SP1. Socialt arbejde med traumatiserede flygtninge

Transkript

1 SP1 Socialt arbejde med traumatiserede flygtninge Københavns Professionshøjskole, d. 14. november 2018 Mads Ted Drud-Jensen Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

2 Formiddagens program Flugt og eksil Opholdstilladelse og integrationsprogram Traumer og PTSD Flygtninge fortæller film og refleksion Børn i traumatiserede familier Casearbejde Hvordan møder vi bedst traumatiserede? Afrunding

3 DFH Integration

4 FLUGT OG EKSIL

5 Over 68 millioner flygtninge og fordrevne

6 Den lange vej til Europa og den seneste udvikling The way to Europe syrere søgt asyl i Europa ( ) 5,6 millioner flygtninge i nærområder 3,6 millioner flygtninge i Tyrkiet 1 million flygtninge i Libanon flygtninge i Jordan flere flygtninge i nabolande end for 1 år siden 7 mio. IDPs i Syrien Mange flere har behov for hjælp I Syrien Tyrkiet 3,6 mio. Libanon 1 mio. Irak Jordan Egypten

7

8

9

10 Europas grænser

11 Homs før og efter

12 Alle flygtninge er rystede Oplevet ekstreme forhold Tab og afsavn Fundamentalt ændret livssituation Kulturelle forskelle Minoritet Klient

13 OPHOLDSTILLADELSE OG INTEGRATIONSPROGRAM

14 Asylprocedure 1. Registrering af asylansøger 2. Udfyldelse af ansøgningsskema 3. Første interview: oplysnings og motivsamtale 4. Sagsbehandling i DK eller et andet EU-land (Dublinforordningen) 5. Åbenbart grundløs procedure 6. Asylsamtale 7. Tilladelse eller afslag 8. Flygtningenævnet klageinstans 9. Anerkendelse som flygtning eller afslag?

15 Beskyttelse og opholdsgrundlag 7.1: Risikerer forfølgelse pga. race, nationalitet, religion, politisk overbevisning eller tilhørsforhold til særlig social gruppe (konventionsstatus) Opholdstilladelse: 2 år 7.2: Risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling (beskyttelsesstatus) Opholdstilladelse: 1 år 7.3: Kommer fra krig og konflikt (midlertidig beskyttelsesstatus) Særligt til kvinder, mindreårige og ældre fra Syrien Opholdstilladelse: 1 år 3 år før familiesammenføring Ikke ret til betalt videregående uddannelse Kan ikke bliver skilt i Danmark

16 Opholdstilladelser og rettigheder Midlertidig opholds- Permanent opholds- tilladelse - alle tilladelse (kan søges efter 8 år) Statsborgerskab (kan søges efter 8 år)

17 Antal asylansøgere og flygtninge i Danmark Antal asylansøgere og antal opholdstilladelser Asylansøgere UMI: UMI: UMI: 462 (pr ) Opholdstilladelser (pr ) Nationaliteter for asylansøgere Lande Syrien Iran Afghanistan Eritrea Statsløse Irak Før 2015: En del fra Somalia I 2018: Syrien og Eritrea

18 Familiesammenføring opholdstilladelser i til ægtefæller (1.156 til herboende flygtninge) Børn: til herboende flygtninge i 2017 De største nationaliteter på familiesammenføringsområdet var Eritrea (417), Thailand (415), Syrien (402), Filippinerne (325) og Tyrkiet (197)

19 Flygtninges modtagelse i Danmark Flygtningene fordeles til kommunerne efter kvoter kommuner med flest flygtninge i 2018: København (92), Aalborg (70), Aarhus (55). ( 2019: Forventet landstal på Kommuner har integrationsansvar 1-årigt integrationsprogram med mulighed for forlængelse op til fem år: Modtagelse og boliganvisning (midlertidig bolig permanent bolig) Integrationskontrakt Danskundervisning 5 års uddannelsesret Hjælp til beskæftigelse (praktikker) Integrationsydelse ind til beskæftigelse Koordinering af den generelle integrationsindsats Ikke længere krav om sundhedsscreening

