Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Afdeling N3, Neurologi og fysio-ergoterapi, HEV Regionshospitalet Holstebro

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af neurologisk afdeling og dine læringsmuligheder med henblik på at bidrage til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering I Hospitalsenheden Vest er neurologisk afdeling fordelt på forskellige afsnit i hhv. Holstebro og Lemvig. N3: Genoptræning efter apopleksi: Sengeafsnit i Lemvig med plads til 15 patienter i neurorehabilitering. N1: Apopleksi i akutte forløb: Sengeafsnit i Holstebro med plads til 14 patienter, herunder trombolysecenter TCI-klinik Udgående apopleksiteam N2: Almen neurologi samt hjernetraumer: Sengeafsnit i Holstebro med plads til 16 patienter, hvoraf de 4 er neurorehabilitering. Akutambulatorium med 3 pladser samt daghospital Derudover er der et stort ambulatorium og et neurofysiologisk afsnit. Inden for disse afsnit er der tæt samarbejde. Ledelse: Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejerskerne for hvert af de 3 sengeafsnit. Neurologisk afdeling er organisatorisk knyttet til fysio-ergoterapien. Afdelingsledelsen for hele Neurologi og fysio-ergoterapi varetages af oversygeplejersken, den ledende overlæge og den ledende terapeut. Hospitalsenheden Vest ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefaglig direktør, lægefaglig direktør og en hospitalsdirektør. Hvis du vil se mere om de forskellige afsnit og organisationen, kan du se på afdelingens hjemmeside. I Neurologisk afdeling modtages studerende på alle semestre. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier I neurologien arbejder vi med sygdomme, der stammer fra centralnervesystemet (hjerne og rygmarv). Det betyder, at patienterne kommer med problemer i forhold til: synkning kommunikation (tale og forståelse) 2/7

3 motorik (lammelser, nedsat kraft, styringsbesvær) ændret følesans, syn, hørelse osv. svimmelhed, balance hovedpine og kvalme nervesmerter vandladning og afføring hukommelse overblik og planlægning bevidsthedsniveau Patientforløb Patienter er i kontakt med neurologisk afdeling i mange forskellige sammenhænge: når der er opstået noget nyt, der skal diagnosticeres (akut eller ambulant) når der er behov for genoptræning/rehabilitering når der sker forværring i kendt sygdom til ambulant behandling eller kontrol af kendt sygdom ved opfølgning efter indlæggelse i form af telefonisk kontakt/hjemmebesøg/åben indlæggelse Brugte undersøgelser i neurologisk afdeling er: CT eller MR scanning af hjernen/halskar/hele centralnervesystemet Røntgen af brystkassen Lumbalpunktur Holtermonitorering Neurofysiologiske undersøgelser (EEG, ENG, EMG, VEP, SEP) EKG og blodprøver Ovenstående er undersøgelser der bliver lavet på afd. N1 og N2 i det akutte forløb. Hvis der skal foretages nogle af disse undersøgelser mens patienterne er indlagt på N3, transporteres de til afd. N1. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med ergoterapeut, fysioterapeut, logopæd (talepædagog), neuropsykolog og læge omkring den enkelte patient. Her bliver der et vist overlap mellem vores fagområder: Plejepersonalet arbejder f.eks. meget omkring forflytninger og synkeproblemer, og terapeuter tager opgaver omkring personlig hygiejne eller måltider som led i træningen. Det tværfaglige samarbejde er en integreret del af arbejdet på N3. Fys-, ergoterapeuter og plejepersonale deler kontor. Ud over dette er der i dagligdagen samarbejde med bioanalytiker, diætist, portør, serviceassistent m.fl. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester arbejdes der med situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning i samspil med patient/borger og pårørende i professionsfaglig og tværprofessionel praksis. Der arbejdes ligeledes med juridiske rammer og etiske dilemmaer. Der vil være fokus på sygeplejefaglige interventioner til at bevare og styrke mental sundhed. Derudover arbejdes der med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i form af at indsamle data ud fra samtale med patient og pårørende. Der vil blive mulighed for at anvende teoretisk viden om kommunikation, vejledning og 3/7

