Den pædagogiske læreplan for. Skattekisten i Gentofte Kommune

Transkript

1 Den pædagogiske læreplan for Skattekisten i Gentofte Kommune

2 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn og unge Formål 1. Formålet med denne lov er at 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Skattekistens Pædagogisk Læreplan

3 Lederens ansvar: Udarbejdelse og offentliggørelse af den pædagogiske læreplan. Forældrebestyrelsen rolle i forhold til den pædagogiske læreplan Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. Skattekistens Pædagogisk Læreplan

4 Børne- og Ungepolitikken i Gentofte Kommune Visionen for Børn, Unge og Fritid I Gentofte Kommune vedtog man i 2004 en Børne- og Unge politik, som derefter danner en overordnet ramme for alle de projekter og arrangementer som igangsættes for børn og unge. De fem værdier er Mangfoldighed, Sunde børn og unge, Ansvar og Medbestemmelse, Alsidig udvikling og Synlige og Tydelige voksne. 1 Børn, Unge og Fritid vil understøtte at ethvert Gentofte-barn og enhver Gentofte-ung lever et godt børne- og unge-liv, der skaber grundlag for et godt voksenliv! I sommeren 2012 vil der ligge en ny vision for 0 6 års området. Dagtilbuddets værdier og pædagogiske praksis (obligatorisk) Dagtilbuddets værdier Vi ønsker i Skattekisten at skabe spændende, men også trygge og stabile rammer for barnet og igennem dem hjælpe barnet til at udvikle sig som det individ barnet er, gøre det socialt og selvhjulpent. Det er vigtigt for os at barnet får tid og rum for leg. Samtidig er det vigtigt at barnet får den omsorg, og oplevelse af en tryg base, således at det tør eksperimentere og forsøge noget der er svært. Vi skal udfordre børnene, så de får lært at prøve nyt i trygge rammer. De vigtigste værdier er derfor: leg, venskaber, selvhjulpenhed og tid. Leg: I legen udvikler børnene fantasi og tænkning. Børn leger for at lege, ikke for at lære noget bestemt. Men i legen lærer de at skabe historier sammen og håndtere forskelligheder og uenigheder. For barnet ligger den største kilde til læring i legen. Venskaber: De får tid og mulighed for at opbygge venskaber, venskaber som vi skal respektere. Venskaber giver glæde, selvværd, gode lege. Det er fantastisk at skulle møde sine bedste venner hver dag. Samtidig hjælper vi børnene til at opbygge et forpligtende fællesskab, så de lærer at tage hensyn og indrette sig efter hinanden. Selvhjulpenhed: JEG KAN, er vort motto. Det er dejligt selv at kunne uden at skulle vente på at få hjælp. At kunne vælge selv, at kunne selv. Dette gør vi ved at møde hvert enkelt barn med tillid, ligeværdighed og anerkendelse. De skal opleve sig sete som de unikke mennesker, de er. Tid: Der skal være tid til at lege den gode leg, der skal være tid uden forstyrrelser til at opbygge venskaber, og blive færdige med det vi er i gang med. For os er tiden vigtig og der skal være nok af den. 1 Se også: Skattekistens Pædagogisk Læreplan

5 Dagtilbuddets pædagogiske udgangspunkt Vi giver muligheden for oplevelse af flow optimaloplevelsen. Flow hænger sammen med evnen til fordybelse og virkelyst. Flow er den aktivitet, hvor man glemmer sig selv og tiden. Det vi skal er, at vi skal skabe nogle sammenhænge og nogle muligheder for, at det børnene er optaget af, også er den aktivitet de får lov til/mulighed for. Ens krop og psyke smelter sammen i en samlet oplevelse, hvor man nærmest svæver, og "arbejdet går som en leg". Det strømmer bare ud af én - deraf ordet flow - lysten driver værket. En flowsituation er desuden kendetegnet ved, at man er tilpas udfordret, det vil sige, at ens kompetencer matcher de udfordringer, man står overfor. De rammer der kræves beskrives som Gode muligheder for selv at tage initiativ og for at styre sig selv - under ansvar for omgivelserne. Konkrete, energigivende mål. Håndterbare, ubureaukratiske regler. Mulighed for at tilpasse udfordringerne til færdighederne. Tydelig, ikke-ydmygende information om, hvor godt man klarer sig. At distraherende faktorer kan fjernes, så det er muligt at koncentrere sig. Personlige kompetencer som understøtter flow: Evnen til at tage initiativ og styre sig selv - under ansvar for omgivelserne. Evnen til at opstille håndterbare mål for sig selv - også når der ikke umiddelbart ser ud til at være noget at lave. Evnen til at udvikle og fastholde hensigtsmæssige regler/principper. Evnen til at matche egne færdigheder og udfordringer. Evnen til at kunne koncentrere sig og ikke blive distraheret. Skattekistens Pædagogisk Læreplan

