ENERGIBESPARELSER PÅ HOSPITALER

Transkript

1 ENERGIBESPARELSER PÅ HOSPITALER GASTEKNISKE DAGE 23. MAJ

2 AGENDA Energiforbrug på hospitaler Standbyforbrug på hospitaler Energispareindsatser Tekniske (ventilation, forsyning, spildvarme m.m.) Metodemæssige indsatser Opsamling 2

3 ENERGIFORBRUG PÅ HOSPITALER Samlet 35 hospitaler Derudover klinikker, psykiatri m.m. Samlet energiforbrug (jf. Grønne regnskaber 2011): El Varme 2011 GWh Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Syddanmark Region Nordjylland 51 - Region Sjælland TOTAL

4 EL- OG VARMEFORDELING Afledt procesenergiforbrug Ventilation Køling Trykluft Samlet: - 60% af el er proces - 30% af varme er proces 4

5 PROCESENERGI PÅ HOSPITALER Hvad er procesenergi på hospitaler?: Billediagnostisk udstyr MR-scannere CT/PET-scannere Røngten Dialyseapparater Autoklaver/sterilanlæg Laboratorier...og husk også: Ventilation Køling Trykluft Gasser VFI/sterilvand Et utal af apparater 5

6 STANDBYFORBRUG PÅ HOSPITALER Skønsmæssigt 35% af elforbruget på hospitaler vurderes at være standby-forbrug Dele af dette kan ikke eller kun delvist slukkes (eks. MR-scannere), mens der er uklarhed om en stor del af resten (kalibrering, genstartstid m.m.) 6

7 GENERELT OM INDSATSOMRÅDER God husholdning Energiforbruget på hospitaler kan i mange henseender sammenlignes med energiforbruget i procesindustri Drift og vedligehold Kontrol Anlæg Proces Behov Myndighedskrav, retningslinier leverandørbeslutninger m.m. har stor betydning for mange områder (ventilation, sterilisation, procedurer for rengøring etc.) Mange indsatser har hidtil fokuseret på forsyningstekniske anlæg og traditionel effektivisering eks. har tidligere LVEordning gjort meget for at vurdere virkningsgrad af ventilatorer men ikke om luftskifte i givne områder er korrekt. 7

8 VENTILATION Ofte gamle anlæg med knopskydninger udbredt mangel på dokumentation SEL-værdier ofte høje LVE-data anviser stort potentiale Varmegenvinding ofte ikke optimal Flere steder fraværende Luftskifter uensartede Anlægsfunktion og behov uklare Stort renoveringspotentiale Ensartning af designkrav Resourcer og kompetencer 8

9 VENTILATION kw 4,0 Effektfordeling i et balanceret ventilationsanlæg ved faldende luft-flow (ventilatortab ikke medregnet) 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 26% Kanal Lyddæmper Varmegenvinding Filter, F7 Lyddæmper Kanal Diffuser Kanal Lyddæmper Varmepanel Varmegenvinding Filter, F7 Lyddæmper Kanal 0, m3/h 9000 m3/h 8000 m3/h 7000 m3/h 6000 m3/h 5000 m3/h 4000 m3/h 3000 m3/h 2000 m3/h 1000 m3/h 10% 9

10 FORSYNINGSANLÆG Generelt effektive og godt vedligeholdte forsyningsanlæg (varme, køl, trykluft osv.) Designkrav kan visse steder udfordres Ventilation Proces 1 Oliekøling Proces Rumkrav siger 10 C Leverandør kræver 12 C Anlæg kræver 30 C Leverandør kræver 1 C Køleanlæg Tfremløb? 10

11 FORSYNINGSANLÆG (TRYKLUFT) xxx xxx xxx Autoklave yyy yyy yyy 10 bar Trykluftanlæg 11 ENERGI PÅ TOPPEN

12 SPILDVARME Varmebehov: Bygningsrelateret behov 80% Ventilation Radiatorer Brugsvand <5% Køkken <5% Spildvarmekilder: Afkast fra ventilation 80% Spildevand 5% Køletårne 5% Køleanlæg (primært sommer) 3% Frysere 2% Vaskeri Sterilcentral* Tendens mod centraliserede enheder Trykluft 1% Andet? *En ny, central sterilcentral bruger op mod 3-4 tons damp per time 12

13 VARMEPUMPEDRIFT Enkelte hospitaler er begyndt at integrere varmepumper i forsyningsstrukturen: Fremstilling af varmt brugsvand Integration i HVAC Med udfasning af PSO bliver varmepris fra varmepumper betydeligt lavere God latin er stadig: Lange driftstider God COP Simple koncepter 13

