Gistrup Samråd. Byudviklingsplan for Gistrup. By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby

Transkript

1 Gistrup Samråd By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Gistrup den Byudviklingsplan for Gistrup Indledning Gistrup Samråd har gennem lang tid presset på, for at der kan blive udarbejdet en byudviklingsplan for Gistrup på linje med de andre større oplandsbyer. Det har været frustrerende blot at kunne se til, når der i Vodskov, Klarup, Hals m.fl. bliver igangsat en udvikling og lokale investeringer i et tæt samarbejde med de lokale samråd. Gistrup har i planlægningsmæssig sammenhæng været placeret i en gruppe af byer benævnt: Bynære Landsbyer sammen med landsbyer som Nr. Tranders, Ø. Sundby, Dall m.fl., hvilket i praksis har medført, at Gistrup er havnet mellem to stole rent bevillingsmæssigt og forvaltningsmæssigt. Det kan naturligvis ikke fortsætte. Man kan sige: Bedre sent end aldrig, så vi er på den baggrund tilfredse med, at der nu er startet op på en proces, som gerne skulle inddrage alle de emner, som fortsat er uløste i Gistrup stort som småt. Gistrup - en oplandsby med særligt potentiale I Aalborg kommunes hovedstruktur er Gistrup fuldstændig glemt, selv om Gistrup med sin beliggenhed ved Aalborg Universitet, Aalborg Universitetshospital og ikke mindst Lundby Bakker samt golfbanen har en enestående position blandt de større omegnsbyer i Aalborg kommune. Gistrup har et større potentiale eller attraktion end nogen anden oplandsby, men vi er naturligvis opmærksomme på, at der er visse udfordringer i forhold til inddragelse af ny by jord men udfordringer kan konfronteres. 1

2 Vækst er en forudsætning for fortsat velfærd står der i Fysisk Vision Det er Gistrup samråd helt enig i. Gistrup vil da også vokse i de kommende år, men er det nok, og er det på den rigtige måde, og er det de rigtige steder? Vi har som målsætning, at Gistrup skal rumme mindst beboere i år Gistrup Samråd har aldrig forstået, hvorfor Byrådet i 2013 besluttede, at Gistrup ene af alle større oplandsbyer ikke skulle være en del af det gode selskab af oplandsbyer med særligt potentiale. De 11 oplandsbyer med såkaldt særligt vækstpotentiale er for nogles vedkommende bysamfund med betydeligt vokseværk fx Klarup, medens andre ikke har nogen befolkningstilvækst af betydning. En by som Hals er alligevel en by med et særligt potentiale, nemlig beliggenheden ved vandet og et stort sommerhusområde. Gistrup Samråd skal derfor som det første anmode om, at Gistrup fremover bliver en ligestillet oplandsby sammen med de 11 andre: Klarup, Svenstrup/Godthåb, Frejlev, Vestbjerg, Nibe, Vadum, Storvorde, V Hassing, Hals og Vodskov. Gistrup 2

3 Gistrup er hovedbyen eller oplandsbyen i forhold til en stor del af Aalborg kommunes syd-øst område. Det ses på parkeringspladsen ved Brugsen om eftermiddagen, når mange skal hjem ad Hadsund Landevej til ofte butiksløse mindre bysamfund. Ligeledes ses det i skolen, som rummer flere børn hjemmehørende uden for skoledistriktet. Det ses på LKB s idrætsanlæg, hvor mange andre end Gistrup-borgere dyrker en af de mange forskellige idrætsgrene. Det ses i høj grad i Lundby Bakker, hvor rigtig mange dyrker Mountainbike kørsel, og det ses på festpladsen, hvor veteranbiler, motorcykler og naturglade borgere samles til træf eller som udgangspunkt for en gåtur i bakkerne. Gistrup er en oplandsby med et særligt potentiale! I det udsendte materiale er der desværre en helt misvisende figur omhandlende prognosen for befolkningsudviklingen i Gistrup. I forudsætningerne er ikke indregnet, at der i de kommende 12 år bygges meget i Gistrup. Alle ved, at Dybbrogrunden er lokalplanlagt til ca. 60 boliger og Spar Es arealet skal rumme ca. 50 boliger. Alene disse to byggeprojekter vil tilføre Gistrup ca. 330 nye beboere. Dertil kommer de arealer, der inddrages i kraft af den kommende helhedsplan. Ligeledes er figuren med aldersfordelingen helt misvisende. Her er den rigtige figur. Det fremgår, at Gistrups befolkning er ældre end i Aalborg kommune generelt. Der er derfor behov for boliger, som i særlig grad henvender sig til befolkningsgruppen 60+. Gistrups afgrænsning Byudviklingen i Gistrup er begrænset af en række faktorer. Det er en opgave på den ene side at sikre fx drikkevandsinteresser og rekreative interesser og på den anden side at skabe rammer for opførelse af moderne boliger gerne med en grøn profil - så Gistrup-borgerne kan forblive i byen et helt liv. Spar Es arealet kan ikke imødekomme alle hensyn andre arealer må med. 3

