FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE
|
|
|
- Patrick Lund
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE
2 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)
3 Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv Interkulturel kommunikation Kulturmødet Samtalen som metode
4 Hvorfor interkulturel kommunikation? Vi tror vi taler om det samme, men det gør vi ikke Vi opnår ikke de ønskede resultater i samarbejdet Misforståelser fører til frustrationer hos os og hos borgerne
5 Kultur Kulturbegreber De kulturelle briller Kulturel grammatik
6 Hvordan forstår vi kultur? Det beskrivende kulturbegreb: Idéer, værdier, regler og normer, som mennesker overtager fra den foregående generation, og som man forsøger at bringe videre oftest noget forandret til næste generation Arne Martin Klausen, 1970 Det komplekse kulturbegreb: Viden, betydning og værdier, som mennesker deler og forhandler med andre, inden for forskellige sociale fællesskaber. Man kan tilhøre forskellige fællesskaber. Karen Fog Olwig og John Liep, 1994
7 Hvad betyder det i praksis? Det beskrivende kulturbegreb i praksis Søger fællestræk mellem personer med samme kulturelle baggrund. Forklarer personers handlinger ud fra deres kulturbaggrund. Indebærer ofte en forestilling om homogen national kultur. Det komplekse kulturbegreb i praksis Søger ikke at generalisere ud fra kulturel baggrund. Forklarer personers handlinger ud fra fx køn, alder, uddannelse sociale forhold og kultur. Ser personers handlinger i forhold til kontekster fx familie, arbejde og fritid.
8 4 principper 1. Man skal ikke have respekt for kultur man skal have respekt for individer 2. Mennesker handler altid meningsfuldt set fra deres eget perspektiv 3. Der er mere, der forener mennesker, end der adskiller dem 4. Kultur må ikke blive den eneste forklaringsmodel
9 Kulturelle briller
10 Jeres kulturelle udfordringer Hvad møder I i jeres dagligdag? Hvad fylder mest i jeres hverdag? Hvad er sværest at håndtere?
11 Kulturel grammatik Sprogets grammatik: Ord efter hinanden i bestemte ordnede mønstre lært fra barndom i familien, skolen og samfundet Kulturens grammatik: Adfærd, normer, regler, symboler og andet lært fra barndom i familien, skolen og samfundet Risiko for misforståelser er større, hvor der ikke er en fælles kulturgrammatik
12 Kulturel grammatik Baseret på de værdier, vi er opdraget med Definerer hvad vi forstår som godt og ondt, rigtigt og forkert Et filter som vi opfatter og tolker alting igennem Er styrende for vores handlinger og reaktioner
13 Vi reagerer stærkere, når det drejer sig om centrale værdier og normer i egen kultur Det samme gælder for andres reaktioner på, hvad vi opfatter som vores kultur
14 Kunsten er at lære at adskille observation og fortolkning Vent med at fortolke til du har tilstrækkelig viden Nøgleord: Nysgerrighed, viden, forståelse, respekt, ydmyghed
15 Hvordan handler vi kulturelt klogt? Brems umiddelbare reaktioner Forbered dig på, hvad du måske kommer til at møde forvent noget andet Fortolk adfærd i dens rette kontekst Vælg dine kampe med omhu! Hjælp den anden til at forstå hans egne handlinger i din kulturelle kontekst
16 Fordomme
17 Fordomme og stereotyper Stereotyper er fælles sociale repræsentationer - forestillinger om andre mennesker. De er oftest stivnede, forsimplede, overdrevne og negative. Fordomme er foruddannede meninger. De er typisk fjendtlige eller nedsættende opfattelser af andre mennesker. Som regel bygger fordomme på manglende viden. De er ofte generaliseringer på et utilstrækkeligt grundlag.
18
19 Isbjerget Kulturelle Individ Almen menneskelige Almen menneskelige Individ Kulturelle
20 Vores kultur Etnocentrisme vs kulturrelativisme Dansk kultur
21 Etnocentrisme vs. kulturrelativisme Etnocentrisme: Andre kulturers livsformer og værdier betragtes som ubegribelige eller mindreværdige Rettighedsbaseret tilgang: Universelle menneskerettigheder som grundlag og mål. Kulturrelativisme: Alle kulturmønstre anses for ligeværdige, og der kan ikke opstilles fælles værdier for alle kulturer.
22 Skal vi lege med lego om halvanden måned?
23 Kendetegn ved den danske kultur Hvad er særligt ved dansk kultur? Hvad er det, man møder, når man er ny i Danmark?
24 Sæt ord på kulturen Hvad kendetegner vores værdier og sociale praksis? Hvordan opfattes det af andre (kolleger/borgere)? Hvad siger andre? Hvad er særligt positivt ved vores værdier og sociale praksis? Hvad kan vi lære af andre?
25 Interkulturel kommunikation Kommunikationsmodeller Forskellige filtre
26 Så svarer jeg med mine øjenbryn
27 2 modeller til kommunikation Transmissionsmodellen Hvis vi kommunikerer tilstrækkeligt klart og præcist, får vi vores budskab igennem til modtageren. Kan fungere fint, hvis vi har den samme kulturelle forståelsesramme og tænker forholdsvist ens Den socialkonstruktivistiske model Den sociale (og kulturelle) situation former kommunikationen og omvendt Fungerer godt, når der er flere verdener til stede i kommunikationen. Dem overser vi alt for ofte Barnett Pearce
28 Kulturelt filter Den kulturelle grammatik er også styrende for vores kommunikation den måde vi opfatter budskaber på De går gennem et filter Sprogligt filter Hvis personen ikke er vokset op i Danmark og taler perfekt dansk, skal alting igennem endnu et filter: sprogfiltret Socialt filter? Generationsfilter?
29 Skal vi ikke tage på stranden?
30 FROKOST
31
32 Er vi enige om vores egne spilleregler og er vi tydelige omkring dem? Er vi bevidste om, hvor de er forskellige fra andres? Hvordan undersøger vi bedst forskellene? Hvordan finder vi de bedste handlerum?
33 Hvad kræver det af os, at vi ved, at nogle nye borgere har andre regler og ikke nødvendigvis kender til vores? Hvordan vælger man sine kampe?
34 Positionering Samtalen som metode Lytte mere end snakke Forgreningspunkter Spørgsmålstyper Informationsfattige spørgsmål giver informationsrige svar
35 Positionering Underordnet: Jeg ved ikke ret meget om det her emne, kan du ikke hjælpe mig med at blive klogere? Ligeværdig: Vi skal finde den bedste løsning på det her jeg vil gerne høre dine idéer, så kan jeg komme med mine idéer bagefter Dominerende: Det er vigtigt, at du møder til tiden, ellers kan jeg ikke hjælpe dig
36 Lyt mere end du taler Lyt mere end du taler det er trods alt dig, der har ansvar for at I begge blive klogere af samtalen! Stil et spørgsmål ad gangen og lyt til svaret det er den måde du gør dig selv klogere på den andens virkelighed
37 Forgreningspunkter Vi skal finde nye forgreningspunkter i samtalen Vi skal styre uden om den fortælling, vi forventer Vi skal turde åbne for andre veje i samtalen Vi skal måske gå et STORT skridt tilbage
38 Spørgsmålstyper Åbne spørgsmål Hv-spørgsmål Spørg ind til konteksten
39 Informationsfattige spørgsmål Ex: Når nu du ikke møder op til samtalen, er det så fordi du ikke har forstået, hvad der stod i det brev, vi sendte til dig? Ex: Hvorfor kom du ikke til mødet i fredags? Eller: Fortæl HELT fra starten hvad skete der i fredags?
40 Refleksion Skriv 3-5 nye spørgsmål, som du kan gå hjem og stille borgeren i din egen case Skriv, hvad du vil gøre anderledes/forsøge dig frem med i de næste samtaler
41 Hvad kan vi og hvad skal vi gøre?
42 Dagens redskaber Sæt ord på kulturen Isbjerget Spørgeteknikker 5 tilgange
43 Husk hvor du har dine kulturelle briller skal de en tur op i panden?
44 TAK FOR I DAG
45
46
47
48
49
50
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv
09-03-2016. Interkulturel kommunikation. Hvorfor interkulturel kommunikation?
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION INTERKULTUREL KOMMUNIKATION 1 Interkulturel kommunikation Dagens program Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv Interkulturel kommunikation Kulturmødet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.
Det professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål?
Det professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål? Vingsted den 5. december 2017 Hver gang vi begynder en faglig samtale med et
At forstå og håndtere forskelle Kultursensitivitet i den frivillige rådgivning. 04.04.2016 Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0
At forstå og håndtere forskelle Kultursensitivitet i den frivillige rådgivning 04.04.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2. Et retligt perspektiv på forskelle:
Alsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER
MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER PROGRAM: Kl.09.00-11.45: Velkomst og check in Øvelse med udgangspunkt i hjemmeopgaven Oplæg: Når vi kommunikerer i en organisation Oplæg:
1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie
Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt
Min kulturelle rygsæk
5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur
PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden [email protected] Mobil
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK
MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATERIALE til Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MINDLI
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Guide: Sådan lytter du med hjertet
Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter
Forskellige slags samtaler
Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger
Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching
Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig
Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt
Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,
Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole?
Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole? Århus, d. 5.3.19. Karen Thastum Mindste enhed barnet/eleven Alle er indlejret i en større social og samfundsmæssig kontekst Barnet er den
Træneren som kommunikator og konfliktløser
Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad
Metoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker
Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med
Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012
Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Pædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge
Kommunikér dig ud af konflikterne
Kommunikér dig ud af konflikterne FSTA Årskonference 2017 JOHAN WILLIAMS ARBEJDS- OG ORGANISATIONSPSYKOLOG [email protected] 2761 8596 Formål At skabe forståelse for konflikter samt at give et indblik i konfliktforebyggelse-
DAG 4. Kommunikation
DAG 4 Kommunikation Formålet med dagen: At blive klogere på, hvad kommunikation er At bliver klogere på, hvad det vil sige at være en god lytter At blive inspireret til forskellige måder at stille spørgsmål
Forældremøde kommende 0.klasser 2016/17 kl. 16-17.30
Forældremøde kommende 0.klasser 2016/17 kl. 16-17.30 Tidsplanen frem til 1. skoledag Oplæg om skoleparathed Forældrecafe om ansvar og holdninger Tidsplanen d.11/5 og 12/5 Overleveringsmøder med BH d.12/5
Autisme. Socialt samspil og forståelse. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: NB: I dette skema referer man til eleven
NB: I dette skema referer man til eleven Autisme. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: Socialt samspil og forståelse Gennemgående problemer i forhold til: At kunne sætte pris på at være sammen
Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale
Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale Workshop 10 Konflikter hører til det at være menneske og er derfor også en del af vores arbejdsliv Konflikterne kan derfor ikke undgås, men det
SAMMENBRAGTE FAMILIER
SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.
Recepten på den gode integration! Kulturforståelse i hverdagen Arbejdet med børn og unge med anden etnisk baggrund Oplæg v/direktør Jamilla Jaffer
Recepten på den gode integration! Kulturforståelse i hverdagen Arbejdet med børn og unge med anden etnisk baggrund Oplæg v/direktør Jamilla Jaffer Program 1. Introøvelse billedøvelse (fordomme) 2. Hvad
Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?
Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus [email protected]
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus [email protected] Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt
Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:
KOMMUNIKATION OG INVOLVERING
KOMMUNIKATION OG INVOLVERING ONSDAG D. 9. OKTOBER 2013 Jacob Sønderskov Ledelses- og organisationskonsulent RMC Attractor M: 5161 3039 [email protected] TEMAER DE NÆSTE PAR TIMER Mine pointer: 1. Tænk modtageren
Sproghjælp. - en vejledning til vejledere. Hospitalsenhed Midt. HR-uddannelse
Sproghjælp - en vejledning til vejledere Hospitalsenhed Midt HR-uddannelse Mit sprogs grænse er min verdens grænse. Wittgenstein Sproghjælp Denne pjece er udarbejdet som ét af resultaterne af et aktionsforskningsprojekt
Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten
Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er
Er du leder eller redder?
Er du leder eller redder? Som leder undrer du dig måske over, hvorfor dine medarbejdere reagerer, som de gør? Hvorfor gør de ikke, som I havde aftalt? Svaret findes måske i din egen ledelsesstil? Med små
Fælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Fra opgave til undersøgelse
Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et
herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?
Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,
KULTURSENSITIVITET I ARBEJDET MED FLYGTNINGEFAMILIER
Side 0 At forstå og håndtere forskelle KULTURSENSITIVITET I ARBEJDET MED FLYGTNINGEFAMILIER Side 2 Jeres kulturelle udfordringer > Hvad møder I i jeres dagligdag? > Hvad kan være svært at håndtere? Side
Kultur, identitet og kommunikation. Tirsdag den 16. september v. Iben Jensen
Kultur, identitet og kommunikation Tirsdag den 16. september v. Iben Jensen Plan Kulturbegrebets betydninger Interkulturel kommunikation Kulturel identitet Kategorier og relationer KULTUR Det beskrivende
Bedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:
Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion
Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet
Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i
Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen
Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din
VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017
VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017 VED BSS VEJLEDNING OG STUDIEINFORMATION BSS DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Mentorrollen og introduktion til The Mentoring Journey ved Susanne Søes Hejlsvig
Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen
Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence
Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013
Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn
Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning t for dit barn Dialogisk læsning At læse højt med sit barn er rigtig hyggeligt. Samtidig er det også en af de største sproggaver, du kan give
Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge kan indgå i samspil børn andet køn, alder, social og kulturel baggrund end en veksler
Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Bedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
