Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012"

Transkript

1 Svendborg Kommune Revision af klimapolitik Foråret 2012

2 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klimapolitik... 3 Overordnede statslige mål... 3 Energi og CO Klimatilpasning... 4 Svendborg Kommunes opgaver... 5 Energi og CO Klimatilpasning... 6 Klimapolitikkens mål anno status... 7 Kystforvaltning... 7 Byggeri og anlæg... 7 Vandforsyning... 8 Spildevandsbehandling... 8 Energiforsyning... 8 Naturbeskyttelse... 9 Fysisk planlægning... 9 Redningsberedskabet Borgerinddragelse Klimapolitikkens mål 2012, samt indsatser Klimatilpasning Analyse af potentialet for vedvarende energi i Svendborg kommune Kystforvaltning Spildevandsplan Naturbeskyttelse Borgerinddragelse LAR (Lokal afledning af Regnvand) Individuel opvarmning af boliger og erhverv Klimatilpasning oversvømmelser på land

3 Revision af Svendborg Kommunes klimapolitik Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik. Heri opstillede kommunen mål, og en handleplan. Her i 2012 er det nu tiden at overveje disse mål og handlinger. Har vi nået det, vi ville? Er målene stadig relevante? Er nye problemstillinger kommet til, som vi ikke så i 2008? Overordnede statslige mål Energi og CO2 Svendborg Kommunes klimapolitik skal afspejle de statslige mål på området. Den nuværende regering har i sit regeringsgrundlag angivet, at Danmarks energiforbrug skal være dækket af vedvarende energikilder senest i På vejen frem til målet er der defineret nogle delmål, hvoraf det første er i Her skal halvdelen af vores traditionelle elforbrug være dækket af vedvarende energi. Regeringen har beregnet, at disse initiativer i 2020 vil give en nedgang i CO 2 -udledningen på 35 % i forhold til udledningen i Regeringens delmål kan ses af figuren til højre. Olie, naturgas og kul må nødvendigvis udfases til fordel for vedvarende energi. Det er nødvendigt af to årsager. Dels er der stærke indikationer på, at CO 2 -udledningen påvirker klodens klima, med deraf følgende problemer. Dels vil klodens reserver af fossile energikilder på et tidspunkt være udtømte. 1 Begge illustrationer på denne side er fra regeringens publikation Vores Energi, udgivet november Kan ses på Energistyrelsens hjemmeside 3

4 Det vil være vanskeligt at opnå, at vedvarende energikilder kan dække vores fremtidige energiforbrug fuldt ud, hvis vores energiforbrug fortsætter med at stige, som det gør i dag. Vi er derfor nødt til at finde ud af, hvordan vi kan anvende energien langt mere effektivt, end vi allerede gør i dag (se figur herover). De danske kommuner skal finde ud af, hvordan de kan understøtte en langt mere effektiv energiudnyttelse, samt nedbringe udledningen af CO 2 betydeligt. Senest i 2050 skal udledningen være 0. Forskellige af disse tiltag er skitseret i Svendborg Kommunes CO 2 -handleplan, der senest er vedtaget af byrådet i marts Klimatilpasning Da klimaforandringerne allerede er i gang, og da vi ikke vil kunne stoppe processen hurtigt, er vi nødt til at overveje hvordan vi kan ruste os til at imødegå de forskellige udfordringer et ændret klima giver os. Forskningsverdenens meldinger går på, at det ændrede klima medfører, at Danmark vil få mere nedbør om vinteren, at nedbør om sommeren kan komme som monsterregn, og at vi kan opleve flere kraftige storme og orkaner. De danske kommuner skal lave en klimatilpasningsplan inden udgangen af