20 Flygtningenes økonomi Integrationsydelsen Gælder for alle, der ikke har haft ophold i DK i mindst 7 ud af de seneste 8 år (9 ud af 10 fra 1. januar 2019) Enlige uden børn: pr. måned før skat Forsørger: pr. måned før skat Ingen ret til ferie for integrationsydelsesmodtagere Danskbonus til modtagere af integrationsydelse ved bestået PiD kr. pr. måned i 6 måneder Fuld ret til børnepenge kræver 6 års ophold i Danmark Kontanthjælpsloft Boligsikring, 34 særlig støtte, hjælp til enkeltudgifter

21 Traumer en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress

22 Vi flygtninge Vi mistede vores hjem og dermed hverdagens genkendelighed. Vi mistede vores profession og dermed troen på, at vi kan udrette noget i denne verden. Vi mistede vores sprog og dermed de naturlige reaktioner, gestikulationernes lethed, det uhindrede følelsesmæssige udtryk. Vi efterlod vores slægtninge i de polske ghettoer, og vores bedste venner blev dræbt i koncentrationslejre og dermed brød vores privatliv sammen. Hannah Arendt, 1943

23 TRAUMER OG PTSD

24 Hospitalet i Aleppo før og efter

25 Hvorfor fokus på flygtninge med traumer? 30-45% af herboende flygtninge har traumerelaterede symptomer 13-25% af flygtninge har PTSD Beskæftigelsesgraden for flygtninge i behandling for PTSD er under 10% I gennemsnit har de traumatiserede flygtninge, der modtager behandling været i Danmark i 14,5 år Kommunernes indsats for at afdække traumer hos flygtninge er mangelfuld

26 PTSD begivenheden Udsættelse for en ekstrem begivenhed, der ligger ud over almindelig menneskelig erfaring Oplevet eller været vidne til død eller livstruende begivenheder eller trussel mod egen eller andres fysiske integritet Reageret med intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel

27 PTSD genoplevelsesfænomener Tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske begivenhed Belastende erindringer Mareridt Flashbacks Stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder om den traumatiske begivenhed

28 PTSD undgåelsesadfærd Undgåelse af alle stimuli, der minder om begivenheden, eller generel følelsesmæssig lammelse Forsøg på at undgå tanker, følelser, handlinger, steder og mennesker, der kan minde om traumet Manglende evne til at genkalde vigtige aspekter af traumet Følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse over for andre Oplevelse af, at fremtidsmulighederne er begrænsede

29 PTSD øget stress Vedvarende symptomer på øget stress Svært ved at falde i søvn og sove igennem Irritabilitet og vredesudbrud Koncentrations- og hukommelsesbesvær Overvagtsomhed Overreaktion på forskrækkelse

30 En film om traumer i hjernen

31 Få øje på målgruppen Protect Questionnaire: Udviklet i samarbejde mellem syv europæiske organisationer, der arbejder med rehabilitering af torturofre. Anvendes i dag i 11 EU-lande. Afprøves i øjeblikket af Styrelsen for International Rekruttering og Integration modelprojekt om traumatiserede flygtninge. Læs mere: tiserede-flygtninge

32 Behandlingsmuligheder for voksne og familier 17 tværfaglige rehabiliteringscentre i Danmark. Gratis behandling betalt via sundhedsloven. Henvisning via egen læge. OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge Nygade 4, 2. sal 1164 København K Tlf: info@oasis-rehab.dk Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 Bygning Ballerup Telefon: transkulturel.psyk@regionh.dk Dignity Dansk Institut mod tortur (tidligere RCT) Bryggervangen København Ø Tlf:

33 Mange har også andre diagnoser Cirka halvdelen af dem, der har PTSD, har tre eller flere diagnoser, f.eks.: Angstforstyrrelser Depressive tilstande Personlighedsforstyrrelser Alkohol- og stofmisbrug Mange har også et dårligt fysisk helbred, f.eks.: Forhøjet blodtryk Migræne Mavesår Kroniske smerter

34 Modtagelsen, vilkår og muligheder i eksil er afgørende for heling og integration Risikofaktorer: Usikkerhed omkring asyl og ophold Adskillelse fra familien Manglende netværk Lav socioøkonomisk status i eksillandet Tab af status Sprogvanskeligheder Oplevet diskrimination Beskyttelsesfaktorer: Familiesammenføring og nærhed til familie Beskæftigelse Sprogkundskaber Egen varig bolig Adgang til sundhedsydelser Preserving and Improving the Mental Health of Refugees and Asylum Seekers, udarbejdet af Umar Ikram og Karien Stronks for the Health Council of the Netherlands, 2016

