TÅRNBY KOMMUNE. Dagsorden Til Handicaprådet

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Dagsorden Til Handicaprådet Dato: Tidspunkt: Sted: Mødelokale 209 Deltagere: Johnny Fredelund, Jan Jakobsen, Lars-Peter Brogaard Nielsen, Liv Gram, Jørgen Maibom, Elise Andersen, Carsten Fuhr, Lis Noltensmeier, Henning Nielsen Afbud: Jan Frederiksen, Anders Krantz Fraværende: Sekretariat: Leon Engly Honoré (referent).

2 Dato Indholdsfortegnelse 1. Møde i Handicaprådet den Dok. nr

3 Dato Møde i Handicaprådet den Godkendelse af dagsorden. Godkendt. EFTERRETNINGSPUNKTER 2. Meddelelser Orientering fra Jobcentret Jobcenterchefen, Dorte Spangsbo, deltager fra kl for at orientere om Handicaprådets spørgsmål vedr. fleksjob samt jobprøvning fra handicaprådsmødet henholdsvis den 21. april 2016 samt 6. juli Jobcenterchefen redegjorde på fin vis for jobcentrets opgave og funktioner. Handicaprådet tog orientering til efterretning. Orientering om Handicapplanen a. Deltagelse i den faglige arbejdsgruppe Forvaltningen takker for Handicaprådets interessen for handicapplanen. Forvaltningen ønsker dog klare skel mellem det administrative oplæg og evt. politiske ønsker, hvorfor rådet vil blive inddraget forinden den politiske behandling af handicapplanen i Sundheds- og Omsorgsudvalget. Enkelte medlemmer udtrykker utilfredshed ved beslutningen om at rådets repræsentant ikke deltager i arbejdsgruppen. Etablering af midlertidig Trygheds-Task Force Taget til efterretning. Borgerhenvendelse fra foråret vedr. forbedringstiltag Svar til Klaus Petersen er vedlagt som bilag til orientering. Taget til efterretning. 3. Efterretning af sager der har været i høring BESLUTNINGSPUNKTER Dok. nr

4 Dato Beslutningspunkter KKR-mål for sundhed Handicaprådet tager stilling til hvilke anbefalinger de vil give til Tårnby kommunes deltagere til arbejdsgruppemøderne i Se s. 8 i KKR rapporten. Punktet blev udskudt fra Handicaprådsmødet den 6. juli KKR mål vedlagt som bilag. Sekretariatet afklarer om fysiske sygdomme også omfatter medicinske sygdomme. Drøftelse af kvalitetsstandarder for støtte i eget hjem, serviceloven 85 Handicaprådet forholder sig til kvalitetsstandarderne og kommer med en udtalelse. Taget til efterretning. Handicaprådets folder Handicaprådets folder er vedlagt som bilag til drøftelse. Der tages billeder af rådsmedlemmer, som endnu ikke har billede på folderen. Rådet bemærker, at afsnit 2. skal reformuleres således at rådet høres i alle sager, der vedrører forhold for kommunens borgere med handicap. Handicaprådets henvendelse vedr. akutfunktionen på Irlandsvej Der bliver spurgt til målgruppe, visitation, personalenormering, kompetencer og kvalifikationer, efteruddannelse og omfang af brugen. Ældrecenter har fremsendt notat vedr. akutfunktionen på Irlandsvej i Tårnby Kommune. Der henvises til vedlagte bilag. Notatet beskriver den kommende akutfunktion fra Handicaprådet fremsender spørgsmålet igen mhp. at få afklaret de nuværende forhold på Irlandsvej. 5. Sager til høring Budget 2018 Taget til efterretning. EU-udbud på hjælpemiddelsområdet Taget til efterretning. 6. Punkter til fremtidige Handicaprådsmøder Orientering om STU-forløb i Tårnby Kommune, herunder eget tilbud. På dagsorden den Orientering om Borgerrådgiver i Tårnby Kommune sættes på i Dok. nr

5 Dato Orientering om implementering af forebyggelsespakkerne for Sundhed ift. Tårnby Kommunes Sundhedsplan Gennemgang af det endelige budget 2018 over flere møder med fokus på servicemål. 7. Eventuelt Henvendelse fra Sky Media. Handicaprådet gør ikke yderligere ift. henvendelsen. Bilag Svar på borgerhenvendelse fra foråret KKR-mål for sundhed Kvalitetsstandarder for 85 Handicaprådets folder Spørgsmål vedr. akutfunktionen på Irlandsvej Notat vedr. Sygeplejefaglig akutfunktion i Tårnby Kommune Næste møde Dok. nr

6 Kære Klaus Petersen Din mail blev behandlet på Handicaprådsmødet den 23. marts I referatet fra Handicaprådsmødet blev der skrevet følgende: Handicaprådet tager punkterne til efterretning. Rådet arbejder videre med at få lavet en folder med formål og kontaktoplysninger, der kan uddeles på biblioteker mv.. Rådet vil gerne foreslå og arbejde hen imod en bedre placering på hjemmesiden for nævn og råd eksempelvis under borger. Helt konkret har Handicaprådet derfor taget dine overvejelser til sig og er ved at udarbejde en folder, der skal oplyse om Handicaprådets formål, medlemmer, hvordan Handicaprådet arbejder, samt hvordan man retter henvendelse til Handicaprådet. Derudover arbejdes der på at oprette såkaldte spotbokse for at gøre Handicaprådet mere synlig på Tårnby Kommunes hjemmeside. Med venlig hilsen Cecilie Marie Kirchhoff Administrativ medarbejder TÅRNBY KOMMUNE HANDICAP- OG PSYKIATRIAFDELINGEN AMAGER LANDEVEJ KASTRUP TEL DIR CMN.AS@TAARNBY.DK