5 Svendborg Kommunes opgaver Energi og CO2 Staten har formuleret en opgave til kommunerne: Find ud af at omstille store dele af landets energiproduktion til vedvarende energi. Kommunernes udfordring er, at denne ændring både skal ske i offentligt og privat regi. Der er ikke fulgt egentlige reguleringsværktøjer med fra staten. Det betyder, at kommunerne skal forsøge at opnå målet ad frivillighedens vej. Heldigvis er der ildsjæle blandt kommunens borgere, der har gode forslag til metoder og udførelse af opgaven. Svendborg Kommune kommer ikke frem til målet ved at vente på, at alle andre gør noget. Derfor har Svendborg Kommune taget hul på udfordringen ved at se på kommunens egne bygninger. Kommunen er ved at indgå en ESCO 2 -kontrakt med et privat firma, der vil stå for at energirenovere og optimere kommunens bygninger. I årene vil Svendborg Kommune investere i størrelsesordenen 70 mill. kr. Pengene kommer igen gennem de besparelser, der vil være på energi-indkøbet, når de kommunale bygninger bruger mindre energi. en er derfor gratis for kommunen. Det er dog ikke nok, at Svendborg Kommune forsøger at feje for egen dør. Kommunens andel af CO 2 - udledningen er så lille, at den ikke har afgørende betydning i det store billede. Svendborg Kommune skal derfor vurdere, hvilke af de andre kilder til CO 2 -udledning vi realistisk kan gøre noget ved, og kommunen skal prioritere, hvor den først vil tage fat. I Svendborg Kommunes CO 2 -regnskab kan man se, at fire sektorer udleder rigtig meget drivhusgas: 1. Individuel opvarmning 2. Transport 3. Landbruget 4. El-produktion Kommunens borgere er nødt til at bidrage, for at regeringens langsigtede mål i 2050 kan nås. Et vigtigt indsatsområde på den lange bane er derfor energirenoveringer af private boliger. Gevinsten er, at de penge, boligejerne investerer i deres bolig, kan komme tilbage gennem mindre udgifter til energi, hvis pengene bruges med omtanke. Transportområdet er også en stor kilde til CO 2 -udledning. Kommunen har dog ikke de store handlemuligheder. En effektiv omstilling fra fossile til vedvarende energikilder kræver statslige beslutninger og handlinger. Svendborg Kommune har dog et ansvar for at gå foran med det gode eksempel, og kommunen vil derfor indkøbe elbiler, for at være med til at drive udviklingen af alternativer til benzin- og dieselbiler fremad. Samtidig vil Svendborg Kommune sikre, at der bliver opstillet el-ladestandere centrale steder i kommunen, idet adgang til opladning er vigtig for el-bil ejere. Et område, hvor kommunen har meget lille indflydelse, er udledning af drivhusgasser fra landbruget. En stor del af udledningen er ikke CO 2, men lattergas (N 2 O) og methan, der begge er langt kraftigere 2 ESCO Energy Service COmpagny et privat selskab, der står for udførelsen af energirenoveringer. 5

6 drivhusgasser end CO 2. En regulering af denne udledning ligger ikke inden for kommunens handlemuligheder, og bør reguleres gennem lovgivning og bekendtgørelser. Et andet område, hvor en kommune ikke har indflydelse, er den del af el-produktionen, der sker på store, centrale kraftvarmeværker (på Fyn er det Fynsværket ved Odense). Fynsværket er fortsat kul- og oliefyret, om end halm og affald også inddrages. En proces, der ændrer disse værkers energiforbrug, må nødvendigvis være en central opgave for staten og el-producenterne. Svendborg Kraftvarmeværk producerer el og varme ved afbrænding af affald, og udleder derfor en relativt lille mængde CO 2. Klimatilpasning Kommunerne har fået til opgave at udarbejde en klimatilpasningsplan, der skal være vedtaget inden udgangen af Svendborg Kommune skal i 2012 udarbejde en ny spildevandsplan. En del af spildevandsplanen vil være klimatilpasningstiltag i forbindelse med håndtering af regnvand. Når spildevandsplanen er vedtaget, vil Miljø og Teknik supplere klimatilpasningen i spildevandsplanen med en generel klimatilpasningsplan. Opmærksomhedspunkter vil her bl.a. være oversvømmelse med regnvand, der ikke kan håndteres i spildevandsplanen, og trusler fra storme og orkaner. Derudover har Svendborg Kommune i 2011 fået udarbejdet et kortværk med tilhørende rapport om højtvandsprognoser for perioden Resultaterne fra arbejdet bruges allerede i forbindelse med byggesagsbehandling og lokalplanlægning, og vil også indgå i klimatilpasningsplanen. 6

