Ansøgning om udledning af hospitalsspildevand fra Sjællands Universitetssygehus, Køge

Transkript

1 Køge Rådhus Torvet Køge Att.: Jurjen de Boer Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dok. nummer xxx Ansøgning om udledning af hospitalsspildevand fra Sjællands Universitetssygehus, Køge Projektbeskrivelse: Ansøger og ejerforhold Beskrivelse af spildevandsanlæg Udløbsledning, tekniske detaljer Mængder og sammensætning af spildevand Rensekrav og AMK-værdier (anbefalede maksimale koncentrationer) Egenkontrol Drift Støj i anlægs- og driftsfase Luftforening, rensning for aerosoler, ATEX regler Belastning af recipient / Habitatvurdering Bilag KLAR Forsyning Revlen Køge Telefon klar@klarforsyning.dk Køge Afløb A/S CVR Projektbeskrivelse Region Sjælland opfører et universitetshospital i Køge i forbindelse med det nuværende Køge Sygehus. Universitetshospitalet bliver hovedhospital for Region Sjælland. Sjællands Universitetshospital forventes at stå færdigt i 2022 og bliver regionens hovedsygehus med forskning og højt specialiseret behandling. Ved fuld udvidelse af Sjællands Universitetshospital vil der blive ledt m 3 spildevand per år til Køge Egnens Renseanlæg. Mængden af hospitalsspildevand vil blive forøget fra ca m 3 til ca m 3 pr. år. Den samlede fakturerede mgd. spildevand fra Køge Afløb udgør i dag ca m 3. Det nuværende renseanlæg, Køge Egnens Renseanlæg, kan ikke imødekomme nutidige myndighedskrav om rensning af hospitalsspildevand, hvorfor der skal etableres et dedikeret renseanlæg. Idet Sjællands Universitetshospital ikke ønsker at drifte dette, ønskes rensning af hospitalsspildevand foretaget af selskabet Køge Afløb, der også drifter Køge Egnens Rensningsanlæg. Der er udarbejdet en Driftsaftale, der beskriver at det dedikerede renseanlæg skal opføres på Revlen 2 i Køge, og drives af dettes driftspersonel. Der etableres en pumpebrønd i skelgrænsen ved Sjællands Universitetshospital (matr.nr. 10a, Ølby By, Højelse), Lykkebækvej 1, 4600 Køge. Der vil ske en tinglysning af pumpebrønden. Til denne pumpebrønd kan spildevand fra sygehuset tilsluttes. Fra pumpestationen etableres en ny trykledning til det dedikerede renseanlæg ved Køge Egnens Renseanlæg. Hospitalet er forpligtiget til at deres spildevand ledes hen til pumpebrønden, herfra pumpes det frem i en særskilt trykledning til det