7 UDKAST KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen KKR HOVEDSTADEN

8 Indledning I KKR-Hovedstaden vil vi sammen gøre en forskel for vores borgeres sundhed uanset om det drejer sig om et brud på hoften eller et knækket sind. Vi vil med nye KKR-mål for sundhed skabe en tydeligere fælles kommunal position. Hvad vil KKR-Hovedstaden satse på for borgerne? Vi vil sikre effektive akuttilbud i det nære sundhedsvæsen til borgere med fysiske sygdomme Vi vil skabe tydelighed om, hvad kommunerne tilbyder borgere i akut psykiatrisk tilstand Vi vil forbedre de unges fysiske og mentale sundhed Valget er faldet på netop disse tre mål, fordi de er vigtigst for fællesskabet af 29 kommuner at arbejde med i de kommende år. De omhandler nogle væsentlige udfordringer på den kommunale bane, som vi ikke arbejder med i regi af sundhedsaftalen. Ønsket er at fokusere på få områder, hvor vi til gengæld yder en betydelig fælles indsats. Hvorfor vil vi gøre det? Formålet med KKR-mål for sundhed er, at vi sammen som kommuner sætter vores egen dagsorden på vigtige områder, hvor vi sammen kan yde en bedre indsats til borgerne. Når de 29 kommuner i hovedstadsregionen samarbejder, står vi desuden langt stærkere, end hvis vi har 29 forskellige positioner. Det giver os mulighed for at yde en endnu bedre indsats til borgerne i det nære sundhedsvæsen. Og det giver mulighed for at stille krav til vores samarbejdspartnere, fx Region Hovedstaden

9 Hvordan vil vi gøre det? KKR-målene er formuleret på områder, hvor vi løfter vores eksisterende kommunale ansvar bedre, når vi samarbejder i fællesskabet af 29 kommuner. Vi vil styrke samarbejdet på tværs af klynger 1 og kommuner i hele regionen. Nogle steder kan det være relevant at drive fælleskommunale tilbud til borgerne, fx med nabokommunen, i klyngen eller i andre regi. Hvornår vil vi gøre det? KKR-mål for sundhed sigter primært på udviklingen i 2017 og Papiret er dog dynamisk, forstået på den måde, at vi hvert år vil gøre status. Vi vil sammen i KKR-regi sætte hak ved opfyldte mål, tilpasse mål der er blevet forældet eller tilføje nye relevante mål. Sidst i papiret kan findes inspiration til udviklingsområder for årene frem, som kommunerne kan arbejde med. KKR-mål for sundhed i det nære sundhedsvæsen For at vise KKR-mål for sundhed i forhold til andre målsætninger og niveauer i det nære sundhedsvæsen, ses på næste side en model. De nationale rammer (øverst) fungerer som en overligger. Herfra kommer lovgivning og nationale initiativer som fx handlingsplan for den ældre medicinske patient, hvori kommunerne får midler til akutfunktioner. De tre blå bobler illustrerer kommunesektoren med tre niveauer, hhv. enkeltkommunalt, flerkommunalt og KKR-niveau med 29 kommuner. Kommunerne fastlægger deres opgaver på disse tre niveauer ud fra karakteren af opgaven og egne ønsker. KKR-mål for sundhed (illustreret med sekskanten til venstre) vedrører alle 29 kommuner, men ikke Region Hovedstaden. KKR-målene bidrager til øget samarbejde mellem kommunerne og dermed en stærkere kommunesektor, som løser opgaverne bedre. En del af kommunernes opgaver overlapper med Region Hovedstadens. Sundhedsaftalen og praksisplanen (illustreret med trekanten til højre) er centrale aftaler på den tværsektorielle arena. Her er kommunerne én samlet spiller og KKR-målene kan styrke vores evne til at udfylde den rolle via skabelsen af fælles mål og mere ensartede tilbud af høj kvalitet. 1 Klyngerne er et forum, hvor kommunerne i de enkelte hospitalers somatiske planlægningsområder samarbejder

10 Figur 1: KKR-mål for sundhed i det nære sundhedsvæsen - 4 -

11 En fælles plan for akutfunktioner til borgere med fysiske sygdomme Det nære sundhedsvæsen er fortsat under hastig udvikling. Borgerne ligger kortere tid på hospitalet, og det stiller krav til kapacitet og faglige kompetencer i kommunerne. Derfor sætter vi nu ind med en fælles plan for implementering af Sundhedstyrelsens kvalitetsstandard for akutfunktioner. Alle kommuner i KKR-Hovedstaden har en eller anden form for akutfunktion eller midlertidige pladser målrettet borgere med fysiske sygdomme. At kært barn har mange navne gælder også her, og indholdet af tilbuddene varierer mellem kommunerne. I mange kommuner kan akutfunktionerne med kort varsel yde en indsats med særlig sygeplejefaglig kompetence til borgere, som har brug for det. Akutfunktioner kan være mobile akutteams og/eller fysiske akutpladser. Akutfunktionerne skal sikre, at borgeren oplever tryghed og sammenhæng. Derudover skal de understøtte, at borgeren kan forblive i sit nærmiljø længst muligt. Kun borgere med behov for hospitalernes specialiserede og akutte indsats, skal henvises dertil. For at kommunernes akutfunktioner kan fungere optimalt, skal vores samarbejdspartnere på hospitaler og i almen praksis vide, hvad vi tilbyder. De skal have tillid til, at vi kan løfte opgaven. Vi skal fortsat være attraktive - 5 -

