HELHEDSPLAN FOR VARDE MIDTBY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HELHEDSPLAN FOR VARDE MIDTBY"

Transkript

1 HELHEDSPLAN FOR VARDE MIDTBY 1

2 FORORD Varde er en by i udvikling. Udviklingen er ikke ny, men har foregået siden Vardes grundlæggelse i det 12. århundrede. Den kontinuerlige udvikling kan aflæses i byen, og markante tider har efterladt markante spor og bygningsværker. Sankt Jacobi Kirke samt resterne af Sankt Nikolai Kirke vidner om Vardes hurtige udvikling og storhed i byens yngste leveår, ligesom banegården vidner om Vardes infrastruktuelle fra vadested til jernbaneknudepunkt. Byen er vokset både nord og syd for åen, og i disse år er der fra kommunens side et særligt fokus på udviklingen i, af og omkring bymidten. Mange spændende byudviklingsprojekter er søsat. Områdefornyelsen og KulturSpinderiet er muligvis de mest iøjnefaldende, men der gøres også en stor indsats for bevaringen af de historiske kvarterer. Med denne plan ønsker byrådet at sætte fokus på sammenhængene mellem de mange initiativer og planer, der alle har det fælles mål at sikre Varde en fortsat aktiv og attraktiv midtby. Gennem sin historie, status og placering kan midtbyen noget helt særligt, som ingen andre bydele i kommunen kan. En styrkelse af denne vil være med til at styrke byens identitet og sammenhængskraft, hvilket er vigtige parametre for både bosætning, handels- og erhvervsliv. En attraktiv bymidte giver et attraktivt Varde til glæde og gavn for hele kommunen. Venlig hilsen Erik Buhl Nielsen Borgmester Varde Kommune Politisk vedtagelse Nærværende helhedsplan samler de allerede vedtagne planer og opsummerer det igangværende arbejde med forskønnelse og omdannelse i Varde midtby. Planen er politisk vedtaget som retningsgiver og kommunikationsredskab i det videre arbejde den 7. oktober

3 INDHOLD Baggrund 4 Vision 6 Urbane sammenhænge 8 Den lille storby 10 En by i balance 12 Udvikling i balance 14 Oplevelsesloop 16 Initiativer i midtbyen 18 Torvet 20 KulturSpinderiet 21 Det historiske bymiljø 22 Projekter ved åen 23 En fælles udvikling 24 3

4 BAGGRUND 4 En by i udvikling Varde udvikler sig i disse år, men Campus Varde, Troldhøjen og Jacobikvarteret er blot nutidige elementer i den historiske, kontinuerlige udvikling, Varde undergår. Varde kan dateres helt tilbage til 1100-tallet. Byen er opstået ved et vadested over Varde Å, hvilket har sat sit præg på bystrukturen. Ådalen skaber en markant grøn kile gennem byen, og de gamle landeveje stråler ud fra den historiske bymidte, hvor det middelalderlige gadenet med sine krogede og knækkede gadeforløb står intakt. Et særligt kendetegn ved midtbyens gadestruktur er de to nord-syd-gående strøg, Torvegade-Vestergade og Storegade, der via hver sin bro fører over Varde Å. Det oprindelige vadested har ligget, hvor Storegade i dag passerer åen. Vadestedet har været et knudepunkt den vestjyske trafik, hvilket har medført en anseelig handel. At byen allerede i den tidlige middelalder havde to kirker, hvoraf den ene stadigvæk står som et vigtigt element i midtbyen, viser, at byen tidligt har haft en særstatus i området. Denne bekræftedes i 1442, hvor Kong Christoffer af Bayern gav byen købstadsrettigheder. Der er således en klar sammenhæng mellem byens historie, handel og geografi. Midt i Varde ligger Torvet, der helt fra middelalderen har været byens naturlige centrum. Det er det også i dag. Her mødes byens gågader, og her er der plads og rum til aktivitet. Torvet ligger på hjørnet af det historiske Varde, men helt centralt i det nuværende. Denne situation skal styrkes, og der skal være mere plads til liv, handel og aktivitet både på Torvet og i midtbyen generelt. Decentralitet Varde Kommune er på mange måder decentral både politisk, geografisk og demografisk. Varde har ikke samme befolkningsmæssige tyngde som andre kommuners hovedbyer, og i sommermånederne forskydes kommunens demografiske centrum langt mod vest. Decentralitet er i sig selv hverken positivt eller negativt. Det afhænger fuldstændigt af omstændighederne, og i Varde Kommune er decentraliteten overvejende positiv. Den demografisk forskydning er alene et udtryk for høj belægning i kommunens store, kystnære sommerhusområder, og de mange turister bringer både liv, handel og økonomi med sig. At kommunen er decentralmå ikke forveksles med et ønske om, at alle egne og byer skal have det samme og kunne det samme. Dette er Varde Kommune bevidst om, og Kommuneplanen beskriver som noget af det første den enkelte bys rolle. Hver by i kommunen kan noget særligt, og Varde kan med sin historiske bymidte og status noget helt særligt. For at udnytte dette særlige er der i disse år fra kommunens side stort fokus på Vardes bymidte. Planer for bymidten Der har de seneste år været flere små og store, konkrete og abstrakte planer for Vardes bymidte. Allerede i 2008 udvikledes og gennemførtes Varde Midtby på Spil, der gennem tre workshopper formulerede en visions- og udviklingsstrategi for midtbyen. Sidenhen har flere planer og borgerdrevne initiativer søgt at sætte retningen for midtbyens udvikling enten som helhed eller lokalt. Alle disse projekter fungerer som stærke enkeltled i en helhedsplan og filosofi, der sigter mod at styrke Vardes midtby til gavn for såvel by som kommune. Det er denne helhedsplan, der præsenteres og forklares i nærværende pjece, og hvis overordnede linjer, der arbejdes ud fra i kommunens daglige arbejde med at skabe de bedste rammer for bosætning, handel, erhvervs- og byliv i Varde.

