Vurdering af effekten af mågetråd og øget fjerkrætæthed med henblik på at reducere kontakt mellem vilde fugle og fjerkræ
|
|
- Grethe Paulsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vurdering af effekten af mågetråd og øget fjerkrætæthed med henblik på at reducere kontakt mellem vilde fugle og fjerkræ Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. november 2017 Ole Roland Therkildsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, Kontor for husdyrsundhed Antal sider: 8 Faglig kommentering: Kevin Kuhlmann Clausen Kvalitetssikring, centret: Jesper Fredshavn AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: dce@au.dk
2 Indhold Baggrund 3 Besvarelse 3 1. Brug af mågetråd 3 2. Tæthed af udegående fjerkræ 4 3. Andefugles defækation 6 Afsluttende bemærkninger 6 Referencer 7 2
3 Baggrund Fødevarestyrelsen, Kontor for husdyrsundhed, har anmodet DCE/AU om at besvare nedenstående spørgsmål i relation til den potentielle spredning af aviær influenza (AI) fra vilde fugle til tamfjerkræ: 1. Vil brug af mågetråd have en afskrækkende effekt på vilde fugle, især svømmeænder, gæs, måger og relevante rovfugle, og dermed være medvirkende til at reducere risikoen for, at AI spredes til udegående fjerkræbesætninger? 2. Vil en øgning af tætheden af udegående fjerkræ, fx ved at reducere udearealet i højrisikoperioder, have betydning for tiltrækningen af vilde fugle? 3. Defækerer vandfugle under flugt, dvs. når de er i luften, eller alene, når de befinder sig på jorden eller på en vandflade? Dette har betydning for risikoen for at flyvende fugle defækerer, idet de passerer over en udegående fjerkræbesætning. Besvarelse Fugleinfluenza inddeles i to grupper på grundlag af deres evne til at forårsage sygdom hos fjerkræ: Lavpatogen og højpatogen aviær influenza. Lavpatogen aviær influenza (LPAI) forårsager mild sygdom hos fjerkræ. LPAI H5 og H7 er karakteriseret ved, at virus kan udvikle sig til HPAI efter at være introduceret til tamfjerkræ. Vilde fugle, især ænder, svaner og gæs, udgør det naturlige reservoir for LPAI, der således kan blive spredt over større afstande i forbindelse med fuglenes trækbevægelser (Stallknecht & Brown 2007). LPAI udskilles især med fæces. Højpatogen aviær influenza (HPAI) forårsager alvorlig sygdom og kan medføre en meget høj dødelighed hos fjerkræ. Det er alene subtyperne H5 og H7, der er påvist som årsag til HPAI. Vilde fugles rolle i spredningen af HPAI er kun delvist kendt, men der er ingen tvivl om, at der findes HPAI, der synes tilpasset vilde fugle. Det betyder, at vilde fugle kan være raske smittebærere og dermed kan også HPAI spredes over større afstande i forbindelse med trækbevægelser (Jeong m.fl. 2014). HPAI udskilles især med sekreter fra de øvre luftveje, men findes også i fæces. Det er således almindeligt accepteret, at vilde fugle spiller en afgørende rolle i forbindelse med spredningen af AI til tamfjerkræ (Gonzales m.fl. 2017). Smittespredningen mellem fugle er yderst kompleks og afhænger fx af virustypen, fuglearten og miljømæssige forhold, fx luftfugtighed og temperatur. Smitte ved direkte kontakt mellem vilde fugle og tamfjerkræ er således blot én af flere mulige smitteveje. Den primære introduktion af smitte til tamfjerkræ må dog antages at ske via vilde fugle. Introduktionen sker ikke nødvendigvis ved direkte kontakt mellem vilde fugle og tamfjerkræ, men kan ske fra omgivelserne via mennesker, fx i form af fæces transporteret på fodtøj. Den sekundære introduktion af smitte sker typisk ved, at virus spredes fra en smittet besætning til en anden via personale, maskinel eller foder. Selvom der mangler viden om, hvordan AI overføres til tamfjerkræ er der næppe tvivl om, at forekomst af vilde fugle har afgørende betydning for risikoen for, at tamfjerkræ smittes. Der er således påvist en øget risiko for fund af LPAI i tamfjerkræ i forbindelse med efterårstrækket af vandfugle (Halvorson m.fl. 1985), mens udegående besætninger har øget risiko for smitte sammenlignet med besætninger, der ikke har adgang til udearealer (Gonzales 3
