Emner til Planstrategi 2018

Transkript

1 Emner til Planstrategi 2018 Til Planstrategi 2018 foreslås fire hovedemner med en række underpunkter, der evt. kan justeres undervejs i processen. I det nedenstående vil underpunkterne blive uddybet. By og bolig 1. Nye boligområder 2. Boligformer 3. Boligrummelighed 4. Byudviklingsstrategier for lokalsamfund 5. Stålsat By og sammenhængende by 6. Butiksstruktur, -størrelser 7. Offentlig struktur 8. Hundested Havn 9. Gode trafikforbindelser for pendlere og lokalt 1. Nye boligområder I arbejdet med Kommuneplan 2017 var der tænkt udlagt to nye boligområder i Torup sydøst henholdsvis Kregme sydøst. Desuden var det planlagt at fremme noget af byggemuligheden på den tidligere elementfabrik i Ølsted fra 2021 til I efteråret 2017 fremkom et projekt om at bygge boliger nord for Arresøparken på Elmegårds jorder noget der måske kunne tænkes sammen med en større fremtidig byudvikling i det område. De to projekter i Torup og Kregme er så konkrete, at de foreslås gennemført ved kommuneplantillæg. Punktet foreslås primært at fokusere på en langsigtet strategi for boligudbygning. Hvor er det reelt muligt, hvor er der attraktive arealer, hvordan understøttes områderne af kommunal infrastruktur som skoler, børnepasning, veje og stier, ligger det attraktivt i forhold til indkøb og arbejdspladser/pendling? Sekundært skal der ses på det konkrete forslag ved Elmegård herunder om det skal fremmes udover Kommuneplan Boligformer Der har ikke været arbejdet med at sikre plads til alment byggeri gennem planlægningen tidligere. Men muligheden er til stede i såvel kommune- som lokalplanlægning. Der kan ikke planlægges for øvrige ejerforhold (ejer- eller lejeboliger). Punktet foreslås at fokusere på behovet for nye almene boliger i kommunen som helhed og evt. i bestemte bydele. Der kan i den forbindelse også ses på behovet for boliger til forskellige befolkningsgrupper f.eks. ældre og unge. 3. Boligrummelighed (udfordringer og muligheder) Rummeligheden er et vigtigt punkt i forhold til at kunne inddrage nye landzoneområder til boligformål. Fra statens side er det styret, at man ikke må have en større rummelighed end, at den kan udnyttes indenfor en planperiode (de kommende 12 år). Svarer rummeligheden til det forventede byggeri de næste 12 år eller er den større, så kan man kun udlægge nye arealer ved at tilbageføre udlagte men ikke udnyttede byzonearealer til landzone. Og det skal være arealer udlagt til boligformål. Derfor skal man ved nye udlæg overveje kvaliteten af det nye område i forhold til områder, der skal tilbageføres. I forbindelse med det såkaldte spor 2, som bør føre til et nyt landsplandirektiv for hovedstadsområdet i løbet af 2018, er der peget på, at Halsnæs Kommunes rummelighed nok er større end svarende til 12 års byggeri på papiret, men som udviklingen er lige nu, vil den ende med at være for lille, hvorfor der er bedt om at kunne øge rummeligheden. Punktet er ikke så meget et punkt til selve planstrategien men til det bagvedliggende