2 dedikerede renseanlæg på Køge Egnens Renseanlæg. Disse forhold / snitflader håndteres i Driftsaftalen mellem de to parter (og i diverse tilladelser). Trykledningen, der anlægges fra sygehuset og frem til det dedikerede renseanlæg, dimensioneres ud fra en pumpekapacitet på 40 l/s. En ø250 mm PE100 PN10 giver et samlet tryktab på ca. 20 m. Trykledningen skal være så lille som muligt for at mindske opholdstiden, og dermed risikoen for svovlbrinteproblemer. Ud fra en årsmængde på m 3 spildevand fås en døgnmængde på ca. 465 m 3. Det giver en gennemsnitlig opholdstid på ca. 4 timer i en ø250 mm ledning. Risikoen for svovlbrinteproblemer er altid til stede i en trykledning, da spildevandets indhold af sulfat kan blive omdannet til svovlbrinte under bestemte forhold hvor stor risikoen er, afhænger af opholdstid, temperatur og sammensætning af spildevandet. Ved den temperatur og spildevandssammensætning, der normalt er i almindeligt sanitært spildevand, vil der først opstå risiko for svovlbrinteproblemer, når spildevandet har opholdstider i transportledningen på over 6 timer. Risikoen for svovlbrinteproblemer vurderes derfor at være lille, men det kan ikke udelukkes, at det kan blive nødvendigt med tiltag for at mindske svovlbrinte risikoen. Det kan gøres ved at tilsætte kemikalier ved pumpestationen eller ved at lufte spildevandet, inden det ledes til renseanlægget herved undgås, at sulfat kan omdannes til svovlbrinte. Det rensede spildevand ledes via Køge Egnens Renseanlægs eksisterende spildevandsledning ud i Køge Bugt, der således er slutrecipient for spildevand. Renseanlægget opføres i tilknytning til en hvid bygning på Køge Egnens Renseanlæg, en bygning der ikke mere anvendes til et driftsformål. Der har tidl. været et teknisk anlæg i denne hvide bygning. Bygningen benyttes fremover til et nyt og specialiseret renseanlæg. Der er udarbejdet et skitseprojekt der beskriver de forskellige renseløsninger, takster m.m. For yderligere information se evt. i skitseprojekt Rensning af spildevand fra Køge Sygehus, udarbejdet af Rambøll maj Dette er vedlagt som bilag til denne ansøgning. Bemærk skitseprojekt er fortroligt materiale, og må ikke udleveres til anden part. Ansøger og ejerforhold Ansøger Navn Adresse Matrikelnummer Tlf. nr CVR-nummer Ejerforhold Køge Afløb A/S Revlen 2, 4600 Køge Matr.nr. 17ak, Ølsemagle By, Ølsemagle Køge Afløb A/S ejes af KLAR Forsyning Adresse Revlen 2, 4600 Køge Tlf. nr klar@klarforsyning.dk Beskrivelse af spildevandsanlæg Til håndtering og rensning af spildevandet fra det udvidede sygehus er det besluttet, at Køge Afløb modtager og renser spildevandet fra Universitetssygehuset. Der etableres en særskilt spildevandsledning fra sygehusgrunden til et dedikeret renseanlæg for hospitalsspildevand. Det Side 2

3 dedikerede renseanlæg etableres ved Køge Egnens Renseanlæg på Revlen 2, 4600 Køge. Køge Afløb skal stå for drift og vedligeholdelse af det dedikerede renseanlæg på Revlen. Det er Køge Afløb, der er ansvarlig for at rensning af hospitalsspildevandet lever op til de nutidige rensekrav. Den nedenstående figur viser hvilke procestrin der forventes ved rensning af hospitalsspildevand; For en nærmere gennemgang af mulige teknologier henvises der til Skitseprojekt Rensning af spildevand fra Køge Sygehus, udarbejdet af Rambøll maj Dette er vedlagt som bilag. Pt. er leverandøren ikke valgt. Der forefindes forskellige biologiske renseløsninger, samt findes der forskellige efterpoleringsteknologier. Som efterpolering kan anvendes kemisk oxidation med fx ozon eller andre oxidationskemikalier. Det er således ikke den biologiske rensning, der er BAT (Best Available Technique), men ved at koble en biologisk rensning (MBR eller MBBR) med en efterfølgende målrettet efterpolering er det muligt, at opnå den bedst mulige rensning af hospitalsspildevandet, hvorved forurening ud fra en samlet betragtning bliver mindst mulig I henhold til spildevandsbekendtgørelsen skal BAT forstås som en teknik, som er teknisk gennemførlig og økonomisk opnåelig for den pågældende virksomhedstype, altså det mest avancerede trin i udviklingen af aktiviteter, processer og driftsmetoder, som på vurderingstidspunktet er mest effektiv til at forhindre eller begrænse forurening fra en bestemt branche. Det forudsættes, at teknikken er afprøvet herhjemme eller i udlandet i en skala, der gør den relevant for den pågældende branche. Det er endvidere en forudsætning, at teknikken skal være teknisk og økonomisk gennemførlig i den pågældende branche. Dette projekt bygger bl.a. på erfaringer med rensning af spildevand på Herlev Hospital og på Skejby Sygehus. Tanke ved det kommende renseanlæg vil overvejende være overdækket / lukkede og ventilationsluften kan passere en kemisk scrubber før udledning. Fra luftrensningen kommer en lille mængde rejekt vand/drænvand som kan ledes til afløbssystemet (Køge Egnens Renseanlæg). Natriumhypochlorid (NaClO), som er bedre kendes som klorin, kan anvendes til rensning af luften. NaClO er miljøfarlig for organismer der lever i vand. Det forventes kun anvendt i mindre grad, og det er ikke ønskeligt at have i vandmiljøet. Jf. en anden renseproces kan alle luftemissioner ledes igennem luftrensning (UV og aktiv kul) inden udledning. Emissioner fra anlægget er dermed desinficeret og lugtfrie, inden de udledes til atmosfæren. Som nævnt i foregående afsnit kan Natriumhypochlorid (NaClO) anvendes til rensning af luften. NaClO er miljøfarlig for organismer der lever i vand (A-stof i flg. Miljøstyrelsens vejledning nr om Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg ). Dette indebærer, at det bør undgås, at NaClO Side 3