5 Nordvestlige hjørne af Torvet med Sillasens Hus, biblioteket og det gamle rådhus 5

6 VISION Helhedsplanens formål Formålet med nærværende helhedsplan er dels at formidle den overordnede vision for Varde midtbys udvikling, dels at give et overblik over de forskellige delprojekter og indsatsområder, der i fællesskab bliver helhedsplanens virkeliggørelse. Gennem tekst, billeder og simple kortillustrationer forklares helhedsplanens grundlæggende filosofi. En stor del af de delprojekter og indsatsområder, der referes til i helhedsplanen, indgår i Områdefornyelse i Varde Midtby. Områdefornyelsen beskrives nærmere på opslag i Varde Biblioteks indgangshal, hvor også aktuelle planer og projekter kan ses. Yderligere information kan findes på kommunens hjemmeside, Skriv Varde Midtby i søgefeltet, tryk på knappen Søg og find og et link til områdefornyelsen vil komme frem. Nærværende helhedsplan inkluderer områdefornyelsen og sætter denne i forhold til hele byens udvikling. Visionen for Varde midtby Som det beskrives i Kommuneplan 2013 er Varde kommunens hovedby med udviklingspotentiale inden for bosætning, erhverv, turisme og detailhandel. På denne måde er Varde kommunens lille storby, hvilket er en status, der vil blive styrket og udviklet. I denne forbindelse spiller en stærk bymidte som et samlende element en vigtig rolle. Derfor udvides bymidten, således denne får direkte berøring med åen og nye kvarterer. Dette vil skabe en tættere tilknytning til midtbyens omkringliggende byområder, hvorved disses potentialer lettere udnyttes. Alt i alt vil en stærk bymidte skabe sammenhæng til glæde og gavn for en hele byen. Dette kan dog kun opnås ved at fremhæve de kvaliteter bymidten allerede besidder og udvikle de både åbenlyse og skjulte potentialer, der ligger i såvel den historiske som den nye bymidte. Diagram fra Varde Midtby på Spil og gågaden Kræmmergade 6

7 Torvet Historisk bymidte Vardes nye bykerne 1:

8 URBANE SAMMEN- HÆNGE Bymidte og sammenhænge Som nævnt i de foregående kapitler vil en stærk bymidte være med til at skabe sammenhæng. Midtbyen vil med de nye initiativer, der blandt andet indgår i områdefornyelsen, skabe klare forbindelser til og mellem Varde rekreative områder langs åen og overgange til de omkringliggende kvarterer. Nye adgange på tværs vil være med til at knytte byen bedre sammen i både øst og vest, nord og syd. Broen mellem det Arnbjergparken og tidligere Varde Sommerland er et aktuelt eksempel herpå. Handelsområde En bymidte med plads til historie og udvikling Den historiske bymidte består af Vardes middelalderlige gadestruktur med de krogede, knækkede forløb og nydelige byhuse. Enkelte gader som Vestergade og Kræmmergade har gennem deres status som handels- og gågade i dag et nyere udtryk. Da Varde ikke som større byer har egentlige brokvarterer, er den historiske bymidte gennem sin tætte bebyggelse og struktur klart defineret og på sin vis ekskluderende. Handelszonen strækker sig mod nord og omfatter området ved og mellem Føtex og Kvickly. Mod øst er der forbindelse til Arnbjergparken. Med de nye projekter syd og vest for Torvet skabes kvarterer med nye og anderledes karakterer og muligheder end dem, der findes i den historiske by. Dette vil ikke alene øge antallet af potentielle funktioner og aktivtiviteter i bymidten, men også rykke denne nærmere åen. De nye projektområder giver plads til ny og anderledes arkitektur, mens der i den gamle bymidte er fokus på de historiske gaders og bygningers forskønnelse og bevaring. Historiske bymidte Blåt, rekreativt område Arnbjergparken 8

9 Handelsområde Ny, kreativ bydel Grønt, rekreativt område Blåt, rekreativt område Torvet Centrale byområder Vardes nye bykerne 1:

10 DEN LILLE STORBY Kort til alt Varde er ganske vist kommunens lille storby, men Varde er ikke nogen stor by. Stort set samtlige boliger ligger inden for en radius af to kilometer fra Torvet. Kun de allernyeste nordlige udstykninger og enkelte erhvervskvarterer ligger udenfor. Derfor kan man med rette sige, at alle bor centralt i Varde. To kilometer er ikke langt hverken til fods eller på cykel, men det vil det dobbelte være for nogen. Derfor giver det mening at øge antallet af funktioner i og omkring centrum. Her vil de være let tilgængelige for alle, hvilket underbygges af byens vejstruktur og den kollektive trafiks struktur med Varde Station som knudepunkt. Specialiserede og pladskrævende tilbud som uddannelse og idrætsfaciliteter er placeret i periferien, hvor de grundet byens størrelse og infrastruktur stadigvæk er let tilgængelige. Koncentration skaber byliv En samling af funktioner og oplevelser i og omkring bymidten giver mulighed for at skabe synergieffekter. Byens handlende og turister får let adgang til kunstoplevelser og vil kunne udvide oplevelsen med en gåtur langs åen eller i nationalparken. På denne måde vil byens forskellige gæster og brugere mødes og samles. Et konkret eksempel på denne tankegang ses på KulturSpinderiet, hvor mange af byens kulturelle institutioner og foreninger vil få til huse. Denne samling vil øge mulighederne for samarbejde og skabe et kreativt miljø, hvor institutionernes brugere vil lade sig inspirere af hinanden. Læs mere om KulturSpinderiet side 22. En koncentration af funktioner i bymidten vil ikke alene øge tilgængeligheden for byens borgere, men også være med til at skabe et mere intenst byliv til gavn for såvel turister som borgere. Alle bor centralt i Varde 10

11 2 km 1 km 1:

12 EN BY I BALANCE Bystrukturen i historisk perspektiv Betragter man Vardes strukturelle karakterer, er det tydeligt, at her er tale om en gammel by, som er vokset hurtigt, men jævnt fra det sene 1800-tals industrialisering og urbanisering frem til i dag. Den middelalderlige bykernes gadenet står stort set intakt. I 1874 indviedes Varde Banegård, og omkring år 1900 sprængte byen sine historiske rammer og voksede ud over voldene. Byen fik sit første, tidstypiske villakvarter langs nord for Lundvej. Samtidigt begyndte byen at vokse omkring banegården, og særligt i sidste halvdel af 1900-tallet er Varde som så mange andre danske byer vokset voldsomt. Det oprindelige vejnet med de stjerneformede indfaldsveje, hulvejene, hvoraf kun Frisvadvej fremstår i sin oprindelige udformning, og anlæggelsen af Nordre Boulevard har haft stor betydning for Vardes udvikling. Byen har således delvist undgået 1970 ernes store, gennemplanlagte parcelhuskvarterer med disses karakteristiske sti- og vejnet i antennestruktur. Anelser heraf kan dog ses omkring Plantagevej. I den klassiske, danske by har erhverv og boliger været blandet, men ligesom i samtlige andre danske byer af en vis størrelse har Varde oplevet en udflytning af erhverv fra midtby til periferi. Således har Varde i dag en harmonisk funktionsdeling. Bymidten udgør stadigvæk detail- og specielt specialvarehandelens kerne, hvortil adgangen gennem den ligefremme infrastruktur er let for alle. Langs ring- og omfartsveje ligger de større erhvervsområder, hvorved disse har let adgang til Danmarks overordnede vejnet. I samme bælte og afstand til midtbyen ligger bydelscentrene samt de enkeltstående detailbutikker. Disse nyder samme infrastrukturelle fordele som erhvervsområderne, og alle byens borgere sikres derved kort afstand og let adgang til dagligdagens indkøb. Med åens grønne kile og de omkringliggende skove er Varde en by, der er i både erhvervs-, handels- og bosætningsmæssig samt rekreativ balance. Torvet, Vardes centrum 12

13 Ådalens rekreative område Skov Bymidtens handelsområde Detailhandel i periferien Større erhvervsområde 1:

14 UDVIKLING I BALANCE I Varde vil alle fortsat bo centralt Den bystrukturelle balance, der er beskrevet på det forrige opslag, ønskes bevaret. Nationalparken og ådalens naturmæssige og rekreative bevaringsværdier betyder, at Varde fortsat vil vokse mod nord og syd. Forsvarets arealer og støjgrænser betyder, at den sydlige udvikling vil have en østlig drejning; men det vil stadigvæk være muligt at skabe attraktive og bynære områder for bosætning, hvorved byens demografiske balance opretholdes. Det er klart, at udviklingsområderne i byens periferi kan og skal kunne noget andet end midtbyen, men for at opretholde byens velfungerende struktur, er det samtidig et ønske, at midtbyen skal kunne mere, end den kan i dag. Derfor lægges der med denne helhedsplan stor vægt på en positiv, kvalitetsskabende udvikling af og i midtbyen. Trafik Trafikstrukturen i Varde er hierarkisk opbygget og overskuelig. Indfaldsvejene Lundvej, Ringkøbingvej, Vestre Landevej, Hjerting Landevej, Ribevej samt ringvejene fungerer som primære trafikveje, mens de øvrige indfaldsveje og den indre ringvej langs voldene og Storegade fungerer som sekundære trafikveje. Alle mindre veje og gader har status af lokalvej. Med denne enkle opdeling søges den gennemkørende trafik ledt uden om byen, og det er i det hele taget kommunens ønske at skabe en let og gnidningsfri trafikafvikling i hele byen. Grøn plan Med nationalparkens udstrækning og forløb langs Varde Å til byens centrum, kan Varde by tilbyde helt unikke naturoplevelser af en art, kun de færreste danske byer kan matche. Ådalen er Varde bys vigtigste landskabelige træk, og dennes naturmæssige og rekreative værdier vil i endnu høje grad bringes i spil i fremtiden. Med en udvidelse af bymidten langs Torvegade vil åen og dens natur bringes helt ind i centrum, og det er målet gennem nye forbindelser og stiforløb at skabe en større sammenhæng mellem å og by. Et vigtigt element i udviklingen af samspillet mellem å og by er det tidligere Varde Sommerland. Området ligger som en rekreativ perle mellem Arnbjergparken og åen, og stedet har et stort potentiale, som vil udfoldes endnu tydeligere i de kommende år. Omkring Varde ligger flere skove, Lunden, Gellerup Plantage og Søndre Plantage, der med byens udvidelse vil blive tilgængelig for flere. Her ligger mange rekreative og sportslige aktivitetsmuligheder og venter på byens borgere. Detailplan Midtbyen udgør stadigvæk kerneområdet i byens detailhandel, og det vil den blive ved med. Dette er vigtigt karaktertræk og en stor kvalitet for midtbyen, da de handlende er med til at skabe liv og aktivitet. Midtbyhandelen søges udvidet og udviklet gennem muliggørelsen af flere aktiviteter som torve- og markedsdage. Et andet vigtigt aspekt er trafiksikkerheden. Denne lægges der særligt stor vægt på i kommunens nye trafikplan, som kan findes på kommunens hjemmeside: Læs mere om planerne for byens og kommunens detailhandel i Kommuneplan 2013, som findes på kommunens hjemmeside: Kommune-og-lokalplaner.aspx. 14

