Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks Nuuk

Transkript

1

2 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen Naqiterisoq: Nunatta Naqiterivia A/S Amerlassusai: 1750 ISSN: PI - Paasissutissat/Information Udgives af: Inerisaavik Postboks Nuuk PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrationer modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Redaktion: Kirsten Olsen (ansv.): kir@inerisaavik.gl Grafisk tilrettelæggelse: Peter Langendorff Hansen Tryk: Nunatta Naqiterivia A/S Oplag: 1750 ISSN: Imai Siulequt... 3 Paasissutissanik atuarneq sammillugu... 4 Qivittoq GLOBE-Kalaallit Nunaat Immikkoortut aappaat Copydan-ilu isumaqatigiissut Tuluttut atuartitsineq pillugu immersuisitsilluni misissuineq Atua allaap nittartagaa Pilotprojekti Atuakkialerineq - kalaallisut atuartitsinermi Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik naliliineq pillugu nalunaarut Charles Kinney, Jr Indhold..... Forord... 3 Fokus på faglig læsning... 7 Qivittoq GLOBE-Grønland 2.del Copydan-aftale Spørgeskema-undersøgelse om engelskundervisning Atua allaks hjemmeside Pilotprojekt Bekendtgørelse om den afsluttende evaluering i folkeskolen Faglige læsekurser fra Fællessamlingen & Bøger om faglig læsning fra Informationsafdelingen Charles Kinney, Jr Assit Fotos: Peter Langendorff Hansen: 1, 3, 19, 22, 37, 38, 40 Leiff Josefsen: 4, 6, 7, 8, 9, 25, 26, 27, 28, 30, 33, 36 Ilinniarfissuaq: 14, 16, 17, 18 Aviaaja Egede Lynge: 29 Bent Mortensen: 38 Elisa Isaksen, oversættelse - qupp./side: 4, 10, 14, 19, 21, 31, 38, 39 2

3 Siulequt Ukioq atuarfiusoq nutaaq aallartippoq aasamullu atuartut siullermeerlutik inaarutaasumik naliliisarneq pillugu nalunaarut nutaaq naapertorlugu misilitsittussaapput. Nalunaarummi allannguutit amerlaqaat taamaattumillu ilinniartitsisut pamersaanikkut unammilligassanik nutaanik malitassaqalerput. Nalunaarummi allannguutit pingaarnerit pillugit allaaserinnittoqarpoq. Atuakkanik atuarnerulernissaq pillugu paasisitsiniaaneq Atua allak ingerlaqqippoq uanilu nittartagaqarluni allak.gl, nittartagaq atuartunut, ilinniartitsisunut angajoqqaanullu isumassarsiorfissanik qinerlerfissaqarpoq. PI-mi matumani aammattaaq oqaatsinik atuartitsineq pillugu akisassiilluni immersuisitsilluni misissuinernut inerniliinerit saqqummiunneqarput kiisalu ilinniartitsisoq angalasoq tuluttut oqaasilik annerusumik Maniitsup Kommuniani sulisussaq ilisaritipparput. GLOBE-Kalaallit Nunaat pillugu allaaserisat aappaat ilinniartitsisunut pinngortitamut tunngasunik atuartitsisartunut paasissutissiillunilu isumassarsiorfigineqarsinnaassaaq. Aammattaaq oqaluttuaq nuannersoq piviusuusoq ilanngupparput, taanna tassaavoq ilinniartitsisup Ikerasammeersup periaaseq storyline malillugu atuartitsinermik ingerlatsinini iluatsilluarsimasoq pillugu allaaserisaa. Forord Et nyt skoleår er startet, og til sommer skal eleverne for første gang aflægge prøver i henhold til den nye bekendtgørelse om afsluttende evaluering. Der er rigtig mange ændringer og dermed nye pædagogiske udfordringer for lærerne at forholde sig til. De væsentligste ændringer handler en af artiklerne om. Læselystkampagnen Atua allak kører fortsat videre, og vi vil gerne slå et slag for hjemmesiden allak.gl, hvor der er inspiration til både elever, lærere og forældre. I dette nummer bringes også konklusionerne på flere spørgeskemaundersøgelser indenfor det sproglige område, og vi kan præsentere en ny engelsksproget rejselærer, der primært skal opholde sig i Maniitsoq Kommune. 2. del af artiklen om GLOBE-Grønland kan forhåbentlig informere og inspirere lærere, der underviser på de naturfaglige områder. Endelig har vi valgt at bringe en solstrålehistorie fra det virkelige liv, hvor en lærer fra Ikerasak skriver om et vellykket storylineforløb. 3

4 Paasissutissanik atuarneq sammillugu Allattoq: Debbie Damm, Inerisaavik Nunarsuaq inuuffipput allanngoriartortuarpoq sumilu tamaanngaanniit paasissutissanik immerneqartuarpugut. Paasissutissat ilaat soqutigivallaarneq ajorpavut, soorlu sanilitta matuani ateq allassimasoq nutaaq, sanilitoqqatta nuussimaneranik nutaamillu nuuttoqarsimaneranik ersersitsisoq soqutiginartippaallaanngikkipput. Paasissutissat allat soqutiginartinnerusarpavut, soorlu tv-aviisi isiginnaaraangatsigu, aviisinik pisigaangatta imaluunniit atuakkanik soorlu inuttut ineriartornermut tunngasunik imaluunniit qimuttuitsutoqqanut 1800-kkunneersunut tunngasunik, kataloginik, atuagaaqqanik naqitanilluunniit allanik piniaraangatta imaluunniit illoqarfimmi pisiniarfiit ussassaarutitut aviisiliaat pilerisaarutillu allat qupperaraangatsigik. Taakkununnga ilaapput ilitsersuutit paasiuminaatsut atuarlugillu qasunartut atuartariaqartakkavut, teknikkikkut atortorissaarutit soqutiginartorsuit pisiarisartakkavut nutaat soorlu dvd-t, mobilit, playstationit, mp3-t, fjernsynit saattukujuut allallu illutsinni atortorissaarutit ingerlasinnaassappata atuartariaqartakkavut. Immaqa filmeriarusulersinnaavugut, filmi kingulleq pillugu allagartarsuaq nivinngarneqarsimasoq piaarinaatsoornikkut takugatsigu. Immaqa busserluta filmeriassaagut piffissarlu eqqorlugu takkutissagutta bussit ingerlaarfissaattut naqitat qassinullu ingerlanissaat misissortariaqarpavut. Imaluunniit aqqusinermi allagartaq ima allassimasoq: Pisuinnaat aqqutaat - bilinit aqqutigineqarsinnaavoq, takusarput tupigusuutigissavarput. Ulluinnarni sumiikkaluaraangattaluunniit atuagassaqartuartarpugut arlaatigut qaangiinnarsinnaanngisatsinnik. Atuagassat assigiinngitsorparujussuit taamaattumillu paasisinnaajumallugit assigiinngitsunik periaaseqarluta atuartariaqartakkavut. Atuarfimmi nalinginnaaneruvoq atuartut ilisimasassatik atuakkanik assigiinngitsunik atuarnermikkut pissarsiarisarmatigik. Atuakkat tassaasinnaallutik isummersorfissat imaluunniit kinaassutsimut tunngasut atuakkanit aliikkutassianeersut imaluunniit atuakkanik faginut tunngasunik atuarnermikkut pissarsiarisartagaat, soorlu fagini uumasulerinermi, matematikkimi imaluunniit oqaluttuarisaanermik sammisaqarnermi. Taamaattorli aammattaaq ilisimasas- 4

5 sanik pissarsisarput immikkut sammisaqarlutik suligaangamik aamma pilersaarusiukkanik suliaqarnerminni paasissutissanik ujaasigaangamik, soorlu makkununnga tunngasunik suliaqarnerminni: nannut, qallunaatsiaat imaluunniit inuusuttuaqqanut tunngasunik soorlu nappaammut neriumajunnaarnermut tunngasumik imaluunniit inuusuttut kulturiannut tunngasunik atuakkanik aalajangersimasunik, leksikoninik Internetimillu misissuigaangamik il.il. Atuartut alliartornertik ilutigalugu atuagassaat amerliartortarput aamma atuakkat aalajangersimasunut tunngasut atuagassaat amerlanerulissapput faginut tamanut allaaserinnillutik suliassaat anneruleriartortillugit, aammattaarli fagit assigiinngitsut misilitsiffiusussat ullutsinni amerligaluttuinnartillugit. Tamakkua eqqarsaatigalugit atuarnermut periaatsit pisariusut ilikkartussaavaat, tassa atuartuunerminni pisariaqartitassatik, aammattaarli atuarfik qimakkunikku ilinniagaqalerunik imaluunniit inuiaqatigiinni inooqataalerunik pisariaqartitassatik. Ataatsimut isigalugu ilinniagaqarnerni tamani ilinniartut atuarnermikkut ilisimasassanik nutaanik pissarsiaqarsinnaanissaat pisariaqarpoq, tassa atuakkat faginut tunngasut oqimaatsut atuarnerisigut aammattaaq ilaatigut allamiut oqaasii assigiinngitsut atorlugit. Tamatumani atuffarinnissaq piumasaqaataavoq aamma atuarnermi ilisimatusarnikkut periaatsinik assigiinngitsunik piginnaaneqarnissaq. Ilinniartorpassuit inuussutissarsiutitaarniarlutik ilinnialikkaminnik naammassinninnissaq ajornartorsiutigisarpaat, tamatumunnga pissutaaqataasinnaavoq atuarsinnaanermut piginnaanikinnerat, soorlu ukiuni kingullerni nunatsinni atuarsinnaanermik misissuinerit ingerlanneqartut tamanna ersersikkaat. Taamaattumik atuarsinnaanermik sungiusarnerup aallunneqarnerunissaa pisariaqartinneqarpoq. Paasissutissarpassuarnut tamakkununnga piumasaqaatinullu atuartut piareersarniarlugit siullermik soorunami atuarsinnaanissaat pisariaqarpoq, aammattaaq atuagassat assigiinngitsut immikkoortissinnaasariaqarpaat. Namminersornerullutik Oqartussat meeqqat atuarfiat pillugu nalunaarutaanni nr. 16-imi 2003-meersumi kalaallit oqaasii pillugit ilikkagassatut anguniagassani atuarneqarsinnaavoq, atuartut atuarnertik aallartikkunikku atuarsinnaanermi tunngaviusut ilinniassagaat. Tamatuma saniatigut naatsorsuutigineqarpoq atuartut akullerni atuartuunertik naammassigunikku aliikkutassiatut atuagassianik aamma faginut tunngasunik atuarnerminni qularnaatsumik aamma naammaginartumik sukkassuseqarlutik atuarsinnaassasut. Qarasaasiami programmit faginut tunngasut atorsinnaassavaat Internetimilu ujaasisinnaassallutik. Paasissutissatut allatassat assigiinngitsut allassinnaassavaat, sammisanut aalajangersimasunut tunngatillugu paasissutissat naleqquttut nassaarisinnaassallugit toqqartuisinnaassallutillu, soorlu atuakkanit, internetimit, tusagassiuutinit inunnillu allanit paasissutissat; ordboginik atuisinnaassallutik, atuakkanik paasissutissanik ujaasiffiusartunik atuisinnaassallutik aamma paasissutissanik naleqquttunik allanik pissarsiniarsinnaassallutik. Atuarnermi periaatsit assigiinngitsut ilisimassavaat atorsinnaassallugillu: ataatsimut isiginnilluni atuarneq, immikkoortukkaarluni atuarneq, qarsupittumik atuarneq aamma atuaqqissaarneq, aamma atuagassami pingaarnersiuisinnaassallutik oqaatsinik ataatigut titartuillutik, eqikkaallutik pingaarnersiuillutillu. Tamatuma saniatigut takorluukkersaarutini aamma takorluukkersaarutaanngitsuni sammivinnut assigiinngitsunut ilisimasaqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq aamma oqaatsit, sammisap imaata susoqarneratalu ataqati-giinnerannut ilisimasaqarnerminnik nassuiaasinnaassallutik, assersuutigalugu atuakkiani pisoqaanerusuni nutaanerusunilu, oqaluttuatoqqani, taallani, aallaaserisani aalajangersimasunut tunngasuni, allakkatut allatani, ussassaarutini takoqqusaarutinilu. Angajullerni atuartuunerup naammassinerani taaneqareersut allannguallaataat ilanngullugit ersersin- 5

6 neqassapput ilaatigullu ilanngunneqassallutik atuarsinnaanertik atorlugu atuakkatik tunngavigalugit eqqarsaasersorsinnaaneq siunertaqarnerlu. Aalajangersimasumut allaffigisaqarlutik allassinnaanissaat naatsorsuutigineqarpoq aamma siunertaqartumik sammivik takorluukkersaarneq imaluunniit takorluukkersaarutaanngitsoq allakkaminnut naleqqunnerusoq toqqarsinnaavaat. Aamma allatami atuakkaminni pingaarnersiuisinnaassapput, oqaatsinik ataasigut titartuinermikkut, mindmapiliornermikkut, pingaarnersiuinermikkut, naalisaanermikkut aamma oqaatsinik ataasiakkaanik allattuinermikkut, tassa sorliup atornissaata pitsaanerunissaanik nalilersuereernermikkut. Paasissutissanik katersisinnaassallutik, ataatsimut isiginninnermikkut imaanik imaqarniliorsinnaassallutik oqariartuutip ersarinnerulerneranik kinguneqartumik. Taaneqareersut naa-pertorlugit imaanngilaq atuarsinnaaneq klassimi kisimi ilinniarneqartussaasoq, kingornatigullu ingerlateqqinneqarani, kisianni pisariaqarpoq naatsorsuutigisariaqarlunilu, atuartut oqaatsinik ineriartortitsinertik atuarsinnaaleriartornertillu naapertorlugit allariaatsinik nutaanik atuartinneqarnissaat atuakkaminnik paasinnilluarnerulerniassammata taamaalillutillu allattarissanik suliaqarnerminni iluaqutigalugit. Pisarneq naapertorlugu kalaallit oqaasiinik ilinniartitsisup atuarsinnaanermik ilinniartitsineq isumagisarpaa, tassa atuartut atuffarissunngornissaat atuarnermilu periaatsinik atuartitsineq ingerlattarpaa, taamaalilluni atuartut atuffarissutut allallaqqissutullu ineriartorsinnaaqqullugit, taamaattorli atuarfimmi fagit tamarmik atuartitsinermi atuagassanik ingerlatsiviusarput. Atuarsinnaaneq allassinnaanerlu immikkut piginnaasaqarfiupput, taamaattumik atuaqatigiit ilinniartitsisuisa tamarmik atuartut atuarnermik periaatsinillu ilisimasaqarnissaat tapersersugassaraat, taamaalillutimmi atuarfimmi fagini allani iluaqutiginiassammatigik. Tassa imaappoq, soorlu uumassusilerinermik atuartitsinermi ilinniartitsisup atuartut qanoq siunerta-qartumik pitsaasumillu fagimi atu-agassanut assigiinngitsorpassuarnut piginnaasaqalernissaat isumagisassaraa soorlu takussutissianut, immersukkanut, tabelinut il.il. Atortussanik atorniartarfitsinni a- tuffarissarnissamut pikkorissarnissamut atugassanik arlalinnik peqarpoq, atuartut faginut tunngasunik atuarnerminni pikkorissarfigisinnaasaannik. Atortussat tamakkua annerusumik qallunaatuujupput, atortussalli kalaallisuut maanna ineriartortinneqarput. Aammattaaq paasissutissiisarfitsinnit pineqartoq pillugu atuakkanik arlalinnik atorniartoqarsinnaavoq. Taamaattorli tamakkua saniatigut ikiuutaasinnaavoq atuaqatigiit ilinniartitsisui ataatsimoorlutik siunnerfilimmik isumaqatigiissuteqartarpata, soorlu piffissami sorlermi atuarnermut periaatsit sorliit aallunneqassanersut, soorlu mindmap imaluunniit allattuipallanneq qaqugu sammineqassanersoq imaluunniit atuarnermut tunngasut allat ilinniartitsisut assigiimmik ingerlatassaasa isumaqatigiissutigisarnerisigut atuartunut ilikkartinneqartussat ingerlannerisigut. Atuakkat: Elisabeth Arnbak: Faglig læsning - fra læseproces til læreproces, Gyldendal 2003 Ingelise Moos, og Karen Vilhelmsen: Læs og skriv fagtekster 1, Lr- uddannelse 2004 Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 16, 24.juni meersoq - meeqqat atuarfianni fagitigut anguniakkat il.il. pillugit nalunaarut 6

7 Fokus på faglig læsning Af: Debbie Damm, Inerisaavik Vores verden er i konstant forandring, og vi bombarderes hele tiden med informationer fra alle sider. Nogle lægger vi måske ikke så meget mærke til f.eks. det nye dørskilt hos naboen, der jo sådan set kunne signalere, at den gamle er flyttet, og at vi har fået en ny. Andre informationer opsøger vi mere aktivt, når vi vælger at se tvavis, købe aviser eller bøger om f.eks. personlig udvikling eller veterantog fra 1800-tallet, når vi rekvirerer kataloger, pjecer og brochurer, eller når vi kikker i tilbudsavisen og reklamerne fra butikkerne i byen. Dertil kommer de kedelige eller komplicerede vejledninger og instruktionshåndbøger, vi er nødt til at læse, for at få vores nyerhvervede spændende, tekniske vidundere af dvd-afspillere, mobiltelefoner, Playstations, mp3-afspiller, fladskærme og hvad vi nu finder på at udvide vores husstand med, til at virke. Måske får vi lyst til at gå i biografen, fordi vi tilfældigvis så en spændende plakat for den seneste film. Vi skal måske med bussen derhen, og er nødt til at tjekke rute- og tidstabellen, for at komme i ordentlig tid. Eller måske har et vejskilt med ordlyden: Gågade - al kørsel tilladt, fanget vores opmærksomhed og fået os til at undre os. Alle steder i hverdagen er vi omgivet af tekst, som vi forholder os til på den ene eller anden måde. Tekster som er meget forskellige, og som vi derfor er nødt til at læse forskelligt, for at forstå den sag de indeholder. I skolen er det mest almindeligt, at eleverne får deres viden gennem læsning af forskellige bøger enten holdningsbearbejdende eller identitetsskabende via skønlitteraturen, eller når de traditionelt arbejder med deres fagbøger i f.eks. fagene biologi, matematik eller historie. Men de får også viden, når de arbejder med forskellige emne-, tema-, og tværfaglige arbejder og projekter, når de er på jagt efter oplysninger om f.eks. isbjørne, vikinger eller teenage-fænomener som anoreksi eller ungdomskulturer i diverse fagbøger, leksika, på Internettet osv. Jo ældre de bliver, jo mere skal de læse, og jo mere faglitteratur skal de igennem for at kunne løse større og større skriftlige arbejder både til alle fagene i det daglige, men også mht. de efterhånden mange forskellige fag, som i dag har udviklet sig til eksamensfag. Til disse formål skal de kunne beherske komplicerede læsestrategier, som de får brug for både inden for skolens egne rammer, men også når de forlader skolen og skal videre i uddannelsesforløbet eller ud i samfundet i det hele taget. 7

8 Praktisk talt alle uddannelser forudsætter, at de studerende er i stand til at erhverve sig ny viden gennem læsning, læsning af tunge fagbøger og ofte også på forskellige fremmedsprog. Det stiller store krav til gode læsefærdigheder og mestring af diverse læse- og studieteknikker. Mange studerende har problemer med at gennemføre en påbegyndt videreuddannelse, hvilket muligvis hænger sammen med de ringe læseresultater, som læseundersøgelser gennemført her i landet i de senere år har afsløret. Derfor kan faglig læsetræning nok være et område, der trænger til at blive stillet skarpere fokus på. For at forberede vores skolebørn på denne informationsmængde og disse betingelser, skal de naturligvis først og fremmest kunne læse, og så skal de kunne lære at skelne mellem de forskellige teksttyper. I Hjemmestyrets bekendtgørelse nr for folkeskolen kan man læse i læringsmålene for faget grønlandsk, at eleverne skal lære grundlæggende færdigheder i læsning, når de starter i skolen. Derudover forventes det, at de ved udgangen af mellemtrinnet skal kunne læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitteratur og sagprosa. De skal være i stand til at anvende fagspecifikke computerprogrammer, og lave søgninger på Internettet. De skal kunne skrive forskellige informerende tekstformer, kunne indhente, udvælge og anvende relevante oplysninger om et bestemt emne, f.eks. fra bøger, Internettet, andre medier og fra andre mennesker; være i stand til at benytte ordbøger, opslagsbøger og andre relevante informationer. De skal kende og kunne bruge forskellige læsestrategier: oversigtlæse, punktlæse, skimlæse og nærlæse og kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, resume og referat. Desuden forventes det, at de har kendskab til forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion og kan udtrykke viden om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation, eksempelvis i ældre og nyere litteratur, myter og sagn, digte, sagprosatekster, brevformer, reklamer og annoncer. Ved udgangen af ældstetrinnet nuanceres ovenstående, og der tilføjes bl.a., at de skal kunne udnytte læsning til egen tænkning og egne formål med brug af tekster. Det forventes, at de kan skrive bevidst rettet til en defineret modtager, og at de målrettet kan vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet, at de kan fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, resumé, referat og notater efter overvejelse om, hvilken form der er bedst egnet; at de kan indsamle stof, skabe sig overblik og disponere et indhold på en måde, der fremmer 8

9 hensigten med kommunikationen. Ovenstående er altså ensbetydende med, at læsning ikke kun er noget der skal læres i klasse for derefter, som disciplin, at blive lagt til side, men at det er nødvendigt og forventeligt, at eleverne i takt med deres sprogudvikling og læseniveau fortløbende modtager undervisning i at tilegne sig de mange nye tekstformer, for mere effektivt at forstå det de læser, og for at kunne anvende færdighederne også til de skriftlige arbejder. Traditionelt set er det læreren i grønlandsk, som forestår læseundervisningen, hvilket vil sige at undervise i læsefærdigheder og strategier, som gør eleverne i stand til at udvikle sig til effektive læsere og skrivere, men alle fag i skolen gør brug af tekster i den faglige undervisning. Læsning og skrivning er tværfaglige kompetencer, og derfor er det alle lærere omkring en klasse, som bør bakke op omkring anvendelsen af elevernes læsefærdigheder og strategier, så disse kan blive integrerede og automatiserede i skolens øvrige fag. Det vil sige, at udover at undervise i f.eks. faget biologis stof, så skal læreren også undervise i, hvordan eleverne mest hensigtsmæssigt eller effektivt kan læse og tilegne sig fagets forskelligartede tekster, det være sig fra de mere almindelige sammenhængende tekster til figurer, skemaer, tabeller m.v. I Fællessamlingen har vi flere faglige læsetræningskurser, som kan anvendes til udvikling af elevernes læsefærdigheder i relation til faglige tekster. De fleste er på nuværende tidspunkt på dansk, mens de grønlandske kurser p.t. er under udvikling. Desuden kan der fra Informationsafdelingen lånes flere bøger om emnet, som retter sig til undervisere, der ønsker at forbedre deres elevers kompetencer på dette område. Men derudover kan der hentes meget hjælp i, at klassens team går sammen og målrettet aftaler, hvilke læsefærdigheder og strategier man fra periode til periode vil satse på, f.eks. at alle vil anvende mindmap eller brainstorming, eller hvad de mest almindelige teksttyper hedder, og så aftale, at det er disse begreber, alle lærere anvender og lærer videre til eleverne. Litteratur: Elisabeth Arnbak: Faglig læsning - fra læseproces til læreproces, Gyldendal 2003 Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen: Læs og skriv fagtekster 1, Lr-uddannelse 2004 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni om folkeskolens fagformål m.v. 9

10 Qivittoq - Ikerasammi qallunaat oqaasiinik atuartitsinermi periaatsimik storyline-mik ingerlatsineq Allattoq: Betine Stegø, ilinniartitsisoq Uummannap eqqaani Ikerasammi Ole Løvstrømip Atuarfiani, Atuarfitsialaap maanna atuutsinneqarlualersup, eqqunneqarnerata kingornagut ineriartortoqarlualerpoq. Taamaattorli nunaqarfinni atuarfiit allat assigalugit klassit ataatsimoortillugit atuartitsineq ajornartorsiutigaarput, tassami qassinik ukioqarneq inooqatigiinnermilu tunuliaqutarisat atuaqatigiit piginnaasaasa assigiinnginnerannut sunniuteqartaqimmata. Tamanna atuartitsinermi unammillernartuuvoq angisooq, tassami atuaqatigiinni atuartut tamaasa, piginnaanerisa assigiinngissutaat apeqqutaatinnagu, ataasiakkaarlugit isiginiartariaqarmata. Taamaattumik qallunaatut atuartitsinermi atuaqatigiit tamarmik ataatsikkut peqataaffigisinnaasaannik sammisaqartitsineq ajornakusoortarpoq, tassami atuaqatigiit ilaat ilitsoqqussaralugu oqaatsiminnik suli iluamik atuarsinnaasanngillat, ilaat ilaqutariinnit inooqatigiinnikkut ajornartorsiuteqartuneersuupput atuartitsinermilu malinnaasinnaasaratik, allallu fagitigut pikkorilluinnartuupput ineriaarsimallutik kiisalu atuakkaminnik paasinninnermikkut ilikkagaqartarlutik. Taamaattumik ukiormanna misiligutigalugu nukarlerni akullernilu klassit arlariit atuartut pisinnaasaat aallaavigalugit holdinut immikkoortippavut, taamaalilluta atuartitsinermi sammisaqarluni ingerlatsineq ingerlassinnaaniassagatsigu, tassami siusinnerusukkut taamatut ingerlataqarnissaq merserisaraluaratsigu aamma atuartut ataqatigiinnerulerniassammata, ukioqatigiinngikkaluarlutimmi assigiimmik ilikkagaqartarmata. 1. klassiniit 5. klassinut holdinik pingasunik pilersitsivugut, fagimilu siuarsimanerusut Team Nanoq taaguutigilerpaat. Atuartut taakkua tamarmik atuagarsornermik ingerlatsisinnaapput pitsaasumillu suleriaaseqarmata siuariaateqarluarnissaat naatsorsuutigaara, tassami maanna atuartitsineq pisinnaasaat aallaavigalugit piareersarneqartussaammat kiisalu atuartut sanngiinnerusut holdini allaniittussammata. Atuartitseriaaseq nutaaq misilikkusuppara, periaaserlu storyline malillugu sammisaqartitsineq Qivittoq -mik taallugu saqqummiuppara. Taaguut tulluarluinnartoq, tassami ukiup qaammataanni taartuni, oqaluttuat qivittunut tunngasut, maani tusarsaasaqimmata. Periaaseq storyline oqaluttualiatut ippoq, tassami oqaluttuaq suliarineratigut ineriartortinneqartarmat. Sumiiffeqartarput, inuttaqarlutik iliuuseqartoqartarlunilu. Sammisat assigiinngitsut aallaavigalugit sulisoqartarpoq. Qivittut sammineranni gipsimik imaluunniit pappiaqqamik qeratasuumik qivittuliortoqarsinnaavoq qalipallugillu, atisalersorlugit nujalersorlugillu, qivittunut iniliorluni, avatangiisit, oqaluttuat taakkualu ineriartortinnerisigut qivittut nunaat pilersinneqassaaq. Sumulluunniit sammisumik ineriartortinneqarsinnaavoq, matumani atuartut ilinniartitsisullu takorluuisinnaanerat apeqqutaaginnarpoq. Meeqqanut oqaatsinik ataasiakkaanik ilisimasaqarluartunut makkuninnga sammisaqartitsisoqarsinnaavoq: Qivittut allaffigeqatigiittut Qivittut ikioqatigiinniarlutik aniguiniarlutillu asimi assigiinngitsunik suliassanik suliassinneqartut (ukiornissaanut pilineq, pullatiliorneq, piniarneq, aalisarneq, tillinniarneq il.il.) Qivittut inuunerannik oqaluttuat Qivittut ikinngutiminnut tunngasunik allattaavii/ taallanik allattuiffii, pulaartut qallunaatut allaffigisinnaasaat Qivittut katittut, inuuissiortut, kuisitsisut, nalliuttorsiornerit allat il.il. Taamatut sammisaqarnissarput qaammammik ataatsimik sivisussuseqartussatut pilersaarusiorpara. Aallarniutigalugu atuartut soqutiginnilersinniarlugit filmi qivittunut tunngasoq takutinneqarpoq. Teqeqqoq qallunaatut atuagaaqqanik oqitsunik atuartarfik pilersinneqarpoq, taakkua pinngortitamut, torullinut, qangattanut il.il. tunngasuupput sammisatsinnullu isumassarsisitsillutik. Taakkua filmilu aallaavigalugit atuartut eqimattakkaarlutik iikkami qalipagarsuanngorlugu qaqqaliorput taannalu Qivittup Qaqqaa -nik atserneqarpoq. Qallunaatut oqaatsit ataasiakkaat pinngortitamut tunngasut sammineqarput qalipagarsuarmullu, inimut atuarfigisartagaannut nivinngarneqartumut, allanneqarlutik. Qanga piniartut meeraasalu assinginik 1800-kkunneersunik nassaarpugut atisaallu misissuataarlugit. Atuartut ataasiakkaarlutik qivittup qanoq isikkoqarnera titartarpaat. Taava qivittumi titartagaanni ilanngunneqarsimasut tamaasa, 10

11 soorlu piniutit, atisat assigisaallu qaallunaatut qanoq taaguuteqarnersut ilinniarpaat. Atuartut ataasiakkaarlutik titartakkatik aallaavigalugit pappiaqqamik qeratasuumik qivittuliorput atisalersorlugulu atsikkaminnik, taava oqaluttuatoqqat qivittunut ersinartunullu tunngasut sammivavut erniinnarlu inimi atuarfiusumi atuartut namminneq oqaluttualiaat tusarsaalereerput. Oqaluttuat isumassarsiorfigalugit oqaatsit ataasiakkaat naleqquttut kalaallisut qallunaatullu allattorneqarput, taava atuartut qivittuliamik inuunera oqaluttualiaraat. Qivittut ajortuunersut pitsaanersulluuunniit, sooq qivissimanersut, qanoq aniguiniarsimanersut il.il. pillugit oqallittoqarluarpoq atuartullu qallunaatut oqalunnissamut soqutiginnilluarput. Qivittut inuunerannik oqaluttualiat atuaqatinut qallunaatut, quiasuutigineqarlutillu nuannarineqaqisumik saqqummiunneqarput, tassami saqqummeeriaaseq taamaattoq qallunaatut atuartitsinermi aatsaat misilikkatsigu, pisinnaasat assigiinnginnerujussuat taaneqareersoq pissutigalugu. Qaqqamut pisuttuarnermi qanga qivittut qangattaat amerlasuut takusavut qivittut najugaasa qanoq ittuunissaannik isumassarsisitsilluarput. Qivittut najugaannik titartaasoqarpoq taakkualu qiortariarlugit iikkami titartagarsuarmut qivittup qaqqaanut nipitinneqarput aamma eqimattakkaarluni oqaloqatigiissutiginerisa kinguneranik oqaluttuanik nutaanik, qivittut sorliit imminnut qanillutik najugaqartarnerannik imaluunniit najugaqatigiittarnerannik oqaluttualiortoqarluni, matumani misigisartagaat ulluinnarnilu inuunerat ilanngunneqarlutik. Oqaluttualiat qallunaatut atuagaaranngortinneqarput titartaganngortinneqarlutillu nangeqattaartut ullorlu kingulleq iluatsilluartumik atuaqqinneqarlutik atuartullu qallunaatut qanoq ilikkagaqartigisimanertik maluginiarpaat, aammattaaq alutornaqaat maluginiarlugu namminneq ilamillu kukkulaarneri naqqittaraat quiasuutigalugillu kiisalu maluginiarpaat kukkusaraluarlutik oqaluttuat oqariartuutaat paasisinnaalluaritik. Atuartut ukiuminnut naleqqiullutik Atuarfitsialallu eqqarsaatigalugu fagitigut pisinnaasaat pitsaanerusinnaagaluarput, oqaatsitigulli akimmiffiat suli manna tikillugu qaangertissinnaasimanngilarput, taamaattorli tamanna atuartitseriaatsinik nutaanik allaasunillu misiliinissamut isumassarsisitsivoq oqaatsinillu ataasiakkaanik nutaanik ilinniarnissamut nutaamik periarfissiilluni atuartullu oqaatsit ataasiakkaat ilikkakkatik eqqaamasinnaagaat malunnarpoq. Taamatut sammisaqarneq atuartunut iluatsilluaqaaq nuannaarutigeqisannillu maluginiarpara atuartut eqqaaniitinnanga atuartut imminnut qallunaatut oqaloqatigiinniarserisartut, tassami tamanna klassini taakkunani atuartitsininni angujuminaatsittuarsimagakku. Aammattaaq atuagaaqqat titartakkallu tulleriiaat atuartut suliarisaat tupaallaatigaakka, tassami takusinnaalerakkit atuartut oqaaseqatigiiliornissamut sapiissuseqartut allaammi tamanna ikioqatigiissutigisinnaagaat, tamakkualu atuartut pisinnaasaat naapertorlugit agguataarneqarnerisa atuartitseriaatsillu atorneqartup kingunerai. Allat atuartitsinernik assingusunik misiliinissamut sapiissuseqassasut neriuutigaara, atuartullu allamiut oqaasiinik pisinnaasakinnerat akimmiffigissanngikkaat. Atuartut matumani pineqartut taamaallaat ukiuni pingasuni qallunaanik ilinniartitsisoqarput, taamaakkaluartoq atuartitsinermi taamatut ingerlataqarneq iluatsilluarpoq. Periaaseq storyline aammattaaq fagini allani iluatsittumik ingerlanneqarsinnaavoq aamma fagit akimorlugit sammisaqartitsinermut naleqqulluartuulluni. Periaaseq annerusumik paasisaqarfigerusukkaanni arlalinnik sammisaq pillugu atuagaqarpoq, aamma taamatut atuartitsinermik ingerlatsinerit atuarfinni allani ingerlanneqartareersut internetimi nassaarineqarsinnaapput taakkualu nunatsinnut pissutsinut naleqqussarneqarsinnapput. Sulilluarisi! Atuartitsinermik ingerlatsineq Qivittut suliareqqinneqareerluni Ilinniartitsisumiit-Ilinniartitsisumut-mappinut ilanngunneqareerpoq, taakkualu Nunatsinni atuarfinni tamani pigineqarput. Periaaseq Storyline pillugu atuakkat Inerisaavimmit atorneqarsinnaasut: Steve Bell: Storyline pædagogikken Lisbeth og Ole Christensen: Storyline i matematik Hanne Jacobsen: Natur-ligvis, Fire storylineforløb Anne-Marie Schæffer: Storyline i engelskundervisningen Anelise Birkvad: I folkeeventyrernes land Sven Lundberg: Hvad gør vi med storyline-metoden? Finn W. Mosegaard: Det er min bedstefar, der er julemanden Cecilie Falkenberg og Erik Håkonson: Storylinebogen 11

12 Qivittoq - et dansk storylineforløb i Ikerasak Af: Betine Stegø, lærer Ole Løvstrøms skole i Ikerasak ved Uummannaq gennemgår en fantastisk udvikling efter indførelsen af Atuarfitsialak, der er ved at blive rigtig godt integreret her. Men, som mange andre bygdeskoler har vi store problemer med sammenlagte klasser, hvor årgang og social baggrund giver meget forskellige niveauer blandt eleverne. Dette er en stor udfordring i den daglige undervisning, hvor alle, uanset niveau, skal tilgodeses. I danskundervisningen betyder det, at det kan være svært at finde aktiviteter, hvor alle kan deltage på samme tid og stadig være på niveau med klassekammeraterne, når nogle knap kan læse deres eget sprog endnu, nogle kommer fra socialt belastede familier og har svært ved overhovedet at koncentrere sig, og andre igen er fagligt meget dygtige og tidligt udviklede samt lærer via boglig intelligens. I år afprøvede vi derfor at niveaudele flere klasser på yngste- og mellemtrinnet, for at kunne lave deciderede undervisningsforløb, som vi ikke tidligere har turdet tage kampen op med, og for at bringe elever sammen, der på tværs af alder alle lærer på samme måde. I klasse lavede vi 3 hold, hvoraf det fagligt stærkeste blev til Team Nanoq. Disse elever var alle boglige og havde så god en arbejdsmoral, at jeg forventede en stor fremgang nu, hvor undervisningen kun skulle tilrettelægges efter deres niveau, og der ingen svagere elever ville være i grupperne. Jeg ville afprøve en ny undervisningsform, og et storylineforløb med titlen Qivittoq blev introduceret. En meget passende titel, da der netop i de mørke vintermåneder gik mange qivittoqhistorier rundt på disse kanter. En storyline er en slags fortælling, der udvikler sig, mens man arbejder. Der er steder, personer og handling. Man arbejder med forskellige temaer. Arbejdet med qivittut kan være at lave figurer i gips eller pap og male dem, klæde dem på samt give dem hår, at lave boliger til dem, omgivelser, fortællinger, og at dette udvikler sig til et helt qivittoq-land. Det kan udvikle sig i en hvilken som helst retning, afhængig af elevernes og lærerens fantasi. Til børn med et godt ordforråd kan man forestille sig følgende aktiviteter: at der skrives breve mellem qivittut at qivittut får forskellige opgaver i fjeldet og udfører dem for at hjælpe hinanden og overleve (samle vinterforråd, sætte fælder, jage, fiske, stjæle osv.) at der laves biografier om qivittut at qivittut har venne-bøger / poesibøger, som andre besøgende skriver i på dansk at der afholdes qivittoqbryllup, fødselsdag, barnedåb, anden form for fest osv. Vores forløb planlagde jeg til en måned, og vi startede med en film om fjeldgængere til inspiration for eleverne. Et læsehjørne med små danske letlæsningsbøger om natur, trolde, huler o.m.a gav inspiration til vores emne, og ud fra dem og filmen malede vi i grupper et 12

