nødbelysning Systemer, applikationer og produkter

Transkript

1 nødbelysning Systemer, applikationer og produkter

2 Nødbelysning Der findes mange forskellige løsninger til nødbelysning i et anlæg. Denne brochure kan betragtes som en kortfattet vejledning til valg af et passende system. Den omfatter også andre aspekter inden for nødbelysning, som kan være gode at stifte bekendtskab med. Personsikkerhed Formålet med et nødbelysningssystem er at redde liv. Det skal muliggøre evakuering, lette orienteringen for redningsmandskabet i forbindelse med f.eks. brandslukning og udlægning af brandslanger, og de tilfælde, hvor der er farlige processer til stede, skal disse kunne afvikles på sikker vis, inden redningspersonalet går ind. Af samme årsag skal nødbelysningssystemer betragtes som sikkerhedsudstyr og er således underlagt krav til omhyggelig planlægning. Planlægningsprocessen omfatter valg af produkter med passende udførelse samt dokumentation af hele systemet i et omfang, der gør, at hele systemets opbygning er nemt at overskue, således at regelmæssig inspektion og servicering lettes. Udførelse Eftersom nødbelysningssystemer betragtes som sikkerhedsudstyr, stilles der store krav til pålidelighed. Systemet skal være opbygget således, at det automatisk overgår til nøddrift i tilfælde af strømsvigt. Definerede nødbelysningsområder skal desuden have et tilstrækkeligt belysningsniveau uden dermed at blænde for meget. Under nøddrift anvendes der færre lyspunkter sammenlignet med normaldrift. Anvendelse af alt for lysstærke armaturer i et nødbelysningssystem kan skabe problemer, eftersom øjet altid tilpasser det mest lysstærke punkt i omgivelserne. Hvis forskellen mellem de mest lysstærke og -svage dele er for stor, er der risiko for blænding samt at de personer, som skal evakueres, ikke opfatter omgivelserne i tilstrækkelig grad. I et veltilrettelangt og velkonstrueret nødbelysningssystem er det taget hensyn til disse aspekter. Nødbelysningssystemer består oftest af en kombination af såkaldte henvisningsskilte og generelle belysningsarmaturer, der forsynes med nødlysfunktioner. Et nødbelysningssystem kan enten være centraliseret eller decentraliseret, dvs. kan enten være strømforsynet centralt eller ved hjælp af 2

3 en nødbelysningsenhed, som er integreret i armaturet. Af sikkerhedshensyn kræves der mindst to separate nødbelysningskilder pr. areal, i tilfælde af at den ene rammes af fejl. Fagerhult har et omfattende produktsortiment, som er i overensstemmelse med gældende krav. Tests og kontroller Et nødbelysningssystem skal regelmæssigt testes og kontrolleres for at sikre dets funktion i forbindelse med en evt. nødsituation. Testresultaterne skal bogføres i en logbog eller en datafil. Logbogen kan også anvendes til noteringer vedr. udført service ifm. f.eks. udskiftning af batteri eller lyskilde. Test af systemet kan udføres manuelt. Strømmen til anlægget afbrydes manuelt, og samtlige tilsluttede nødbelysningsarmaturer inspiceres visuelt. Under forudsætning af, at armaturerne er udrustede med selvtest, kan en sådan test i stedet udføres automatisk. Nødbelysningssystemet testes derefter med en bestemt forudprogrammeret regelmæssighed. I de fleste anlæg er sidstnævnte at foretrække. Med automatiserede tests sikres det, at alle nødvendige tests rent faktisk er gennemført. Desuden reduceres vedligeholdelsesomkostningerne for systemet. Diverse selvtestsystemer vises i en separat del. Forskrifter og standarder I Sverige findes der tre myndigheder, som har hver deres forskrifter/regler/anbefalinger i forbindelse med nødbelysning: Räddningsverket, Arbetsmiljöverket samt Boverket. I deres publikationer/skriftlige materiale udspecificeres krav til nødbelysning. Meningen med denne brochure er ikke at gennemgå nøjagtigt hvilke krav, der stilles til nødbelysning, eller om hvornår de er gældende. Til dette formål kræves der viden om lokalet samt om hvordan, dette skal anvendes. I det følgende viser vi mulige løsninger til almindeligt forekommende lokaler, hvor der ofte stilles krav til nødbelysning. 3

4 Svensk standard SS-EN 1838 Fremstilling af nødbelysningssystemer er omfattet af standarden SS-EN Hvis et anlæg planlægges i henhold til standarden SS-EN 1838, opfylder det de tilsvarende forskrifter fra såvel Boverket, Räddningsverket som Arbetsmiljöverket. I standarden er kravene til forskellige miljøer og anvendelsesområder, flugtveje, antipanikbelysning og belysning af højrisikoområder omtalt. Flugtveje I en flugtvej kræves der mindst 1 lux på gulvet i flugtvejens centrum og 0,5 lux i de omgivende områder. Hvis der forekommer retningsændringer og/eller trapper, skal der skabes opmærksomhed om disse vha. en forhøjet belysningsniveau. Sørg også for, at trappetrinene bliver belyste. På steder, hvor der er placeret redningsudstyr, f.eks. ildslukkere, alarmknapper eller førstehjælpsskabe, er belysningskravet 5 lux. Forholdet mellem den højeste og laveste belysningsstyrke må højst være 40:1. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at gøre brug af få, stærke belysningspunkter som nødbelysning i en flugtvej. Normalt er henvisningsskilte alene ikke tilstrækkelig belysning til flugtveje. Sædvanligvis er der behov for en kombination af henvisningsskilte og korrekt placerede nødbelysningsarmaturer med passende lysstrøm under nøddrift. Flugtvej. Åbent areal. Åbne arealer/antipanikbelysning Nødbelysning til såkaldt antipanik gør det nemmere for personer i lokalet at finde en flugtvej. Den påkrævede belysningsstyrke i et sådant område er mindst 0,5 lux. Også i dette tilfælde må forholdet mellem den højeste og laveste belysningsstyrke ikke overskride 40:1. Højrisikoområder Højrisikoområder kræver betydeligt mere lys i nøddrift sammenlignet med flugtveje og antipanikområder. Kravet er mindst 15 lux eller 10 % af den belysningsstyrke, der normalt kræves til området. Forholdet mellem den højeste og laveste belysningsstyrke må højst være 10:1. Hvis der kræves lux til normaldrift på referenceplanet, skal belysningsstyrken være på mindst 150 lux under nøddrift. Årsagen til, at kravene er relativt høje for dette område er, at farlige processer som f.eks. industrirobotter, skal kunne slukkes på korrekt vis, inden redningspersonalet går ind på området. Højrisikoområde. En nødbelysningsløsning til et højrisikoområde kan normalt ikke løses med et decentraliseret system. Sædvanligvis kræves der et centraliseret system til at sikre tilstrækkelig belysning i området. 4