7 Klimapolitikkens mål anno status I Svendborg Kommunes Klimapolitik fra 2008 er opstillet følgende mål: 1. Kommunen skal vise det gode eksempel ved at sætte konkrete klimamål for egne aktiviteter med henblik på at forebygge og tilpasse sig klimaændringerne. 2. Kommunen skal blandt andet gennem Den Grønne Guide - gøre en særlig indsats for gennem dialog med borgerne at informerer og motivere alle til at medvirke til at afbøde de negative virkninger af klimaforandringerne. 3. Kommunen skal opstille konkrete klimamål indenfor en række indsatsområder. 4. Klimapolitikken skal løbende tilpasses ny viden og erfaringer, hvorved beslutningsgrundlaget for klimatilpasning i de kommende år forventes at blive stedse bedre. I medfør af klimapolitikken er der udarbejdet en CO 2 -handleplan, der sidst er revideret i marts Da det kun er et år siden, tages CO 2 -handleplanen ikke op til revision i denne omgang. Svendborg Kommunes klimapolitik fra 2008 indeholder en række indsatser, der skal støtte op om målene. Disse indsatser er gennemgået herunder. I forbindelse med hver indsats er nuværende status angivet. Kystforvaltning Foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen. En foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen (1. kortlægningsfase i oversvømmelsesdirektivet) skal udarbejdes ud fra meget forskellige klimascenarier, idet det erkendes, at sandsynligheden for de enkelte scenariers forekomst er behæftet med en betydelig usikkerhed på grund af mangel på relevante data. Udarbejdelse forudsættes gennemført på baggrund af eksisterende data og ved hjælp af GIS-systemets muligheder for databehandling og resultatpræsentation. Finansiering: Indenfor eksisterende budgetmæssige rammer. Tidsramme: Senest 31. december Efterfølgende indsatsplaner besluttes på baggrund af resultatet af handleplan 1. Status Svendborg Kommune har i 2011 fået udarbejdet en risikoanalyse af truslen fra stormflodsoversvømmelser. Analysen resulterede i, at kommunen fremadrettet anbefaler, at bygninger bør kunne tåle vandstande op til kote +2,90 meter, hvis bygningerne forventes at stå i 100 år. Forventes bygningens levetid kun at være 20 år, er den relevante kote +1,70 meter. Denne anbefaling indarbejdes i næste kommuneplan (2013) og er allerede meddelt plankontoret og byggesagsbehandlerne. Byggeri og anlæg Krav om begrænsning af energiforbruget i opvarmede bygninger. Krav om lavenergihuse - klasse 1 eller bedre indarbejdes i den nye kommuneplan, som forudsætning for nye lokalplaner. Finansiering: Indenfor eksisterende budgetrammer Tidsplan: Indbygges i forslag til revideret kommuneplan, der forventes fremlagt til offentlig høring omkring sommerferien

8 Status Disse krav er indarbejdet i kommuneplan09, i følgende retningslinjer: Kommunalt nybyggeri, som kræver opvarmning, og hvor Svendborg Kommune er bygherre, skal opføres som lavenergibyggeri. Nybyggeri, hvortil Svendborg Kommune yder tilskud, og som kræver opvarmning, skal opføres som lavenergibyggeri. Konkret er der f.eks. i lokalplanen for den første Tankefuldudstykning stillet krav, jf. ovenstående. Generelt indarbejdes kravene i nye lokalplaner. Vandforsyning Ingen indsats Spildevandsbehandling Oversigt over overbelastningsrisikoen. Det foreslås, at der i løbet af året (2009) foretages en foreløbig vurdering af overbelastningsrisikoen for afløbssystemet som følge af de øgede nedbørsmængder. På baggrund af denne vurdering af overløbsrisikoen udarbejdes en plan for forebyggende foranstaltninger med tilhørende anlægs og driftsudgifter. Planen forventes at kunne foreligge i løbet af Finansiering: Indenfor eksisterende budgetrammer. Tidsplan: Senest 31. dec Status Vand og Affald arbejder løbende på at forbedre deres anlæg, så de kan klare klimaudfordringerne. I denne forbindelse er Vand og Affald ved at udarbejde en klimatilpasningsplan for virksomheden. Svendborg Kommune vil i 2012 udarbejde en ny spildevandsplan for hele Svendborg Kommune. Klimatilpasning vil være en naturlig og vigtig del af spildevandsplanen. Energiforsyning Registrering af CO 2 kilder i Svendborg Kommune. Transportsektorens andel af CO 2 udslippet der udgør en særlig udfordring - søges opgjort fordelt efter lokaltransport og fjerntransport. Dataindsamlingen og foreløbig databearbejdning foretages i løbet af Detaljeret databehandling og resultatpræsentationen foretages af ekstern konsulent i 1. kvartal af Finansiering: Aktiviteten vil kræve konsulenthjælp svarende til kr. Beløbet søges dækket over 2010 budgettet. Tidsplan: Endelig oversigt over den samlede CO 2 udledning i Svendborg Kommune vil forventes at forelægge senest 1. april Vurdering af mulighederne for CO 2 neutralitet i Svendborg Kommune. På basis af dataregistreringen i løbet af 2009 udarbejdes en oversigt over mulighederne for hvorledes målsætningen om CO 2 neutralitet kan opnås. Efterfølgende udarbejdes forslag til hvorledes målsætningen kan realiseres. Dette forventes at indebære mere omfattende undersøgelser af alternative muligheder og strategi for gennemførelsen på kort 8

