Find vejen frem VIA University College. Studieordning. Forberedelseskursus for Indvandrere og Flygtninge (FIF)

Transkript

1 Find vejen frem VIA University College Studieordning Forberedelseskursus for Indvandrere og Flygtninge (FIF) Maj 2017

2 Find vejen frem VIA University College INDHOLD 1 Rammer for Forberedelseskursus for Indvandrere og Flygtninge Formelt grundlag Formål med og uddannelsesmuligheder efter kurset Indhold og forløb Undervisnings- og arbejdsformer Studievejledning 6 2 Kursets kerneområder Dansk sprog Indhold Læringsmål Kultur og samfundsforhold Indhold Læringsmål Kreative udtryksformer Indhold Læringsmål Kommunikation og samarbejde Indhold Læringsmål Studiekompetence Indhold Læringsmål 8 3 Praktik Studiepraktik Professionspraktik Læringsmål Vurdering af praktikforløbet Opgaver og ansvar i praktikforløbet 9 4 Prøver på kurset Prøve i mundtlig dansk sprog Prøve i skriftlig dansk sprog Prøve i Kultur og samfundsforhold 11 2/15

3 Find vejen frem VIA University College 4.4 Eksamensbevis Syge- og omprøver Sygeprøver Omprøver Prøver under særlige vilkår Snyd, plagiering og forstyrrende adfærd ved prøver Snyd Plagiering Forstyrrende adfærd Skærpende omstændigheder Klager over prøver Klage over forhold ved prøver Krav til skriftlige opgaver og projekter Formkrav Henvisninger 14 5 Mødepligt og deltagelsespligt Mødepligt og deltagelsespligt Manglende overholdelse af mødepligt og deltagelsespligt Særlige hensyn 15 6 Dispensation 15 3/15

4 Indledning Med ønsket om at skabe lige muligheder for alle til at kunne tage en videregående uddannelse samt ønsket om en større mangfoldighed på VIA University College professionsuddannelser har vi tilrettelagt dette kursusforløb, som for indvandrere og flygtninge kan være vejen til at søge ind på vores mange forskellige professionsuddannelser. I nærværende studieordning er overordnede regler, rammer og indhold beskrevet. 1 Rammer for Forberedelseskursus for Indvandrere og Flygtninge Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge (FIF) udbydes af VIA University College på forskellige campusser i hele Region Midtjylland. Kurset er tværfagligt og er tilrettelagt, så det er målrettet de uddannelser, der findes på det enkelte campus i VIA. Kurset har en varighed af ét år og er et fuldtidsstudie. 1.1 Formelt grundlag Kurset udbydes i henhold til Undervisningsministeriets Bestemmelser om Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge af 10. maj 1994, rettet den 11. oktober 1994 og tilladelse fra Uddannelses- of Forskningsministeriet d. 3. maj 2016 til at oprette forberedelseskurser for flygtninge og indvandrere rettet mod professionsbacheloruddannelser inden for VIA. 1.2 Formål med og uddannelsesmuligheder efter kurset Formålet med kurset er, at kursisten opnår generelle studiekompetencer, afklaring omkring uddannelsesønske samt tilstrækkelig sproglig, kulturel og vidensmæssig baggrund til at kunne søge optagelse på én af VIA s professionsuddannelser. Kurset er ikke direkte adgangsgivende til VIAs uddannelser. Kursisten kan søge om optagelse på lige fod med andre ansøgere igennem kvote 2. Det er kursistens ansvar at sikre, at han eller hun lever op til de 4/15