15 1 km Nyt boligområde Perspektivområde (bolig) Bolig og byerhverv Nyt erhvervsområde Perspektivområde (erhverv) 1:

16 OPLEVEL- SESLOOP Oplevelser på stribe Allerede ved de borgerinddragende udviklingsworkshop i Varde Midtby på Spil blev det påpeget, at midtbyen i højere grad bør udnytte potentialerne i de omkringliggende bydele. Diagram herfor kan ses side 6. Udvidelsen af bymidtens fokusområde medvirker til denne udnyttelse, men nye oplevelsesloop vil også spille en vigtig rolle. Begrebet oplevelsesloop blev første gang introduceret i forbindelse med Masterplan Varde Midt. Sidenhen har begrebet udviklet sig, og kommunen arbejder i dag med flere forskellige oplevelsesloop. Tanken er at forbinde midtbyen og de omkringliggende byområders kvaliteter og attraktioner i klart definerede stisystemer af forskellig karakter og udformning. Oplevelsesloopene vil have hver sit tema og kan udstyres med kunstneriske og kulturelle hotspots. På denne måde vil oplevelsesloopene på én gang tilbyde forskelligartede oplevelser og være med til at binde byen sammen. Det handler om forbindelser For at oplevelsesloopene skal fungere er det nødvendigt med skiltning og anlæggelse af de rette hotspots og forbindelser. Stiforløb gennem åbne baggårde og på tværs af forhindringer som jernbane og å vil til tider kræve fysiske ændringer og tiltag, som der dog fra kommunal side er velvilje til at foretage. Et eksempel herpå er den nye gangbro mellem Arnbjergparken og det tidligere Varde Sommerland. Gennem den nye forbindelse er det østlige rekreative område med ét blevet mere end fordoblet. Herved udvides mulighederne spadsereture betragteligt, og forbindelsen vil fungere som genvej for fodgængere til midtbyen. Yderligere tiltag som det ovennævnte vil øge mulighederne for at opleve hele byen anseeligt, og der foreligger en vigtig proces i udpegelsen og udviklingen af de potentielle oplevelsesloop en proces, som fordrer borgerinddragelse. Udviklingsrådet Varde By, der allerede opererer med oplevelsesloop i deres idékatalog, vil her være en naturlig samarbejdspartner. Ny gangbro mellem Arnbjergparken og det tidligere Varde Sommerland 16

17 Føtex Kvickly Historiske gader KulturSpinderiet Kreative baggårde Gågader Arnbjergparken Sommerlandet Jacobikvarteret Havnepladsen Varde Å Nationalpark Vadehavet Det blå loop Kulturloopet Shoppingloopet Det rekreative loop 1:

18 INITIATIVER I MIDTBYEN Kommunens centrum En attraktiv og stærk bymidte er det bærende fundament for en hver velfungerende by. Derfor tager udviklingen af Varde udgangspunkt i netop midtbyen. Den historiske bymidte ligger hovedsageligt nord og øst for Torvet, mens der mod syd og vest ligger flere grunde med stort udviklingspotentiale. Omdannelsen af disse områder vil være med til at udvide og styrke bymidten samt forbindelserne til de rekreative områder, åen og resten af byen. Forskønnelse af den historiske bymidte I 2011 fremkom Designmanual for Varde Midtby, der præsenterede en række forslag til forskønnelsen af Vardes historiske bymidte. Sidenhen har kommunen udarbejdet en bevarnde lokalplan, som dækker hele midtbyen. Torvet Den resterende del af Vardes centrale torv vil blive omlagt, og der er fra kommunens side fokus på at skabe gode rammer for flere aktiviteter på pladsen. Vi styrker den historiske bymidte og skaber nye kvarterer med attraktive byrum af ny karakter mod vest, hvilket er med til at styrke Torvet som Vardes midtpunkt og Varde Midtby som kommunens centrum. Sommerlandet Der er blevet ryddet op i det tidligere Varde Sommerland, og området vil i fremtiden indgå som et vigtigt, rekreativt element i Vardes grønne struktur. Fokusområder KulturSpinderiet På den gamle stålværks- og trådspinderigrund udvikles et nyt kulturelt centrum i Varde. Bydel ved åen På handelsskolens tidligere arealer og Shellgrunden er der planer for opførelsen af en ny bydel, der vil bringe åen nærmere byen og omvendt. På kort sigt er midlertidige aktiviteter, som vil være med til at integrere området i byen, planlagt. 18 KulturSpinderiet bliver en kulturel legeplads åben for alle. Illustration af LIW planning

