Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012

Transkript

1 Svendborg Kommune Revision af klimapolitik Foråret 2012

2 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klimapolitik... 3 Overordnede statslige mål... 3 Energi og CO Klimatilpasning... 4 Svendborg Kommunes opgaver... 5 Energi og CO Klimatilpasning... 6 Klimapolitikkens mål anno status... 7 Kystforvaltning... 7 Byggeri og anlæg... 7 Vandforsyning... 8 Spildevandsbehandling... 8 Energiforsyning... 8 Naturbeskyttelse... 9 Fysisk planlægning... 9 Redningsberedskabet Borgerinddragelse Klimapolitikkens mål 2012, samt indsatser Klimatilpasning Analyse af potentialet for vedvarende energi i Svendborg kommune Kystforvaltning Spildevandsplan Naturbeskyttelse Borgerinddragelse LAR (Lokal afledning af Regnvand) Individuel opvarmning af boliger og erhverv Klimatilpasning oversvømmelser på land

3 Revision af Svendborg Kommunes klimapolitik Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik. Heri opstillede kommunen mål, og en handleplan. Her i 2012 er det nu tiden at overveje disse mål og handlinger. Har vi nået det, vi ville? Er målene stadig relevante? Er nye problemstillinger kommet til, som vi ikke så i 2008? Overordnede statslige mål Energi og CO2 Svendborg Kommunes klimapolitik skal afspejle de statslige mål på området. Den nuværende regering har i sit regeringsgrundlag angivet, at Danmarks energiforbrug skal være dækket af vedvarende energikilder senest i På vejen frem til målet er der defineret nogle delmål, hvoraf det første er i Her skal halvdelen af vores traditionelle elforbrug være dækket af vedvarende energi. Regeringen har beregnet, at disse initiativer i 2020 vil give en nedgang i CO 2 -udledningen på 35 % i forhold til udledningen i Regeringens delmål kan ses af figuren til højre. Olie, naturgas og kul må nødvendigvis udfases til fordel for vedvarende energi. Det er nødvendigt af to årsager. Dels er der stærke indikationer på, at CO 2 -udledningen påvirker klodens klima, med deraf følgende problemer. Dels vil klodens reserver af fossile energikilder på et tidspunkt være udtømte. 1 Begge illustrationer på denne side er fra regeringens publikation Vores Energi, udgivet november Kan ses på Energistyrelsens hjemmeside 3

4 Det vil være vanskeligt at opnå, at vedvarende energikilder kan dække vores fremtidige energiforbrug fuldt ud, hvis vores energiforbrug fortsætter med at stige, som det gør i dag. Vi er derfor nødt til at finde ud af, hvordan vi kan anvende energien langt mere effektivt, end vi allerede gør i dag (se figur herover). De danske kommuner skal finde ud af, hvordan de kan understøtte en langt mere effektiv energiudnyttelse, samt nedbringe udledningen af CO 2 betydeligt. Senest i 2050 skal udledningen være 0. Forskellige af disse tiltag er skitseret i Svendborg Kommunes CO 2 -handleplan, der senest er vedtaget af byrådet i marts Klimatilpasning Da klimaforandringerne allerede er i gang, og da vi ikke vil kunne stoppe processen hurtigt, er vi nødt til at overveje hvordan vi kan ruste os til at imødegå de forskellige udfordringer et ændret klima giver os. Forskningsverdenens meldinger går på, at det ændrede klima medfører, at Danmark vil få mere nedbør om vinteren, at nedbør om sommeren kan komme som monsterregn, og at vi kan opleve flere kraftige storme og orkaner. De danske kommuner skal lave en klimatilpasningsplan inden udgangen af