5 gældende optagelseskrav. Kursisten er dermed selv ansvarlig for evt. sideløbende med kurset at følge suppleringskurser på eksempelvis VUC for at leve op til optagelseskravene på den ønskede professionsuddannelse. 1.3 Indhold og forløb Kurset er kvalificerende dels i forhold til dansk sprog og studiekompetence, dels i forhold til faglig viden og erfaring inden for det danske arbejdsmarked og arbejdspladskultur, dansk kultur og samfundsforhold, kommunikation og samarbejde samt kreative udtryksformer. Kursisten får desuden mulighed for at få et indblik i forskellige uddannelsesmuligheder på VIAs campusser som grundlag for, at kursisten kan træffe et relevant uddannelsesvalg efter kursets afslutning. Som en del af kurset vil kursisterne i løbet af det første semester blive præsenteret for uddannelserne på det enkelte campus samt deltage i professionsrelevante ekskursioner. Kurset indebærer desuden kvalificerende og afklarende praktikforløb inden for forskellige professioner. For nogle professioner kan et praktikforløb bestå af forskellige former for professionsrettede aktiviteter såsom besøg på relevante institutioner eller samtaler med personer tilknyttet professionen. Kurset består af fælleselementer, der er tværfaglige, og professionselementer, der er målrettet den/de uddannelse(r) på campus, som kursisten evt. ønsker at søge optagelse på efter færdiggørelse af kurset. Kurset består af følgende fælleselementer: - Undervisning inden for 5 kerneområder - Generel studievejledning Kurset består af følgende professionselementer ift. forskellige uddannelser: - Studiepraktik - Professionspraktik - Afsluttende projektopgave - Uddannelsesrettet studievejledning Kursets faglige indhold er opbygget omkring 5 kerneområder: Dansk sprog, Kultur og samfundsforhold, Kreative udtryksformer, Kommunikation og samarbejde og Studiekompetence. Kurset består derudover af to former for praktikforløb: Studiepraktik hos de uddannelser, kurset retter sig mod, samt professionspraktik hos relevante praktiksteder. 1.4 Undervisnings- og arbejdsformer Kurset tilrettelægges som en vekselvirkning mellem forskellige studie- og arbejdsformer, herunder forelæsninger, holdundervisning, projektarbejde, vejledning, selvstudium, arbejde i studiegrupper, praktik og professionsrettede aktiviteter. Der anvendes undervisnings- og arbejdsformer, der understøtter, at kursisten udvikler kompetencer i forhold til læring, selvstændighed og samarbejdsevne. Gennem hele kursusforløbet skal kursisten arbejde med portfolio, der giver grundlag for refleksioner og feedback. Det vil fremgå af de enkelte campussers studieplaner, hvilken form portfolioen skal have samt hvilke opgaver og krav, der er knyttet til portfolioen. Kurset inddrager brug af IT, fagrettet informationsteknologi samt brug af faglitteratur. Der undervises blandt andet i VIAs IT-platforme, informationssøgning og i brug af bibliotekets ressourcer. Undervisningen på kurset foregår på dansk. 5/15