12 samarbejdspartnere. Det gælder på tværs af hele regionen, da vores borgere ikke kun kommer på det lokale hospital. Vi vil tegne en fælles og entydig profil for vores akutfunktioner med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard. Udviklingen vil vi drive sammen, fordi det både giver faglig og strategisk mening. Den faglige vinkel handler bl.a. om volumen og hvor vi kan hjælpe hinanden med den fælles opgave. For at opnå en tilstrækkelig volumen vil det flere steder være relevant med et tættere samarbejde og måske endda fælles drift af tilbud mellem kommuner. Den strategiske vinkel handler om, at vi sammen har en langt stærkere position i samarbejdet med bl.a. Region Hovedstaden, end hvis vi har 29 forskellige positioner. Vi kan sammen sætte vores egen fælleskommunale dagsorden. KKR-mål for fælles retning for akutfunktioner Kommunerne vil udarbejde og følge en fælles plan, som viser de forskellige udviklingstrin frem mod 2018, hvor alle kommuner skal sikre deres borgere adgang til en akutfunktion, som lever op til Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard. Kommunernes fælles plan vil bl.a. indeholde afsøgning af muligheder for at indgå fælles aftaler med bl.a. almen praksis og den præhospitale virksomhed, muligheder for fælles udvikling og samdrift af tilbud, fælles rekrutteringsstrategier på sygeplejeområdet mv. KKR-målene understøtter den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient. Med handlingsplanen har kommunerne fra 2016 fået varige midler til at styrke de kommunale akutfunktioner og skal i 2018 leve op til Sundhedsstyrelsens nye kvalitetsstandard

13 Større klarhed om tilbud til borgere i akut psykiatrisk tilstand På det psykiatriske område fortsætter udviklingen i retning af mindst indgribende indsatser, recovery samt færre og kortere indlæggelser. Kommunerne vil sammen formulere en klar position i forhold til, hvad man kan forvente, at kommunerne stiller op med til borgere i akut psykiatrisk tilstand. Mønstre for indlæggelser og udskrivninger af borgere på regionens psykiatriske afdelinger, har ændret sig gennem de senere år. Borgerne skal i dag være mere syge før de bliver indlagt og de bliver hurtigere udskrevet igen. Det betyder, at kommunerne bliver mødt med en række nye forventninger. Kommunerne har samtidig en vigtig opgave i og også en økonomisk tilskyndelse til at forebygge, at borgerne bliver så syge, at de har behov for hospitalspsykiatriens behandling. Konkret har flere kommuner de seneste år oprettet forskellige former for akuttilbud til borgere i akut psykiatrisk tilstand. Det er fx en akuttelefon, udgående teams eller akuttilbud med mulighed for personlig henvendelse, evt. med overnatning på en midlertidig plads. Formålene med akuttilbuddene er ofte flere og varierer fra tilbud til tilbud. Det kan fx være, at borgere med psykisk lidelse skal opretholde et trygt liv og fastholde sociale relationer gerne uden mere indgribende tilbud, som indlæggelse eller øget socialpædagogisk støtte i kommunalt regi. Det kan - 7 -

14 også handle om at forebygge den akutte tilstands mulige sociale og helbredsmæssige konsekvenser eller at tage hurtigere imod borgere, som bliver udskrevet fra hospitalspsykiatrien. Generelt går kommunernes arbejde altså i retning af at styrke kompetencer og konkrete tilbud til borgere med psykiske lidelser eller vanskeligheder i det nære sundhedsvæsen helt parallelt med hvad der er beskrevet i det foregående afsnit om akuttilbud for borgere med fysiske sygdomme. De to områder er dog meget forskellige. Mens der fra nationalt hold er nogle helt klare forventninger til kommunernes akutte indsats for somatisk syge borgere, er forventningerne på det psykiatriske område mindre klare. Vi vil være proaktive på området og sætte vores egen dagsorden, som også kan spille ind på den nationale og regionale bane. I KKR-Hovedstaden vil vi i fællesskab skabe klarhed om, hvordan vi bedst honorerer de forventninger, der møder os. KKR-mål om akuttilbud til borgere i akut psykiatrisk tilstand Primo 2018 afholder 1-2 tovholderkommuner en videndelingkonference om forventninger, behov og effekter af kommunale akuttilbud til borgere i akut psykiatrisk tilstand. I 2018 formulerer kommunerne en fælles holdning til og ambition for, hvilken rolle kommunerne skal spille på det akutte psykiatriområde og hvordan vi vil arbejde sammen om det. Vi vil altså sammen positionere os klogt i forhold til aktører som region, praktiserende læger og staten ift. dagsordener om opgaveudvikling mv. Vi vil samtidig dele erfaringer om effekter for bestemte målgrupper, det nødvendige befolkningsgrundlag, kompetencebehov mv. med det formål, at de tiltag kommunerne tager har den ønskede effekt og tilrettelægges mest muligt effektivt

15 Bedre fysisk og mental sundhed hos de unge Unge mellem 15 og 25 år har hele hovedstadsregionen som hjemkommune. De skeler ikke til kommunegrænser, når de lever deres liv. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder sammen om at styrke de unges muligheder for et sundt liv både når det gælder fysisk og mental sundhed. Kommunerne i KKR-Hovedstaden har over de seneste år arbejdet målrettet på at fremme alle borgeres sundhed med udgangspunkt i faglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Vi er nået rigtig langt, og i de kommende år vil vi sammen sætte særligt fokus på at styrke de unges fysiske og mentale sundhed. Udfordringerne er klare. Blandt store børn og unge har omkring 20 pct. alvorlige tegn på psykisk mistrivsel. Psykisk mistrivsel giver ikke bare dårligere livskvalitet men kan også forhindre den unge i at gennemføre en uddannelse og komme i job. Udvikler mistrivsel sig til egentlig psykisk sygdom, er det både begrænsende for den unges liv og dyrt for samfundet. I forhold til den fysiske sundhed er de unges alkoholvaner noget, som kalder på opmærksomhed. Danske unge drikker langt mere end andre europæiske unge, og festkulturen på bl.a. ungdomsuddannelserne har stor betydning

