Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen
|
|
|
- Daniel Larsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ernæring til Spædbørn og Småbørn; en vejledning til sundhedspersonale SKOT III kohorten Ph.d. projekt omkring spædbørn med høj vægt ved/ Melanie Wange Larsson
2
3 Department of Nutrition, Exercise and Sports Væsentlige ændringer i anbefalinger for spæd- og småbørnskost Mælk Jern Glutenholdige kornsorter Fisk Baby-led-weaning ACD- dråber til præmature er bortfaldet GOWP Dias 3
4 Department of Nutrition, Exercise and Sports GOWP Dias 4
5 Department of Nutrition, Exercise and Sports GOWP Dias 5
6 Rapportens hovedpunkter Nyere studier har vist sammenhæng mellem højt proteinindtag i overgangskost-perioden og senere overvægt og fedme En væsentlig del af proteinindtaget kommer fra den mælk, barnet drikker Det er kun Canada og Danmark, der anbefaler, at man kan introducere komælk (sødmælk) før 12-månedersalderen Der er ingen lande, der rutinemæssigt anbefaler jerndråber i sidste del af første leveår, som man gør i Danmark Intet tyder på, at der er positive funktionelle effekter i en population som den danske, af at give jerntilskud i 6-12-månederssalderen Vigtigt med jernholdig kost fra 6-månedersalderen. Kød og fisk og evt. jernberigede grødprodukter.
7 Median and 90th and 95th percentiles of BMI by study group from 3 mo to 6 y of age and the number of children. Martina Weber et al. Am J Clin Nutr 2014;99: by American Society for Nutrition
8 Formodede konsekvenser af at komælk først må introduceres fra 12 måneder Positive effekter Bedre jernstatus Lavere proteinindtag Mindre risiko for overvægt og fedme senere i barndommen Negative effekter og praktiske problemer Ingen umiddelbare negative effekter Mødre, der ammer længe undlader at introducere/give modermælkserstatning (besværligt, kort periode)? De børn vil måske få for lidt mælk i de sidste måneder indtil de bliver et år
9 Formodede konsekvenser af at undlade jerntilskud Positive effekter Undgå potentielle negative effekter af jerndråber (vækst, infektioner og mikrobiota). OBS: Uklar evidens. Undgå problemer med obstipation og besværet ved at give jerndråber. Negative effekter Negativ effekt på jernstatus hos nogle børn? Flere børn med funktionelle effekter af jernmangel, og flere der får jernmangelanæmi?
10
11
12 Ralle G. 23. feb kl. 10:21 Gør som du vil. Hvis du følger alle de råd der kommer, risikere du at dø af en trykfejl H L. 23. feb kl. 11:11 Det er utroligt, min generation burde være uddøde for mindst 50 år siden :-(
13 Vigtige pointer fra den nye vejledning Mælkeindtag fra 1 år ca. 350 ml. Max 500 ml Ingen skyr, fromage frais og ymer Letmælk fra 1 år fra 2 år fedtfattig mælk Junior mælk growing up milk (1-3 år) anbefales ikke. Jernholdig kost vigtig fra 6 mdr: Kød, fisk, af og til jernberiget grød, evt MME i grød og mos Gerne fede fisk, men ikke rovfisk inkl. tun på dåse Glutenholdige kornsorter kan tilbydes fra barnet begynder på skemad i variation med ikkeglutenholdige kornsorter og i stigende mængde 13
14 Baby-led-weaning diskuteres, men anbefales ikke generelt
15 15
16 Enhedens navn SKOT III et studie om kost, vækst og udvikling hos fuldt ammede børn med stor vægtstigning i de første levemåneder
17 Aim SKOT III SKOT III I SKOT III vil vi beskrive de mekanismer, der ligger til grund for den høje vækststigning hos nogle ammede børn, og om denne høje vægtstigning betyder noget for børnene på længere sigt. Detailed description of EBF infants with early excessive weight gain: Growth Body composition Breast milk energy and macronutrient content Appetite regulating hormones in breast milk Feeding practise (breastfeeding) Metabolic status blood samples including appetite hormones Metabolomics Microbiota
18 SKOT III Cohort of fully breastfed infants with very high body weight at 5 month of age > 9-10 kg at 5 month Recruited from health visitors between 4-6 month of age Drenges minimum vægt Alder Vægt 3 mdr. 8,5 kg 4 mdr. 9,2 kg 5 mdr. 9,8 kg Pigers minimum vægt Alder Vægt 3 mdr. 8,0 kg 4 mdr. 8,7 kg 5 mdr. 9,4 kg
19 Sted og dato Dias 19 Enhedens navn