6 1.5 Studievejledning Gennem hele kursusforløbet tilbydes kursisterne faglig vejledning og studievejledning. Den faglige vejledning knytter sig til undervisningen, praktikforløb og prøverne på kurset. Studievejledningen har til formål at understøtte kursistens afklaringsforløb samt at medvirke til kursistens trivsel. Kursisten tilbydes min. en trivselssamtale pr. semester samt en afsluttende afklaringssamtale, evt. med deltagelse af studievejleder fra den uddannelse, kursisten evt. ønsker at søge optagelse på efter færdiggørelse af kurset. 2 Kursets kerneområder Kurset er bygget op omkring 5 kerneområder, som omfatter de overordnede fagområder, kursisterne skal arbejde med for at tilegne sig den nødvendige viden, færdigheder og kompetencer, der kræves for at gennemføre kurset. Kerneområderne på kurset har hjemmel i Bestemmelser om Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge. 2.1 Dansk sprog Indhold Fokus i kerneområdet Dansk sprog er, at kursisterne får kompetencer i at læse og forstå danske fagtekster samt i at kommunikere på dansk i en faglig sammenhæng. Kursisterne skal øve sig i at forstå centrale og relevante faglige begreber og teorier og forklare dem med egne ord på dansk, ligesom de skal øve sig i at skrive referat af faglige tekster. Der er fokus på, at kursisterne i deres mundtlige og skriftlige formidling øver sig i korrekt udtale, bøjningsform, sætningsopbygning og stavemåde. Endelig skal der være fokus på, at kursisterne får erfaring med mundtlige og skriftlige genrer, som er relevante i en professionsfaglig sammenhæng og rettet til forskellige professionsrelevante modtagere (fx mundtlige oplæg, mails og informationsbreve til brugere/borgere/kunder/samarbejdspartnere) og med genrernes forskellige form, skrivestil og indhold Læringsmål Målet er, at kursisten på begyndende niveau kan: Læse og forstå faglige tekster Kommunikere på dansk om faglige emner Formulere sig i et forståeligt, præcist og sammenhængende sprog med fokus på modtager og indhold 2.2 Kultur og samfundsforhold Indhold Fokus i kerneområdet Kultur og samfundsforhold er, at kursisterne får viden om dansk kultur og danske samfundsforhold og betydningen heraf i en uddannelsesmæssig og professionel sammenhæng. Inden for dette kerneområde skal kursisterne møde og diskutere forskellige menneskesyn og forskellige værdimæssige og etiske holdninger og disses betydning for udøvelsen af professionsfaglige arbejdsopgaver. Kursisterne skal også opnå kendskab til og reflektere over forskellige kulturmødeproblematikker fx i 6/15

7 forhold til kommunikation og samarbejde. Der er desuden fokus på, at kursisterne får viden om den danske samfundsmodel, herunder den offentlige sektors opbygning, og på hvordan samspillet er mellem samfundsmæssige forhold (herunder professionsrelevant lovgivning), profession/organisation og bruger/elev/borger. Kursisterne skal opnå viden om samskabende processer, som involverer offentlige, private og/eller frivillige aktører, og de skal reflektere over muligheder og udfordringer i disse processer. Endelig skal kursisterne opnå viden om forskellige former for demokrati og medbestemmelse (herunder bruger- og borgerinddragelse) og diskutere den uddannelsesmæssige og professionsfaglige relevans heraf Læringsmål Målet er, at kursisten på et begyndende niveau kan: Redegøre for og reflektere over forskellige menneskesyn Redegøre for og reflektere over forskellige værdimæssige og etiske positioner Redegøre for og reflektere over forskellige kulturmøder Redegøre for og reflektere over den danske samfundsmodel og opbygningen af den offentlige sektor Redegøre for og reflektere over samspillet mellem individ, gruppe og samfund Redegøre for og reflektere over samskabende processer Redegøre for og reflektere over demokrati- og medbestemmelsesbegrebet Redegøre for relevant lovgivning 2.3 Kreative udtryksformer Indhold Fokus i kerneområdet Kreative udtryksformer er, at kursisterne får erfaring med og kompetencer i forskellige kreative udtryksformer. Kursisterne skal møde og opnå erfaring med kreative udtryksformer inden for fx musik, drama og bevægelse, som kan anvendes i forhold til professionsrelevante målgrupper og/eller i forhold til udvikling af studie- og professionsrelevante kompetencer (fx i form af rollespil og kommunikationsøvelser). Kursisterne skal opnå viden om og øve sig i at anvende kreative processer i forbindelse med idégenerering, projektudvikling mv. Kursisterne skal også møde og opnå erfaring med forskellige kreative udtryksformer, som de kan anvende i forbindelse med faglig formidling, fx i form af digitale redskaber og innovative handlingsforslag Læringsmål Målet er, at kursisten på et begyndende niveau kan: Planlægge, gennemføre og evaluere forskellige kreative udtryksformer målrettet relevante målgrupper i praksis Anvende forskellige kreative udtryksformer i forbindelse med idégenerering og faglig formidling 2.4 Kommunikation og samarbejde Indhold Fokus i kerneområdet Kommunikation og samarbejde er, at kursisterne får erfaring med og kompetencer i at kommunikere og samarbejde i en uddannelsesmæssig og professionel sammenhæng. Kursisterne skal opnå viden om begreberne anerkendende kommunikation og aktiv lytning og øve sig i at kommunikere anerkendende og lytte aktivt både i forhold til medkursister og aktører i praksis. Der skal være fokus på, hvordan man kommunikerer i forskellige kommunikationskanaler, og hvilke udfordringer 7/15

8 der kan være i fx digital kommunikation. Kursisterne skal opnå kendskab til konflikttrappen og konfliktoptrappende og konfliktnedtrappende kommunikation og øve sig i at anvende konfliktnedtrappende kommunikation. Kursisterne skal øve sig i at indgå i og bidrage til samarbejdsprocesser på uddannelsesstedet (herunder i forskellige studiegrupper) og i praksis. Kursisterne skal øve sig i at reflektere over deres egen rolle, ansvar, ressourcer og udfordringer i samarbejdet Læringsmål Målet er, at kursisten på begyndende niveau kan: Kommunikere anerkendende med relevante personer på uddannelsesstedet og i praksis Kommunikere hensigtsmæssigt i forskellige kommunikationskanaler Håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde med relevante personer på uddannelsesstedet og i praksis Bidrage til og indgå i samarbejde med relevante personer på uddannelsesstedet og i praktikken 2.5 Studiekompetence Indhold Fokus i kerneområdet Studiekompetence er, at kursisterne får erfaring med og kompetence i at indgå i forskellige studiemæssige sammenhænge og arbejdsformer, der anvendes på professionsuddannelser i VIA. Kursisterne skal møde og øve sig på at anvende forskellige læsestrategier og notatteknikker fx i forbindelse med læsning af faglige tekster, underviseres oplæg og deltagelse i gruppearbejde. I kerneområdet er der fokus på, at kursisterne får kendskab til retningslinjer for, hvordan man samarbejder i en gruppe, og hvordan man opbygger og formidler faglige oplæg og akademiske opgaver. Kursisterne skal introduceres til VIAs IT-platforme (herunder mailsystem og studienet) og til informationssøgning på det lokale campusbibliotek. Kursisterne skal introduceres til forskellige former for empiriindsamling (fx observationer, interview og spørgeskemaer) og skal øve sig i at samle empiri i praksis og analysere empirien. Kursisterne skal arbejde med portfolio igennem hele kursusforløbet (herunder i praktikken), hvor de skal dokumentere deres arbejde og reflektere over deres læreproces Læringsmål Målet er, at kursisten på begyndende niveau kan: Anvende forskellige læsestrategier og notatteknikker Indgå i gruppearbejde Udarbejde mundtlige oplæg Udarbejde skriftlige opgaver Anvende uddannelsesstedets IT-platforme Opsøge relevant faglig litteratur Indsamle og analysere empiri Reflektere over egen læringsproces gennem brug af portfolio 3 Praktik På kurset indgår forskellige former for praktikforløb, som har til formål at bidrage til kursistens videre kursusforløb samt til afklaring af et eventuelt efterfølgende studievalg. 8/15

9 3.1 Studiepraktik Kursisterne vil på kurset deltage i studiepraktik, som er en praktik, hvor kursisterne deltager og får indblik i nogle af de professionsuddannelser, som udbydes på det campus, hvor kursisten er tilmeldt. Målet med studiepraktikken er at give kursisten et realistisk billede af, hvad det vil sige at være studerende på de pågældende professionsuddannelser både med hensyn til det faglige niveau, indhold samt undervisnings- og studiemetoder. Studiepraktikken tilrettelægges over én eller flere perioder og kan variere i omfang fra i alt ca. 5-8 dage. 3.2 Professionspraktik Kursisterne vil på kurset deltage i professionspraktik, hvor kursisterne er i praktik i et professionsområde, som knytter sig til de uddannelser, som udbydes på kursistens campus. Kursisten tilbydes så vidt mulig praktik inden for det ønskede professionsområde. For nogle professioner kan et praktikforløb bestå af forskellige former for professionsrettede aktiviteter såsom besøg på relevante institutioner eller samtaler med personer tilknyttet professionen. Professionspraktikken tilrettelægges over en eller flere perioder og kan variere i omfang fra i alt ca. 4-8 uger. Praktikkens omfang er sædvanligvis mellem timer pr. uge Læringsmål Læringsmålene fastlægges inden praktikperiodens start og vil danne grundlag for vurderingen af kursistens praktikforløb. Målet er, at kursisten på et begyndende niveau kan: Deltage på forskellig vis i professionens praksis og derved tilegne sig professionsrelevante kompetencer Tilegne sig viden om og erfaring med det danske arbejdsmarked samt arbejdspladskultur Tilegne sig viden om og erfaring med at være studerende i praktik eller i professionsrettede aktiviteter Tilegne sig viden om og erfaring med at afprøve teori i praksis eller i praksislignende situationer Tilegne sig viden og erfaring, som efterfølgende inddrages i forbindelse med kurset Vurdering af praktikforløbet Ved afslutningen af praktikforløbet udarbejdes en udtalelse, som forholder sig til kursistens arbejde med læringsmålene for praktikperioden. Udtalelsen udarbejdes hvis muligt af en repræsentant fra praktikstedet, ellers af en underviser fra VIA. Udtalelsen inddrages efterfølgende i studievejledningen af kursisten Opgaver og ansvar i praktikforløbet Praktikstedets ansvar og opgaver Kursisten skal modtage vejledning i forhold til læringsmålene for praktikperioden. Vejledningen gives hvis muligt af en repræsentant fra praktikstedet, ellers af en underviser fra VIA. Der ydes som vejledning svarende til min. en time om ugen. Der skal i praktikforløbet være en dialog mellem kursisten, en repræsentant fra VIA og hvis muligt en repræsentant fra praktikstedet. 9/15

10 VIAs ansvar og opgaver VIA finder egnede praktiksteder eller professionsrettede aktiviteter og forbereder kursisterne forud for praktikforløbet på periodens læringsmål og studiemetoder. VIA er under praktikforløbet i dialog med kursisten og en evt. praktikvejleder med henblik på en drøftelse af, hvorledes kursisten kan opfylde læringsmålene for perioden. VIA inddrager udtalelsen og kursistens praktikerfaringer i det videre kursusforløb. 4 Prøver på kurset Kursusforløbet afsluttes med 3 obligatoriske prøver. Det kræves, at alle 3 prøver er bestået, førend kurset kan godkendes som bestået. Hver prøve på kurset er tilknyttet læringsmål for et af kursets kerneområder. Hvilket kerneområde, prøverne knytter sig til, fremgår under hver prøve. Kursisterne er automatisk tilmeldt prøverne, og hver tilmelding er brug af et prøveforsøg. Det er en forudsætning for deltagelse i prøven, at møde- og deltagelsespligten er opfyldt. Tidspunkter for prøver og for aflevering af skriftlige produkter i forbindelse hermed fremgår af en prøvekalender, som udarbejdes af VIA. Prøvetidspunkt for den enkelte kursist vil fremgå af en tidsplan, som også udarbejdes af VIA. Alle prøver på kurset afholdes på dansk. 4.1 Prøve i mundtlig dansk sprog Mundtlig individuel prøve med afsæt i en disposition. Ved prøven prøves læringsmålene i kerneområdet Dansk sprog. Dispositionen skal angive elementer for en drøftelse af en faglig problemstilling knyttet til kursistens ønskede professionsområde. Grundlaget for prøven er en disposition på max tegn inkl. mellemrum. Det er en forudsætning for deltagelse i prøven, at dispositionen er afleveret inden for den fastsatte tidsfrist (jf. prøvekalenderen). Prøvens varighed er 15 minutter. Ca. 1/3 af tidsrammen anvendes til kursistens præsentation, som efterfølges af en eksamenssamtale. Bedømmelsesgrundlaget er kursistens præsentation og deltagelse i eksamenssamtalen. Prøven bedømmes individuelt efter 7-trinsskalaen. Prøven er intern. Til prøven vil der medvirke en eksaminator og en anden intern bedømmer. 10/15

11 4.2 Prøve i skriftlig dansk sprog Skriftlig individuel prøve med afsæt i referat af en faglig tekst. Ved prøven prøves læringsmålene i kerneområdet Dansk sprog. Kursisten udarbejder på max.2 timer et referat af en faglig tekst med relation til kursets indhold. Den faglige teksts omfang svarer til ca. 3 normalsider. Den faglige tekst udleveres ved prøvens start og har ikke været anvendt i løbet af kurset. Referatet må have et omfang på max tegn inkl. mellemrum. Referatet uploades i wiseflow, inden prøveperioden på 2 timer er udløbet. Ved for sen aflevering er der brugt et prøveforsøg. Det er tilladt at benytte hjælpemidler, herunder ordbøger og digitale hjælpemidler, under prøven Bedømmelsesgrundlaget er referatet. Prøven bedømmes individuelt efter 7-trinsskalaen. Prøven er intern. Prøven bedømmes af 2 bedømmere. 4.3 Prøve i Kultur og samfundsforhold Mundtlig gruppeprøve med afsæt i skriftlig projektopgave. Ved prøven prøves læringsmålene i kerneområdet Kultur og samfundsforhold. Kursisterne udarbejder i grupper på 3-4 kursister en skriftlig projektopgave med selvvalgt og godkendt problemformulering inden for kerneområdet Kultur og samfundsforhold. Projektet præsenteres ved en mundtlig prøve og præsentationen danner grundlag for en faglig drøftelse. Grundlaget for prøven er projektet med et omfang på: 3 kursister: max tegn inkl. mellemrum 4 kursister: max tegn inkl. mellemrum Projektet uploades i wiseflow. Det er en forudsætning for deltagelse i prøven, at projektet er afleveret inden for den fastsatte tidsfrist (jf. prøvekalenderen). Ved for sen aflevering er der brugt et prøveforsøg. Prøven afholdes som mundtlig gruppeprøve. Prøven bedømmes individuelt. Vurderingen er en helhedsvurdering af kursistens bidrag til det skriftlige produkt og til den mundtlige prøve (præsentation og faglig drøftelse). Det skal tydeligt fremgå både i den skriftlige og den mundtlige del af prøven, hvilke dele den enkelte kursist har præsteret. Kun individuelle præstationer vurderes. Tidsramme for mundtlig prøve: 3 kursister: 20 minutter til præsentation og drøftelse plus 15 minutter til votering og tilbagemelding af bedømmelse 4 kursister: 25 minutter til præsentation og drøftelse plus 20 minutter til votering og tilbagemelding af bedømmelse Ca.1/3 af tidsrammen anvendes til kursisternes præsentation. Resten af tiden anvendes til en faglig drøftelse. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Til prøven vil der medvirke en eksaminator og en anden intern bedømmer. 11/15