4 m.fl. 2017). Desuden er der adskillige eksempler på, at samme virus er fundet hos både vilde fugle og tamfjerkræ i forbindelse med udbrud. I princippet kan alle fuglearter være smittebærere, men det er primært hos ænder, gæs og svaner, at der gøres fund af LPAI. I nærværende notat vurderes alene brugen af mågetråd og øget fjerkrætæthed, som et middel til at reducere risikoen for, at ænder, gæs, måger og relevante rovfugle tiltrækkes af udegående fjerkræ. Der tages derfor ikke stilling til, i hvilket omfang disse tiltag vil kunne medvirke til at reducere den samlede risiko for, at vilde fugle introducerer AI-smitte til tamfjerkræ i Danmark. Der mangler generelt viden om vilde fugles forekomst i tilknytning til tamfjerkræ, hvorfor det er vanskeligt at vurdere i hvilket omfang, vilde fugle tiltrækkes af udegående fjerkræ. 1. Brug af mågetråd Generelt om mågetråd Mågetråd, dvs. nylonsnore sat op med passende afstand over et givet areal, har i mange år været et lovpligtigt middel til at hindre større fugles, især mågers og fiskehejrers, adgang til dambrug. Samme metode er anvendt i forbindelse med rensningsanlæg, flade tage, m.v. Ved opsætning af mågetråd er det vigtigt at være opmærksom på, at en afstand på fx 25 cm ikke under alle omstændigheder vil være den effektive afstand mellem trådene. Rimfrost, tøsne og regn vil kunne medføre en uensartet øgning af trådenes vægt, hvilket vil kunne øge den indbyrdes afstand. Denne vil også kunne påvirkes af, hvorvidt trådene er lige spændte (Jens Fürst Sørensen, pers. medd.). Effektiviteten af mågetråd afhænger desuden af en række faktorer, som fx den enkelte fugls alder (unge individer er mindre tilbøjelige til at undgå tråde), tidspunkt på året (i ynglesæsonen er fødebehovet eksempelvis større), arealets tiltrækning (lettilgængelig føde øger tiltrækningen), individuel variation (enkelte individer kan lære at undgå trådene) (Pochop m.fl. 1990). Det er desuden vanskeligt at vurdere langtidseffekterne, idet det ikke kan udelukkes, at der vil forekomme en vis tilvænning over tid, som ofte ses ved brug af visuelle og akustiske skræmmemidler. I mange tilfælde har man undersøgt tråde opsat parallelt med en langt større indbyrdes afstand end 25 cm, ligesom net med maskestørrelser på op til 9x9 m også har været anvendt til at hindre forskellige fuglearters adgang (Pochop 1990). Der er stor variation i valg af trådmateriale, som kan være nylon, metalwire, m.v., og trådens tykkelse. Det kan derfor være vanskeligt generelt at overføre disse mangeartede erfaringer til at hindre specifikke arter eller artsgruppers adgang til fjerkræbesætninger. Det må dog antages, at der er en vis sammenhæng mellem afstanden mellem trådene og størrelsen på de fuglearter, der hindres adgang til arealet. Svømmeænder Svømmeænder fouragerer både om dagen og natten. Det er den traditionelle opfattelse, at svømmeænder om dagen typisk vil opholde sig i større vådområder, der ofte er kystnære, mens de om natten opsøger mindre vandhuller, moser, oversvømmede landbrugsarealer, m.v. Der er således tale om, at 4
