Abstracts Resumé:

Transkript

1 1. Intensiv delirium Ofte ses, at kritisk syge på intensiv udvikler intensiv delirium. Dette er for patienten en stressende tilstand at være i. Formålet med opgaven er at finde frem til, hvordan sygeplejersken gennem non-farmakologiske tiltag kan nedbringe risikoen for udvikling af intensiv delirium hos den kritisk syge patient, samt hvordan sygeplejersken kan hjælpe patienten til at mestre sin situation. En selvoplevet case analyseres ud fra to artikler, samt Antonovsky s teori om Oplevelsen af sammenhæng. Det konkluderes, at sygeplejersken gennem rolige omgivelser, kontinuitet i plejen og god kommunikation formenligt kan nedbringe risikoen for delirium. Sygeplejersken kan støtte den intensive delirøse patient til at mestre sin situation ved at øge oplevelsen af sammenhæng gennem non-farmakologiske tiltag. Louise Kæmpe OUH/ITA2 2. Hvordan kan intensivsygeplejersken optimere den kritisk syge patients søvn ved brug af nonfarmakologiske interventioner og hermed reducerer risikoen for intensivt delirium? I min kliniske praksis oplever jeg at intensivpatienter ofte har søvnproblemer og dermed er i særlig risiko for at udvikle delirium. I denne opgave belyser jeg problemformuleringen: Hvordan kan intensivsygeplejersken optimere den intensive patients søvn ved brug af nonfarmakologiske tiltag og hermed reducerer risikoen for intensivt delirium. Ved hjælp af et litteraturstudie har jeg fundet relevant viden til at analyserer min selvoplevede empiri. Jeg kan konkludere at en grundlæggende viden om søvn og en patientorienteret tilgang er af stor betydning. Yderligere giver tiltag som quiettime intensivsygeplejersken mulighed for at skabe nogle rolige rammer omkring patienten så søvnen bedre kan opnås. Zia Enghoff Levin Christensen OUH/ITA1 3. Den akutte situation i intensivafdeling Patientens og pårørendes behov Akutte situationer på en intensivafdeling kan være hektiske og der er en risiko for at sygeplejersken kan glemme patienten og pårørende midt i de mange procedurer og handlinger Denne opgave fokuserer på, hvordan intensivsygeplejersken yder den bedst kvalificerede sygepleje til den akut kritisk syge patient og dennes pårørende i en intensivafdeling. Ud fra patienters behov, pårørende til intensivpatienters generelle behov samt Kari Martinsens omsorgsteori er en case fra praksis analyseret. Konklusionen er, at sygeplejersken må opbygge og bevare tillid i begge relationer gennem nærvær og oprigtig interesse. Det største behov for både patient og pårørende er information. I en akut situation er det ikke altid muligt at informere patient og pårørende med det samme, så sygeplejersken må vurdere og prioritere, hvad der er mest hensigtsmæssigt. I relationen til de pårørende er det

2 mest hensigtsmæssigt, hvis der er en delegeret sygeplejerske til stede, hvis eneste opgave er at støtte dem. Malene Kisum OUH/ITA3 4. Lindring af lidelse Formålet med intensiv terapi er at redde liv men netop fordi man kan behandle er det ikke altid givet at man bør behandle. I de situationer hvor man bør undlade at behandle, spiller lindrende sygepleje en stor rolle, hvorfor min problemformulering er således: Efter at beslutningen om at afslutte udsigtsløs behandling er taget, hvordan kan sygeplejersken så medvirke til at lindre patientens og de pårørendes lidelse? Til at belyse ovenstående har jeg anvendt sygeplejeforsker Janice Morses teori samt to videnskabelige artikler. Det konkluderes, at lindrende sygepleje ydes ved bl.a.; tilstedeværelse, intuition og erfaring samt tolkning af patient og/eller de pårørendes kropsudtryk hvorudfra sygeplejersken vælger sin lindringsstrategi Sanne Hansen OUH/Svendborg Sygehus 5. Delirium på intensiv afdeling De nonfarmakologiske tiltag Denne opgave omhandler delirium hos patienter på intensiv afdeling og undersøger hvilke nonfarmakologiske tiltag sygeplejersken kan bruge til at reducere delirium hos intensive patienter og hvordan de pårørende kan inddrages i disse tiltag. Dette gøres ved at analysere og diskutere udvalgte kvalitative og kvantitative artikler og en patientcase. Det konkluderes at de pårørende bedst kan inddrages i de psykologiske tiltag. Dette ved at medbringe patientens ejendele hjemmefra, ved at deltage aktivt i at informere patienten og ved at være til stede som en tryghedsskabende ressource for patienten. Laura Rye Salemonsson OUH/Svendborg Sygehus 6. Lindring af lidelse Opgavens formål er at undersøge hvordan intensivsygeplejersken kan opfatte, at den akut livstruede intensivpatient er lidende, og hvordan sygeplejersken kan lindre denne lidelse. Dette besvares via et litteraturstudie, hvor både forskningsartikler og sygeplejeteoretikere inddrages og sammenholdes med klinisk praksis og på denne måde besvarer problemformuleringen. Konklusionen er, at der er flere interventioner, sygeplejersken kan gøre for at lindre lidelse, men at disse først kan iværksættes, når sygeplejersken opfatter, at patienten er lidende. At opfatte dette kræver, at sygeplejersken ved hvad der hindrer hende i at opfatte lidelsen. Sygeplejersken skal inddrage alle aspekter af sygeplejen også de bløde dele. Sygeplejersken skal være aktivt lyttende og til stede hos patienten. Claudia Lykke E. Rasmussen

3 OUH/ITA2 7. Bevarelse af patientens autonomi Opgaven belyser hvordan intensivsygeplejersken sikrer patientens autonomi når patienten afviser den intensive behandling og hvilken konsekvens det har for patienten ikke at blive hørt. Hvilken betydning har det for patienten når deres autonomi ikke respekteres og hvordan kan intensivsygeplejersken sikre patientens autonomi, når patienten afviser intensiv behandling? Ud fra Erikssons teori om det lidende menneske, Birklers fortolkning af Kants autonomibegreb og to artikler analyseres en case fra klinisk praksis. Konklusionen er, at det kræver en fælles enighed af hvad begrebet autonomi indeholder og vurdering om patientens habilitet. Intensivsygeplejersken skal have fokus og opmærksomhed rettet mod patienten. Dette opnås gennem Erikssons teori. Det kræver desuden et holistisk syn på mennesket. Line Helm Kristensen OUH/NIA 8. Kroniske respiratorpatienter og deres hjælpere på intensivafdelingen. Har samarbejdet mellem sygeplejersken og den personlige hjælper betydning for sygeplejen? Med udgangspunkt i egen praksis ønskes det, at undersøge om samarbejdet mellem sygeplejersken og den personlige hjælper har betydning for sygeplejen til den kroniske respiratorpatient når vedkommende er indlagt på intensivafdelingen. Ud fra M. Scheels og A. Højholdts teorier analyseres og diskuteres en case fra praksis samt artiklen Kroniske respiratorbruger og deres hjælpere på sygehuset. Det konkluderes, at samarbejdet mellem den personlige hjælper og sygeplejersken på intensivafdelingen har stor betydning for sygeplejen til den kroniske respiratorpatient. Et dårligt samarbejde øger risikoen for dårligere pleje til patienten på flere betydningsfulde områder. Modsat kan et godt samarbejde komme til stor gavn for patienten hvor ressourcer her bedre udnyttes. Thea Duus Benjaminsen SVS/Esbjerg Sygehus 9. Patienten der ikke vil samarbejde Opgaven omhandler de problemstillinger sygeplejersken står i, når patienten ikke ønsker behandling. Den søger svar på, hvordan intensivsygeplejersken kan styrke den ikke motiverede intensivt syge patients oplevelse af sammenhæng og herved motivere til sundhedsfremmende og rehabiliterende adfærd. Svaret findes i et litteraturstudie af to forskningsartikler og Aaron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng (OAS). Det konkluderes at vejen til, at styrke patientens OAS er, at sikre optimalt information, mestringsevne og fundamental tillid til, at sygeplejersken kan hjælpe ham

4 videre. Tillid opnås via sygeplejerskens evne til at tage udgangspunkt i patientens livssituation. Patientens OAS er altafgørende for, om han kan motiveres til sundhedsfremmende og rehabiliterende adfærd. Kristina Schmeltz OUH/ITA3 10. Afslutning af behandling på intensiv med fokus på bevarelse af patientens værdighed Behandlingsmulighederne på intensiv er gennem de sidste årtier eksploderet, hvilket kommer mange patienter til gavn, men det kan også resultere i at dødsprocessen hos nogle patienter bliver trukket i langdrag. Intensivsygeplejersken kan komme til at befinde sig i et spændingsfelt, hvor der mellem læge- og sygeplejerskegruppen ikke er enighed om behandlingsniveauet. Der er risiko for at patienten bliver tingsliggjort, og at intensivsygeplejersken primært har fokus på den instrumentelle sygpleje. Denne opgave fokuserer på, hvordan intensivsygeplejersken kan bevare den humanistiske tilgang til patienten med fokus på begreberne værdighed og integritet. Ud fra relevant litteratur analyseres en case fra praksis, hvor en behandling trækkes i langdrag, og sygeplejersken har oplevelsen af at svigte både patient og pårørende. Konklusionen viser at medinddragelse af patient og pårørende er essentielt med henblik på at bevare den humanistiske tilgang til patienten. Selvom patienten pga. kritisk sygdom er i risiko for at få krænket sin værdighed, kan intensivsygeplejersken gøre en forskel. Sabine Eilby Heldt OUH /ITA1 11. Dysfagi og mundstimulation Opgaven fokuserer på om den intensive sygeplejerske kan medvirke til at forebygge eller helt afhjælpe dysfagi hos den intuberede eller trakeostomerede voksne intensive patient. Det undersøges om intervention i form af mundstimulation nedsætter risikoen for udvikling af dysfagi. Problemformuleringen søges besvaret via litteraturstudier og empiri fra en case. I opgaven er der medtaget et studie af: K.A. Rodriques et al., et metastudie af J. Zielske et al. Samt en bog af Anette Kjærsgaard. Konklusionen blev, at intensiv sygeplejersken ved tidlig start af mundstimulation og ved hyppigere tiltag kan forebygge og afhjælpe dysfagi signifikant. Heidl Mogensen SLB/Vejle Sygehus