5 Andre nødlysrelaterede standarder Fremstilling af nødbelysningssystemer er omfattet af standarden SS-EN Hvis et anlæg planlægges i henhold til standarden SS-EN 1838, opfylder det de tilsvarende forskrifter fra såvel Boverket, Räddningsverket som Arbetsmiljöverket. I standarden er kravene til forskellige miljøer og anvendelsesområder, flugtveje, antipanikbelysning og belysning af højrisikoområder omtalt. EN system med strømforsyning, der ikke kan afbrydes Standarden beskriver de krav, der er til udformningen af centrale strømforsyningssystemer, dvs. hvordan systemet teknisk set skal være opbygget. Der stilles store krav til, hvordan enheden skal være opbygget elektrisk. Eksempler på krav er beskyttelse imod kortslutning, omskiftningstiden fra normal drift til nøddrift samt udformning af batteriopladningen. Der stilles også krav til, at den den centrale enhed skal kunne modstå en vis varme samt brand. EN anlæg til lokalebelysning Standarden beskriver bl.a. vedligeholdelse af selve nødbelysningssystemet, dvs. at systemet regelmæssigt sættes i nøddriftstilstand, og at der gennemføres kontrol af, at samtlige enheder fungerer korrekt. EN belysningsmateriel system til automatisk test af batteridrevne belysningssystemer til flugtveje Standarden beskriver, hvordan og hvornår selvtest skal udføres. Med et selvtestsystem sikres det, at de tests, der skal gennemføres, rent faktisk gennemføres. Mange installerede nødbelysningssystemer afprøves aldrig i nøddrift, hvilket kan udgøre en personfare i forbindelse med en kritisk situation. Hvis ikke anlægget regelmæssigt testes, opdages utjente batterier eller defekte lyskilder ikke. Regelmæssige tests har desuden en positiv indvirkning på batterierne (primært anlæg med NiCd-batterier). En anden vigtig fordel ved selvtest er økonomien. Selvom et anlæg med selvtest indebærer en noget højere investering, er denne hurtigt tjent ind, eftersom der ikke er behov for at have personale til regelmæssig inspektion af hvert enkelt nødbelysningsarmatur. Mange selvtestsystemer muliggør desuden overvågning, der med visse systemer kan foregå via TCP/IP (netværk). EN lysarmatur sikkerhed - Del 2: Særskilte krav til nødbelysningsarmatur I EN er der bl.a. krav om maksimale temperaturer for elektronik og batterier, eftersom levetiden for begge komponenter i stor grad afhænger af temperaturen. Der eksisterer også krav til omskiftningstiden mellem normal drift og nøddrift. Når et armatur forsynes med en nødlysfunktion, kan visse plastmaterialer give anledning til problemer, eftersom der stilles højere krav til varme- og brandbestandigheden for et nødbelysningsarmatur sammenlignet med et standardarmatur. Derfor er det somme tider ikke muligt at konvertere et standardarmatur til en nødbelysningsudgave. EN radioforstyrrelser (EMI) Et standardarmatur, som suppleres med en nødbelysningsfunktion, har fået tillagt nødbelysningselektronik og ændret kabeltrækningen til lyskilderne. Det er vigtigt, at der gennemføres en ny kontrol, således at det kan konstateres, om gældende krav til EMI stadig overholdes. Dette foregår via en emissionsmåling, radioforstyrrelsesmåling, iht. standarden EN Ofte skal hele layoutet af komponentplaceringen og kabeltrækningen raffineres for at kunne honorere kravene. Et produkt, som ikke overholder kravene, kan forårsage problemer i anlægget, eftersom andre elektriske systemer påvirkes negativt eller tilmed afbrydes. Henvisningsarmaturer For henvisningsarmaturer gælder der særlige regler og forskrifter. Disse er omtalt i produktstandarden EN Det er vigtigt, at der findes tydelige henvisninger til personevakuering af i tilfælde af strømsvigt eller andre situationer, hvor evakuering er nødvendig. Tydelige og letforståelige henvisningsskilte placeres på strategiske steder. Overordnet set findes der to typer af henvisningsarmaturer: gennemlyste og belyste. Det gennemlyste anses for at være nemmest at skelne blandt omgivelserne. Derfor er den maks. tilladte læseafstand dobbelt så lang for et gennemlyst skilt som for et belyst skilt, se figur. Den maksimale læseafstand kan findes ved hjælp af formlen d = s x p, hvor d er betragtningsafstanden, p er højden på piktogrammet (skiltet), og s er en konstant: 100 for belyste skilte og 200 for gennemlyste skilte. 5

6 Forskellige nødbelysningssystemer 6 Decentraliseret eller centraliseret system? At vælge nødbelysningssystem er ikke altid lige nemt. Først og fremmest styres valget af, hvordan lokalerne ser ud, i hvilken omgivelsestemperatur nødbelysningen drives, samt hvor højt den er monteret. Valget kontrolleres også at, hvilken typen produkter, der er planlagt til nødbelysningen. Ved større anlæg kan det ofte være en fordel at anvende begge systemtyper, eftersom systemets egenskaber er så forskellige. Beskrivelse af forskellige lokaler i en bygning, hvilket system, der kan være passende m.v. 1. Smal flugtvej En smal flugtvej er en flugtvej, der er smallere end 2 meter. Den planlægges iht. forskrifterne i SS-EN Retningsændringer skal markeres tydeligt. Både decentraliserede og centraliserede systemer kan anvendes. Der er vist tre eksempler på lysplanlægning på side Bred flugtvej En bred flugtvej planlægges som to eller flere smalle flugtveje placeret ved siden af hinanden. Der er vist to eksempler på lysplanlægning på side Åbent kontor/antipanikbelysning Et åbent kontor planlægges som et antipanikområde iht. forudsætningerne i SS-EN Både decentraliserede og centraliserede systemer kan anvendes. Der er vist to eksempler på lysplanlægning på side Aula En aula skal planlægges som et antipanikområde, jf. SS-EN Hvis aulaen har såkaldt biosittning, skal der tages specielt hensyn til trappetrin. Både decentraliserede og centraliserede systemer kan anvendes. Ved biosittninger kan et centraliseret system være at foretrække, eftersom loftshøjden oftest er noget højere. Der er vist to eksempler på lysplanlægning på side P-dæk Et P-dæk planlægges som et antipanikområde iht. forudsætningerne i SS-EN Temperaturen er ofte lav i de kolde måneder. Det er dette faktum, der gør, at centraliserede systemer er at foretrække. Lysplanlægningen er vist på side Udendørs Hvis flugtvejene fører ud i det fri, skal der være belysning uden for de pågældende døre iht. SS-EN Forudsætningerne i løbet af de kolde måneder gør, at et centraliseret system er at foretrække til denne anvendelse. 6

7 Ulemper: Relativt lysudbytte i forbindelse med nøddrift (~5-25 % af nominel strøm). Arbejdet med batteriudskiftning kan være tidskrævende i store anlæg. Tidskrævende at kontrollere systemet manuelt (såfremt selvtest ikke er valgt eller er tilgængeligt). Fungerer ikke i kolde miljøer. Decentrale systemer Fordele: Den lokale sikkerhed øges drastisk, eftersom hvert enkelt nødbelysningsarmatur har sin egen indbyggede reservestrøm. Det er nemt at udbygge/supplere systemet. Med et velfungerende selvtestsystem er det nemt at overvåge funktionaliteten af de kritiske komponenter (lyskilder og batterier). Centraliserede systemer Fordele: Få steder med behov for batteriudskiftning. Højt lysudbytte i forbindelse med nøddrift (~ % af den nominelle strøm). Enkel overvågning af den centrale del. Nemmere opnåelse af en æstetisk attraktiv belysningsplanlægning. Kan også anvendes til armaturer, som placeres køligt. Ulemper: En fejl i centralen kan mørklægge store områder. Installationen bliver mere kompleks. Der kræves brandsikker ledningsføring eller brandsikre ledninger. Centralen skal overvåges manuelt eller gennem én eller anden form for overvågningssystem. 7

