Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik 2012 Forslag august 2012

Transkript

1 Svendborg Kommune Revision af klimapolitik 2012 Forslag august 2012

2 Indholdsfortegnelse REVISION AF SVENDBORG KOMMUNES KLIMAPOLITIK... 3 OVERORDNEDE STATSLIGE MÅLSÆTNINGER... 3 ENERGI OG CO Svendborg Kommunes muligheder... 4 KLIMATILPASNING... 5 Svendborg Kommunes muligheder... 6 CO 2 -HANDLEPLAN KORT SAMMENFATNING... 6 KLIMAPOLITIKKENS MÅL 2012, SAMT INDSATSER... 7 ANSÆTTELSE AF EN FULDTIDS KLIMAKONSULENT I SVENDBORG KOMMUNE... 7 OPRETTELSE AF ET KLIMARÅD I SVENDBORG KOMMUNE... 8 KLIMATILPASNING, HERUNDER LAR... 8 VEDVARENDE ENERGI... 9 EL-BILER I SVENDBORG UDNYTTELSE AF RESSOURCER I AFFALD OG SLAM MM ENERGIRENOVERINGER AF SVENDBORG KOMMUNES BYGNINGER ENERGIRENOVERINGER AF PRIVATE BOLIGER OG ERHVERVSBYGNINGER KLIMATILPASNING OVERSVØMMELSER MED HAVVAND OG REGNVAND NATURBESKYTTELSE BILAG: KLIMAPOLITIKKENS MÅL ANNO 2008 STATUS I KYSTFORVALTNING BYGGERI OG ANLÆG VANDFORSYNING SPILDEVANDSBEHANDLING ENERGIFORSYNING NATURBESKYTTELSE FYSISK PLANLÆGNING REDNINGSBEREDSKABET BORGERINDDRAGELSE

3 Revision af Svendborg Kommunes klimapolitik Svendborg Kommune har i august 2012 vedtaget denne klimapolitik, der er en opdatering af den klimapolitik Svendborg Byråd vedtog i Meget er sket siden 2008, og der er derfor ændret en del i klimapolitikkens mål og handlinger. Overordnede statslige målsætninger Energi og CO2 Svendborg Kommunes klimapolitik skal afspejle de statslige mål på området. De statslige mål har som forudsætning EU s mål om, at medlemslandenes udledning af drivhusgasser skal reduceres med 20% i 2020, ift. 1990, samt at energiforbruget skal begrænses med 20% i forhold til en fremskrivning til 2020 af det nuværende energiforbrug. Den nuværende regering har i sit regeringsgrundlag angivet, at Danmarks energiforbrug skal være dækket af vedvarende energikilder senest i På vejen frem til målet er der defineret nogle delmål, hvoraf det første er i Her skal halvdelen af vores traditionelle elforbrug være dækket af vedvarende energi. Regeringen har beregnet, at disse initiativer i 2020 vil give en nedgang i CO 2 -udledningen på 35 % i forhold til udledningen i Regeringens delmål kan ses af figuren herover. Olie, naturgas og kul må nødvendigvis udfases til fordel for vedvarende energi. Det er nødvendigt af to årsager. Dels er der stærke indikationer på, at CO 2 -udledningen påvirker klodens klima, med deraf følgende problemer. Dels vil klodens reserver af fossile energikilder på et tidspunkt være udtømte. 1 Begge illustrationer på denne side er fra regeringens publikation Vores Energi, udgivet november Kan ses på Energistyrelsens hjemmeside 3

4 Det vil være vanskeligt at opnå, at vedvarende energikilder kan dække vores fremtidige energiforbrug fuldt ud, hvis vores energiforbrug fortsætter med at stige, som det gør i dag. Vi er derfor nødt til at finde ud af, hvordan vi kan anvende energien langt mere effektivt, end vi allerede gør i dag (se figur på side 3). De danske kommuner skal beslutte, hvordan de kan understøtte en langt mere effektiv energiudnyttelse, samt nedbringe udledningen af CO 2 betydeligt. Senest i 2050 skal udledningen være 0. Svendborg Kommunes muligheder Svendborg Kommune skal bidrage til at de statslige mål opnås. Svendborg Kommune har taget hul på udfordringen ved at se på kommunens egne bygninger. Kommunen har kørt et succesfuldt energispareprojekt siden 1993, hvor de lavthængende frugter er høstet. Kommunen er ved at forberede et Energispareprojekt i samarbejde med Go2Green, hvor investeringer med tilbagebetalingstider på 5-15 år kan komme på tale. I årene vil Svendborg Kommune investere i størrelsesordenen 70 mill. kr. Pengene kommer igen gennem de besparelser, der vil være på energi-indkøbet, når de kommunale bygninger bruger mindre energi. Det er dog ikke nok, at Svendborg Kommune forsøger at feje for egen dør. Kommunens egen andel af CO 2 - udledningen er så lille, at den ikke har afgørende betydning i det store billede. Driften af de kommunale bygninger udleder i størrelsesordenen tons CO 2 /år (2009), set i forhold til kommunens samlede udledning på ca Tons CO 2 (2010). CO2-udledning i 2010 i Svendborg Kommune, set som geografisk enhed. Svendborg Kommune skal derfor vurdere, hvilke andre kilder til CO 2 -udledning vi realistisk kan gøre noget ved, og kommunen skal prioritere, hvor den først vil tage fat. I Svendborg Kommunes CO 2 - regnskab (hele kommunen set som geografisk enhed) kan man se, at fire sektorer udleder rigtig meget drivhusgas (se figur til venstre). Kommunerne har dog begrænsede muligheder for at påvirke disse udledninger: 4