14 STANDBYFORBRUG Røngtenstue 14

15 STANDBYFORBRUG MR-scanner 95% af elforbruget til MR-scanner er målt at være standbyforbrug 15

16 DE MANGE UDSAGN Før slukkede vi for alle røngtenanlæg hver aften, men vi har nu fået at vide at de må vi ikke fordi pålideligheden af udstyr forringes Leverandører anfører at pålidelighed ikke reduceres og at alene gen-opvarmningstid for bærbar detektor er en begrænsende faktor den skal have egen strømforsyning 16

17 DE MANGE UDSAGN Genstarttiden for en CT-scanner er lige så lang som den tid den har været i drift Udsagn uklart? 1 års drift => 1 års genstart Forespørgsler viser at genstartstid typisk er <10 minutter afdelinger med flere scannere bør overvejes hvor mange af disse der holdes standby til traumebehandlinger 17

18 DE MANGE UDSAGN Vi kan ikke slukke for billeddiagnostiks udstyr om aften og i weekender pga. traumebehandlinger På et andet sygehus har overlægen af egne drift instrueret at 2/3 af billeddiagnostiks udstyr slukkes om nat og i weekender da vi bruger vildt mange penge på strøm 18

19 HELHED I ENERGISPAREINDSATSEN Personer med indflydelse på energiforbrug på et hospital: - Teknisk afdeling - Medicoteknisk afdeling - Byggeafdeling - Klinikere - Planlæggere - Operatører - Rengøringsfirmaer - Leverandører - Myndigheder - Andre? God øvelse for et givet hospital at kortlægge disse aktører og personalegruppers rolle og betydning for energieffektiv drift 19

20 METODEMÆSSIGE INDSATSER Adfærd Kompliceret område Stor variation i brugsmønster fra hospitalt til hospital Medicoafdeling vs. klinikere vs. leverandører vs. teknisk personale Nogen gør noget andre slet ikke fortolker patientsikkerhed forskelligt Natrundering (OUH) har vist, at 1/3 af udstyr kunne slukkes Indkøb og projektering mere fokus på udfordring af bruger- og leverandørkrav mere fokus på commissioning ift. energiforhold få regulær energisparekompetence med i projekterne Energiledelse (simpel!) Opfølgning på konkrete nøgletal eks. ventilation og standby Opfølgning på brugsmønster og adfærd (standby) På forkant med indkøb og nye forsøg/opstillinger 20

21 ADFÆRD Drift- og standbyforbrug Godt potentiale på medicoudstyr men også på for eksempel ventilation Natrundering en måde at identificere muligheder på Alternativt afdeling for afdeling ( slukkelister ) Kræver involvering af klinikere & medicoteknikere Energistyrelsen har gode materialer 21

22 INDKØB Indkøb og projektering Begyndende erfaringer flere steder Det er simple ting men udbudsjuridisk en balancegang Husk udfordring af brugerkrav Se nye krav/specs for hospitaler Energistyrelsen har gode materialer 22

23 ENERGILEDELSE Energiledelse (simpel!) Byg bro mellem hvide kitler og teknisk organisation Følg op på nøgletal (operationelle nøgletal) Følg op på adfærd M.m. Energistyrelsen har gode materialer 23

24 HJØRNESTEN I ENERGILEDELSE PÅ HOSPITALER Den rette organisering Både hvide og blå bør have en rolle Medicoteknisk afdeling bør bistå med teknisk information Ejerskab højt i organisation Der skal kunne allokeres ressourcer i forskellige personalegrupper Simple men faste procedurer ( årshjul ) Kortlægning Screening Handlingsplan Budget Projektejerskab Evaluering En ildsjæl som driver indsatsern på tværs af organisatoriske skel? 24

25 OPSAMLING Der er gennemført betydelige og gode energispareindsatser på mange hospitaler De fremadrettede potentialer ligger først og fremmest på: Procesrelaterede fokusområder (herunder specielt ventilation/hvac) Investeringstunge bygningsrenoveringer (ESCO) Nye indsatser som følge af ændret fokus i energipolitikken (varmepumper) De metodemæssige indsatser (adfærd, indkøb, projektering) Behov for simpel energiledelse og årshjul Svært at forankre indsats i travle organisationer der sker rigtig meget disse år ERFA-gruppe for udvikling af nye indsatsområder på tværs af hospitaler Teknisk og metodemæssigt 25

26 TAK FOR ORDET Peter Maagøe Petersen Partner Viegand Maagøe A/S Tlf