2 arbejde i forhold til især punktet om nye boligområder. Der ligger et ikke uvæsentligt arealregnskab, som skal overvejes ved alle større ændringer. 4. Byudviklingsstrategier for lokalsamfund Der foreligger projektet Stålsat By, som omfatter Frederiksværk midtby (primært se også punkt 5) samt en række byudviklingsplaner omkring Hundested bymidte og havn. Der eksisterer også en ældre helhedsplan for Liseleje og Asserbo. Men for øvrige bysamfund er der ikke udarbejdet nogen udviklingsplaner eller strategier. Punktet foreslås at fokusere på, hvilke lokalsamfund, der kunne have glæde af en sådan udviklingsplan. Torup kunne været et oplagt eksempel i et samarbejde med Torup Ting. Udviklingsplanstanken foreslås dog kun forfulgt, hvis det vurderes, at den kan få tilstrækkeligt med kød på til at blive en plan, som man kan samles om og arbejde videre ud fra også med kommunale indsatser enten direkte tiltag, eller i forbindelse med arbejder, der alligevel skulle udføres. Udviklingsplanerne skal medvirke til at skabe større lokal identitet og viden herunder om lokalområdets udviklingsmuligheder. 5. Stålsat By og sammenhængende by Stålsat By projektet har været i gang i en årrække, og sætter flere og flere spor i Frederiksværk. Dels gennem konkrete Stålsat By-projekter, dels gennem bearbejdning af andre projekter. Punktet foreslås medtaget i forhold til tiltag i Frederiksværk, hvor det kan understøtte andre emner. Men i øvrigt kører Stålsat By projektet som sådan i sit eget regi. Sammenhængende by foreslås medtaget som et ønske om at gøre Frederiksværk mere urban gennem fortætning, anvendelse af bygninger og områder for derigennem at styrke bymidtens funkton som kommunecenter og hovedby for Halsnæs Kommune også i konkurrencen med andre byer i Nordsjælland. Sammenhængende by skal ses i sammenhæng med Stålsat By og må ikke ses som et udtryk for, at f.eks. alt grønt skal bebygges. 6. Butiksstruktur, -størrelser I den nye planlov er der mulighed for at bygge større butikker især for udvalgsvarebutikkerne, hvor den øvre grænse er fjernet. Punktet foreslås primært at skulle handle om i, hvilket omfang man bør og vil udnytte nogle af de nye muligheder og eventuelt korrigere på de allerede fastsatte samlede grænser for de forskellige detailhandelsområder for så vidt angår udvalgsvarebutikker. 7. Offentlig struktur Dette punkt hænger sammen med punkt 1, men indeholder også betydningen af placering af en ny skole. Beslutningen tages nok ikke i kommuneplansammenhæng, men det skal sikres, at kommuneplanen giver de nødvendige rammer for den placering, der vælges. Desuden kan punktet se på, om der er den kommunale infrastruktur i alle bysamfund, som ønskes. 8. Hundested Havn Ud over de almindelige løbende udviklingstiltag på Hundested Havn er der to større projekter, som har præget debatten i de senere år og som også for den ene parts vedkommende har været optaget i planlægningen siden Det er boliger på Nordmolen og placering af et arktisk center. Punktet foreslås primært at skulle være oplæg til en afklaring af, hvordan Nordmolen bør udnyttes. Skal der justeres på de nuværende byggemuligheder (f.eks. højder, volumen), skal der planlægningsmæssigt sikres plads til et arktisk center og hvis, skal det så være på nordmolen? Punktet skal lede frem mod eventuelle ændringer af rammerne for området, så de lever op til eventuelle nye ønsker. 9. Gode trafikforbindelser for pendlere og lokalt Dette punkt er ikke et punkt, som der i større omfang kan planlægges for i kommuneplanen.

3 Men dels har en lang række af de tiltag, der kan gøres i forbindelse med nye boligområder, ændrede anvendelser af områder med mere en betydning også for trafikken, dels er der mulighed for på lokalt niveau at ridse behovene for nye stiforbindelser op. Punktet foreslås primært set i sammenhæng med flere af de øvrige punkter. Her kan man dog også se på konflikten mellem byen som sammenhængende by i forhold til de overordnede trafikveje, der skærer igennem byerne. Erhverv og uddannelse 1. Beskyttelse af produktionsvirksomheder 2. Nyt erhvervsområde 3. Erhvervszoner omkring Frederiksværk havn 4. Gode trafikforbindelser for godstransport 1. Beskyttelse af produktionsvirksomheder I den ændrede planlov er der indarbejdet et krav om, at kommunerne skal udpege områder for produktionsvirksomheder, som skal sikres mod, at der etableres f.eks. støjfølsomme anvendelser (boliger) i nærheden, som vil kunne hindre deres fortsatte produktion og vækst. Reglerne indeholder krav om en dialog med virksomhederne i en eller anden form i processen. Punktet er primært sat på, da det kan have betydning for andre punkter f.eks. udlæg af nye boligområder. 2. Nyt erhvervsområde Der har i forbindelse med Kommuneplan 2017 været arbejdet med udlæg af et nyt erhvervsområde i Frederiksværk ved Industriområde Nord. Der er så få uudnyttede erhvervsområder tilbage i kommunen udover i Hundested, at der reelt ikke er noget at tilbyde virksomheder, der ønsker at etablere sig eller flytte for at få mere plads. Punktet foreslås primært at diskutere behovet i forhold til de fysiske muligheder og set i forhold til konsekvenserne trafikalt og rummelighedsmæssigt. Der har ikke tidligere været nogen videre fordebat om dette punkt. 3. Erhvervszoner omkring Frederiksværk havn Frederiksværk havn rummer Halsnæs Kommunes tungeste industri med udgangspunkt i stålværkerne. Virksomhederne ligger samtidig meget tæt på bymidten og nogle gamle erhvervsområder, der med tiden kan tænkes at overgå til anden anvendelse. Punktet foreslås primært at diskutere muligheden for at zonere anvendelsesmulighederne af erhvervet, så man søger at samle det mest krævende i forhold til at kunne støje m.m. længst væk fra bymidten med de helt naturlige hensyn, der skal være til eksisterende erhverv. 4. Gode trafikforbindelser for godstransport Dette punkt er ikke et punkt, som der i større omfang kan planlægges for i kommuneplanen. Men nogle af de tiltag, der kan gøres i forbindelse med nyt erhvervsområde har en betydning for trafikken både lokalt og på det overordnede vejnet. Natur og landskab 1. Det Grønne Danmarkskort 2. Råstofplan Klimasikring 4. Kystsikring 5. Grønne og rekreative tiltag

4 1. Det Grønne Danmarkskort Der blev udarbejdet et kort i forbindelse med Kommuneplan Rammerne for kortet er siden ændret let, og det skal derfor screenes for eventuelle rettelser. De nye naturråd er blevet bedt om at komme med input til kortene i løbet af sommeren Punktet er primært med, for at kunne samtænke det med andre grønne tiltag. 2. Råstofplan 2016 Region Hovedstaden udarbejdede en ny råstofplan i Den skal indarbejdes i kommuneplanen. Punktet vil næppe have den store betydning for planstrategien. 3. Klimasikring Der kan blive behov for at se nærmere på de eksisterende retningslinjer for klimasikring. Dels tilrettes risikogrundlaget, dels er der nu rettet fokus mod grundvand. Punktet vil næppe i sig selv være et af de store i planstrategien, men det skal indtænkes f.eks. i forbindelse med et nyt erhvervsområde i Frederiksværk. 4. Kystsikring Dette punkt afhænger af, hvad der kommer ud af den nye kystbeskyttelseslov. Punktet forventes dog ikke at blive et stort punkt i planstrategien, men kan spille sammen med andre eventuelle tiltag vedr. natur, kyster og turisme. 5. Grønne og rekreative tiltag Dette punkt er ret åbent, og er tænkt som et opsamlingspunkt for alle andre grønne, rekreative og naturorienterede tiltag. Punktet kan også optage emner med relation til nationalparken Kongernes Nordsjælland. Fritid og turisme 1. Turismestrategi 2. Nye sommerhusområder 3. Strande 4. Landskabsstier 5. Rekreative anlæg 1. Turismestrategi Der er udarbejdet en turismestrategi i forbindelse med Kommuneplan Punktet foreslås primært at se turismen ind i andre sammenhænge men i øvrigt fastholde udgangspunktet. Turismen foreslås at fremstå mere selvstændigt og sammenhængende i strategiplanen end i den forrige plan. 2. Nye sommerhusområder Dette punkt afhænger af udfaldet af kommunens ansøgning om at søge to mindre landzoneområder ved Lille Karlsminde overført til sommerhusområde. Punktet vil ikke være et stort punkt i strategiplanen, men give grundlaget for det videre konkrete arbejde med områderne i kommuneplanen. 3. Strande Punktet foreslås primært at handle om anvendelse af strande turistmæssigt, naturmæssigt, rekreativt. Punktet afhænger af flere andre forhold projekt om opdeling af strande i flere kategorier, kystsikring, lokale strande f.eks. Liseleje. 4. Landskabsstier Dette punkt er ikke noget stort punkt, og vil nok også have et aftræk, der i stort omfang ligger udenfor kommuneplanrammerne. Punktet kan dog være med til at kvalificere planer om fremtidige stier og forbindelser, som giver nye oplevelser og fremhæver det rå og stille, der findes i Halsnæs.

5 5. Rekreative anlæg Dette punkt er heller ikke noget stort punkt, og vil primært fungere som støttepunkt for resten af emnets punkter.