5 1: Individuel opvarmning ( Tons CO 2 pr. år ). Opvarmning af en-familiehuse og mindre erhverv uden for fjernvarmeområderne er den største kilde til udledning af CO 2 i Kommunen. For at nedbringe denne udledning er kommunens borgere og virksomheder nødt til at bidrage. Et vigtigt indsatsområde på den lange bane er derfor energirenoveringer af private boliger og erhvervsbygninger. Gevinsten er, at de penge ejerne investerer, kommer tilbage gennem mindre udgifter til energi. Svendborg Kommune vil arbejde aktivt for at inspirere til at energi-investere, bl.a. gennem en Grøn Guide ordning el. lign. 2: Transport ( Tons CO 2 pr. år ) Transportområdet er også en stor kilde til CO 2 -udledning. Kommunen har dog ikke de store handlemuligheder. En effektiv omstilling fra fossile til vedvarende energikilder kræver statslige beslutninger og handlinger. Svendborg Kommune har dog et ansvar for at gå foran med det gode eksempel, og kommunen vil derfor indkøbe elbiler, for at være med til at drive udviklingen af alternativer til benzin- og dieselbiler fremad. Samtidig vil Svendborg Kommune arbejde for, at der bliver opstillet el-ladestandere strategiske steder i kommunen, idet adgang til opladning er vigtig for borgere med elbiler. 3: Landbruget ( Tons CO 2 pr. år ) Kommunen har meget lille indflydelse på udledning af drivhusgasser fra landbruget. En stor del af udledningen er ikke CO 2, men lattergas (N 2 O) og methan (CH 4 ), der begge er langt kraftigere drivhusgasser end CO 2. En regulering af denne udledning ligger ikke inden for kommunens handlemuligheder, og skal derfor reguleres gennem lovgivning og bekendtgørelser. 4: El-produktion ( Tons CO 2 pr. år ) Et område, hvor en kommune heller ikke har indflydelse, er den del af el-produktionen, der sker på store, centrale kraftvarmeværker (på Fyn er det Fynsværket ved Odense). Fynsværket er fortsat overvejende kulog oliefyret, om end halm og affald også inddrages. En proces, der ændrer disse værkers energiforbrug, må nødvendigvis være en central opgave for staten og el-producenterne. Svendborg Kraftvarmeværk producerer el og varme ved afbrænding af affald. Udledningen af CO 2 er pr. definition nul når affald forbrændes på kraft-varme anlæg. Klimatilpasning Da klimaforandringerne allerede er i gang, og da vi formentlig ikke vil kunne stoppe processen hurtigt, er vi nødt til at overveje, hvordan vi kan ruste os til at imødegå de forskellige udfordringer, et ændret klima giver os. Forskningsverdenens meldinger går på, at det ændrede klima medfører, at Danmark vil få mere nedbør om vinteren, at nedbør om sommeren oftere vil komme som skybrud, og at vi kan opleve flere kraftige storme og orkaner. De danske kommuner skal lave en klimatilpasningsplan inden udgangen af