6 Pædagogisk Læreplan Tema Vore faglige Overvejelser Hvilke emner sætter vi i gang? Hvad gør vi i det daglige? Den alsidige personlig e udvikling Den alsidige personlige udvikling. Vi skal se det unikke i barnet, og møde det, som det er. At vi anerkender ret til forskellighed og har øje for børnenes individuelle kunnen og deres lyst til at eksperimentere. At være der for børnene betyder at være i børnehøjde, så vi ser, hvad det er børnene har gang i og de ved hvor de skal finde os Vi er der for børnenes skyld. At personalet er spredt ud over de rum hvor børnene er, giver os mulighed for at iagttage børnenes interaktioner og derved bedre se og forstå, hvad barnet er optaget af, hvorfor det er optaget af det og hvordan vi eventuelt kan indgå for at udvikle denne optagethed. Kulturen i Skattekisten skal være sådan at det at afprøve sig selv, er en naturlig del af det at være. En udviklingsfremmende og anerkendende kultur er vigtig både for de børn, der tilbringer dagen i institutionen, men også for de voksne, der har deres arbejde omkring børnene. Det drejer sig om at gøre børnene selvhjulpne, at de afprøver sig selv og ser hvad de kan og hvad de gerne vil kunne. Vuggestuen: Vort fokus er altid på det enkelte barn. Derfor når vi laver aktiviteter som krop & Bevægelse (se dette), vil vi sikre at barnet udvikler sin selv-forståelse, og oplever sin egen udvikling i motorikken. Børnehaven: Cirkusforestilling (maj-juni) Formålet er at optræde. Der vil være flere muligheder, alt efter lysten til at optræde: De forskellige numre, billetkontrollør, café, etc. Derudover skal der laves kostumer, kulisser og rekvisitter hvor man kan bruge sine evner til kunstnerisk udtryk. Målet er at alle får oplevelsen af at turde, at man kan i fællesskabet, fordi man ved man kan. Vi øver selvhjulpenhed i alle situationer vi kommer ud for i løbet af dagen. De får lov til at prøve af og påklædning, hvor meget kan de slev og kan de sætte ord på, hvad de ikke kan. De skal selv lære at komme op på taburetter. De hælder selv op og smører selv deres mad. Gennem alle disse selvhjulpne aktiviteter sørger vi for, at barnet får succesoplevelser, så det hele tiden har lyst til udfordre sine grænser og prøve mere og mere. Det er vigtigt at fastholde, at et hvert menneske søger at skabe mening for sig selv med det, der sker for mennesket og det, det selv gør. Vi skal som voksne anerkende at for barnet er der mening i de handlinger det foretager, det kan godt være, vi ikke kan se eller forstå meningen. Alle følelser er lige meget værd og skal altid respekteres. Skattekistens Pædagogisk Læreplan

7 Tema Vore faglige Overvejelser Hvilke emner sætter vi i gang? Hvad gør vi i det daglige? De Sociale Kompetencer De sociale kompetencer. Vi skal sikre at alle børn har et sted en gruppe de hører til. Vi lægger vægt på at de har en primær voksen, som har ansvaret for hvordan det går for det enkelte barn, og hvad det har gang i. Vi kan kun give det bedste tilbud, hvis vi ved hvilke behov børnene har og en mening om, hvad hver enkelt har brug for. Legen har for børnene en værdi i sig selv, den har stor betydning for børns oplevelse af et godt liv. Leg er normalt en oplevelse for børn, hvor de er fuldstændig opslugt af deres aktivitet, samtidig med at de forsøger at berige aktiviteten gennem nyskabelser og stadigt mere krævende udfordringer. Der er god læring i legen, hvis den foregår i et stimulerende miljø. Den kan udvikle fantasien, evnen til at leve sig ind i hinanden, evnen til at løse problemer. En veludviklet legeevne er kendetegnet ved at kunne leve sig ind i og orientere sig i den komplekse situation, som mange velfungerende lege er og kan medføre en høj grad af intellektuel og psykisk formåen, som forbliver stabil over lang tid. Leg er en basisaktivitet for videreudvikling af de mange intelligenser, idet velfungerende lege indeholder kombinationer af intellektuelle, følelsesmæssige, sociale, motoriske og kropsmæssige udtryksmåder. Børnehaven: Skoven (oktober) For at styrke børnenes sociale kompetencer er vi i skoven i oktober. For mellem- og ældste gruppen er vi af sted en uge for drenge og en uge for piger. Her bliver der lavet bål, bygget hytter, lavet mad, klatret og selvfølgelig fortalt. Det giver børnene mulighed for at finde ud af, hvad de er gode til og skaber gode relationer i gruppen. Det gælder om, at samle inspiration til leg og udvikle kunnen i forhold til ens egen væren som barn. Derfor skal der arbejdes med forskellige former for voksenstyrede aktiviteter i et tidsrum og på et niveau der både udfordrer og styrker børnenes selvfølelse. Der kan arbejdes med disse aktiviteter både i aldersintegrerede grupper men også i aldersopdelte grupper. Der skal gives oplevelser udenfor huset, for at der kan fyldes på legene indenfor institutionens område. Vuggestuen: I vuggestuen holdes der samling hver morgen dog ikke om sommeren- som sikre at alle får mulighed for at føle, at de hører til i gruppen. Det giver en rolig start på dagen og giver de børn, der kan, mulighed for at fortælle deres kammerater og de voksne om deres tanker og oplevelser. Det er vigtigt at børnene lærer at respektere andres leg og andres aktiviteter. At man ikke altid kan være med i legen, eller lege med det de andre leger med. Vi skal selvfølgelig sikre at ingen børn bliver overladt til sig selv, men hjælpe de børn der ikke er i gang med leg i gang. Det er derfor vigtigt, at vi som voksne sætter lege i gang, lege som enten bygger på det børnene leger i forvejen, men også nye lege, eller give nye ideer fra os. Lige sådan skal vi benævne de følelser der kommer til udtryk, når børnene oplever noget der ikke er rart. Det er afgørende for venskabsdannelsen at der bliver mulighed for leg i Skattekisten, ligesom det kan være nødven- Vi bruger inspiration fra Fri for mobberi for at lære børnene at sige til og fra. Børnehaven: Oplevelse af at tilhøre en gruppe kan børnehavebørnene få under frokosten, der indtages i faste grupper, men fast voksen. I børnehaven har de nye børn en makker en af de mere erfarne børnehavebørn. Det sikre at de ved hvor de Skattekistens Pædagogisk Læreplan

8 digt at de voksne hjælper de børn, der ikke umiddelbart har venner til at finde mulige venner. De venskaber der skabes i Skattekisten kan vare længe. Det er forudsætningen for at kunne indgå i venskabs-relationer, at man har en fornemmelse for sig selv som værende forskelligt fra andre. hører til, sikre overlevering af vaner og giver den store mulighed for at føle sig stor. Ved samlinger bruger vi Fri For Mobberi-konceptet til at italesætte følelser, og for at sætte ord på, hvad det vil sige at være en god kammerat og at prøve at gøre det gode/rigtige. Skattekistens Pædagogisk Læreplan