19 Revitalisering af byens baggårde Forskønnelse af det historiske gadenet KulturSpinderiet Mere liv og handel i baggårdene Ny belægning og aktiviteter på Torvet Jacobikvarteret Udvikling af Shellgrunden og handelsskoleområdet Ny plads ved åen Udvikling af ny bydel ved åen 1:

20 TORVET Byens centrum Som det ses på kortet side 7 vil Torvet fremadrettet blive styrket som byens centrale plads. Blandt helhedsplanens mål er visionen om at skabe mere liv i midtbyen, og Torvet vil ikke alene være byens fysiske, men også sociale centrum. Det er blandt andet planen, at alle oplevelsesloop mødes her, hvorved det vil være muligt at kombinere de forskellige oplevelser i loopene indbyrdes eller med shopping og andre urbane aktiviteter. Udstyr og aktiviteter Torvet er et torv for alle. Derfor har alle kommunens borgere mulighed for at låne Torvet til offentlige formål, hvis det er ledigt. Det er således byens borgere og foreninger, der står for langt størstedelen af aktiviteterne på Torvet, hvilket kommunen bakker op om og støtter. Det er målet, at Torvet i fremtiden vil danne rammen om endnu flere aktiviteter end i dag, hvorfor rammen må forbedres. I første omgang færdiggøres Torvets nye belægning. Pigstensarealet ved Sankt Jacobi Kirkes kor besværliggør færdsel og ophold og udskiftes med en plan belægning lig Torvets øvrige. Områdefornyelsen for Varde Midtby lægger blandt meget andet vægt på aktivitetsskabelse i midtbyen særligt på Torvet. Derfor ønskes der udover den nye belægning indrettet fleksibelt byinventar, der giver mulighed for, at forskelligartede aktiviteter kan finde sted. Byinventar skaber ikke liv i sig selv, og der vil derfor blive udviklet koncepter og pilotforsøg, der kan bane vejen for fremtidige aktiviteter som markedsdage med lokale madvarer. Dette udviklingsarbejde sker i et samarbejde mellem kommunen, udviklingsrådet for Varde by og Varde Handel. Koncert på Torvet 20

21 KULTURSPINDERIET En kulturel smeltedigel Den tidligere Stålværks- og Trådspinderigrund vil de kommende år blive omdannet til et nyt bykvarter med fokus på kultur og kunstneriske aktiviteter. Idéoplægget har Løberen som centralt og samlende element. Områdets institutioner, værksteder og foreninger vil samles om ét favnende og inspirerende byrum. Med områdefornyelsen skabes et uderum, der på én gang sammenbinder området og giver nye muligheder for at dyrke og opleve kunst og kultur. Området rummer allerede i dag mange aktører inden for kulturlivet såsom Smedeværkstedet, Artillerimuseet, Varde Garden, Ungehuset og diverse idrætsforeninger. I udarbejdelsen af dispositionsforslaget har Varde Kommune anvendt input fra en tidligere brugerinddragelse, ligesom kommunen har drøftet oplægget med de etablerede institutioner og foreninger i området. I den videre udvikling af de forskellige delprojekter inddrages de konkrete brugere af de forskellige delelementer. Det betyder, at forskellige brugere inddrages til de enkelte delelementer. Byens unge skatere inddrages fx i udarbejdelse af Banen, mens Kunstforeningen og Musik- og Billedskolen inddrages i omdannelsen af den gamle portnerbygning til et åbent kulturværksted. Varde Garden, Ungerådet og Musikog Billedskolen inddrages i udviklingen af Lydspejlet, som er områdets nye musikalske legeplads og skulptur. Økonomi Brugerinddragelse Brugerinddragelse er helt centralt for KulturSpinderiet, da det jo i sidste ende er brugerne, der skaber livet i byrummet. KulturSpinderiet er et ambitiøst projekt, der vil være med til at give Varde nogle helt unikke kulturelle rammer og muligheder. Projektet støttes derfor af Lokale og Anlægsfonden. Som centralt element ligger Løberen som et sammenhængende byrum på tværs af grunden. Plantegning af LIW planning 21