6 Svendborg Kommunes muligheder Kommunerne har fået til opgave at udarbejde en klimatilpasningsplan, der skal være vedtaget inden udgangen af 2013 (angivet i regeringsgrundlaget). En Klimatilpasningsplan skal indeholde et kort, der viser højrisiko-områder, som er i stor fare for at blive oversvømmet ved skybrud og højvande. Desuden skal planen indeholde en prioritering af hvor og hvilke tiltag der skal iværksættes for at forhindre oversvømmelser med deraf følgende skader. Svendborg Kommune skal i 2012 udarbejde en ny spildevandsplan. En del af spildevandsplanen vil være klimatilpasningstiltag i forbindelse med håndtering af regnvand, bl.a. ved skybrud. Når spildevandsplanen er vedtaget, vil Miljø og Teknik supplere klimatilpasningen i spildevandsplanen med en generel klimatilpasningsplan. Opmærksomhedspunkter vil her bl.a. være oversvømmelse med regnvand, der ikke kan håndteres i spildevandsplanen, og trusler fra storme og orkaner. Derudover har Svendborg Kommune i 2011 fået udarbejdet et kortværk med tilhørende rapport om højtvandsprognoser for perioden Resultaterne fra arbejdet bruges allerede i forbindelse med byggesagsbehandling og lokalplanlægning, og vil også indgå i klimatilpasningsplanen. CO 2 -handleplan kort sammenfatning Svendborg Byråd vedtog i 2011 en CO 2 -handleplan. I denne indgår følgende handlinger: 1. Kommunale bygninger og Energisparekampagner, herunder løbende 3 % årlig besparelse på kommunens energiforbrug samt nyt kommunalt byggeri som nul-energibyggeri. 2. Energisparekampagner over for byens borgere. 3. Kommunale indkøb. 4. Elforsyningen 3,4 % (kommunens skøn) CO 2 -reduktion frem til Fjernvarmeforsyningen ca. 2,9% CO2-reduktion pr. år frem til 2020 (aftale med staten) 6. Naturgasforsyning ca. 2,1 % CO2-reduktion pr. år frem til 2020 (aftale med staten). 7. Fyringsolie Der er lovgivning på vej om fuldstændig udfasning af oliefyr 8. Fyring med kul og koks 2 % reduktion om året. 9. Transport. Statslige reguleringer forudsættes. Svendborg kommune skal anskaffe mindst 2 elbiler snarest. 10. Gadebelysning. Løbende udskiftning til miljøvenlige og energibesparende armaturer. For yderligere beskrivelse af de enkelte handlinger henvises til CO 2 -handleplanen: ( 8_og_Teknik/Klima/CO2_regnskab_2009.pdf) Målsætningerne i klimapolitikken er udarbejdet i overensstemmelse med CO 2 -handleplanen. 6

7 Klimapolitikkens mål 2012, samt indsatser Svendborg Kommunes Klimapolitik 2012 har følgende overordnede mål: 1. Svendborg Kommune skal vise det gode eksempel ved at sætte konkrete klimamål for egne aktiviteter med henblik på at forebygge og tilpasse sig klimaændringerne. Det er Svendborg Kommunes mål, at 30 % af kommunens egne aktiviteter er dækket af vedvarende energikilder i Svendborg Kommunes egne aktiviteter skal være 100 % forsynet med vedvarende energi i Svendborg Kommune vil understøtte borger- og virksomhedsinitiativer, der kan medvirke til at nedbringe borgere og virksomheders klimapåvirkning. Det er Svendborg Kommunes mål, at 20 % af borgere og virksomheders energiforbrug er dækket af vedvarende energikilder i 2020, og at 100 % er dækket i 2050, i overensstemmelse de statslige målsætninger. 3. Klimapolitikken skal løbende tilpasses ny viden og erfaringer, hvorved beslutningsgrundlaget for klimatilpasning i de kommende år forventes at blive stedse bedre. Udvalget for Miljø og Teknik har peget på følgende emner, klimapolitikken bør indeholde: Målene og emnerne konkretiseres herunder: Ansættelse af en fuldtids klimakonsulent i Svendborg Kommune Svendborg Kommune har i dag to medarbejdere, der tilsammen bruger omkring ½ årsværk på opgaven. I andre kommuner af tilsvarende størrelse har man ofte valgt at dedikere mindst ét samlet årsværk til klima- og energiområdet, for at kunne arbejde fokuseret og målrettet. Herudover bidrager forskellige fagmedarbejdere med fagligt input til klimakonsulenten. 7