16 Også rygning er en udfordring. Hver eneste dag begynder 40 danske unge under 18 år at ryge. Unge på erhvervsskoler ryger mere end elever på gymnasier. I hovedstadsregionen er andelen af unge rygere ydermere større end i Jylland og på Fyn. Kommunerne arbejder allerede aktivt på tværs af fagområder for at styrke de unges sundhed. Og i de kommende år vil vi i endnu højere grad arbejde sammen på tværs og engagere ungdomsuddannelserne og de unge selv. Kommunerne vil sammen være en stærkere partner for ungdomsuddannelserne. Vi skal i højere grad samarbejde om rammer og kultur på ungdomsuddannelserne, fordi det har en stor betydning for de unges liv og livsstil. Ungdomsuddannelserne har en anden kerneopgave end sundhed. Og de unge kan have mange forskellige mål i livet. Det er derfor væsentligt, at vi i vores arbejde med et styrke de unges sundhed fokuserer på, hvordan fysisk og mental sundhed også er et middel, der bidrager til at nå andre mål, som fx uddannelse, trivsel og livssucces. KKR-mål for unges fysiske og mentale sundhed I 2017 vil kommunerne etablere en fælles strategi for fremme af fysisk og mental sundhed på tværs af kommuner og ungdomsuddannelser. Som supplement til strategien udarbejdes et idékatalog med konkrete eksempler fra kommuner, som allerede indgår i samarbejde med ungdomsuddannelser om de unges sundhed. KKR-målene om unges sundhed understøtter et af regeringens otte nationale mål for sundhedsvæsenet, nemlig målet om flere sunde leveår, hvor udviklingen i middellevetid og daglige rygere i befolkningen følges

17 Udviklingsområder i årene frem KKR-mål for sundhed vedrører de fælles mål, som kommunerne vil indfri i 2017 og I processen har der været flere væsentlige mål i spil. Neden for fremgår tre af disse mål med opfordring om, at kommuner eller grupper af kommuner arbejder videre med dem. KKR-mål for sundhed er i sin natur dynamiske. Grundtanken er, at vi hvert år kan gøre status for arbejdet med målene. Der vil være mulighed for at tage nye mål ind og pille gamle mål ud. I udarbejdelsen af KKR-mål for sundhed har der været langt flere mål i spil, end de tre som indgår i papiret. Der er truffet valg og fravalg i processen. På næste side fremhæves de tre væsentligste mål, som ikke blev udvalgt til de endelige KKR-mål for sundhed. De kan opfattes som udviklingsområder, som ligger i pipeline for fællesskabet de følgende år. De kan også være relevante i arbejdet med den næste sundhedsaftale. Enkeltkommuner, grupper af kommuner eller hele klynger opfordres til at gå i gang med at arbejde med målene allerede nu. Det er dog ikke et krav. Kommuner, som arbejder med målene kan fungere som frontløbere og har mulighed for at danne et solidt grundlag for, at de 29 kommuner i fællesskab evt. kan tage målet op i årene der kommer 2. 2 Se det fulde inspirationsmateriale på

18 Mål, som kommunerne opfordres til at arbejde med A: Sundere livsstil hos borgere med psykiske lidelser Udsatte borgere med psykiske lidelser lever i gennemsnit mellem femten og tyve år kortere end befolkningen som helhed, hvilket bl.a. hænger sammen med borgernes livsstil. Vi ønsker at skabe en større bevidsthed om livsstilen, både hos borgerne selv og hos det personale, som er del af borgerens hverdagsliv. Sundhed er et fælles ansvar også på tværs af faggrupper. Kommunerne i de enkelte planlægningsområder opfordres til at afprøve forskellige metoder, herunder fx fælles kompetenceudviklingsforløb, til fremme af den fysiske sundhed hos borgere med psykiske lidelser. B: Bedre styring af rusmiddelbehandlingen Det er en fælles og løbende udfordring for kommunerne at udvikle og styre kvaliteten i rusmiddelbehandlingen - såvel ind i egen organisation, som overfor leverandører af rusmiddelbehandlingen. Kommunerne opfordres til at definere fælles mål, krav til kvalitet og opfølgning, som vi kan stille til kommunerne samt private og regionale leverandører. På den måde vil vi sammen kunne stå som stærkere samarbejdspartnere for de, som leverer behandlingen. C: Optimering af indsatsen for borgere med dobbeltdiagnoser Borgere med et skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler har ofte også psykiske problemstillinger. Det er afgørende, at psykiske problemstillinger opdages tidligt, så rusmiddelbehandlingen kan tage højde for det. Derved kan opnås en bedre og mere håndbar effekt af behandlingen. Ligeledes kan det danne et mere solidt grudlag for samarbejdet med hospitalspsykiatrien og praktiserende læger om borgerens videre behandling. Kommunerne opfordres derfor til, at alle borgere, der påbegynder rusmiddelbehandling systematisk bliver basisscreenet for psykiske lidelser. Kommunerne opfordres desuden til at dele viden om screeningsmetoder, som har vist sig virksomme i kommunal sammenhæng

19 KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen DET FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSSEKRETARIAT - HOVEDSTADEN Albertslund rådhus Nordmarks Allé Albertslund

20 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen 85 Udviklende hjemmevejledningsforløb Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? 85 i Lov om social service Ydelsen dækker et let til svært støttebehov som følge af betydelig nedsat funktionsevne, hvor det vurderes, at den nedsatte funktionsevne kan udvikles. Udviklingsbehovet har ofte betydning for borgerens evne til at mestre tilværelsen i egen bolig og lokalsamfundet. Borgeren udvikler sine færdigheder inden for blandt andet praktiske opgaver i hjemmet, egenomsorg og det sociale liv. Ydelsen kan vare op til 6 måneder med mulighed for forlængelse, men vurderes konkret og individuelt. Hvad er formålet med ydelsen? Ydelsen har til formål at udvikle den nedsatte funktionsevne, således at borgeren kan mestre tilværelsen i egen bolig tilstrækkeligt og gøre brug af nødvendige tilbud i lokalsamfundet. Ydelsen har ofte et særligt fokus på specifikke daglige gøremål, sociale kompetencer eller at introducere til etablerede tilbud i lokalsamfundet, som har særlig betydning for borgerens tilværelse. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? - Undervisning og læring i selvstændig udførelse af daglige opgaver - Guidning, træning og rådgivning i opretholdelse af sociale netværk - Oplæring og mestring til at administrere personlige forhold - Læring om og mestring af konfliktsituationer - Guidning og oplæring i tilrettelæggelsen af egen økonomi, så det bliver overskueligt for vedkommende - Oplæring i mestring af indkøb - Træning i at transportere sig selv til behandling og lægebesøg - Oplæring i håndtering og læsning af post evt. vha. digitale elektroniske hjælpemidler - Undervisning i konkrete redskaber til at klare dagligdagen - At yde motiverende samtaler og udvikle borgerens kommunikative evner 17

