Energi- og miljøredegørelse for

Transkript

1

2 1. Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder side 2 4. Organisering...side 4 5. Metoder..side 4 6. Forbrug side 9 7. Sammenligning forbrug 2000 og 2009.side Konklusion.side 18

3 1. Forord: Baggrunden for at der jævnligt udarbejdes en energi- og miljøredegørelse er, at der løbende kan holdes øje med energi- og ressourceforbruget. Samtidig vil det overblik der skabes medføre, at der tidligt kan tages aktion, i forhold til et øget eller unødigt forbrug. Endelig kan energi- og miljøredegørelsen anvendes af beslutningstagere i virksomheden Region Sjælland, når en overordnet eller specifik energi- og miljøindsats skal vurderes og besluttes. 2. Resume: Regionsrådet godkendte den 8. maj 2008 notatet vedrørende energi- og miljøstyring (efterfølgende kaldet retningslinier) i virksomheden Region Sjælland. Retningslinierne beskriver at der årligt skal udarbejdes en energi- og miljøredegørelse til Regionsrådet. Redegørelsen vil indeholde en række oplysninger omkring; forbrug af el, varme og vand, målsætninger, indsatsområder, handlingsplaner, metoder og virkemidler. Fra medio 2008 er der arbejdet målrettet på at koordinere en fælles spareindsats i regionens ejendomme især via den regionalt etablerede energi- og miljøstyregruppe. Gruppen består af repræsentanter fra de 4 operative enheder, Sygehus Nord, Sygehus Syd, Psykiatrien og Socialområdet samt en repræsentant fra Koncernbyg. Med denne struktur sikres det lokale ejerskab på det overordnede plan. Projekter gennemføres ved hjælp af lokale energi- og miljøgrupper, en under hver af de 4 operative enheder, og i sidste ende af den lokale energiansvarlige, på den enkelte geografi. På landsplan er der desuden etableret en ERFA-gruppe for energi og miljø, med repræsentanter fra de 5 regioner. Gruppen er etableret med henblik på vidensdeling og koordinering af fælles tiltag. Fra Region Sjælland deltager Koncernbyg i dette netværk. Ud over igangsætning af lovpligtige projekter som energimærkning og eftersyn af store ventilationsanlæg, gennemføres der mange forskellige energi- og miljøbesparende tiltag. Disse er typisk projekter hvor et besparelsespotentiale allerede er kendt af den lokale energiansvarlige, eller f.eks. er blevet verificeret af et energiselskab, som der lokalt er indgået en energispareaftale med. Hvis det lokalt ikke er muligt at gennemføre oplagte besparelser indenfor den økonomiske ramme, der er til rådighed, er der i Region Sjælland etableret en central energipulje til gennemførelse af energi- og ressourcebesparende projekter. Puljen er på 10 mio. kr. årligt, og der søges om midler til gennemførelse af energibesparende projekter, ved indsendelse af en ansøgning til energi- og miljøstyregruppen. Midlerne tilbageføres til energipuljen via årlige afdrag. Afdrag svarende til den opnåede besparelse. Indsatsen som beskrevet tidligere vil kunne aflæses i el-, varme- og vandforbruget, og derfor registreres forbruget fremadrettet i et fælles registreringssystem. 3. Indsatsområder: Der kan ikke opstilles en simpel plan for hvilke indsatsområder virksomheden Region Sjælland bør satse på. Der er stor forskel på hvilke konsekvenser en ændring i driften kan få afhængig af om der er tale om somatiske sygehuse, psykiatrien eller sociale institutioner. Dette har betydning for hvilke 2