9 og lang sigt. Der forventes nærmere lovkrav om CO 2 reduktion i de kommende år. Finansiering: Oversigten forventes udarbejdet indenfor eksisterende budgetrammer. Tidsplan: 1. juli Status Svendborg Kommune laver et CO 2 -regnskab for hele kommunen, hvilket inkluderer både offentlige og private aktiviteter. Der er lavet CO 2 -regnskaber for årene 2009 og For 2009 er der brugt et regneark, som kommunen selv har udviklet, fra 2010 er KL s CO 2 -beregneren anvendt. CO2-regnskabet for 2011 vil følge senere i 2012, idet diverse opgørelser for 2011 først foreligger relativt sent i Naturbeskyttelse område, formål, tidsplan og omkostninger i forhold til klima og natur. område Formål Tid Udgiftsniveau Spredningsveje Sikre dyr og planter spredningsmuligheder landskabet, så de uhindret kan følge klimabælterne. Løbende Indeholdt i kommuneplan samt i Statens Vand- og Natura2000 planer Vandløb Bremse vandets hastighed, således at oversvømmelser kan reduceres. Ikke foreløbig Inden for statens vandplaner Kystnatur Påvirkning af kyster Adgangsbegrænsninger Vådområder Sikre at strandengene frit kan følge en vandstandsstigning. Sikre kystens frie dynamik og bevarelse af værdier i land. Sikrer fuglene ro i yngleperioden. Begrænse udledning af drivhusgas og etablere buffere som reducerer variationen i vandløbsafstrømningen. Igangsættes når data foreligger fra staten (2011) Igangsættes når data foreligger fra staten (2011) Afhænger af data Afhænger af data 2010 Inden for afdelingens budget 2015 Inden for statens vandplaner Status Svendborg Kommune har ventet på de statslige vandplaner, der kom i december Miljø og Teknik vil arbejde videre med ovenstående processer i 2012 og frem. Fysisk planlægning Forslag til i den fysiske planlægning at imødekomme klimaændringernes konsekvenser er indbygget i de øvrige indsatsplaner, hvortil der henvises. 9

10 Redningsberedskabet Ud over en løbende tilpasning af materiellet indenfor eksisterende budgetrammer forslås indtil videre ikke nye indsatsplaner. Borgerinddragelse Forslag til organisering af Grøn Guide. Kommunen skal jf. Planstrategien generelt arbejde for formidling af viden om og gennemførelse af energibegrænsende foranstaltninger. Det foreslås derfor, at den i Planstrategien nævnte oprettelse af en klima- og energipatrulje i form af en Grøn Guide etableres i 2010, eventuelt i samarbejde med diverse interesseorganisationer indenfor området. Målet for den grønne guide skal være at hjælpe borgerne og virksomhederne med at spare på energien og at begrænse udslippet af CO2. Det foreslås foreløbigt, at etablere den grønne guide for en 3-årig periode. Der skal i løbet indeværende år udarbejdes forslag til arbejdsområde og arbejdsform for denne aktivitet. Finansiering: Forslaget indarbejdes som et udvidelsesforslag i budget Tidsplan: Forslag til etablering af grøn guide fremlægges senest 1. juni Status Svendborg Kommune har endnu ikke fundet penge til dette projekt. Der foregår dog visse aktiviteter i forbindelse med Go2Green partnerskabet. Miljø og Teknik vil i 2012 undersøge mulighederne for om f.eks. Energitjenesten kan udføre opgaven, samt hvilket budget, der skal til, for at opgaven kan løses. Miljø og Teknik vil arbejde frem mod en politisk beslutning i efteråret

