Udarbejdet af KEU-sekretariatet juni KEU-Syd. Praksisdag Syd Avis 2018 Afholdt fredag den 4. maj 2018 på Comwell Kolding

Transkript

1 Udarbejdet af KEU-sekretariatet juni 2018 KEU-Syd Praksisdag Syd Avis 2018 Afholdt fredag den 4. maj 2018 på Comwell Kolding

2 Nu med plads til alle Der blev udtrykt stor tilfredshed med, at åbningssessionen ved årets Praksisdag Syd i år kunne foregå i en sal med plads til alle, nemlig i den store teatersal på Comwell Hotel i Kolding. I de senere år har tilslutningen til den årlige praksisdag for læger og praksispersonale været så stor, at auditoriet på Trinity Hotel- og Konferencecenter i Snoghøj ikke har kunnet rumme alle, hvorfor mange har været henvist til at følge med på storskærm i et sidelokale. Det blev ikke nødvendigt i år. I alt havde lidt under 500 deltagere, oplægsholdere og repræsentanter fra Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget, dagens arrangør, fundet vej til Comwell, hvilket også gav anledning til at komme på tæt hold af det nye Akutsygehus i Kolding. Som tidligere blev deltagerne budt velkommen af den politiske formand for KEU, regionsrådsmedlem Bo Libergren, som blandt andet sagde, at almen praksis er en gave til sundhedsvæsenet, og desuden omtalte den seneste overenskomsts satsning på efteruddannelse ved at afsætte tre kursusdage til alle praktiserende læger samt potentialet i det nye klyngearbejde. Den lægelige formand for KEU, Anne-Mette Rotwitt, benyttede anledningen til at takke for samarbejdet i bestyrelsen, som hun forlader ved næste valg, og derudover bød hun særligt velkommen til de 18 unge studerende/ nyuddannede i det såkaldte Rekrutteringsteam samt til deres tutorlæger, som var indbudt som særlige guest stars. Endelig lagde efteruddannelsesvejleder Karl- Martin Lind op til dagens foredragsholder, den tidligere VM-guldvinder i kaproning Mette Bloch, med en bemærkning om, at når det tager op til 60 dage at ændre en dårlig vane, er det ikke så mærkeligt, man forinden falder for tankstationens to for en 20 er kanelsnegle. 2

3 kilometer på Bagsværd Sø med glæden i behold Der blev grinet godt og grundigt igennem under foredragsholder Mette Blochs åbning af Praksisdag Syd Med udgangspunkt i sit eget liv og karriere gav den dobbelte verdensmester i roning en humoristisk, tankevækkende og bogstaveligt talt åndeløs peptalk om, hvordan man forvandler kilometers træning på Bagsværd Sø til en guldpodieplads på Tasmanien. Eliteidrætskvinden, der i dag er forfatter og foredragsholder, fortalte med en standuppers virkemidler om, hvordan hun trods nederlag og modgang bevarede energien, overskuddet og ikke mindst glæden undervejs mod målet. Uden glæde på bundlinjen, når man ikke sit mål. Det gælder uanset, om man vil vinde et VM i roning, forbedre en organisation eller bare ændre på sine dårlige vaner. Vejen til det mål, man sætter sig, skal bestå af 80 procent sjov, tyve procent rutine. Ellers går det som med de benhårde nytårsforsætter: De ender som til nedtursmål, lød det fra Mette Bloch, der krydrede sit oplæg med masser af anekdoter og genkendelige situationer fra sit eget liv. Som da hun den første dag som purung bankelev blev sat til at sortere et bjerg af plastiktutter til mønter og i stedet for at gå ned på det, gjorde det til en sport ved at skyde til måls med dem a la dartspil. I løbet af foredraget, der havde karakter af et comedyshow, kom hun med forskellige teknikker til at bryde negative mønstre, blandt andet i forhold til krop og adfærd. Små kneb som at rette ryggen og kigge op mod himlen, når man er på nippet til at stortude over en nedtur, eller at tegne sine drømmes mål frem for at skrive dem ned. Som eksempel viste hun den tegning, hun på sin fars opfordring selv havde lavet, da hun besluttede sig for, at hun ville VM i kaproning. Den havde hun brugt som en slags mentaltræning, en måde at præge hjernen på. Hun kom også ind på tillært adfærd Pavlovs berømte hundeforsørg og reptilhjernens styring af behov. Roningen og viljen har hun ikke fra fremmede. Bagsværd Roklub blev grundlagt af hendes bedsteforældre, og faderen Ole Bloch har vundet adskillige danmarks- og verdensmesterskaber i roning, selv om han først kom sent i gang. Selv har Mette Bloch en baggrund som bankassistent, ligesom hun har læst idræt på universitetet samt coaching og psykoterapi. Før hun rundede af og sendte de knap 500 tilhørere ud til dagens sessioner, mindede hun om, at succes opstår, når forberedelse møder mulighed. 3

4 Når mennesker unødigt gøres til patienter En af de sessioner, der havde størst tilslutning, var med professor John Brodersen fra Forskningsenheden for almen medicin i Region Sjælland, som redegjorde for sin forskning i overdiagnosticering, eller som han definerede det: Når mennesker unødigt gøres til patienter. Problemet med overdiagnosticering er et tiltagende problem i lande med høj velfærd og som følge af googlende patienter, og selv om begrebet ofte fortrinsvis knyttes til centralt styrede screeningsprogrammer og guidelines for behandlinger, forekommer der også overdiagnosticering i almen praksis. Med det som udgangspunkt gennemgik John Brodersen forskellige definitioner på overdiagnosticering, hvilke typer der findes, følgerne af dem, og hvordan man i almen praksis kan mindske eller helt forebygge overdiagnosticering. Her tog han først og fremmest udgangspunkt i PSA screeningerne for prostatakræft. Ifølge John Brodersen handler overdiagnosticering om diagnosticering af afvigelser, abnormiteter, risikofaktorer og/eller patologiske forandringer, som aldrig i sig selv vil give personen symptomer, medføre sygelighed eller være årsag til personens død. Studier af PSA-screeninger gennem ni år af 410 mænd i aldersgruppen år har påvist, at forekomsten af PSA hos de screenede steg med 70 procent (fra 4,8 procent til 8,2 procent), men at kun et enkelt dødsfald blandt disse blev undgået og 47 blev overdiagnosticeret og dermed udsat for stærkt livskvalitetsforringende behandling. Han præsenterede også forsamlingen for forskellige cases med relation til prostatakræft, LUTS og PSA-test, som gav anledning til livlig diskussion, herunder angsten for at handle under faglig standard samt følgerne af patientforeningernes indflydelse på befolkningen og sundhedsvæsenet. Med hensyn til LUTS præsenterede Brodersen resultater fra kræftforskningen, som peger på, at der ingen sammenhæng er mellem LUTS og prostatakræft, og at der måske endda er en beskyttende effekt ved LUTS for at udvikle prostatakræft. Endelig kom han ind på det forhold, at sænkede grænseværdier og udvidede sygdomsklassifikationer fremmer overdiagnosticering, og at diverse fænomener og problemstillinger oversælges som diagnoser. Som for eksempel at børn, der ikke trives i skolen, får diagnosen ADHD, generthed bliver til social fobi, og tristhed diagnosticeres som depression. 4

5 Ideel og individuel diabetesbehandling Med en ny national handlingsplan for diabetes, ny overenskomst for almen praksis og en ny DSAM-vejledning på vej om behandlingen af type 2 diabetes, er diabetes et felt, som ikke blot vokser i omfang, men også giver anledning til mange overvejelser hos læger og personale i almen praksis i forhold til at yde den rigtige behandling. Det var der mulighed for at hente gode råd og vejledning om i en masterclass med formanden for den arbejdsgruppe i DSAM, der står bag den nye vejledning, professor og praktiserende læge, Jette Kolding Kristensen. Sammen med efteruddannelseskoordinator i KEU, Karl-Martin Lind, guidede hun de mange deltagere gennem flere cases, hvor de via telefon eller tablet kunne svare interaktivt på nogle givne behandlingsmuligheder og derved blive klædt bedre på til ud fra DSAM-vejledningen at tage hånd om den store, men også meget individuelle patientgruppe, som mennesker med type 2 diabetes udgør. En anden case var om en 52-årig kvinde, der udover problemer med gentagne urinvejsinfektioner og candida havde fået konstateret type 2 diabetes, men i øvrigt havde det godt, og hvor deltagerne skulle tage stilling til indledende behandling. Helt grundlæggende slog Jette Kolding Kristensen fast, at basisbehandlingen ved type 2 diabetes handler om livs - stilsændringer, det vil sige kost og motion, men også at den på længere sigt sjældent kan stå alene. Nyeste undersøgelser viser, at efter et år har 74 procent af nydiagnosticerede behov for behandling med Metformin. Med hensyn til kontroller anbefalede professoren halveller helårlige kontroller for de velregulerede, hyppigere for de dårligt regulerede. Endelig opfordrede hun til at bruge den nye vejledning som udgangspunkt for at finde den ideelle behandling til den individuelle patient. Casene omhandlede både opsporing af mulige type 2- tilfælde og deciderede behandlingscases. Således skulle deltagerne forholde sig til en case om en 28-årig overvægtig kvinde, der under sit første svangerskab havde haft forbigående svangerskabsdiabetes, og i forbindelse med ønsket om ny graviditet var bekymret for sin voksende vægt og for igen at få sukkersyge. 5