5 Svendborg Kommunes opgaver Energi og CO2 Staten har formuleret en opgave til kommunerne: Find ud af at omstille store dele af landets energiproduktion til vedvarende energi. Kommunernes udfordring er, at denne ændring både skal ske i offentligt og privat regi. Der er ikke fulgt egentlige reguleringsværktøjer med fra staten. Det betyder, at kommunerne skal forsøge at opnå målet ad frivillighedens vej. Heldigvis er der ildsjæle blandt kommunens borgere, der har gode forslag til metoder og udførelse af opgaven. Svendborg Kommune kommer ikke frem til målet ved at vente på, at alle andre gør noget. Derfor har Svendborg Kommune taget hul på udfordringen ved at se på kommunens egne bygninger. Kommunen er ved at indgå en ESCO 2 -kontrakt med et privat firma, der vil stå for at energirenovere og optimere kommunens bygninger. I årene vil Svendborg Kommune investere i størrelsesordenen 70 mill. kr. Pengene kommer igen gennem de besparelser, der vil være på energi-indkøbet, når de kommunale bygninger bruger mindre energi. en er derfor gratis for kommunen. Det er dog ikke nok, at Svendborg Kommune forsøger at feje for egen dør. Kommunens andel af CO 2 - udledningen er så lille, at den ikke har afgørende betydning i det store billede. Svendborg Kommune skal derfor vurdere, hvilke af de andre kilder til CO 2 -udledning vi realistisk kan gøre noget ved, og kommunen skal prioritere, hvor den først vil tage fat. I Svendborg Kommunes CO 2 -regnskab kan man se, at fire sektorer udleder rigtig meget drivhusgas: 1. Individuel opvarmning 2. Transport 3. Landbruget 4. El-produktion Kommunens borgere er nødt til at bidrage, for at regeringens langsigtede mål i 2050 kan nås. Et vigtigt indsatsområde på den lange bane er derfor energirenoveringer af private boliger. Gevinsten er, at de penge, boligejerne investerer i deres bolig, kan komme tilbage gennem mindre udgifter til energi, hvis pengene bruges med omtanke. Transportområdet er også en stor kilde til CO 2 -udledning. Kommunen har dog ikke de store handlemuligheder. En effektiv omstilling fra fossile til vedvarende energikilder kræver statslige beslutninger og handlinger. Svendborg Kommune har dog et ansvar for at gå foran med det gode eksempel, og kommunen vil derfor indkøbe elbiler, for at være med til at drive udviklingen af alternativer til benzin- og dieselbiler fremad. Samtidig vil Svendborg Kommune sikre, at der bliver opstillet el-ladestandere centrale steder i kommunen, idet adgang til opladning er vigtig for el-bil ejere. Et område, hvor kommunen har meget lille indflydelse, er udledning af drivhusgasser fra landbruget. En stor del af udledningen er ikke CO 2, men lattergas (N 2 O) og methan, der begge er langt kraftigere 2 ESCO Energy Service COmpagny et privat selskab, der står for udførelsen af energirenoveringer. 5

6 drivhusgasser end CO 2. En regulering af denne udledning ligger ikke inden for kommunens handlemuligheder, og bør reguleres gennem lovgivning og bekendtgørelser. Et andet område, hvor en kommune ikke har indflydelse, er den del af el-produktionen, der sker på store, centrale kraftvarmeværker (på Fyn er det Fynsværket ved Odense). Fynsværket er fortsat kul- og oliefyret, om end halm og affald også inddrages. En proces, der ændrer disse værkers energiforbrug, må nødvendigvis være en central opgave for staten og el-producenterne. Svendborg Kraftvarmeværk producerer el og varme ved afbrænding af affald, og udleder derfor en relativt lille mængde CO 2. Klimatilpasning Kommunerne har fået til opgave at udarbejde en klimatilpasningsplan, der skal være vedtaget inden udgangen af Svendborg Kommune skal i 2012 udarbejde en ny spildevandsplan. En del af spildevandsplanen vil være klimatilpasningstiltag i forbindelse med håndtering af regnvand. Når spildevandsplanen er vedtaget, vil Miljø og Teknik supplere klimatilpasningen i spildevandsplanen med en generel klimatilpasningsplan. Opmærksomhedspunkter vil her bl.a. være oversvømmelse med regnvand, der ikke kan håndteres i spildevandsplanen, og trusler fra storme og orkaner. Derudover har Svendborg Kommune i 2011 fået udarbejdet et kortværk med tilhørende rapport om højtvandsprognoser for perioden Resultaterne fra arbejdet bruges allerede i forbindelse med byggesagsbehandling og lokalplanlægning, og vil også indgå i klimatilpasningsplanen. 6