8 Decentraliserede nødbelysningssystemer I et decentraliseret nødbelysningssystem er reservekraften lokalt placeret direkte ved tilslutningspunkterne. Det betyder med andre ord, at hver nødbelysningsenhed er udstyret med en nødbelysningselektronik og et genopladeligt batteri. Fordelen ved et sådant system er, at nødbelysningsarmaturerne er uafhængige af hinanden, og at der heller ikke kræves komplicerede installationer såsom brug af brandsikre kabler. En ulempe er naturligvis, at vedligeholdelsesomkostningerne kan være noget højere, eftersom der kræves servicering af flere steder i stedet for en enkelt centralt placeret enhed. Princippet bag et decentraliseret (egenforsynet) nødbelysningsarmatur er at indkoble en enhed til nødbelysningselektronik mellem den almindelige forkobling og lyskilden. Det består af en drivenhed til lyskilden, en omskifter mellem normal drift og nøddrift samt en batterioplader. Delene er bygget ind i én enhed. Ved normal drift, hvor nettet er tilgængeligt, drives lyskilden af den almindelige forkobling, og nødbelysningselektronikkens arbejde består i at holde batteriet korrekt opladet. Ved nøddrift, spændingsbortfald, frakobles den almindelige forkobling automatisk fra kredsen, og driften af lyskilden overtages af nødbelysningselektronikken. Når nettet kommer tilbage, kobles kredsen automatisk tilbage til normaltilstanden. Med moderne elektronik foregår denne omskiftning med en kort forsinkelse (0,5 sek.), således at HF-forkoblingen ikke får spænding, får lampekredsen er blevet 100 % nulstillet. Hvis omskiftningen foregår for hurtigt, kan HF-forkoblingen registrere, at lysstofrørkredsen er ramt af fejl og gå i standbytilstand for at beskytte sig. Fagerhult kan levere nødlysarmaturer i forskellige udførelser til decentraliserede systemer: 1. Forsynet med indbygget emled (se separat afsnit). 2. Basisversion uden selvtest. 3. Med integreret selvtest i forskellige udførelser, Autotest IV, se separat afsnit. Indbygget nødbelysningsfunktion kan fås til de fleste af vores HF-armaturer. Eftersom visse nødlyskomponenter, herunder batterier, er temperaturfølsomme, kan den fysiske udformning af det respektive lysarmatur variere. Visse armaturer kræver, at enten batteriet eller både batteriet og nødbelysningselektronikken flyttes ud fra armaturet og monteres i en separat boks (batteri- eller nødlysboks). En nødlysboks indeholdende elektronik kan af funktionsmæssige årsager ikke flyttes længere væk end 0,5 meter fra armaturet. Det skyldes, at lampelederne ellers bliver for lange, hvilket påvirker HF-forkoblingens funktion eller umuliggør drift i 230 V nødlystilstand. En batteriboks kan derimod anbringes op til 1 meter fra armaturet. Afstanden må ikke være længere end 1 m pga. kravene i den gældende produktstandard (EN ). 230 V Et decentraliseret nødlysarmaturer skal normalt sluttes til nettet ved hjælp af en 4-leder (jord, nul, fase og mellemledning). Denne tilslutning betyder, at armaturet kan tændes 230 V eller slukkes som normalt, og at nødlysfunktionen aktiveres, når netspændingen forsvinder. Fase og mellemledning skal altid komme fra den samme gruppesikring. Hvis et nødlysarmatur kun skal være tændt ved nøddrift, eller hvis armaturet skal lyse konstant, er det tilstrækkeligt med en 3-lederforbindelse. Såfremt der vælges en variant til central overvågning, er tilslutning af yderligere to ledere nødvendigt. Også disse ledere skal være isolerede til 230 V og installationsmæssigt betragtes som en netspændingsinstallation. Decentraliserede nødbelysningsarmaturer, dvs. armaturer med indbygget eller nærliggende nødbelysningselektronik og batteri, er velegnede til anvendelse i områder med normal rumtemperatur. Visse lyskilder kan dog fungere ved noget lavere temperaturer, f.eks. lysdioder af typen emled. Begrænsningen er dels, at en kold lyskilde er meget vanskelig at tænde, med reduceret nødbelysningseffekt til følge, dels at batterikapaciteten falder ved koldere omgivelsestemperaturer, hvilket kan indebære, at den energi, der skal bruges til at sætte systemet i nøddriftstilstand, helt mangler. Ved meget lave temperaturer er der desuden risiko for, at batteriet ganske enkelt fryser i stykker. I mange tilfælde være praktisk at kombinere decentraliserede armaturer indendørs og centraliserede armaturer udendørs, eksempelvis uden for flugtvejsdøre, hvor der også er krav til nødbelysning. Bemærk! Engelske bemærkninger, som forekommer i teksten i forbindelse med funktionsbeskrivelser. Non-Maintained lyskilde til nødbelysning, som alene lyser under nøddrift. Maintained lyskilde til nødbelysning, og som er i kontinuerlig drift. Combined Maintained lyskilde til nødbelysning kan ved normaldrift både tændes og slukkes. Referenceskilte er normalt af typen maintained. Standardarmaturer, der er suppleret med en nødbelysningsfunktion, er combined maintained, men alle tre tilstande kan vælges i forbindelse med installationen. 8

9 Centraliserede nødbelysningssystemer Et centraliseret nødbelysningssystem består af et centralt nødstrømsanlæg, som træder i kraft ved strømsvigt. Dele af den almindelige belysning eller den specialdesignede nødbelysning, f.eks. emled-sc, kobles til anlægget. I lokaler med højt placerede armaturer er et centralt nødbelysningssystem ofte at foretrække. Med en decentraliseret løsning er lysstrømmen oftest ikke tilstrækkeligt høj, eftersom lyskilden i et sådant system drives med stærkt reduceret effekt. Med central løsning opnås næsten samme lysstrøm ved nøddrift som ved normal drift, og desuden udgås risikoen for besværlige batteriudskiftninger. Selv i højrisikoområder, hvor højere belysningsstyrker er aktuelle, fungerer et centralt nødbelysningssystem oftest bedre end et decentraliseret. Centraliserede nødbelysningssystemer fungerer også godt i kolde omgivelser eller udendørs, forudsat at den centrale nødbelysningsenhed placeres i normal stuetemperatur (indendørs). Visse lyskilder egner sig dog ikke til nødbelysningsdrift. Med henblik på at den centrale enhed ikke behøver for stor kapacitet, kan det i mange tilfælde være praktisk at kombinere decentraliserede armaturer indendørs og centraliserede armaturer udendørs, eksempelvis uden for flugtvejsdøre, hvor der også er krav til nødbelysning. 9