5 12. Hvordan kan sygeplejersken yde professionel omsorg og pleje til udadreagerende patienter, og samtidig sikre egen og kollegaers sikkerhed? I fremtiden vil der på intensiv sandsynligvis komme flere patienter med psykoser eller delirium. I arbejdet med denne patientgruppe kan der opstå situationer med af trusler og fysisk vold, hvor sygeplejersken udfordres kommunikativt og ofte befinder sig i etiske dilemmaer med hensyn til anvendelsen af magt. Med udgangspunkt i egen praksisbeskrivelse, undersøges det hvordan sygeplejersken kan yde professionel omsorg og pleje til udadreagerende patienter og samtidig sikre egen og kollegaers sikkerhed. Dette besvares ud fra Joyce Travelbee s teori om mellemmenneskelige aspekter i sygepleje, Merry Elisabeth Scheel s teori om magt i den interaktionelle sygeplejepraksis og Leah Tranholm s teori om nænsom voldsforebyggelse. Det konkluderes at der ikke er noget entydigt svar da alle situationer er forskellige og ofte er der store etiske dilemmaer involveret i disse situationer. Sygeplejersken kan gennem uddannelse og træning opnå kompetencer der kan styrke hende i plejen af udadreagerende patienter. Linda K. Dahlerup Hansen SVS/Esbjerg sygehus 13. Tørst hos den intuberede intensive patient For intuberede patienter opleves tørst som dominerende lidelse under deres indlæggelse. Denne opgave undersøger Hvordan kan intensivsygeplejersken lindre den intuberede patients oplevelse af tørst? Sygeplejersken rolle samt interventionsmuligheder analyseres ud fra forskningsstudie af Kathleen Puntillo et al, samt studiet af Marie Landström et al.. Patientaspektet belyses ved Antonowsky s salutogenetiske tilgang samt ved Ruth Mach-Zagal og Tone Saugstad via en sundhedspædagogisk vinkel. Konklusion: Opmærksomhed på prædisponerede faktorer for tørst, og systematisk tilgang til mundpleje nedsætter oplevelsen af tørst/mundtørhed. Patientens mestring skal støttes, så lidelsen tørst kan udholdes. Maria Sigrid Stisen OUH/ITA2 14. Børn som pårørende på intensiv Sygeplejerskens rolle Børn som pårørende til en syg forælder er en overset gruppe, og børnene får ikke den nødvendige støtte som de har behov. Dette er uhensigtsmæssigt, da den manglende støtte, på lang sigt indvirker på barnets trivsel. Denne opgave fokuserer på hvordan sygeplejersken på et voksen intensivafsnit kan støtte børn i deres lidelse og sorg når de har en akut kritisk syg forælder indlagt. Ud fra teori om lidelse og sorg analyseres en case fra praksis. Konklusionen viser, at den støtte som intensivsygeplejersken skal give barnet som pårørende, er at turde møde barnet i dets lidelse og sorg. Sygeplejersken skal støtte barnet ved at være i øjenhøjde, og have øje for den pendulering børn i sorg foretager, i mellem det tabsrelaterede spor og det reetablerende spor, og være opmærksom på at barnet ikke udvikler en kompliceret sorg