4 indsatsområder der bør fokuseres på ved de operative enheder. Der er dog en række områder som er sammenfaldende, og hvor der kan gennemføres koordinerede projekter på den enkelte geografi. I denne redegørelse vil der blive fokuseret på: Drift. Anlæg. Indkøb. Adfærd. Drift: Eksisterende bygningsdrift: I forbindelse med den daglige bygningsdrift, er det vigtigt at der fokuseres på hvorledes de eksisterende bygninger (klimaskærmen) og installationerne kan energi- og ressourceoptimeres bedst muligt. Til hjælp for dette, er den lovpligtige energimærkning (EMO) og de lovpligtige ventilationseftersyn (LVE) vigtige hjælpeværktøjer, suppleret med den viden som de tekniske enheder er i besiddelse af. Der udarbejdes lokale 5 års indsatsplaner (energi- og miljøplan), med beskrivelse af hvilke indsatsområder der prioriteres, og hvornår de planlægges gennemført. Planer udarbejdes ved den enkelt geografi af den energiansvarlige og planerne revideres løbende. Fælles indsatsområder er typisk belysning, ventilation og køling, varmeinstallationer og el-forbrugende udstyr. Anlæg: Om-, til- og nybyggeri: Alle byggerier skal energi- og miljøscreenes ud fra en systematisk og af Region Sjælland godkendt model. Det gælder om-, til- og nybyggeri både over og under 10 mio. kr. Region Sjælland har udarbejdet en model, som kan anvendes til screeningen, men andre metoder som anvendes af en ekstern rådgiver, kan aftales som model. Det vigtige er at der fra planlægning af byggeriet til aflevering af det færdige byggeri, er fokus på energi- og miljøområdet. Indkøb: Indkøb af maskiner, scannere og medicoudstyr: Ved indkøb af maskiner og apparatur er det vigtigt, at der fokuseres på energi- og ressourceforbruget. Det betyder at der i udbud stilles krav til f.eks. energiklasse eller max. forbrug. Fokus på energiog ressourcebesparelser sikres ved, at de udbudsansvarlige, ved udbud og indkøb, inddrager de tekniske ansvarlige, som dermed opstiller de nødvendige energisparekrav og desuden tilser, at de krav der stilles m.h.t. energi- og ressourceforbrug, er realistiske. Det kan bl.a. også sikres ved at udbud bliver kvalitetssikret af eksterne eksperter. 3

5 Indkøb af IT-udstyr: IT-udstyr står for en stor del af el-forbruget i virksomheden Region Sjælland. Det er derfor yderst vigtigt at fokusere på det energiforbrug, som anvendelsen af udstyret medfører samt udstyrets livscyklus. Adfærd: Sparekampagner og brugerinddragelse: Sparekampagner rettet mod ansatte er en vigtig del i spareindsatsen. Kampagner bør, og vil blive igangsat lokalt, hvor der bør udvælges en række ildsjæle, som går forrest og agerer energiambassadører. Regional Udvikling (Team Bæredygtig Udvikling) har udarbejdet Regionen Sjællands Agenda-21 strategi, som blandt andet omfatter kampagner rettet mod Region Sjællands ansatte. Implementering af kampagner koordineres med de lokale energiambassadører i samarbejde mellem de lokale energiansvarlige, energi- og miljøgrupperne samt energi- og miljøstyregruppen. Det er vigtigt, at en investering kontra besparelse og levetid undersøges nøje, inden en spareindsats gennemføres uanset, om det er under drift, anlæg eller indkøb. 4. Organisering: Der er etableret en overordnet regional energi- og miljøstyregruppe med repræsentanter fra de lokale energi- og miljøgrupper under Sygehus Syd, Sygehus Nord, Psykiatri, Socialområdet og de tværgående driftsenheder inkl. Regionshuset. Organiseringen er opbygget efter en model hvor; Energi- og miljøstyregruppen aftaler de fælles indsatsområder og tidsplaner for implementering. Gruppen mødes 4-5 gange årligt. Projekterne gennemføres ved hjælp af de lokale energi- og miljøgrupper, som skal tilse, at der arbejdes målrettet med energi- og ressourcebesparelser ved geografierne. Den lokale energiansvarlige, typisk den tekniske chef eller teknisk servicemedarbejder, skal tilse at de aftalte indsatser gennemføres. Adfærdsindsatsen koordineres lokalt af den energiansvarlige i samarbejde med de enkelte afdelinger ved enheden. 5. Metoder: Der findes mange metoder til at gennemføre energi- og ressourcebesparende projekter. Først og fremmest handler det om at sikre det lokale ejerskab for projektet. Og det handler i meget høj grad om adfærd, ved siden af de tekniske tiltag som udføres. Tilbagevendende sparekampagner med fokus på adfærd er vigtige og nødvendige i regionens spareindsats. Det har været første prioritet i den indledende fase med implementeringen af Region Sjællands energi- og miljøstyring, at ejerskabet forankres lokalt i de operative enheder og på geografierne. Samtidigt er der iværksat en række projekter, som skal anvendes i forbindelse med registrering og 4