21 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? - Social træning i at indgå i netværk I ydelsen indgår ikke personlig og praktisk hjælp samt rehabilitering ( 83), genoptræning ( 86) eller ledsagelse ( 97). Udføreren udfører ikke opgaver uden modtagerens deltagelse. Udføreren yder ikke oplæring i madlavning. Som udgangspunkt ydes der ikke 85 til hjemmevejledning, når borger bor i forældrehjem. Der gives som udgangspunkt ikke 85 støtte til personer hvis deres primære problemstilling er kriminalitet. Hvem kan modtage ydelsen? Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer med behov for socialpædagogisk bistand til at udvikle færdigheder. Ydelsen kan bevilges til personer med et moderat og svært støttebehov, som vurderes at profitere af et udviklingsforløb. Borgeren skal være motiveret for at deltage og som udgangspunkt have egen bolig. Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Vurderes konkret og individuelt. Støtten leveres af Tårnby Kommunes egne støttekorps. Afhænger af opgaven. Borgeren skal samarbejde med hjemmevejlederen om formålet med ydelsen og indgår aktivt i eget udvikling. Der er ikke brugerbetaling på socialpædagogisk støtte. Sagen behandles indenfor for de besluttede sagsbehandlingstider. 18

22 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Hvordan følges op på ydelsen? Kommunen revisiterer og følger op på ydelsen minimum en gang årligt. Opfølgningen tager udgangspunkt i opstillede mål for handleplanen og bestillingen. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ankevejledning Anke over afgørelse efter 85 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: kommunen@taarnby.dk att: Handicap- og Psykiatricenteret 19

23 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen 85 Bevarende hjemmevejledning Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? 85 i Lov om social service Ydelsen dækker et let til svært støttebehov som følge af betydelig nedsat funktionsevne, hvor det umiddelbart vurderes, at den nedsatte funktionsevne ikke kan udvikles ved andre indsatser eller tilbud. Behovet for at bevare funktionsevnen har ofte betydning for borgerens evne til at mestre tilværelsen i egen bolig og lokalsamfundet. Ydelsen kan være længerevarende, hvor hjemmevejlederen i samarbejde med borgeren hjælper og støtter borgeren i egen bolig og lokalsamfundet, så borgeren kan mestre egen tilværelse tilstrækkeligt. Hvad er formålet med ydelsen? Ydelsen har til formål at bevare funktionsevnen, således at borgeren kan mestre tilværelsen i egen bolig tilstrækkeligt og gøre brug af nødvendige tilbud i lokalsamfundet. Ydelsen har ofte fokus på specifikke daglige gøremål, sociale kompetencer eller etablerede tilbud i lokalsamfundet, som har særlig betydning for borgerens tilværelse. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? - Mestring af personlige forhold - Guiding og vejledning i personlige netværk - Mestring af konfliktsituationer - Guidning i selvstændig udførelse af daglige opgaver - Fastholde relevante og nødvendige mestringsstrategier - Fastholde konkrete redskaber til at håndtere dagligdagen Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? I ydelsen indgår ikke personlig og praktisk hjælp samt rehabilitering ( 83), genoptræning ( 86) eller ledsagelse ( 97). Udføreren udfører ikke opgaver uden modtagerens deltagelse. Udføreren yder ikke oplæring i madlavning. Som udgangspunkt ydes der ikke 85 til 20

24 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen hjemmevejledning, når borger bor i forældrehjem. Der gives som udgangspunkt ikke 85 støtte til personer hvis deres primære problemstilling er kriminalitet. Hvem kan modtage ydelsen? Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer med behov for socialpædagogisk bistand, hvor det vurderes muligt at bevare et tilstrækkeligt funktionsniveau. Ydelsen kan bevilges til personer med et let til svært behov som følge af betydelig nedsat funktionsevne. Borgerens udviklingsmuligheder skal som udgangspunkt hovedsageligt være at fastholde nuværende funktionsevne. Behovet skal ikke kunne tilgodeses ved andre tilbud eller indsatser, som f.eks. rehabiliteringsforløb, personlig og praktisk hjælp, regionale behandlingstilbud eller etablerede tilbud i lokalsamfundet. Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Vurderes konkret og individuelt. Støtten leveres af Tårnby Kommunes egne støttekorps. Afhænger af opgaven. Borgeren skal samarbejde med hjemmevejlederen om formålet med tilbuddet og indgår aktivt med formålet med ydelsen. Der er ikke brugerbetaling på pædagogisk støtte. Sagen behandles indenfor for de besluttede sagsbehandlingstider. Hvordan følges op på ydelsen? Kommunen revisiterer og følger op på ydelsen minimum en gang årligt. Opfølgningen tager udgangspunkt i opstillede mål for handleplanen og bestillingen. Er der særlige forhold at tage hensyn til? 21

25 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Ankevejledning Anke over afgørelse efter 85 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: kommunen@taarnby.dk att: Handicap- og Psykiatricenteret 22