6 15. efterfølgende. Ina Skøtt Hyldahl SHS/Aabenraa Sygehus Børn som pårørende Jeg har flere gange oplevet børn ikke inddrages i forløb med en syg forælder eller bedsteforælder på Intensiv. Denne opgave omhandler, hvordan intensivsygeplejersken kan støtte de voksne pårørende i at inddrage børnene, så de bevarer relationen til den syge forælder/bedsteforælder. Opgavens empiri, i form af cases fra praksis, analyseres ud fra teorier om kriser, det at være pårørende-barn og de voksne pårørendes erfaringer med inddragelsen af børn på Intensiv. Det konkluderes at intensivsygeplejersken med fordel kan anvende retningslinjer til at planlægge en struktureret samtale med de voksne, om inddragelsen af børn. Det er vigtigt hun giver de pårørende tid til at tænke og at hun er velforberedt når børnene kommer med på besøg, så det bliver en god oplevelse for både børn og voksne. Anne Mette Wiborg Bram SLB/Kolding Sygehus 16. Et godt samarbejde mellem sygeplejerske og patienten indlagt til NIV behandling på Intensiv afsnit. Denne opgave omhandler hvordan sygeplejersken kan medvirke til et godt samarbejde med patienten indlagt til NIV behandling på intensiv afsnit. Den afdækker nogle af de aspekter, som har indflydelse på samarbejdet mellem sygeplejerske og patient og hvilke barrierer der kan være for samarbejdet. Formålet med opgaven er at samle viden om, hvorledes sygeplejersken kan medvirke til et godt samarbejde med patienten, således at de opnår den optimale behandling. I analysen og diskussionen afdækkes det, at der er forskellige måder at samarbejde på, at patienterne har behov for at blive set som unikke individer, og at der kan være barrierer i forhold til at opnå et godt samarbejde. Essentielt for samarbejdet er en god information samt god undervisning til de sygeplejersker som medvirker til behandling af patienter på NIV. Sygeplejersken kan med fordel til ændre sit samarbejde med patienten over tiden, da patienten har forskellige behov på forskellige tidspunkter. Rie Lysbjerg Borup OUH/ITA Støtte til de pårørende i krise, når deres nærmeste er indlagt på Intensiv Inden for de sidste år har der været tiltagende fokus på pårørende og deres betydning for den indlagte. De pårørende har ressourcer der kan anvendes i plejen af den intensive patient. Med en konstruktivistisk tilgang udledes der af praksisbeskrivelsen 3 nøgleord: krise, stressfaktorer og oplevelsen af sammenhæng. Ud fra tosporsmodellen belyses det første begreb, for at give en forståelse for de pårørendes skiften i måde at agere på, når deres nærmeste indlægges akut på

7 intensiv. Med Antonovsky som referenceramme ses der på de 2 andre begreber, for at få en forståelse for, hvordan sygeplejersken kan mindske stressfaktorerne og dermed støtte de pårørende, så de kan være en ressource for den syge. Det konkluderes, at det er vigtigt, at sygeplejersken har en forståelse for den individuelle måde, den enkelte pårørende agerer i krisen, samtidig er medbestemmelse vigtig i forhold til at mindske stressfaktorerne og styrke de pårørendes oplevelse af sammenhæng. Dorthe Boll SHS/Aabenraa Sygehus 18. Opgavetitel Resumé Navn Sted Kommunikation og relation med patienter i delirium Problemformulering: Hvordan kan sygeplejersken vha. kommunikation opbygge en relation til patienten med delirium? At kommunikere og indgå i en relation med delirøse patienter er en stor udfordring i den daglige praksis, men tilsyneladende en central del af plejen og behandlingen af delirium. I opgaven undersøges tilgængelig viden om behandling og forbyggelse af delirium. Vha. Joyce Travelbee og Benedicte Madsen analyseres 2 cases, som har viser udfordringerne i at kommunikere med delirøse patienter. Fund analysen er bl.a. at dannelsen af en fælles kontekst mellem sygeplejerske og patient er central for at kommunikation og relation lykkes. Dog er dette sandsynligvis kun delvis muligt, så længe patienten er delirøs. Dermed er den forebyggende indsats fortsat af stor betydning. Torben Kock SHS/Aabenraa sygehus 19. Alkoholabstinenser % af indlagte patienter har et alkoholoverforbrug. Dette kan under indlæggelsen medføre til abstinenser. Abstinenser er svære at identificere i det intensive miljø, men kan have store konsekvenser for patienten. Min opgaves problemformulering lyder således: Hvordan kan intensivsygeplejersken identificere og medvirke til behandling af abstinenser hos intensive patienter?. Til besvarelse anvendes teori af Henrik Rindom, to artikler, empiri i form af en case. Det konkluderes, at sygeplejersken skal have kendskab til GABA og MNDA systemerne. Hun skal kende abstinenssymptomerne og vide hvilken medicin der kræves for at behandle disse. Ligeledes skal hun spørge patient og familie om et alkoholoverforbrug og hun skal medvirke til tydelig dokumentation af alkoholoverforbrug. Laura Marie Dyrbye Terp-Hansen SLB/Kolding 20. Tilstedeværelse samt omsorg for intensivpatienten er afgørende for relationen med de pårørende. Opgaven omhandler pårørendes forskellige måde at håndtere et familiemedlems kritiske sygdom. Med udgangspunkt i to cases var formålet at