11 Klimapolitikkens mål 2012, samt indsatser I Svendborg Kommunes Klimapolitik 2012 er følgende mål: 1. Kommunen skal vise det gode eksempel ved at sætte konkrete klimamål for egne aktiviteter med henblik på at forebygge og tilpasse sig klimaændringerne. 2. Kommunen vil understøtte borger- og virksomhedsinitiativer, der kan medvirke til at nedbringe kommunens klimapåvirkning. 3. Klimapolitikken skal løbende tilpasses ny viden og erfaringer, hvorved beslutningsgrundlaget for klimatilpasning i de kommende år forventes at blive stedse bedre. Disse mål understøttes gennem følgende indsatser: Klimatilpasning Miljø og Teknik skal i 2013 udarbejde en lovpligtig klimatilpasningsplan. Analyse af potentialet for vedvarende energi i Svendborg kommune Der er mange forskellige måder at producere vedvarende energi på. Umiddelbart kan man pege på vind, sol og biogas, men der er også andre energikilder, der kan spille en rolle. Potentialet i de enkelte energikilder varierer med kommunernes geografiske placering. Således vil de vestjyske kommuner have et meget højt potentiale for vind og bølgekraft. Dette potentiale er ikke til stede på samme måde i en midtdansk kommune som Svendborg. Måske er potentialet for sol større? Eller biogas? Miljø og Teknik foreslår, at Svendborg Kommune får udarbejdet en analyse af potentialet for de enkelte typer af vedvarende energi. Dette vil give et grundlag for at beslutte, hvilke investeringer Svendborg Kommune kan arbejde videre med omkring vedvarende energi. Analysen kan evt. laves i samarbejde med et universitet, hvor det kunne være en fin opgave for f.eks. en speciale- eller Ph.d. studerende. Samtidig kan der udarbejdes redegørelser for, hvilke muligheder kommunen og de kommunalt ejede selskaber har for at investere i vedvarende energikilder. Disse redegørelser kan udarbejdes på de enkelte selskabers initiativ. Der henvises til den gældende CO 2 -handleplan, hvor det er angivet, at det under visse forudsætninger er muligt at optage lån til Vedvarende Energi-projekter uden for de almindelige lånerammer. I CO 2 - handleplanen hedder det endvidere, at mulighederne for at opnå CO 2 neutralitet ved indførelse af vedvarende energikilder i Svendborg Kommune undersøges nærmere inden for de næste 5 år (fra 2011), med henblik på at få vedtaget en langsigtet plan for opnåelse af CO 2 neutralitet omkring Analyserne igangsættes så vidt muligt i Kystforvaltning I Kommuneplan09 er det beskrevet, at Svendborg Kommune vil analysere hvilke kyststrækninger der skal beskyttes mod havstigninger, og hvilke der skal kunne udvikle sig naturligt. Denne analyse skal udføres i samarbejde med en ekstern konsulent. Tidsplan: starten af