26 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen 85 Kontaktperson Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? 85 i Lov om social service Ydelsen dækker et let og sporadisk behov som følge af betydelig nedsat funktionsevne. Behovet kan ofte tilgodeses via telefonisk støtte og vejledning ved midlertidigt opståede behov, suppleret med korte og få hjemmebesøg. At tilgodese et let og sporadisk behov for støtte, omsorg eller vejledning, enten pr. telefon eller ved få og aftalte hjemmebesøg. Guide og mestring ved midlertidige opståede problemer som f.eks.: - Læring om og mestring af konfliktsituationer - At yde motiverende samtaler og udvikle borgerens kommunikative evner - Social træning i at indgå i netværk I ydelsen indgår ikke personlig og praktisk hjælp samt rehabilitering ( 83), genoptræning ( 86) eller ledsagelse ( 97). Udføreren udfører ikke opgaver uden modtagerens deltagelse. Udføreren yder ikke oplæring i madlavning. Som udgangspunkt ydes der ikke 85 til botræning, når borger bor i forældrehjem. Der gives som udgangspunkt ikke 85 støtte til personer hvis deres primære problemstilling er kriminalitet. Hvem kan modtage ydelsen? Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer med behov for socialpædagogisk bistand som: - Har et let og sporadisk støttebehov - Vurderes at profitere af etablerede systemer, og som har eller ukompliceret kan få kontakt hertil. 23

27 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen - Udgangspunkt har gennemgået et forløb efter SEL 85. Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Vurderes konkret og individuelt. Støtten leveres af Tårnby Kommunes egne støttekorps. Afhænger af opgaven. Borgeren skal samarbejde med hjemmevejlederen om formålet med tilbuddet og indgår aktivt med formålet med ydelsen. Der er ikke brugerbetaling på socialpædagogisk støtte. Sagen behandles indenfor for de besluttede sagsbehandlingstider. Hvordan følges op på ydelsen? Kommunen revisiterer og følger op på ydelsen minimum en gang årligt. Opfølgningen tager udgangspunkt i opstillede mål for handleplanen og bestillingen. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ankevejledning Anke over afgørelse efter 85 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: kommunen@taarnby.dk 24

28 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen att: Handicap- og Psykiatricenteret 25

29 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen 85 DAT-forløb Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? 85 lov om social service Behovet for at opøve psyko-sociale færdigheder og blive bevidst om egen adfærd og de færdigheder der kan hjælpe borgeren med at ændre mønstre. Herunder opmærksomhedsfærdigheder, hold- ud færdigheder, relationsfærdigheder og færdigheder der regulerer følelserne. At borgerne bliver recovered- komme sig ved hjælp af empowerment. Sådan at borgerne får færdigheder til at få magten i eget liv Psyko-sociale færdigheds grupper hvor der undervises og trænes i følgende færdigheder: opmærksomhedsfærdigheder, hold-ud færdigheder, relationsfærdigheder og færdigheder der bevidstgøre regulering af følelser. I forløbet indgår der hjemmeopgaver som den enkelte borgere skal arbejde med mellem træningsdagene ADL træning og almindelig hjemmevejledning til praktisk hjælp og rengøring Hvem kan modtage ydelsen? Målgruppen er borgere med psykosociale udfordringer, følelsesmæssige vanskeligheder og en adfærd der kan hæmme et meningsfyldt liv. Det kan fx være spiseforstyrrelse, selvskade, angst og andre problemer. For at kunne deltage i gruppen må borgeren ikke være i vanemæssigt misbrug, være psykotisk eller have en svær behandlingsdom. Ydelsens omfang? DAT forløbet afholdes over 10 uger og der er opstart 3-4 gange om året. Der planlægges ligeledes at køre flere grupper samtidig afhængig af efterspørgslen Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? DAT forløbene afholdes af Det socialpsykiatriske team 26

30 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Har gennemført DAT uddannelse på min 10 gange At være deltagende, overholde den gensidige tavshedspligt i DAT gruppen samt arbejde med sine hjemmeopgaver Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? At borgerne oplever at de får færdigheder til at mestre eget socialt liv samt tilegne sig magten i eget liv til at komme sig og blive recovered I 2017 evaluerer vi ved endt gruppe forløb vha af deltagernes tilbagemelding på følgende 3 spørgsmål: - Hvordan har det været for dig at deltage? Godt mindre godt - dårligt - Kan du bruge de færdigheder, som du har og trænet i forbindelse med undervisningen? Meget - Lidt Slet ikke - Hvilke færdigheder kan du bruge?: Derudover vil forløbet blive evalueret af underviserne. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Borgerne vil have gavn af støtte til hjemmeopgaven for at få det fulde udbytte af forløbene. Nogle af borgerne vil have behov at blive fulgt til undervisningen 27

31 HANDICAPRÅDET I TÅRNBY KOMMUNE

32 HVAD ER HANDICAPRÅDET? Handicaprådet virker som forum for løbende dialog mellem borgere i Tårnby Kommune som har et handicap, deres organisationer og kommunen. Handicaprådet skal høres om sager, der vedrører forhold for kommunens borgere med et handicap. Handicaprådet fungerer som rådgivende organ for Kommunalbestyrelsen. Handicaprådet består af 10 medlemmer, heraf er fem af medlemmerne udpeget af Kommunalbestyrelsen og fem af medlemmer er udpeget af Danske Handicaporganisationer (DH). DH er en paraplyorganisation for 33 handicaporganisationer. Medlemmerne af Handicaprådet vælges for en fireårig periode parallelt med Kommunalbestyrelsen. HANDICAPRÅDETS OPGAVER Handicaprådets opgave er, at rådgive kommunalbestyrelsen i lokale handicappolitiske spørgsmål. Handicaprådet fungerer som kontaktorgan mellem borgere og kommunalbestyrelse ved tilrettelæggelse af kommunens service til borgere med handicap. HVORDAN ARBEJDER HANDICAPRÅDET? I løbet af et år har Handicaprådet seks møder. Referaterne af disse møder er tilgængelige på Tårnby Kommunes hjemmeside: HENVENDELSER TIL HANDICAPRÅDET Handicap- og Psykiatricentret i Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen er sekretariat for Handicaprådet. Henvendelse til Handicaprådet kan ske gennem Handicap- og Psykiatricentret, Tårnby Rådhus, på telefon og mail handicapraad@taarnby.dk