6 præcisering af projekter, der vil medvirke til en reduktion i el-, varme- og vandforbruget. Flere af de projekter, der er iværksat, er lovpligtige og gennemføres frem til medio 2011: Lovpligtig Energimærkning (EMO): Der er indgået aftale med et eksternt godkendt rådgiverfirma om lovpligtig energimærkning af alle regionens ejendomme. Der udarbejdes frem til 2011 energimærker for de enkelte ejendomme, og data fra disse energimærker anvendes i regionens besparelsesstrategi. Lovpligtig Energimærke (EMO) for Psykiatrien i Nykøbing Sj. Lovpligtige eftersyn af ventilations- og klimaanlæg større end 5 kw (LVE): Der er indgået aftale med et eksternt akkrediteret eftersynsfirma om lovpligtige eftersyn af ventilations- og klimaanlæg større end 5 kw. Rapporterne vil indeholde en række forslag til forbedringer af anlægget. Forbedringer som vil medføre energibesparelser. Eftersynene forventes 5

7 gennemført i løbet af 2010, og data fra eftersynsrapporterne anvendes i regionens besparelsesstrategi. Lovpligtigt eftersyn af et ventilationsanlæg (LVE) på Roskilde Sygehus. Energispareaftaler med forsyningsselskaber: Forsyningsselskaberne har indgået en aftale med regeringen om at bidrage til reduktion i CO 2 udledningen. Derfor er det aftalt i Region Sjællands energi- og miljøstyregruppe, at alle geografier skal indgå en energispareaftale med et forsyningsselskab. Det kan f.eks. være et el- eller varmeforsyningsselskab. Forsyningsselskabet udarbejder en kort redegørelse over, hvilke energibesparende projekter, der med fordel kan gennemføres. Aftalerne er gratis i den forstand, at der ikke skal 6

8 Energi- og miljøredegørelse for 2009 betales honorar til forsyningsselskabet. Til gengæld er forsyningsselskabet berettiget til at indberette de besparede kwh til Energistyrelsen. Dermed dokumenterer forsyningsselskabet, at der bidrages til den aftalte CO2 udledning. Energipulje: Der er afsat 10 mill. kr. i den regionale energipulje, hvor fra der kan søges midler til energi- og ressourcebesparende projekter. Puljen anvendes til at finansiere projekter med en tilbagebetalingstid < 5 år. Puljen administreres af energi- og miljøstyregruppen, og der er indgået aftaler med de operative enheder, svarende til det afsatte beløb i I 2009 er energipuljens midler disponeret til isoleringsprojekter, belysningsprojekter (bl.a. LEDbelysning), ventilationsprojekter, køle- og fryseprojekter, pumpeprojekter, CTS-projekter og renovering af gaskedler. LED-downlights ved Psykiatrien i Vordingborg. Finansieringsmuligheder til energispareprojekter: Danske Regioner og Klimaministeriet har indgået en aftale vedrørende energispareindsatsen i regionerne. Ifølge aftalen skal regionerne gennemføre energibesparende tiltag som ifølge det lovpligtige energimærke, har en tilbagebetalingstid på 5 år eller derunder. Til gengæld kan regionerne lånefinansiere disse tiltag, uden at det påvirker den øvrige låneramme. En anden mulighed for at finansiere gennemførelsen af energibesparende projekter er Finanslovens fremrykningspulje. Der er på Finansloven i 2010 afsat 500 mio. kr. til renoveringsprojekter med overvejende energibesparende tiltag på sygehusene i Danmark. Projekterne skal egenfinansieres med 50 % af regionerne, og midlerne fordeles i henhold til 7