8 Oprettelsen af en fuldtids klimakonsulentstilling er en forudsætning for, at klimapolitikken kan implementeres i fuldt omfang, idet Svendborg Kommune p.t. ikke har tilstrækkeligt med ressourcer til at løfte opgaven. Svendborg Kommune opretter fra 2013 en fuldtids klimakonsulentstilling. Udgiften vil være i størrelsesordenen kr. pr. år dels til aflønning af klimakonsulenten, dels til et rådighedsbeløb, der kan anvendes til diverse projekter, konsulentydelser mm. Oprettelse af et Klimaråd i Svendborg Kommune Der er en række centrale aktører, der bør inddrages i Svendborg Kommunes arbejde med klima og energi. Umiddelbart kan nævnes SydFyns Elforsyning (SEF), Naturgas Fyn, Svendborg Kraftvarme, Svendborg Fjernvarme, Vand og Affald, Stenstrup Fjernvarme, Skaarup Fjernvarme, Go2Green, Energitjenesten og en repræsentant for landbrugsorganisationerne (landbrug som energiproducent og energiforbruger). Hertil kan komme grønne organisationer og andre interessenter med en interesse i klima og energi. Miljø og Teknik foreslår, at disse aktører inddrages i et samarbejde med Svendborg Kommune gennem et Klimaråd. Klimarådets sammensætning er væsentlig anderledes end sammensætningen af Det Grønne Råd. Det vil derfor ikke være relevant at lade Det Grønne Råd løfte opgaven. Klimarådet skal, i lighed med Det Grønne Råd, være et rådgivende organ for kommunen og skal beskæftige sig med emner inden for klima og energi i Svendborg Kommune. Rådet er et forum, som skal anvendes til dialog og debat om kommunens arbejde med klima og energi, og til dialog og debat om spørgsmål, der i øvrigt falder inden for rådets kommissorium. Klimarådet skal som udgangspunkt holde 2-3 møder om året, eller efter behov. Rådets anbefalinger fra én eller flere af rådets organisationer indgår i kommunens beslutningsgrundlag. Klimarådet nedsættes af Svendborg Kommune og sammensættes med repræsentanter for lokale virksomheder og organisationer samt repræsentanter for kommunens politiske udvalg og administration. Klimakonsulenten er sekretær for rådet. Senest 1. januar 2013 inviteres parterne til at deltage i et klimaråd i Svendborg kommune. Klimarådet skal have første møde inden udgangen af februar På mødet skal Svendborg Kommunes klimapolitik, forslag til spildevandsplan, samt optakt til klimatilpasningsplan drøftes. Klimarådet vil medføre driftsomkostninger i form af udgifter til møder og forplejning. Klimatilpasning, herunder LAR Miljø og Teknik skal senest i 2013 udarbejde en lovpligtig klimatilpasningsplan (fremgår af regeringsgrundlaget). Svendborg Kommune udarbejder i 2012 en ny spildevandsplan. En del af spildevandsplanen er at skabe mulighed for, at der kan etableres LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand) de steder, hvor det giver 8

9 fordele. Disse løsninger vil være med til at forsinke regnvandet, så det ikke overbelaster kloakker og vandløb. Regnvand bliver en stedse større udfordring, både for Svendborg Kommune som geografisk enhed, og for Vand og Affald som forsyningsselskab. Et stort problem er, at der bliver hyppigere tilfælde af skybrud, hvor der falder store mængder nedbør på kort tid. Samtidig har samfundet en interesse i at der kommer så lidt regnvand som muligt til renseanlæggene. LAR-løsninger er en måde at forsinke og forhindre regnvand i at løbe i kloakkerne. En forsinkelse af regnvand vil endvidere have en gunstig effekt på mange vandløb, der ellers bliver overfyldte under kraftigt regnvejr. Miljø og Teknik har indarbejdet LAR-løsninger i den første udstykning i Tankefuldområdet. I Tankefuldprojektet har Miljø og Teknik valgt at kræve, at de regnvandsbassiner, der indgår i LAR-løsningen, skal dimensioneres, så regnvandshændelser, der statistisk set optræder op til én gang hvert 5. år, kan håndteres. Der er tilsvarende stillet krav til render og rør, der transporterer regnvand. Ved regnvejr af en intensitet, der statistisk set optræder sjældnere end hvert 5. år, må man acceptere en oversvømmelsesrisiko. Miljø og Teknik vil arbejde videre med at afdække hvilke krav, det er relevant at stille til fremtidige LARløsninger. Miljø og Teknik vil endvidere sammen med Vand og Affald undersøge, hvordan man kan indføre LAR-løsninger i allerede kloakerede områder. Dette sker i forbindelse med udarbejdelsen af spildevandsplan Bestemmelser om bl.a. LAR-løsninger indarbejdes i Svendborg Kommunes spildevandsplan, der udarbejdes i Vedvarende energi Der er mange forskellige måder at producere vedvarende energi på. Umiddelbart kan man pege på vind, sol, vand og biogas. Potentialet i de enkelte energikilder varierer med kommunernes geografiske placering. Således vil de vestjyske kommuner have et meget højt potentiale for vind og formentlig også bølgekraft. Dette potentiale er ikke til stede på samme måde i en midtdansk kommune som Svendborg (se kort til venstre hvor vindpotentialet for øvrigt er stort på Drejø, Hjortø og Skarø). Måske er potentialet for sol større? Eller biogas? Miljø og Teknik foreslår, at Svendborg Kommune får udarbejdet en analyse af potentialet for de forskellige typer af vedvarende energi. Dette vil give et grundlag 9