12 Spildevandsplan Miljø og Teknik vil i 2012 udarbejde en ny spildevandsplan for hele Svendborg Kommune. Klimatilpasning vil være en naturlig og vigtig del af spildevandsplanen. Naturbeskyttelse område, formål, tidsplan og omkostninger i forhold til klima og natur. område Formål Tid Udgiftsniveau Spredningsveje Sikre dyr og planter spredningsmuligheder landskabet, så de uhindret kan følge klimabælterne. Løbende Indeholdt i kommuneplan samt i Statens Vand- og Natura2000 planer Vandløb Bremse vandets hastighed, således at oversvømmelser kan reduceres. Ikke foreløbig Inden for statens vandplaner Kystnatur Sikre at strandengene frit kan følge en vandstandsstigning. Igangsættes når data foreligger fra staten (2012) Afhænger af data Påvirkning af kyster Vådområder Sikre kystens frie dynamik og bevarelse af værdier i land. Begrænse udledning af drivhusgas og etablere buffere som reducerer variationen i vandløbsafstrømningen. Igangsættes når data Afhænger af data foreligger fra staten (2012) 2015 Inden for statens vandplaner Borgerinddragelse En forudsætning for at gennemføre ændringerne indenfor klima-, miljø- og energiområdet er en aktiv inddragelse af borgerne. Derfor er det vigtigt, at borgere, organisationer og virksomheder arbejder tættere sammen om at sikre den miljømæssige bæredygtighed. I den forbindelse er det vigtigt, at Svendborg Kommune som lokal myndighed går forrest. Miljø og Teknik forbereder et samarbejde med bl.a. Husets Web og Go2Green om nye tiltag i forbindelse med energirenoveringer i det åbne land mm. Samarbejdet forventes at foregå over de næste 3-5 år. Miljø og Teknik undersøger mulighederne for at etablere en Grøn Guide i samarbejde med en ekstern partner. Afklaring vil ske inden udgangen af

13 LAR (Lokal afledning af Regnvand) Regnvand bliver en stedse større udfordring, både for Svendborg Kommune som geografisk enhed, og for Vand og Affald, som forsyningsselskab. Et stort problem er, at der bliver flere og flere tilfælde af monsterregn, hvor der falder store mængder nedbør på kort tid. Samtidig har samfundet en interesse i at der kommer så lidt regnvand som muligt til renseanlæggene. Miljø og Teknik har derfor indarbejdet LARløsninger i den første udstykning i Tankefuldområdet. I Tankefuldprojektet har Miljø og Teknik valgt at kræve, at de regnvandsbassiner, der indgår i LAR-løsningen, skal dimensioneres så regnvandshændelser, der statistisk set optræder op til én gang hvert 5. år, kan håndteres. Der er tilsvarende stillet krav til render og rør, der transporterer regnvand. Ved regnvejr af en intensitet, der statistisk set optræder sjældnere end hvert 5. år, må man acceptere en oversvømmelsesrisiko. Miljø og Teknik vil arbejde videre med at afdække, hvilke krav det er relevant at stille til fremtidige LARløsninger. Miljø og Teknik vil endvidere undersøge, hvordan man kan indføre LAR-løsninger i allerede kloakerede områder. Individuel opvarmning af boliger og erhverv Der er et stort potentiale for at spare på energiforbruget og dermed drivhusgasudledning fra private husstande og opvarmede erhvervsbygninger. I Svendborg Kommune er der i størrelsesordenen husstande, der opvarmes med fossile energikilder enten naturgas eller olie. Hertil kommer et antal erhvervsbygninger. Miljø og Teknik er ved at forberede et projekt sammen med eksterne samarbejdspartnere omkring hvordan man kan forbedre disse bygningers isolering, og dermed spare energi. En stor udfordring er, at få en bygningssagkyndig ind over så tidligt, at eventuelle investeringer i husene bliver optimeret mest muligt. Skrækscenariet er f.eks., at et dårligt isoleret hus får indlagt jordvarme. Dette er problematisk fordi jordvarme er en lav-temperatur energikilde, der kun giver en økonomisk gevinst, når isoleringen er i top. Et andet eksempel er, at man får skiftet et tag uden at få efterisoleret op til nutidig standard. Det er langt det billigste at få udført efterisoleringen samtidig med tag-udskiftningen. En stor udfordring er at få sammensat attraktive finansieringsmodeller for de private aktører. Det er Miljø og Tekniks mål, at dette projekt bliver igangsat i løbet af Klimatilpasning oversvømmelser på land Miljø og Teknik har fået udarbejdet en analyse af oversvømmelsesrisikoen fra havet. Næste skridt er at få lavet en tilsvarende analyse af oversvømmelsesrisikoen fra regnvand og vandløbsvand. Denne analyse er væsentligt mere kompliceret, idet en række faktorer skal sammenholdes regnvandshændelser, grundvandsstand, topografiske forhold og menneskeskabte forhindringer i landskabet som rørføringer, huse o.lign. Svendborg Kommune overvejer at indgå i et GIS-samarbejde med andre fynske kommuner. Analyse af oversvømmelsesrisikoen på land er nævnt som en oplagt opgave for en fælles GIS-enhed. Miljø og Teknik afventer om den fælles GIS-enhed bliver etableret, og om denne opgave bliver løst. Alternativt kan en privat konsulent købes ind til at løse opgaven. KL og andre interessenter arbejder med forskellige bud på værktøjer til at lave ovenstående analyser. Disse værktøjer vil blive vurderet i forhold til, eller evt. sammen med, en fælles fynsk løsning. 13

