Mellemøstlig kultur(er)

Transkript

1 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE Program Præsentation Interkulturel kommunikationsøvelse Pause Ligebehandling og diskrimination Magtpositioner i den interkulturelle samtale Øvelse Frokost Udfordringer i kulturelt betingede konflikter Pause Øvelser Opsamling og tak for i dag Mellemøstlig kultur(er) Det første der falder os ind? 1

2 Religion Mad Konflikter Muslimer, kristne, jøder m.v. Arabiske dialekter Kurdere, bebere Alawitter, drusere m.v Understanding Masculinities UN Women FNs ligestillingsorgan Størstedelen af mænd har traditionelle syn på køn (støtter ikke ligestilling) Mange mænd støtter ligestilling Der er store forskelle både inden for og mellem landene Særligt rollemodeller og uddannelse spiller en positiv rolle Forfatter/Titel? - Skrives ind i sidehoved/sidefod Side 6 2

3 (Institut for Menneskerettigheder) Træningsøvelse - kommunikationstyper Tilgange Etnocentrisme: Andre kulturers livsformer og værdier betragtes som ubegribelige eller mindreværdige Rettighedsbaseret tilgang: Universelle menneskerettigheder som grundlag og mål Kulturrelativisme: Alle kulturmønstre anses for ligeværdige, og der kan ikke opstilles fælles værdier for alle kulturer. Det retlige perspektiv - ligebehandling Ligebehandling betyder, at alle kan deltage i samfundet på lige fod uanset alder, handicap, køn, race, etnisk oprindelse, seksuel orientering, tro eller religion. Det indebærer også, at alle er beskyttet af loven på samme måde. Vi opnår ligebehandling, når vi anerkender, at alle mennesker er forskellige og derfor ikke har samme udgangspunkt. Ligebehandling indebærer, at vi tager afsæt i det enkelte menneske og sørger for, at han/hun har samme muligheder som andre borgere i samfundet Side 9 3

4 Ligebehandling Lige adgang og lige muligheder for alle uanset etnisk oprindelse og hudfarve, religion og tro, køn (og kønsidentitet), seksuel orientering, handicap, politisk eller anden overbevisning eller alder eks. på arbejdsmarkedet og hvad angår offentlig service Kan indebære, at to personer skal behandles forskelligt for faktisk at opnå ligebehandling og lige muligheder Også flygtninge er sammensatte mennesker Side Side 12 Forskellige forskelligheder og ligheder Hvem er jeg?... Fokus på de erfaringer, man selv og andre tidligere i livet har gjort sig, og som er knyttet til forskellige sociale sammenhænge. Man kan have erfaringer p.b.a. eks. alder, køn, social baggrund, seksuel orientering, etnicitet Vigtigheden af at finde en fælles mellemmenneskelig interesse, eller nuancere blikket på forskelle. 4

5 Tillid og magt Når kommunikationer ikke starter på lige grund barrierer i samfundet italesættelsen eller sætten i bås (herunder medier) forskellige syn på magt, hierarki Tænk på eksempler hvor etniske minoriteter kan opleve ulighed eller diskrimination i Danmark 5

6 Berlingske menervupti så blev flygtninge jobparate»man møder dem som mennesker og individer med livsduelighed.«onsdag D. 15. FEBRUAR 2017 KL. 20:00 En kvindelig lærer kunne ikke tage med på lejrskole. Efterfølgende opdagede hun, at der gik rygter om, at hendes mand ikke tillod hende at komme med. Hun er dansk, går med tørklæde og har mellemøstlige rødder. Hun skrev en mail til sine kollegaer:»jeg lever i et kærligt og ligeværdigt ægteskab. Jeg meldte afbud, fordi mit barn er alvorligt sygt«. 6

7 Pause Hofstedes kulturdimensioner Individualisme/kollektivisme Beskriver hvorvidt folk opfatter sig selv som individ eller som medlem af en gruppe. I en individualistisk kultur (som ofte er vestlige lande om USA og Danmark) tænker folk på egne ønsker og mål frem for gruppens. I en kollektivistisk kultur (som fx Kina) går gruppens ønsker og mål forud for individets. Gruppen kan være familien, arbejdspladsen, landsbyen eller hele nationen. I den individualistiske kultur kan familiens interesser også være vigtige for individet, men her er det som oftest kernefamilien, hvorimod det i den kollektivistiske kultur er det man kalder "den udvidede familie", der altså består af fjernere slægtninge, som fx onkler og tanter, men også personer, som man ikke er i familie med, som fx kolleger og klassekammerater. I den individualistiske kultur spiller staten en tilbagetrukket rolle, hvorimod den i den kollektivistiske kultur spiller en central rolle. Maskulinitet/femininitet Dette handler i ringere grad om mænd og kvinders ageren i forhold til hinanden, men i langt højere grad om værdierne i samfundet. I en maskulin kultur prioriteres værdierne karriere, materiel succes og fremskridt højt. I en feminin kultur er solidaritet og velfærd centralt og det forventes, at man er omsorgsfuld over for andre. 7

8 Struktureringsbehov Fortæller om hvorvidt folk bekymrer sig om det ukendte. I en kultur med højt struktureringsbehov er der en tendens til, at folk har det samme job i længere tid, da de netop forsøger at undgå usikkerhed. Folk i en sådan kultur vil fungere bedst i faste rammer med strukturerede aktiviteter. Omvendt vil folk i kulturer med lavt struktureringsbehov ofte skifte job og fungere bedre i et hastigt foranderligt miljø. Magtdistance Beskriver hvordan magtfulde og rige mennesker agerer og forventes at agere over for mindre magtfulde og fattigere mennesker. I en kultur med stor magtdistance forventes folk at vise deres rigdom og magtfulde mennesker forventes at udøve og demonstrere den over for andre. Det er således en meget hierarkisk samfundsopbygning, hvor det politiske billede er præget af partier på det yderste af fløjene. I en kultur med lille magtdistance anses ulighed som uønsket. Lige rettigheder er vigtigt og det politiske landskab er præget af midterpartier. Langsigtet/kortsigtet orientering Er den vigtighed, der tillægges fortiden og nutiden kontra fremtiden. I kulturer med langsigtet orientering vægter folk fremtiden højest. Dette betyder at sparsommelighed og udholdenhed er velanset. I kulturer med kortsigtet orientering lægges vægt på fortiden og nutiden. 8

9 Hofstede FORFORSTÅELSER OG IDENTITET Tre lag i forforståelser 1. Dine grundlæggende antagelse om, hvordan verden ser ud 2. Dine værdier og holdninger det du gerne vil være/se dig selv som 3. Din handlepraksis det du gør/det andre ser dig som Du kan ikke bare forandre dine forforståelser, men du kan være bevidst om dem Kritik af Hofstede statisk kulturopfattelse Frokost 9

10 Udfordringer i kulturelt betingede konflikter Bente Højer beskriver og analyserer i sin afhandling Uddannelses-og erhvervsvejledning for flygtninge og indvandrere en kvalitativ analyse af det interkulturelle vejledningsinterview nogle samtaler mellem vejledere og vejledningssøgende. De viste, at det var svært for vejlederne at gennemføre en kompetent meningsfyldt dialog med de vejledningssøgende, dels på grund af det ovenfor omtalte filter i kommunikationen, men også fordi der mangler færdigheder i kunsten at udøve aktiv lytning. Det kan f.eks. være: Opmærksomhed på nonverbale signaler Færdigheder i at vise, at vi lytter Færdigheder i at anvende lukkede og åbne spørgsmål Færdigheder i at anvende reformuleringsteknikker Færdigheder i at holde mund i pauserne og lade samtalepartneren tænke færdig Færdigheder i at vise empati 10

11 Er der kultur på spil i vores tilgang til og løsning af konflikter? Eksempel: Far, datter og sagsbehandler En interkulturel konflikt er en konflikt, hvor kulturforskelle spiller en afgørende rolle Det kan være når: Mennesker støder sammen, fordi de spiller efter forskellige regler Man gør i konflikt fordi man oplever, at ens kulturelle baggrund ikke bliver respekteret eller anerkendt Andre har nogle værdier og normer, som man på ingen måde kan acceptere Kommunikationen ikke slår til, og man misforstår hinanden, taler forbi hinanden, mister kontakten Andre gør noget, som man finder upassende som bryder med normer i egen gruppe 11

12 ØVELSE Find sammen 2 og 2 A fortæller om en begivenhed (fra i går, weekenden el.lign) B lytter interesseret og nysgerrigt 1 min A fortæller videre B efterligner nu As gestik uden at tale 1 min A fortæller stadig B er nu uinteresseret i As beretning Tal efterfølgende sammen om, hvad Bs måder at lytte på, betød for A. Hvordan reagerede A? Byt nu roller Sproglige udfordringer Tal langsomt uden at overdrive Hold en normal rytme, så dit sprog ikke bliver karikeret eller der betones på de forkerte steder Råb ikke. Det fremmer ikke forståelsen FORMULERINGER OG KONSTRUKTIONER Hold dig til letforståelige ord og undlad slang og ordsprog "Ja, han var jo super provokerende, så hun endte med at spille klør fem. Men han lå som han havde redt. Brug simple sætnings-strukturer og brug så få ord som muligt fx undgå indskudte sætninger Hvis du er klar, hvilket jeg håber du er, så starter vi i morgen. De kom, for en gangs skyld, til tiden. 12

13 Når man lige er begyndt at SKRIV lære et OG sprog, TEGN så kan det skrevne sprog være lettere. Skriv det ikke forståede ord eller brug ordbog Man kan også tegne Eller brug emojis 13