4 afledes til offentlige spildevandsanlæg. Såfremt stoffet skal anvendes om end i mindre omfang er det ønskeligt at det opsamles og ikke ender i vandmiljøet. Ud fra de forskellige biologiske renseløsninger forventes der forskellige restprodukter fra renseanlægget hvilket kan være ristegods, aktiv kul og (tørret) spildevandsslam. Restprodukter tiltænkes bortskaffet ved forbrænding eller deponi. Mængden af ristegods og spildevandsslam er pt. ikke oplyst. Det dedikerede renseanlæg vil forventeligt være et modulopbygget renseanlæg, der anbringes i og ved den eksisterende hvide bygning på Revlen. Det primære layout for et renseanlæg kan ses af de følgende figurer her eller som bilag - Indsæt evt. billeder af fordeling på arealet fra begge leverandører På det disponerede areal vil der være følgende hoved anlægsbygværker: Kværn (placeres muligvis ved kilden -> sygehuset) Indløbsbygværk Buffertank Procestank for den valgte teknologi Tank for filtre / ozon behandling Afløbsbygværk Bygning til teknik og kontor / kontrol Hele renseanlægget ønskes placeret i tilknytning til en eksisterende hvid bygning på Køge Egnens Renseanlæg. Denne bygning måler samlet 29,5 x 17,5 m. Ovenstående kort skitserer hvor det nye renseanlæg kan placeres ved Køge Egnens Renseanlæg, målestok 1:682 Udløbsledning, tekniske detaljer Det rensede spildevand ledes via Køge Egnens Renseanlægs eksisterende spildevandsledning ud i Køge Bugt, der således er slutrecipient for spildevand. Afløbsvandet fra det dedikerede renseanlæg skal leve op til de krav Køge Kommune stiller til anlægget i udstedt udledningstilladelse ligesom afløbsvand fra Køge Egnens Renseanlæg skal leve op til de krav Køge Kommune særskilt har stillet til dette eksisterende anlæg. Side 4