33 Henvendelser til Handicaprådet kan også foregå gennem Handicaprådets formandskab: Formand Johnny Fredelund: Næstformand Jan Jakobsen: HVEM KAN HENVENDE SIG? Alle borgere, handicaporganisationer og politikere kan henvende sig til Handicaprådet med spørgsmål og forslag der handler om handicappedes forhold i Tårnby Kommune. TAGER HANDICAPRÅDET SIG AF ENKELTSAGER? Handicaprådet kan ikke behandle forhold om enkeltpersoner, herunder personale- eller klagesager. Og dog! En personsag kan godt blive starten på en principiel sag. Derfor kan man altid henvende sig til Handicaprådet, hvis der er noget man er i tvivl om. VIGTIGE NUMRE OG HJEMMESIDER Tårnby Rådhus Hovedbiblioteket Sundhedscentret Udbetaling Danmark Det Centrale Handicapråd Danske Handicaporganisationer Særtjeneste for døve teksttelefon

34 HANDICAPRÅDETS MEDLEMMER Formand Næstformand Johnny Fredelund Jan Jakobsen Carsten Fuhr Elise Andersen Anders Krantz Liv Gram Jørgen Maibom Lis Noltensmeier Jan Frederiksen Lars Peter Brogaard Nielsen

35 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 17/4481 DOK. NR.: /17 SAGSBEH.: Freddy Lillelund Sygeplejefaglig akutfunktion i Tårnby Kommune Baggrund: Kommunalbestyrelsen besluttede den i forbindelse med Værdighedspuljen at oprette akutfunktion ved at ansætte to akutsygeplejersker i aftenvagt med basis på plejehjemmet Irlandsvej. Siden er Tårnby Kommune via Satspuljemidler blevet kompenseret med kr. årligt til samme formål. Sundhedsstyrelsen har netop udarbejdet faglige anbefalinger samt kvalitetsstandard for akutfunktioner, der skal efterleves fra Heri præciseres, at kommuner skal have en døgndækket akutfunktion til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser. Uddybende bemærkninger: Formål: Formålet med at placere akutfunktionen på plejehjemmet Irlandsvej (indsats via Værdighedspuljen) er at sikre en sygeplejefaglig behandling af høj kvalitet på døgnflexpladserne og samtidig sikre et højt flow på pladserne, således at Tårnby Kommune ikke har borgere liggende færdigbehandlede på hospital. Samtidig er formålet at borgeren ikke ligger for længe på en flexplads, men at sygeplejerskerne i samarbejde med hjemmeplejen og primærsygeplejen er med til at sikre, at borgeren, der afslutter et forløb på en flexplads, gradvist og trygt kan komme til at klare sig i egen bolig. Endelig har funktionen til formål at forebygge unødvendige indlæggelser fra egen bolig og plejebolig. Sundhedsstyrelsens formål, i den netop udkomne kvalitetsstandard på området, er at sikre, at der oprettes akutfunktion i alle kommuner og at understøtte en ensartet og høj kvalitet i de kommunale akutfunktioner på tværs af landet og at understøtte kommunens samarbejde med sygehuse og almen praksis, som vil kunne henvise patienter til kommunale akutfunktioner af en kendt kvalitet og med et kendt indhold og kompetenceniveau. Målgruppe: Akutfunktionen retter sig primært mod patienter med behov for en tidlig indsats med henblik på afklaring og vurdering eller patienter med behov for en opfølgende indsats. Målgruppen for kommunale akutfunktioner er patienter med somatisk sygdom, som ikke har et indlæggelsesbehov for observation, pleje og/eller behandling, som bedst varetages i et sundhedstilbud med de fornødne sygeplejefaglige kompetencer. Det kan fx være ældre medicinske patienter, patienter med kronisk sygdom, demens, organisk delir, psykiatrisk komorbiditet, patienter i en terminal fase eller patienter med akut nedsat funktionsevne, fx i forbindelse med sygdom, og et manglende eller svagt socialt netværk. Akutfunktionen skal kunne varetage: Lægehenviste patienter med akut opstået eller forværring af kendt sygdom med behov for observation, pleje og/eller behandling, men uden behov for sygehusindlæggelse Lægehenviste patienter, der efter udskrivning fra sygehus fortsat har komplekse pleje- og/eller behandlingsbehov, der kræver de særlige sygeplejefaglige kompetencer, som er til stede i funktionen Patienter, henvist fra primærsygeplejen eller plejehjem, hvor der er behov for sparring med akutfunktionens personale, med henblik på praktisk hjælp til vurdering eller indsats. 1

36 TÅRNBY KOMMUNE Indsatser: Hvor kommunens primærsygepleje typisk varetager planlagte og almene sygeplejeopgaver, vil sygeplejeopgaver, der skal varetages i akutfunktionen kræve særlige kompetencer. Derudover vil akutfunktionen varetage både akutte og subakutte indsatser døgnet rundt året rundt. Der vil dog ikke være tale om en indsats, der kræver reaktion inden for få minutter eller hvor der er tale om trussel på livet eller behov for en sygehusindlæggelse. Sygeplejerskens opgaver er som udgangspunkt at lave en vurdering af borgerens helbredstilstand. Vurdering af borgerens tilstand ud fra kliniske observationer samt måling af vitale værdier mhp. tidlig opsporing af akut opstået sygdom: Temperatur, blodtryk, puls, respirationsfrekvens, iltmætning og bevidsthed. Afvigelse i ovenstående parametre samt direkte reaktion herpå vil kunne opspore akut opstået sygdom tidligt i forløbet. Rettidig behandling kan opstartes og dermed forebygge indlæggelse. De hyppigste behandlingsopgaver vil være: Akut observation og vurdering i forbindelse med f.eks. dehydrering, vejrtrækningsproblemer, infektionssygdomme, fald Inhalationsbehandling Subcutan og intramuskulær medicinadministration, herunder smertebehandling Kapillær blodprøvetagning (kun infektionstal, blodsukker og blodprocent) Genanlæggelse af sonder Parenteral ernæring, herunder til- og frakobling samt ved intravenøs kateter Pasning af dræn Kateteranlæggelse og pleje Prøvetagning til mikrobiologisk undersøgelse, herunder podning og urindyrkning Vurdering af mindre traumer Samarbejdsrelationer: Akutfunktionen har et tæt samarbejde med mange forskellige aktører, hvilket nedenstående illustrerer. Hospital 1813 Praktiserende læge Akutfunktion Laboratorium Plejehjem Hjemmepleje Visitation Det har afgørende betydning, at der fra start etableres et tæt og tillidsfuldt samarbejde med Hjemmeplejen og plejehjemmene og en forudsætning for succes, at der oprettes en tæt samarbejdsrelation til de almenpraktiserende læger. 2