22 DET HISTORISKE BYMILJØ Bevaring, udvikling og identitet Der er både fra kommunal side og blandt initiativtagere i befolkningen et stort ønske om at forskønne og udvikle Vardes historiske bymiljø. Derfor er der udarbejdet en bevarende lokalplan for den samlede midtby. Lokalplanen søger at bevare kvaliteterne i den eksisterende bygningsmasse, mens der fremsættes klare retningslinjer for nybyggeri. Et vigtigt punkt i udviklingen af bymidtemiljøet er gadebelægningen. Her henter lokalplanen inspiration i Designmanual for Varde Midtby, der er udviklet og publiceret gennem borgerinitiativ. Flere historiske gader vil de kommende år brolægges, mens andre grundet trafikafvikling og -sikkerhed fortsat vil have asfaltbelægning. Uanset belægningstype fokuseres der på at opbygge en æstetisk helhed i de gamle gader, som sammen vil fungere som et fodgængervenligt område, der indbyder til spadsereture og ophold. Torvet og gågaderne udgør en ikke ubetydelig del af Vardes historiske bymiljø. Her er der dog andre interesser på spil, hvorfor dette centrale område vil have en anden belægning og et mere moderne udtryk. I Jacobikvarteret er den gamle skoles arkitektur integreret i den nye bydels form og udtryk, mens der på Shellgrunden og Handelsskolegrunden gives plads til ny arkitektur og anderledes byrum. Byinventar 22 Nikolaikirkestræde Byrummenes udstyr er et vigtigt, identitetsskabende element. Byinventar er bænke, skraldespande, skilte, lamper, lygtepæle og lignende. I Vardes midtby udvælges disse med omhu, og der søges opbygget et samspil og en ensartethed i inventaret, der i dag bærer præg af usammenhængende og planløs opførelse og udskiftning.

23 PROJEKTER VED ÅEN Shellgrunden og Handelsskolegrunden Varde er opstået ved åen, og det overordnede formål med omdannelsen af Shellgrunden og Handelshøjeskolegrunden er at genetablere kontakten mellem by og å. Dertil kommer ønsket om at skabe nye byrum af en karakter, der ikke findes i Varde i dag. Hovedelementerne i byomdannelsen indbefatter derfor ny bebyggelse, omlægning af Torvegade samt anlæggelsen af en ny havneplads. Torvegade omlægges med henblik på at skabe en indbydende forbindelse fra bymidten til åen. Gadens byrum og belægning vil strække sig ind over Shellgrunden, hvorved der skabes et torv, der danner en bred kile ned mod åen. Herved skabes en visuel forbindelse mellem gågaderne og vandet. Den nye havneplads skal give rum og mulighed for både landlige og åbaserede aktiviteter samt ophold på de sydvendte arealer. Idéen er at gøre åbredden til et aktivt sted, og de begrænsede byggemuligheder skal derfor udnyttes til aktiviteter, der tiltrækker et bredt publikum, som kan få glæde af den særlige beliggenhed. Arkitektur og bosætning Potentialerne i Shellgrunden og Handelsskolegrunden relaterer sig ikke alene til vandet, men også nationalparken, som strækker sig langs åen helt ind til Torvegade. Der opstår derfor på stedet et unikt møde mellem natur og kultur, landskab og by. Nybyggeri på Shellgrunden og Handelsskolegrunden vil derfor udover lys, luft og nærhed til byen beriges med en smuk udsigt til nationalparken. Derfor må der stilles store krav til bygningernes udseende og kvalitet. Opførelsen af boliger på det beskrevne område vil være med til at sikre en balance i byens bosætning. Befolkningen vil vokse i både centrum og periferi. Midlertidige aktiviteter Planerne for området er ambitiøse og langsigtede. Derfor arbejdes der på at skabe midlertidige aktiviteter, der vil aktivere området og gøre det til en integreret del af midtbyen. I denne forbindelse er der fokus rekreative og sanselige oplevelser og kvaliteter. Område for potentiel byomdannelse 23

24 EN FÆLLES UDVIKLING Borgerinddragelse Så store forandringer, som Vardes midtby står overfor, lader sig kun integrere gennem borgerinddragelsesprocesser, som er med til at skabe lokal forankring. Derfor har der helt fra de indledende initiativer været fokus på inddragelse af foreninger, borgere, brugere og andre interessenter, hvilket workshoppene i forbindelse med Varde Midtby på Spil er et godt eksempel på. Dette høje ambitionsniveau, hvad angår inddragelse, vil blive fastholdt gennem udviklingen og udførelsen af de i denne helhedsplan beskrevne projekter og udviklingsplaner. Borgerengagement Der er i Varde en stærk tradition for at engagere sig i byens liv og udvikling. Således drives flere tilbagevendende arrangementer og attraktionsskabende initiativer af lokale frivillige. Hvert år ved juletid transformeres Varde til Nissernes By, og det tidligere Varde Sommerland er blevet rengjort og beriget med kunst for blot at nævne et par eksempler. Denne tradition ønskes bevaret og styrket, og der vil derfor blive lagt vægt på muligheden for planlægning og gennemførelse af frivilligdrevne arrangementer i projekterne og planerne for midtbyen. Læs desuden afsnittet Udstyr og aktiviteter side 20. En dynamisk udvikling Som det af nærværende helhedsplan fremgår, er der en klar linje i og et visionært mål for udviklingen i Varde midtby. Kommunen ønsker en dynamisk proces, der præges af åbenhed. Helhedsplanen er derfor fleksibel, rummelig og åben for nye idéer og intiativer. Varde Byråd ser frem til et godt samarbejde, der vil føre til helhedsplanens gennemførelse, og som vil gøre både Varde by og kommune til et bedre sted at bo, besøge, handle og drive virksomhed og forening. 24