8 undersøge hvordan intensivsygeplejersken skaber en relation med de pårørende så deres og intensiv patientens behov for omsorg tilgodeses. I analysen inddrages en artikel samt sygeplejeteoretiker Joyce Travelbee. Det konkluderes at sygeplejersken skal fokusere på information og dialog så vel som psykiske støtte, får at kunne skabe en relation der tilgodese deres individuelle behov. Det er betydningsfuldt for de pårørende og patienten at kunne opretholde deres familierelation under indlæggelsen. En anden vigtig konklusion er at tilstedeværelsen samt omsorgen fra sygeplejersken til patienten er afgørende for relationen mellem sygeplejersken og de pårørende. Mathilde Marie Lykke Andersen OUH/Svendborg sygehus. 21. Søvndeprivation hos den voksne intensive patient Opgaven omhandler hvilken betydning lydmiljøet og forstyrrelser har for den kritisk syge patient på intensivafdeling, samt hvordan intensivsygeplejersken kan medvirke til at forbedre lydmiljøet samt reducere forstyrrelser, så patienternes mulighed for søvn tilgodeses. Ud fra tre udvalgte skandinaviske forskningsartikler omhandlende lydmiljø, forstyrrelser og søvn på intensiv afdeling kan det konkluderes, at sygeplejersken kan tilgodese patienternes søvn og minimere forstyrrelser ved, at samle plejeopgaver samt reducere alarmgrænser og snak på stuen. Der findes desuden behov for, at give patienterne information om lydene på stuen, for at minimere utryghed og angst. Lyde og forstyrrelser har negative konsekvenser for patienternes søvn, og sygeplejersken bør så vidt det er muligt skabe den optimale ro. Stine Spangsberg OUH/BRITA 22. Resume: Hvordan kan intensivsygeplejersken drage omsorg for det neonatale abstinente barn ved hjælp af non-farmakologisk sygepleje og samtidig støtte barnets mor til at være deltagende i plejen? Ofte ses det, at det neonatale barn debuterer med svære abstinenser efter længerevarende sedation. Det er en kompleks opgave at drage omsorg for det abstinente barn og samtidig skal barnets forældre inddrages i plejen. Problemformulering: Hvordan kan intensivsygeplejersken drage omsorg for det neonatale abstinente barn ved hjælp af non-farmakologisk sygepleje og samtidig støtte barnets mor til at være deltagende i plejen? En case analyseres ud fra to artikler og eksisterende faglitteratur. Der konkluderes, at det abstinente barn er ekstremt sensitivt. Barnet må skærmes for al ydre påvirkning, så der kan skabes ro omkring barnet. Intensivsygeplejersken må være imødekommende og åben overfor barnets mor således at morens kompetencer for at kunne forstå sit barn udvikles. Bolette Lindberg Svenningsen OUH/ITA3

9 23. Palliation til intensivpatienter Intensivsygeplejersken møder lidelse hos intensivpatienter og pårørende. Det ønskes besvaret, hvordan intensivsygeplejersken, gennem sin pleje til den kritisk syge intensivpatient, kan fremme livskvaliteten hos patienten og hans pårørende, med afsæt i den nye bredere tænkning af palliations-begrebet, ud fra WHOs nye definition fra Ud fra en sygeplejeteori og to artikler, samt sundhedsstyrelsens anbefaling for den palliative indsats. Det konkluderes, at palliativ sygepleje kræver øget fokus og flere kompetencer til intensivsygeplejersken. Det konkluderes ligeledes, at der er behov for en retningslinje for den palliative indsats til intensivpatienter, og at der er behov for yderligere viden omkring hvad den palliative indsats til intensivpatienter indebærer. Tuyen Phan OUH/ITA1 24. Søvnens betydning for den intensive patient i et rehabiliterende forløb. Undersøgelser har vist, at den intensive patient oftest får forstyrrelser i søvn og døgnrytmen, og indhenter 50% af deres REM søvn i dagtiden. Dette ses ved behov for søvn om dagen og problemer med indsovning om natten, dertil ses manglende kræfter til egen rehabilitering. Opgaven belyser problemstillingen ud fra Poul Jennums teori omkring søvnfaser, døgnrytme, melatonin og søvnhomeostase. Dette anvendes i samspil med sygeplejeteori fra bl.a. Pia Dreyer og Lise Wolder, der tager afsæt i døgnrytmeplanen som et arbejdsredskab og hvordan justering af lys og alarmer kan tilrettelægges i sygeplejen, så det fremmer patientens mulighed for at indhente et søvnunderskud. Hermed kan sygeplejersken detektere forstyrrelser i søvn og døgnrytme ved, at anvende teorien omkring søvnmekanismerne. Lise H. Jensen SHS/Sønderborg. 25. Transfer Anxiety Transfer anxiety er et kendt begreb i intensiv-regi. Dagligdagen på en intensivafdeling byder ofte på, at patienterne flyttes fra intensiv til stamafdelingen meget hurtigt. Denne opgave fokuserer på, hvordan intensivsygeplejersken kan intervenere for at mindske transfer anxiety samt hvordan sygeplejersken kan hjælpe patienten til at skabe mening i overflytningen. Gennem udvalgte artikler samt Aaron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng analyseres en udvalgt case fra praksis, hvor patienten oplever transfer anxiety. Konklusionen påviser, at sygeplejersker skal være bedre til at opfange symptomer på transfer anxiety, være bedre til at lave individuelle plejeplaner og være bedre til at informere patienterne omkring overflytning. Tine Thinggaard Sørensen OUH/VITA