9 Bloktilskuddets fordelingsnøgle. Det vil sige, at Region Sjælland kan gennemføre projekter for ca. 78 mio. kr. hvoraf de 34 mio. kr. skal finansieres af regionen. Handlingsplan for Energi- og miljøstyring: Der er udarbejdet en handlingsplan for energi- og miljøarbejde i virksomheden Region Sjælland. Handlingsplanen er baseret på de vedtagne retningsliner for energi- og miljøstyring og anvendes ved den praktiske implementering. Energi- og miljøscreening af anlægsprojekter: Byggeprojekter bliver energi- og miljøscreenet ud fra en ensartet metode. Energi- og miljøscreeningen skal sikre, at der allerede i projekteringsfasen er fokus på energi- og ressourcebesparelse, både under byggeriets udførelse og under den efterfølgende drift. En vigtig del af screening er, at det med totaløkonomiske beregninger eftervises, om en investering er rentabel eller ej. Indkøb af IT-udstyr: Koncern-IT er allerede nået lagt i energi- og miljøspareindsatsen, hvilket fremgår af nedenstående uddrag af Koncern-IT s årsrapport: Grøn it Region Sjællands grønne it-strategi er overordnet fokuseret gennem indkøbspolitikken og udmøntes gennem daglige indkøb i lokal regi. For at sikre et dedikeret fokus ved it-anskaffelser er det også medtaget som et af regionens 14 it-principper. De største gevinster opnår vi gennem en grøn holdning i større projekter / indkøbssager og så en konsekvens udrulning i hele regionen som nedbringelse af energiforbruget gennem udfasning af CRT-skærme og strømslugende pc er. Ligeledes gennem fælles tiltag omkring produktets livscyklus, hvor det grønne fokus har betydet både en miljømæssig bevidsthed omkring anskaffelse (indpakning) og bortskaffelse (genbrug). I større projekter er den grønne indkøbspolitik dråben, der får valget til at falde på de miljørigtige løsninger, som f.eks. valg af serverrumskølings koncept. Udfasning af strømslugende pc er og skærme anslås til at give en årlig besparelse på en million. Konsolidering af systemer, virtualisering af servere, serverrumkøling / samling af servere har tilsammen givet en besparelse i omegnen af ½ million. Dette er sket i en periode, hvor der samtidig er sket en udvidelse af systemerne og deres kapacitet. Hvis disse grønne tiltag ikke var gennemført, anslås det, at energiforbruget ville være forøget med et par millioner. 8

10 Energiregistreringssystem: For at skabe overblik over det samlede el-, varme- og vandforbrug, er et fælles regionalt energiregistrerings-system under etablering, så der centralt og decentralt kan holdes regnskab med forbruget. De løbende registreringer og det årlige forbrug, skal være udgangspunkt for planlægningen af indsats-områder samt indgå i afrapporteringer. Energiregistreringssystem KeepFocus Billedet viser el-forbruget på Næstved Sygehus Forbrug 2009: For at kunne sammenligne forbruget i 2009 med forbruget i 2000, er der i nedenstående opgørelser regnet med et enslydende areal, uanset om der fokuseres på el-, varme- eller vandforbrug. I Amternes Energiregnskab for 2000 er der anvendt et enslydende areal for de tidligere 3 amter, Roskilde, Vestsjælland og Storstrøm. 9

11 De samlede areal for alle Region Sjællands bygninger udgør derfor m 2 for alle forbrugstyper, selvom at det opvarmede areal udgør ca m 2. Fremover overvejes det at ændre denne procedure, når der er valide opgørelser for en længere årrække. Somatiske Sygehuse: De somatiske sygehuse i Region Sjælland har i 2009 haft et samlet forbrug ekskl. kendt procesenergi * på; MWh varme, MWh el og m 3 vand. Det samlede areal udgør m 2. De somatiske sygehuses forbrug udgjorde i 2009: Varme 132,29 kwh/m 2 El 78,61 kwh/m 2 Vand 0,53 m 3 /m 2 Psykiatriske Sygehuse: De psykiatriske sygehuse i Region Sjælland har i 2009 haft et samlet forbrug ekskl. kendt procesenergi * på; MWh varme, MWh el og m 3 vand. Det samlede areal udgør m 2. De psykiatriske sygehuses forbrug udgjorde i 2009: Varme 170,83 kwh/m 2 El 42,72 kwh/m 2 Vand 0,55 m 3 /m 2 10