5 Terræn ved det nye renseanlæg er omtrent i kote +2,0 m. det antages, at afløb fra det nye renseanlæg kan ledes ved gravitation til den eksisterende udløbsledning. Ledningen forventes at kunne tilsluttes i kote +0,2 m, hvis den lægges med 2 fald. Dermed antages det ikke nødvendigt at der graves under grundvandsspejlet Tegning / trace af eksisterende og ny udløbsledning, Gitte? Koordinater for udløb X: Y: Udløbsrørets diameter. Udløbsrørets bundkote + og andet relevant? Disse oplysninger eftersendes af Gitte Birch Mængder og sammensætning af spildevand Der foreligger endnu ikke tilstrækkeligt datagrundlag til at give en præcis beskrivelse af spildevandet fra det udvidede sygehus og de eksakte mængder og indhold før og efter rensning. Mængden af spildevand fra det fuldt om- og udbyggede sygehus i 2022 vurderes at være m 3 per år. Med udvidelsen tilføres sygehuset forskellige specialer. Spildevandet der afledes vil indeholde stofbelastninger fra N, P og COD, en række metaller, lægemidler, mikroorganismer m.m. Pt. er leverandøren ikke valgt, idet udbudsprocessen ikke er opstartet. Det kan nævnes at der opereres med to typer af biologiske renseløsninger (MBR og MBBR). De to teknologier skal kombineres med en efterfølgende målrettet efterpolering, hvorved sikres det at BAT (Best Available Technique) opnås, og planmyndighedens rensekrav indfries. De valgte teknologier (MBR eller MBBR samt efterfølgende målrettet efterpolering) kan overholde AMK værdier jf. BIOFOSs arbejdsgruppe omkring hospitalsspildevand. Uddybning følger i nedenstående afsnit. Rensekrav og AMK-værdier (anbefalede maksimale koncentrationer) Køge Kommune har udarbejdet en spildevandstilladelse for Universitetssygehuset af 2. november Dette er foretaget på baggrund af Region Sjællands "Ansøgning om nedsivning og udledning af regnvand til offentlig regnvandskloak, samt ansøgning om tilladelse for tilslutning af spildevand til offentlig kloak" fra 29. juni I ansøgningen har Region Sjælland foreslået en løsning, hvor spildevandet ledes til Køge Afløb via en særskilt spildevandsledning, hvor det behandles i et nyt dedikeret rensningsanlæg inden udledning til Køge Bugt. På baggrund af dette har Køge Kommune opstillet udledningskrav (se tabel 1 og 2) for spildevandet fra sygehuset inden udledning til Køge Bugt. Jf. aftale med Køge Kommune er det disse udledningskrav, der skal overholdes ved rensning på et dedikeret renseanlæg, som driftes og vedligeholdes af Køge Afløb. Det er således disse opstillede krav til udledning af spildevand fra Universitetssygehuset til Køge Bugt (kravværdier til det dedikerede spildevandsrenseanlæg), som Køge Afløb ansøger om at kunne efterkomme. Hvis disse udledningskrav ikke kan overholdes, vil der blive opstillet krav til Universitetssygehuset inden udledning til kloak (kravværdier til afledning til et dedikerede spildevandsrenseanlæg). Tabel 1 viser spildevandstilladelsens krav til forskellige parametre Side 5

6 De første 25 kravværdier (tabel 1) er krav til almindelige spildevandsparametre, mens de efterfølgende 40 kravværdier (tabel 2) er for lægemiddelstoffer. Kravene for lægemiddelstoffer er stillet på baggrund af de nyeste opstillede AMKværdier (anbefalede maksimale koncentrationer) ved tilslutning til kloak (DHI, 2013), samt en opdateret liste udarbejdet af BIOFOSs arbejdsgruppe omkring hospitalsspildevand (BIOFOS, 2015). Kravværdier til afledning til et dedikeret spildevandsrenseanlæg svarer til "Maks. acc. tilløb", mens "kravværdier til det dedikerede spildevandsrenseanlæg" svarer til "PNECfersk". AMK-værdierne, og dermed også "Maks. acc. tilløb" og "PNECfersk", er senest opdateret 10. august 2015 og må forventes at blive opdateret løbende, hvormed kravene i tilslutningstilladelsen ligeledes vil blive revideret løbende. Side 6

7 Tabel 2 viser spildevandstilladelsens krav til lægemiddelstoffer samt detektionsgrænser Side 7

8 De 40 lægemiddelstoffer, som er nævnt i tabel 2, er som tidligere nævnt fra den opdaterede liste med AMK-værdier (BIOFOS, 2015). På denne liste er der tilført 6 nye stoffer i forhold til den forrige AMK-liste (DHI, 2013). På baggrund af DHI's rapporter (DHI, 2013) (DHI, 2016) vides det, at det kun er 20 af de 40 stoffer, som det er muligt at analysere for på nuværende tidspunkt. De resterende stoffer er der endnu ikke er udviklet analysemetoder til på nuværende tidspunkt (kan have ændret sig på nuværende tidspunkt!). Laboratorierne har vurderet, at analysemetoderne kan udvikles indenfor 1-2 år, hvis behovet opstår. For de 20 stoffer der er udviklet analysemetoder for kendes detektionsgrænsen for de 16 af stoffer. Alle 16 detektionsgrænser ligger under de opstillede krav. Af de stoffer, hvor der ikke er opstillet detektionsgrænse, må det forventes, at nogle af detektionsgrænserne ligger over de opstillede krav, fx for fulverstrant og sertralin, som har ekstrem lave kravskoncentrationer. Desuden er der i den nyeste rapport fra DHI oplyst en detektionsgrænse for diclorfenac er på 0,2 µg/l (over kravværdien) mens der i den gamle rapport fra 2013 er skrevet at den ligger på 0,01 µg/l. Egenkontrol Parterne skal sørge for at prøvetagning og analyser (egenkontrol) er i overensstemmelse med spildevandstilladelsen. SUH skal i overensstemmelse med spildevandstilladelsen registrere forbrug af lægemidler på hospitalet i overensstemmelse med spildevandstilladelsen med henblik på at kunne aflevere en liste over anvendte skadelige/rense-påkrævede lægemiddelstoffer. Egenkontrol i forbindelse med kravværdier til afledning fra SUH skal betales af SUH. Kontroller af spildevand fra SUH bliver målt ved indløb til Modtageanlægget i overensstemmelse med vilkårene i tilslutningstilladelsen. Spildevandstilladelsen fastsætter hvilke indikatorlægemidler der skal måles for og hvilke krav der skal overholdes og hyppighed af prøveindsamling. Udgifter til egenkontrol i forbindelse med kravværdier til det dedikerede spildevandsrenseanlæg afholdes af KA. Vilkår er fastsat i udledningstilladelsen. (Behov for udveksling af prøveresultater og hvordan]. Drift Køge Afløbs personale, der har ansvar for renseanlæggets indretning og daglige drift, skal modtage den nødvendige oplæring samt løbende uddannelse, hvorved drift, kontrol og arbejdsmiljø tilgodeses bedst muligt i overensstemmelse med leverandøren af renseanlæggets anvisninger. Køge Afløb skal meddele miljøkontaktperson til tilsynsmyndigheden. Personalet hos Universitetssygehuset, der har ansvar for sygehusets drift, skal af Universitetssygehuset gøres bekendt med spildevandstilladelsen og de vilkår der opstilles her. Universitetssygehuset skal meddele miljøkontaktpersonen til tilsynsmyndigheden. Såfremt der hos Universitetssygehuset opstår forhold eller indretninger, som kan give anledning til forurening/ændret spildevandssammensætning o lign., skal KA og Køge Kommune uden ugrundet ophold kontaktes.. Side 8