6 Jeg kan ikke sove hvad gør almen praksis? Problemer med søvnløshed er så udtalt i den danske befolkning, at lederen af Dansk Center for Søvnmedicin, klinisk professor Poul Jennum, Rigshospitalet, på sin tur fra København til Kolding for at deltage i Praksisdag Syd nåede at blive ringet op af to journalister med spørgsmål om søvnproblemer og behandling af samme. Ikke desto mindre er udskrivningen af sovemedicin faldet, siden der i 2006 kom nye rekommandationer på området, men ikke tilgangen af patienter. Derfor er det svært for mange læger at få op og ned på problemstillingen med patienter, der ringer og siger: Jeg kan ikke sove. Forud for Jennums gennemgang og vejledning om diagnosen insomnia og den nyeste forskning på området, gennemgik adjunkt, cand. med og ph.d. Jesper Lykkegaard, leder af Audit Projekt Odense, resultaterne af en undersøgelse blandt 41 lægepraksis i Region Syddanmark om problemets omfang, som grundlæggende fastslog, at de fleste patienter med vedvarende søvnløshedsproblemer er kvinder og gamle. Undersøgelsen viste også, at alle havde fået råd af deres læge om søvnhygiejne, men kun 14 procent egentlig samtaleterapi, samt at 28 procent af kontakterne ikke havde ført til ordination af sovemedicin. Af de resterende fik de fleste udskrevet almindelig sovemedicin. Poul Jennum oplyste, at mindst danskere lider af kronisk og/eller svær insomnia, der således er en stor og samfundsmæssig dyr sygdom, men at det ikke desto mindre er lykkedes at få reduceret forbruget af sovemedicin på nær melatonin i forhold til vore omgivende lande. Desuden kom han ind på, at søvnproblemerne ofte er koblet til psykisk sygdom eller som bivirkning til medicinsk behandling. Han understregede også, at målinger af patienter med søvnproblemer viser, at de rent faktisk sover mere, end de tror, men at de af den grund ikke bør betragtes som hysterikere. Lidelsen er reel nok. Desuden går blot en til to timers for lidt søvn i døgnet ud over hukommelsen, ligesom søvn menes at være vigtig for hjernens rensning for giftstoffer. Derudover gennemgik søvnforskeren de nyeste forskningsresultater med hensyn til de neurologiske processer ved søvn, døgnrytmeproteinet orexin og sammenhængen mellem VLPO i hypothalamus og det såkaldte flip-flop system, som regulerer overgangen mellem at være vågen og sove samt mellem dyb og overfladisk søvn. Ud over Poul Jennum og Jesper Lykkegaard deltog også farmaceuterne Mette Lundberg og Merete Willemoes Nielsen fra Psykiatriens Medicinrådgivning samt videnskabelig assistent fra Institut for Folkesundhed, Merethe K. Andersen, i den velbesøgte session. 6