12 Socialområdet: Socialområdet i Region Sjælland har i 2009 haft et samlet forbrug ekskl. kendt procesenergi * på; MWh varme, MWh el og m 3 vand. Det samlede areal udgør m 2. De sociale institutioners (ekskl. selvejende enheder) forbrug udgjorde i 2009: Varme 138,28 kwh/m 2 El 37,53 kwh/m 2 Vand 0,46 m 3 /m 2 Regionshuset inkl. Albertihuset: Regionshuset inkl. Albertihuset i Region Sjælland har i 2009 haft et samlet forbrug ekskl. kendt procesenergi * på; MWh varme, 821 MWh el og m 3 vand. Det samlede areal udgør m 2. Regionshusets og Albertihusets forbrug udgjorde i 2009: Varme 74,50 kwh/m 2 El 41,10 kwh/m 2 Vand 0,13 m 3 /m 2 Alle: Det samlede forbrug i Region Sjælland bygninger ekskl. kendt procesenergi * udgjorde i 2009; MWh varme, MWh el og m 3 vand. * Procesenergi er det el-, varme- og vandforbrug som anvendes i forbindelse med drift af centralkøkkener, vaskerier m.m. Forbruget som er kendt er fratrukket det samlede forbrug. Der kan være en mindre andel af procesenergi medtaget ide opgjorte forbrug bl.a. i de tilfælde hvor der ikke er etableret separate målere ved forbrugsstedet.. 11

13 13% 7% 1% Somatiske Sygehuse Psykiatriske Sygehuse Socialområdet Regionshuset 79% Procentfordeling af varmeforbruget pr. enheder % 4% 5% Somatiske Sygehuse Psykiatriske Sygehuse Socialområdet Regionshuset 85% Procentfordeling af el-forbruget pr. enheder

14 11% 6% 1% Somatiske Sygehuse Psykiatriske Sygehuse Socialområdet Regionshuset 82% Procentfordeling af vandforbruget pr. enheder Sammenligning forbrug 2000 og Sammenligning af forbruget i 2009 med 2005 var egentlig planlagt. Det viser sig at fremskaffelse af valide forbrugstal for 2005 ikke er muligt, og derfor er 2000 valgt til sammenligningen. Fremadrettet gennemføres en revision af regionens energisparemål, hvor visionen for energispareindsatsen fastholdes, men hvor forbruget i 2005 ikke længere er udgangspunkt for sammenligningen. Det forbrug, som er opgjort i 2000, er en sammenlægning af forbrug for Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms Amter, og adskiller sig ud over bygningsarealer også i bygningstyper. I 2000 var en stor del af amternes opgave drift af gymnasier og sociale institutioner, og når gennemsnitstal for alle amternes daværende bygningstyper sammenlignes med regionens nuværende gennemsnitstal, er det vigtigt, at ændringen i driftsstrukturen tages i betragtning. Efterfølgende forbrugstal for Region Sjælland er ekskl. kendt procesenergi: Ændring i forbrug Varme 170,71 kwh/m 2 135,05 kwh/m 2-21 % El 54,42 kwh/m 2 71,01 kwh/m % Vand 0,73 m 3 /m 2 0,52 m 3 /m 2-29 % For at kunne sammenligne tendenser i faldende og stigende forbrug med andre forbrugere, er der herunder opstillet to eksempler. Et med en lignende forbrugertype (Region Syddanmark) og et eksempel på en kommune (Ballerup Kommune). 13