10 Smal flugtvej Flugtveje, der er op til 2 m bredde, kræver horisontal belysning på mindst 1 lux langs midterlinjen. På mindst halvdelen af bredden skal den laveste belysningsstyrke være på 0,5 lux. Forholdet mellem den højeste og laveste belysningsstyrke skal være højst 40:1. Ved belysningsplanlægningen kan man definere en vægzone for beregning afhængigt af skygger og forhindringer i form af boghylder, møbler osv. I en gang er det f.eks. ikke nødvendigt at angive nogen værdi i dette område, og belysningsniveauet kan planlægges så lavt som 0 lux. Planlægningen viser, at vi får mindst 1 lux i flugtvejens midte (centerlinjen), hvilket er i overensstemmelse med kravene i SS-EN Ved planlægningen af nødbelysningen skal beregningsgitteret defineres til 0,2 m mellem hvert beregningspunkt. Pleiad Compact G2 1x18 W c/c 5,0 m 5 lux 3 5 lux 2 3 lux 1,5 2 lux vægzone emled-s c/c 5,6 m 1,5 lux 1 1,5 lux 0,5 1 lux vægzone Korridorbredde 2,0 m, montagehøjde, armaturer, 2,7 m. Isoluxdiagrammerne viser et udsnit af korridoren. emled-s2 c/c 8,0 m 5 lux 3 5 lux 2 3 lux 1,5 2 lux 1 1,5 lux vægzone 1,0 m 2,0 m 10

11 Bred flugtvej Bredere flugtveje behandles med fordel som flere parallelle flugtveje med en maks. bredde på 2 m, som alle er omfattet af kravene 1 lux i centerlinjen og mindst 0,5 lux som den laveste belysningsstyrke. Alternativt kan en bredere flugtvej behandles som et åbent areal og udstyres med antipanikbelysning, hvor kravet er 0,5 lux, og forholdet mellem den højeste og laveste belysningsstyrke højst må være 40:1. Se afsnittet Åbne arealer. Planlægningen viser, at vi får mindst 1 lux i hver af flugtvejenes midterdele, hvilket er i overensstemmelse med kravene i SS-EN Ved planlægningen af nødbelysningen skal beregningsgitteret defineres til 0,2 m mellem hvert beregningspunkt. Pleiad Compact G2 1x18 W c/c 4,8 m 7 lux 5 7 lux 3 5 lux 2 3 lux vægzone Korridorbredde 3,6 m, montagehøjde, armaturer, 2,7 m. emled-s c/c 5,6 m 3 lux 2 3 lux 1 2 lux vægzone Isoluxdiagrammet viser et udsnit af korridoren. 1,0 m 1,0 m 3,6 m 11

12 Åbne arealer antipanik Indigo Combo 2x24 W I et åbent kontorlandskab kan nødbelysningen planlægges iht. kravene for antipanikbelysning. Der kræves en horisontal belysningsstyrke på mindst 0,5 lux på gulvniveau, hvor forholdet mellem den højeste og laveste belysningsstyrke højst må være 40:1. Rummet 0,5 m ud fra væggen er undertaget og omfattes ikke af kravene for belysningsstyrke og jævnhed. I den øverste løsning er nødbelysningen integreret i de almindelige lysarmaturer. Fire af lokalets 28 stk. Indigo er udstyret med nødbelysning. Det nederste eksempel viser belysningsniveauerne, hvor fire armaturer af typen emled-s2 anvendes til at beskytte nødbelysningen. emled-s2 er en decentraliseret enhed, som alene er beregnet til nødbelysning. 4 lux 3 4 lux 2 3 lux 1 2 lux 0,5 1 lux vægzone emled-s2 2 3 lux 1,5 2 lux 1 1,5 lux 0,5 1 lux vægzone Rumstørrelse 10,0 x 12,0 m, montagehøjde, armaturer, 3,1 m. 12

13 Åbne arealer antipanik MultiFive Beta 3x14 W Dette er et forholdsvist almindeligt konferencerum. Nødbelysningen i lokalet planlægges iht. kravene for et åbent område i standarden SS-EN For det åbne areal er kravet 0,5 lux på gulvet, hvor forholdet mellem den højeste og laveste belysningsstyrke højest må være 40:1. Rummet 0,5 m ud fra væggen er undertaget og omfattes ikke af kravene for belysningsstyrke og jævnhed. Her vises forslag til to forskellige nødbelysningsløsninger. I det øverste eksempel er nødbelysningen integreret i 6 af de i alt 20 armaturer, der anvendes til at belyse lokalet under normal drift. Belysningsniveauerne vedrører nødbelysningsdrift. Det nederste eksempel viser belysningsniveauerne, hvor fire armaturer af typen emled-s2 anvendes til at beskytte nødbelysningen. emled-s2 er en decentraliseret enhed, som alene er beregnet til nødbelysning. I mødelokaler med såkaldt biosittning skal belysningen på trappetrinene håndteres med specielle hensyn. Både centraliserede og decentraliserede nødbelysningssystemer er velegnede til anvendelse i et mødelokale. Ved biositting kan en centraliseret løsning dog være at foretrække, eftersom disse lokaler ofte har en noget højere loftshøjde, og en decentraliseret løsning derfor kan være lidt mere besværlig at vedligeholde. emled-s 4 lux 3 4 lux 2 3 lux 1 2 lux vægzone 1 lux 0,75 1 lux 0,5 0,75 lux vægzone Rumstørrelse 9,6 x 12,0 m, montagehøjde, armaturer, 3,5 m. 13

14 Åbne arealer antipanik Selv en gymnastiksal går under kategorien åbent areal med et krav til 0,5 lux på gulvet, hvor forholdet mellem den højeste og laveste belysningsstyrke højst må være 40:1 inden for vægzonen. Vægzonen defineres som overfladen fra væggen og 0,5 m ud i rummet. I en gymnastiksal er nødbelysningen, som er integreret i de almindelige lysarmaturer, at foretrække pga. loftshøjden. Her anvendes 4 stk. 58 Excis-armaturer (4x49 W) til nødbelysning. På grund af loftshøjden bør et centraliseret nødbelysningssystem overvåges, eftersom armaturernes tilgængelighed vanskeliggøres af den højde, de er placeret i. Belysningsniveauerne i diagrammet nedenfor vedrører nødlysdrift. vægzone 1,5 2 lux 2 5 lux 5 10 lux lux 30 lux Rumstørrelse 42,0 x 22,0 m, montagehøjde, armaturer, 7,0 m. 14

15 P-dæk Selv et P-dæk har behov for planlægning af nødbelysning. Et sådant areal behandles fortrinsvist som et antipanikområde. I et antipanikområde er kravet 0,5 lux på gulvet, hvor forholdet mellem den højeste og laveste belysningsstyrke højest må være 40:1. Omgivelsestemperaturen afhænger af årstiden, og med et decentraliseret system er der risiko for et betragteligt batteritab i løbet af den køligere del af året. Det er derfor hensigtsmæssigt at planlægge en centraliseret løsning til en parkeringsplads. Til nødbelysningen på P-dækket anvendes AllFive 1x28 W. vægzone 1,5 2 lux 2 5 lux 5 10 lux lux 30lux Rumstørrelse 70,0 x 29,0 m, montagehøjde, armaturer, 2,7 m. 15

16 Højrisikoområder Højrisikoområder kræver betydeligt mere lys i nøddrift sammenlignet med flugtveje og antipanikområder. Kravet er mindst 15 lux eller 10 % af den belysningsstyrke, der normalt kræves til området, og forholdet mellem den højeste og laveste belysningsstyrke må højst være 10:1. Hvis der kræves lux til normaldrift på referenceplanet, skal belysningsstyrken være på mindst 150 lux under nøddrift. Årsagen til, at kravene er relativt høje for dette område er, at farlige processer som f.eks. processer med industrirobotter, skal kunne slukkes på korrekt vis, inden redningspersonalet går ind på området. En nødbelysningsløsning til et højrisikoområde kan normalt ikke løses med et decentraliseret system. Sædvanligvis kræves der et centraliseret system til at sikre tilstrækkelig belysning i området. I planlægningen anvendes der Inducon middelstrålende 2x49 W. vægzone 4,5 10 lux lux lux lux 100 lux Rumstørrelse 40,0 x 25,0 m, montagehøjde, armaturer, 6,0 m. 16