4 undervisning i mødet med den neurologiske patient og pårørende: Sygepleje til kriseramte (både patient og pårørende) Afdække patientens mestringsstrategier Den svære samtale Den motiverende samtale Samtale omkring KRAM-faktorer Samarbejde med pårørende Kommunikation med afasi-patienter (f.eks. brug af SCA-bog) Generelle sygeplejefaglige opgaver, der vil være mulighed for at udføre i klinikperioden: blærescanning, engangskaterisation, kateteranlæggelse, kateterpleje sondeanlæggelse og ernæring ernæringsscreening og plan forebyggelse og behandling af obstipation forebyggelse af komplikationer ved sengeleje forflytninger med fokus på genoptræning sygepleje i forhold til KRAM-faktorer og patientsamtaler herom. sygepleje ved nedsat funktionsniveau Vi har fokus på at aflevere patienten godt til det videre forløb. Der er gode muligheder for at øve sig f.eks. i at udfylde udskrivningsstatus, der beskriver patientens problemer og behov have kommunikation med kommunen. forholde sig til behov for hjælpemidler, recept osv. (tværfagligt samarbejde) lave bestillinger af visse hjælpemidler (ved f.eks. sonde/inkontinens), transport, medicin osv. Genoptræning og rehabilitering er centrale begreber i neurologisk afdeling, som er med til at præge måden, vi udøver sygepleje på. Det betyder f.eks. at der kan bruges længere tid på at hjælpe med personlig hygiejne, fordi patienten selv skal udføre mest muligt. En stor del af patientens træning foregår altså gennem udførelse af de daglige aktiviteter som forflytninger, spisning, personlig hygiejne osv. Træningen baseres på ABC-principperne (Affolter, Bobath, Coombes). Her lægges der igen vægt på det tværfaglige samarbejde. Metoder i klinisk praksis På neurologisk afdeling anvendes blandt andet følgende metoder til klinisk vurdering: Sygeplejeprocessen POMI-modellen Bjørks model for praktisk færdighedsudøvelse Virginia Hendersons behovsteori/sundhedsstyrelsens minimums datasæt, som en del af dokumentationen i EPJ TOKS (tidlig opsporing af kritisk sygdom) E-dok SIRS-kriterier (systemisk inflammatorisk respons syndrom) Ernæringsscreening (BMI) Trykssårsscreening Faldscreening Risikovurdering ISBAR FIM (Functional Independance Measure) Det kliniske blik 4/7

5 Andre redskaber i den kliniske dagligdag Elektronisk patientjournal (EPJ) SCA (supported conversation for adults with aphasia) ISBAR (redskab til sikker kommunikation) Medicinhåndtering sker indenfor en rammeordination og rammedelegering. Der henvises til VIA Sygeplejerskeuddannelsens dokument: Sygeplejestuderendes og kliniske uddannelsessteders ansvar ved studerendes medicinhåndtering og behandling med blodkomponenter. Dokumentationen af dataindsamlinger, observationer og handlinger er vigtige elementer i plejen og de dokumenteres i Midt EPJ. Du kan se mere om, hvad du må i e-dok dokumentet Studerendes og elevers dokumentation i MidtEPJ, HEV. Du vil få oplæring og vejledning i dette undervejs i forløbet. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Den kliniske vejleder vil følges med dig cirka 4-5 dage i løbet af klinikperioden, men må også meget gerne kontaktes på andre dage, hvis noget driller. Du vil altid have en daglig vejleder, som du kan gå til, når den kliniske vejleder ikke er sammen med dig. God vejledning opstår f.eks. ved at du stiller spørgsmål/giver udtryk for din undren at du kommer med forslag før/under/efter-vejledning at du beder om/modtager tilbagemeldinger og evaluering at du får lov at observere + stille spørgsmål til andres praksis Klinisk vejleder har ca. 6 timer pr. uge pr. studerende, hvilket omfatter planlægning, direkte vejledning, refleksioner, prøver, evalueringer og administrative opgaver. Derudover er der ERFAog temadage for klinisk vejleder. Du gør dig selv en tjeneste ved at gøre mest mulig brug af din vejleder. Hvis du stiller spørgsmål og kommer med forslag, viser du samtidigt, hvad du er sikker på, så dine omgivelser bliver mere tryg ved dig. Hjælp gerne vejlederen ved at vise initiativ og tage ansvar for, at du får, hvad du har brug for, f.eks. også hensyntagen til læringsstil. Den kliniske vejleder vil sammen med dig ud fra læringsmålene finde ud af, hvad du skal fokusere på. Ud fra fokusområderne vælger du sammen med daglig vejleder, hvilken patient, du skal passe. Der vil blive lavet en 'måltavle', som vil hænge i teamet, så både du og personalet i afdelingen kan have overblik over hvilke mål du har for hver uge. Når du har fået tildelt en patient, forventes du indenfor dine kompetencer at tage ansvar for denne patient hele dagen, hvis ikke andet er aftalt. Pædagogiske redskaber, der bruges ved vejledning Model for praktisk færdighedsudøvelse POMI-modellen Klinisk lederskab Hiim og Hippes didaktiske model 5/7