20 Exclusively breastfed boy BW: 3828 g 5 mo: 12,100 g 7 mo: 13,000 g 20 mo: 14,000 g
21 Statusmøde om ph.d. projekter på NEXS Department of Nutrition, Exercise and Sports
Ernæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15
+ Ernæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15 + Sundhedsstyrelsen: Slut med komælk til babyer.sundhedsmyndighederne
Betydningen af amning og overgangskost for at forebygge senere fedme
Betydningen af amning og overgangskost for at forebygge senere fedme KL møde 9.juni 2016 Kim Fleischer Michaelsen Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet 1 Lancet breastfeeding series Victora
FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring
18-03-2015 1-1811-8/1/ANP Version 4 FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring Dokumentet opdateres løbende i takt med Sundhedsstyrelsen modtager spørgsmål til de nye anbefalinger Hvorfor kommer
Forskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning
Historien om Forskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning Resultatet af TUMME-studiet inspiration til den nye Allomin NYHED! Information forbeholdt sundhedsfagligt personale Der var engang
Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov
Hyppighed og varighed af amningen Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov www.kompetencecenterforamning.dk Historisk og kulturelt Kung San folket (Kalahari ørkenen, Botzwana) ammer 4 gange i timen. I
københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III KONTROLGRUPPE
københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III KONTROLGRUPPE Indhold Et studie om kost, vækst og udvikling hos fuldt ammede børn med
FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed
FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Københavns Universitet Sund mad er ikke svært Vigtigt at undgå det ekstreme, det underlige og det farlige
Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.
Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &
Faktorer der påvirker barnets jernstatus i 9 mdr s alderen. Ulla Holmboe Gondolf [email protected]
Faktorer der påvirker barnets jernstatus i 9 mdr s alderen Ulla Holmboe Gondolf [email protected] Disposition Baggrund Den danske officielle jernanbefaling for spædbørn Hvorfor er det nødvendigt? Konsekvenser
Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Baggrund for vitamin- og jernanbefalingerne til børn
1. marts 2007 Baggrund for vitamin- og jernanbefalingerne til børn Ad D-vitamin D-vitamin (calciferol) er nødvendigt for kalciummetabolismen og knoglevæksten. D- vitamin fremmer optagelsen af kalcium i
KOSTPJECE. Overgangsmad
KOSTPJECE Overgangsmad Sundhedsstyrelsen anbefaler At jeres barn skal have modermælk eller modermælkserstatning de første seks måneder. Modermælk og modermælkserstatning kan dække jeres barns ernæringsmæssige
Denne lovgivning ligger forud for 41 i Lov om Social Service.
Merudgifter til modermælkserstatning 6. udgave 2015 Astma-Allergi Danmark Økonomisk hjælp Sygesikringen giver, ifølge Bekendtgørelse 268 af 11/5 1998 og Fødevaredirektoratets liste over tilskudsberettigede
Astma-Allergi Danmark
Merudgifter til modermælkserstatning Astma-Allergi Danmark Økonomisk hjælp Sygesikringen giver, ifølge Bekendtgørelse 268 af 11/5 1998 og Fødevaredirektoratets liste over tilskudsberettigede ernæringspræparater,
DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III
københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III INDHOLD Forsøgets formål 3 Baggrund for forsøget 3 Hvad kan forsøget bidrage med 4 Forsøgets
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte Præliminær Årsrapport 2017 Bilag 4 Indikator 7 Trivsel (uddybende beskrivelse) 1. oktober 2016-25. september 2017 Indikator 7 Trivsel Faglig kommentar til indikator
Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE
københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE Hvem kan deltage 3 Aktiviteter i forsøget 3 Oversigt over aktiviteter i forsøget
Måltidspolitik. på dagtilbudsområdet
Måltidspolitik på dagtilbudsområdet Maj 2015 Indledning Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner med mulighed for opkrævning af en forældrebetaling.
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november
10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november 2014 Hermed fremsendes nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team. Nyhedsbrevet sendes til alle institutioner og dagplejen
Merudgifter til modermælkserstatning
Merudgifter til Astma-Allergi Danmark Økonomisk hjælp Sygesikringen giver, ifølge Bekendtgørelse 268 af 11/5 1998 og Fødevaredirektoratets liste over tilskudsberettigede ernæringspræparater, tilskud til
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Hvis du får fejl ved log in 5. Vitaminer og jern 6 Når dit barn sover 7 La vær og smit Vask hænder tit! 8 Efterfødselsreaktioner 9
Barnets bog Indhold Velkommen til Sundhedsplejen i Hedensted Kommune 3 Hvem kan få besøg af sundhedsplejersken? 4 Hvad tilbyder sundhedsplejersken? 4 Hvem samarbejder sundhedsplejersken med? 4 Barnets
Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1
Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse
Spiseforstyrrelser i en spæd- og småbarnspsykiatrisk population
Spiseforstyrrelser i en spæd- og småbarnspsykiatrisk population Risikofaktorer og komorbiditet Overlæge, lektor Forskningsenheden & Spæd og småbarnspsykiatrisk afsnit Børne - og ungdomspsykiatrisk Centrer
Velkommen til Sundhedsplejen i Hedensted Kommune. Indhold
Barnets bog Indhold Velkommen til Sundhedsplejen i Hedensted Kommune... 3 Hvem kan få besøg af sundhedsplejersken?... 4 Hvad tilbyder sundhedsplejersken?... 4 Hvem samarbejder sundhedsplejersken med?...
Vægtøgning -hvor hurtigt og hvor meget?
Vægtøgning -hvor hurtigt og hvor meget? Hvor hurtigt skal vægten stige under indlæggelse? vægtstigningen bør være ½ -1 kg/uge ved behandling i hhv. ambulant regi og under indlæggelse under indlæggelse
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Sucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome. Bjørn Richelsen
Sucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome Bjørn Richelsen Sucrose/fructose Sucrose- sweetened soft drink (SSSD) Artificial- sweetened soft drink (ASSD) -obesity? -Metabolic syndrome? -CVD?
Hvis du får fejl ved log in 5. Vitaminer og jern 6 Når dit barn sover 7 La vær og smit Vask hænder tit! 8 Efterfødselsreaktioner 9
Barnets bog Indhold Velkommen til Sundhedsplejen i Hedensted Kommune 3 Hvem kan få besøg af sundhedsplejersken? 4 Hvad tilbyder sundhedsplejersken? 4 Hvem samarbejder sundhedsplejersken med? 4 Barnets
Betydningen af skærmtid for børns fysiske aktivitet og overvægt
Betydningen af skærmtid for børns fysiske aktivitet og overvægt Peter Lund Kristensen (PhD) Associate professor Department of Sports Science and Clinical Biomechanics Research unit for Exercise Epidemiology
kostvaner 0-6 år Fællesgrundlag for kosten til børn i dagpleje, institution og skole i Holstebro Kommune
Sunde kostvaner 0-6 år Fællesgrundlag for kosten til børn i dagpleje, institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord 3 Hvorfor et fællesgrundlag? 5 Hvad bør kosten indeholde? 6 Børns energibehov
ERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN. en håndbog for sundhedspersonale
2015 ERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN en håndbog for sundhedspersonale ERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN en håndbog for sundhedspersonale Ernæring til spædbørn og småbørn en håndbog for sundhedspersonale
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
Tidlig opsporing med ADBB-metoden:
Tidlig opsporing med ADBB-metoden: Resultater og erfaringer fra de første tre år i Danmark Johanne Smith-Nielsen Cand. psych.aut. Post doc [email protected] Center for Tidlig Indsats og Familieforskning
KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN
KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve
MONITORERING AF VÆKST HOS 0-5-ÅRIGE BØRN. Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger
2015 MONITORERING AF VÆKST HOS 0-5-ÅRIGE BØRN Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger Sundhedsstyrelsen,
Danskernes kostvaner. Spæd- og småbørn 2006-2007
Danskernes kostvaner Spæd- og småbørn 2006-2007 Danskernes kostvaner Spæd- og småbørn 2006-2007 Udarbejdet af: Ellen Trolle Ulla Holmboe Gondolf Majken Ege Karsten Kørup Karin Hess Ygill Tue Christensen
ERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN. en håndbog for sundhedspersonale
2015 ERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN en håndbog for sundhedspersonale ERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN en håndbog for sundhedspersonale Ernæring til spædbørn og småbørn en håndbog for sundhedspersonale
Komponenter i gestationel vægtstigning
Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar
Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age
Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions
Amning af sent præmature børn
Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health
Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste
Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller
Støtte og vejledning ved amning
Støtte og vejledning ved amning 1. Emne Støtte og vejledning til amning. Der er tale om både en sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. 2. Problemstilling Amning har veldokumenterede positive
VEJLEDNING. Mad der styrker barnets udvikling
VEJLEDNING Mad der styrker barnets udvikling Forord Alle forældre ønsker, at deres barn skal have et liv med glæde, energi og gå på mod. Gennem mad, drikke og aktiv leg kan vi støtte barnets sunde udvikling
Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje
Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,
Børns kost på hverdage og weekenddage.
Børns kost på hverdage og weekenddage. Hvordan er kostens kvalitet? Sisse Fagt, afdeling for ernæring [email protected] Snakke om to af artiklerne i PhD afhandlingen Artikel I Rothausen BW, Matthiessen
... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand
... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital
Information til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle
Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994
Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994 Fasteblod og tarmflora kan hjælpe med at sammensætte den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt [email protected] Institut
Hvorfor er kost og ernæring vigtig?
Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring
Traumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet
SLUTRAPPORT Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet Mejeribrugets ForskningsFond OKTOBER 2015 Dato 21. oktober 2015 Side 1 af 7 Slutrapport 2015 for samarbejdsprojekter under MFF 1. Projektets titel
Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen
ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige
Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik
Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.
Barnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år
Barnemad Gode råd om mad og mælk i barnets første år Kære forældre Der siges og skrives meget om mad til spædbørn og småbørn. Derfor kan I som forældre nemt komme i tvivl om, hvad der er fakta, og hvad
Amning efter brystoperation
Amning efter brystoperation Ingrid Nilsson, september 2010 The critical information for a future mother, however, is not whether she will be able to lactate at all, but rather how much she will be able
Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme
Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede
Barnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år. Landbrug & Fødevarer
Barnemad Gode råd om mad og mælk i barnets første år Landbrug & Fødevarer kære forældre Fra den første mælk til familiens mad Der siges og skrives meget om mad til spædbørn og småbørn. Derfor kan I som
Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud
Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik
Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe
Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet
2. session: Et eksperiment med smag. Helene Hausner
2. session: Et eksperiment med smag Helene Hausner PhD, KU-LIFE Lærer barnet at genkende duftstoffer via modermælk? Gulerodsstudiet 1 Børn eksponeret til gulerodsjuice 12 i fostervand 12 i modermælk! Samme
Skab måltidet på tallerknen
de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45
Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring
Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide
Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide Inge Øster 30. november 2011 Specialeprotokol udført ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, Aarhus Universitet Faglig
Alkohol og rygning i ammeperioden
Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes
LOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år
KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år KLAR, PARAT, SPIS! giver dig overblik over dit barns udvikling, og inspiration til retter du kan servere. Den kan også være en god hjælp til bedsteforældre
Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården
Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,
15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer
GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,
Vitaminer og mineraler
Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af
TILBUD TIL BØRN MED SVÆR OVERVÆGT OG DERES FAMILIER. Center for Børn og Unges Sundhed. Praksisdag i Københavns Kommune 2018
TILBUD TIL BØRN MED SVÆR OVERVÆGT OG DERES FAMILIER Center for Børn og Unges Sundhed Praksisdag i Københavns Kommune 2018 Julie Tonsgaard Kloppenborg Læge, PhD Center for Børn og Unges Sundhed, Københavns