10 26. Resume: Empowerment til pårørende til patienten der er indlagt på intensivafdelingen Empowerment er et nyt ord, som bruges i forbindelse med medinvolvering af patienter og pårørende men bliver det brugt som det egentlig betyder, at facilitere magten og afklientisere de involverede parter, eller er det bare en floskel? Denne opgave handler om hvordan sygeplejersken kan optimere pårørendes involvering til patienten indlagt på intensiv afdeling ved hjælp af empowerment. Ud fra teorien om empowerment, menneske-til-menneske forhold, involveringstadiet og behovet for mere fysisk nærvær analyseres tre empirier. Konklusionen viser at de pårørende gerne vil merinddrages i indlæggelsesforløbet, herunder mere fysisk tilstedeværelse og involvering. Ved at sygeplejerske opfylder disse behov, er der opnået et menneske-til-menneske forhold og der kan foregå en fremadskridende empowermentproces. Jeanette Rusbjerg SHS/Sønderborg 27. Dysreguleret blodsukker på intensiv afdeling Som sygeplejerske på intensiv oplever jeg ofte, intensivpatienten kan have et vedvarende blodsukker>10 mmol/l, trods afdelingens instruks foreskriver noget andet. Dette giver anledning til følgende problemformulering: Hvilken betydning har et dysreguleret blodsukker for patienten indlagt på intensiv afdeling, og hvordan kan intensivsygeplejersken være med til at sikre et stabilt blodsukker? Vha. et litteraturstudie belyses problemformuleringen gennem en analyse af case fra praksis. Konklusionen viser, dysreguleret blodsukker giver en lang række af komplikationer og øget mortalitet, hvilket kan forebygges ved, intensivsygeplejersken sikrer hurtig opstart af monitorering og behandling med intravenøs insulin til den kritisk ustabile patient, samt afdelingen har en veludviklet insulinprotokol. Stine Olivia Andersen OUH/ITA3 28. Tidlig mobilisering af den intensive patient ved hjælp af sengecykel At være intensiv patient og overleve kritisk sygdom er som oftest starten op en lang rejse, hvor den intensive behandling er med til at helbrede, men også kan medføre tilstanden ICUAW. Med afsæt i en konkret praksisbeskrivelse og videnskabelig artikler har jeg i denne opgave undersøgt følgende: Hvordan kan inddragelsen af sengecyklen, som en del af den tidlige Mobilisering til den immobiliserede intensive patient, få betydning i forhold til forebyggelse og/eller reducering af ICUAW. De videnskabelige artikler behandlet i denne opgave belyser, hvordan immobilisering manifesterer sig og hvordan forskellige mobiliseringstiltag har betydning for den intensive patient. Sammenholdt med min empiri finder jeg, at sengecyklen kan få en afgørende rolle i forebyggelse/reducering af tilstanden ICUAW hos den intensive patient.

11 Birgit Jacobsen SHS/Sønderborg 29. Værdighed og autonomi ved afsluttende behandling Denne opgave handler om, hvad der påvirker intensivpatienters værdighed, særligt ved afslutning af behandling. Med udgangspunkt i en case undersøges hvilke faktorer der påvirker oplevelse af værdighed, samt hvorledes intensivsygeplejersken kan medvirke til at fremme følelsen af værdighed og autonomi ved afsluttende behandling. I analysen inddrages tre videnskabelige artikler. Konklusionen udpeger betydningsfulde områder for intensivpatienters oplevelse af værdighed: at føle sig set og hørt, herunder informeret, inddraget og muligheden for at være selvbestemmende, samt at kunne kommunikere ønsker og behov og bevare rollen i familien. Sygeplejerskens attitude, særlig humor og respekt har også stor betydning. Når behandlingen afsluttes er det vigtigt at skabe gode rammer omkring dødsprocessen. Sara Louise Læbel OUH/Svendborg Sygehus 30. Resume: Overflytning mellem intensiv og sengeafsnit lindring af angst Angst er en kendt lidelse i forbindelse med overflytning fra intensiv til sengeafsnittet. Det søges besvaret hvordan intensivsygeplejersken kan medvirke til, at overflytningen mellem intensiv og sengeafsnittet bliver en tryg oplevelse for den langtidsindlagte, voksne, intensive patient og herigennem lindre den lidelse, som overflytningen kan medføre for patienten. Med udgangspunkt i to forskningsartikler og en sygeplejeteori analyseres den kliniske problemstilling. Det konkluderes, at tidlig koordinering, medinddragelse, øget selvstændighed, tilpasset information, inddragelse af pårørende og god plejeetik alle er strategier som kan medvirke til at overflytningen bliver en tryg oplevelse for patienten og herigennem lindre patientens lidelse i form af angst. Ceri Jones OUH/ITA1 31. Pårørendes beslutning i et organdonationsforløb Problemstillingen illustreres i en case, hvor pårørende til en opfølgningssamtale giver udtryk for at have fortrudt deres beslutning om organdonation. Til analyse har jeg anvendt Magi Sque og Tracy Longs teorier om sygeplejerskens støtte til de pårørende i et organdonationsforløb. Det konkluderes, at for at intensivsygeplejersken kan yde støtte til de pårørende kræver det tid, for at de pårørende forstå kompleks information og for at de kan nå til en erkendelse af døden. Rolige omgivelser og samtalen adskilt i to dele, vil give de pårørende tid til at de føler sig støttet i, at tage den for dem rigtige beslutning og som også forankres i patientens mulige ønske for en værdig død.