13 kæmpe vægmaleri af et fjeld, der blev navngivet Qivittoqfjeld. Danske ord fra naturen blev gennemgået og skrevet på maleriet, der blev hængt op i klassen. Så fandt vi billeder af gamle fangere og deres børn tilbage fra 1900-tallet for at se på tøj, og hver elev tegnede en tegning af, hvordan de synes en qivittoq skulle se ud, og så lærte de danske betegnelser for alle fangstredskaberne, tøjet og hvad de ellers havde udstyret deres qivittoq med. Ud fra tegningen lavede eleverne hver en qivittoq af pap, som de klædte på og navngav, og så begyndte vi ellers på fortælling af gamle qivittut- og spøgelseshistorier, og inden længe genlød klasseværelset af elevernes egne historier. Vi samlede inspiration fra historierne og lavede en fortegnelse over relevante ord på grønlandsk og dansk, og så gik eleverne ellers i gang med at lave en biografi om deres qivittoq. Der var mange diskussioner om, hvorvidt de var onde eller gode, og hvorfor de var gået qivittoq, hvordan de overlevede osv., og alle eleverne var meget interesserede i at prøve at formulere sig på dansk. Alle fortællinger om qivitutternes personlighed blev fremlagt på dansk foran klassen til megen morskab og glæde, idet det var første gang, vi har kunnet bruge denne fremlæggelsesform i dansktimerne pga. tidligere nævnte niveauforskelle. En tur i fjeldet fyldt med gamle qivittoqhuler gav ideer til boliger, der straks blev tegnet og klippet ud og klistret på qivittoqfjeldet, og gruppesnak herom førte til nye fortællinger om, hvilke fjeldgængere, der boede i nærheden af hinanden eller sammen, samt hvad de oplevede og lavede til hverdag. Fortællingerne blev til små bøger og tegneserier på dansk, som vi den sidste dag læste igen med stor succes, hvor eleverne opdagede, hvor meget dansk de havde lært, og det var en fryd at kunne iagttage dem korrigere og grine af egne og andres sproglige småfejl, samt opdage at de trods fejl sagtens kunne forstå meningen i historierne. Fagligheden i forhold til deres alder og Atuarfitsialak kunne have været større i dette forløb pga. den sproglige barriere, det ikke er lykkedes os at bryde endnu, men det har givet inspiration til at afprøve nye/andre spændende undervisningsformer og en ny måde at lære ord på, der har vist sig at hænge glimrende ved i elevernes hukommelse. For eleverne har det været en stor succes, og til min store glæde hørte jeg også spredt dansk tale mellem eleverne til daglig, uden jeg selv var i nærheden, og det er noget af det, jeg har haft enormt svært ved at få ind i undervisningen netop i disse klasser. Også de små hjemmelavede bøger og tegneserier til sidst overraskede mig meget pga. de sætninger, eleverne pludselig havde mod på at lave og endda kunne hjælpe hinanden med, og det er det, der viser mig, hvor meget det har givet disse elever at blive niveaudelt og undervist på denne måde. Jeg håber, at andre har mod på at afprøve lignende forløb og ikke lader det være en barriere, at børnene måske ikke kan så meget fremmedsprog. Disse elever har kun haft danske lærere i 3 år, og alligevel har dette forløb været en succes. Storylinemetoden kan jo også med stor fordel bruges i andre timer og egner sig glimrende til tværfaglige emner. Vil man vide mere, findes der flere bøger om emnet, og der er lagt hele forløb fra andre skoler inde på nettet, som sagtens kan tilpasses en hverdag i Grønland. God fornøjelse! Undervisningsforløbet om Qivittut er blevet bearbejdet og udsendt til Lærer-lærer-mapperne, der findes på alle skoler i Grønland. Bøger om Storylinemetoden, der kan lånes Fra Udlånsafdelingen i Inerisaavik: Storyline pædagogikken af Steve Bell Storyline i matematik af Lisbeth og Ole Christensen Natur-ligvis, Fire storylineforløb af Hanne Jacobsen Storyline i engelskundervisningen af Anne-Marie Schæffer I folkeeventyrenes land af Anelise Birkvad Hvad gør vi med storyline-metoden? af Sven Lundberg Det er min bedstefar, der er julemanden af Finn W. Mosegaard Storylinebogen af Cecilie Falkenberg og Erik Håkonsson 13

14 GLOBE-Kalaallit Nunaat Immikkoortut aappaat All.: Britta Lohmann, Jane Buus Sørensen & Ulla Willumsen, Ilinniarfissuaq Danmarkimut atasutut GLOBE-Kalaallit Nunaat inatsisitigut GLOBE-Danmarkip ataani inissisimavoq, taamaattorli GLOBE-Kalaallit Nunaat Namminersornerullutik Oqartussat aqqutigalugit Joint Comitteep ataani nammineq ataqatigiissaarisoqarlunilu aningaasalersorneqarpoq. Joint Comitteep aningaasaliineratigut Ilinniarfissuarmi ilinniartitsisut pingasut ulluni marsimi Alaskami Fairbanksimi misilittakkanik paarlaateqatigiinnissaq siunertaralugu naapeqati-giinnermi peqataapput, tamatumani sammineqarluni Seasons and Biomes. Peqataasut allat USA tamakkerlugu aggersuupput, ingammik Alaskameersuullutik, aammattaarli peqataasut nunanit ukunannga aggersuupput: Canada, Tyskland, Mongoliet, Argentina,Afrika, Letland, Schweiz aamma Norge, kisianni Danmark ilaatitaqanngilaq tassa nunatsinnisuulli aningaasaliiffigineqarsimannginnamik. Seasons and Biomes Naapeqatigiinnermi siunertarineqarpoq, atuartunut naleqquttumik silap pissusaata allanngoriartorneranik suliaqarnissaq, ilisimatusarnermit paasisanit uppernarsakkanik tunngaveqarluni. Naapeqatigiinneq The International Arctic Research 14

15 Centerimi (IARC), Fairbanksimi University of Alaskami, UAF-imi ingerlanneqarpoq, aamma peqataallutik NASA Landsat Data Continuity Mission (LDCM) aamma Terra Satellite Missions, paasissutissat katersorneqartut suliareqqinneqarnerannik isumaginnittuusut. Sammineqarput protokolli green up (qorsuit-protokolliat) aamma budburst (sikkerarnerup-protokollia) taakkualu GLOBEp nittartagaani plant phenology -mi takuneqarsinnaapput. Protokollit taakkua meeqqat atuarfianni nukarlernut naleqqunnerupput, tassami atuartut naasut qaqugukkut sikkerarnerat nalunaarsortussaammassuk. Tamanna misigisamik utertuartumik ilisimatusarnissamut periarfissiivoq: tassa upernartarneranik sammisaqarneq. Assersuutigalugu Danmarkimi assingusumik ingerlanneqartartoq tassaavoq orpiup qisussiassap (bøg) ulloq pilutanittarfia, tamannami ukiuni arlalinni nalunaarsorneqartarsimammat, takuuk Aammattaaq sammineqarpoq protokolli: break up, tassani sammineqarlutik kuuit tatsillu sikuertarnerat aamma ilaatigut sikusarnerat. Taanna protokollimi uaniippoq: ice phenology. Atuartutmisissuiffiginiagartik toqqassavaat assillu ikiorsiullugit ullut tamaasa paasisatik nalunaarsortassallugit. Nalunaarsuinermik assersuut nuannersoq uani takuneqarsinnaavoq: Ilinniartitsisut assersuummik uani aallersinnaapput: tassaniippoq sikumik sammisaqarneq ilinniarnertuunngorniarfinnut atuartunullu annernut naleqquttoq. Protokollit tamakkua ukiorpassuarni ingerlanneqarsimapput, silap pissusaata allanngoriartornera toqqaannartumik samminngikka- luarlugu, tassami qaqugukkut upernartarnera taamaallaat nalunaarsorneqarsimammat, soorlu nunarsuup immikkoortuini assigiinngitsuni. Kisianni silap pissusaata allanngoriartornerata soqutigineqaleriartornera ilutigalugu protokollit taakkua atorneqarnerat anneruleriartuinnarpoq, tassami allannguutit ukiumiit ukiumut ajornanngitsumik nalunaarsorneqarsinnaammata. Immaqa ilaat oqarumassapput paasisat tamakkua tamarmik qaammataasamit takuneqarsinnaasut, tamannalumi kukkulluinnanngilaq. Taamaattorli nassuiaatigineqartariaqarpoq nunamiit misissuinerit sooq pisariaqarnersut. Tassa qaammataasat taamaallaat qalipaatip aappalaartup ataani isaannarnik takussaanngitsut assilisarpaat. Tassa imaappoq, qaammataasamit assilisani assilisat nunamiittut ersarissumik takuneqarsinnaasanngillat - taamaallaat allanngortoqarnera takuneqarsinnaasarpoq. Taamaalilluni qaammataasanit nunarsuarmi takuneqarsinnaasut eqqortuuneri misissorneqartariaqartarput. Taamaattumik atuartut GLOBE-lerisut suliaat pingaaruteqartorujussuupput, tassami pissutsit nalunaarsorneqartarmata paasissutissallu NASA-mut nassiunneqartarmata. Ilisimatuussutsikkut eqqoriaanerit Ukiuni qulikkaartuni GLOBE inunngunngikkallarmat tatsip/ kuussuup sikuernera nalunaarsorneqartarpoq, Alaskamilu kuussuaq Nenana River taamatut nalunaarsuiffigineqarsimavoq. Tamanna pisarpoq erfalasuaqqamik sikumut ikkussinikkut kuussuarlu sikueraangat taanna tammartarpoq. Ullumikkut kuussuup qaqugu sikuernissaa eqqoriaanikkut ajugaaniussutigineqartarpoq, ukiormannalu sikuerpoq apriilip 27-anni 2007imi nal Qassinut sikuernissaanik eqqoriaanermi eqquisut 22- usut eqqugassat ,00$-usut agguartussaavaat. Tamanna siusinnerusukkut nuannariinnarlugu pisaraluarpoq, ullumikkulli paasissutissat tamakkua pingaaruteqartorujussuanngorput, tassami nalunaarsorneqarsinnaammata ukiuni arlalinni sumiiffinni ataasiakkaani silap pissusaata allanngoriartornera. Ilinniarfissuaq Qaanaami Neqeroorutit siullersaraat sapaatip akunnerani ataatsimi Pituffimmi sakkutooqarfimmi naapeqatigiinnermi aggustimi 2005-imi peqataaneq, Amerikamiut universitetini ilinniartut peqatigalugit. Naapeqatigiinnermi Ilinniarfissuarmi ilinniartitsisoq ataaseq peqataavoq. Ilinniarfissuaq naapeqatigiittuni 2007-imi sap.ak. 25-mi Ilinniarfissuarmi ilinniartitsisoq ataaseq aamma ilinniartoq ataaseq kiisalu Aasianni Ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniartitsisut marluk aamma ilinniartut marluk aamma Danmarkimi USA-milu ilinniartitsisut ilinniartullu peqatigalugit sapaatip akunnerani ataatsimi Kangerlussuarmi naapeqatigiittunut peqataapput. Naapeqatigiinnermi siunertarineqarpoq sermersuarmi assigiinngitsunik misileraanissaq. Naapeqatigiinneq pillugu allaaserisaq suullu ilisimatusarfigineqarnersut minnerunngitsumillu inuit pingasut apummi ilisarnarunnaarsartut sulerinerat PI tullianik saqqummerpat takukkit. GLOBE nunatsinni ilinniarnertuunngorniarfinni Ilinniarnertuunngorniarfiit Danmarkimiittut nunatsinniittullu nammineerlutik suleqatigiissutissatik nassaarisimavaat. Tamatumani pineqarput ilinniartitsisut suleqatigiinnissaat atuartitsinermilu atortussanik paarlaateqatigiittarneq ilinniartut sammisassaat pingaarnerutillugit. Tamanna tunngavigalugu 2006-imi upernaakkut Dan- 15

