Tidlig opsporing med ADBB-metoden:

Transkript

1 Tidlig opsporing med ADBB-metoden: Resultater og erfaringer fra de første tre år i Danmark Johanne Smith-Nielsen Cand. psych.aut. Post doc [email protected] Center for Tidlig Indsats og Familieforskning (CIF) BabyLab Institut for Psykologi, Københavns Universitet

2 ADBB???

3 Alarm Distress Baby Scale (ADBB) Udviklet af Prof. Antoine Guedeney, MD, PhD. Oprindeligt til brug i rutine børnelæge undersøgelser ADBB er en forkortelse af Alarm Distress BaBy Scale. Forkortelsen er også blevet valgt, idet ADBB udtalt på fransk ( Aider Bébé ) lyder som Hjælp barnet Giver et mål for barnets evne til at træde ind i socialt samspil med en fremmed Designet til at opdage tegn på tidl. social tilbagetrækning/ vanskeligheder i den soc. kontakt. Første danske hold af professionelle blev uddannet i metoden i foråret 2015 Bruges i dag en lang række danske kommuner som del af tidl. opsporingsindsats. Vi evaluerer ADBB som universelt screeninginstrument Feasibility: Kan den implementeres i praksis, så den bliver brugt systematisk og standardiseret i dansk sundhedspleje praksis? Acceptability: Hvordan opleves metoden af de professionelle? Bidrager ADBB til praksis?

4 Social tilbagetrækning hvad er det IKKE?

5 Social tilbagetrækning

6 The Alarm Distress Baby Scale (ADBB, Guedeney & Fermanian, 2001) 1. Ansigtsudtryk 2. Øjenkontakt 3. Aktivitetsniveau 4. Selvstimulering 5. Vokaliseringer 6. Reaktionstid i fht. stimulation 7. Relation 8. Opmærksomhedsinitiering Hvert item rates ml. 0 og 4 Range, total score: 0-32 Kan bruges i en række settings, hvor den professionelle har barnet i hænderne Grundlag for vurdering: Min. 5 minutters samspil m. barnet (men min. anbefales). Højere scorer = højere grad af vanskeligheder i den sociale kontakt Alders-range: 2-24 mdr. Cut-off: 5 En positive score skal gentages indenfor 1-2 uger for at sikre, at der er ikke er tale om noget forbigående.

7 Sammenhænge ml. ADBB-score og forældres perinatale mentale helbred (fx Matthey, et al.,2005; Mäntymaa et al. 2008, Guedeney et al, 2012; Smith-Nielsen et al, under review). Videnskabeligt grundlag? Cut-off og Kriterie-validitet Frankrig: Guedeney & Fermanian, 2001 Findland: Puura et al., 2002 Brasilien: Facuri-Lopes et al., 2008 Lav fødselsvægt og lav GA højere ADBB-score (Guedeney, Marchand-Martin, Cote, Larroque, and the EDEN Mother Child Cohort Study Group, 2012). ADBB-score v. 1 år som risikofaktor for: -Dårligere kognitiv, sproglig udvikl. i 3. levelår. (Milne et al., 2009) -Dårligere sociale og kommunikative evner i 3. leveår (Milne et al., 2009) -Tilknytningsforstyr. i 3. leveår (Guedeney 2000; Zeanah et al., 2000; Guedeney et al., 2013) -Adfærdsforstyr. i 5. leveår (Guedeney et al., 2013) -Lavere IQ i 6. leveår (Guedeney et al., 2017)

8 Center for Tidlig Indsats og Familieforskning

9 Feasibility: Kan ADBB implementeres som universelt screeningsværktøj? Bliver alle børn screenet? Table 2. Screening Prevalence Rates 1 6, 9, and 12 Months Post-Implementation Time point Children seen 2 Children with ADBB-score N N % 6 months post (Jan 2016) months post (April 2016) 12 months post (July 2016) Only children included seen by health visitors using ADBB from project start (n = 72). 2 Only children aged 9,10, and 11 months at each time point included.

10 Acceptability: Hvordan oplevede sundpl. at bruge ADBB i deres arbejde? 7 månder efter implementering*: Størstedelen (82.4%) af sundhedsplejerskerne oplevede at ADBB var et positivt bidrag til deres praksis i høj grad eller i nogen grad. Samtidig: Størstedelen (67%) af sundhedsplejerskerne oplevede i nogen eller i lille grad, at ADBB var en udfordring at skulle bruge i deres praksis. *Fra spørgeskemaundersøgelse, gennemført forår 2016, 81 sundhedsplejersker fra Københavns Kommune. (Smith-Nielsen, Lønfeldt, Guedeney &Væver, 2018)

11 Hvordan bidrager ADBB positivt til den daglige praksis? Indholdsanalyse af åbne spørgsmål Positivt bidrag / fremmer implementeringen Eksempel % Opkvalificering i f.h.t. at undersøge spædbørns sociale kontakt og adfærd Støtter kommunikation med forældre i fh.t. spædbørns sociale og emotionelle behov Det skærper min vurdering af den sociale kontakt. At kunne være mere specifik i forhold til, hvad der er godt og hvad der bekymrer Det er lettere at beskrive barnets udfordringer overfor forældrene Giver et fælles sprog og bidrager til en professionel identitet Fremmer og fastholder fokus på spædbarnets socioemotionelle trivsel (også i travle besøg) Det giver et fælles sprog med kollegaer.føler også at vi som sundhedsplejersker fremstår mere professionelle i vores virke, når det ikke blot er "fornemmelser", men fagligt underbygget ADBB screeninger hjælper mig til at huske at være opmærksom på barnets sociale udvikling i alle besøg, næsten uanset, hvad der ellers foregår i besøget Bidrager ikke positivt

12 Hvordan er ADBB en udfordring at bruge? - Hvad kan hindre god implementering? Udfordringer/ Barrierer ift implementering Eksempel % Tidsforbruget At det tager tid i et i forvejen presset besøg 41 Kan påvirke kontakten til forældrene negativt og forstærke bekymring At det fylder på en negativ måde, fordi forældre er meget optaget af test i al almindelighed 29 Usikkerhed ift. om man ser det rigtige Jeg kan godt blive i tvivl om det jer ser er rigtigt. Hvor er grænsen for hvad der er normalt og unormalt? Jeg håber det kommer med erfaring 26 Registrering (besværlig og ikke brugervenlig) Det er helt klart registreringen i Novax af screeningen, som volder besvær 26

13 Sammenhæng mellem hvordan spl. oplever ADBB og i hvor høj grad hun bruger ADBB systematisk? Health Visitors Attitude Toward Using the ADBB 7 Months Post-Implementation in Relation to Adherence to Screening Guidelines 12 Months Post-Implementation Independent variable n Screening proportion, M 1 SE p Positive attitude ADBB makes a positive contribution Strongly agree % Agree % Somewhat disagree/not at all % Negative attitude Using the ADBB decreases job satisfaction Disagree % Somewhat agree/agree % Means are estimated marginal means taken from models adjusted for health visitors age, experience, and skills as self-reported pre-implementation.

14 Center for Tidlig Indsats og Familieforskning