25 Minibyen drives af lokale frivillige i Minimurerlauget 25

26 26

Områdefornyelse i Varde midtby

Områdefornyelse i Varde midtby Områdefornyelse i Varde midtby Dagsorden: 19.00 Velkomst ved Connie Høj, næstformand i Udvalget for Plan og Teknik 19.10 Områdefornyelse rammer og muligheder oplæg ved Tove Wolff,Varde Kommune og Mogens

Læs mere

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Masterplan Varde Midt

Masterplan Varde Midt ANDEL REKREATION >> Tillæg til Masterplan Varde Midt Projektforslag for omdannelse af området ved Torvegade, Slotsgade og havnepladsen i Varde 20110531 SHELL GRUNDEN - SLOTSGADE VARDE MASTERPLAN - SKITSEFORSLAG

Læs mere

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 23 Godkendelse af dagsorden 3 24 Opsamling på byvandring og anbefalinger 4 25

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 27. FEBRUAR 2013 AUNING BYMIDTE

WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 27. FEBRUAR 2013 AUNING BYMIDTE WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 1 PROGRAM Velkommen v. Helen Rosager Fagligt oplæg hovedtræk i udviklingsplanen og nedslagspunkter v. COWI Workshop: Diskussion i grupper indenfor 2

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

HERNING+ Sygehusgrunden i Herning

HERNING+ Sygehusgrunden i Herning HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Bystrategi for Augustenborg

Bystrategi for Augustenborg Bystrategi for Indhold Byens identitet... side 3 Baggrunden for bystrategierne... side 3 Inddragelse af s borgere... side 4 Selve bystrategien... side 5 De fire fokusområder Natur og landskab Udfoldelse

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 03. Ansager 03.01 Ansager By 03.02 Kvie Sø 03.03 Kærbæk 03.10 Åbent land Ansager Bevaringsværdige bygninger Rammer 03.01 Ansager By Status Ansager er en områdeby med udviklingspotentiale inden for bosætning,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden

EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden Vi udvikler Ebeltoft sammen Sammen med borgere og andre aktører i Ebeltoft, udarbejdede Realdania i 2016 en analyse af byen. Analysen pegede på, at der med fordel

Læs mere

OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST

OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST 1 EKSISTERENDE FORHOLD En særligt sted i byen Områdeplanen dækker trekanten mellem Blåvandvej, Tane Hedevej og Hvidbjerg Strandvej samt arealet tilhørende den tidligere Blåvand

Læs mere

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

PROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding

PROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding HVAD SKAL DER PROGRAM SKE PÅ ODENSE HAVN? Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind Præsentation af planforslaget + spørgsmål og debat Temaborde Opsamling og afrunding Tak for i aften Havnen er en

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

STRATEGISK MIDTBYPLAN

STRATEGISK MIDTBYPLAN STRATEGISK MIDTBYPLAN RANDERS MIDTBY INDSATSER RANDERS MIDTBY FORANDRER SIG DETAILHANDEL Detailhandel er med til at skabe byliv og grundlag for andre funktioner fx restauranter og service. Hvor vil vi

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 11 Godkendelse af dagsorden 3 12 Opsamling på tema om byens rolle - nu og frem

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg Frederiks Plads Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg 20130902 DAGSORDEN OMRAADETS POTENTIALE PROJEKT VISION BEVARINGS OVERVEJELSER KULTURHISTORISKE RELATIONER AARHUS C IDAG Området har med sin

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

V/ PLAN- & UDVIKLINGSCHEF BO RIIS DUUN

V/ PLAN- & UDVIKLINGSCHEF BO RIIS DUUN V/ PLAN- & UDVIKLINGSCHEF BO RIIS DUUN SAMMENHÆNG MELLEM PLANER PLANSTRATEGI Udkast til Planstrategi 2011 SUND VÆKST VÆKSTPLAN FREMTIDENS KØBSTAD HAL 3 CAMPUS Projektets udspring - Planstrategi SUND VÆKST

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Remiseområdet ved Varde Vest

Remiseområdet ved Varde Vest Remiseområdet ved Varde Vest Ansøgning om midler til forprojekt til udvikling af remiseområdet centralt i Varde, til fremtidig gavn for byens borgere 1 Ansøgning om forprojekt til Remisen ved Varde Vest

Læs mere

Fremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter

Fremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere

Læs mere

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Byernes åndehuller Kolding Kommune er beriget med smukke naturområder, som vi

Læs mere

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG Kommune 1 14. Næsbjerg 14.01 Næsbjerg by Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

Grønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Dagsorden 4. marts 1. Velkomst og historik 2. Status den kommunal afklaringsopgave 3. Markedsdag i Dalum den 5. juni

Dagsorden 4. marts 1. Velkomst og historik 2. Status den kommunal afklaringsopgave 3. Markedsdag i Dalum den 5. juni Dagsorden 4. marts 1. Velkomst og historik 2. Status den kommunal afklaringsopgave 3. Markedsdag i Dalum den 5. juni ----- 4. Arbejdsgrupper 5. Aftaler herfra En idé, der er født her 3. Afklaringsprojekt

Læs mere

Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk

Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk Byrådet blev på temamøde i juni måned 2014 præsenteret for en gennemgang af alle gældende planer og vedtagne visioner for havneområdet.

