HLIK03561E Der gives vejledning enten individuelt eller i gruppe. et afgrænset lingvistisk emne, en videnskabelig problemstilling, teorier og metoder der er relevante for emnet og problemstillingen. afgrænse og behandle et emne eller problem inden for fonetik eller funktionel-kognitiv lingvistik ved at sætte det ind i dets videnskabelige kontekst med inddragelse af den relevante litteratur, selvstændigt tilrettelægge og gennemføre en empirisk undersøgelse, der kan bidrage til det valgte lingvistiske emnes behandling eller problemets eventuelle løsning, sammenfatte specialets indhold og resultater i et dækkende og præcist resumé. selvstændigt styre, gennemføre og formidle en mindre videnskabelig analyse inden for de rammer, et speciale giver, forholde sig kritisk reflekterende til valgte teorier og metoder, formidle præcist og sammenhængende på en måde så fremsatte påstande, argumenter og konklusioner er kohærente i forhold til hinanden inden for det valgte emne. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Omfang: normalsider (ekskl. materialesamling og andre bilag) samt et resumé på 0,5-1 normalside. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Resuméet indgår i bedømmelsen. 23

24 Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve (maks. 2 studerende) med individuel bedømmelse. I givet fald vil omfanget være normalsider ved 2 studerende samt et resumé på 0,5-1 normalside. Hvis flere studerende skriver sammen, skal hver enkelt deltagers bidrag være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 %. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Resumé: Hvis specialet er skrevet på dansk, skal resumeet skrives på engelsk. Hvis specialet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk. Tilladte hjælpemidler: Alle. Speciale i indoeuropæisk (Konstituerende) Master s Thesis in Indo-European (Constituent) 30 ECTS-point Aktivitetskode: HLIK03571E Der gives vejledning enten individuelt eller i gruppe. et eller flere problemfelter af relevans for 1) ét eller flere af de indoeuropæiske sprogs, kulturers og/eller sproglige og kulturelle områders historie, eller 2) et afsnit af den indoeuropæiske komparative lingvistiks problematik eller metodologi på en måde, der er relevant i forhold til forskningen og de aktuelle faglige diskussioner inden for det valgte emneområde. teorier og metoder, der er relevante for emnet og problemstillingen. afgrænse og behandle et eller flere problemfelter af relevans for 1) ét eller flere af de indoeuropæiske sprogs, kulturers og/eller sproglige og kulturelle områders historie, eller 2) et afsnit af den indoeuropæiske komparative lingvistiks problematik eller metodologi. selvstændigt tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse, der kan bidrage til emnets behandling eller problemets eventuelle løsning, og gøre rede for de teoretiske og eventuelle praktiske konsekvenser af behandlingen, sammenfatte specialets indhold og resultater i et dækkende og præcist resumé. selvstændigt styre, gennemføre og formidle en mindre videnskabelig analyse inden for de rammer, et speciale giver, forholde sig kritisk reflekterende til valgte teorier og metoder, formidle præcist og sammenhængende på en måde så fremsatte påstande, argumenter og konklusioner er kohærente i forhold til hinanden inden for det valgte emne. 24

25 Prøveform: Fri hjemmeopgave. Omfang: normalsider (ekskl. materialesamling og andre bilag) samt et resume på 0,5-1 normalside. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Resuméet indgår i bedømmelsen. Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve (maks. 2 studerende) med individuel bedømmelse. I givet fald vil omfanget være normalsider ved 2 studerende samt et resumé på 0,5-1 normalside. Hvis flere studerende skriver sammen, skal hver enkelt deltagers bidrag være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 %. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Resumé: Hvis specialet er skrevet på dansk, skal resumeet skrives på engelsk. Hvis specialet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk. Tilladte hjælpemidler: Alle. Didaktisk/formidlende speciale (Konstituerende) Didactic/Disseminating Master s Thesis (Constituent) 30 ECTS-point Aktivitetskode: HLIK03581E Der gives vejledning enten individuelt eller i gruppe. fagets didaktiske metoder og/eller formidlingspraksis, teorier og metoder der er relevante for emnet og problemstillingen. forstå og anvende fagets didaktiske metoder til populærvidenskabelig formidling, redegøre uddybende for relevante teoridannelser og tolkninger inden for specialets område, behandle problemfeltet fyldestgørende inden for de rammer, som et speciale giver, dokumentere og argumentere for de påstande, teser og konklusioner der fremsættes, selvstændigt bidrage med nyt undervisningsmateriale og/eller populærvidenskabeligt formidlende materiale inden for et selvvalgt sprog- og/eller kulturhistorisk emne, diskutere relationer mellem det faglige indhold og den valgte formidlingsform og begrunde valget af form, sammenfatte specialets indhold og resultater i et dækkende og præcist resumé. forholde sig kritisk reflekterende til valgte teorier og metoder, formidle præcist og sammenhængende på en måde så fremsatte påstande, argumenter og konklusioner er kohærente i forhold til hinanden inden for det valgte emne. formidle velstruktureret, overskueligt, fokuseret og pædagogisk i forhold til den relevante målgruppe. 25

26 Særlige bestemmelser Prøveform: Fri hjemmeopgave. Omfang: normalsider (ekskl. materialesamling og andre bilag) samt et resume på 0,5-1 normalsider. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Resuméet indgår i bedømmelsen. Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve (maks. 2 studerende) med individuel bedømmelse. I givet fald vil omfanget være normalsider ved 2 studerende samt et resumé på 0,5-1 normalside. Hvis flere studerende skriver sammen, skal hver enkelt deltagers bidrag være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 %. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Resumé: Hvis specialet er skrevet på dansk, skal resumeet skrives på engelsk. Hvis specialet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk. Tilladte hjælpemidler: Alle. Syge-/omprøve: Samme som den ordinære prøve. Der kan kun skrives didaktisk/formidlende speciale inden for den indoeuropæiske specialisering. Kapitel 6. Generelle prøveregler og bedømmelseskriterier 15. Generelle prøveregler Reglerne i bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser finder anvendelse ved prøverne. Stk. 2. Regler om prøver, herunder om tilmelding og afmelding, fremgår af Stk. 3. Eksamenssproget er som hovedregel det sprog, der er blevet undervist på. Eksamenssproget fremgår af kursusbeskrivelsen på Stk. 4. Syge- og omprøve afholdes i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Stk. 5. Studienævnet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Stk. 6. Omprøven er den samme som den ordinære prøve, hvis ikke andet fremgår af fagstudieordningen. 16. Stave- og formuleringsevne Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation ved hjemmeopgaver, herunder bachelorprojekt, kandidatspeciale og masterprojekt, idet det faglige indhold dog vægtes tungest. De studerendes skriftlige fremstilling skal være veldisponeret og sammenhængende med korrekt anvendelse af relevante fagudtryk. Teksten skal være uden stavefejl og med korrekt tegnsætning. Hvis der er et særligt fokus på stave- og formuleringsevne, vil det fremgå af fagstudieordningen. 17. Gruppeprøver Ved gruppeopgaver skal den enkelte studerendes bidrag fremgå af opgavebesvarelsen, så der sikres en individuel bedømmelse. Er en individuel vurdering ikke mulig, kan opgaven ikke bedømmes, og opgaven vil blive afvist fra bedømmelse. 26