17 Selvtest SS-EN autotest IV Standarden SS-EN angiver minimumskrav til, hvordan et automatisk testsystem skal fungere. Selvtestsystemet Autotest IV, som vi kan tilbyde til et flertal af produkterne, overholder kravene i denne standard. Autotest IV-systemet bygger på decentraliseret intelligens, dvs. at nødbelysningsenhederne i systemet fungerer helt uafhængigt af såvel hinanden som et centralt overvågende system. Dog kan selvtestenhederne i konstruktioner med potentialfri kontakter sluttes til et centralt overvågningssystem. Med henblik på også at kunne styre/kontrollere, hvornår der skal udføres tests, anbefaler vi enheder, der er udstyret med DALI-interface. Der udføres følgende automatiske tests Systemet kontrollerer, at: den tilsluttede netspænding er tilstedeværende. batteriet er tilsluttet elektronikenheden. batteriet har tilstrækkelig kapacitet. opladningen af batteriet fungerer. lyskilden til nødlysdrift er intakt. elektronikdelen fungerer korrekt, og at selve nødlyskredsen er intakt. Installationstest Eftersom det er meget vigtigt, at et nødbelysningssystem installeres korrekt, kræver standarden SS-EN 62034, at der gennemføres en installationstest. Dette for at ejeren af et nyt nødbelysningssystem kan være sikker på, at alt fungerer korrekt, når installationen er gennemført. Autotest IV udfører automatisk denne test, så snart systemet er sluttet til nettet, og batteriet er fuldt afladet, hvilket sker efter 24 timer. Under testen sættes anlægget i nødlysdrift under hele den angivne driftstid, dvs. 1 eller 3 timer afhængigt af produktvalg. Efterfølgende oplades batteriet i 24 timer. Når denne proces er korrekt afviklet, og der ikke er registreret nogen fejl, kan anlægget tages i brug. Månedstest Hver måned gennemføres der en kortere funktionstest. Denne test varer 30 sekunder. Efter ønske kan en månedlig test initieres manuelt ved at afbryde netspændingen to gange inden for fem sekunder eller via en DALI-kommando (hvis udstyret er tilgængeligt). Årlig test Den årlige test gennemføres på samme måde som installationstesten. Det er meget vigtigt, at denne test gennemføres, eftersom både lyskilder og batterier ældes Det er ved denne test, at man typisk opdager evt. behov for vedligeholdelse af nødbelysningsanlægget. Visning af status indikeringsdiode Nødbelysningsproduktet er udstyret med en tofarvet lysdiode, som afhængigt af den aktuelle status lyser enten grønt eller rødt. Lysdioden indikerer status iht. tabel. Fejlindikation sker også gennem et indbygget akustisk signal hver 35. minut (udkoblet ved DALI-tilslutning). Status Normaldrift Installationstest eller alternativt årlig test gennemføres Månedlig test eller alternativt funktionstest gennemføres Defekt batterifunktion Defekt lyskilde Kort blink hvert 10. sekund Langsomt blinkende (0,5 Hz) Hurtigt blinkende (2,5 Hz) 17

18 Hvis systemet er baseret på brug af en potentialfri kontakt eller DALI-kommunikation, fås der desuden en alarm til overvågningssystemet. Fejlmeldingen varer ved, indtil fejlen afhjælpes. Nulstilling nulstilling af selvtestsystemet Når fejlen er afhjulpet, skal testsystemet nulstilles til normaltilstand ved at afbryde netspændingen to gange inden for 5 sekunder. Derefter udføres automatisk en kort funktionstest. Naturligvis kan systemet også nulstilles via en DALI-kommando. I dette tilfælde skal nettet ikke afbrydes. Forskellige varianter af selvtestsystemer Autotest IV leveres i tre forskellige versioner. Systemer uden kommunikation Velegnet til små systemer. Tests udføres automatisk men kræver manuel overvågning. Envejskommunikation potentialfri kontakt Mulighed for via en potentialfri alarmkontakt at tilslutte et eksternt overvågningssystem. Kontakten er i normaltilstand lukket (NC). Systemet gennemfører tests efter egen indbygget kalender. Tovejskommunikation DALI Kommunikation via DALI-protokol. Systemet tilsluttes enten et separat DALI-panel (f.eks. e-touchbox), en central pc med e-touchpanel eller til et større system (f.eks. windim@net). Hvert enkelt nødbelysningsarmatur får i et DALI-system sin egen unikke adresse, hvilket indebærer, at en tilsluttet enhed nemt kan identificeres/navngives. Man kan tilmed gruppere tilsluttede enheder, hvilket muliggør dedikerede tests af bestemte nødbelysningsarmaturer, f.eks. alle i en bestemt gang. Bygningen behøver i disse tilfælde ikke være rømmet under testen. DALI-systemet kommunikerer i begge retninger, hvilket betyder, at fejlårsagen vises i overvågningssystemet, hvad den ikke gør i systemer, der er baseret på potentialfri kontakter. Det er tilmed muligt at initiere funktionstests via DALI samt at nulstille testsystemet. Tests gennemføres efter egen indbygget kalender i nødbelysningsenhederne eller på fastlagte tidspunkter, der er angivet i overvågningssystemet. Overvågningssystem udkoblet ikke tilsluttet Bemærk, at de nødbelysningsenheder, der er beregnet til ekstern overvågning via potentialfri kontakt eller via DALI, ikke er afhængige af, om et overvågende system er tilsluttet eller fungerer. Nødvendige tests gennemføres alligevel efter nødbelysningsanlæggets egen indbyggede kalender. Dette er også gældende for DALI-versionen. L1 L2 N DALI /pot. free 1 Nødbelysningsarmatur 2 emled-s3 3 Overordnet strømskema til nødbelysning. 1. Nødbelysningsarmatur, som fungerer som et almindeligt tænd/sluk-armatur under normal drift og til nødbelysning under nøddrift. 2. emled-s3, som udelukkende er i drift ifm. nøddrift. 3. Referenceskilt til kontinuerlig drift. 18

19 MCB L1 L2 N DALI 1 DALI 2 Fremhævet del i større skala fra fig. 1. Indigo Combo 2x24 W L1 L2 N Nødbelysningsarmatur DALI 1 DALI 2 4 lux 3 4 lux 2 3 lux 1 2 lux 0,5 1 lux väggzon fig. 1. Eksempel på et decentraliseret system med overvågning Til netspænding anvendes et 4-ledersystem, hvor L1 anvendes til f.eks. via en vægkontakt at tænde eller slukke for armaturerne. L2 er den faste ladefase, som bruges til at vedligeholdelsesoplade batterierne i nødbelysningsarmaturerne. Bemærk, at L1 og L2 skal knyttes til samme sikringsgruppe. Nødbelysningsarmaturerne er således udstyret med 4-polet klemrække til netspænding. Det overvågede kabel kan være baseret på DALI-kommunikation (se ill.) eller via potentialfrie kontakter. Med henblik på at reducere antallet af ledninger og øge antallet af enheder, der kan tilsluttes et overvågende system, kan nødbelysningsarmaturets potentialfrie kontakter med fordel serieindkobles i stedet for parallelt. Det er dog vigtigt at sikre, at kablerne ikke bliver for lange, samt at der ikke tilsluttes for mange enheder i hvert kabel. Dette skyldes, at det overvågende system kan få problemer med at registrere, om kablet er intakt eller itu. Resistansen i normaltilstand kan i for langsomme kabler blive for høj, hvilket kan resultere i, at kablet registreres som åbent med dertilhørende risiko for falsk alarm. 19