5 svømmeænderne foretager natlige fourageringstogter med udgangspunkt i en dagrasteplads. Dette fourageringsmønster er dog en forsimpling, idet en lang række faktorer, som fødetilgængelighed, menneskelige forstyrrelser, herunder jagt, kan påvirke svømmeændernes fødeudbud og dermed valg af fourageringshabitat. I de tilfælde, hvor der er tilstrækkelige føderessourcer på dagrastepladsen, foretager svømmeænder ikke nødvendigvis natlige fourageringstogter i samme omfang. Det er uvist i hvilket omfang de opsøger fjerkræbesætninger, men som udgangspunkt er udearealer med fjerkræ næppe attraktive for fouragerende svømmeænder. Det kan dog ikke udelukkes, at vilde svømmeænder vil kunne tiltrækkes af kaldende tamænder. Om natten vil mågetråd næppe være synlig for svømmeænder. Dette gælder uanset, hvilken afstand, der er mellem trådene, og påsatte bånd vil næppe øge synligheden væsentligt. Mågetråd vil derfor samlet set næppe have en afskrækkende virkning på svømmeænderne om natten. Om dagen vil mågetråd, uanset afstanden mellem trådene, være synlig for svømmeænder, der dog må formodes at kunne trænge ned mellem trådene ved en afstand på 25 cm. Dette er således observeret i forbindelse med dambrug (Jens Fürst Sørensen, pers. medd.). Denne mulighed må antages at mindskes, jo mindre afstanden er mellem trådene. I USA er der dog eksempler på, at forekomsten af svømmeænder blev reduceret i et vist omfang ved brug af et net med en maskestørrelse på 3x3 m og 6x6 m (Pochop m.fl. 1990). Gæs Gæs kan fouragere både om dagen og natten, men vil dog oftest opholde sig i større vådområder, der ofte er kystnære, om natten, mens de i dagtimerne opsøger landbrugsarealer for at fouragere. Vilde gæs opretholder her typisk en vis afstand til elementer i landskabet, fx veje, bygninger, levende hegn og skovbryn (Larsen & Madsen 2000). Det er derfor næppe sandsynligt at gæs vil opsøge udearealer med fjerkræ, hvorfor brug af mågetråd er uden relevans for denne artsgruppe og dens forekomst i tilknytning til fjerkræ. Der findes dog eksempler på, at fx canadagås undgår arealer med parallelle tråde opsat med en indbyrdes afstand på 15 cm, 30 cm, 6 m og 9 m (referencer i Pochop 1990). Rovfugle For en række rovfugle, der forekommer i Danmark, udgør udegående fjerkræ en attraktiv fødekilde. Dette gælder især duehøg, der forekommer i hele landet, men også kongeørn, der er en sjælden ynglefugl i Danmark, har vist sig at kunne prædere på tamfjerkræ. Rød glente, der er ådselsæder, vil muligvis også kunne tiltrækkes af udegående fjerkræ, men alene, hvis der fx findes nyligt dødt fjerkræ på arealet. Ådsler vil også kunne tiltrække musvåge, der ellers ikke præderer tamfjerkræ. Der findes så vidt vides ingen undersøgelser af, om mågetråd kan hindre rovfugles adgang til et givet areal. Da alle rovfugle alene fouragerer om dagen, vil mågetråd være synligt under de fleste forhold. Der er derfor næppe tvivl om, at mågetråd vil have en afskrækkende effekt, især hvis afstanden mellem trådene er lig med eller mindre end de anvendte 25 cm. Måger Måger fouragerer om dagen og mågetråd vil således være synligt under de fleste omstændigheder. Der findes talrige eksempler på, at mågetråd kan være et effektivt middel til at reducere mågers adgang til fx dambrug, åbne 5
6 lossepladser, lufthavne, m.v. (Steuber m.fl. 1995, Harris & Davis 1998, referencer i Pochop 1990). Dette gælder både tråde med en indbyrdes afstand på op til 6-12 m og net med en maskestørrelse på op til 6 x 6 m (referencer i Pochop 1990). Det er således dokumenteret, at mågetråd opsat med en indbyrdes afstand på 25 cm vil have en afskrækkende virkning på måger, som i dette tilfælde formentlig primært er sølvmåge. Der er således eksempler på, at sølvmåger undgår arealer dækket af tråde med en indbyrdes afstand på 41 cm, 3 m og 12 m (referencer i Pochop 1990). Andre fugle Mågetråd udspændt med en indbyrdes afstand på 25 cm vil næppe have betydning for mindre fugles adgang til udearealer med fjerkræ, men effekten afhænger dog af arten. Spurves og svalers adgang til et areal blev således reduceret af tråde opsat med en indbyrdes afstand på 30 cm, mens denne