7 Klimapolitikkens mål anno status I Svendborg Kommunes Klimapolitik fra 2008 er opstillet følgende mål: 1. Kommunen skal vise det gode eksempel ved at sætte konkrete klimamål for egne aktiviteter med henblik på at forebygge og tilpasse sig klimaændringerne. 2. Kommunen skal blandt andet gennem Den Grønne Guide - gøre en særlig indsats for gennem dialog med borgerne at informerer og motivere alle til at medvirke til at afbøde de negative virkninger af klimaforandringerne. 3. Kommunen skal opstille konkrete klimamål indenfor en række indsatsområder. 4. Klimapolitikken skal løbende tilpasses ny viden og erfaringer, hvorved beslutningsgrundlaget for klimatilpasning i de kommende år forventes at blive stedse bedre. I medfør af klimapolitikken er der udarbejdet en CO 2 -handleplan, der sidst er revideret i marts Da det kun er et år siden, tages CO 2 -handleplanen ikke op til revision i denne omgang. Svendborg Kommunes klimapolitik fra 2008 indeholder en række indsatser, der skal støtte op om målene. Disse indsatser er gennemgået herunder. I forbindelse med hver indsats er nuværende status angivet. Kystforvaltning Foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen. En foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen (1. kortlægningsfase i oversvømmelsesdirektivet) skal udarbejdes ud fra meget forskellige klimascenarier, idet det erkendes, at sandsynligheden for de enkelte scenariers forekomst er behæftet med en betydelig usikkerhed på grund af mangel på relevante data. Udarbejdelse forudsættes gennemført på baggrund af eksisterende data og ved hjælp af GIS-systemets muligheder for databehandling og resultatpræsentation. Finansiering: Indenfor eksisterende budgetmæssige rammer. Tidsramme: Senest 31. december Efterfølgende indsatsplaner besluttes på baggrund af resultatet af handleplan 1. Status Svendborg Kommune har i 2011 fået udarbejdet en risikoanalyse af truslen fra stormflodsoversvømmelser. Analysen resulterede i, at kommunen fremadrettet anbefaler, at bygninger bør kunne tåle vandstande op til kote +2,90 meter, hvis bygningerne forventes at stå i 100 år. Forventes bygningens levetid kun at være 20 år, er den relevante kote +1,70 meter. Denne anbefaling indarbejdes i næste kommuneplan (2013) og er allerede meddelt plankontoret og byggesagsbehandlerne. Byggeri og anlæg Krav om begrænsning af energiforbruget i opvarmede bygninger. Krav om lavenergihuse - klasse 1 eller bedre indarbejdes i den nye kommuneplan, som forudsætning for nye lokalplaner. Finansiering: Indenfor eksisterende budgetrammer Tidsplan: Indbygges i forslag til revideret kommuneplan, der forventes fremlagt til offentlig høring omkring sommerferien

8 Status Disse krav er indarbejdet i kommuneplan09, i følgende retningslinjer: Kommunalt nybyggeri, som kræver opvarmning, og hvor Svendborg Kommune er bygherre, skal opføres som lavenergibyggeri. Nybyggeri, hvortil Svendborg Kommune yder tilskud, og som kræver opvarmning, skal opføres som lavenergibyggeri. Konkret er der f.eks. i lokalplanen for den første Tankefuldudstykning stillet krav, jf. ovenstående. Generelt indarbejdes kravene i nye lokalplaner. Vandforsyning Ingen indsats Spildevandsbehandling Oversigt over overbelastningsrisikoen. Det foreslås, at der i løbet af året (2009) foretages en foreløbig vurdering af overbelastningsrisikoen for afløbssystemet som følge af de øgede nedbørsmængder. På baggrund af denne vurdering af overløbsrisikoen udarbejdes en plan for forebyggende foranstaltninger med tilhørende anlægs og driftsudgifter. Planen forventes at kunne foreligge i løbet af Finansiering: Indenfor eksisterende budgetrammer. Tidsplan: Senest 31. dec Status Vand og Affald arbejder løbende på at forbedre deres anlæg, så de kan klare klimaudfordringerne. I denne forbindelse er Vand og Affald ved at udarbejde en klimatilpasningsplan for virksomheden. Svendborg Kommune vil i 2012 udarbejde en ny spildevandsplan for hele Svendborg Kommune. Klimatilpasning vil være en naturlig og vigtig del af spildevandsplanen. Energiforsyning Registrering af CO 2 kilder i Svendborg Kommune. Transportsektorens andel af CO 2 udslippet der udgør en særlig udfordring - søges opgjort fordelt efter lokaltransport og fjerntransport. Dataindsamlingen og foreløbig databearbejdning foretages i løbet af Detaljeret databehandling og resultatpræsentationen foretages af ekstern konsulent i 1. kvartal af Finansiering: Aktiviteten vil kræve konsulenthjælp svarende til kr. Beløbet søges dækket over 2010 budgettet. Tidsplan: Endelig oversigt over den samlede CO 2 udledning i Svendborg Kommune vil forventes at forelægge senest 1. april Vurdering af mulighederne for CO 2 neutralitet i Svendborg Kommune. På basis af dataregistreringen i løbet af 2009 udarbejdes en oversigt over mulighederne for hvorledes målsætningen om CO 2 neutralitet kan opnås. Efterfølgende udarbejdes forslag til hvorledes målsætningen kan realiseres. Dette forventes at indebære mere omfattende undersøgelser af alternative muligheder og strategi for gennemførelsen på kort 8