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Oplæg til Plan for omdannelse af Galten Midtby

Oplæg til Plan for omdannelse af Galten Midtby Oplæg til Plan for omdannelse af Galten Midtby 1. Baggrund Som følge af Budgetaftalen 2013 er der over tre år afsat 4 mio. kr. til fornyelse og renoveringer af Galten Bymidte. På baggrund af denne bevilling

Læs mere

Notat, december Opdatering af helhedsplan for stationsområdet i Vinge

Notat, december Opdatering af helhedsplan for stationsområdet i Vinge Notat, december 2018 Opdatering af helhedsplan for stationsområdet i Vinge Indhold 1. Indledning... 3 2. Opdateret helhedsplan for stationsområdet i Vinge... 4 3. Planer for Vinge... 8 4. Vinges vision

Læs mere

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer 19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne

Læs mere

Tillæg nr til Kommuneplan Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade

Tillæg nr til Kommuneplan Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade Tillæg nr. 2017.21 til Kommuneplan 2017-2029 Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade Forslag Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade

Læs mere

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 18:30 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 6 Godkendelse af dagsorden 3 7 Tids- og procesplan 4 8 Byens rolle - nu og frem

Læs mere

10. Udviklingsudvalget Anlæg

10. Udviklingsudvalget Anlæg 10. Udviklingsudvalget Anlæg Skattefinansieret anlæg 10. Udviklingsudvalget Skattefinansieret anlæg Byen til Vandet... 3 C2C CC Klimabåndet... 5 Byen til Vandet opsparing til Klimabro... 7 Udvalg Udviklingsudvalget

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Tillæg 17 til kommuneplan - Reservation til klimabro og vejanlæg

Tillæg 17 til kommuneplan - Reservation til klimabro og vejanlæg Tillæg 17 til kommuneplan - Reservation til klimabro og vejanlæg Status: Udkast Offentliggørelse af forslag start: Høringsperiode start: Høringsperiode slut: Vedtagelsesdato: Ikraftrædelsesdato: Baggrund

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

HENNE // HVOR VESTERHAVET OG LANDSKABET ER EN BEGIVENHED I SIG SELV

HENNE // HVOR VESTERHAVET OG LANDSKABET ER EN BEGIVENHED I SIG SELV HENNE // HVOR VESTERHAVET OG LANDSKABET ER EN BEGIVENHED I SIG SELV SKAGEN OVER SIGTS KORT AALBORG AARHUS NYMINDEGAB HENNE VEJERS STRAND BLÅVAND VARDE KØBENHAVN ODENSE 001 // VISION... 1 Kvaliteter og

Læs mere

Områdefornyelsesprogram for Varde midtby

Områdefornyelsesprogram for Varde midtby Områdefornyelsesprogram for Varde midtby Februar 2014 INDHOLD Forord 3 Varde midtby 4 Planer og initiativer i området 8 Borgerinddragelse 11 Indsatsområder 12 Byfornyelse 23 Budget-, tids- og handlingsplan

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies... SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen

Læs mere

Plan- og Erhvervsudvalget

Plan- og Erhvervsudvalget Plan- og Erhvervsudvalget Tilskud til erhvervsaktiviteter; 2,6 Turisme; 3,8 Tilskud Næstved Erhverv; 4,5 Plan- og Erhvervsudvalget Anlæg Nr. 2019 2020 2021 2022 2023 2024 1. prioritet 14-2 14-2 14-2a 14-2a

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området

Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området Nærværende tilpasningsplan for hele Kalvehaveområdet tager udgangspunkt i de karakteristika der beskriver området, - for at fastholde, og ultimativt

Læs mere

Detailhandel. 2 byer 2 strategier

Detailhandel. 2 byer 2 strategier Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe

Læs mere

Erhvervsstrukturen i Egedal

Erhvervsstrukturen i Egedal Erhvervsstrukturen i Egedal Der er store arealer udlagt til forskellige typer af erhverv i Egedal. Der er indenfor kommuneplanperioden fra 2017 til 2022 plads til 140 hektar til erhverv og turisme, heraf

Læs mere

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger

Læs mere

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer 04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Budgetønsker Udvalget for Plan og Teknik Samlede beskrivelser

Budgetønsker Udvalget for Plan og Teknik Samlede beskrivelser Dato 10-06-2016 Dok.nr. 86751/16 Sagsnr. 16/813 Ref. Finl Budgetønsker 2017-2020 Udvalget for Plan og Teknik Samlede beskrivelser sfortegnelse Vejers Strand Strandbyen i klitterne...2 Pulje til udvikling

Læs mere

Borgermøde 6.juni 2017

Borgermøde 6.juni 2017 Borgermøde 6.juni 2017 Program 6.juni kl. 19-21 19.00 - Velkommen - ved rådmand Hans Henrik Henriksen 19.10 - Afsløring af vinder Instachallenge - ved Hans Henrik Henriksen 19.15 - Oplæg fra Midtbyens

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere