Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet"

Edvard Christiansen
8 år siden
Visninger:

1 Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

2 Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik perorsaanikkut periutsinik inerisaanissaq Atuarfinni ataasiakkaani inerisaanissaq Perorsaanikkut atortussanik inerisaaneq misiligaanerlu Ilisimatusarnerup atornera Ilinniartitsinermi najoqqutassiorneq Atuartitsissutinut ilitsersuusiorneq Ilinniartitsisut pisortallu ilinniarteqqinnerinik ataqatigiissaarineq, ingerlatsineq naliliinerlu

atortussanik inerisaaneq misiligaanerlu Ilisimatusarnerup atornera Ilinniartitsinermi najoqqutassiorneq

3 Inerisaavik Ved etableringen af Inerisaavik var nogle af målene: m Udvikling af pædagogiske p principper og metoder til gavn for den enkelte lærer l og elev Støtte tte enkelte skolerne med deres udviklingsarbejde Udvikling og udgivelse af nye pædagogiske p materialer Anvendt forskning Udvikling af læreplanerl Udarbejdelse af pædagogiske p vejledninger for de forskellige fag Koordinering, planlægning, gennemførelse og evaluering af efter- og videreuddannelse og kurser for alle lærere l og ledere Evaluering af folkeskolens virksomhed

Anvendt forskning Udvikling af læreplanerl Udarbejdelse af pædagogiske p vejledninger for de forskellige fag Koordinering,

4 Ataqatigiissuseq / sammenhæng ng Pilersinneqassaaq / skulle skabes ved: Ilinniarfissuup, Inerisaaviup, Pisortaqarfiup, KANUKOKA-p aamma IMAK-kip suleqatigiinnerisigut Samarbejde mellem Ilinniarfissuaq, Inerisaavik, Direktoratet, KANUKOKA og IMAK

KANUKOKA-p aamma IMAK-kip suleqatigiinnerisigut Samarbejde

5 Naalakkersuisut Maanna Naalakkersuisuusut isumaqatigiissutaat aallartippoq makku pillugit / Den nuværende koalitionsaftale for Naalakkersuisut indledes med: Takorluugaq / Vision Inuunermik isiginneriaaseq / Livssyn Inunnik isiginneriaaseq / MenneskesynM Pingaartitatigut tunngaviit / Værdigrundlag

indledes med: Takorluugaq / Vision Inuunermik isiginneriaaseq / Livssyn

6 Takorluugaq / Vision Naalakkersuisut takorluugaanni ataatsimoorullugulu anguniarumasaanni oqariartuutaavoq pilersinneqassasut inuiaqatigiit, innuttaasut oqaloqatigiinnermikkut ataatsimoorussamillu ingerlataqarnermikkut inuttut inuiattullu ineriartoqatigiiffigisaat tapersersoqatigiiffigisaallu I Naalakkersuisuts vision og fælles f mål m l udtrykkes et ønske om at skabe et samfund, hvor borgerne gennem dialog og fælles f aktiviteter gensidigt udvikler og støtter tter hinanden som individer og folk

inuiattullu ineriartoqatigiiffigisaat tapersersoqatigiiffigisaallu I Naalakkersuisuts vision og fælles f mål m l udtrykkes

7 Inuunermik isiginneriaaseq Livssyn Naalakkersuisut inuunermik isiginneriaasiatigut kalaallit kulturianni ataatsimoortumik isiginneriaaseqarneq ataatsimoorussanillu sorlaqarneq oqariartuutaapput, taakkuttaaq ullumikkut inuiaqatigiit minnerunngitsumillu ilaqutariit inuillu ataasiakkaat pingaartitaanni inooriaasiannilu ersipput. I Naalakkersuisuts livssyn udtrykkes den grønlandske kulturs holistiske og kollektivistiske rødder, som også udtrykkes gennem det nutidige samfunds og ikke mindst de enkelte familiers og menneskers værdier v og normer.

ilaqutariit inuillu ataasiakkaat pingaartitaanni inooriaasiannilu ersipput.

8 Inunnik isiginneriaaseq Menneskesyn Inuit tamarmik ataatsimooqatigiiffinnut peqataanissaminnik taakkununngalu tunniussaqarluarnissaminnik kissaateqarput. Taama inunnik isiginneriaaseqarnerup nassatarivai inuiaqatigiit, kikkut tamarmik inuiaqatigiinni ataatsimoorfinnut peqataaffigisaat, inuttut naligiimmik naleqassuseqarlutik inuullu nammineq pisinnaassusia, kissaatai pisariaqartitaalu inissaqartillugit. Alle mennesker ønsker at indgå i fællesskaber og at bidrage positivt til disse. Dette menneskesyn indebærer et samfund, hvor alle indgår i det samfundsmæssige fællesskab med lige værd som menneske og med plads til individets egen formåen, ønsker og behov.

naleqassuseqarlutik inuullu nammineq pisinnaassusia, kissaatai pisariaqartitaalu inissaqartillugit.

9 Ilinniartitsinikkut anguniakkat Uddannelsespolitiske målm Ilinniartitaaneq qaqugukkulluunniit inerikkiartortarneq ilikkariartortarnerlu pillugit ataatsimoortumik isiginneriaaseqarluni, kiisalu inunnik isiginneriaaseq atuartut ilinniartullu ataasiakkaat piginnaasaannik pisinnaasaannillu tapersersuisoq aallaavigalugit aaqqissuunneqassaaq. Uddannelsessystemet skal til hver en tid tilrettelægges ud fra et helhedssyn på udvikling og læring samt et menneskesyn, der understøtter den enkelte elevs eller studerendes potentialer og færdigheder.

ataasiakkaat piginnaasaannik pisinnaasaannillu tapersersuisoq aallaavigalugit aaqqissuunneqassaaq.

10 Ilinniartitsinikkut anguniakkat Uddannelsespolitiske målm Ilikkariartornermi ineriartornermilu oqaatsit kulturilu sakkuupput pingaarnerpaat, taamaammallu suliami tassani qitiussallutik, ilinniartitaanerillu inerisarnerat atuisut pisariaqartitaannik tunngaveqassalluni. Kinaluunniit ilinniagaqarusuttoq matunik matoqqasunik imaluunniit ingerlaqqeriarsinnaajunnaartitaanernik aporfeqassanngilaq. Ilinniarneq pisinnaatitaaffiuvoq, kikkulluunniit periarfissarisaat. Sprog og kultur er de vigtigste værktøjer til læring og udvikling og skal være centrale elementer i dette arbejde og udviklingen af uddannelsessystemet skal baseres på de behov, som brugerne har. Enhver, der gerne vil uddanne sig, må ikke møde lukkede døre eller blindgyder i uddannelsessystemet. Uddannelse skal være en ret, som alle kan benytte sig af.

Kinaluunniit ilinniagaqarusuttoq matunik matoqqasunik imaluunniit ingerlaqqeriarsinnaajunnaartitaanernik aporfeqassanngilaq. Ilinniarneq pisinnaatitaaffiuvoq, kikkulluunniit periarfissarisaat.

11 Ilinniartitsinikkut anguniakkat Uddannelsespolitiske målm Ataasiinnarmik oqaasillit ilinniarnissamut periarfissaat nukittorsarneqassapput, anguniaqarluartumik oqaatsitigut piukkunnarsarnissamut periarfissiinerit kisiisa aqqutiginagit, aammali ilinniartitsinerit inuit ataasiakkaat aallaavigalugit pilersaarusiorluakkat anguniagaqarfiusut aqqutigalugit. Taamaammat ilinniartitaanerni suniluunniit pitsaassuseq taperserneqassaaq salliutinneqarlunilu. Enkeltsprogedes uddannelsesmuligheder skal fortsat styrkes, ikke alene gennem målrettede sproglige opkvalificeringsmuligheder, men også gennem målrettede og individuelt planlagte uddannelsesforløb. Kvalitet i undervisningen skal derfor støttes og prioriteres på alle niveauer i uddannelsessystemet.

Taamaammat ilinniartitaanerni suniluunniit pitsaassuseq taperserneqassaaq salliutinneqarlunilu.

12 Ilinniartitsinikkut anguniakkat Uddannelsespolitiske målm Ilinniartitaanerup tamarmi imminut atallunilu ataqatigiissagaanissaa qularnaarneqassaaq meeqqanit suli atualinngitsuniit, meeqqat atuarfianniit, inuutissarsiutinik ilinniartitsinermiit, ilinniarnertuunngorniarfinniit ingerlaqqiffiusumik ilinniarfinnut, taamaalilluni susassaqarfiit akornanni sunneqatigiilluarneq pitsaanerusoq pilersinneqaqqullugu, aamma sumiiffinni ataasiakkaani inuiaqatigiinni meeqqat inuusuttullu, perorsaasut, ilinniartitsisut, angajoqqaat isumalluutillu allat imminnut ikorfartoqatigiissinnaanngorlugit. Der skal sikres en sammenhængende og koordineret indsats inden for hele uddannelsessystemet fra førskoleområdet, folkeskolen, erhvervsuddannelser, gymnasium og til de videregående uddannelser, således at der sikres mere og bedre synergi mellem alle områder, og således at børn og unge, pædagoger, lærere, forældre og andre resursepersoner i lokalsamfundene understøtter hinanden.

pilersinneqaqqullugu, aamma sumiiffinni ataasiakkaani inuiaqatigiinni meeqqat inuusuttullu, perorsaasut, ilinniartitsisut, angajoqqaat isumalluutillu allat imminnut ikorfartoqatigiissinnaanngorlugit.

13 Eqqarsaatit / nogle tanker Ullumikkut aaqqissuussinermi Naalakkersuisut anguniagaanniittoq suut tamarmik imminnut ataqatigiinnerannik isiginneriaaseqarneq qanoq ersaritsigaa? Hvor tydelig er det i Naalakkersuisuts målsætning nævnte n syn om altings sammenhæng ng i det nuværende system?

isiginneriaaseqarneq qanoq ersaritsigaa?

14 Anguniagaq / Hvis målet: m Ilinniartitaanerup tamarmi imminut atallunilu ataqatigiissagaanissaa qularnaarneqassaaq Der skal sikres en sammenhængende og koordineret indsats inden for hele uddannelsessystemet Piviusunngussappat / skal nåsn

qularnaarneqassaaq Der skal sikres en sammenhængende og

15 Pisariaqannginnerpa Er det sås ikke nødvendigtn Ilinniartitsinivut tamaasa nalilersoqqissaassallugit?? At vurdere og evaluere alle vore uddannelser? Soorlu: atorfinissutaasinnaasumik bacheloritut ilinniakkat tamaasa, ikiortitut ilinniakkat tamaasa, Ilisimatusarfimmi ilinniartitsineq ilisimatusarnerlu tamaat Fx: Alle professionsrettede bacheloruddannelser, alle medhjælperuddannelser, hele Ilisimatusarfiks undervisning og forskning

Soorlu: atorfinissutaasinnaasumik bacheloritut ilinniakkat tamaasa, ikiortitut ilinniakkat tamaasa,

16 Suleqatigiinnut apeqqut gruppespørgsm rgsmål Ilissi isumarsi naapertorlugu ilinniartitsinermi ataqatigiissuseq qanoq iliorluta ataatsimoorluta pilersissinnaavarput? Hvordan kan vi efter Jeres mening i fællesskab skabe en sammenhængende ngende uddannelsesindsats?

Relaterede dokumenter

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni