... Imai. Indhold. PI - Paasissutissat/Information. PI - Paasissutissat/Information

Transkript

1

2 Imai PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ilinniartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrationer modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Saqqummersitsisoq/Udgives af: Inerisaavik Postboks Nuuk Aaqqisuisut/Redaktion: Kirsten Olsen (ansv.): kir@inerisaavik.gl Aallaqqaasiuk 3 Avannaani nunaqarfimmi atuarfiup qallunaallu friskoliata paarlaasseqatigiinerat 4 Practical ideas for the classroom 16 Sumiiffinni qinigassiissutini misilitsinnerit siulliit 18 TV-mut tunngatillugu isumaqatigiissuteqarnikkut atuarfinni fagitigut oqaatsitigullu pisinnaasat nukittorsarneqassapput 20 Taqqamanigooq..Eeeq!!! 24 Fagit akimorlugit atuartitsinermi atortussiat tuluit oqaasiini pinngortitalerinermilu 26 Pilersitaqarluni suliamik saqqummiussineq 28 Inerisaavimmi sulisut nutaat 30 Nalunaarut 33 Indhold..... Forord 3 Nordgrønlandsk bygdeskole i gensidig udveksling med dansk friskole 10 Practical ideas for the classroom 16 Premiere på prøven i lokale valg 19 TV-aftale styrker faglighed og sproglig kompetence i skolerne 22 Taqqamanigooq..Eeeq!!! 24 Et tværfagligt undervisningsmateriale engelsk og naturfag 27 Fremlæggelse af projektarbejdet 29 Nye medarbejdere i Inerisaavik 30 Meddelse 33 Ilusilersuisoq/Grafisk tilrettelæggelse: Napaartoq Wilche Naqiterisoq/Tryk: NAQITAT A/S Amerlassusai/Oplag: 1850 ISSN: Assit Fotos: Peter Langendorff, Bent Mortensen, Betina Stegø & Vlad Studio

3 PI - nr Siulequt Ukioq atuarfiusoq nutaaq aallarteqqammerpoq, PI-milu maanna saqqummersumi matumani, Inerisaavimmi suleqataalersut arlallit ilisaritinneqarput. Aasaanerani atuanngiffeqarneq sioqqullugu, nuna tamakkerlugu inaarutaasumik misilitsinnerit nutaat ingerlanneqarput aamma sumiiffinni qinigassiissutini atuartut inaarutaasumik misilitsissinnaalernerat suliniutaavoq nutaarluinnaq, tamanna pillugu annerusumik paasisaqarusukkuit, allaaserisaq atuarsinnaavat. Mette Larsen Lyberth amiilaamminartunut tunngasumik allaaserisaqarpoq, aamma Charles Kinney, tuluit oqaasiinik ilinniartitsisoq angalasoq, tuluit oqaasiinik atuartitsinermi atorneqarsinnaasunik assigiinngitsunik ilanngussaqarpoq. Ikerasammiit Bøvlingimut ungaseqaaq, taamaattorli paarlaateqatigiinnikkut angalanerup iluatsilluartup kinguneranik, inuit akornanni ungasissuseq minnerulersinneqarpoq. Nuannaajallannartumik oqaluttuaq tamanna, kiisalu allaaserisat allat atuarfiup silarsuaanut tunngasut atuarsinnaavatit. Forord Et nyt skoleår er godt i gang, og i dette nummer af PI bliver du bl.a. præsenteret for nogle nye medarbejdere i Inerisaavik. Før sommerferien blev der over hele landet afviklet nye prøver, og at eleverne også kunne aflægge prøve i lokale valg, var et helt nyt tiltag, som du her kan læse mere om. Mette Larsen Lyberth har skrevet om gysergenren, og Charles Kinney, rejselærer i engelsk, bidrager med forskellige ideer til engelskundervisningen. Der er langt fra Ikerasak til Bøvling, men en vellykket udvekslingsrejse har på det menneskelige plan gjort afstanden væsentlig mindre. Læs denne solstrålehistorie plus andre indlæg fra skolens verden. 3

4 Avannaani nunaqarfimmi atuarfiup qallunaallu friskoliata paarlaasseqatigiinerat Allattoq: Betina Stegø Nunaqarfimmi oqaatsinik ilinniartitsisunik amigaateqarfiusumi efterskolemiinnissaq siunissami qallunaat tuluillu oqaasiinik ilisimasaqarnissamik piumaqarfiusunik ilinniagaqarsinnaanissamut pingaarluinnartuuvoq. Iluatsitsiviunngitsumimmi atuartut efterskolimiissimanerannik tusartuarparput, aallarsimagaluarlutik atukkat naapitat atassuteqarniarnerlu allaalluinnartut pissutigalugit angerlarserlutik sivikitsuinnarmik tassaniikkaluarlutik utertartut taamalu ilinniarnertik inernagu inuusuttuarannguutillutik, ilaanilu meeraqalerlutik, uniinnartartut. Taamaattumik ukiut pingasut matuma siornagut Bøvling Friskole Jyllandip kitaani Bøvlingimiittoq suleqatigilersimavarput peqatigiiffik Foreningen Norden aqqutigalugu atuartut qallunaatut piginnaasaat tassuuna pitsanngorsarsinnaallugit neriulluta. Uagut tassaavoq o- qaatsinik ilinniartitsisoq taamanikkullu 5-7 klassiusoq (massakkut 7-9 klassi). Assilissanik, hjemmevideonik videokkullu inuulluaqqussutinik paarlaattarpugut aammalu immitsinnut allaffigisarluta erfigisarlutalu. Ukiup affaa kingulleq tamaviaarluta aningaasanik katersiniarluta sulisimavugut allaffigisartakkagullu paarlaalluta najornissarput siunertaralugu, aammalu tassuuna atuartut qallunaat kulturiannik inuiaqatigiinnillu qallunaanik paasisaqarnissaat oqaasiinillu ima ilikkartiginissaat angujumallugu efterskolemiinneq naammassisinnaalerlugu. Aammalumi neriuutigigatsigu qallunaanik allaffigisartagaqarfeqalernissaq pilersissinnaallugu kingusinnerusukkut Danmarkimiissagaanni atorneqarsinnaasumik. Siunertaq Angalanissaq akeqartussaavoq kr. qanorlu iliorluta tupinnaannartumik aningaasat taakkua katersorpagut taamaalilluta siorna septemberimi aallarsinnaalerluta aningaasaateqarfippassuit fondet, firmat inuillu ataasiakkaat Danmarkimiittut Kalaallit Nunaanniittullu tunissuteqarnerisigut. Siunertagullu makkuupput: - atuartut qallunaat inuusuttut kulturiannik sungiussitinniarlugit - atuartut kulturikkut assigiissutinik assigiinngissutinillu ukioqatitik allaffigisartakkatik tikeraarlugillu pulaarnerisigut taakkua ulluinnarni qanoq inuunerannik paasisimasaqalersinniarlugit - atuartunut qallunaat inuiaqatigiittut atugaat, silaata pissusii pinngortitarlu najugaat qanimut misigitinniarlugu - qallunaat oqaasii atuartitsinermi atuarfimmilu ulluinnarni ilaatinniarlugu taamaalilluni oqaatsitigut, oqaluttariarsornikkut allannikkullu paasisimasaqarnerat pitsanngortinniarlugit - atuartut ukioqatiminnik kamma- 4