9 og lang sigt. Der forventes nærmere lovkrav om CO 2 reduktion i de kommende år. Finansiering: Oversigten forventes udarbejdet indenfor eksisterende budgetrammer. Tidsplan: 1. juli Status Svendborg Kommune laver et CO 2 -regnskab for hele kommunen, hvilket inkluderer både offentlige og private aktiviteter. Der er lavet CO 2 -regnskaber for årene 2009 og For 2009 er der brugt et regneark, som kommunen selv har udviklet, fra 2010 er KL s CO 2 -beregneren anvendt. CO2-regnskabet for 2011 vil følge senere i 2012, idet diverse opgørelser for 2011 først foreligger relativt sent i Naturbeskyttelse område, formål, tidsplan og omkostninger i forhold til klima og natur. område Formål Tid Udgiftsniveau Spredningsveje Sikre dyr og planter spredningsmuligheder landskabet, så de uhindret kan følge klimabælterne. Løbende Indeholdt i kommuneplan samt i Statens Vand- og Natura2000 planer Vandløb Bremse vandets hastighed, således at oversvømmelser kan reduceres. Ikke foreløbig Inden for statens vandplaner Kystnatur Påvirkning af kyster Adgangsbegrænsninger Vådområder Sikre at strandengene frit kan følge en vandstandsstigning. Sikre kystens frie dynamik og bevarelse af værdier i land. Sikrer fuglene ro i yngleperioden. Begrænse udledning af drivhusgas og etablere buffere som reducerer variationen i vandløbsafstrømningen. Igangsættes når data foreligger fra staten (2011) Igangsættes når data foreligger fra staten (2011) Afhænger af data Afhænger af data 2010 Inden for afdelingens budget 2015 Inden for statens vandplaner Status Svendborg Kommune har ventet på de statslige vandplaner, der kom i december Miljø og Teknik vil arbejde videre med ovenstående processer i 2012 og frem. Fysisk planlægning Forslag til i den fysiske planlægning at imødekomme klimaændringernes konsekvenser er indbygget i de øvrige indsatsplaner, hvortil der henvises. 9

10 Redningsberedskabet Ud over en løbende tilpasning af materiellet indenfor eksisterende budgetrammer forslås indtil videre ikke nye indsatsplaner. Borgerinddragelse Forslag til organisering af Grøn Guide. Kommunen skal jf. Planstrategien generelt arbejde for formidling af viden om og gennemførelse af energibegrænsende foranstaltninger. Det foreslås derfor, at den i Planstrategien nævnte oprettelse af en klima- og energipatrulje i form af en Grøn Guide etableres i 2010, eventuelt i samarbejde med diverse interesseorganisationer indenfor området. Målet for den grønne guide skal være at hjælpe borgerne og virksomhederne med at spare på energien og at begrænse udslippet af CO2. Det foreslås foreløbigt, at etablere den grønne guide for en 3-årig periode. Der skal i løbet indeværende år udarbejdes forslag til arbejdsområde og arbejdsform for denne aktivitet. Finansiering: Forslaget indarbejdes som et udvidelsesforslag i budget Tidsplan: Forslag til etablering af grøn guide fremlægges senest 1. juni Status Svendborg Kommune har endnu ikke fundet penge til dette projekt. Der foregår dog visse aktiviteter i forbindelse med Go2Green partnerskabet. Miljø og Teknik vil i 2012 undersøge mulighederne for om f.eks. Energitjenesten kan udføre opgaven, samt hvilket budget, der skal til, for at opgaven kan løses. Miljø og Teknik vil arbejde frem mod en politisk beslutning i efteråret