10 for at beslutte, hvilke investeringer Svendborg Kommune kan arbejde videre med omkring vedvarende energi. Analysen kan evt. laves i samarbejde med et universitet, hvor det kunne være en opgave for f.eks. en speciale- eller Ph.d. studerende. Samtidig kan Svendborg Kommunes forsyningsselskaber i samarbejde med Miljø og Teknik undersøge mulighederne for, at kommunen og de kommunalt ejede selskaber kan investere i vedvarende energikilder. I Svendborg Kommunes gældende CO 2 -handleplan er det beskrevet, at det under visse forudsætninger er muligt at optage lån til Vedvarende Energi-projekter uden for de almindelige lånerammer. I CO 2 - handleplanen er det endvidere angivet, at mulighederne for at opnå CO 2 -neutralitet ved indførelse af vedvarende energikilder i Svendborg Kommune skal undersøges nærmere inden for de næste 5 år (fra 2011) med henblik på at få vedtaget en langsigtet plan for opnåelse af CO 2 neutralitet omkring Svendborg Kommune tager kontakt til et universitet med henblik på at få udarbejdet en analyse af potentialet på Sydfyn for forskellige typer af vedvarende energi. De kommunalt ejede forsyningsselskaber (Vand og Affald og Svendborg Kraftvarme) skal inden udgangen af 2012 overfor kommunalbestyrelsen redegøre for, hvilke potentialer man ser for at investere i vedvarende energi, med henblik på som minimum at opfylde de statslige målsætninger om energibesparelser og CO 2 - reduktion. Redegørelserne skal ledsages af en tids- og handleplan for hvordan og hvornår investeringerne i givet fald kan foregå. Redegørelserne udarbejdes i dialog med Miljø og Teknik. SydFyns El-forsyning skal samtidig opfordres til at komme med en lignende redegørelse. El-biler i Svendborg Elbiler Svendborg Kommune har et ansvar for at gå foran med det gode eksempel, og kommunen vil derfor indkøbe to elbiler, for at være med til at drive udviklingen af alternativer til benzin- og dieselbiler fremad. Samtidig vil Svendborg Kommune arbejde for, at der bliver opstillet el-ladestandere strategiske steder i kommunen, idet adgang til opladning er vigtig for borgere med elbiler. El-delebiler Som et led i kommunens klimastrategi skal Svendborg Kommune gå ind i et samarbejde om at etablere en delebilsordning med el-biler i Svendborg. Det skal sikre, at borgerne kan fravælge at have en privatbil og samtidigt have mulighed for at benytte bil ved særlige lejligheder. En effekt er, at flere får mulighed for at vælge at bruge cykel og kollektiv transport til daglig. Samtidigt skal et tilbud om el-biler i en delebilsordning sætte skub i at flere kører i el-bil, fordi den enkelte borger ikke selv skal stå med den fulde investering i de lidt dyrere el-biler. Svendborg Kommune indkøber to el-biler til eget brug. Svendborg kommune tager kontakt til Sydfyns Elforsyning og en eller flere delebilsordninger for at afdække mulighederne for i samarbejde at etablere en delebilsordning i Svendborg Kommune. 10

11 Svendborg kommune indbyder til et borgermøde, hvor interesserede kan høre om om delebilsordning og være med til at starte en delebilsordning i Svendborg Kommune. Der opstilles ladestandere på offentlige P-pladser strategiske steder i Svendborg Kommune. Udnyttelse af ressourcer i affald og slam mm. Svendborg Kraftvarme udnytter p.t. affald ved at brænde det af i sit anlæg og derved producere el og varme. Energien i affaldet udnyttes på denne måde ganske effektivt. I et fremtidigt scenarie kan affaldsbortskaffelsen se ganske anderledes ud, f.eks. med vægten på biogasproduktion ud fra det organiske indhold i affaldet. Fredericia Kommune er p.t. ved at forberede et projekt fra Nordsøgas til Fredericiagas. Her kan man, ved hjælp af et nyudviklet enzym, udnytte stort set alt organisk stof til biogasproduktion. Hvis der bygges et biogasanlæg på Sydøstfyn, vil det formentlig være en forudsætning, at der tilføres så mange organiske affaldskilder som muligt til anlægget. Her kan f.eks. nævnes dagrenovation, slagteriaffald, spildevandsslam, gylle mm. Den producerede biogas bør være af en kvalitet, der kan sendes ud i det eksisterende naturgasnet. Desuden kan biogassen anvendes til den tungere vejtransport, der ikke umiddelbart kan dækkes af elbiler. Svendborg Kommune skal i samarbejde med forsyningsselskaberne inden udgangen af 2012 analysere, om det er økonomisk rentabelt at producere biogas. I analysen skal indgå en vurdering af, hvilke kilder til organisk stof i eller nær Svendborg Kommune, der kan udnyttes på et eventuelt biogas-anlæg. Endvidere skal et muligt anlægs rentabilitet beskrives, sat i forhold til anlæggets betydning for Svendborg Kommunes CO 2 -regnskab. Energirenoveringer af Svendborg Kommunes bygninger Svendborg Kommune har kørt et succesfuldt energispareprojekt siden 1993, hvor de lavthængende frugter er høstet, dvs. at energibesparende foranstaltninger med en tilbagebetalingstid mindre end 5 år er gennemført. Kommunen er nu ved at forberede et nyt energispareprojekt i samarbejde med Go2Green, hvor investeringer med tilbagebetalingstider op til år eller mere gennemføres. I årene vil Svendborg Kommune investere i størrelsesordenen 70 mill. kr. Pengene kommer igen gennem de besparelser, der vil være på energi-indkøbet, når de kommunale bygninger bruger mindre energi. Indsatsen er derfor udgiftsneutral for kommunen. Indsatsen vil i vidt omfang blive koordineret med det almindelige vedligehold af bygningsmassen. Der etableres i løbet af efteråret 2012 en innovativ tænketank, med deltagelse af Svendborg Kommune, Go2Green og en række andre aktører. Tænketanken er et ideskabende forum, hvor relevante interessenter kan fremme og kvalificere arbejdet med at udvikle innovative energioptimeringsprojekter og løsninger i Svendborg Kommune. Miljø og Teknik, Anlæg og Ejendom står for den kommunale del af projektet. Energirenoveringer af private boliger og erhvervsbygninger Der er et stort potentiale for at spare på energiforbruget og dermed drivhusgasudledning fra private husstande og opvarmede erhvervsbygninger uden for fjernvarmeområderne. I Svendborg Kommune er der 11