20 Drift og lyskilde, decentraliserede systemer Lyskilden, oftest et lysstofrør, drives under nødbelysning af nødbelysningsanlægget i stedet for den almindelige forkobling. Nødbelysningsanlægget er således indkoblet mellem den almindelige forkobling og lyskilden, og ved strømsvigt eller test kobler nødbelysningsanlægget automatisk om til nødbelysningsdrift. Med henblik på at forebygge reduceret levetid pga. af nødlysdrift og for at sikre, at systemet forbliver stabilt, f.eks. i forbindelse med de tests, der skal udføres, eller ved strømsvigt, er det vigtigt, at nødbelysningsanlægget er tilpasset såvel den tilsluttede lyskilde som den almindelige forkobling. Nødlysdriften foregår ved reduceret lyskildeeffekt, sædvanligvis mellem 5-30 % af normal effekt. Drift af lyskilden stiller store krav til nødbelysningsanlægget. Fejlagtig drift kan medføre, at lysstofrøret nedslides i løbet af et enkelt anvendelsestilfælde. Når netspændingen igen er korrekt, kan røret ikke tændes, eftersom den almindelige HF-forkobling vil registrere, at lysstofrøret er defekt. Med et veltilpasset nødbelysningsanlæg elimineres problemet. HF-tilpassede nødbelysningsanlæg er desuden forsynet med et forsinkelsesrelæ til strømforsyning af HF-forkoblingen. Årsagen til, at HF-forkoblingen skal strømforsynes via nødbelysningsanlægget er at sikre, at lampekredsen mellem HF-forkoblingen og lyskilden nulstilles til normaltilstand, inden HF-forkoblingen får netspændingen igen. Hvis der ikke forefindes en forsinkelsesfunktion, er der stor risiko for, at HF-forkoblingen registrerer lampekredsen og går i såkaldt standbytilstand for at beskytte elektronikken. Kompaktlysrør, amalgam, samt T5-lyskilder Kompaktlysstofrør med amalgamteknologi og T5-lyskilder er fremstillet til at give den højst mulige lysstrøm ved en højere omgivelsestemperatur end lyskilder af kviksølvtypen. Kompak lyskilder med amalgam anvendes primært i downlights. Amalgamlyskildens konstruktion kræver specialtilpasset nødbelysningselektronik. En kold amalgamlyskilde kræver, indtil den er tilstrækkeligt opvarmet, en forhøjet effekt, et såkaldt boost. Efter nogle minutter kan effekten reduceres til det normale niveau. Ligeledes kræves det, at temperaturen på lysstofrørets katoder kan fastholdes på et acceptabelt niveau. Dette foregår ved at nødbelysningselektronikken regulerer den strøm, der løber gennem katoderne. At drive en amalgamlyskilde uden denne teknologi indebærer både en drastisk afkortet levetid, samt at lysstrømmen i nødlysdrift ikke opnår et acceptabelt og anvendeligt niveau. Nødbelysningselektronik til amalgamlyskilder passer også til drift af kviksølvlyskilder. T5-lyskilden har en konstruktion, som, i lighed med T8-lysstofrør, kræver mere omhyggelig kontrol af, hvordan lyskilden drives og startes op. Med henblik på at minimere slitage på lyskilden, skal nødbelysningselektronikken være udstyret med en funktion, der forvarmer lysstofrørselektroderne, og som overvåger, om lyskilden drives inden for dens specifikationer. Der findes enklere nødbelysningsenheder på markedet, som ofte slet ikke har disse funktioner. Forkobling ved normaldrift Eftersom HF-forkoblinger har så mange fordele sammenlignet med konventionelle forkoblinger, bl.a. lavere batteritemperatur, leverer vi ikke nødbelysningsarmaturer, der er udstyret med konventionelle forkoblinger. Lysarmaturer til centraliserede systemer Til centraliserede systemer skal der anvendes lysarmaturer, der er tilpasset den spænding og kurveform, som den centrale nødbelysningsenhed genererer i nøddrift. Sædvanligvis er der tale om V AC eller tilsvarende DC-spænding, og de fleste lysarmaturer med HF-forkobling kan tilkobles et sådant anlæg. Der skal dog foretages kontrol, inden armaturerne spændingssættes. 20

21 HF-forkobling Veksl. tænding Nødbelysningsenhed Fast ladn. Batteri Skematisk opbygning af et decentraliseret nødbelysningsarmatur. I centrale systemer må der ikke anvendes lyskilder med indbyggede tændere, f.eks. kompaktlysstofrør med to stifter. Der må heller ikke anvendes armaturer med eksterne tændere, hvis disse ikke er af den elektroniske type og desuden beskyttet mod tab. Hvis tænderen fjernes, går hele nødbelysningsfunktionen tabt. Konventionelle glimtændere lever ikke op til kravet til omskiftningstiden på maks. 0,5 sek. fra normal- til nødlysdrift. Til centrale systemer anbefaler vi udelukkende lysarmaturer med enten HF-forkobling, LED, glødelamper eller halogenlyskilder. Batteritype I nødbelysningsarmaturer anvendes der med ganske få undtagelser batterier af typen NiCd eller NiMH. Batterier af typen NiCd må pga. miljøbelastning en ikke anvendes, medmindre det er strengt nødvendigt for nødbelysningsfunktionen. I et antal lande pålægges der desuden miljøbeskatning af NiCd. En vigtig forskel mellem NiCd og NiMH er, at NiMH er mere følsomt overfor høje temperaturer. Det indebærer, at visse produkter alene leveres med NiCd-batterier. Der findes dog alternative løsninger for at kunne reducere anvendelsen af NiCd. Et belysningsanlæg, hvor man ønsker en integreret nødlysfunktion i visse af armaturerne, og hvor armaturerne pga. temperaturforskelle kræver NiCdbatterier, kan erstattes med et anlæg, som er baseret på en kombination af standardarmaturer og et separat nødbelysningssystem, emled, hvor batterierne er af NiMH-typen. Lyskilde Et sådant systemvalg reducerer ikke blot anvendelsen af miljøbelastende emner men resulterer oftest i et bedre belysningsanlæg, enklere og billigere vedligeholdelse samt højere personsikkerhed. Alt dette fås til ens eller tilmed reducerede totalomkostninger. Batteriopladning For at optimere batteriets levetid skal opladningen foregå på en måde, der tilpasset batteritypen. Ved fejlagtig opladning kan batteriet meget hurtigt miste sin evne til at lagre energi. Moderne batterier af NiMH-typen kan ikke oplades korrekt af nødbelysningsenheder, der er tilpasset NiCd-batterier. Et fuldt opladet batteri kræver også korrekt vedligeholdelsesopladning. Moderne nødbelysningselektronik pulsoplader et fuldt opladet batteri. Denne form for vedligeholdelsesopladning har en meget positiv indvirkning på batteriets levetid. Batteriskift Normal levetid for et batteri er mindst fire år. Dette forudsætter dog, at produktet anvendes på korrekt vis, samt at de omtalte tests gennemføres. Batterier af typen NiCd skal bevæges for at kunne bevare en tilstrækkelig opladningskapacitet. Den bevægelse, der opstår under den årlige test, er tilstrækkelig. Batteriet skal udskiftes, så snart nøddriftstiden er blevet for kort. Vores nødbelysningsprodukter er konstrueret til nemmest muligt batteriskift. En batteriudskiftning skal om muligt udføres uden nedtagning af armaturet. Intelligente løsninger som f.eks. separate batterirum med batterilåg letter batteriudskiftningen markant. Det er vigtigt, eftersom vedligeholdelsesomkostningerne ellers bliver unødigt høje. 21

22 Lysudbytte under nøddrift, BLF Lysudbyttet i nødlystilstand angives som BLF (Ballast Lumen Factor). Afhængigt af valg af lyskilde, nødbelysningselektronik samt tilhørende batteri findes der forskellige BLF til forskellige kombinationer. BLF ligger sædvanligvis inden for spændingen 0,05-0,30, dvs. lyskilden under nødlysdrift lyser med mellem 5-30 % af sin nominelle drift. I et nødbelysningsanlæg er det ikke en høj BLF, som er det vigtigste. Det vigtige er, at der opnås tilstrækkelig belysningsstyrke og god jævnhed. Et anlæg, der består af produkter med meget højt BLF, kan skabe problemer med jævnheden i belysningsstyrken. Således kan eksempelvis en meget stærk lyskilde, der er placeret i væggen i en flugtvej, skabe problemer, eftersom belysningsstyrken på gulvet bliver ekstremt ujævn en situation, som øjet har problemer med at tilpasse sig. Armaturkonstruktion levetid for elektronik Nødbelysningselektronik minder konstruktionsmæssigt meget om en almindelig HF-don. Elektronikken er bl.a. følsom overfor høje temperaturer. Når vi udvikler nødbelysningsarmaturer, sigter vi efter at overholde den samme politik, som vi anvender til produkter med andre former for elektronik. Vi skal bruge en margin på 5 C for den referencetemperatur, som elektronikproducenten har fastsat, tc, som svarer til timers levetid med maks. 10 % bortfald. Temperaturen og øvrig elsikkerhed kontrolleres af vores autoriserede lyslaboratorium. Læs mere om vores politik for levetid i vores hovedkatalog. Eksempel på BLF for et antal lyskilder af lysstofrørtypen Lyskilde BLF (i %) 28 W T W T W T W FSM-E W FSM-E W FSQ-E W FSQ-E W T W T8 8 22

23 23

24 Vedligeholdelse og fejlsøgning i et nødbelysningssystem Et nødbelysningssystem kan ligesom alle andre former for elektronisk udstyr og elektroniske systemer af forskellige årsager rammes af fejl eller tilmed ophøre med at fungere. De fleste fejl i et nødbelysningssystem kan henføres til en defekt lyskilde, et udtjent batteri eller en fejlagtigt alternativt modificeret installation. Et selvtestsystem muliggør automatisk registrering af de fleste fejltype, som kan forekomme, og sikkerheden holdes således altid på et højt niveau. Nedenfor har vi anført de mest almindelige fejl samt oplysninger om, hvordan disse kan forebygges. Fejlsøgning: centraliserede nødbelysningsarmaturer Hvis lyskilden ikke tændes, eller hvis armaturet ikke forlader standbytilstand: Kontroller, at armaturet er spændingsmættet. Kontroller, at lyskilden er intakt. Kontroller, at netspændingen ikke er for lav. Bemærk, at kontinuerlig drift med underspænding kan beskadige HF-forkoblingen. I tilfælde af kulde kan komponenternes egenskaber påvirkes så meget, at HF-forkoblingen ikke længere fungerer tilfredsstillende. Dette påvirker efter al sandsynlighed evnen til at tænde lyskilden. Alternativt går HF-forkoblingen i standbytilstand. Foretag en funktionskontrol af armaturerne ved stuetemperatur for at bekræfte tilstanden. Hvis lyskilden blinker, ikke tændes eller slukker tilfældigt: Lyskilden i armaturet er defekt. Overspænding kan fremkalde dette fænomen. Mål netspændingen i armaturet. Nogle ledere er afbrudt eller sidder løst. Kontroller armaturets tilslutninger. Hvis lysrørets katoder gløder, men røret ikke tændes: Netspændingen er for lav. Mål netspændingen i armaturet. Lysstofrøret i armaturet er defekt. Hvis lysrørets ender er mørke, eller katoderne blinker: Kontroller, at lysstofrøret er intakt. Fejlsøgning: decentraliserede nødbelysningsarmaturer Hvis produktet ikke længere fungerer ved nyinstallation, er de mest almindeligt forekommende fejltyper følgende: Lyskilden fungerer under normaldrift men ikke under nøddrift: Batteriet er ikke tilsluttet nødbelysningselektronikken. Batteriet skal altid tilsluttes, inden produktet måles med spænding. Fast ladefase er ikke korrekt tilsluttet. Før batteriet kan oplades korrekt, skal en fast fase tilsluttes klemrækken mærket L ladd eller L unswitched. Kontroller efterfølgende, at indikationsdioden for batteriopladning lyser. Lyskilden er defekt. Selv en helt ny lyskilde kan være defekt. Udskift lyskilden. Lyskilden fungerer ikke under normaldrift men kun under nøddrift: Fasen til tænding/slukning er ikke korrekt tilsluttet. Denne fase skal tilhøre samme gruppesikring som den faste ladefase. HF-forkoblingen er defekt, eller der er fejl i koblingen til lysstofrørskredsen. Kontroller samtlige tilslutningspunkter i armaturet. En ledning kan have revet sig løs under transport. I et armatur til to lysstofrør mangler det ene lysstofrør, eller et af lysstofrørene er defekte. HF-forkoblingen går efterfølgende i standbytilstand. Ældre anlæg De mest almindeligt forekommende fejl er: Lyskilden til nødlysdrift er defekt eller nedslidt. Dette forekommer alene i produkter, hvor lyskilderne både anvendes til normal- og nødbelysningsdrift. Problemet kan naturligvis også forekomme under andre omstændigheder, men i disse tilfælde er problemet hovedsageligt forårsaget af en manglende eller forstyrret lyskilde. Udskift den defekte lyskilde. Batteriet er defekt. Fejlen opdages normalt ved den årlige test, når nøddriftstiden ikke passer. I et anlæg, der regelmæssigt testes, og som består af produkter, der er konstrueret på korrekt vis, holder batteriet relativt lang tid (mindst ca. 4 år). Hvis anlægget aldrig testes, dvs. hvis batterierne aldrig aflades, vil det medføre kortere levetid for batterierne. Ved problemer med for kort nøddriftstid skal batteriet udskiftes. Kontakt leverandøren for at få oplysninger om det korrekt batteri. Forkerte batterier kan forstyrre elektronikken. 24