15 Region Syddanmark: Ændring i forbrug Varme 161,96 kwh/m 2 148,91 kwh/m 2-8 % El 61,06 kwh/m 2 87,59 kwh/m % Vand 0,73 m 3 /m 2 0,65 m 3 /m 2-11 % Kilde: Amternes energiregnskab 2000 og Region Syddanmarks Energi- og miljøredegørelse Som det fremgår af ovenstående forbrug er tendensen ens i Region Sjælland og Syddanmark. Varme- og vandforbruget har været faldende og el-forbruget har været stigende. Det stemmer overens med den forventning, der har været og er. Med øget antal behandlinger hvor bl.a. anvendelsen CT-scannere og andet el-forbrugende udstyr øges, vil det medføre stigende el-forbrug. Til gengæld har der som forventet været et faldende forbrug af varme og vand. Det skyldes primært at der skiftes til mere energi- og ressourceeffektive installations- og styringssystemer i forbindelse med vedligehold, renovering og nybyggeri. Det skal bemærkes, at disse mere energieffektive installationer også omfatter el-installationer, men det kan ikke opveje, at der især på de somatiske sygehuse er stigende produktion og samtidig installeres flere og flere el-forbrugende maskiner og IT-udstyr. Sammenlignes tendenser i de to regioner med en kommune, i dette tilfælde Ballerup Kommune, fremgår det af nedenstående søjler for el- varme- og vandforbruget, at Ballerup Kommune i perioden har haft et varierende forbrug for alle tre områder. Det ser dog ud til at el- og vandforbruget har været faldende, mens varmeforbruget er nogenlunde stabilt. Der kan være mange årsager til at faldende og stigende tendenser i regioner og kommuner er forskellige, men at der især el-forbruget er forskel, vurderes som tidlige beskrevet at de somatiske sygehuse har øget anvendelsen af el-forbrugende medicinsk- og IT-udstyr. 14

16 Ballerup Kommune varmeforbruget i kommunens ejendomme Kilde: Ballerup Kommunes Grønne Regnskab

17 Ballerup Kommune el-forbruget i kommunens ejendomme Kilde: Ballerup Kommunes Grønne Regnskab

18 Ballerup Kommune varmeforbruget i kommunens ejendomme Kilde: Ballerup Kommunes Grønne Regnskab

19 8. Konklusion har været en organiserings såvel som en implementeringsperiode, hvor der via den etablerede energi- og miljøstyregruppe, de lokale energi- og miljøgrupper og lokalt er igangsat en række aktiviteter i form af dataindsamling omkring forbrug af el, varme og vand. Samtidig har der været implementering af en del praktiske projekter bl.a. ved brug af den regionale lånepulje til energibesparelser. Dataindsamling fremskaffes bl.a. ved lovpligtige energimærkninger (EMO), lovpligtige ventilationseftersyn (LVE), etablering af et fælles energiregistreringssystem, indgåelse af energispareaftaler med forsyningsselskaber m.m. Energipuljens midler har bidraget til, at der er igangsat energibesparende projekter som; isoleringsprojekter, belysningsprojekter (bl.a. LED-belysning), ventilationsprojekter, køle- og fryseprojekter, pumpeprojekter, CTS-projekter og renovering af gaskedler. Alle aktiviteter er gennemført i tæt samarbejde mellem administrationen og de operative enheder og i en form, hvor inddragelse af de lokale energiansvarlige har vægtet højt. På den måde er der opnået en god synergi, som får stor betydning i det videre forløb i de kommende år. Med baggrund i manglende eller ikke eksisterende valide forbrugstal for årene (regionens første 2 år), har det ikke været muligt at udarbejde sammenligningstal, der viser, om forbruget er faldende, neutralt eller stigende. Dette vil først være muligt i 2011, hvor forbrugstal for 2009 og 2010 er kendte. Fremadrettet skal der fokuseres yderligere på adfærd og igangsættes sparekampagner i alle enheder. Kampagner rettes mod ansatte såvel som mod patienter. Den tekniske indsats skal ligeledes fastholdes og øges i takt med, at der fremkommer forslag til indsatsområder bl.a. med baggrund i energispareaftaler med forsyningsselskaber og rapporter fra lovpligtige energimærkninger (EMO) og ventilationseftersyn (LVE). For at fastholde fokus og indsatsen lokalt, vil de planlagte 5-års energiplaner blive et vigtigt implementerings- og evalueringsværktøj. 18