35 Beskæftigelse kan forebygge og bedre traumer Arbejde og et godt psykisk helbred hænger sammen Meningsfulde aktiviteter er godt for det psykiske helbred Social støtte og netværk er godt for psyken Gælder også for sprogundervisning

36 Typer af arbejdsfunktioner og funktionsnedsættelser + Enkle rutineprægede opgaver uden stramt tidspres ex. i lager/produktion Opgaver uden pludselige lys og lydbelastninger, ex. pedelopgaver udenfor eller rolige produktionsmiljøer Mindre arbejdsmiljøer eller afdelinger mentor som gatekeeper til flygtning Tidspressede opgaver ex. salgsarbejde i supermarked Komplekse opgaver med tilegnelse af meget ny viden Funktionsnedsættelser der kan følge med traumer: nyt, koncentrere sig og huske Uforudsigelighed kan være vanskelig at håndtere Funktioner med varierende rammer og krav, eksempelvis receptionist eller stressende produktionsmiljøer Kognitive vanskeligheder svært at lære Træthed, hovedpine, smerter i kroppen, lys- og lydfølsomhed Vanskelighed ved at overskue mangeartede kontakter til andre

37 Beskæftigelsesindsatser hvad virker? Klare systemer og metoder Beskæftigelses- frem for forberedelsesfokus Nuanceret blik for den enkeltes behov, støtte og opfølgning Troen på at alle, der vil, kan Kortlægning af indsatser for traumatiserede, Center for Udsatte Flygtninge, 2018 Helhedsorienterede og tværfaglige indsatser Arbejde først indsatser Grundig afdækning før match Empowerment

38 Fem flygtninge med traumer fortæller Film: At leve med traumer Fem flygtninge fortæller om at leve et liv med traumer. Med egen ord fortæller de hver især om at komme til et nyt land, betydningen af samværet med andre, arbejdsliv, behandling og deres forventninger til fremtiden Filmen findes på og kan rekvireres på

39 To og to Hvor i flygtningenes fortælling genkender I symptomer på PTSD? Hvor ser I, der er sket afgørende positive ændringer for den enkelte? Hvordan ville I som socialarbejdere gribe sådanne sager an?

40 BØRN I TRAUMATISEREDE FAMILIER

41 Forældrene udmattes Eksil påvirker dynamikker i familien Den traumatiserede forælder oplever det uoverskueligt at tage del i familiens liv Lav tærskel over for børnenes leg om dagen Isolerer sig ofte og har skyld over at belaste den anden forælder med det fulde ansvar Apati og pludselig vrede

42 Børns vilkår i traumatiserede familier Børn af traumatiserede forældre oplever, at deres forældre ikke er kaptajn i egen tilværelse Er konstant i alarmberedskab og på vagt overfor forældres pludselige vrede og eller manglende overskud Skaber usikkerhed og manglende basal tryghed Manglende netværk

43 Sekundær traumatisering -når forældrenes traumer smitter Intergenerationel traumevandring Børn udvikler en radar for, hvad forældrene kan tåle Angst for forældrenes pludselige og vilkårlige vrede permanent alarmberedskab Oplevelse af forældrenes flashbacks, mareridt og angst Brudstykker af forældrenes traumehistorie Påvirkning af forældrenes kontakt til hjemlandet - krigens/konfliktens fortsatte påvirkning

44 Studie af flygtninge børn og unges psykiske problemer Børn med symptomer ved ankomst til DK: 9 år senere: Børn med symptomer: Børn uden symptomer: 74,8% 22,9% 51,9% Forskellen på de to grupper er antallet af stressfyldte oplevelser efter ankomsten til Danmark Edith Montgomery (2010)