afstand ikke hindrede stæres adgang til arealer (Pochop 1990, Aguero m.fl. 1989, Knight 1988). Mange mindre fuglearter må dog formodes fortsat at have uhindret adgang til udearealer, fx gennem sidenet. Denne potentielle smittevej elimineres derfor ikke med brug af mågetråd. Øget synlighed af mågetråd Det gælder for alle dagaktive fuglearter, at fx blafrende bånd monteret med passende afstand, fx 2 m, ofte vil have en vis afskrækkende effekt. Som det er tilfældet med alle former for bortskræmning, vil der dog kunne ske en gradvis tilvænning over tid. Da effekten er artsafhængig er det vanskeligt at vurdere den langsigtede effekt af en øget synlighed, men ethvert tiltag der øger synligheden af mågetråd må dog formodes at kunne forstærke effekten af denne. 2. Tæthed af udegående fjerkræ Som nævnt indledningsvis mangler der viden om, i hvilket omfang vilde fugle tiltrækkes af udegående fjerkræ. Det er derfor vanskeligt at vurdere, hvordan tætheden af fjerkræ på udearealet måtte påvirke vilde fugles adfærd i relation til fjerkræholdet og dets eventuelle tiltrækning. Det er almindeligt kendt at visse fuglearter klumper sammen som respons mod tilstedeværelsen af naturlige fjender, fx rovfugle. Dette gælder både mindre, fx stær (Carere 2009) og større fuglearter, fx gæs (Sørensen & Sørensen 2016), men det er uvist, om denne adfærd mindsker risikoen for, at en rovfugl angriber flokken. Det er således ikke muligt at vurdere, om fx en duehøg vil være mindre tilbøjelig til at prædere tamfjerkræ. Det er muligt at mindre fugle vil finde et areal med fjerkræ mindre attraktivt, hvis der ikke er åbne arealer, hvor de kan lande og søge føde. Omvendt vil der for svømmeænder ikke være nogen effekt, hvis tiltrækningen skyldes tilstedeværelsen af artsfæller. På baggrund af den eksisterende viden er det således ikke muligt at vurdere, om en højere tæthed af fjerkræ vil gøre udearealet mindre attraktivt for vilde fugle. 3. Andefugles defækation Hyppigheden, hvormed andefugle defækerer, afhænger af en række faktorer, som fx fødens kvalitet og indtagelsesrate. Herbivore vandfugle, dvs. arter, der udelukkende indtager planteføde, må formodes at være den artsgruppe, der defækerer oftest. Dette skyldes, at planteføden ofte er svært nedbrydelig og har forholdsvis lavt energiindhold. De herbivore vandfugle har således behov for at indtage og fordøje en forholdsvis stor fødemængde for at få dækket 6
7 energibehovet. Andre arter, som fx krikand, der i hvert fald i perioder kan indtage en meget protein- og energirig føde, fx i form af insekter, må formodes at defækere sjældnere. Det er dog uvist, om defækationsraten har betydning for, hvor stor mængden af aktivt virus er i fæces. Vandfugle, der ikke har fourageret om natten, fx måger og gæs, defækerer ikke, når de forlader natterasten for at flyve til fourageringspladsen, idet de har tømt fordøjelsessystemet i løbet af natten. Kortnæbbet gås defækerer således først efter at have fourageret i 45 minutter (Madsen 1985). Herefter defækerer arten gange i timen, dvs. ca. hvert femte minut, hvis føden fx udgøres af græs eller vinterhvede (Therkildsen & Madsen 2000). Det er uvist om denne defækationsrate bibeholdes, når gæssene forlader fourageringspladsen for fx at flyve til en anden mark eller til natterast. Det må dog formodes, at fordøjelseshastigheden reduceres i forbindelse med fysisk aktivitet, hvorfor defækationsraten kan antages at være lavere, når fuglen er i luften. Det er almindeligt kendt, at svømmeænder, fx gråand, ofte defækerer, når de bliver skræmt. Dette ses eksempelvis hyppigt i forbindelse med jagt. Som nævnt ovenfor er udearealer næppe attraktive for fouragerende svømmeænder, men det kan ikke udelukkes, at enkelte individer vil kunne tiltrækkes af