6 I det nedenstående skema gives en oversigt over dit forløb. Det skal betragtes som et udspil, der kan ændres ved behov. Uge 1-2 Uge 3-6 Uge 7-8 Introduktion Tid til at lære afdelingen, samarbejdspartnere og relevante opgaver at kende. Opstartssamtale med forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Opsætte mål ud fra semesterbeskrivelsen og sætte disse op under temaer i praktikportalen. Du begynder at arbejde med indlæggelse og udskrivelser Uge 3-6: Reflektion, følgedage med klinisk vejleder og arbejde i praktikportalen. Uge 4-5: Klinisk forudsætningskrav (situationsbestemt kommunikation med patient/borger) skal udfyldes. Uge 5-6: Midtvejsevaluering med klinisk vejleder. Fortsat dygtiggørelse Slutevaluering (husk at udfylde elektronisk skema fra skolen) Sidste dag: Aflevering af ID-kort Du, din kliniske vejleder og din lærer fra skolen samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan læreren fra skolen deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, dig og læreren, hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og din selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point det vil sige sider. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og du finder selv 1/3 af den samlede litteratur. Det vil sige, at det kliniske undervisningssted opgiver sider og du selv finder sider. Litteraturlisten fra afdelingen bliver lagt ind i praktikportalen i forbindelse med velkomstbrevet. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semesterprøven. At være studieaktiv vil sige, at du: Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af det kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af læreren fra skolen Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver og indgår i afdelingens praksisfællesskab Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder senest 1 uge inden afslutning på klinikperioden. 6/7

7 At være studieaktiv på neurologisk afdeling Neurologisk afdeling har et plejepersonale, som rigtig gerne vil lære fra sig. Du vil fast blive tilknyttet samme team, så du lærer en mindre flok godt at kende. Det er godt for din læring at deltage i det kollegiale fællesskab, både under arbejdet og i forbindelse med formiddagspausen i kaffestuen. Praktikportalen Du må ind imellem opgaverne hos din patient gerne arbejde på praktikportalen eller med forberedelser af opgaver mv. Du kan også gøre det efter at have overgivet ansvaret til en anden. I praktikportalen skal du som minimum: I ugeplanen: hver uge skrive forventninger til den kommende uge og evaluere dit udbytte når ugen er omme (hvad nyt lærte du? Fik du indfriet dine mål?). I temaer: hver uge skrive nogle specifikke patientsituationer og dertil koble relevant sygeplejefaglig teori. Brug også gerne dine undringer til at reflektere over de udførte sygeplejehandlinger. Lægge studieaktiviteter, læst litteratur (både obligatorisk og selvvalgt) og evt. andre opgaver ind. Den kliniske vejleder vil følge med og kommentere dit arbejde i praktikportalen. Fremmøde Plan for dit fremmøde fastlægges af kliniske vejleder inden opstart. De fleste dage vil være dagvagter fra 7-15, men der vil også være enkelte vagter weekend og/eller aften. Din studiedag bliver fastlagt sådan at læringsmulighederne er bedst mulige, dvs. under hensyn til studieaktiviteter, klinisk vejleders tilstedeværelse samt jævnt fremmøde af elever/studerende i afdelingen. Ændringer i planen kan ske efter aftale med den kliniske vejleder (eller vedkommendes afløser ved f.eks. ferie). Ved sygdom meldes dette på afdelingens hovednummer ( ). Selv om du ikke indgår i normeringen forventes du, ligesom det faste personale, at melde dig rask, når du igen er klar (har f.eks. betydning for vejlederens planlægning). Hvis du mod forventning er rask før forventet, må du altid møde op uden at have meldt det først (undtagen mave-tarminfektion med diarré og opkastning, hvor der skal gå 48 timer efter sidste symptom). Telefon I arbejdstiden ligger mobiltelefonen i tasken, med mindre der er specielle forhold som kræver, at det er anderledes. Til daginstitution, skole mv. kan afdelingens nummer oplyses. Så vil sekretæren sørge for, at der hurtigt skabes kontakt, hvis det er nødvendigt. 7/7