Studieordning for FIF
|
|
- Georg Lindegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 University College Nordjylland Studieordning for FIF Forberedelseskursus for Indvandrere og Flygtninge
2 Indhold Formelt grundlag 2 Formål 2 Kursets omfang og forløb 2 Adgangskrav 2 Værdier 2 De enkelte fagområder 3 Dansk, kultur og kommunikation 3 Samfund, etik og menneskesyn 4 Pædagogik og læring 4 Praktikforløb 5 Varighed og formål 5 Praktiksted 5 Mål i praktikken 5 Praktikindkald 5 Samarbejde om praktikken 5 Bedømmelse af praktikken 5 Studiepraktik 6 Undervisnings- og arbejdsformer 6 Refleksiv praksislæring 6 Prøver 7 Prøveform 7 Prøvegrundlag 7 Danskprøverne 7 Prøve i skriftlig og mundtlig dansk sprog i Hjørring 7 Prøve i skriftlig og mundtlig dansk sprog I Aalborg 8 Studievejledning 9 Deltagelsespligt 9 1
3 Formelt grundlag Kurset udbydes efter bestemmelserne i Bestemmelser om Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge, Universitetsafdelingen UN2, Undervisningsministeriet, , rettet Disse bestemmelser er grundlaget for denne studieordning samt følgende bekendtgørelser, som der henvises til: Regler vedrørende prøver og eksamen (eksamensbekendtgørelsen): Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser, BEK nr af 16/12/2013 Regler om bedømmelse og karakterer (karakterbekendtgørelsen): Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK nr. 262 af 20/03/2007 Formål Kursets formål er, at den studerende opnår tilstrækkelig sproglig, kulturel og faglige kompetence til at kunne søge optagelse på de professionsbacheloruddannelser, som udbydes på UCN. Et gennemgående fokus er at udvikle den studerendes almene studiekompetencer. Kursets omfang og forløb Kurset er et fuldtidsstudium og strækker sig over ét studieår og begynder ca. 1. september. Der indgår praktik i en relevant institution/virksomhed. Kurset afsluttes med prøver i maj-juni. Kurset integreres mest muligt i det lokale studiemiljø, herunder gennem muligheder for deltagelse i arrangementer, som er fælles for uddannelserne. Adgangskrav Du skal være fyldt 18 år. Du skal have bestået danskprøve 3. Har du ikke bestået denne, afholdes der sprogtest før studiestart. Afgørelse om optagelse træffes af UCN ud fra de ovenfornævnte kvalifikationer og på baggrund af individuelle optagelsessamtaler, som tilrettelægges af den ansvarlige studievejleder. Værdier Kurset bygger på gensidig tillid mellem studerende og undervisere. Der er en forventning om, at den studerende deltager med et ønske om at udvikle sig fagligt og dermed også være åben over for de udspil og udfordringer, som han/hun bliver stillet over for. Omvendt er det underviserens opgave at skabe et tillidsforhold til den studerende, som giver tryghed og mod til at konfrontere sig selv med nye holdninger og livsforståelser. Forudsætningen for det faglige og personlige møde på kurset er respekt for den menneskelige mangfoldighed, og kurset skal styrke et værdipluralistisk fællesskab med frihed til at udtrykke personlige tanker og holdninger. Udgangspunktet for kurset er de studerendes ressourcer. I kommunikationen i klasseværelset vægtes indholdet højere end korrektheden. Vi ser socialt samspil som betingelse for faglig udvikling og vægter ikkesproglige udtryk som ligeværdige med andre formidlingsformer. 2
4 Kurset tager udgangspunkt i samspillet mellem dannelse og uddannelse. Udover tilegnelsen af faglig viden arbejdes der løbende med den studerendes personlige dannelse og selvbevidsthed. Processerne handler om at blive bevidst om de værdier, interesser og ressourcer, man kan have i samspillet med andre i professionsuddannelserne og dermed i udviklingen af den studerendes begyndende faglige identitet. Et overordnet perspektiv på kurset er, at den studerende tilegner sig almene studiekompetencer og dermed kvalificerer sig til at deltage på UCN s professionsuddannelser. Der vil derfor sideløbende med den faglige undervisning være fokus på at lære at lære gennem studietekniske tilgange og refleksion. Kurset er organiseret som en vekselvirkning mellem fagundervisning, tematiseret projektforløb og praktik. Undervisningen tilrettelægges som dialogbaseret holdundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, skriftlige opgaver, ekskursioner, vejledning, selvstudium mv. Kurset inddrager brugen af IT samt brug af faglitteratur og anden fagrettet information og informationsteknologi. Kurset bygger på sociokulturelle perspektiver på læring, som omhandler den antagelse, at det er den sociale gruppe og det fællesskab, som den enkelte er en del af, der er selve udgangspunktet for læring. En central del af kurset omhandler dét at begå sig i multikulturelle miljøer og at indgå i fællesskaber på tværs af forskellige kulturer. Den studerende mødes grundlæggende som menneske med interesse, ønsker og behov udsprunget af almenmenneskelige vilkår og ikke som repræsentant for en særlig etnisk minoritet. De enkelte fagområder Dansk, kultur og kommunikation Faget beskæftiger sig med tilegnelse af dansk sprog, den studerendes dansksproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem sprog og kultur. Centralt i faget står mundtlig og skriftlig kommunikation og forskellige tekstgenrer i sociokulturelle kontekster. Der arbejdes med: Den studerendes læseforståelse med udgangspunkt i forskellige danske tekstgenrer Forskellige samfundsmæssige og kulturelle temaer som udgangspunkt for debat og diskussion Den studerendes mundtlige og skriftlige udtryksfærdigheder gennem fx argumentation, diskussion, fremlæggelser, fortællinger og oplæsning Den studerendes lytteforståelse gennem fx deltager- og underviseroplæg, film mv. Æstetiske og kreative formidlings- og udtryksformer, herunder bl.a. musik, værksted og drama Målet er, at de studerende Opnår dansksproglige kompetencer og færdigheder, som tillader deltagelse i videregående uddannelser Opnår en bred indsigt i dansk kultur og samfund gennem arbejde med forskellige udtryksformer og danske tekster 3
5 Udvikler sine færdigheder i forhold til at udtrykke sig og formidle viden, holdninger og oplevelser Samfund, etik og menneskesyn Faget beskæftiger sig med centrale samfundsmæssige og sociologiske teorier og metoder. Centralt er etiske perspektiver og problemstillinger i samspillet mellem menneske, samfund og professionelt arbejde. Der arbejdes med: Centrale samfundsmæssige og sociologiske teorier, begreber og metoder Temaer der omhandler det danske samfund bredt ud fra aktuelle problemstillinger Det danske velfærdssamfund som et demokrati Forskellige livsformer og menneskesyn Målet er, at de studerende Opnår forståelse for det danske velfærdssamfund som et demokrati med legitim politisk magt og veje til indflydelse Opnår indsigt i og forståelse for dansk identitet, levevis og livsvilkår Opnår indsigt i forholdet mellem kultur, etik og menneskesyn Pædagogik og læring Faget beskæftiger sig med pædagogiske og didaktiske tænkemåder og handlemuligheder på baggrund af pædagogiske teorier og praksisforståelse. Fokus er den studerendes evne til at planlægge, udføre og evaluere pædagogiske aktiviteter og læreprocesser samt reflektere over egen læring og udvikling. Der arbejdes med: Pædagogiske og didaktiske teorier relateret til dansk institutionspraksis Omsætning af teoretiske begreber til praksis Dannelses- og opdragelsesteorier Forskellige dokumentations- og evalueringsformer Målet er, at den studerende opnår Indsigt i forskellige dannelses- og opdragelsesteorier og deres betydning for dansk pædagogisk praksis Viden om hvordan man planlægger, gennemfører, evaluerer pædagogiske processer, herunder egen læringsproces Kendskab til forskellige iagttagelses- og dokumentationsformer som udgangspunkt for beskrivelse, analyse og refleksion over praksis 4
6 Praktikforløb Praktikken tilrettelægges med i alt 6-10 uger i en uddannelsesrelevant institution/virksomhed. Varighed og formål Praktikken har til formål at give den studerende kendskab til forskellige former for arbejde. Gennem indsamling, bearbejdning og anvendelse af viden og erfaring tilegner den studerende sig begyndende forudsætninger for kvalificeret løsning af professionens opgaver Praktiksted Praktikken udføres på et praktiksted, som er relevant i forhold til den uddannelse, som den studerende vil søge optagelse på. Der indgås en uddannelsesaftale mellem praktikstedet, UCN og den studerende om de uddannelsesmæssige forpligtelser, der påhviler parterne. UCN medvirker til fremskaffelse af relevante praktiksteder. Mål i praktikken Det er målet med praktikken, at den studerende opnår Begyndende indsigt i professionens arbejdsfelt og øvelse i at beskrive og vurdere praksis Begyndende kendskab til faglige tilgange og metoder i professionens praksis Evne til selvindsigt og refleksion over egen praksis Evne til at håndtere kulturmøder i fagprofessionelt perspektiv Praktikindkald Den studerende indkaldes én dag i løbet af praktikken til undervisning og vejledning på UCN. Samarbejde om praktikken Der tilbydes vejledning både af en praktikvejleder fra praktikstedet og en studievejleder fra UCN. Praktikstedet og UCN samarbejder med henblik på at opfylde praktikkens formål og mål og skabe sammenhæng mellem uddannelsen på praktikstedet og kurset. Praktikstedets ledelse har ansvaret for, at den studerende under praktikken får vejledning i overensstemmelse med praktikkens formål og mål. Bedømmelse af praktikken Bedømmelsen af den studerendes praktik udtrykkes som godkendt eller ikke godkendt. Godkendelse sker både på baggrund af praktikforløbet samt udarbejdelse og fremlæggelse af praktiksynopsis. Praktikken bedømmes ved en samtale mellem den studerende, praktikvejlederen fra praktikstedet og studievejlederen fra UCN. Såfremt der i løbet af de første uger i praktikforløbet opstår begrundet tvivl om, hvorvidt den studerende kan nå målene med praktikken, underretter praktikstedet skriftligt den studerende og UCN om dette og aftaler skriftligt med den studerende, hvorledes den studerende skal arbejde for at nå målene. Den studerende udarbejder i forbindelse med praktikopholdet en synopsis, der viser, hvordan den studerende kan anvende relevante teorier og begreber til belysning af problemstillinger fra praksis. Opgavens omfang er max anslag inkl. mellemrum og skal indeholde: 5
7 Indledning med beskrivelse af praktikstedet og opgaver knyttet dertil Beskrivelse af en konkret praksissituation Redegørelse for en eller flere problemstillinger i forhold til praksisbeskrivelsen Afgrænsning til en problemformulering Diskussionspunkter/refleksioner Med udgangspunkt i synopsis er der afsat 15 min. til fremlæggelse på holdet, hvoraf de 10 min. er den studerendes oplæg, og de sidste 5 min. kan benyttes til spørgsmål og diskussion på holdet. Den studerende kan i sit oplæg vælge mellem en mangfoldighed af formidlings- og produktformer udover mundtligt oplæg også udstilling, plancher og digitale formidlingsformer. Synopsis og fremlæggelse bedømmes med godkendt /ikke godkendt. Såfremt en studerendes praktik afbrydes i utide eller bedømmes til ikke godkendt, foretager UCN en vurdering af resultatet af den studerendes øvrige kursusaktiviteter. Såfremt denne vurdering resulterer i bedømmelsen godkendt, kan den studerende tage dele af praktikken om. Såfremt vurderingen ikke bedømmes til godkendt, må den studerende ophøre med kurset. Studiepraktik En del af praktikken kan tages som studiepraktik. Studiepraktikken tilrettelægges som 2 ugers deltagelse på en af de uddannelser, som kurset retter sig imod. Den kan tilrettelægges som deltagelse i det ordinære forløb på et hold og/eller tilrettelægges efter et særligt skema i et forløb tværs af forskellige hold/årgange. Derudover er der i forløbet mulighed for løbende studievejledning og en afsluttende, evaluerende samtale med en vejleder. Undervisnings- og arbejdsformer Den ugentlige studietid er estimeret til 40 timer. Undervisningen tilrettelægges med en variation af forskellige studie- og arbejdsformer, der understøtter og udvikler selvstændighed, samarbejdsevne og refleksionsevne. Den nærmere beskrivelse af udmøntningen af principperne for tilrettelæggelsen af kurset og de konkrete undervisnings- og arbejdsformer findes i studieplanerne for de enkelte fagområder. I undervisningen indgår også anvendelse af IT og digitale medier, ligesom der undervises i studieteknik og anvendelse af studiemiljøets muligheder, herunder bibliotekets ressourcer. Eventuelle studieture og studieophold aftales på de enkelte hold. Refleksiv praksislæring Undervisningen i UCN bygger på en særlig tilgang til læring, hvor omdrejningspunktet er, at den studerende gennem forskellige læringsaktiviteter og læringsrum opbygger faglig, personlig og social viden, færdigheder og kompetencer til at agere professionelt i en foranderlig virkelighed. Denne tilgang kalder vi refleksiv praksislæring. Refleksiv praksislæring kobler læringsaktiviteter med teoretisk indhold og konkrete opgaver i praksis med personlig erkendelse og tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer. 6
8 Prøver Prøve i projektopgave: Kulturmøder og samfundsforhold Prøveform Individuel prøve eller gruppeprøve med 2-4 studerende. Prøven tager udgangspunkt i en central, selvvalgt professionsrettet problemformulering inden for kulturmøder og samfundsforhold, hvor der udarbejdes en projektrapport, som fremlægges ved en mundtlig prøve. Projektrapporten og fremlæggelsen danner udgangspunkt for en faglig samtale. Der tilbydes vejledning i projektforløbet, og problemformuleringen skal godkendes af vejlederen. Prøvegrundlag Projektopgaven har et omfang af - max. 7 normalsider individuelle projekter - max. 10 normalsider ved projektgrupper af 2 pers. - Max. 15 normalsider ved projektgrupper af 3-4 pers. En normalside refererer til 2400 anslag inkl. mellemrum Tid: mundtlig fremlæggelse Antal studerende Oplæg (min) Samtale (min) Bedømmelsesgrundlag: Bedømmelsen er en samlet helhedsvurdering af projektopgaven, fremlæggelsen og den faglige samtale. Der lægges vægt på den studerendes evne til skriftligt og mundtligt at formidle, argumentere, diskutere og reflektere med udgangspunkt i projektopgaven. Bedømmelse sker med anvendelse af 7-trins-skalaen og med intern censur. Danskprøverne Danskprøverne består af såvel en mundtlig og en skriftlig prøve. Prøverne afholdes på forskellige måder i henholdsvis Aalborg og Hjørring. Prøve i skriftlig og mundtlig dansk sprog i Hjørring Individuel, skriftlig prøve. Prøvegrundlag: På baggrund af en oplæst tekst udarbejder den studerende i løbet af max. 2 timer et referat heraf. 7
9 Bedømmelsesgrundlag: Den studerendes sprogforståelse og skriftlige formuleringsevne bedømmes efter 7- trins-skalaen og med intern censur. I den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan a) skrive i et overvejende korrekt og sammenhængende sprog b) anvende viden om ordklasser, sætningsanalyse og sproglig karakteristik c) kommunikere klart og relevant Individuel, mundtlig prøve. Prøvegrundlag: Ved lodtrækning trækkes en tekst på ca. 1½ s., som gennemlæses og forberedes på 1 time. Efterfølgende gennemføres en faglig samtale på 15 min. med udgangspunkt i teksten. Bedømmelsesgrundlag: Den studerendes forståelse af teksten og evne til at indgå i den faglige samtale bedømmes efter 7-trins-skalaen og med intern censur. I den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan a) demonstrere tekstforståelse b) anvende et fagligt begrebsapparat c) udtrykke sig korrekt, sammenhængende og varieret med sproglig præcision d) argumentere og diskutere ud fra egne synspunkter Samlede krav til bestået kursus: Kurset er bestået, når deltagelsespligten er opfyldt, prøverne er bestået og institutions-/virksomhedspraktikken er godkendt. Der udstedes bevis for bestået kursus. Prøve i skriftlig og mundtlig dansk sprog Aalborg Prøvegrundlag: Prøven i skriftlig fremstilling: Prøvens varighed er 4 timer. Prøven afholdes på grundlag af et centralt stillet opgavesæt. Der gives 24 timers forberedelsestid, og der udlevedes et teksthæfte til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Dette teksthæfte må ikke medbringes til prøven. Ved prøvens begyndelse udleveres et nyt identisk teksthæfte med opgaver. Som hjælpemiddel må alene anvendes ordbøger. Bedømmelseskriterier: I den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan a) skrive i et overvejende korrekt og sammenhængende sprog b) anvende viden om ordklasser, sætningsanalyse og sproglig karakteristik af tekster c) skrive analyserende, diskuterende og kommenterende på et elementært niveau i forskellige genrer d) svare relevant på opgavespørgsmålet i forhold til emne, målgruppe og medie e) kommunikere klart og relevant 8
10 Prøvegrundlag: Den mundtlige prøve: Forlægget består af én ukendt tekst på højst 5 normalsider, som vælges af læreren og sendes til censor, der godkender dette forud for prøven. Den ukendte tekst tildeles eksaminanden ved lodtrækning. Eksaminanden forbereder et kort oplæg om den tildelte teksts indhold, form og genre, hvorefter eksaminationen former sig som en faglig samtale om teksten. Forberedelsestiden er 60 minutter og eksaminationstiden er 30 minutter. Bedømmelseskriterier: I den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan a) demonstrere tekstforståelse b) anvende et fagligt begrebsapparat c) udtrykke sig korrekt, sammenhængende og varieret med sproglig præcision d) argumentere for egne synspunkter Studievejledning Der tilbydes studievejledning både i form af faglig vejledning i tilknytning til de enkelte fagområder og projektarbejde og som studievejledning i forhold til kurset som helhed. Studievejledningen i forbindelse med praktikken fremgår af afsnit 4. Praktikforløb. Derudover tilbydes vejledning i forhold til optagelse på både de uddannelser, som kurset primært retter sig mod og i forhold til evt. andre uddannelses- og jobmuligheder. Deltagelsespligt Den studerende har deltagelsespligt i kurset, som det er tilrettelagt af UCN. Deltagelsespligten består af aktiv tilstedeværelse og forberedt deltagelse i undervisning, vejledning, gruppearbejde, projektarbejde og de forskellige faglige opgaver. Manglende opfyldelse af deltagelsespligten fremgår af de konkrete studieplaner. Ved manglende opfyldelse afholdes en samtale med FIF-koordinator og evt. ledelsen. I praktikken er der mødepligt. Uddannelsesmuligheder efter kurset Optagelse på kurset indebærer, at ansøgeren efter bestået kursus kan søge optagelse gennem kvote 2 på den udvalgte professionsuddannelse på UCN. Derudover tilbydes studievejledning i forhold til evt. alternative uddannelsesmuligheder efter den studerendes ønske. 9
Studieordning for FIF
University College Nordjylland, Hjørring Studieordning for FIF Forberedelseskursus for Indvandrere og Flygtninge Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Formelt grundlag... 3 1.2. Formål... 3 1.3. Kursets omfang
Læs mereStudieordning for FIF
University College Nordjylland, Hjørring Studieordning for FIF Forberedelseskursus for Flygtninge og Indvandrere Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Formelt grundlag... 3 1.2. Formål... 3 1.3. Kursets omfang
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs merePædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel
Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...
Læs merePrøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Læs mereBilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereFind vejen frem VIA University College. Studieordning. Forberedelseskursus for Indvandrere og Flygtninge (FIF)
Find vejen frem VIA University College Studieordning Forberedelseskursus for Indvandrere og Flygtninge (FIF) Find vejen frem VIA University College INDHOLD 1 Rammer for Forberedelseskursus for Indvandrere
Læs mereStudieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik
Pædagoguddannelsen Oktober 2017 Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Institutionel Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland Oktober
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs mereStudieordning for FIF,
Studieordning for FIF, 2018-2019 Generelle bestemmelser... 3 Regelgrundlag... 3 Optagelse... 3 Formål... 3 Kursets indhold og struktur... 3 Møde- og deltagelsespligt... 4 Undervisnings- og arbejdsformer...
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C
PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...
Læs mereFind vejen frem VIA University College. Studieordning. Forberedelseskursus for Indvandrere og Flygtninge (FIF)
Find vejen frem VIA University College Studieordning Forberedelseskursus for Indvandrere og Flygtninge (FIF) Maj 2017 Find vejen frem VIA University College INDHOLD 1 Rammer for Forberedelseskursus for
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereStudieordning for FIF /Tværprofessionelt Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge
Studieordning for FIF, 2018-2019 Tværprofessionelt Forberedelseskursus til læreruddannelsen, pædagoguddannelsen og sygeplejerskeuddannelsenfor indvandrere og flygtninge 1 Rammer for Forberedelseskursus
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel
Læs mereKinesisk A valgfag, juni 2010
Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereBilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Social- og sundhedshjælper uddannelsen Gældende fra Januar 2017 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...
Læs mereEksamenskatalog for Datamatikeruddannelsen i Vejle. Gældende for efterårssemestret 2018
Eksamenskatalog for Datamatikeruddannelsen i Vejle Gældende for efterårssemestret 2018 Udarbejdet 08.08.2018 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven
Læs mereFysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold
Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5
Læs mereFaglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018
Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Eksamen og eksamensspørgsmål Jette Hannibal, fagkonsulent Side 1 Eksamen generelt Undervisningsbeskrivelsen dokumenterer eksaminationsgrundlaget!
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs merePrøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015
Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mereStudieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Læs merePrøvebestemmelser Grundfagsprøver
Prøvebestemmelser Grundfagsprøver Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Social- og sundhedsassistent Januar 2017 SOSU OJ 1 Prøvebestemmelser for prøve i grundfag, Social- og Sundhedsuddannelsen, Social-
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereDe lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.
Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereRetorik FIP Fagkonsulent Sune Weile
Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Psykologi Niveau C
PRØVEVEJLEDNING Psykologi Niveau C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Eksaminationsgrundlag... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 3
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål:...
Læs mereNyt i faget Dansk som andetsprog
Almen voksenuddannelse Nyt i faget Dansk som andetsprog Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Ny prøve i skriftlig fremstilling, niveau G Mundtlige prøver udviklingsarbejde
Læs merePædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring
Vejledning for modulet Voksenliv og læring Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Voksenliv og læring på PD i Voksenlæring, bygger på følgende forudsætninger:
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereEngelsk A stx, juni 2010
Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Nov. 2017 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereNakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19
Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen
Læs merePrøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016
VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver
Læs mereEksamenskatalog for Datamatikeruddannelsen i Odense. Gældende for efterårssemestret 2018
Eksamenskatalog for Datamatikeruddannelsen i Odense Gældende for efterårssemestret 2018 Udarbejdet 08.08.2018 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3 3. Beskrivelse af
Læs mereFaglig udvikling i praksis
Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne
Læs mere12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C
12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede
Læs mereMatematik C-niveau. Matematik C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold
Matematik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Didaktiske principper... 3 Dokumentation... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 5 Bilag
Læs mereValgfag for PBA11 - efterår 2015
Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.
Læs merePrøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Censor
Prøvevejledning for den afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Censor Formål: Formålet med eksamen er at dokumentere og bedømme, i hvilken grad eleven opfylder uddannelsens kompetencemål,
Læs merePrøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C
Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består
Læs mereDansk som andetsprog, basis
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk som andetsprog Basis, G-FED Dansk som andetsprog, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Dansk som andetsprog er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Faget beskæftiger
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN 3 BESTEMMELSER
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 5. Lokalt tillæg til studieordningen. Tværprofessionel virksomhed. August 2015 ASLD og BEJO / TRHJ og LIFP
Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 ASLD og BEJO / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 5 består af studieaktivitetsmodellen,
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
Læs mereEndelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.
Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU Rev. februar 2018 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereForsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014
Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt
Læs mereStudieordning for FIF,
Studieordning for FIF, 2018-2019 Generelle bestemmelser... 3 Regelgrundlag... 3 Optagelse... 3 Formål... 3 Kursets indhold og struktur... 3 Møde- og deltagelsespligt... 4 Undervisnings- og arbejdsformer...
Læs mereStudieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC
Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Specialpædagogik, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve
Læs merePrøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015
Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs merePraktikbeskrivelse og uddannelsesplan
Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af
Læs mere