tilstedeværelsen af artsfæller. Om natten, hvor net og eventuel mågetråd næppe vil være synligt for en gråand, der forsøger at lande på et udeareal, vil det derfor være forventeligt, at fuglen defækerer, idet den rammer net eller tråd. Det er på baggrund af ovenstående vanskeligt at vurdere risikoen for at overflyvende vandfugle defækerer på et givet udeareal med tamfjerkræ, men det er almindeligt kendt, at fugle kan defækere, når de er i luften. Risikoen vil derfor være størst i områder med store forekomster af vandfugle, der øger sandsynligheden for at flokke passerer over arealer med tamfjerkræ. Afsluttende bemærkninger Det kan overordnet konkluderes at mågetråd i nogle tilfælde kan have en positiv effekt i forhold til at holde vilde fugle ude af fjerkræbesætningerne. Selvom vilde fugle overordnet set spiller en afgørende rolle i spredningen af AI er det dog fortsat uvist, hvorvidt direkte kontakt mellem vilde og tamme individer er den vigtigste spredningsvej for AI. Det er derfor vigtigt at understrege, at der ikke foreligger videnskabelig dokumentation for effekten af mågetråd i forhold til at reducere risikoen for at AI introduceres fra vilde fugle til tamfjerkræ, men udelukkende, at tråden kan medvirke til at hindre vilde fugles adgang. Det er vanskeligt at fastsætte en nedre grænse for afstanden mellem trådene gælder generelt, at jo mindre afstanden er mellem trådene, jo flere fuglearter vil kunne hindres adgang til et givet areal. I praksis vil det dog næppe være muligt at hindre adgang for de mindre fuglearter, der typisk findes i tilknytning til landbrugsejendomme i det åbne land, fx skovspurv, mejser, hvid vipstjert, m.fl. Selvom ænder, gæs og svaner er de artsgrupper, hvor der typisk findes den højeste prævalens af AI, er det uvist, om det er disse artsgrupper, der kan tilskrives rollen som den primære smittekilde. Som nævnt kan alle fuglearter i princippet blive smittet med AI og selvom prævalensen blandt fx spurvefugle ofte er meget lav, kan det ikke udelukkes, at disse arter kan være et vigtigt led i spredningen fra reservoiret i naturen til tamfjerkræ. Det er desuden vigtigt at nævne, at alle fuglearter i princippet kan agere passive smittebærer, dvs. uden at være smittet, men alene som transportør af aktivt virus fra omgivelserne til besætningen. 7
8 Referencer Aguero, D. A., Johnson, R.J., Eskridge, K.M., Knight, J.E. & Steinegger, D.H Monofilament lines repel house sparrows. Proc. Great Plains Wildl. Damage Control Workshop 9:181 Carere, C., Montanino, S., Moreschini, F., Zoratto, F., Chiarotti, F., Santucci, D., Alleva & E Aerial flocking patterns of wintering starlings, Sturnus vulgaris, under different predation risk. Anim. Behav. 77: Gonzales, J.L., Elbers, A.R.W. & Beerens, N Risk factors of primary introduction of highly pathogenic and low pathogenic avian influenza virus into European poultry holdings, considering at least material contaminated by wild birds and contact with wild birds. Central Veterinary Institute, Wageningen University, EFSA supporting publication 2017: EN pp. Halvorson, D.A., Kelleher, C.J. & Senne, D.A Epizootiology of avian influenza: effect of season on incidence in sentinel ducks and domestic turkeys in Minnesota. Appl. Environ. Microbiol. 