12 Mette Winkelmann OUH/NIA 32. Langtidsindlagte Intensive Patienter Erfaringer fra egen praksis viser, at LIP oplever perioder, hvor de er psykisk udfordret. Problemformulering: Hvordan kan intensivsygeplejersken påvirke og begrænse den langtidsindlagte intensive patients perioder med modløshed, opgivenhed og manglende gejst? Til bearbejdelse bruges tekstanalyse med kobling af teori og praksis. Der inddrages teori fra Bagger og Feldborg Vahl, Stubberud samt Birkler. Konklusionen viser, at intensivsygeplejersken skal være bevidst om LIPs livsverden og situation. Hun skal have mulighed for at sætte sin for-forståelse og sine fordomme i spil og derved skabe den gode omsorg. Tværfaglige teams inkl. døgnrytmeplaner kan give LIP en følelsen af kontrol. Ingen sikker kontakt med LIP kræver samarbejde med pårørende for, at den gode omsorg kan skabes. Pernille Løvendahl Dittmann SLB/Kolding Sygehus 33. Sygepleje til den tracheostomerede intensive patient Omdrejningspunktet i specialuddannelsesopgaven er Ventilator-Associeret Pneumoni (VAP) hos tracheostomerede intensiv patienter, hvad er årsagen og hvordan kan intensivsygeplejer-sken være med til at forebygge det? Der sættes endvidere fokus på, hvordan intensivsygeple-jersken kan hjælpe patienten til at mestre det at være kritisk syg og tracheostomeret. Opgaven er et litteraturstudie, hvor en patientcase anvendes som genstand for analyse af ud-valgt litteratur. Det konkluderes, at det er af stor betydning at forebygge VAP. Det kan gøres ved at sætte fokus på dysfagi og forebyggelsesmetoder. Anvendelse af vurderingsprotokoller til dokumentation af resultaterne vil medføre en mere ensartet vurdering og behandling. Patientens oplevelse af sammenhæng hjælper patienten til at mestre situationen. Ulla Bisgaard OUH/VITA 34. Når børn er pårørende på ITA I opgaven undersøger jeg, hvordan int.spl. kan støtte pårørende i at medinddrage deres børn, når en nærtstående er indlagt på ITA. Desuden sætter jeg fokus på, hvilken betydning børns besøg på ITA har for den kritisk syge pt. Problemformuleringen søges besvaret dels ud fra litteratur og dels ud fra empiri, herunder en patientcase samt et interview af en tidligere pårørende på ITA. Udover Antonovskys teori omkring oplevelsen af sammenhæng i forhold til mestring har jeg medtaget tre nordiske undersøgelser samt et dansk kandidatspeciale. Konklusionen viser en tendens til, at børns besøg på ITA har en positiv indvirkning på pt. Int.spl. må støtte op omkring pårørendes OAS,

13 hvorved der skabes et overskud til at medinddrage børn. Int.spl. har brug for faglig viden og retningslinjer på området. Christina Junker Rasmussen SLB/Vejle Sygehus 35. Relocation stress - At støtte patienten til mestring i overgangen fra intensiv afdeling til sengeafsnit. Opgaven tager udgangspunkt i en fortælling fra praksis og bygger på udfordringer i forbindelse med overflytning. Med Aron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng som ramme, vil jeg ud fra litteraturstudier undersøge følgende problemformulering: Hvordan kan intensiv patienter støttes på intensiv afsnit, for at mestre relocation stress i overgangen fra indlæggelsen på intensiv afsnit til sengeafsnit. Sygeplejersken kan støtte patienten ved en information og inddragelse af patientens ressourcer, herunder de pårørende. Desuden ved medinddragelse og aktivt støtte op om alle initiativer, der bidrager til patientens normale levemåde. Sygeplejersken skal med sine interventioner skabe rammen for, at patienten kan opleve lokation i stedet for en relokation og her igennem mestre overgangen. Kathrine Hjerrild Kjær Emanuelsen OUH/Svb 36. Hvordan kan intensivsygeplejersken igennem kommunikation medvirke til at støtte patientens mestring af tørstfølelse? På Intensivafdeling er en stor del af patienterne oral intuberede og lider af tørst, så hvordan kan intensivsygeplejersken igennem kommunikation medvirke til at støtte patientens mestring af tørstfølelse ved oralintubation? Der analyseres og diskuteres ud fra Batesons relationsteori, Antonovskys salutogenetiske teori, og Artiklen af Caroline L. Kjeldsen m.fl. Patients experience of thirst while being conscious and mechanically ventilated in the intensive care unit. Konklusionen er, at patientens tørst skal i fokus. Patienten informeres og støttes gennem kommunikation. Pårørende inddrages for at hjælpe patienten med at mestre tørsten. Sygeplejersken skal være opmærksom på, at patienten er intuberet og ikke har noget verbalt sprog. Tina Nøttrup Loines OUH/VITA 37. Sygeplejerskens rolle i den gode død på et intensivt afsnit Smerter, angst og dyspnø er lidelser vi ser i forbindelse med afsluttende behandling på intensiv. Den sidste tid tager hårdt på patient, pårørende men også på de sygeplejersker, der passer patienten. Problemformulering: Hvordan kan intensivsygeplejersken, med de medicinske og teknologiske hjælpemidler, der er til rådighed, medvirke til, at den vågne patient og dennes pårørende oplever en god og værdig død på en intensiv afdeling?

14 En case fra egen praksis analyseres ud fra Patricia Benners, Fra novice til ekspert, to forskningsartikler samt en undersøgelse fra egen praksis, hvor det er relevant. Det konkluderes, at sygeplejersken er en vigtig faktor i at sikre patient og pårørende en god og værdig død, da en erfaren sygeplejerske, kan gøre sig fri af afdelingens vante praksis. Vibeke Stuhr OUH/ITA1 38. TIDLIG OPSPORING AF ALKOHOLOVERFORBRUG SAMT IDENTIFIKATION AF ALKOHOLBETINGEDE ABSTINENSER MED FOKUS PÅ DEN INTUBE- REDE INTENSIVE PATIENT. Via patientcase og forskningsreviews afdækkes, hvad intensivsygeplejersken skal have fokus på for at identificere tegn og symptomer på AWS samt, hvilke muligheder og redskaber, der kan hjælpe til at vurdere om en patient har en AUD. Hvilke problematikker retter sig imod afklaring af AUD og AWS, og hvordan rettes opmærksomheden på tidligt at opspore AUD og imødegå AWS, når patienten er bevidsthedssvækket og intuberet? Der findes ikke èt valideret screeningsværktøj, der kan fastslå om en patient med AUD udvikler AWS. Kendte scoringsredskaber til vurdering af AWS er ikke ideelle, når patienten er intuberet eller bevidsthedspåvirket. Forværring i AWS og udvikling af delirium tremens er kendetegnet ved ubehag for patienten, længere indlæggelsestid og alvorlig risiko for fatalt resultat. Mikael Juel Flintegaard OUH/VITA 39. Hvordan kan intensivsygeplejersken, gennem inddragelse af de pårørende, støtte patienten til at mestre aktiv deltagelse i mobilisering under indlæggelse på intensiv afdeling? Tidlig mobilisering er vigtig, da det ikke alene minimerer muskelatrofi, men bidrager til større livskvalitet. Patientens pårørende spiller en vigtig rolle, i hvor godt patienten mestre tidlig mobilisering, hvorfor jeg undersøger: Hvordan kan intensivsygeplejersken, gennem inddragelse af de pårørende, støtte patienten til at mestre aktiv deltagelse i mobilisering under indlæggelse på intensiv afdeling? Jeg tager udgangspunkt i en model, der beskriver pårørendeinddragelse, og hvordan disse kan implementeres i klinisk praksis. For at få indblik i patienten og hans ressourcer, analyserer jeg ud fra Antonovksy` oplevelse af sammenhæng. Det konkluderes, at intensivsygeplejersken med fordel kan inddrage de pårørende mere for at facilitere en bedre aktiv deltagelse i egen behandling for patienten. Karsten Mouritzen Pedersen OUH/ITA2

15 40. Når patienter afviser sygepleje Opgaven tager udgangspunkt i det etiske dilemma, der opstår, når sygeplejen bliver afvist af kompetente patienter. Problemformuleringen lyder derfor: Hvordan kan intensivsygeplejersken yde sygepleje hos intuberede patienter, der afviser sygepleje, og hvilke psykosociale faktorer kan have betydning for patientens pleje og behandling? Der tages udgangspunkt i en case, hvori det etiske dilemma mellem autonomi og omsorgspligt fremkommer og belyses med Jacob Birkler, Etisk håndværk og Dag-Gunnar Stubberud, Psykososiale behov ved akutt og kritisk sykdom. I opgaven konkluderes, at en række psykosociale faktorer har betydning for patientens oplevelse af at være syg og patientens behov for pleje. Når disse behov ikke dækkes, kan det være årsag til, at patienten afviser sygeplejen. Bettina Enø Mølholm SLB, Kolding sygehus 41. Den gode død i et højteknologisk miljø På en intensiv afdeling kan det være en udfordring at skabe ro omkring den døende patient. Teknologisk udstyr kan stjæle sygeplejerskens og de pårørendes opmærksomhed. I denne opgave er fokus på at undersøge intensivsygeplejerskens muligheder, for at støtte den vågne intuberede patient, som har ophørt aktiv behandling, så han oplever den gode død i et højteknologisk miljø. Opgavens empiri, i form af 2 cases, analyseres ud fra teori om den gode død, og anbefalinger for plejen af den døende patient på intensiv. Det konkluderes at sygeplejersken må have fokus på planlægning i forhold til seponering af monitorering, behandlinger mm. Hun må arbejde med at identificere og virkeliggøre den gode død for patienten, og i dette arbejde spiller inddragelsen af de pårørende en vigtig rolle. Hanne Friis Skjoldborg SLB/Kolding Sygehus