7 VOXPOP Hvad får du ud af at deltage i Praksisdag Syd? Læge Hans Christian Kristensen Lægehuset Theinvej, Bramming Vi har en aftale med en naboklinik om, at vi på skift deltager i Praksisdag Syd, så hele klinikken kan komme afsted som en fælles oplevelse, men vi vælger sessioner individuelt. I år har jeg særligt set frem til sessionen om Klynger kom godt fra start. Vi er 18 læger med tilsammen patienter i vores klynge, og det burde give gode muligheder for at sætte nogle kvalitetsprojekter i gang, men vi skal lige finde ud af formen på samarbejdet. Den er ny for os og stiller store krav til den enkeltes ansvarlighed, lidt som Tolvmandsforeningen tilsat andelstanken. Jeg ville gerne have fortsat kvalitetsarbejdet i akkrediteringsprocessen, men når det nu ikke skal være, håber jeg, vi blandt andet kan bruge klyngesamarbejdet til at forbedre arbejdsglæden i almenpraksis. Det har vi besluttet os for at arbejde med. Som anden session har jeg valgt en masterclass i Dermoskopi, som vi i almen praksis arbejder mere og mere med. Bioanalytiker Karina Guldager Lægehuset Vestergade, Grindsted Det er min tredje Praksisdag Syd, og jeg er glad for, det denne gang foregår på Comwell, for sidste gang var vi mange, der måtte følge åbningsforedraget på video i et andet lokale, og det gav ikke det samme. I år var det noget af en speedtalk, vi fik! Jeg har valgt sessionerne om Webreq og Web-patient og Svangreomsorg i praksis for praksispersonale, der begge er meget relevante i min hverdag. Med hensyn til Webreq, som jeg bruger i kommunikationen med laboratoriet på Sydvestjysk Sygehus, er jeg interesseret i de nyeste opdateringer, men nok så afgørende håber jeg at få et overblik på Webpatient-området, som er mere ukendt for mig. Sessionen om svangreomsorg har jeg valgt, fordi den giver en baggrundsforståelse for de mange prøver, jeg er med til at håndtere. Bortset fra det faglige er Praksisdag Syd også en kærkommen mulighed for at møde kolleger fra andre praksis. Det sociale input har stor betydning. 7 Uddannelseslæge Anne Lund Lægerne i Lunderskov Jeg er med for første gang, i selskab med hele klinikken, hvilket vil sige fire faste læger, to sygeplejersker, en bioanalytiker, en sekretær og så mig selv, der har været en del af fællesskabet siden 1. februar. Jeg synes, det er en god oplevelse, både for klinikken som sådan og for mig som turnuslæge. Ud over det rent faglige ser jeg også dagen som en mulighed for at bonde og skabe netværk til brug for min videre uddannelse. Jeg har ikke lagt mig hundrede procent fast på almen medicin, men foreløbig har jeg søgt en introstilling. Med hensyn til sessioner har jeg valgt to rent lægefaglige, Børn og astma og Dermoskopi. De mere organisatoriske sessioner er ikke relevante, der hvor jeg er i mit liv men kan jo blive det, hvis det ender med almen praksis. Jeg er i øvrigt imponeret over, hvor godt styr der er på hele arrangementet, og jeg synes, det er fint, man har fokus på rekruttering af unge læger til almen praksis.

8 KEU-Statusrapport Grafisk Service, Region Syddanmark

9 Vi glæder os til at se dig til efterårets aktiviteter! Efterår 2018 KURSER OG AKTIVITETER FOR ALMEN PRAKSIS

10 Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget (KEU) Damhaven Vejle. Tlf Konsulenthjælp til praksis KEU Få hjælp i praksis Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget (KEU) Damhaven 12, 7100 Vejle, Tlf , keu@rsyd.dk Giv klinikken et kvalitetsløft Styrk kvaliteten i jeres praksis, og arbejd videre med egne idéer til forbedringer med hjælp fra vore kvalitetskonsulenter. Kontakt: keu@rsyd.dk Bliv opdateret om nyeste viden på lægemiddelområdet Få nyeste viden på lægemiddelområdet fra vores lægemiddelteam, som også kan hjælpe jer med at blive bedre tovholdere på patientens samlede lægemiddelbehandling. Kontakt: kmg@rsyd.dk Få hjælp til at bruge dit lægesystem, og lær at lave dataudtræk Få hjælp til FMK og ICPC-kodning i lægesystemerne af vores lægefaglige konsulenter, og lær at lave dataudtræk fra eget lægesystem. Kontakt: keu@rsyd.dk Få hjælp til IT og data, når din lægesystemsupport (eller andre) ikke kan hjælpe Datakonsulenterne vejleder og viser vej samt tilbyder praksisbesøg inden for fx datasikkerhed, teledermatologi og Web-Patient. Kontakt: datakonsulent.dk Få hjælp til akkrediteringen Akkrediteringsteamet tilbyder konkret konsulenthjælp i hele akkrediteringsprocessen både i større grupper og som besøg i enkelte praksiser. Kontakt: betina.eskesen@rsyd.dk Tag temperaturen på jeres praksis, og skab større arbejdsglæde Få forbedret jeres ledelse, arbejdsmiljø og samarbejde i klinikken og opnå dermed større arbejdsglæde. Få hjælp af team SydPOL. Kontakt: heidi.boegelund.frederiksen@rsyd.dk KEU syd Find den rigtige efteruddannelse og opret nye supervisionsgrupper Få vejledning om individuelle spørgsmål om efteruddannelse af vore lægelige efteruddannelsesvejledere, som også hjælper med at danne efteruddannelses- og supervisionsgrupper. Kontakt: keu@rsyd.dk PKO syd Få hjælp i praksis Der er en lang række ting i jeres praksis, som I kan få hjælp til. Vi kommer, når I har tid, og det meste er helt gratis. Praksiskonsulentordningen i Region Syddanmark (PKO) Damhaven 12, 7100 Vejle, Tlf , lene.kjaer2@rsyd.dk Få samarbejdet med sygehuse og kommuner til at fungere endnu bedre For hver sygehusenhed og for hver af de 22 kommuner er der en praksiskoordinator, som kan hjælpe jer med at få samarbejdet mellem de forskellige sektorer til at fungere endnu bedre. lene.kjaer2@rsyd.dk