49: Harris, R.E. & Davis, R.A Evaluation of the Efficacy of Products and Techniques for Airport Bird Control. Aerodrome Safety Branch, Transport Canada, Ottawa, Canada. Jeong J., Kang H.M., Lee E.K., Song B.M., Kwon Y.K., Kim H.R., m.fl Highly pathogenic avian influenza virus (H5N8) in domestic poultry and its relationship with migratory birds in South Korea during Vet. Microbiol., 173: Knight, J. E Preventing bird depredations using monofilament line. Guide L-206. Cooperative Extension Service, New Mexico State University, Las Cruces. Larsen, J.K. & Madsen, J Landscape Ecology 15: 755. Madsen, J. 1985: Relations between change in spring habi-tat selection and daily energetics of pink-footed geese Anser brachyrhynchus. - Ornis Scandinavica 16: Stallknecht, D.E. & Brown, J.D Wild birds and the epidemiology of avian influenza. Journal of Wildlife Diseases, 43(3): S15 S20 Steuber, J. E., Pitzler, M. E. & Oldenburg, J. G Protecting juvenile salmonids from gull predation using wire exclusion below hydroelectric dams, pp Stillwater: Proceedings of the 13th Great Plains damage control workshop. Oklahoma State University. Sørensen, D. & Sørensen, F Tajgasædgæs i forsvarsposition mod ørne. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 110: Therkildsen, O.R. & Madsen, J Energetics of Feeding on Winter Wheat Versus Pasture Grasses : a Window of Opportunity for Winter Range Expansion in the Pink-Footed Goose Anser brachyrhynchus. Wildlife Biology 6(2):
Handlingsplan mod fugleinfluenza
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 283 Offentligt Fødevarestyrelsen 13. oktober 2005 Handlingsplan mod fugleinfluenza Fugleinfluenza er en alvorlig sygdom hos fugle. Derfor
Læs mereFAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG
FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut
Læs mereFaglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø
Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015
Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereForslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar
Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs merePROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)
PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne 2012
Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereHPAI H5N8 i Danmark og EU
HPAI H5N8 i Danmark og EU 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Vildfugle 10. november 2016 Første påvisning af HPAI H5N8 infeicerede troldænder (Aythya fuligula) Christiania, Stege, Møn 3 / Fødevarestyrelsen
Læs mereDuer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Læs mereRastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Læs mereYnglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereAngående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet
Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. maj 2012 Karsten Dahl Ole R. Therkildsen Institut
Læs mereBetydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.
Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar
Læs mereEuropaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. juni 2005 Med henblik på
Læs mereTale til samråd d. 11. oktober 2006 i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål B-C (Fugleinfluenza)
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 41 Offentligt Fødevarestyrelsen 10. oktober 2006 J. nr. 2006-20-261-00933 DET TALTE ORD GÆLDER Tale til samråd d. 11. oktober
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU)
L 39/6 16.2.2017 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/263 af 14. februar 2017 om risikobegrænsende foranstaltninger og forstærkede biosikringsforanstaltninger samt systemer for tidlig påvisning
Læs mereBortsprængning af miner i nordlige Storebælt
Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Jakob Tougaard, Ib Krag Pedersen & Karsten Dahl Institut for Bioscience Rekvirent: Forsvarets Bygnings-
Læs mereDispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat
Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018 Jonas Teilmann Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal
Læs mereDCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Grænsebrydende gæs. Kevin K. Clausen & Jesper Madsen. Temadag om grænseløst vildt 24.