25 emled emled leveres som enkeltstående enhed i flere forskellige udførelser. emled-s, -s2, -s3 og -sc én og samme enhed anvendes til både ud- og indvendig montering. emled-μ er en enhed til indbygning, hvor kun lysdiodedelen er synlig i loftet. Aktuator og batteri ligger skjult i i loftet. Ved strømafbrydelse drives emled-s, -s2, -s3 og -μ af indbyggede batterier, mens emled-sc drives af et centralt indkoblet nødbelysningssystem. em-led leveres også som en integreret løsning i mange af Fagerhults armaturer. Komponenterne lysdiode, drivenhed og batteri kræver kun lidt plads og forstyrrer derfor ikke armaturernes oprindelige design. Tidligere har der været problemer med at anvende armaturer til oplys alene, som f.eks. nødbelysningsarmaturer og armaturer med visse lyskilder, f.eks. metalhalogen. Med en integreret emled er det muligt også at få disse løsninger med nødlys, så længe der er plads til komponenterne. Den integrerede løsning kan naturligvis også anvendes i T5-armaturer, hvor en konventionel løsning ellers er normal. Øget personsikkerhed emled integreret i armatur. Vi kan levere de fleste armaturer med em- LED som standard. Du er velkommen til at kontakte vores kundeservice, hvis du har andre ønsker. Fagerhults emled-koncept bygger på en højintensiv lysdiode, som alene anvendes til nødbelysning. Lysdioden i praksis uopslidelig, eftersom den alene anvendes i nødstilfælde og under afvikling af testsekvenser. Konceptet øger personsikkerheden markant, eftersom risikoen for, at nødbelysningen ophører med at fungere næsten elimineres. I en traditionel løsning, hvor den samme lyskilde anvendes under normal drift og i nødlysdrift, er der risiko for, at lyskilden udbrænder og stopper med at fungere, når faresituationen opstår. Batteri miljø og levetid emled har nikkelmetalhydridbatterier (NiMH), der er batterier, som er mere miljøvenlige end nikkelkadmiumbatterierne (NiCd), der hidtil har været den gængse batteritype. Batterier i nødlysarmaturer skal skiftes jævnligt. Hvor ofte afhænger af flere faktorer, f.eks. hvordan batteriopladningen er konstrueret, omgivelsestemperaturen for batterierne, og hvordan anlægget generelt vedligeholdes. I en emled er temperaturen i batteriernes omgivelser meget lav (< 35 C), hvilket garanterer en meget lang levetid. Når NiMH-batteriet i emled er ladet helt op, lader opladeren batteriet efter behov, så det altid har tilstrækkelig kapacitet. Vedligeholdelse Alle enkeltstående modeller er designet med stor fokus enkel vedligeholdelse. Både batteri- og elektronikenheden er placeret på en separat plade, som er nem at nedtage, uden at det er nødvendigt at afbryde spændingen. Alle spændingsførende dele er berøringsbeskyttede. Batteri- og elektronikenheden kan udskiftes, og fejlsøgningen kan derefter foregå i ro og mag. Dette gør det nemt at vedligeholde et emled-anlæg, eftersom alle øvrige enheder kan være i drift, og personalesikkerheden derfor fortsat kan være høj i forbindelse med vedligeholdelse. Ved vedligeholdelse af et traditionelt anlæg skal lokalet normalt rømmes. 25

26 emled Lysteknik Til emled-s2 og -s3 medfølger der to linser. Den ene linse giver en symmetrisk lysfordeling, og den anden giver en mere udstrakt og oval lysfordeling. Den symmetriske linse er tilpasset belysning af antipanikområder, mens den ovale er til ovale gange. På emled-s, -sc og -μ er der monteret en reflektor omkring lysdioden, som skaber en bred lysfordeling. Alle emled er udviklet til give en jævn lysfordeling med minimal blænding. SS-EN 1838 foreskriver en jævnhed på ned til 1:40 til både antipanikområder og gange. Et emledsystem har en jævnhed på 1:3 eller bedre. Jævnheden er en vigtig egenskab i et nødbelysningsanlæg, eftersom øjet hele tiden forsøger at tilpasse sig de aktuelle lysforhold. I en krisesituation kan det være vanskeligt for øjet tilstrækkeligt hurtigt at kunne skelne mellem mørke og lyse partier, hvilket kan resultere i problemer med at finde vej ud af et lokale eller udgøre en risiko for at komme til skade på objekter, der ikke træder tilstrækkeligt klart frem , emled-s Decentraliseret 98155, emled-sc Centraliseret 98153/ emled-s2/-s3 ovalt/rundt lysbillede 98195/98196, emled-µ Flugtveje > 1 lux Loftshøjde (m) Loftshøjde (m) Rundt lysbillede, loftshøjde (m) Loftshøjde (m) Areal Udførelse 2,4 2,7 3,0 2,4 2,7 3,0 2,4 2,7 3,0 2,4 2,7 3,0 Gang 3,0 m bred Afstand mellem emled-s Afstand mellem emled-sc Afstand mellem emled-s2/-s3 Afstand mellem emled-µ 5,5 5,6 5,6 6,0 6,2 6,2 7,6 7,9 8,0 6,5 6,2 6,2 Afstand fra væg til første enhed Afstand fra væg til første enhed Afstand fra væg til første enhed Afstand fra væg til første enhed 2,5 2,4 2,3 2,9 2,8 2,8 3,6 3,6 3,6 2,4 2,4 2,4 Anti-panik > 0,5 lux Loftshøjde (m) Loftshøjde (m) Rundt lysbillede, loftshøjde (m) Loftshøjde (m) Areal Udførelse 2,4 2,7 3,0 2,4 2,7 3,0 2,4 2,7 3,0 2,4 2,7 3,0 Åbent areal 10,0x10,0 m Afstand mellem emled-s Afstand mellem emled-sc Afstand mellem emled-s2/-s3 Afstand mellem emled-µ 5,2x5,2 4 stk. 5,5x5,5 4 stk. Afstand fra væg til første enhed 5,5x5,5 4 stk. 5,4x5,4 4 stk. 5,8x5,8 4 stk. Afstand fra væg til første enhed 6,0x6,0 4 stk. 7,2x7,2 4 stk. 8,0x8,0 4 stk. Afstand fra væg til første enhed 8,7x8,7 4 stk. 6,5x6,5 4 stk. 7,0x7,0 4 stk. Afstand fra væg til første enhed 2,5 2,5 2,5 2,7 2,8 2,9 3,7 4,0 4,1 2,9 3,0 3,0 Anti-panik > 0,5 lux Loftshøjde (m) Loftshøjde (m) Rundt lysbillede, loftshøjde (m) Loftshøjde (m) Areal Udførelse 2,4 2,7 3,0 2,4 2,7 3,0 2,4 2,7 3,0 2,4 2,7 3,0 Åbent areal 25,0x25,0 m Afstand mellem emled-s Afstand mellem emled-sc Afstand mellem emled-s2/-s3 Afstand mellem emled-µ 5,2x5,2 25 stk. 5,8x5,8 25 stk. Afstand fra væg til første enhed 6,2x6,2 25 stk. 5,4x5,4 25 stk. 5,9x5,9 25 stk. Afstand fra væg til første enhed 6,2x6,2 25 stk. 7,2x7,2 9 stk. 8,0x8,0 9 stk. Afstand fra væg til første enhed 8,7x8,7 9 stk. 6,5x6,5 16 stk. 7,0x7,0 16 stk. Afstand fra væg til første enhed 2,5 2,5 2,5 2,7 2,8 2,9 3,7 4,0 4,1 2,9 3,0 3,0 7,4x7,4 4 stk. 7,5x7,5 16 stk. 26