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik 2012 Forslag august 2012

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik 2012 Forslag august 2012 Svendborg Kommune Revision af klimapolitik 2012 Forslag august 2012 Indholdsfortegnelse REVISION AF SVENDBORG KOMMUNES KLIMAPOLITIK... 3 OVERORDNEDE STATSLIGE MÅLSÆTNINGER... 3 ENERGI OG CO 2... 3 Svendborg

Læs mere

Klimapolitik for Svendborg Kommune

Klimapolitik for Svendborg Kommune Miljø 0 og Teknik Maj 2009 Klimapolitik for Svendborg Kommune Side 1. Indledning 2 2. Målsætning for klimapolitikken 3 3. Fremtidens klima 5 4. og mål og indsatsplaner for de enkelte sektorer 7 4.1 Kystforvaltning,

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning Introduktion til Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse og tilpasning Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker bl.a. ved at satse på flere vedvarende energikilder i energiforsyningen

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Klimabarometeret 2013

Klimabarometeret 2013 17. december 2013 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden om samt holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse fastslår blandt andet, at et massivt

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI GRØNT 1. PLANLÆGNING OG BYGGERI... 3 1.1 Mål...3 2. OPGØRELSER... 5 2.1 Bæredygtighed i planlægningen...5 2.2 Borgerinddragelse...5 2.3 Planlægning for vindmøller...6 2.4 Husstandsvindmøller...6 2.5 Biogas...7

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP)

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Dato 12-10-2012 Rev. 7-12-2012 1. Baggrund Baggrund Styregruppen Der har fra politisk side været ønske om et større fokus på energibesparelser i Svendborg kommune.

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne:

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: Acadre 10 16395 Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: o Svendborg Forsyning A/S ( Vand og Affald ) o Svendborg Forsyningsservice A/S o Svendborg Vand A/S o Svendborg Spildevand A/S o Svendborg

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Indstilling. Byggemodning af område til boliger i Brabrand. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Indstilling. Byggemodning af område til boliger i Brabrand. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 22. oktober 2013 Byggemodning af område til boliger i Brabrand Aarhus Kommune Teknik og Miljø Arealerne i Lokalplan 941, Boligområde syd

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18 indhold 1 grundlag........................ 4 2 energi og ressourcer......... 6 3 energiforbrug................. 10 4 klimatilpasning................ 14 5 bæredygtig byudvikling....... 18 6 hvad kan du

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Klimahandlingsplan 2011-2020

Klimahandlingsplan 2011-2020 Sorø Kommune Klimahandlingsplan 2011-2020 Juni 2011 Henvendelse om publikationen kan ske til: Fagcenter Teknik og Miljø Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf. 5787 6000 Publikationen kan hentes under "planer" på Sorø

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement Indledning Herning, en grøn kommune i bevægelse! Herning kommune er en kommune i bevægelse. Det gælder på erhvervs-, sports- og kulturområdet og det gælder den grønne udvikling. Med en grøn udvikling tiltrækker

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012 August 2013 Status på Klimaplan 2011 2012 Indholdsfortegnelse Klimapolitikkens 3 hovedmål... 5 Det har vi nået... 7 Indsatsområde 1: Varme og el... 8 Indsatsområde 2: Planlægning og Byudvikling... 10 Indsatsområde

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune VEDTAGET 28. november 2012 Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune Indledning Der er en stigende bevidsthed om behovet for en bæredygtig udvikling med en fornuftig udnyttelse af

Læs mere