Grænsebrydende gæs Overvintringsstrategierne er meget dynamiske. Vigtigheden af forskellige rasteområder er i konstant forandring. Når trækmønstrene ændrer sig Trækkende gæs bekymrer sig ikke om landegrænser.
Læs mereTrusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018
13.9.2018 J.nr.: 2018-14-81-06081/ANXU Trusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018 Trusselsvurdering: Der er i 2018 konstateret adskillige udbrud af West Nile fever (WNF) i flere EU medlemslande.
Læs mereAnskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016
Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:
Læs mereRisiko for smitte med aviær influenza til dansk fjerkræ pr. 9. april 2018
09-04-2018 J.nr.: 2018-14-81-05721/PERNI Risiko for smitte med aviær influenza til dansk fjerkræ pr. 9. april 2018 Trusselsvurdering: Der er den 4. april 2018 konstateret et udbrud af højpatogen fugleinfluenza
Læs mereScreening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig
Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib
Læs mereSådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza
Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza 2 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Indledning Det er hyggeligt med høns i baghaven. Mange vælger at få deres egne høns, også
Læs mereSkarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereVildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter
Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2012
Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU)
L 205/48 14.8.2018 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/1136 af 10. august 2018 om risikobegrænsende foranstaltninger og forstærkede biosikringsforanstaltninger samt systemer for tidlig påvisning
Læs mereVildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. august 2017 Thomas Kjær Christensen Thorsten S. Balsby Peter
Læs mereVildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande
Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande Jesper Madsen, Bioscience, Aarhus Universitet Foto: C. Jaspers GRÆNSER MED KONSEKVENSER Mange typer af grænser med konsekvenser Løsninger?
Læs mereAnskydning af vildt. Status for undersøgelser
Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. november 2013 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereOvervågning af bæver i Danmark 2011
Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:
Læs mereUdbredelse og bekæmpelse af fugleinfluenza. Veterinærdirektør Preben Willeberg. Møde i Fødevareudvalget den 1. marts 2006
Udbredelse og bekæmpelse af fugleinfluenza Veterinærdirektør Preben Willeberg Møde i Fødevareudvalget den 1. marts 2006 Fugleinfluenza i EU før 2005 Italien: 1999, 2000 og 2004 kalkuner LPAI (vaccineres
Læs mereAnskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014
Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2014 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs mereIndberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn
Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for
Læs mereTil de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza
Til de praktiserende dyrlæger KONTOR FOR HUSDYRSUNDHED J.nr.: 2007-20-321-01475/TM/BRB 03.04.2007 Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Bluetongue Sygdommen bluetongue (BT) er en anmeldepligtig
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. oktober 2012 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereAlgeovervågningsområde ved Agger Tange
Algeovervågningsområde ved Agger Tange Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Hans Jakobsen Institut for Bioscience Rekvirent: Fødevarestyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs mereDNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får
DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereVurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer
Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar
Læs mereBemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen
Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for
Læs mereOvervågning af aviær influenza i vilde fugle i Danmark 2003 2011
Overvågning af aviær influenza i vilde fugle i Danmark 2003 2011 En oversigt over resultater fra overvågningen af aviær influenza i Danmark i perioden 2003 2011. Danmarks Tekniske Universitet Veterinærinstituttet
Læs mereResultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015
Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19.oktober 2015 Liselotte Wesley Andersen
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2014
Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereInfluenza i mink. Lars Erik Larsen Dyrlæge, Professor i virologi. Virologigruppen Afdeling for Diagnostik og Beredskab DTU Veterinærinstituttet
Lars Erik Larsen Dyrlæge, Professor i virologi Virologigruppen Afdeling for Diagnostik og Beredskab DTU Veterinærinstituttet Indlæg mink årsmøde Vetteam 16 Januar 2018 Indhold - overskrifter Basalt om
Læs mereEuropaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål nr. 22) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Folketingets Europaudvalget København, den FVM 498 Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål
Læs mereDNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement
DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience
Læs mereVindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse
Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :
Læs mereNewcastle Disease i vilde fugle
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Newcastle Disease i vilde fugle En gennemgang af litteraturen med henblik på at udpege mulige smittekilder for dansk fjerkræ Faglig rapport fra DMU, nr. 448
Læs mereVandfugle i Utterslev Mose
Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4
Læs mereJagttidsrevision for udvalgte arter 2020