9 Hvis en af Parterne oplever driftsforstyrrelser, uheld eller andre årsager, der kan medføre afledning af spildevand/stoffer/kemikalier ud over det tilladte eller fare herfor, eller hvis kravværdierne (inklusiv vejledende kravværdier) overskrides ved enkelte prøver eller ved flere prøver, skal Parterne underrette hinanden samt tilsynsmyndigheden. Behandling af hændelsen aftales nærmere med tilsynsmyndigheden. For spildevand, der transporteres i trykledning over længere afstande, kan der ske en ændring af spildevandssammensætningen, det er fx kendt at der kan udvikles svovlbrinte. Erfaringer viser at hospitalsspildevand ikke ændrer sig anderledes end alm. spildevand. Derfor skønnes det ikke nødvendigt med særlige foranstaltninger og driftshensyn for håndtering af hospitalsspildevandet. Hvis der viser sig behov for ændrede foranstaltninger vil KLAR følge op. I overensstemmelse med spildevandstilladelsen er Køge Afløb ansvarlig for mulighed for by-pass på Modtageanlægget, således at en evt. driftsforstyrrelse, uheld m.m. kan afværges / afhjælpes. Vilkår for by-pass fremgår af udledningstilladelsen. Støj i anlægs- og driftsfase Det forventes at være et minimum af arbejder der skal gennemføres, når det dedikererede renseanlæg flytter ind i / ved den føromtalte eksisterende hvide bygning. Der forventes ikke at være væsentlige råstof- eller vandforbrug i anlægsperioden, Vandforbrug, affaldstyper og mængder adskiller sig ikke fra almindeligt byggeog anlægsarbejde for mindre bygninger. Regnvand ledes til det eksisterende renseanlæg; Køge Egnens Renseanlæg. Anlægsperioden forventes at være august 2018 januar Der er ikke behov for grundvandssænkning. Det kommende anlægsarbejde forventes planlagt så støj- støv- eller vibrationsgener holdes på et tåleligt niveau. Naboarealer påvirkes ikke. Bygherre er bekendt med de angivne niveauer i Forskrift for udførelse af byggeog anlægsaktiviteter i Køge Kommune, Bygherre vil behandle evt. støjklager på ansvarlig vis. Valg af maskiner samt tilrettelæggelse af arbejdet vil i videst mulig omfang ske, så omgivelserne generes mindst muligt af støv, støj og vibrationer. Der kan forekomme vibrationer ved pilotering (nedramning af pæle og lign.) til tanke. Dette arbejde udføres så skånsomt som muligt, da Køge Egnens Renseanlæg ikke kan tåle vibrationer. Der forventes ikke at ske støjende aktiviteter i ydertidspunkter Luftforening, rensning for aerosoler, ATEX regler Der vil ikke være emissioner der afviger fra alm. bygge og anlægsarbejde. Når renseanlægget er i drift vil der ikke være væsentlige luftemissioner herfra. Ligeledes forventes der ikke lugtgener fra renseanlægget, da der er tale om overdækkede eller lukkede tanke / processer og emissioner ledes igennem luftrensning. Side 9

10 Afventer info / erfaring fra fx Herlev om der er forhold der er underlagt ATEX-regler Belastning af recipient / Habitatvurdering Det rensede spildevand ledes via Køge Egnens Renseanlægs eksisterende spildevandsledning ud i Køge Bugt, der således er slutrecipient for spildevand. Afløbsvandet fra det dedikerede renseanlæg skal leve op til de krav Køge Kommune stiller til anlægget i udstedt udledningstilladelse ligesom afløbsvand fra Køge Egnens Renseanlæg skal leve op til de krav Køge Kommune særskilt har stillet til dette eksisterende anlæg. De to renseanlæg vil således have hver deres udledningstilladelse, men benytte sig af samme udløbsledning. Ved driftsuregelmæssigheder vil spildevandet fra det dedikerede renseanlæg gå til renseanlægget på Køge Egnens Renseanlæg, for at forhindre at urenset spildevand ledes til Køge Bugt.. Miljøfarlige forurenende stoffer Vandområder i Hovedvandopland Køge Bugt. Hvad skal vi leve op til i vores eksisterende udledningstilladelse til KER Kan vi genbruge noget derfra?? - For det er vel Køge Bugt vi skal skrive om her ikke lagunen? Venlig hilsen Birgit Brødsgaard Projektleder Plan og Anlæg, KLAR Forsyning Revlen 2, 4600 Køge Bilag Skitseprojekt Rensning af spildevand fra Køge Sygehus, udarbejdet af Rambøll maj 2016 udvalgte teknologier Biofos arb-grp. AMK Side 10