45 Case til gruppearbejde Else er ansat som integrationsmedarbejder i en kommune. Hun har været med til at modtage en familie fra Syrien forældrene Sara og Tariq samt børnene Zada på 7 år og Dalia på 5 år. Familien er for et halvt år siden flyttet ind i en lejlighed i et roligt kvarter, og børnene er startet i skole og børnehave. Forældrene er begge startet på danskuddannelse. Tariq arbejdede som murer i Syrien, og Sara har en uddannelse som sygeplejerske. Hun er netop startet i praktik hos det lokale vaskeri. Else har oplevelsen af, at familien er godt på vej. En dag ringer Zadas klasselærer til Else. Hun fortæller, at de har meget svært ved at rumme Zada i klassen. Hun er meget passiv i undervisningen, har et meget lavt energiniveau og falder nogle gange i søvn i undervisningen. Zada har også svært ved at lege med de andre børn i frikvarteret. Hun virker ked af det enkelte gange har klasselæreren set hende græde. De gange læreren har haft Zada på tomandshånd virker hendes faglige niveau okay, men hun har svært ved at få hende med i klasseundervisningen. Ugen forinden var Zada hos skolens sundhedsplejerske til det årlige sundhedstjek. Her fortalte Zada, at hun nogle gange har ondt i maven, når hun tænker på sin farmor, der stadig er i Syrien, men ikke mere. Skolelæreren har prøvet at tale med moderen om Zada, og hun er imødekommende, men har ikke nogen forklaring på, hvorfor Zada er så ked af det. Hun har fortalt læreren, at Dalia også har haft svært ved at falde til i børnehaven. Moderen virker fortravlet på klasselæreren, men også bekymret for børnenes trivsel. Faderen har læreren endnu ikke mødt. Dagen efter opkaldet, får Else besked fra sprogcenteret om, at Tariq er sygemeldt med smerter i ryggen. Sprogskolelæreren fortæller, at Tariq har haft meget fravær fra undervisningen og generelt har klaget over mange smerter, når han kom.

46 Spørgsmål Hvad lægger I særligt mærke til i casen? Hvilke udfordringer har familien? Hvilke ressourcer har familien? Hvilke indsatser (hvis nogen) tænker I, familien har brug for? Hvem tænker I er ansvarlige for de enkelte dele af indsatsen?

47 HVORDAN MØDER VI BEDST TRAUMATISEREDE?

48 Niveauer af støtte/intervention Når skaden er sket Specialiseret terapeutisk intervention Bremse problemers udvikling Genoprette beskyttelsesfaktorer Forebygge problemerne Støtte beskyttelsesfaktorer

49 Hvordan møder vi bedst traumatiserede? Mød flygtningene først og fremmest som mennesker Undgå stigmatisering, traumatiserede reagerer forskelligt, traumatiserede har ressourcer, tag hensyn til individuelle behov Traumer kan tænkes som indre kaos behov for ydre ro Følelsen af sikkerhed og tryghed er forudsætning for at kunne bruge ressourcer på udvikling frem for blot at overleve Tryghed, struktur, rammer, rutiner, personlige grænser, kommunikation Pas på dig selv Hold fokus på din faglighed og arbejdsopgave men lad ikke ting falde ned mellem stolene Pas på overidentifikation eller distancering det gode empatiske ståsted

50 Gode råd til mødet med traumatiserede Hav opmærksomhed på den fysiske ramme Ekstra vigtigt med forudsigelighed og en klar og tydelig struktur på samtale/aktivitet (gerne med dagsorden og evaluering) Undgå (at reaktivere) traumet, hold fokus på det der er formålet med samtale/aktivitet Vær dig selv man kan godt være konfronterende rummelig og lyttende på én gang. Vær rolig, empatisk og anerkendende Egenomsorg: Vær opmærksom på dig selv tal om det

51 Redskaber i mødet med nye borgere Klar kommunikation og gensidig forventningsafstemning Spørg borgeren Inddrag borgeren Indhent viden om de samfund, flygtningene kommer fra, men tag ikke den viden for givet i mødet med borgeren Overvej alternative årsager eller forklaringer Tag ikke egne selvfølgeligheder for givet Vær ærlig Giv lidt af dig selv Fokuser også på ligheder og ressourcer frem for forskelle og problemer

52 MERE VIDEN OG INFORMATION

53

54

55

56 Mere viden og inspiration Viden om modtagelse og integration Viden om traumer og behandlingsmuligheder Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Viden om reglerne for familiesammenføring, opholdstilladelser mv. Dansk Flygtningehjælps Frivilligrådgivning for flygtninge Fritidspuljen

57 Litteratur Edith Montgomery og Sidsel Linnet, Børn og unge med flygtningebaggrund, Hans Reitzels Forlag, 2012 Grete Svendsen. 2.udgave ved Mette Blauenfeldt og Sara Priskorn, Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, Hans Reitzels forlag, 2013

58 Tak Takfor for iordet dag