9 Tema Vore faglige Overvejelser Hvilke emner sætter vi i gang? Hvad gør vi i det daglige? Den Sproglige udvikling Den sproglige udvikling. For både vuggestuebørnene og børnehave-børnene gælder, at vi læser bøger, laver rim og remser og leger med vrøvleord. Både i børnehaven og i vuggestuen synger vi i alle mulige sammenhænge. En gang om ugen hver fredag - har vi fællessang for hele institutionen. Ved fællessang er alle med i at synge, lave fagter eller hvad man kan. Når det gælder leg giver vi plads til, at børnene får ro til at lege deres egne fantasilege og for børnehavebørnenes vedkommende rollelege. Vi ved, at børnene udvikler deres sprog, når de leger. - det gælder både når de leger fantasilege og rollelege. Når de mindre børn leger med eller ved siden af større børn, opfanger de hele tiden nye facetter af sproget. Vi ved at det sprog der tales af børnene er det sprog de hører. Vi bruger derfor meget tid på at tale med børnene, at opfordre dem til at tale og at tale med hinanden om, hvad de har gang i og hvad de gerne vil. Ved at opfordre børnene til at fortælle, får de mulighed for, med en lyttende voksen ved siden af, at udvide deres ordforråd og træne i at bruge det sprog de har. Pædagogerne får en god mulighed for at høre, hvor barnet er i sin sproglige udvikling samt sætte ind over for de børn, der har brug for det. Det gælder både vuggestuebørn og børnehave-børn. Vi spiller Billedlotteri og lægger puslespil. Derved oplever barnet at enkle ord gentages igen og igen, og at der bliver sat ord på det visuelle. Ved at gentage og pege oplever vi at børnene gradvist udvider deres ordforråd. Sprog er det, der binder hverdagen sammen. Vuggestuen: Dialogisk Læsning, rim og remser (november & januar). I dialogisk læsning vil vi tage børnene i mindre grupper aldersopdelte, læse og tale om det vi hører. Gentagelsen er vigtig, hvorfor det vil være de/den samme fortælling/er vi vil høre i flere dage. Vi vil også bruge gamle rim og remser samt synge fra sangposerne. Målet er at udvikle børnenes ordforråd og give større viden om symboler og ting i hverdagen. Børnehaven: Fortælle og historieoplæsning (februar) Formålet er at styrke børnenes fantasi, deres sproglige udvikling, viden, nysgerrighed og relationer. Målet er at børnene får lyst til at høre fortællinger, glade for at få historie, samt styrket deres sprog. Vi håber at få forældrene inddraget så oplæsning bliver en fælles opgave. Derudover vil vi arbejde med dialogisk læsning og fortællinger i mindre grupper. Vuggestuen: For at udvikle sproget hos vuggestuebørnene gentager vi altid det, de siger med den korrekte udtale. Vi peger på tingene, siger hvad de hedder og gentager ordene mange gange. Vi italesætter barnets handlinger og intentioner for derigennem at skabe sprog om barnets aktiviteter. For vuggestuebørnene gælder, at vi læser bøger, laver rim og remser og leger med vrøvleord. Børnehaven: Når det gælder leg giver vi plads til, at børnene får ro til at lege deres egne fantasilege og for børnehavebørnenes vedkommende rollelege. For børnehave-børnene gælder, at vi læser bøger, laver rim og remser og leger med vrøvleord. I børnehaven læser vi historier der strækker sig over flere dage, børnene genfortæller de afsnit der er blevet læst og opnår derved at udtrykke sig sprogligt, at kunne huske samt gentage det de har hørt. Skattekistens Pædagogisk Læreplan

10 Tema Vore faglige Overvejelser Hvilke emner sætter vi i gang? Hvad gør vi i det daglige? Krop og Bevægelse Krop og bevægelse. Vi ser kroppen som grundlag for al videre udvikling hos børnene. Det helt lille barn bruger meget energi på at lære at koordinere hænder og fødder, de bruger deres sanser til at lære at bevæge sig, derfor er kroppen alle tiders legetøj for det lille barn. Hos de større børn handler det om, at videreudvikle de motoriske færdigheder ved at udfordre dem til at kunne mere med kroppen. De større børn bruger også deres sanser til at udvikle deres motorik. Børnene får en tilgang til egen formåen ved at bruge kroppen, ved at vi udfordrer dem og ved at se på de andre børn og pædagogerne. Vi forsøger at indrette de fysiske rammer, så der er plads til bevægelse. Indretningen af huset er en fortsat proces, hvor vi hele tiden har blik for den børnegruppe, der netop nu skal bruge rummene. Vi har også konstant fokus på legepladsen og prøver kontinuerligt, at forbedre forholdene og vor udnyttelse af den, så alle bliver udfordret motorisk. Vuggestuen: Krop & Bevægelse (september-oktober): I efteråret har vi krop og bevægelse. Formålet er at styrke deres motoriske kunne og færdigheder og målet er at de får styrket deres motorik, så de klarer 2 års-screening. Ved hjælp af forskellige motorikbaner indendørs samt ved besøg på forskellige legepladser i nærområdet. På sigt får vi inspireret børnene til så megen motorikleg, at de også klarer 4 års screeningen.. I vuggestuen kan det være at side på gulvet, og tale med børnene, når de kommer forbi, og blive siddende der, selvom børnene går. Det er ikke til at vide, hvornår de har brug for at vende tilbage. Vi erkender, at vores fysiske rammer (både ude og inde) ikke kan dække alle de motoriske behov, derfor bruger vi lokalområderne i stort omfang, eksempelvis kan nævnes Dyrehaven, stranden og offentlige legepladser, hvor børnene får mulighed for at udfolde sig anderledes f.eks at få mulighed for klatre i træer. Vi opfordrer børnene til at prøve at komme videre motorisk ved at opildne til at gøre noget de ikke kunne i går. Vi bruger rytmik i vinterhalvåret som en måde, at lære dem noget om krop og bevægelse, at få overblik over det enkelte barns motoriske kunnen, samt at bruge kroppen sammen i en gruppe. Vi ønsker, at kunne sætte ind med ekstra støtte til dem, der måtte have behov for det. Børnehaven: Gamle lege/sanglege (november) Formålet er at lege gamle lege, sanglege og rim & remser. Målet er at styrke børnenes sangglæde, legeglæde, deres sprog og få udfordret deres motorik. Både børnehave- og vuggestuebørnene øver sig i at tage tøj af og på. Dette foregår naturligvis dagligt. Vi taler om forskellen på piger og drenge, alt sammen for at give børnene bevidsthed om egen og andres kroppe. Vi screener børnenes motorik ved 4- årsalderen i forhold til Projekt Rend & Hop. Skattekistens Pædagogisk Læreplan