12 4.4 Eksamensbevis Bedømmelsen af følgende prøver fremgår af eksamensbeviset ved gennemført kursus: Bedømmelse af prøve i mundtlig dansk sprog Bedømmelse af prøve i skriftlig dansk sprog Bedømmelse af prøve i Kultur og samfundsforhold 4.5 Syge- og omprøver Sygeprøver For kursister, som fritages for deltagelse i ordinær prøve på baggrund af dokumenteret sygdom eller andre lignende forhold, afholdes ny prøve snarest muligt efter ordinær prøve. Kursister er automatisk tilmeldt den nye prøve. Kursister orienteres om tid og sted for sygeprøvens afholdelse snarest muligt efter afholdelse af den ordinære prøve Omprøver For kursister, som ikke har bestået en prøve, afholdes omprøve snarest muligt efter den ordinære prøve. Såfremt der afholdes sygeprøve, regnes denne prøve for næstkommende forsøg for de kursister, som ikke har bestået den ordinære prøve. Kursister er automatisk tilmeldt den nye prøve. Kursister orienteres om tid og sted for omprøvens afholdelse snarest muligt efter afholdelse af den ordinære prøve. Der er 3 prøveforsøg ved hver prøve. I særlige tilfælde kan der gives dispensation til et 4.prøveforsøg. 4.6 Prøver under særlige vilkår Kursister med behov for særlige prøvevilkår som følge af funktionsnedsættelse, fx fysisk eller psykisk handicap kan søge leder af kurset om særlige prøvevilkår. Særlige prøvevilkår tilbydes hver enkelt kursist efter ansøgning og på baggrund af en konkret vurdering af om, og i hvilken grad, der er behov for særlige vilkår. Særlige prøvevilkår skal alene sikre, at kursisternes muligheder for at gennemføre prøven på tilfredsstillende vis ligestilles med de kursister, som ikke har behov for særlige vilkår. Prøvens niveau og kravene til målopfyldelse må ikke påvirkes af et tilbud om særlige prøvevilkår. 4.7 Snyd, plagiering og forstyrrende adfærd ved prøver Snyd Som eksamenssnyd regnes det forhold, at en kursist i forbindelse med en prøve skaffer sig eller giver en anden kursist uretmæssig hjælp til besvarelse af prøven. Bliver VIA opmærksomme på tilfælde af eksamenssnyd under en igangværende prøve, bortvises den pågældende kursist fra prøven. Bekræftes forholdet anses kursisten for at have forbrugt et prøveforsøg. 12/15

13 Er prøven bedømt, før det kan bekræftes, at der har været tale om eksamenssnyd, bortfalder bedømmelsen, såfremt forholdet bekræftes. I særlige tilfælde vil VIA kunne se bort fra forhold, som anses for eksamenssnyd, såfremt den uretmæssig hjælp ikke har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen Plagiering Ved plagiering forstås, at en kursist i forbindelse med en prøve har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden behørig kildehenvisning. Bliver VIA opmærksomme på tilfælde af plagiering under en igangværende prøve, bortvises den pågældende kursist fra prøven. Bekræftes forholdet anses kursisten for at have forbrugt et prøveforsøg. Er prøven bedømt, før det kan bekræftes, at der har været tale om plagiering, bortfalder bedømmelsen, såfremt forholdet bekræftes. I særlige tilfælde vil VIA kunne se bort fra forhold, som anses for plagiering, såfremt det plagierede ikke har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen Forstyrrende adfærd Udviser en kursist, under en prøve, forstyrrende adfærd, kan VIA bortvise kursisten fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver VIA dog først en advarsel. Bortvises en kursist fra en prøve på grund af forstyrrende adfærd, anses kursisten for at have brugt et prøveforsøg Skærpende omstændigheder Sker eksamenssnyd, plagiering eller forstyrrende adfærd under skærpende omstændigheder, kan VIA bortvise kursisten i en periode. Med midlertidig bortvisning gives samtidig skriftlig advarsel om, at gentagelses-tilfælde kan føre til varig bortvisning og udskrivning af kurset. 4.8 Klager over prøver Klage over forhold ved prøver En kursist kan klage over forhold ved en prøve. Klagen skal være skriftlig og begrundet og skal indgives til VIA senest 2 uger efter, at kursisten er blevet gjort bekendt med bedømmelsen af prøven. En klage over forhold ved en prøve kan omhandle: Prøvegrundlaget Prøveforløbet Bedømmelsen VIA sender straks en klage til bedømmerne, som har en frist på 2 uger til at afgive udtalelse til sagen. Bedømmerne skal udtale sig om de konkrete, faglige spørgsmål i klagen. Efter bedømmernes udtalelser er modtaget af VIA, fremsender VIA udtalelserne til kursisten, som sagen vedrører. Kursisten har herefter en uge til at kommentere bedømmernes udtalelser. Leder af kurset træffer herefter afgørelse i sagen. Afgørelsen skal være skriftlig og indeholde begrundelse. En afgørelse kan have ét af følgende resultater: Tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse) (gælder kun skriftlig prøver) - Tilbud om ny prøve (omprøve) - Ej medhold 13/15