5 laatigisaminnik peqateqarlutik qallunaat oqaasiinik nalunngisaminnik atuillutik nammineersinnaanerulersinniarlugit - atuartut allaffigeqatigiittarnikkut internetimillu atuinikkut aammalu Bøvling Friskolemi atuarnermikkut atuarsinnaanerminnik pitsanngortitsisinniarlugit - atuartut qallunaat atuarfiannut atuarfeqarnikkullu aaqqissuussinerannik, ilaqutariinnerannik, inuuniarnermikkut atugaannik sunngiffimmillu atuisarnerannik ilisimasaqalersinniarlugit taamaalillutik Danmarkimi efterskolemiinnissamut immaqalu Danmarkimi ilinniaqqinnissamut sapiissuseqalersinniarlugit - atuartut nammineersinnaanerat annertusarniarlugu aammalu aallarlutik misilittagaqalernissamut piumassuseqalersinniarlugit takutitsisinnaanngorlutik nunaqarfimmi avinngarusimasumiittumi atuarsimaneq aporfiusariaqanngitsoq. Angalaneq assorsuaq nuannaarutaasimavoq, tassami sapaatip akunneri marluk allaffigisartakkat angerlarsimaffiini najugaqarsimalluta sapaatillu akunnera qallunaat nunaanni nunaannarmi lejrskolemiissimalluta. Ullut marlussuit siulliit assorsuaq ittoorfiusimapput, naallu uanga atuartunut aallaqqaataani immaqa paaseqatigiinnerup tungaatigut ajornartorsiutissaqarsinnaajumaartoq piareersarsimagaluarikka ullut siulliit marlussuit assorsuaq artornarsimapput (tassami ilinniartitsisoq atuartut qanoq isumaqarnerannik qanorlu oqarnerata isumaqarnerannik ilisimannikkaluartoq - allaalluinnarpoq qallunaat inuusuttuaqqat ukioqatit akunnerminni oqaatsinik atuinerat). Qallunaalli angajoqqaat tupinnaannartumik pivaatigut meerartagut nammineq meeqqamittut tigullugit meeraasalu qatanngutisiatik nutaarpassuarnik alutorsaqatigalugit. Ilami alutorisat misigisallu amerlalluinnarput! Maanimi piniartut illunnguini ileqqutoqqat atorlugit inuuffiusumi imermik kuuinnartoqarfiunngitsumi, siparninnguamik aquittarfilimmi, biileqanngitsumi qimmillu inunnit amerlaneruffianni inuuffiusumiit illorsuarnut quleriiaarpassuarnik initalinnut, silittorsuarnik aqqusineqarfiusumut, illorujussuarnut inuttaanut tamanut immikkut inissalinnut, ikaartarfilimmut, illoqannginnersanut nuannaarsartarfilimmut niuertarfippassualimmullu pineq misigisaavoq puigugassaanngitsoq soorlumi niviarsiaqqat ilaat oqartoq: Soorlu sinnattoq piviusunnguinnallartoq. Misigisat Aallarnissaq sioqqullugu qallunaani ilaqutariinni qeratalaartumik pissuseqarsinnaasuni akuulerneq meeraatitsinnut qanoq ikkumaarnera annilaammisaarutigisimavara maanimi taamaattumik sungiusimasaqannginnatta perorsagaanerammi kiffaanngissuseqarfiusorujussuummat. Seqernup kaaviinnarnera pissutigalugu innarfissaq aamma qissimigaarneqartariaqarpoq, uangalu nalunngilluinnarpara qallunaat meerartaat neriffissat eqqorlugit neriartortarnissaq unnukkullu qulit eqqaanni innarnissaq eqqarsaatigalugit sakkortunerusumik perorsarneqartartut. Qallunaalli angajoqqaat paasisitsipput meeraatigut ullorsuaq qasusuilluinnartartut nammineerlutillu unnuit tamaasa qulinngunn-gitsoq ajalusoorlutik sinilertarlutik. Pilersaarusiugaq aalajangerluinnartuummat qallunaat atuarfianni atuarnermik, efterskolenut pulaarnermik, naturskoleni orpinnik uppikaatitsinermik pupittarnermillu, timersortarfiliarnernik, airtrackinik pinnguarnermik, arlaleriarluni neriniartarfiliarnernik, akunnerpassuarni naluttarfimmiinnernik, hesternermik, qimuttuitsornernik, ikaartaatinut bussinullu ilaanernik, katersugaasiviliarnernik, sissamut orpippassuarnullu angalanernik, illo- 5

6 qannginnersanut aliikkusersortarfinnut Danmarkimi assigiinngitsuniittunut pulaarnernik, pisiniarfissiornernik, qatserisartoqarfinnik falckstationinullu takornariartitaanernik, naasorissaasunut pulaarnernik nersusssuarnik immuijaallunilu immummik nutaamik tunisassianillu allanik ooqattaarinernik, suliffinnut assigiinngitsunut pulaarnernik, timigissartarfiliarnernik kiropraktorimullu pulaarnermik (ilaallumi aamma napparsimavinnut nakorsanullu pulaarsimallutik), uumasuusivissuarnut/safariparkinut, isiginnaartitsisarfinnut aammalu Amalienborgimut pulaarnermik allarpassuarnillu imaqarluni. Angalanerup pilersaarutitaa imartunerusoq nittartakkatsinni takuneqarsinnaavoq meeqqallu ullorsiutaat atuarneqarsinnaalluni. Pilersaarut ikioqatigiilluta sanasimavarput ilikkagassanut nalinginnaasunillu qallunaajaqqat ukioqatit ulluinnartut atugaannik misilittagassarsinissanullu tunngasunik immerlugu. Tassami meeraatigut periarfissaqarniassapput qallunaaqqat allaffigisartakkatik peqatigalugit taakkua atugaannik misigisaqarlutillu peqataanissamut ulluinnarpalaartumillu oqaloqaligisarlugillu oqaasii sungiunniassallugit. Uagut nammineerluta ingerlatatta saniatigut meeqqat aamma sunngiffeqartarlutillu weekendini allaffigisartakkamik ilaqutaat ilagisarpaat sumut tamaanga biilerlutik angalasarlutik annertunerpaamik misilittassarsiortinneqartarlutik. Angajoqqaarsiallu uagut maani pisiniarfeqanngitsugut paaseriarmassuk niuertarfinni aningaasanik tunniussiumasaqaat, taamalu AKUNNERPASSUIT naluttarfinni meeqqat atortarpaat erivivinnissamik tungaanut. Maanimi nalunnissamut periarfissaqanngilagut tamannalu meeqqat kissaatiginerpaasaasa ilagigaluarpaat. Siullerpaallugulumi naluttarfiliarpugut ataguli, uangami nalunnermut ilinniartitsisutut ilinniarsimasunga qallunaaqqanillu imermut ersisunik sammisaqartarsimasunga tupigusuttorujussuulerpunga. Meeqqammi, ilaat puttaquteqaratilluunniit, ingerlaannarlutik naluttarfimmut pissigaatiinnarput takuleriarparalu niviarsiaraq itinersami tingisaartarfimmut taavaana majuarluni aallareersimasoq, tuaviinnarlu suaarujussuarama stooop, akiinnarpaanga ajunngilaq, pissillunilu qimmisullu nalulluni naqqanut tutiffigisinnaasaminukarluni. Itinersaani meeqqat pingasut tingisaarput arlallillu silaannakkut uleqqaartarlutik aqqaamasarlutillu misilippaat ilami erseqqeqaaq meeqqat, uangalumi, qanoq alutorsartigisugut! Legoland, Tivoli aamma Bonbonland oqaatsit atorlugit eqqartorneqarsinnaanngillat meeqqammi nuannisartarfinnik taamaattunik, uagut eqqaaginnarlugit uulikullaatigisartakkatsinnik, takullutik peersitassaajunnaavikkaluartarput. Meeqqallu siuleriissaartunukartuaannarput misileeqqikkusullutik utaqqillutik, isaasalu qanoq nuannaartigisuusiannut takuneqarsinnaatippaat. Sapaatip akunneri pingasut puigugassaanngitsunik misigisaqarfigereerlugit aallaleratta siallerpoq, niviarsiararlu oqarpoq: Aallaleratta Danmarki aliasulluni qiavoq. Angerlartilluta ulluni pingasunik silarlummik Ilulissaniippugut, hotellimiillutalu meeqqat qallunaatut takornariatut qallunaatut oqaluuttarlutik imminnut alassanngillat. Meeqqammi angerlamut tikittut aallarnitsinniit allanngorluinnarlutik tikipput! 6

7 Akisilluni tikeraarneq Pilluarnerli tassungaannaq killeqanngilaq qallunaaqqammi akisillutik aprili qaammataagaa tikipput, imaannaanngitsorujussuuvorlu uagut meeraatitsinnik alutorsartitsimanerata assinganik misigisaqartinniassallugit. Allanilli siunertaqarlutik maannarput taarsiisinnaanerpullu tassaavoq inuit ikittuinnaat misigisimasaannik misigisaqartissinnaagatsigit, eqqarsaatigiinnaraanni uagut qanoq inuilaarsuarmi nagugaqartugut piniartutullu kulturi allatoorluinnartoq atugaralugu: - snescootererluni Uummanniarnerit Uummannallu kangerlua sikuusoq atorlugu Nuussuup qaqqarsuinut 2000 meteritut portutigisunut, sermersuup nakkaaneraanut sermersuarmullu isikkivilerluni angalaartitaanerit, helikoptererneq, qimussimik angalaartarnerit, sikukkut ningittakkersorneq, qimussit sukkaniuttut, kalaallit ileqqumissut nuannisarlutik unnussiuvaarnerat, sikumi arsaanneq volleynerlu, sikukkut aalisarluni unammineq, puisimik pilanneq, iparartorluni unammineq, apersortittut (atuartuutigut arfinilli qallunaaqqat tikeraarneranni apersortikkamik) apersortitukkunni kaffillernerit nerrinnerillu, unnukkut filmerneq piniartumillu qanga piniarnikkut pissutsinik oqaluttuartitsineq, assinik 1930-kkunneersunik lysbilledertitsineq, qaqqami O-løb, sisoraaserluni apuserineq ammiameernerlu, kalaallisuunik misiliineq sapangaaqqerinerlu soorunalumi aamma piniartukkunni, imermik kuuinnartoqanngitsumi, qangatut kissarsuutilinni siparnimillu aquittarfilimmi ineqarneq. Kikkut tamarmik tikeraartoqarnissaq isumakullutigalugulu pissanngatigisimavaat angajoqqaat tikilluaqqussummik nerrinnissamut piareersaapput nerisassanik nalinginnaasunik igallutik kaagiliortiterlutillu qanorluunniit narrututigisoq illigisassaqaqqullugu mamarsaqqullugulu. Illuni tamani eqqijaanersuaqarpoq kikkut tamarmik illutik qallunaaqqanut ammarmatigit. Nunaqarfimmiullu ta-marmik sikuliarput erfalasulisaarlutik qallunaaqqat tikilluaqqujartorlugit. Qallunaaqqat atuarfianni ilisimatitsissutigineqarnikuupput kalaallit ileqqulersuutaat, qanoq ineqarnerat, qimmilerineq il.il. meeqqat tikeraarunisigut tikitassaminnut piareersimasinnaaqqullugit, kisiannili sunaaffa isumakuluutigisariaqanngilluinnarsimagaluaripput tikeraanermi iluatsilluinnarpoq. Soorlumi qallunaaqqat klasselæreriat allassimasoq: Angerlarluta qimuttuitsortilluta oqaluppunga tappavunnaqqissinnaaneq eqqartorlugu. Ingerlatiinnavillugulu arlallit taamaaliortoqassagaluarpat ilaaqqikkusullutik nalunaarput. Tupigisariaqanngilarmi meeqqat kalaaliaqqanik allaffigisartakkaminnik naapitsillutik misigisaattut misigitinneqarsimagaanni. Ajunngisaarfigitinnerujussuaq atorsimasarput paasinerluunniit ajornangajappoq, kikkut tamarmik ajunngillutillu pitsaasaarluinnarput. Amerlanerusugut kusanartunik akisuunillu tunissutisisimavugut angerlaatatsinnik. Kalaallit Nunaannimi taamaappoq, nuannaaraanni tunissummik tunisisoqartarpoq. Kalaallit kulturiata kusanarnerpaaffia misigisimavaat. Katersortarfimmi, angajoqqaat tamarmik nerisassanik nassarlutik ilaaffigisaannik, nuannerluinnartumik nalliuttorsiualaartitaalluta katerisimaartinneqarpugut piniartullu ilaata affaannarmik akilinnik sodavanditugassaqarnissaq isumagaa. Kalattuunik qittattoqarpoq takutitsersuarneqarlunilu. Pisunilu alutorsaatigineqarnerpaavoq nukappiaqqat qallunaaqqat marluk qitillutik takutitsimmata ersaartaatigineqaqalutik nilliummisaarfigineqaqalutillu aammalu unammisitsinerpassuarnut akissarsiassarpassuit ilaannik akissarsisinneqarlutik. Imaappormiaa, qallunaaqqat taama ukioqaleraangamik nukappiaqqat niviarsiaqqanik, niviarsiaqqallu nukappiaqqamik pinnguaqateqarnissaq ittooripajaartaraluarlugu, alutornaqaarli takullugu qanoq uagut meerartatta angajoqqaavisalu qissigusunngilluinnarlutik nukappiaqqat niviarsiaqqallu attaveqatigiittarnerata tuniluunnera, kikkullu tamarmik avalattuinnaallutik. Iparartorluni unamminertaaq puigorrallarunnanngilaat piniartummi taanna pingaarteqaat allaffigisartakkatillu sapaatip akunnerata ingerlanerani sungiusarsimallugit. Arlallit peruualaarlutik ornittarpaannga namminneq meeraatertik ajugaassangatikkitsik isussuuttarlunga. Ajugaasut nalunaarutigineqarmata angajoqqaarsiat tulluusimaartut paggatsitsipput. Apersortittoqarnera assut nikalluallatitsivoq allaffigisartakkammi 7

8 nalliuttorsiornerit sioqqullugit angerlartussaammata. Nukappiaqqap ataasiinnaap qallunaaraq niviarsiaraq ikinngutini nalliuttorsiornermini ilagaa, tamarmilli oqaluffimmi pisoq ullormi aallarfissaminni ilaaffigaat kaffillernerpassuarnullu ilaallutik nerisassanillu sassaalliutaasartunik nerilluavillutik. Allaffigisartakkat amerlanersaat oqaluffimmi ilaqutariinnut issiaqataaqqullugit tikilluaqquneqarput, ilaallumi ataaseq kalaallisuukutsoorluni. Qallunaaraq nukappiaraq taanna tanngassimaakutsoorpoq ataqqinaaterujussuuvormi. Nukappiaraq taanna aamma puisip amiinik aaqqatitaarpoq nammineerluni ullugit kukeersimasaminik, kukii tammajuitsussani, meeqqallu allat ilinniartitsisullu sapiiserlutik puisip pilannerani nutaamik tinguttorneq ooqattaarpaat. Ilumummi kulturi pillugu angalaneruvoq puigugallagassarinngisaat maanilu Ikerasammi angajoqqaat oqaluttuarput qatanngutit anginerusut ittooraluartut tusaasarsimallugit qallunaatut nalunngisaminnik oqalunniartarsimasut. Massakkut angajoqqaat qallunaatut oqaatsit suaartarlutik atortaler-paat ittoorneq qaangiuppoq oqaatsillu, ukiorpassuarni atorsimanngisat nillikaalerput. Tamanna illuatungeriinnut tamanut angusaavoq angisooq. Kulturimik paasinninnerulerneq Septemberimi Danmarkimiikkatta ilaqutariit qallunaat paasiuminaatsissimavaat meerartatta iliuusaat angerlarsernerallu sooq meerartagut immikkut ineqarlutik sininnissartik ersigisimagaat, sooq angallattut akornanni angalaarnissartik ersigisimagaat aammalu kisimiillutik gågademi orpippassuarniluunniit angalaarnissartik aarlerigisarsimagaat, sooq pisiniarfissuarni sodavandit 2 literit 5 kroneqarnerannik aammalu nammineerlutik mamakujunnik 10 kronimut akuleriiaarisinnaalerlutik puuttarnerat, manniit, naatsiiat, paarnat naatitallu suminngaanneernerannik ilisimasaqannginerat allassarlutillu mamarinninnginnerat - massakkut paasilluinnarneqarpoq. Sooq uffarfimmit anisitassaajunnaartarnerat, badelandimi qasusuilluinnassusiat, soorlu pisiassaq aalajangersimasoq pisiarissagunikkut pisiniarfimmut sorlermukarnissaminnik paasisimasaqannginnerannut pissutaasoq paasivaat. Massakkut qallunaajaqqat nunatsinni isikkivilissuuneranik takoreermata, illunnguit perataanngitsut takoreermatigit, ulluinnarnilu inuunerput ilaaffigereeramikku paasivaat qanoq inuusuttuaqqat inuuneri assigiinngitsigisut, massakkullu iliuutsimik sooq assigiinnginnerannut nassuiaatissat paasisimalerpaat. Neriussaaguttaaq ulluinnarni avatangiisigut allat paasillugit pingaartilersimassagaat, namminnermi pisussaannartut isigisaat uagut meerartatta ilaquttaminnut qanillutik toqqissisimallutillu atassuteqarnertik pingaartikkaat. Qallunaavaqqanut tikitaq allanartorujussuuvortaaq, nuannaarpugullu uagut siulliulluta Danmarkiliarsimagatta, taamaalillutimmi meerartagut paasinninnerulersimapput allaffigisartakkamik qanoq inooriaaseqarnerannik. Taamaalilluta angerlarserneranni taakkualu kulturikkut paatsuunganartitaat aammalu nerisassanik eqqiluisaarnermillu allanartumik atuinissaanni pitsaanerusumik ikiorsinnaalerpagut uagut taamatut misigisaqareersimagatta. Soorlumi nukappiaraq oqarsimasoq: Massakkut paasisinnaanerulerpara sooq inuit fjernsynimi filmimilu oqa-lullutillu iliuuseqartarnerat tamatumani apeqqutaavoq allamik kultureqarnerat, taamaattumik kikkut tamarmik pisinnaapput ajornerusoqanngilarlu. Isumaqarpunga taama oqarneq inuusuttuaqqamit pisuunerat eqqarsaatigalugu itisoorujussuarmik eqqarsarnermik ersersitsisoq. Naliliineq Ullumikkut, Danmarkimut angalanitsinnit ukioq qaangiummat atuartut sunik pissarsisimanerat erseq- 8

9 qissumik nalilerneqarsinnaalerpoq. Decemberimi ukiup affaa kingullermi anguniakkat nalilersuiffigisimavagut atuartut ataasiakkaat peqatigalugit karakteeriliisimallutalu angajoqqaanillu oqaloqateqartarsimalluta. Meeqqat nammineerlutik anguniakkiutaminnik angusisimanerarlutik nuannaarnerat takullugu nuannerluinnarsimavoq, angalasimanitta kingornagut qaammatini ingerlasuni ineriartorsimanermik oqaluttuaraangatta meeqqaminnik pisinnaasaat piinnarnagit aammali sulerusussuseqarneratta annertuserujussuarsimaneranik qujaniuteqarnerat angajoqqaat isaanni takuneqarsinnaavoq. Ilinniartitsisup tungaaniit isigalugu siuariarneq erseqqilluinnarpoq. Tiimit tamarmik massakkut qallunaatut ingerlanneqarput. Qallunaat oqaasiinik ilisimasaat amerleriarujussuarsimapput, tassami oqaatsinik atuinerminni pikkorissiarnertorneratigut oqaatsinik immiutik, ilinniartitsisutut tunniukkuminaatsunik, oqaatsinilli atuilluarsinnaanermi pingaaruteqaqisunik, atuinerat annertusiartorsimavoq. Tuluttoortitsinertaaq sunnerneqarsimavoq tuluttut, amigaateqaraluartumik, oqalunnissaq arlaannaataluunnit ersigiunnaarpaa atuartitsinerullu nalaani oqallittaqaat. Danmarkimiissimanerup takutippaa namminneq ilimagisaminnit sapinnginnerujussuunerat aammalu oqaatsit atorlugit saqqummiussiniaraanni annernanngimmat. Tamanna oqaatsinik ilinniartitsinermut annertoorujusuarmik sunniuteqarsimavoq, massakkummi periarfissaqalerpugut oqaluttariarsorluta annertunerujussuarmik ingerlatsilersinnaanermik pimoorussinerusinnaalernermillu kinguneqarsimammat siornatigut taamaassimanngikkaluarluni, massakkullu siullermeerluta tuluttut isiginnaartitsissut takutissimalerparput. Meeqqat nalujunnaarpaat allamiut oqaasii atorsinnaallugit, naak siullermik akerlianik isumaqarsimagaluarlutik, ilikkagaqarusunnerallu angisoorujussuuvoq. Nephew koncertip maani aalajangersumik pitsaanerutitaqarluni nuannarisaqarneq aallartissimavaa, erinarsuutit assilissallu downloaderneqartarput, cd-t taallallu annertoorujussuarmik piniarneqartalerlutik, allaallu tuluttut fanklubbiinut ilannguttalerlutik massakkullu atortussanik tuluttuunik tigusaqartalerlutik naliminnillu allaffigisaqartalerlutik. Karakterillumi uaguttaaq nammineq tupaallaatigisimavagut karakterilersuivugut siorna karakteriusimasunik alakkarterinata, tamatsinnullu pitsanngoriaatit annikigisassaanngillat. Tamannalu minnerunngitsumik pissuteqarpoq faginut tamanut soqutiginninnerulersimanermik sulinerulersimanermillu erseqqilluinnarpoq massakkut meeqqat siunissartik isumaliutigineruleraat, efterskolenimmi takusaqarsimapput tamatumalu ersiutigaa allatortuinnaq piumassuseqalerlutik sulilersimanerat angusaqaataalluartumik. Qallunaatut stilet tuluttullu annikinnerusumik allaaserisaqarnerit massakkut sapaatip akunneri allortarlugit tunniunneqartalerput atuartut namminneq kajumissaarinerat malillugu, tamannalu uanga ukiup atuarfiusup aallartinnerani naatsorsuutigisimanngisaannaraluarpara. Inerisimaleriartorneq atuartuni tamani erseqqeqaaq paatsuugassaananilu meeqqallumi namminneq aamma soorlu allanngortut. Takorlooriarsiummi sapaatip akunnerisa pingasut qanoq meeqqap inuuneranut allannguuteqartitsisigisinnaanerat. Tamarluinnangajammimmi oqarput Kalaallit Nunaanni annertunerusumik ilinniaqqinnissaq siunertaralugu Danmarkimi efterskolersimanissaq kissaatigisaminni pingaarnerpaasoq, massakkummi nammineerlutik misigereerpaat oqaatsitigut saperatik naak ilaquttatik maqaasisimagaluarlugit. Efterskolemiissimanikkut anguniakkatta pingaarnersaat taassungalu ilanngullugit pissarsiaritissimasai angusimavarput allaallu anguniakkatsinnut naqqiutissanik ikkussisinnaalersimalluta, taamaattumik oqarsinnaavugut angalanermut tassunga tunngatillugu pisimasut tamarluinnarmik iluatsilluarsimasut suliallu inernera quleriaanngik naleqarnerulersitsisimasoq. Uanga ilinniartitsisutut oqartariaqarpunga ilinniartitsisup kissaatigisinnaasaasa annersaannik, tassa meeqqat ilikkarusunneratata annertusiartornissaanik misigisaqarsimasunga. Tamanna misigisamik taamaattumik ilaneqarsinnaappat, meeqqallu qanoq pilluarlutillu nuannaartigisut isigalugit allamik kissaateqarneq ajornaqaaq. 9

10 Nordgrønlandsk bygdeskole i gensidig udveksling med dansk friskole Af: Betina Stegø I en bygd, hvor der er mangel på sproglærere, er et efterskoleophold næsten essentielt i håbet om en faglig fremtid, hvor gode dansk - og engelskkundskaber kræves. Vi hørte gang på gang om usuccesfulde efterskolehistorier med elever, der kom af sted, men fik hjemve pga kulturchok og kommunikationsproblemer, vendte hjem efter kort tid og endte uden uddannelse og med børn i en tidlig alder. Derfor opstartede vi for 3 år siden et samarbejde med Bøvling Friskole i Bøvlingbjerg, Vestjylland, via Foreningen Norden i håbet om at kunne forbedre elevernes danskkundskaber. Vi er sproglæreren og dengang klasse (nu klasse) Vi udvekslede billeder, hjemmevideoer og videohilsner og sendte breve og mails til hinanden. Det sidste halve år arbejdede vi på højtryk med at samle penge ind til et udvekslingsophold hos pennevennerne med det formål, at eleverne opnåede kendskab til dansk kultur og samfund, danske skoleforhold samt at de forbedrede deres danskkundskaber i en sådan grad, at de ville kunne gennemføre et efterskoleophold. Det var samtidig håbet, at de vil kunne skabe sig et netværk hos den danske pennevenfamilie til brug ved et eventuelt senere ophold i Danmark. Formål Prisen på rejsen ville lyde på kr., og på mirakuløs vis lykkedes det os at samle beløbet sammen, så vi i september sidste år kunne drage af sted med hjælp fra talrige fonde, firmaer og privatpersoner i DK og Grønland. Vores formål lød: - at gøre eleverne fortrolige med dansk ungdomskultur - at eleverne opnår indsigt i kulturelle ligheder og forskelle ved at besøge og bo hos deres jævnaldrende pennevenner og indgå i deres hverdag - at eleverne oplever danske samfundsforhold, klima og natur på tæt hold - at integrere det danske sprog i såvel undervisningen som i hverdagen på skolen og derved forbedre deres sproglige kundskaber både mundtligt som skriftligt - at eleverne får mulighed for at bruge og forbedre deres danske ordforråd sammen med jævnaldrende kammerater og lærer at klare sig på dansk på forskellige niveauer - at elevernes læsefærdigheder forbedres via brevvekslingen, internetarbejdet og ved at indgå i dansktimer med fokus på læsning på Bøvling Friskole - at eleverne opnår viden om det danske skole- og uddannelsessystem, familieforhold, livsbetingelser og fritidskultur med henblik på, at eleverne får mod på og lyst til at tage på efterskole eller videreuddanne sig i Danmark - at øge elevernes selvstændighed 10

11 og indgyde dem lyst til at rejse og opleve samt vise, at det ikke behøver være en hindring at bo i en bygd i et yderområde. Det blev en fantastisk rejse, hvor vi tilbragte 2 uger hos pennevennerne indlogeret privat og en uge på lejrskole alene i det danske land. De første par dage var genertheden stor, og selvom jeg havde forberedt eleverne på, at der måske ville være nogle forståelsesmæssige problemer i starten, var det meget hårdt de første par dage (én ting er en lærer, der ved, hvad eleverne mener og forsøger at sige en anden ting er jævnaldrende danske teenagere med slangsprog). De danske forældre var dog fantastiske og tog vores børn til sig, som var de deres egne, og meget hurtigt var de blevet en del af familien og muntrede sig med deres nye søskende og alle de nye indtryk. Og indtryk, ja, dem var der mange af! Heroppe, hvor der leves meget traditionelt i små fangerhuse uden indlagt vand, med en spand som toilet, ingen biler og flere hunde end mennesker, er der meget langt til et samfund med højhuse, flersporede veje, toge, busser, kæmpe huse, hvor alle har eget værelse og huset fuldt af husdyr, forlystelsesparker, broer og masser af butikker. Der er ikke noget at sige til, at det var en oplevelse for livet eller som en af de pigerne udtalte: Det er som en drøm, der er gået i opfyldelse. Oplevelser Jeg var nervøs før afrejse for, hvordan det ville blive for vores børn at indgå i en lidt streng dansk familie her har vi ingen farer i området og som følge deraf er opdragelsen meget fri. Grundet midnatssolen tager man det også så som så med sengetider, og jeg var godt klar over, at danske børn har en lidt strengere opdragelse med faste spisetider og sengetid omkring kl 22. De danske forældre oplyste dog, at vores børn dagen igennem var utrættelige, og de faldt om af sig selv før kl 22 hver aften. Programmet var også hårdt og tætpakket med undervisning på dansk skole, besøg på efterskoler, naturskoler med træfældning og svampejagt, og sportshaller med leg på airtrack m.v, flere restaurantbesøg, svømmehalsture i timevis, ridning, tog-, færge- og busture, museumsbesøg, strand- og skovture, forlystelsesparker i forskellige områder af DK, shopping, rundvisning på brand-og falckstationer, bondegårdsbesøg med moderne og gammeldags malkning og prøvesmagninger på friske produkter, besøg på forskellige arbejdspladser, i fitnesscenter og hos kiropraktor (nogle også på sygehuse og hos læger.) zoologiske haver/safariparker, teateroplevelser og visit på Amalienborg. Hele programmet uddybet kan ses på vores hjemmeside hvor også elevernes dagbog kan læses. Programmet tilrettelagde vi i fællesskab, så det indeholdt såvel faglighed som almene oplevelser, danske jævnaldrende tager for givet. Det gjaldt om, at vores børn skulle have mulighed for at agere i en social arena med deres danske pennevenner og kommunikere uformelt med disse, for at blive fortrolige med hverdagssprog. Udover alle vore egne aktiviteter, havde ungerne også fridage og weekender sammen med pennevenfamilien, der kørte land og rige rundt, så de kunne opleve så meget som muligt. Der blev delt gavmildt ud af pengene i butikker, da forældrene hørte, at vi ingen butikker har heroppe, og TIMER blev tilbragt i svømmehaller til ungerne var opløste. Vi har ikke mulighed for at svømme her, og det var simpelthen børnenes største ønske. Det 11

12 allerførste vi gjorde var derfor at gå i svømmehallen og tænk jeg, der er uddannet svømmelærer og har taget min tur med danske børn med stor vandskræk, var overvældet. Børnene simpelthen sprang i vandet med eller uden korkbælte en pige opdagede jeg på vej op på vippen i den dybe ende, og jeg skyndte mig at råbe stooooop hvorpå hun bare sagde ajunngilaq, hoppede i og svømmede hundesvømning ned til, hvor hun igen kunne bunde. 3 børn nåede at springe på hovedet i i den dybe ende og flere prøvede at slå kolbøtter og dykke ja, jeg tror det var en lige så stor oplevelse for mig som for børnene! Legoland, Tivoli og Bonbonland kan ikke beskrives med ord børnene var ikke til at slæbe væk igen, og skulle man have fat i et af børnene, var det bare at kigge ved den vildeste forlystelse, som vi selv fik kvalme af bare at nærme os. Her stod de i kø igen og igen, mens øjnene strålede om kap med solen. Da vi rejste efter 3 fantastiske uger, regnede det, og en pige erklærede: Jeg tror Danmark græder, fordi vi skal rejse. På vej hjem strandede vi i Ilulissat i 3 dage pga. dårligt vejr, og på hotellet tog børnene den op som danske turister og sludrede løs på dansk selv i hinandens selskab. Det var helt nye børn, der kom hjem! Genbesøg Lykken stoppede dog ikke der de danske børn kom nemlig på genbesøg her i april måned, og det gav virkelig sved på panden at skulle leve op til det, som de har givet vores børn. Det var jo heldigvis med andre formål, de skulle komme her - og den måde vi kunne tilbagebetale på, var at give dem oplevelser, som kun meget få mennesker får lov at se, når man tænker på, hvor langt ude vi bor, og hvordan den helt særlige fangerkultur er bevaret herude: - snescooterture til Uummannaq og udflugt over den isdækkede store Uummannaqfjord til Nuussuaqhalvøens 2000 m høje fjelde med glimrende udsigt over isbræen og indlandsisen, helikopterflyvning, hundeslædeudflugter, langlinefiskeri, hundeslædevæddeløb, traditionel grønlandsk festaften, fodbold og volley på is, pilkekonkurrence, sælflænsning, piskekonkurrence, konfirmationer (6 af vores børn blev konfirmeret under danskernes besøg), kaffe- og spisemik i alle konfirmandernes huse, filmaften med fortællinger af en fanger om fangst og livet i gamle dage, lysbilleder fra livet her i 30 erne, O-løb i fjeldet, leg i sne med ski og røvslæder, afprøvning af nationaldragter og perlesyning - og så selvfølgelig at bo i traditionelle fangerhjem uden indlagt vand, med gammeldags skibsovne og med en spand som toilet. Alle var nervøse og spændte på opholdet forældrene stod på hovedet for at tilberede velkomstmiddag med så mange traditionelle retter og kager, at selv den mest kræsne ville kunne finde noget, der tilfredsstillede smagsløgene. Der blev gjort hovedrent i de små huse, da alle havde åbnet deres hus for indkvartering af det danske barn, og hele bygden vandrede ned på isen med flag for at byde de danske børn velkommen. På den danske skole blev der gjort opmærksom på grønlandske skikke, boligforhold, håndtering af hunde m.v., så børnene ville være forberedte, men bekymringerne kunne vi godt have sparet os - besøget var en succes. Som den danske klasselærer skriver: På vej hjem, da vi sad i toget, snakkede jeg om at tage der op 12

13 igen. Og straks var der flere, som ville med, hvis det kom så vidt. Og det forstår man godt, når man har oplevet det, børnene har haft sammen med de grønlandske pennevenner. Den gæstfrihed, vi alle blev mødt med, er næsten ikke til at fatte, alle har været utrolig søde og imødekommende. De fleste af os har tillige fået mange flotte og kostbare gaver med hjem. Det er sådan i Grønland, at er man glad, så giver man gaver De har oplevet grønlandsk kultur, når den er allersmukkest. Vi havde en fantastisk festaften i bygdens forsamlingshus, hvor alle forældre kom med en ret mad hver, og en af fangerne sørgede for sodavand til halv pris. Der blev danset kalattooq og lavet opvisninger til den helt store guldmedalje. Højdepunktet var, da to danske drenge endte på dansegulvet og til stor hujen og klapsalver dansede sig til en præmie i en de mangfoldige konkurrencer. Nu er det nemlig sådan, at danske børn er ret generte i forhold til at lege med det andet køn i denne alder, og det var fantastisk at se, hvordan vores børns og forældres naturlige færd bare smittede af og fik alle op på gulvet. Også piskekonkurrencen blev noget, som alle sent glemmer fangerne gik meget op i det og havde trænet med deres penneven i løbet af ugen. Flere kom stolte hen til mig og hviskede, at deres barn nok skulle vinde den konkurrence. Da vinderne blev annonceret, blev der kastet paggaq fra de stolte grønlandske plejeforældre. Konfirmandernerne var meget skuffede over, at pennevennerne skulle rejse hjem inden festerne. Kun en dreng nåede at få sin danske veninde med til sin fest, men alle oplevede dog selve dagen med den kirkelige handling og de mange kaffemikker, hvor alle gik ombord i selv de mest traditionelle retter. Flere pennevenner blev inviteret til at sidde sammen med familien i kirken og en fik endda nationaldragt på. Den danske dreng var ikke til at skyde igennem af stolthed det var en stor ære. Selvsamme dreng fik også skaffet sig et par sælskindsvanter, som han selv kogte kløerne af som souvenir, mens andre, både børn og lærere, tog mod til sig og smagte rå lever under flænsningen af en sæl. Det var en sandhed en kulturrejse, de sent glemmer og forældrene her i Ikerasak beretter om større generte søskende, som de højlydt har kunnet høre, har fået brugt det danske sprog. Selv råber de danske gloser gennem bygden til os nu genertheden er forsvundet og ord, der ikke har været brugt i årevis er pludselig dukket op i hukommelsen. Sikke en gevinst for alle parter. Øget kulturforståelse Da vi var i DK i september, havde de danske familier svært ved at forstå vore børns reaktioner og hjemve nu stod alt pludselig klart for dem hvorfor vores børn var bange for at sove alene i deres eget værelse, hvorfor det var skræmmende at skulle færdes i trafikken og selv gå rundt i en gågade eller være i en skov, hvorfor de gik amok i et supermarked med 2 liter sodavand til 5 kr og bland selv slik til 10 kr, og ikke vidste hvor æg, kartofler og frugt kom fra, samtidig med at salat og grøntsager var dem helt fremmed og ikke smagte godt. Hvorfor de ikke var til at drive ud af badet, var utrættelige i badeland, og ikke vidste i hvilken butik, de skulle gå hen for at købe én bestemt ting. Nu hvor de danske børn har set vores åbne landskaber, små primitive huse og har indgået i vores hverdag, har de opdaget, hvor forskellige teenageres liv er, og de har fået større forståelse for andres handlinger. Forhåbentlig har de også lært at værdsætte alle de ting, som de er omgivet af til hverdag, og som de normalt tager for givet, mens vores børn nok sætter stor pris på deres tætte familieforhold og trygge omgivelser. For de danske børn var det en lige så fremmed verden at komme hertil, og vi var glade for, at vi først havde været i DK, således at vores børn havde større forståelse for, hvad det var for et liv, 13

14 pennevennerne kom fra. På den måde kunne vi bedre hjælpe dem igennem deres hjemve og kulturmæssige uforståelige ting samt anderledes mad og hygiejne heroppe, som de havde svært ved at forstå vores problemer med dengang. Det er som denne dreng sagde: Jeg forstår meget bedre, hvorfor folk i fjernsyn og film taler og handler som de gør det kommer an på deres kultur, og derfor har de alle ret og er lige gode. Det er store tanker for en teenager synes jeg. Evaluering Her et år efter vores DK rejse, er det nu tydeligt at vurdere, hvilken udbytte det har haft for eleverne. Tilbage i december har vi evalueret det sidste halvårs målsætninger sammen med hver enkelt elev samt givet karakterer og haft forældresamtaler. Det har været en fornøjelse at se glæden hos børnene, når de har kunnet melde om opnåede mål i deres personlige mål, og se taknemmeligheden i forældrenes øjne overfor deres børn, når vi har kunnet fortælle om udviklingen gennem månederne, der fulgte efter rejsen - ikke kun med deres kunnen, men også deres arbejdsindsats, der fik et kæmpe løft. Set fra en lærermæssig synsvinkel er udviklingen helt klar. Alt i timerne foregår på dansk nu. Deres danske ordforråd er eksploderet, idet deres sproglige færdigheder har udbygget sig med "fyldord", der er svære for en lærer at give videre, men er så vigtige for at have at fuldt sprog. Også engelsktimerne har det påvirket - ingen er bange for at tale engelsk nu trods mangelfuldt sprog, og snakken går livligt i timerne. DK-opholdet har vist, at de kan meget mere, end de tror, og at der ikke sker noget ved at forsøge at ytre sig. Det har betydet enorme forandringer i sprogundervisningen, hvor vi nu har mulighed for at lave en masse mundtlige og langt mere faglige aktiviteter end hidtil, og vi har netop opført vores første skuespil på engelsk. Børnene ved nu, at de kan klare sig på et fremmedsprog, selvom de troede det modsatte, og viljen til at lære er enorm. Nephew-koncerten satte gang i idoldyrkningen heroppe, og sange og billeder bliver downloaded, cd er bestilt og tekster oversat i stor stil. Flere har endda skrevet breveikke kun til Nephew medlemmerne på dansk, men har også meldt sig ind i fanklubber på engelsk, hvor de nu på engelsk modtager materialer og skriver med ligesindede. Karaktererne er vi selv blevet overraskede over - vi gav karakterer uden at se på sidste års, og de er forbedret betydeligt hos alle. Dette ikke mindst pga, at indsatsen i alle fag er forbedret - det er meget tydeligt at se, at børnene overvejer deres fremtid nu, de har set efterskoler - og det afspejler sig i, at de går i krig med en helt anden ånd, hvilket giver store resultater. Også såvel danske stile som mindre engelske essays afleveres nu hver anden uge på opfordring fra eleverne selv, og det havde jeg aldrig forudset ved starten af skoleåret. Modningsprocessen hos alle er også tydelig og ikke til at tage fejl af personligt er børnene som forandrede. Tænk at 3 uger kan gøre så stor forskel i et barns liv. Næsten alle erklærer, at et efterskoleophold i DK med fokus på videreuddannelse herhjemme i Grønland står højest på ønskelisten, da de nu har bevist overfor sig selv, at de kan klare sig sprogligt trods familiært afsavn. 14

15 Med ønsket om et efterskoleophold er vores største og vigtigste mål nået - og med alle de sidegevinster der har været, samt at vi faktisk kan sætte rettetegn ved alle vores mål, må vi sige, at hele processen omkring denne rejse, har været særdeles vellykket og alt arbejdet værd tifoldigt. For mig som lærer må jeg sige, at det at opleve børns lærelyst tage fart, er det bedste, en lærer kan ønske sig. Når dette kan kombineres med en oplevelse som denne, hvor man iagttager børnenes øjne stråle af lykke og glæde, så kan man umuligt ønske sig mere. 15

16 Practical Ideas for the Classroom Allattoq/Af/By: Charles Kinney Sometimes when teaching, it s all too easy to get bogged down in theory. All the best pedagogical advice in the world can somehow get lost in the daily running of a classroom. Over the past year working on the ELF (English Language Fellow) project, I ve experimented with what works for Greenlandic children. These ideas are all-age appropriate and can be adapted for Greenlandic and the English and Danish as a foreign language classroom. All of these ideas are hands-on and require very little if any cash. It only takes a little imagination and time. Team-work and confidence-building exercises: -Open house o Have a classroom or school kaffemik. It can be difficult at times getting parents and the community involved in your school. Open the doors and have your students prepare the cakes, cookies and coffee. Announce your kaffemik and then arrange your classroom (or school) to highlight work you ve done. Have your students present their work to parents and friends. -Group artwork project oconstruct a giant, paper wall mural or aquarium and have each student be his own fish or whatever sea animal they want to be. Try a zoo, alien spaceship, race track. -School newspaper or newsletter o Have students write small pieces, poetry or school news and compile it in a school newspaper. Excellent for writing, photography, etc. -Community project o Get your kids out of the classroom and actively involved in their community. Be daring and create a public outdoor art exhibit. Visits to senior citizen homes, beautification projects and even a day picking up trash create a team and bring your students into the community. Tell your students not to ask what the kommunea can do for them but what they can do for the kommunea. -Keep a class blog or have students create their own blogs (try ). Free. o Post assignments, journals, artwork, photos, etc. The classroom: -Beautify your room. o Bright, student-focused wall hangings, preferably made by students, go a long way in setting the tone and theme of your room. Change whenever possible. Almost anything goes. In the United States, we have very little money for such things, so teachers get very creative at making their own. In Kangaamiut, we made a town map, using English vocabulary words. 16

17 -Post student work. o Hang student work predominately around the room and at student eye level. Change it frequently. -Build a reading corner. o Reading corners are effective at any age. Designate one corner of your room as a soft place where students can go and relax with a book. Between classroom activities, when students finish early, have them read a book until everyone is ready to move on. Even the smallest schools in Greenland usually have libraries. Change the books often. -Grow a garden. o Even the darkest classroom can grow plants. If you ve never grown anything before, experiment and find out how things grow with your students. Performance, Theater and Puppetry: Greenlandic kids and teenagers love to sing and perform. They have a talent and flair for dancing and acting. Older children used theater to tackle difficult social and emotional issues. Younger children with limited language ability used puppets as a transference tool, losing linguistic inhibitions in the safety of the puppets. Have students write the scripts, make the puppets and create the stages and scenery. Writing scripts not only brings out creativity but illustrates the narrative rhetorical style and is useful for bringing Greenlandic content to your classroom. -Put on a play for your community. o Involve the whole class and assign roles (actors, stage managers, etc.) Practice, build scenery, etc. Your only limits are your imagination. - Have a class or school talent show. - Invite local artists to demonstrate their crafts and artwork. Want to know how to make puppets? puppets/ - FREE puppet-resource.html - FREE Games and flashcards: Nothing has worked better than physical activities and visual representation. - FREE htm - FREE - FREE. Pages and pages of easy to understand but fun and challenging games and activities that can be adapted for almost any usage or age level. Only 125 Kr. PER YEAR! Thematic and practical worksheets. mesandgiggles/hiddenpics/hidden PicsPrintable/h8hiddenArchive.asp Unbelievably popular hidden pictures. Wonderful for vocabulary and critical thinking. Grammar, reading and writing: Everyone dreads grammar and reading. It s difficult to teach, boring for most students and teachers and seems more like a chore than an active learning exercise. Being in settlements and out of the larger cities in Greenland provides a unique challenge of where to find materials. Be inventive and use the Internet. Once you ve tried something (a game, a worksheet, a grammar exercise) and know it works, keep track of it so you can easily use it again Kr. a year. Kid-focused. Full of games, worksheets (coloring, vocabulary, phonics, etc.) and interesting, age-appropriate readings. You can also set up independent study for up to forty students, where students compete and earn imaginary money that they can spend online Kr. a year. Thematic, step-by-step lessons for English as a foreign language. enu.htm (under GENERAL WEB- SITES FOR TEACHERS) - An unbelievable amount of websites (flashcards, ideas) that can be used for Greenlandic, English or Danish instruction. Most importantly, find out what s out there, experiment and see and what works best for you. It s your classroom. 17

18 Atuartut nipilersornermik siullermeerlutik ukiormanna misilitsipput. Allattoq: Bent Mortensen, Siunnersorti, Inerisaavik Misilitsinneq Sumiiffinni qinigassiissuterpassuit ilaannik atuartut misilitsinnissaminnut maanna periarfissaqalerput. Maanna atuartut nipilersornermi pisinnaasaminnik takutitsinissamut periarfissaqalerput, tassa fagimi nammineerlutik toqqakkaminni. Misilitseriaaseq pilersitaqarluni suliaqarnermut eqqaanarsinnaavoq, tassami aamma matumani atuartoq saqqummiussisussaavoq. Atuartup saqqummiukkusutani sunaanersoq marsip 15-at nallertinnagu atuarfimmut nalunaarutigissavaa. Ilinniartitsisup atuartoq ilitsersussavaa, taamaalilluni fagimi ilikkagassatut anguniagassatut piumasarineqartut naammassineqarsinnaassammata aamma matumani pingaaruteqarpoq atuartup suliaminut toqqorsivini imaluunniit sulianut allattaavini saqqummiutissagaa, taamaalilluni fagimi ineriartornerup qanoq ingerlasimanera takussutissaqarniassammat. Atuartut suliaminnik ukiormanna saqqummiiffigisaat tassaapput timersorneq silamiinnerlu kiisalu erinarsorneq nipilersornerlu. Misilitsinneq nammineq kissaatigisat toqqaanerlu aallaavigalugit ingerlanneqarmat, pisinnaasanik takutitsinissaq aamma sammisaq pillugu ilisimasassanik tunuliaqutaasussanik pissarsiornerup pingaartinneqarnerat ersarilluarpoq. Atuartut nammineerlutik nalunaaquttap akunnerpassuini (atuarnerup avataatigut!) periaatsinik sungiusarsimapput kiisalu sammisaq pillugu atuakkanik ujaasisimallutik. Taamaattumik atuartut nuannaarlutik kajumillutillu misilitsikkiartorput saqqummiussillutillu. Timersorneq silamiinnerlu Atuartut ilaata timersorneq silamiinnerlu toqqarsimavai, arsalerineq ingammik isikkamik arsaanneq sammillugu. Taassuma kammalaatini ikiorsiullugu periaatsinut sungiusaatit saqqummiuppai. Tamatumani nukinnut tunngasut aamma nukinnut sungiusaatit ilanngunneqarput aamma ajoqusernerit qanoq pilersinnaanerat ajoquseraannilu qanoq aaqqinniarneqarsinnaanerat saqqummiunneqarlutik. Tamatuma saniatigut arsaannerup qanoq ingerlanneqartarnera nassuiarneqarpoq, soorluttaaq arsaannerup oqaluttuassartaa saqqummiunneqartoq. Naggataatigut atuartup arsaattartut nuannaartorisani ilisaritippai kiisalu siunissami takorluukkani saqqummiullugit periarfissat unammilligassallu ilanngullugit tamakkua tamarmik soqutiginartumik namminersuutigalugit saqqummiunneqarput. Erinarsorneq nipilersornerlu Atuartup allap fagimi erinarsorneq nipilersornerlu -mi nipilersorneq sammivaa tassa tumerparpaat bas ilu sammigamigit. Nipilersoriaatsimi heavy metal -imi nipilersugaq aallaavigalugu nipilersuutini taakkunani marlunni rytme saqqummiunneqarpoq. Atuartup aamma nipilersoriaatsini allani rytme itisilerlugu saqqummiuppaa. Atuartup nipilersornermi nipip taallallu pingaarutaat saqqummiuppai kiisalu nipilersortartutut siunissami takorluukkani oqaluttuaralugit. 18

19 For første gang har elever i år været til prøve i et praktisk-musisk fag. Af: Bent Mortensen, Konsulent, Inerisaavik Prøven Elever har nu mulighed for at gå til prøve i et af de mange områder indenfor lokale valg, Og netop i de praktisk-musiske fag har eleven mulighed for at vise færdigheder og viden indenfor et område, som han / hun helt selv har valgt. Prøveformen kan minde om projektarbejdet, idet eleven også her skal have udarbejdet en fremlæggelse til prøven. Eleven skal meddele skolen inden 15. marts, hvad han / hun ønsker at fremlægge og udstille. Læreren skal vejlede eleven, så det sikres, at fremlæggelsen dækker de læringsmål, der er opstillet for området, og det er vigtigt, at eleven også fremlægger sin port folio eller logbog som dokumentation for, hvordan den faglige udvikling har forløbet. I år har der været elevfremlæggelser indenfor idræt og udeliv samt sang og musik. Og det har været tydeligt, at netop fordi prøven var et eget ønske og valg, var der lagt stor energi i både demonstration af færdigheder samt indhentning af baggrundsviden om emnet. På eget initiativ havde eleverne øvet på teknik i mange timer (udenfor skoletid!) samt søgt litteratur om emnet. Derfor var det også med glæde og entusiasme, at eleverne mødte til prøven og fik præsenteret deres stof. Idræt og udeliv En af eleverne havde valgt idræt og udeliv med fokus på boldspil, specielt fodbold. Hans præsentation bestod af tekniske øvelser med hjælp fra en kammerat. Hertil blev knyttet teori omkring muskler og øvelser til muskeltræning samt hvilke skader der kunne opstå, og hvordan de blev behandlet. Desuden blev der redegjort for boldspil generelt, ligesom fodboldens historie blev præsenteret. Endelig kom eleven ind på egne helte samt tanker om fremtiden med muligheder og udfordringer alt sammen præsenteret på en spændende og selvstændig måde. Sang og musik En anden elev havde valgt området sang og musik med fokus på musik - og tromme og bas. Gennem en præsentation blev rytme på begge instrumenter forevist ud fra et stykke heavy metal-musiknummer. Endvidere uddybede eleven spørgsmålet omkring rytmik i andre musik-genrer. Eleven kunne demonstrere betydning af stemme og tekst i musikken, og endelig redegjorde han for sine egne tanker om sin fremtid som musiker. 19

20 TV-mut tunngatillugu isumaqatigiissuteqarnikkut atuarfinni fagitigut oqaatsitigullu pisinnaasat nukittorsarneqassapput Allattut: Kirsten Olsen aamma Søren Porsbøl, Inerisaavik kiisalu Hans-Christian Christiansen, Copydan AVU-kopier Kalaallit ilinniarfiisa ullumikkut unammilligassaasa ilagaat, inuusuttut nunarsuarmioqataanermut annerujartuinnartumut piukkunnarsarnissaat. Ingammik inuiaqatigiinni innuttakitsuni innutaasut ilinniarnerminnut suliffimminnullu atatillugu oqaatsinik arlalinnik atuisinnaanissaat pisariaqartuuvoq. Atuarfik pillugu peqqussummi nutaami Atuarfitsialammi tamanna pingaartinneqarpoq, tamatumunngalu atatillugu atuartitsinermi tusagassiuutinik atuineq pingaaruteqarluinnarpoq. TV tusagassiuut nukittooq TV tassaavoq tusagassiuut kalaallit inuusuttaannut pingaarutilerujussuaq. Nunani allamiut filmiliaat tvkkoorusiaallu soqutigineqartorujussuupput, inuusuttorpassuillu ilaannut tv tassaavoq nunarsuarmut avatitsinniittumut ammaassisuusoq. Birgit Kleist Pedersenip Nuummi Ilisimatusarfimmeersup Jette Rygaard peqatigalugu meeqqat inuusuttullu tusagassiuutinik atuisarnerisa misissuiffigineranni paasivaat, kalaallit meerartaat nunagisaminni tusagassiuutinik atuinerminnit annerusumik nunani allamiut tusagassiuutaannik atuinissamik soqutiginninnerujussuusut: MTV isiginnaakulasuuaat, nunani allamiut inuusuttunut atuagassiaannik atuartarput, internetimi ujaasisarlutik aamma nunani tamani inuusuttut kulturianni nuannarineqalersunut kingullernut malinnaalluartuullutik. Birgit Kleist Pedersen isumaqarpoq, danskit/nunani allamiut tvkkut isiginnaagassiaasa atuartitsinermi akuutinnerisigut atuartitsineq pitsaanerulissasoq. Atuartut soqutigisaat aallaavigigaanni atuartut atuartitsinermik soqutiginninnerulertarput. Tamatuma saniatigut, oqaatsinik piginnaasat nukittorsarneqassappata, taava tv tassaavoq tusagassiuut pitsassuaq. TV-p allamiut oqaasiinik piginnaasaqalernissamut sunniuteqartarnera Danmarkimi ilisimaneqarpoq, tassami nunat Danmarkip saniliisa tv-annik isiginnaarsinnaalernerup kinguneranik danskit atuartut tyskisut tuluttullu ilinniarnissamut piumassuseqarnerulermata. Ataatsimoortumik aaqqissuussinikkut piginnittussaanermut tunngasut aaqqiivigineqarsinnaapput, siornalu Inerisaaviup aamma AVU-kopier-ip radiukkut tv-kkullu aallakaatitat atuartitsinermi atorneqarsinnaanerannut isumaqatigiissut nutarterpa- 20