11 Tema Vore faglige Overvejelser Hvilke emner sætter vi i gang? Hvad gør vi i det daglige? Natur og Naturfænomener Naturen og naturfænomener. Naturen er verdens største legeplads og i den, har vi mulighed for at tilgodese mange af børnenes behov for udvikling. Det store rum giver endvidere børnene langt større mulighed for at få ro til fordybelse. Vi vil gerne give alle børnene chance for at lære naturen at kende og bruge den. Vi kan lære børnene at kende forskel på årstiderne, give dem forståelse for forskellen på nat og dag, samt de fænomener der optræder på himlen. Lugtesansen bliver også stimuleret - har det regnet i skoven, er der en anden duft, end hvis det er tørt. Hvis det regner eller lige har gjort det, kan skovbunden lugte råddent, men luften kan være frisk og dufte godt. Lugter havet friskt eller lugter der af tang? Fælles: Naturoplysning med naturvejleder (april) Målet er at børnene får bedre kendskab til naturens mysterier, søer og moser. På sigt er målet at vi gør børnene nysgerrige på, hvad der er i naturen og at vi får styrket deres natur kendskab. Vi vil tage på udflugter, vi vil læse bøger, prøve selv at fiske, røre, mærke og føle. Vi benytter os af, at vi bor tæt på skov og strand og har gode muligheder for at komme rundt til f.eks. spændende natur-legepladser. I skoven har vi mulighed for at udfordre hele aldersgruppen motorisk. Alt efter årstiden giver vi børnene mulighed for at gå i blade, gennem krat, vade i sne og mærke om det blæser, er koldt, varmt, regner eller sner. De dage hvor både sol og måne er på himlen samtidig, fortæller vi om fænomenet, som børnene allerede i vuggestuealderen er opmærksom på. Som den toårige sagde: se månen, sådan en har jeg også derhjemme! I skoven er der rig mulighed for at vise børnene insekter og padder. De mindste børn har endnu ikke finmotorik til at samle insekter op, uden at der sker dødsfald, men lige så snart børnene når den alder, hvor deres motorik er udviklet til det, lærer vi dem at respektere de små dyr ved ikke at klemme dem eller træde på dem. Vi kan møde et dødt dyr, som gør at vi kan tale lidt om døden. I frostvejr er der is på vandpytten indtil solen tør den op, dette fænomen er meget spændende for børnene og synliggør forskellen på koldt og varmt. På ture ved stranden kan børnene mærke, hvordan det føles at gå i sand både med og uden sko. Her bliver alle sanser også berørt på samme måde som i skoven, den eneste forskel er, at her kan vi mærke på vandet, er det koldt eller varmt, er det vinter eller sommer? Som den knap treårige, der efter et en varm og lang sommer, en vinterdag kommer med vuggestuen til vandet og straks forsøger at tage sine støvler og flyverdragt af: han skulle ud at bade, det var jo hans seneste oplevelse af Skattekistens Pædagogisk Læreplan

12 at være ved vandet. Ved stranden samler vi skaller, tang o. lign., vi lugter til tingene, rører ved dem. I institutionen bruger vi det indsamlede materiale til at lave kollager af. Om foråret har vi en plantedag, hvor børn og forældre sammen planter eller sår blomster i krukker. I år har vi udvidet dette og har skabt bede og et drivhus, hvor vi har sået og plantet blomster, krydderurter, jordbær og forskellige grøntsager. Vi håber at børnene vil få gode oplevelser med at have plantet hvad de senere kan høste. Skattekistens Pædagogisk Læreplan

13 Tema Vore faglige Overvejelser Hvilke emner sætter vi i gang? Hvad gør vi i det daglige? Kulturelle Udtryksformer og værdier Kulturelle udtryksformer og værdier. Skattekisten har en gammel kultur, da vi er en mere end 100 år gammel institution. Vi har faste traditioner omkring højtiderne, eksempelvis øver børnene en meget gammel juleforestilling, som de fremviser til juleafslutningen. Herudover har vi Luciaoptog, Fastelavnsfest med tøndeslagning, påsketraditioner samt afholdelse af skovtur 1.maj hvor vi fejrer Skattekistens fødselsdag. Vi vægter den indefrakommende kultur via leg og samtale højt. Vi holder fælles fredagssang for både vuggestue og børnehave. Ved at bruge kulturinstitutionerne får vi fyldt brændstof på børnenes fantasi, får givet dem indblik i den kulturelle mangfoldighed, og får givet dem forståelse for deres rødder, samtidig med at vi er opmærksomme på, at tilpasse tilbudene til børnenes alder. En kunstudstilling, med efterfølgende kunstudfoldelse herhjemme kan give et godt samspil mellem hvad vi ser og hvad vi gør. Et besøg på Nationalmuseet kan give stof til temaer, hvor børnene får plads og rum til fordybelse omkring vor kulturelle arv. Mange af vores normer i institutionen danner grobund for kulturen. F. eks har vi et helt fast mønster omkring frokostspisning i institutionen vi dækker bord med tallerkener og glas. I børnehaven sidder børnene med deres madpakker. Vi sidder altid ned, når vi spiser, og skaber et ordentlig måltid, hvor vi taler med børnene om hverdagen og hvad der rører sig for dem. Vuggestuen: Jul (december) Målet er at lære børnene at der er forskel på tider og at julen er en speciel tid, hvor der er bestemte ting man spiser, synger og gør. Aktiviteterne vil være sang hverdag af 3-4 julesange, vi vil spise pebernødder og bage småkager. Pynte op til jul. Fastelavn (februar) Målet er at lære børnene at være en anden end de er for at de oplever hvem de er. Vi vil klippe masker og synge fastelavnssange. Og til sidst slår vi katten af tønden. Børnehaven: Gamle dage høst (september) At børnene lærer om gamle dage på landet, at høre om gammel kultur og give børnene kendskab til den historiske tid, der ligger før den tid, de er en del af. Aktiviteterne vil være museumsbesøg, bage. Lave mad, læse bøger og se film, klæde os ud, spise grød. Aktiviteterne vil foregå i små aldersopdelte grupper. Målet er at give børnene kendskab andre tider og på sigt at de får fornemmelse for kultur og historie. Jul (december) Af udefrakommende kultur bruger vi: teatre, museer, biblioteker, musik, laver kunst. Vuggestuen: Vuggestuen holder samling med sang og tale om dagen. I vuggestuen tegner og farver vi, ligesom vi øver brug af saks. Vi lægger puslespil med motiver der giver anledning til genkendelse og snak. Børnehaven: Børnehaven arbejder ofte kreativt. Med farver og maling produceres kunstværker på lærred, karton eller pair. Der klippes og klistres collager. At holde traditioner i hævd, ved at øve Lucia, juleforestilling, vi klipper og klistrer, kreerer og børnene får prøvet at skulle optræde foran publikum. Skattekistens Pædagogisk Læreplan

14 Tema Vore faglige Overvejelser Hvilke emner sætter vi i gang? Hvad gør vi i det daglige? Forebyggende arbejde børn med særlige behov Vi skal lære det enkelte barn at kende. At kende det enkelte barn, vide hvilke stærke sider og hvad barnet har gang i. Samtidig skal vi give os tid under indkøring til at tale med forældrene. Det er også vigtigt at vi får samlet op ved en tre måneders samtale, om vi har formået at gøre alt hvad vi kunne. Alle forældre er altid velkomne til at bede om en samtale, hvis de har oplevelser eller bekymringer omkring deres barn uanset om det er hjemme eller i forhold til børnegruppen i Skattekisten. Vi vil også bede om en samtale hvis vi er bekymrede. Vi vil bruge TRAS som sikring på, at alle børn er i udvikling. Oplever vi at et barn har problemer er det naturligt, at vi samarbejder med PPR både hvad angår talepædagoger, i agttagelses-pædagoger og psykologer, samt med fysioterapeuter. Vi skal sikre os, at barnet får optimale udviklingsmuligheder når det er i Skattekisten Skattekistens Pædagogisk Læreplan

15 Skattekistens Pædagogisk Læreplan

16 Børnemiljøvurdering for Skattekisten Baggrunden for udarbejdelse af en børnemiljøvurdering, stammer fra Dagtilbuds loven gældende fra 1.luli Loven stiller krav om at alle kommunale og selvejende daginstitutioner inden for 3 år ( og derefter mindst hvert 3. år) skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering. Børnemiljøvurderingen skal indeholde en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø, og skal endvidere indeholde en beskrivelse af eventuelle børnemiljøproblemer samt en handleplan. Børnemiljøvurderingen skal være offentlig tilgængelig, vurderes i et børneperspektiv og drøftes med forældrebestyrelsen. Efterfølgende tjekliste er på baggrund af listen som Gentofte kommune har fået udarbejdet hos DS. OMRÅDE Sikkerhed generelt Områder kontrolleret ifølge Check-listen FYSISKE MILJØ Vi køber produkter med aldersmærkning Vi tjekker advarsler og sørger for at efterleve dem Ok Ikke Ok Overføres til opsamlingsskema. Maling svanemærkede Vi tjekker indholdsdeklarationer og vælger ansigtsmaling uden skadelige farve- og konserveringsstoffer Vi tjekker om farver, maling, og modellervoks bærer CEmærket. Vi læser og følger brugsanvisninger Røgalarmer Alle røgalarmer er CE mærkede Børnene bærer aldrig cykelhjælme på legeplads eller når de klatre i træer Vi bruger aldrig kontaktlim, sekundlim o.l. Alle vores cremer er Alarmer tjekkes om de virker korrekt Alarmerne tjekkes efter skift at batteri Der er udarbejdet en evakueringsplan Vi går aldrig fra tændte lys Skattekistens Pædagogisk Læreplan

17 Tøjfælder Legetøj Lys sætte i stabile stager der ikke kan vælte. Ingen lys i nærheden af brændbare materialer så som gran. Vi anmoder forældre om at anskaffe beklædning der lukkes på andre måder end med snore, bændler og lign, og klipper snore af, dersom dette ikke efterleves. Sko med snørebånd skal altid være bundet. Legepladsen tjekkes løbende om der er åbninger hvor tøj kan sidde fast, mens børnene foretager tvungne bevægelser, eller om der er redskaber der har udstikkende dele, der kan fange beklædningsdele. Vi køber legetøj der er CE mærket Vi tjekker legetøj for aldersegnethed og køber legetøj der passer til aldersgruppen. Vi kasserer defekt og uegnet legetøj. Cykler Legeplads Legeredskaber Gynger Vi er påpasselige, og sikre at legetøj til de ældre børn ikke kan tilgås af de mindre børn. Vi sørger for at der følger danske brugsanvisninger med ved ny anskaffelse. Vi anskaffer legetøj der kan stimulere bevægelse, koncentration, sociale kompetencer, kreativitet og musikalitet. Vi anskaffer legetøj der kan rengøres. Vi rengør legetøj jævnligt Alle vores cykler bliver efterset hvert år. Vores legeplads bliver kontrolleret hvert år ved en uddannet legepladsinspektør. Vores legeplads tjekkes hver dag af en medarbejder og der føres Log bog. Vi tjekker om ophæng og sæde sidder ordentligt fast, eller om der er bolte der er ved at løsne sig. Skattekistens Pædagogisk Læreplan