14 En afgørelse af en klage over forhold ved en prøve kan kun resultere i, at kursisten ikke får medhold i klagen, hvis bedømmerne er enige herom. VIA giver straks kursisten og bedømmerne besked om afgørelsens resultat. Gives der med afgørelsen tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal tilbuddet accepteres senest 2 uger efter, at afgørelsen er gjort kursisten bekendt. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ombedømmelse og omprøve kan resultere i en lavere karakter end ved den oprindelige bedømmelse eller prøve. Der udpeges nye bedømmere ved både ombedømmelse og omprøve. Ved ombedømmelse forelægges de nye bedømmere sagens akter og afgiver ny bedømmelse vedlagt en skriftlig begrundelse for bedømmelsens resultat. 4.9 Krav til skriftlige opgaver og projekter Formkrav For skriftlige opgaver og projekter på kurset gælder, at 2400 tegn inkl. mellemrum udgør en normalside Henvisninger Kildehenvisninger og litteraturliste skal være i overensstemmelse med en anerkendt standard. Ukorrekt kildehenvisning, herunder manglende kildehenvisning, regnes som fejl i opgaven eller det skriftlige projekt, og kan samtidig blive genstand for en plagieringsundersøgelse. 5 Mødepligt og deltagelsespligt 5.1 Mødepligt og deltagelsespligt Kursisterne har mødepligt og deltagelsespligt, hvilket indebærer: Fremmøde til den del af studieaktiviteterne (herunder praktikforløb), der kræver tilstedeværelse, og som varetages af en tilstedeværende underviser eller anden repræsentant for VIA, rettidig aflevering af skriftlige opgaver, deltagelse i andre studieaktiviteter, herunder fællesarrangementer, ekskursioner, selvstændigt arbejde og arbejde i grupper, der er planlagt som en del af undervisningen. 5.2 Manglende overholdelse af mødepligt og deltagelsespligt Såfremt en kursist ikke overholder mødepligten eller deltagelsespligten, vil kursisten få en 1. advarsel pr. mail fra VIA. Det er kursistens pligt og eget ansvar at holde øje med sin VIA mail. I mailen indkaldes kursisten tillige til en samtale med en repræsentant fra VIA. Kursisten orienteres om omfanget af registreret fravær. Formålet med samtalen er at drøfte, hvordan kursisten bedst kan gennemføre kursusforløbet. Afslutningsvis orienteres kursisten om konsekvenserne af fortsatte forsømmelser. Såfremt kursisten fortsat ikke overholder møde- eller deltagelsespligten fremsendes 2. advarsel på mail, som er en meddelelse om, at kursisten omgående skal overholde møde- og deltagelsespligten. Såfremt en kursist trods de to advarsler forsat tilsidesætter kursets regler for møde- og deltagelsespligt, kan leder af kurset tage beslutning om, at følgende sanktioner iværksættes: a) Indberetning til SU-Styrelsen b) Fortabelse af retten til at blive indstillet til en eller flere afsluttende prøver c) Bortvisning. 14/15

15 5.3 Særlige hensyn En kursist, der på grund af sit handicap eller på grund af funktionsnedsættelse ikke kan deltage aktivt i hele undervisningen, kan efter anmodning blive fritaget for dele af undervisningen efter leder af kursets konkrete vurdering. Leder af kurset kan anmode kursisten om en lægeerklæring som dokumentation for anmodningen om fritagelse. Det samme gælder kursister, der af andre grunde midlertidigt ikke kan deltage aktivt i hele undervisningen. Kursisten afholder udgiften til dokumentationen. 6 Dispensation VIA University College kan under særlige omstændigheder dispensere fra reglerne i nærværende studieordning. Det er lederen af kurset, der afgør, om der kan dispenseres. 15/15