4 Især områderne vest for Gistrup indbyder til nænsom udbygning i overensstemmelse med det enkelte områdes naturlige forudsætninger. Netop disse udfordringer kan give inspiration til nytænkning og bæredygtigt design gerne med eksperimenterende boligformer. Mod øst er Hadsund Landevej en naturlig grænse for boligudbygning. Tilsvarende er jernbanen en naturlig grænse for boligudbygning mod nord. Anderledes ser det ud mod vest, hvor en fornuftig udvidelse af Gistrup kan forenes med natur- og vandindvindingsinteresser. Det stiller naturligvis krav om beskyttelse af grundvandet, men det kan lade sig gøre gennem bebyggelsens udformning og gennem sikring af afløb og dræningsvand. Gistrup Samråd vil nævne følgende områder som en mulig fremtidig del af Gistrups byområde: Gistrup Samråd foreslår, at der i samarbejde med relevante parter og med deltagelse af Gistrup Samråd udarbejdes et plangrundlag for potentielle udbygningsmuligheder for forskellige boligtyper i den vestlige del af byen. Lundby Bakker Mod syd ligger Lundby Bakker, som er et stort sommerhusområde. Det er ikke alle klar over. De enkelte parceller ejes af private, dels i form af helårsbeboelse og dels i form af sommerhusgrunde, hvoraf mange er bebygget med boliger egnet til helårsbeboelse. Især den sidste gruppe vokser i antal i disse år. Den typiske grundstørrelse er på ca m2. Huse er op til 150 m2. 4

5 Gistrup Samråd foreslår, at der i samarbejde med sommerhusområdet og med deltagelse af Gistrup Samråd udarbejdes et plangrundlag for omdannelse af dele af bakkerne fra sommerhusområde til boligområde. I denne proces bør det sikres, at der sker en forbedret færdselsmulighed for offentlighedens gåture i bakkerne. Skovområdets karakter bør sikres ved at fastholde en lav bebyggelsesprocent (fx 10 %) og store grunde med bebyggelse i en særlig skovhusstil. Bebyggelsen kan enten bestå af enkeltparceller eller som mere koncentrerede bebyggelser i et naturområde gerne med offentlig adgang. Spørgsmålet har tidligere været under overvejelse omkring Sæderupvej. I dag er også Minkfarmen et aktuelt område, hvor der er rum til at udvikle en samlet plan for bebyggelse og natur. Gistrup Gistrup er en haveby og skal forblive en haveby. Den gældende bebyggelsesprocent på 30 for åben lav bebyggelse og 40 for tæt lav bebyggelse skal fastholdes. 5

6 I den gældende kommuneplan står der: Der åbnes mulighed for en vis fortætning i bymidten. Målet er at skærpe bymæssigheden med bebyggelsens udformning, uden at Gistrups grundlæggende karakter af "haveby" forsvinder. Den maksimale bebyggelsesprocent er i kommuneplanrammerne fastlagt til 40%. Dog er Byrådet indstillet på at genoptage diskussionen om yderligere fortætning, hvis der er lokale ønsker her om ad åre. Men dette vil kræve, at der udarbejdes en helhedsplan for bymidten incl. nyt kommuneplantillæg. Gistrup Samråd ønsker ikke fortætning i byen generelt bortset fra centerområdet ved butikkerne langs Nøvlingvej/Hadsundvej. Her kan der opføres etageboligbyggeri evt. oven på en ny butik, hvis der opstår behov for en sådan. I den gældende kommuneplan er der udlagt et alt for stort område til centerformål. Det bør reduceres efter en nærmere behovsanalyse. Erhvervsområdet ved Sagavej fungerer udmærket som lokalt håndværkspræget erhvervsområde. Med naboskabet til det nye hospital er der basis for, at nye erhvervstyper finder indpas. Det bør der åbnes op for. Nord for jernbanen er et erhvervsområde med virksomheden HMK Bilcon et naturligt udgangspunkt for nye større virksomheder i Gistrup. Her er naboskabet til hospitalet umiddelbart, og samtidig har arealet en glimrende synlig beliggenhed i forhold til Hadsund Landevej, Egnsplanvej og Hadsundvej. Det vil således være oplagt, at bringe området i spil som erhvervsområde måske med virksomheder med tilknyttede laboratorie og forskningsaktiviteter. Området bør gives en høj standard rent bebyggelsesmæssigt med sin attraktive beliggenhed ved porten til universitetsområdet. 6

7 Hadsundvej Ligeledes er et areal på hjørnet af Nøvlingvej og Hadsund Landevej særdeles attraktivt for virksomheder med behov for synlighed fra. Arealet kan evt. anvendes til boligformål, hvis der er bygherre-interesse herfor. Hospital Erhvervsområde Sagavej-området Erhverv eller boliger Mobilitet Gistrup er planlagt i en periode, hvor sikker skolevej stod højt på planlæggernes agenda. Det nyder beboerne i Gistrup i dag godt af. Der er ligeledes gode stiforbindelser mod syd til Lundby og mod øst til Klarup. Mod nord til Sdr. Tranders og det kommende Universitetshospital er stiforløbet meget ringe udformet og særdeles risikofyldt. Forbindelsen til hospitalet er usikker, idet der endnu ikke foreligger planer, som viser, hvorledes man fra Gistrup kommer på arbejde eller har andet ærinde på hospitalet. Vigtigst er dog skolevejen fra Sdr. Tranders. Ved rundkørslen i Gistrup er tiden inde til en radikal fornyelse dels med henblik på en æstetisk forbedring af ankomsten til Gistrup dels med henblik på en sikker passage af rundkørslen. Lundby Bakker er centrum for Mountainbike kørsel for aktive fra et stort opland. Mange kommer til bakkerne på cykel og kunne bruge et net af stier som forbandt Klarup-stien med en sti over Gl. Gistrupvej/Lundegårde til Gug med afgrening til Sdr. Tranders. Den sidste vil være en fin stiforbindelse for skolebørn, hvis den får samme udformning som Klarup-stien. 7

8 Vi har forstået, at stadsingeniøren arbejder på etablering af cykelstier på begge sider af Hadsundvej/Selma Lagerlöfs Vej. Suppleret med gangsti på den vestre side af Hadsundvej vil det kunne give en sikker stiforbindelse mod nord fra Gistrup til hospitalet og Sdr. Tranders. Sdr. Tranders Hospital Klarup Gug Lundby/Vaarst Centrum i Gistrup er ved rundkørslen. Her er der ved flere lejligheder søgt midler til at få udarbejdet skitser til forbedringer af dels det visuelle indtryk, men i lige så høj grad det sikkerhedsmæssige især for cyklister. Desværre hidtil uden held. Stadsingeniøren har i februar skrevet således: Trafik & Veje forstår på Gistrup Samråd, at man lokalt arbejder for en snarlig løsning omkring rundkørslen. Området omkring rundkørslen er i kommuneplanen udpeget til det centrale punkt i Gistrup, men fra Samrådets side opleves biltrafikken her som meget påtrængende. Trafik & Veje ser positivt på, at der fra Gistrup Samråds side arbejdes på udarbejdelse af alternative forslag til, hvorledes området kan indrettes, så såvel de trafikale som de bymæssige ønsker kan tilgodeses. En samlet ny indretning af stiforbindelserne på strækningen langs Selma Lagerløfs Vej og Hadsundvej indgår i Trafik & Vejes arbejde i forbindelse etableringen af vej- og stiforbindelser til det nye Universitetshospital. Det er en meget positiv tilbagemelding, som samrådet gerne kvitterer for. Området ved rundkørslen er et højt prioriteret projekt i forlængelse af helhedsplanen for Gistrup. 8

9 Busforbindelserne mellem Gistrup og Aalborg er gode og rimeligt hurtige ad busvejen. Der er direkte forbindelse til Aalborg Midtby, gymnasium, universitet og Gigantium. +Bus Linje 54 Linje 2 Linje 12 Linje 36 Busterminal Sådan kunne den kollektive trafik blive. Linje 2 Linje 36 og 54 En busterminal på vestsiden af hospitalet med indgang til hospitalsfunktionerne er en billig og funktionel løsning. På dette sted er universitetets medicinstuderende, skadestueindgangen og flere andre funktioner. Busterminalen skal naturligvis være med klimabeskyttede ventefaciliteter. Man skal ikke forstå det, som om Gistrup er utilfreds med den nuværende busbetjening. Busforbindelserne mellem Gistrup og Aalborg er gode, men når +Bussen kommer, kan den i værste fald få alvorlige konsekvenser for busbetjeningen af Gistrup. Det kan ikke være rigtigt, at dette højklassede transportmiddel skal etableres for studerende på universitetet på bekostning af beboerne i den syd-østlige del af kommunen. Gistrups og det sydlige oplands forbindelse til hospitalet er vigtig for medarbejdere på hospitalet, besøgende til patienter på hospitalet og for ambulante patienter. Men den direkte forbindelse til gymnasium og Aalborg Midtby er lige så vigtig. Den må ikke forringes. 9

10 Det kan mener Gistrup Samråd lade sig gøre at forene de to hensyn: Den kapacitetsstærke forbindelse mellem Midtbyen og hospitalet/universitetet og den direkte forbindelse mellem Gistrup og Midtbyen/gymnasium. Linje 2 kan som nu være en del af +Bus ruten og som nu udfylde sin del af transportløsningen mellem Midtbyen og den østlige del af kommunen. Det er fuldstændig uacceptabelt for Gistrup og opland at skulle miste direkte busforbindelser til Aalborg eller tåle længere transporttid end nu. Afslutning Gistrup Samråd vil gerne deltage i den spændende planproces og stiller sig til rådighed for møder og kommentarer til udkast og forslag i den videre proces. Med venlig hilsen Anker Lohmann-Hansen, fmd Gistrup Samråd 10