Jagttidsrevision for udvalgte arter 2020 Opdatering af notat om målsætninger for vildtbestande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. marts 2019 Jesper Madsen Institut for Bioscience
Læs mereJan Steinbring Jensen. Skov- og Naturstyrelsen. Vadehavet Stensbækvej Gram. Vedr. dispensation til blåmuslingefiskeri i Vadehavet
Jan Steinbring Jensen Danmarks Skov- og Naturstyrelsen Miljøundersøgelser Vadehavet Stensbækvej 29 Aarhus Universitet 651 Gram Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Sags nr.: DMU-53-15 Ref.: pc/abm
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2013
Ynglefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereKriterier for ringduers yngletid og forårstræktid
Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. maj 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereSupplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus
Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus
Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen
Læs mereUddybende kommentarer til opdatering af forvaltningsplan for ulv
Uddybende kommentarer til opdatering af forvaltningsplan for ulv Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. august 2018 Aksel Bo Madsen Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs mereNaturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs mereFUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering
FUGLEINFLUENZA - en global trussel Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering 16. Januar 2006 Steffen Glismann, overlæge Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut Influenza A virus 15 mulige
Læs mereIdentifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer
Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. oktober 2014 Liselotte Wesley Andersen Institut
Læs mereUlves naturlige skyhed i områder med høj befolkningstæthed
Ulves naturlige skyhed i områder med høj befolkningstæthed Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. juni 2015 Peter Sunde Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Læs mereIdentifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer
Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Liselotte Wesley
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen
Læs mereOmfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen
Læs mereVurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken
Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i øndermarsken Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 216 Karsten Laursen
Læs mereBidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning
Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.
Læs mereIagttag duernes gødning i sæsonen
Iagttag duernes gødning i sæsonen Af Dr. vet. Colin Walker Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Iagttag duernes gødning i sæsonen Af Dr. vet. Colin Walker, Australien Melbourne Bird Veterinary
Læs mereIndberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken
Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereNotat vedr. interkalibrering af ålegræs
Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereKvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13
Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for
Læs mereForekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.
Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer
Læs mereDer er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at
Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes
Læs mereDokumentation Søoplande
Dokumentation Søoplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. april 2015 Ane Kjeldgaard og Hans Estrup Andersen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 6
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereVurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug
Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereDet veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme
Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,
Læs mereTitel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl
Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A112 Version: 2 Oprettet: 20.02.2018
Læs mereArealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen
Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereOm katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise.
Katte nu som blindgyde. Århus den 12 marts 2006. Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. At katten er fysiologisk et rigtigt virusdyr, er der
Læs mereStruktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel
Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Jesper Madsen og Hans Peter Hansen Center for Adaptiv Naturforvaltning
Læs mereBlue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET
Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience
Læs mereHøstrelateret dødelighed hos fugle og pattedyr: Problemstillinger og løsningsmuligheder
Høstrelateret dødelighed hos fugle og pattedyr: Problemstillinger og løsningsmuligheder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. marts 2012 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereKOMMISSIONENS FORORDNING (EF)
20.5.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 124/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 411/2009 af 18. maj 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 798/2008 om fastlæggelse af en liste over tredjelande, områder,
Læs mereProjekt Forbedret Gåsejagt
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Projekt Forbedret Gåsejagt Foreløbige resultater fra baggrundsåret 2013 Stauning og Skjern Å Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus Universitet
Læs mereTitel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina
Titel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina Dokumenttype: Teknisk anvisning til intensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ & Kåre Fog² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet ² Amphi Consult
Læs mere