18 Vi tjekker om led på kæder er dækket så fingre ikke kan komme i klemme. Vi får løbende opfyldt og tjekket faldunderlag. Faldunderlag Vi undgår frit trykimprægneret træ hvor det er muligt. Vi har ingen faldhøjde over 3 meter. Vi får løbende efter fyldt faldunderlaget omkring legeredskaber. Klemfælder Materialer Redskaberne har ingen vinkler der er mindre end 60 grader i nedadgående retninger. Der tjekkes løbende om der er åbninger i redskaberne hvor hoved eller hals kan komme i klemme. Der Tjekkes om kroppen kan komme i klemme. Vi tjekker at der ikke er åbninger i redskaberne der er større end 9 cm og mindre end 23 cm. Vi tjekker legehuse om der er revner og sprækker hvor snore og andet kan hænge fast. Vi har ingen jernbanesveller eller gamle telefonpæle på legepladsen Sand Krybber Pudsleborde Møbler Vi tjekker at redskaber med en faldhøjde under 60 cm. Ikke er placeret på fliser eller beton. Legepladsen tjekkes dagligt for fx knuste flasker, dyreefterladenskaber, kanyler og andet affald. Krybberne har sele ringe. Børn skal bære seler i barnevogne/krybber fra de er 5 md. Vi har højdejusterbare pusleborde Bordene tjekkes løbende for defekter og slitage. Puslepladsen er indrettet således at alt nødvendigt til at skifte barnet er indenfor rækkevidde Ingen møbler må udgøre en Skattekistens Pædagogisk Læreplan

19 Krybber og vugger Høje barnestole Borde og stole Kontaktsik ringer klemningsrisiko Møblerne skal være rengøringsvenlige Der må ikke være skarpe kanter og hjørner man kan skære sig på. Borde og stole skal være lette at flytte rundt. Børnene sidder på møbler i passende højde ved forskellige aktiviteter. Vi tjekker krybberne for skarpe kanter og fremspringende dele eller åbne rørender. Hjulene kan låses Børnene leger ikke i nærheden af krybberne uden opsyn. Vi anvender trip-trap stole med skridt rem og ryglæn Vi tjekker at alle kanter og hjørner er afrundede. Vi indkøber pille sikre kontakter Børnene har ingen adgang til varme ovne eller komfurplader Trappe- Vi har låger der ikke Skattekistens Pædagogisk Læreplan gitre Barneseler Vi bruger ikke at gåseler. Tilgængelighed Smittekilder, invitere til opklatring Tjek, at der ikke er farlige åbninger, hvor et barn kan komme i klemme med hovedet, halsen, kroppen, fingre eller lemmer. Tjek, at seleringe passer til selen. Tjek, at selen er spændt stramt hen over barnevognes, sengens eller krybbens bund. Sørg for at justere selen, så den passer til barnet. (Den skal sidde fast på barnets krop). Tjek, om bygningens enkelte rum er enkelt og logisk indrettet med frie gangarealer. Tjek, om ethvert rum har et manøvreareal på mindst 1,5x1,5 m, der er fri for faste installationer og fast inventar. Tjek, om der er et toiletrum med tilstrækkelige adgangsforhold. Tjek, om der er

20 støv og allergener unødvendige tæpper, puder og madrasser i institutionen kassér hvor muligt. Sørg for hyppig vask/rens, hvor der vælges at bibeholde. Køb produkter, der er mærket med Blomsten og/eller Svanen, når der købes ind til institutionen. Tjek, om sæbe, vaskepulver og skyllemiddel, hånd- og solcreme indeholder parfumer og andre mulige allergifremkaldende stoffer. Skift til allergivenlige og uparfumerede produkter. Tjek, om fingerfarver og ler opbevares i aflukkede beholdere. Sørg for, at børnene vasker hænder før brug og erstat ofte produkterne med nye. Tjek, om der luftes ud 3 gange dagligt i alle opholdsrum. Tjek, om ventilationsåbninger støvsuges og afvaskes Ren luft og ventalation Håndhygiejne jævnligt, og i hvert fald når støvet er synligt! Tjek, om anlægget bliver efterset en gang årligt af en fagmand. Tjek, om alle børn er ude mindst en time om dagen. Tjek, om børnene kender reglerne for god håndhygiejne og ved hvordan man vasker hænder. Hæng eventuelt regler/råd op på toiletter og i køkken. Informér forældrene om retningslinjerne i institutionen Lav retningslinjer for de ansattes håndhygiejne, fx ingen fingerringe på arbejde og ingen lange/kunstige negle. Tjek, om sæben opbevares tørt. Den skal hænge på en sæbestang, en magnet eller ligge på en rist uden kontakt med det overskydende vand. Erstat eventuelt med flydende sæbe i en engangsbeholder. Tjek, om der bruges Skattekistens Pædagogisk Læreplan