11 Klimapolitikkens mål 2012, samt indsatser I Svendborg Kommunes Klimapolitik 2012 er følgende mål: 1. Kommunen skal vise det gode eksempel ved at sætte konkrete klimamål for egne aktiviteter med henblik på at forebygge og tilpasse sig klimaændringerne. 2. Kommunen vil understøtte borger- og virksomhedsinitiativer, der kan medvirke til at nedbringe kommunens klimapåvirkning. 3. Klimapolitikken skal løbende tilpasses ny viden og erfaringer, hvorved beslutningsgrundlaget for klimatilpasning i de kommende år forventes at blive stedse bedre. Disse mål understøttes gennem følgende indsatser: Klimatilpasning Miljø og Teknik skal i 2013 udarbejde en lovpligtig klimatilpasningsplan. Analyse af potentialet for vedvarende energi i Svendborg kommune Der er mange forskellige måder at producere vedvarende energi på. Umiddelbart kan man pege på vind, sol og biogas, men der er også andre energikilder, der kan spille en rolle. Potentialet i de enkelte energikilder varierer med kommunernes geografiske placering. Således vil de vestjyske kommuner have et meget højt potentiale for vind og bølgekraft. Dette potentiale er ikke til stede på samme måde i en midtdansk kommune som Svendborg. Måske er potentialet for sol større? Eller biogas? Miljø og Teknik foreslår, at Svendborg Kommune får udarbejdet en analyse af potentialet for de enkelte typer af vedvarende energi. Dette vil give et grundlag for at beslutte, hvilke investeringer Svendborg Kommune kan arbejde videre med omkring vedvarende energi. Analysen kan evt. laves i samarbejde med et universitet, hvor det kunne være en fin opgave for f.eks. en speciale- eller Ph.d. studerende. Samtidig kan der udarbejdes redegørelser for, hvilke muligheder kommunen og de kommunalt ejede selskaber har for at investere i vedvarende energikilder. Disse redegørelser kan udarbejdes på de enkelte selskabers initiativ. Der henvises til den gældende CO 2 -handleplan, hvor det er angivet, at det under visse forudsætninger er muligt at optage lån til Vedvarende Energi-projekter uden for de almindelige lånerammer. I CO 2 - handleplanen hedder det endvidere, at mulighederne for at opnå CO 2 neutralitet ved indførelse af vedvarende energikilder i Svendborg Kommune undersøges nærmere inden for de næste 5 år (fra 2011), med henblik på at få vedtaget en langsigtet plan for opnåelse af CO 2 neutralitet omkring Analyserne igangsættes så vidt muligt i Kystforvaltning I Kommuneplan09 er det beskrevet, at Svendborg Kommune vil analysere hvilke kyststrækninger der skal beskyttes mod havstigninger, og hvilke der skal kunne udvikle sig naturligt. Denne analyse skal udføres i samarbejde med en ekstern konsulent. Tidsplan: starten af

12 Spildevandsplan Miljø og Teknik vil i 2012 udarbejde en ny spildevandsplan for hele Svendborg Kommune. Klimatilpasning vil være en naturlig og vigtig del af spildevandsplanen. Naturbeskyttelse område, formål, tidsplan og omkostninger i forhold til klima og natur. område Formål Tid Udgiftsniveau Spredningsveje Sikre dyr og planter spredningsmuligheder landskabet, så de uhindret kan følge klimabælterne. Løbende Indeholdt i kommuneplan samt i Statens Vand- og Natura2000 planer Vandløb Bremse vandets hastighed, således at oversvømmelser kan reduceres. Ikke foreløbig Inden for statens vandplaner Kystnatur Sikre at strandengene frit kan følge en vandstandsstigning. Igangsættes når data foreligger fra staten (2012) Afhænger af data Påvirkning af kyster Vådområder Sikre kystens frie dynamik og bevarelse af værdier i land. Begrænse udledning af drivhusgas og etablere buffere som reducerer variationen i vandløbsafstrømningen. Igangsættes når data Afhænger af data foreligger fra staten (2012) 2015 Inden for statens vandplaner Borgerinddragelse En forudsætning for at gennemføre ændringerne indenfor klima-, miljø- og energiområdet er en aktiv inddragelse af borgerne. Derfor er det vigtigt, at borgere, organisationer og virksomheder arbejder tættere sammen om at sikre den miljømæssige bæredygtighed. I den forbindelse er det vigtigt, at Svendborg Kommune som lokal myndighed går forrest. Miljø og Teknik forbereder et samarbejde med bl.a. Husets Web og Go2Green om nye tiltag i forbindelse med energirenoveringer i det åbne land mm. Samarbejdet forventes at foregå over de næste 3-5 år. Miljø og Teknik undersøger mulighederne for at etablere en Grøn Guide i samarbejde med en ekstern partner. Afklaring vil ske inden udgangen af

13 LAR (Lokal afledning af Regnvand) Regnvand bliver en stedse større udfordring, både for Svendborg Kommune som geografisk enhed, og for Vand og Affald, som forsyningsselskab. Et stort problem er, at der bliver flere og flere tilfælde af monsterregn, hvor der falder store mængder nedbør på kort tid. Samtidig har samfundet en interesse i at der kommer så lidt regnvand som muligt til renseanlæggene. Miljø og Teknik har derfor indarbejdet LARløsninger i den første udstykning i Tankefuldområdet. I Tankefuldprojektet har Miljø og Teknik valgt at kræve, at de regnvandsbassiner, der indgår i LAR-løsningen, skal dimensioneres så regnvandshændelser, der statistisk set optræder op til én gang hvert 5. år, kan håndteres. Der er tilsvarende stillet krav til render og rør, der transporterer regnvand. Ved regnvejr af en intensitet, der statistisk set optræder sjældnere end hvert 5. år, må man acceptere en oversvømmelsesrisiko. Miljø og Teknik vil arbejde videre med at afdække, hvilke krav det er relevant at stille til fremtidige LARløsninger. Miljø og Teknik vil endvidere undersøge, hvordan man kan indføre LAR-løsninger i allerede kloakerede områder. Individuel opvarmning af boliger og erhverv Der er et stort potentiale for at spare på energiforbruget og dermed drivhusgasudledning fra private husstande og opvarmede erhvervsbygninger. I Svendborg Kommune er der i størrelsesordenen husstande, der opvarmes med fossile energikilder enten naturgas eller olie. Hertil kommer et antal erhvervsbygninger. Miljø og Teknik er ved at forberede et projekt sammen med eksterne samarbejdspartnere omkring hvordan man kan forbedre disse bygningers isolering, og dermed spare energi. En stor udfordring er, at få en bygningssagkyndig ind over så tidligt, at eventuelle investeringer i husene bliver optimeret mest muligt. Skrækscenariet er f.eks., at et dårligt isoleret hus får indlagt jordvarme. Dette er problematisk fordi jordvarme er en lav-temperatur energikilde, der kun giver en økonomisk gevinst, når isoleringen er i top. Et andet eksempel er, at man får skiftet et tag uden at få efterisoleret op til nutidig standard. Det er langt det billigste at få udført efterisoleringen samtidig med tag-udskiftningen. En stor udfordring er at få sammensat attraktive finansieringsmodeller for de private aktører. Det er Miljø og Tekniks mål, at dette projekt bliver igangsat i løbet af Klimatilpasning oversvømmelser på land Miljø og Teknik har fået udarbejdet en analyse af oversvømmelsesrisikoen fra havet. Næste skridt er at få lavet en tilsvarende analyse af oversvømmelsesrisikoen fra regnvand og vandløbsvand. Denne analyse er væsentligt mere kompliceret, idet en række faktorer skal sammenholdes regnvandshændelser, grundvandsstand, topografiske forhold og menneskeskabte forhindringer i landskabet som rørføringer, huse o.lign. Svendborg Kommune overvejer at indgå i et GIS-samarbejde med andre fynske kommuner. Analyse af oversvømmelsesrisikoen på land er nævnt som en oplagt opgave for en fælles GIS-enhed. Miljø og Teknik afventer om den fælles GIS-enhed bliver etableret, og om denne opgave bliver løst. Alternativt kan en privat konsulent købes ind til at løse opgaven. KL og andre interessenter arbejder med forskellige bud på værktøjer til at lave ovenstående analyser. Disse værktøjer vil blive vurderet i forhold til, eller evt. sammen med, en fælles fynsk løsning. 13