12 i størrelsesordenen husstande, der opvarmes med fossile energikilder enten naturgas eller olie. Hertil kommer et antal erhvervsbygninger. Miljø og Teknik er ved at forberede et projekt sammen med eksterne samarbejdspartnere om, hvordan man kan forbedre disse bygningers isolering og dermed spare energi. En stor udfordring er at få en energisagkyndig ind over så tidligt, at eventuelle investeringer i husene bliver optimeret mest muligt. Skrækscenariet er f.eks., at et dårligt isoleret hus får indlagt jordvarme. Dette er problematisk fordi jordvarme er en lav-temperatur energikilde, der kun giver en økonomisk gevinst, når bygningens isolering er i top. Et andet eksempel er, at man får skiftet et tag uden at få efterisoleret op til nutidig standard. Det er langt det billigste at få udført efterisoleringen samtidig med tag-udskiftningen. Miljø og Teknik etablerer en Grøn Guide i samarbejde med en ekstern partner. En væsentlig opgave for den grønne guide vil være at rådgive omkring energirenoveringer. Afklaring vil ske inden udgangen af Der vil være udgifter i størrelsesordenen kr. pr. år til ordningen. Miljø og Teknik forbereder et samarbejde med bl.a. Husets Web og Go2Green om nye tiltag i forbindelse med energirenoveringer i det åbne land mm. Samarbejdet forventes at foregå over de næste 3-5 år. Klimatilpasning oversvømmelser med havvand og regnvand. Det ændrede klima medfører oversvømmelser fra to sider dels som følge af stigende havniveau, dels som følger af monsterregn. Miljø og Teknik har fået udarbejdet en analyse af oversvømmelsesrisikoen fra havet. Næste skridt er at få lavet en tilsvarende analyse af oversvømmelsesrisikoen fra regnvand og vandløbsvand. Denne analyse er væsentligt mere kompliceret, idet en række faktorer skal sammenholdes regnvandshændelser, grundvandsstand, topografiske forhold og menneskeskabte forhindringer i landskabet som rørføringer, broer, veje, huse o.lign. Svendborg Kommune undersøger muligheden for at indgå i et GIS-samarbejde med andre fynske kommuner. Analyse af oversvømmelsesrisikoen på land er nævnt som en oplagt opgave for en fælles GIS-enhed. Der gennemføres en analyse af risikoen for oversvømmelse på land. Hvis ikke det fælleskommunale GISfællesskab kan løses opgaven, indkøbes en konsulent. Afklaring vil ske i løbet af vinteren 2012/