21 Host, nys, næsepudsning og sår papirhåndklæder, en mekanisk håndklæderulle, frottévaskeklude el. lign., som lægges til vask hver gang. Lav nogle få retningsliner for hygiejnen, som børnene kan huske og kender, fx host og nys i albuen. Tjek, at affaldet smides i en pedalspand med plasticpose, der lukkes forsvarligt eller i en særlig blespand. Tjek, at det er normal praksis, at tøj med afføring på lægges direkte i en plasticpose, som forældrene får med hjem. Pusleforhold Tjek, at det er normal praksis, at der vaskes hænder efter næsepudsning. Tjek, at det er normal praksis, at der tages handsker på, når sår skal vaskes. Tjek, at alle pusleredskaber er inden for rækkevidde af puslepladsen. Tjek, at det er normal procedure, at puslepuden rengøres mindst 2 gange dagligt med rengøringsmiddel og altid ved synligt snavs. Tjek, at der benyttes engangsmateriale som underlag og som vaskeklude. Mad, flasker, sut og tandbørste Informér evt. forældrene om hygiejnereglerne. Tjek, at det er normal praksis, at bordene tørres af før, der skal spises.. Tjek, at det er normal praksis, at flasker og sutter altid skylles, så snart et barn har fået mælk. Tjek, at sutteflaskerne rengøres grundigt inden næste brug Tjek, at brugte sutter rengøres Det anbefales, at der ikke er tandbørster til børnene, da det er svært at overholde de hygiejniske principper i forbindelse med tandbørstning. Skattekistens Pædagogisk Læreplan

22 Daglig rengøring Tjek, om legetøjet vaskes en gang om måneden. Tjek, om betræk vaskes en gang i kvartalet Tjek, om madrasser, dyner og puder luftes jævnligt. Tjek, om sengetøj vaskes hver anden uge Tjek, om dyner, puder og soveposer vaskes mindst to gange om året. Tjek, at krybber og barnevogne vaskes mindst to gange om året. Tjek, at der er ryddeligt, når institutionen forlades. Tjek, om eventuelle tæpper, stofbeklædte møbler, stofgardiner mv. er nødvendige eller kan udskiftes med alternativer eller helt undværes. Tjek, om den daglige rengøres udføres korrekt og er af en god kvalitet. Tjek, om der er Stuer og sovepladser Køkkenhygiejne og mad udarbejdes en rengøringsplan for rengøringspersonalet og tjek at den overholdes. Tjek, om institutionen er nem at rengøre. Tjek, om inventaret er let at rengøre Tjek, om der er let adgang til håndhygiejne for børn og ansatte. Tjek, om køkkenet er godkendt af fødevareregionen. Tjek, om institutionen lever op til godkendelsens krav til indretning. Tjek, om institutionen kender og overholder de gældende regler for medbringelse af mad fra hjemmene, hvad enten køkkenet er godkendt eller ikke-godkendt (forskellige regler). Tjek, at der er hygiejnisk praksis for børnenes deltagelse i køkkenet. Tjek, at der udelukkende benyttes pasteuriserede æg til retter, der ikke varmebehandles eller kun Skattekistens Pædagogisk Læreplan

23 Ernæringsrigtig kost mildt varmebehandles. En lovændring gør det fra januar 2010 lovpligtigt for alle daginstitutioner at servere et sundt frokostmåltid om dagen. Tjekkes, hvor mange måltider mad, der serveres om dagen. Tjekkes, om maden består af madvarer inden for de 4 grupper. Hvis børnene får mad med hjemmefra, bør det: Sikres, at madkasserne og maden opbevares korrekt (fx i køleskab) fra morgenstunden frem til, at maden skal spises. Sikres, at børn og forældre er oplyst om korrekt kost evt. ved at inddrage kost og ernæring og fødevarer i legen. Pladsforhold og faciliteter Toilet lege, kropslige aktiviteter, udforskning og til at være for sig selv og i fællesskab. Tjek, om det er muligt at ændre og tilpasse rummet til børns interesser og behov. Tjek, om det er nemt at finde rundt og orientere sig i rummene Tjek, om der er sket udvidelser i børnetallet sted uden at de fysiske rammer er fulgt med Tjek, om garderoberne er store nok og praktisk indrettede. Tjek, om der er passende aktivitetsrum udover grupperummene. Tjek, om der begrænsninger grundet pladsmangel Tjek, om børnene har mulighed for at benytte et aflukket toilet. Tjek, om der er forrum til toiletterne. Generelt Tjek, om der er plads nok i institutionen til ro, fordybelse, store og små Tjek, om der er dagslysadgang til toiletterne for de børn, Skattekistens Pædagogisk Læreplan

24 der skal hjælpes på toilettet. Tjek, om der er adgang for børn i kørestol. særbelysninger i lokaler, hvor der er behov for det Støj og akustik Garderober og puslepladser Gang og indgang Køkken Brandveje Lysforhold Tjek, om der er tilstrækkelig plads i garderoben. Tjek, om der er tilstrækkelig plads ved puslepladsen Tjek, om gangveje er let passable. Tjek, om der er ramper ved dørene. Tjek, om der er tilstrækkelig plads og ventilation i køkkenet. Tjek, om der er installeret vandfyldte slangevinder (brandslanger). Tjek, om der er passable flugtveje. Tjek, om belysningen i lokalet er hensigtsmæssigt til brugen. Tjek, om det er muligt at opsætte lydabsorberende materialer på gulv, loft og vægge (opslagstavler af bløde materialer, (tunge) stoffer, gardiner, legetæpper). Tjek, om det er det muligt at indrette særlige stillerum, hvis der ikke allerede er sådanne. Tjek, om det er muligt at opdele store rum med fx reoler placeret ud fra væggene. Tjek, om der legetæpper og måtter Tjek, om gangarealerne kan opdeles Undersøg muligheden for at have mindre børnegrupper Tjek, at der kommer tilstrækkeligt dagslys ind i opholdsrum. Tjek, om det er muligt at placere lyset over borde, i kroge og i hjørner. Tjek, om der er muligheder for Inventar Tjek, om der er filtdupper under Skattekistens Pædagogisk Læreplan

25 Legetøj Aktiviteter Lugt gener Varme kulde og træk møbler. Tjek, om der er voksdug på borde ved støjende aktiviteter. Vurder, om noget af legetøjet kan udskiftes, eller om noget af det støjende legetøj kan placeres i andre rum. Udskift høje kasse med lave af blødere materiale eller foer de eksisterende kasser med filt, tæpperester, liggeunderlag e.l. Tjek, om støjende og ikke støjende aktiviteter er adskilt. Tjek, om der opleves lugtgener fra Køkken Toilet Garderobe Opholdsrum Soverum Indeklima Tjek, om der generelt er for varmt i lokalerne, om det trækker, der er fodkoldt eller for koldt. Kost Rygning Indkøb Personalenormering Mobning Sørg for, at der er solafskærmning for vinduerne. Tjek, at termostatventilerne virker. Tjek, om der er velfungerende ventilation i alle rum. Tjek, om der lugter indelukket og fugtigt. Tjek, om der virker tørt i lokalerne Husk at lufte ud ofte. Tjek, om der er fugtpletter på gulve, vægge og lofter. Politikker Er der udarbejdet politikker for kost/ernæring og følges de? Er der en rygepolitik og følges den? Er der en indkøbspolitik og følges den? Er der tilfredsstillende personale-normering? Er der indført en mobbepolitik? Søvn Er der indført en Skattekistens Pædagogisk Læreplan

26 Gentofte kommunes værdier for børn og unge søvnpolitik? Det Psykiske Miljø! Børn og unge skal have ansvar og medbestemmelse. Mangfoldighed i børn og unges liv. Sunde børn og unge leger, lærer og lever bedre. Sprog Styrkes både den grovmotoriske og den finmotoriske udvikling? Laves specifikke aktiviteter for at styrke børnenes sprog? Laves der løbende vurderinger og evalueringer af børnenes sproglige niveau og udvikling? Natur og naturfæno mener Krop og bevægelse Børn og unge har ret til en alsidig udvikling. Børn og unge har brug for synlige og tydelig voksne. Understøtter de pædagogiske læreplaner Gentofte kommunes værdier Laves specifikke aktiviteter for at styrke børnenes forhold til natur og naturfænomener? Laves der specifikke aktiviteter med fokus på krop og bevægelse? Bevæger børnene sig min. 1 time hver dag? Inddrages børnene i daglige gøremål? Alsidig personligheds udvikling Sociale kompetenc er Kulturelle udtryksformer og værdier Laves specifikke aktiviteter for at styrke børnenes personlighedsudvikling? Laves specifikke aktiviteter for at styrke børnenes sociale kompetencer? Er der aftalt nogle sociale spilleregler med børnene? Laves specifikke aktiviteter for at styrke børnenes forhold til kulturelle udtryksformer og værdier? Trivsel Er der dialoger med børnene om fællesskaber og venskaber? Skattekistens Pædagogisk Læreplan

27 Mobning Tryghed og tillid Hjælpes børnene til at etablere venskaber, hvis de har vanskeligt ved det selv? Er der en antimobbepolitik/strate gi? Er børnene trygge og kan institutionen give specielt nye børn en tryg og rolig start? Indretning Giver indretningen og inventaret børnene en oplevelse af tryghed og sikkerhed? Er der i rummet noget kendt og personligt betydningsfuldt for børn? Afspejler rummet det, som børnene er Sårbare børn Afholdes der forældre samtaler? Er der retningslinjer for velkomst/introduktion til nye børn? Er der fokus på eventuelt sårbare børn i gruppen? Gøres der særlige tiltag for at støtte de sårbare børn? Sygdom Føres der sygestatestik? Er der ofte forekommende tilfælde af; Mellemørebetændelse, forkølelser, astma, allergi, hovedpine, diarré? Generelt Farvevalg optagede af og engagerede i? Inspirerer indretningen til børnenes fantasi? ÆSTETISK MILJØ Er der rart at være i rummene? Er der er rød tråd i indretningen? Har børnene kommenteret på farvevalget under gennemgangen af børnespørgeguiden? Er der en god sammenhæng mellem de valgte farver og rummenes funktion? Skattekistens Pædagogisk Læreplan

28 Indretning Opfylder indretningen de 6 temaer for målene i de pædagogiske handlingsplaner? Er rummene indrettet således, at de tager hensyn til den aktivitet, der normalt foregår? Er der mulighed for, at børnene kan sove både ude og inde? Sanseoplevelser Passer lysmængden til aktiviteten i rummet? Placer lyset over borde, i kroge og i hjørner. Det giver mere ro blandt børnene og dermed også et lavere støjniveau? Er der mulighed for at give børnene sanseoplevelser i institutionen? Udsmykning Har børnene kommenteret på udsmykningen i institutionen under gennemgangen af børnespørgeguiden? Er der en rød tråd i svarene, der peger på områder, som der bør gøres noget ved? Har børnene være involveret i udsmykningen? Børnenes indflydelse Er muligheden for sanseoplevelser prioriteret i det pædagogiske arbejde? Hvilke muligheder har børnene for at sætte sit præg på rummene? Er der lavet en evaluering på børnespørgeguiden? Er nogle af børnenes idéer implementeret? Lys Er der forskellige lyskilder i alle rum? Skattekistens Pædagogisk Læreplan

29 Emne Legetøjspolitik Mangler efter gennemgang Vi har en legetøjs-politik ift. hvad tænker vi er godt at lege, hvad behøver vi så af legetøj. Efterleves den, skal den Børneinterview Interview af børn i forhold til, hvordan de oplever børnehaven Indkøb Indkøbspolitik i forhold til kemi i ting børnene leger med Vurdering* Forslag 2 Der udarbejdes en legetøjspolitik, på baggrund af vor virksomhedsplan og de pædagogiske læreplaner, en politik for børnehaven og en for vuggestuen. 2 Interview af børn efter den på intranettet nævnte model som inspirationskilde. 2 Fremadrettet indkøbes ting uden ftalater og blødgører * 1: Kritisk/haster; 2: Opmærksomhedspunkt; 3: Ikke kritisk, men med på tjeklisten Ansvarlig Deadline Lotte/ Bjarne 1.juli 2013 Kirsten / Bjarne 1.juli 2013 Alle 1.januar 2014