16 markimi Nunatsinnilu silaannaap misissoqqissaarneranik misileraanermik ingerlatsisoqarpoq. Tassani peqataallutik Nuummi Ilinniarnertuunngorniarfik Danmarkimilu ilinniarnertuunngorniarfiit pingasut-tallimat. Silaannaap makkuninnga akoqarnera uuttortarneqarpoq: svovldioxid, kuldioxid, ozoni, kulilte, svovlbrinte aamma aerosoler. Paasissutissat sumiiffinni assigiinngitsuneersut naleqqiunnerisigut eqqoriaanerit ilisimatusarnermut tunngaviusut, misissueqqissaarnerit aamma suut tamaasa ilanngullugit naliliinerit atorlugit itisiliinissamut periarfissaqalerpoq, uumasulerinermi, kemiimi aamma fysikkimi pisarneq malillugu misissueqqissaarnerit qaangerlugit periarfissiisunik. Siunissami suliniutissat Nuummi meeqqat atuarfianni ilinniartitsisoq peqatigalugu Norgimiut suliniutaannut EU-mit aningaasalersorneqartumut ilannguppugut. Taanna 2007-imi aasakkut atuanngiffeqarnerup kingornagut aallartissaaq matumanilu pineqarlutik aalisakkani saffiugassat arrortikkuminaatsut. Pilersaarut ukiup aappaa avillugu ingerlanneqassaaq, piffissamilu tassani atuartut Nordkap-ip eqqaani sumiiffinni assigiinngitsuneersut aalisakkanit misiligutinik pingasunik Norgimiut misissueqqissaartarfiannut nassitsisassapput, tassanilu aalisakkat akui uuttortarneqassapput. Qanoq ilillutit GLOBE-mut peqataasinnaavit Ilinniartitsisut GLOBE-mut tamakkiisumik ilaatinneqarusuttut pikkorissarnermi peqataasariaqarput, matumani siunertarineqarmat programimut isissutissamik pinissaat pineqartullu pillugit annerusumik paasisimasaqalernissaat. Protokollit misilerarnerisigut skemallu assigiissaakkat eqqortumik atornerisigut kukkussutaasinnaasut i- kinnerusut ilisimatusartunut ingerlateqqinneqartassammata. Pikkorissarnerni allanisulli atortussanut atorneqartussanut atuinissaq periarfissaassaaq, pisussaaffiliinertaqanngikkaluartumik. Ataatigut atsiortoq soqutiginnittunit sioqqutsisumik tusagaqarnissaminik kissaateqarpoq. Ukiumi atuarfiusumi tulliuttumi pikkorissartitsiniarpugut, taamaalilluni meeqqat atuarfianni ilinniartitsisutut GLOBE programip pitsaaqutaannik pissarsisoqarsinnaaqqullugu. Soqutiginnittut sukkulluunniit nuna tamakkerlugu ataqatigiissaarisumut uunga saaffiginnissinnaapput: Britta Lohmann, 16

17 GLOBE-Grønland 2.del Af: Britta Lohmann, Jane Buus Sørensen & Ulla Willumsen, Ilinniarfissuaq Som en del af Danmark hører GLOBE-Grønland juridisk under GLOBE-Danmark, men i praksis har GLOBE-Grønland egen koordinator og egen økonomi via Grønlands Hjemmestyre under Joint Comittee. Midler fra Joint Comittee gjorde det muligt for 3 undervisere på Ilinniarfissuaq i dagene marts at deltage i en workshop i Fairbanks, Alaska, omhandlende Seasons and Biomes. Øvrige deltagere var fra hele USA, specielt Alaska, men der var også deltagere fra Canada, Tyskland, Mongoliet, Argentina, Afrika, Letland, Schweiz og Norge, men ikke fra Danmark, der ikke råder over samme midler, som vi gør i Grønland. Seasons and Biomes Formålet med workshoppen var på praktisk måde at arbejde med klimaændringer på elevplan understøttet af dokumenteret forskning. Workshoppen blev afholdt på The International Arctic Research Center (IARC) på University of Alaska i Fairbanks, Alaska, UAF, med deltagelse af NASA, Landsat Data Continuity Mission (LDCM) og Terra Satellite Missions, der forestod bearbejdelsen af dataindsamlinger. Der blev arbejdet med protokollen green-up (det grønnes-protokollen) og budburst (udspringsprotokollen), som kan ses på GLOBE s hjemmeside under plant phenology protokoller. Umiddelbart forekommer disse protokoller at være mest velegnede til folkeskolens yngste klasser, der kan gå ud og registrere, hvornår planterne springer ud. Det giver gode muligheder for at lave videnskab på en tilbagevendende oplevelse: at det bliver forår. Et tilsvarende dansk eksempel er fx bøgens udspringsdato, som er registreret en årrække tilbage, se Desuden blev der arbejdet med protokollen break up, der omhandler floder og søers optøning og evt. tilfrysning. Dette ligger under ice phenology protokollen. Elever udvælger et observationsområde og dokumenterer med fotos deres daglige observationer. Et sjovt eksempel på en måling i denne stil kan ses på For undervisere er der noget at hente på edu/alison/, hvor der findes et isprojekt beregnet til gymnasiet og folkeskolens ældste klasser. Man har i mange år kørt disse protokoller uden at fokusere direkte på klimaændringer, men blot på registrering af forårets komme, fx i forskellige verdensdele. Men med det øgede fokus der er på klimaændringer, intensiveres brugen af disse protokoller, idet ændringer fra år til år meget let kan registreres. Nogle vil sige, at man kan se alle disse observationer fra en satellit, hvilket ikke er helt forkert. Men dertil skal det lige forklares, hvorfor observationer på landjorden alligevel er nødvendige at foretage. Det er sådan, at satellitter kun tager infrarøde billeder. Det betyder, at man ikke helt præcist kan se, hvad det er, man tager billeder af på jorden - man kan bare se, hvis noget ændres. Man bliver således nødt til at verificere, hvad det er på Jorden, som man kan se fra satellitterne. Derfor er det arbejde, GLOBE-eleverne udfører, af overordentlig stor værdi, idet forholdene registreres og informationerne sendes ind til NASA. Videnskabelige væddemål I årtier, før GLOBE så dagens lys, har man gjort optegnelser over, hvornår en sø/flod bryder op, og netop i Alaska har man i den henseende fokuseret på Nenana River. Dette gøres ved at have en stander stående på isen, som så forsvinder, når isen bryder op. I dag laves der ligefrem væddemål om, hvornår floden bryder op, hvilket i år skete den 27. april 2007, kl De 22 vindere, der havde væddet om klokkeslettet, kunne dele en gevinst på $ ,00. Dette har tidligere været gjort i spøg, men i dag anses disse data for værdifulde, idet man således kan registrere fx klimaændringer lokalt inden for en lang årrække. Ilinniarfissuaq i Qaanaaq Det allerførste tilbud var en deltagelse på en ugelang workshop på Thule Airbase i august 2005 sammen med et hold amerikanske universitetsstuderende. Her deltog 17

18 en underviser fra Ilinniarfissuaq. Ilinniarfissuaq på Summit I uge deltog en lærer og en studerende fra Ilinniarfissuaq, samt 2 lærere og 2 studerende fra gymnasiet i Aasiaat, sammen med lærere og studerende fra Danmark og USA på en ugelang tur til Kangerlussuaq. Formålet med turen var at komme ind på Summit, indlandsisen, og her være med til at foretage forskellige prøver. Se artiklen om turen, hvilken forskning der laves på Summit, og ikke mindst hvad disse 3 personer, der camouflerer sig i sneen, laver i næste nummer af PI. GLOBE på gymnasiet i Grønland Gymnasieverdenen i Danmark og Grønland har fundet deres egen måde at samarbejde på. Det handler om lærersamarbejde og udveksling af undervisningsmateriale frem for elevaktiviteter. På baggrund af dette har man formået i foråret 2006 at lave et pilotprojekt om luftanalyse Danmark og Grønland imellem. Her deltog GU i Nuuk samt 3-5 gymnasier i Danmark. Man målte luftens indhold af svovldioxid, kuldioxid, ozon, kulilte, svovlbrinte og aerosoler. Ved at sammenligne data fra forskellige steder åbnede det mulig- 18 hed for at uddybe hypoteser, analyse og perspektiver ud over det, der ellers er normalt ved traditionelle analyser i biologi, kemi og fysik. GLOBE aktiviteter uden grønlandsk deltagelse Der blev udbudt en deltagelse i et forsøg med ismålinger i Ilulissat i august 2005, men da tidsfristerne var så korte og midt i sommerferien, så var der ingen fra Grønland, der deltog. På daværende tidspunkt var der ingen kontaktpersoner at spørge. Dette ønskes ændret, så flere får mulighed for at deltage i de forskellige aktiviteter, der nu og da bliver udbudt. Fremtidige projekter Vi har sammen med en folkeskolelærer i Nuuk tilmeldt os et norsk projekt finansieret af EU-midler. Dette starter efter sommerferien i 2007 og omhandler tungmetaller i fisk. Projektet skal køre i 11/2 år, og i den periode skal elever fra forskellige steder i Nordkap-området indsende i alt 3 hold fiskeprøver til et norsk laboratorium, som foretager selve målingen. Hvordan kan du deltage i GLOBE Lærere, der ønsker at blive inddraget i GLOBE, må igennem et kursus for at blive fuldt integreret med det formål at få tildelt koder til brug for at komme ind i systemet samt at få et bredere fagligt indblik. At afprøve protokollerne og gøre korrekt brug af de standardiserede skemaer vil mindske de fejlmargener, forskerne skal operere med. Som på ethvert andet kursus har man mulighed for at bruge de værktøjer, der stilles til rådighed uden forpligtelser af nogen art. Undertegnede er meget interesseret i forhåndstilkendegivelser om mulig interesse. Vi forsøger i det kommende skoleår at oprette et kursus, så man som lærer i folkeskolen opnår de fordele, der er i GLOBE programmet. Interesserede kan til stadighed henvende sig til landekoordinator Britta Lohmann, blo@teachnet.gl

19 Copydan-ilu isumaqatigiissut Radiukkut tv-kullu aallakaatitanik atuartitsinermut atugassanik kopeerineq (immiussineq) pillugu isumaqatigiissut All.: Kirsten Olsen, Inerisaavik Copydan-ip Inerisaaviullu isumaqatigiissutaat eqqumiitsuliornermut, kulturimut aliikkusersuinermullu kalaallit atuarfiisa ilinniarfiisalu periarfissaqarnissaanik qularnaareqataassaaq. Suut ajornanngillat? Inerisaavimmut, atuarfinnut ilinniarfinnullu stationinit ukunannga radiukkut Tv-kullu aallakaatitanik (analogenik digitalinillu) immiussinissaq kopeerinissarlu ajornanngilaq: DR1, DR2, P1-P3, TV2, TV2-p nunap immikkoortuini stationiini, KNR aamma immikkoortuni radio- aamma Tv-stationini Fællesrådet for de Elektroniske Medier ilaasuni. Toqqaannartumik aamma immiussisoqarsinnaavoq Dk4, TV2 Zulu, TV3, Kanal4, SVT1, SVT2, TV4, NRK1, NRK2, TV2 Norge, Discovery, Animal Planet, BBC, CNN, MTV, National Geographic, ARTE, ARD, ZDF, N3, 3 Sat, RTL, France I-III, TV5 aamma Mezzo-miit. Suut AJORNARPAT? Filmit (spillefilm) filmertarfinni takutitassatut suliat tv-kkut aallakaatinneqartut immiunnissaat ajornarpoq. Radiukkut Tv-kkullu aallakaatitat immiunneqarnerat teknikikkut illersorneqarsinnaasumik pitsaassuseqassapput aallakaatitallu allanngortinneqassanngillat ilaartorneqassanatillu. Aallakaatitat taamaallat aturtitsinermi atorneqarsinnaapput isumaqatigiissutip uuma atuunnerani. Isumaqatigiissut naappat kopiit tamarmik aserorterneqassapput. Inerisaavik qanoq iliussava? Inerisaaviiup Tv-kkut aallakaatitat atuartitsinermut naleqquttut KNRimiit DVD-mut immiuttassavai Atukkiisarfimmiit atorneqarsinnaasunngorlugit. Atuarfiit atuarfimmiititassamik toqqortassaminnik piumassagaluarpata kopiiliuussisinnaavugut. DVD-p taamaattup ataatsip akia 100 kroniuvoq. Inerisaavik aamma Danmarkimi Amtscenteriniit Tv-programminik pissarsinissamut periarfissaqarpoq. Isumaqatigiissut 1. januar 2007 atuutilerpoq. 19

20 Af: Kirsten Olsen, Inerisaavik Der er indgået en aftale mellem Copydan og Inerisaavik, der medvirker til at sikre adgang til kunst, kultur og underholdning i de grønlandske skoler og uddannelsesinstitutioner. Hvad må man? Det er tilladt for Inerisaavik, skoler og uddannelsesinstitutioner at optage og kopiere (analoge og digitale) radio- og Tv-udsendelseer fra følgende stationer: DR1, DR2, P1-P3, TV2, TV2 regionale stationer, KNR samt lokale radioog Tv-stationer tilsluttet Fællesrådet for de Elektroniske Medier. Der kan endvidere optages direkte fra Dk4, TV2 Zulu, TV3, Kanal 4, SVT1, SVT2, TV4, NRK1, NRK2, TV2 Norge, Discovery, Animal Planet, BBC, CNN, MTV, National Geographic, ARTE, ARD, ZDF, N3, 3 Sat, RTL, France I-III, TV5 og Mezzo. Hvad må man IKKE? Det er ikke tilladt at optage fjernsynsudsendte filmværker (spillefilm), som oprindeligt er produceret med henblik på biografvisning. Optagelser af radio- og Tv-udsendelser skal være i en forsvarlig teknisk kvalitet, og der må ikke foretages ændringer eller tilføjelser i udsendelserne. Udsendelserne må kun bruges i undervisningsøjemed, så længe denne aftale er gældende. Ved aftalens ophør skal alle kopier destrueres. Hvad gør Inerisaavik? Inerisaavik optager undervisningsrelevante Tv-udsendelser på DVD fra KNR, som lånes ud fra Udlånsafdelingen. Hvis skolerne ønsker et deponeringseksemplar, kan vi lave en kopi, som kan stå på skolen. Det koster 100. kr. pr. DVD. Inerisaavik har endvidere mulighed for at skaffe Tv-programmer fra Amtscentre i Danmark. Aftalen er gældende fra 1. januar