13 Naturbeskyttelse Naturværdierne i Svendborg Kommune bliver også påvirket af klimaforandringerne. Der er derfor behov for forskellige indsatser. Disse er beskrevet i skemaet herunder. : Indsatsområde Formål Tid Udgiftsniveau Spredningsveje Sikre dyr og planter spredningsmuligheder i landskabet, så de uhindret kan følge klimabælterne. Løbende Indeholdt i kommuneplan samt i Statens Vand- og Natura2000 planer Vandløb Bremse vandets hastighed, således at oversvømmelser kan reduceres. Løbende Inden for statens vandplaner og evt. i kommunens klimatilpasningsplan Kystnatur Sikre at strandengene frit kan følge en vandstandsstigning. Igangsættes når data foreligger fra staten (2012) Afhænger af data. Der må påregnes udgifter til erstatningsjord Påvirkning af kyster Vådområder Sikre kystens frie dynamik og bevarelse af værdier på land. Begrænse udledning af drivhusgas og etablere buffere som reducerer variationen i vandløbsafstrømningen. Igangsættes når data Afhænger af data foreligger fra staten (2012) 2015 Inden for statens vandplaner 13

14 Bilag: Klimapolitikkens mål anno 2008 status i 2012 I Svendborg Kommunes Klimapolitik fra 2008 blev opstillet følgende mål: 1. Kommunen skal vise det gode eksempel ved at sætte konkrete klimamål for egne aktiviteter med henblik på at forebygge og tilpasse sig klimaændringerne. 2. Kommunen skal blandt andet gennem Den Grønne Guide - gøre en særlig indsats for gennem dialog med borgerne at informerer og motivere alle til at medvirke til at afbøde de negative virkninger af klimaforandringerne. 3. Kommunen skal opstille konkrete klimamål inden for en række indsatsområder. 4. Klimapolitikken skal løbende tilpasses ny viden og erfaringer, hvorved beslutningsgrundlaget for klimatilpasning i de kommende år forventes at blive stedse bedre. I medfør af klimapolitikken er der udarbejdet en CO 2 -handleplan, der sidst er revideret i marts Svendborg Kommunes klimapolitik fra 2008 indeholder en række indsatser, der skal støtte op om målene. Disse indsatser er gennemgået herunder. I forbindelse med hver indsats er nuværende (2012) status angivet. Kystforvaltning Indsats Foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen. En foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen (1. kortlægningsfase i oversvømmelsesdirektivet) skal udarbejdes ud fra meget forskellige klimascenarier, idet det erkendes, at sandsynligheden for de enkelte scenariers forekomst er behæftet med en betydelig usikkerhed på grund af mangel på relevante data. Udarbejdelse forudsættes gennemført på baggrund af eksisterende data og ved hjælp af GIS-systemets muligheder for databehandling og resultatpræsentation. Finansiering: Inden for eksisterende budgetmæssige rammer. Tidsramme: Senest 31. december Indsats Efterfølgende indsatsplaner besluttes på baggrund af resultatet af handleplan 1. Status Svendborg Kommune har i 2011 fået udarbejdet en risikoanalyse af truslen fra stormflodsoversvømmelser. Analysen resulterede i, at kommunen fremadrettet anbefaler, at bygninger bør kunne tåle vandstande op til kote +2,90 meter, hvis bygningerne forventes at stå i 100 år. Forventes bygningens levetid kun at være 20 år, er den relevante kote +1,70 meter. Denne anbefaling indarbejdes i næste kommuneplan (2013) og er allerede meddelt plankontoret og byggesagsbehandlerne. Byggeri og anlæg Indsats Krav om begrænsning af energiforbruget i opvarmede bygninger. Krav om lavenergihuse - klasse 1 eller bedre indarbejdes i den nye kommuneplan, som forudsætning for nye lokalplaner. Finansiering: Indenfor eksisterende budgetrammer Tidsplan: Indbygges i forslag til revideret kommuneplan, der forventes fremlagt til offentlig høring omkring sommerferien

15 Status Disse krav er indarbejdet i kommuneplan09, i følgende retningslinjer: Kommunalt nybyggeri, som kræver opvarmning, og hvor Svendborg Kommune er bygherre, skal opføres som lavenergibyggeri. Nybyggeri, hvortil Svendborg Kommune yder tilskud, og som kræver opvarmning, skal opføres som lavenergibyggeri. Konkret er der f.eks. i lokalplanen for den første Tankefuldudstykning stillet krav, jf. ovenstående. Generelt indarbejdes kravene i nye lokalplaner. Vandforsyning Ingen indsats Spildevandsbehandling Indsats Oversigt over overbelastningsrisikoen. Det foreslås, at der i løbet af året (2009) foretages en foreløbig vurdering af overbelastningsrisikoen for afløbssystemet som følge af de øgede nedbørsmængder. På baggrund af denne vurdering af overløbsrisikoen udarbejdes en plan for forebyggende foranstaltninger med tilhørende anlægs og driftsudgifter. Planen forventes at kunne foreligge i løbet af Finansiering: Indenfor eksisterende budgetrammer. Tidsplan: Senest 31. dec Status Vand og Affald arbejder løbende på at forbedre deres anlæg, så de kan klare klimaudfordringerne. Virksomheden er bl.a. ved at udarbejde en klimatilpasningsplan for virksomheden. Svendborg Kommune vil i 2012 udarbejde en ny spildevandsplan for hele Svendborg Kommune. Klimatilpasning vil være en naturlig og vigtig del af spildevandsplanen. Energiforsyning Indsats Registrering af CO 2 kilder i Svendborg Kommune. Transportsektorens andel af CO 2 udslippet der udgør en særlig udfordring - søges opgjort fordelt efter lokaltransport og fjerntransport. Dataindsamlingen og foreløbig databearbejdning foretages i løbet af Detaljeret databehandling og resultatpræsentationen foretages af ekstern konsulent i 1. kvartal af Finansiering: Aktiviteten vil kræve konsulenthjælp svarende til kr. Beløbet søges dækket over 2010 budgettet. Tidsplan: Endelig oversigt over den samlede CO 2 udledning i Svendborg Kommune vil forventes at forelægge senest 1. april Indsats Vurdering af mulighederne for CO 2 neutralitet i Svendborg Kommune. På basis af dataregistreringen i løbet af 2009 udarbejdes en oversigt over mulighederne for hvorledes målsætningen om CO 2 neutralitet kan opnås. Efterfølgende udarbejdes forslag til hvorledes målsætningen kan realiseres. Dette forventes at indebære mere omfattende undersøgelser af alternative muligheder og strategi for gennemførelsen på kort 15

16 og lang sigt. Der forventes nærmere lovkrav om CO 2 reduktion i de kommende år. Finansiering: Oversigten forventes udarbejdet indenfor eksisterende budgetrammer. Tidsplan: 1. juli Status Svendborg Kommune laver et CO 2 -regnskab for hele kommunen, hvilket inkluderer både offentlige og private aktiviteter. Der er lavet CO 2 -regnskaber for årene 2009 og For 2009 er der brugt et regneark, som kommunen selv har udviklet, fra 2010 er KL s CO 2 -beregneren anvendt. CO2-regnskabet for 2011 vil følge senere i 2012, idet diverse opgørelser for 2011 først foreligger relativt sent i Naturbeskyttelse Indsatsområde, formål, tidsplan og omkostninger i forhold til klima og natur. Indsatsområde Formål Tid Udgiftsniveau Spredningsveje Sikre dyr og planter spredningsmuligheder landskabet, så de uhindret kan følge klimabælterne. Løbende Indeholdt i kommuneplan samt i Statens Vand- og Natura2000 planer Vandløb Bremse vandets hastighed, således at oversvømmelser kan reduceres. Ikke foreløbig Inden for statens vandplaner Kystnatur Påvirkning af kyster Adgangsbegrænsninger Vådområder Sikre at strandengene frit kan følge en vandstandsstigning. Sikre kystens frie dynamik og bevarelse af værdier i land. Sikrer fuglene ro i yngleperioden. Begrænse udledning af drivhusgas og etablere buffere som reducerer variationen i vandløbsafstrømningen. Igangsættes når data foreligger fra staten (2011) Igangsættes når data foreligger fra staten (2011) Afhænger af data Afhænger af data 2010 Inden for afdelingens budget 2015 Inden for statens vandplaner Status Svendborg Kommune har ventet på de statslige vandplaner, der kom i december Miljø og Teknik vil arbejde videre med ovenstående processer i 2012 og frem. Fysisk planlægning Forslag til i den fysiske planlægning at imødekomme klimaændringernes konsekvenser er indbygget i de øvrige indsatsplaner, hvortil der henvises. 16

17 Redningsberedskabet Ud over en løbende tilpasning af materiellet indenfor eksisterende budgetrammer forslås indtil videre ikke nye indsatsplaner. Borgerinddragelse Indsats Forslag til organisering af Grøn Guide. Kommunen skal jf. Planstrategien generelt arbejde for formidling af viden om og gennemførelse af energibegrænsende foranstaltninger. Det foreslås derfor, at den i Planstrategien nævnte oprettelse af en klima- og energipatrulje i form af en Grøn Guide etableres i 2010, eventuelt i samarbejde med diverse interesseorganisationer indenfor området. Målet for den grønne guide skal være at hjælpe borgerne og virksomhederne med at spare på energien og at begrænse udslippet af CO2. Det foreslås foreløbigt, at etablere den grønne guide for en 3-årig periode. Der skal i løbet indeværende år udarbejdes forslag til arbejdsområde og arbejdsform for denne aktivitet. Finansiering: Forslaget indarbejdes som et udvidelsesforslag i budget Tidsplan: Forslag til etablering af grøn guide fremlægges senest 1. juni Status Svendborg Kommune har endnu ikke fundet penge til dette projekt. Der foregår dog visse aktiviteter i forbindelse med Go2Green partnerskabet. 17