37 TÅRNBY KOMMUNE Kompetencer: Ifølge Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard skal opgaverne i en kommunal akutfunktion varetages af erfarne sygeplejersker, der har minimum to års relevant klinisk erfaring. Personalets kompetencer skal løbende udvikles og vedligeholdes og personalet skal overvejende være beskæftiget med de særlige opgaver, som er kendetegnet for akutfunktionens opgaveportefølje. Udstyr: Ifølge Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard skal følgende udstyr være til rådighed: Udstyr til måling af vitale parametre, herunder puls, blodtryk, temperatur og iltmætning i blodet Udstyr til undersøgelse af urin, fx i form af urinstix og utensilier til indsendelse af dyrkning Udstyr til kapillær blodprøvetagning (blodsukker, infektionstal og blodprocent) Udstyr til podninger Nasogastriske sonder og udstyr til anlæggelse af disse Forstøverapparat Hjertestarter og Rubens ballon Værnemidler Kvalitetssikring og dokumentation: Ifølge Sundhedsstyrelsen kvalitetsstandard skal en kommunal akutfunktion følge relevante kliniske retningslinjer, og der skal foreligge lokale instrukser for alle opgaver, der varetages i akutfunktionen efter lægelig delegation. Endvidere skal akutfunktionen løbende kvalitetssikre indsatserne, fx ved at udføre journalaudits og/eller ved at monitorere og følge op på relevante indikatorer. Organisering og normering: Erfaring fra kommuner der har akutfunktion viser, at der er meget få henvendelser til akutfunktionen i nattetimerne. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen anbefaler derfor, at primærsygeplejen varetager akutfunktionen i dette tidsrum og anbefaler at denne ordning evalueres efter et år. For at leve op til Sundhedsstyrelsens krav om tilgængelighed døgnet rundt alle ugens syv dage, er det nødvendigt at ansætte en gruppe af sygeplejersker, der altid kan dække ind for hinanden. Nedenstående eksempel tager afsæt i tre ansatte i 37 timer/uge i dagvagt samt 3 ansatte i 28,875 timer/uge i aftenvagt. Uge 1 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Spl. 1, DV X X X Fri Fri X X Spl. 2, DV X X X X X Fri Fri Spl. 3, DV Fri Fri X X X Fri Fri Spl. 1, AV X Fri Fri Fri X X X Spl. 2, AV X X X X Fri Fri Fri Spl. 3, AV Fri X X X Fri Fri Fri Uge 2 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Spl. 1, DV Fri Fri X X X Fri Fri Spl. 2, DV X X X Fri Fri X X Spl. 3, DV X X X X X Fri Fri Spl. 1, AV Fri X X X Fri Fri Fri Spl. 2, AV X Fri Fri Fri X X X Spl. 3, AV X X X X Fri Fri Fri 3

38 TÅRNBY KOMMUNE Uge 3 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Spl. 1, DV X X X X X Fri Fri Spl. 2, DV Fri X X X X Fri Fri Spl. 3, DV X X Fri Fri X X X Spl. 1, AV X X X X Fri Fri Fri Spl. 2, AV Fri X X X Fri Fri Fri Spl. 3, AV X Fri Fri Fri X X X Mødetiden er i dagvagten og i aftenvagten. Prioriteret med en halv times overlap af hensyn til opfølgning af de konkrete borgere. Den enkelte sygeplejerske arbejder hver 3. weekend med mulighed for ferie i 2 weekends årligt samt ekstra weekendarbejde ligeledes 2 weekends om året. Ved ferie, sygdom og kursusaktivitet forventes gruppen at kunne dække ind for hinanden, da kompetenceniveauet for stillingerne kun ses opfyldt i gruppen ansat i Akutfunktionen. Det betyder, at der ikke er behov for vakance, som normalt beregnes i andre personalegrupper. Fleksibiliteten opnås ved, at gruppens vagter planlægges i forhold til afvikling af ferie og andet fravær. Det vurderes, at det er nødvendigt med 37 timers stillinger af rekrutteringsmæssige årsager. Erfaringer fra andre kommuner er, at det er meget svært at rekruttere til lavere timetal. Der er i forvejen fastsat kr. (2 årsværk) via Værdighedspuljen samt kr. via satspuljemidler. Der er behov for 5,341 årsværk for at dække akutfunktionen som beskrevet ovenfor. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen anbefaler at normeringen fra satspuljemidlerne afsat hertil frigives, og at den resterende normering tages fra Plejehjemmet Irlandsvejs plejenormering, idet der forventes at plejehjemmet som helhed vil blive kompenseret i perioder, hvor der ikke er fuldt pres på akutfunktionen. Det anbefales ligeledes at evaluere dette i forhold om det er en effektiv ressourceudnyttelse, efter et år. Konklusion: I Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard er det præciseret, at kommunerne skal have en døgndækket akutfunktion bestående af sygeplejersker senest den Akutfunktionen skal afhjælpe kommunens borgere med akut opstået komplekse somatiske problemstillinger eller med forværring i kronisk somatisk sygdom. Ved placering af akutfunktionen på Plejehjemmet Irlandsvej sikres samtidig fagligheden og kompetenceudviklingen på de midlertidige dag- og døgnpladser gennem de ansatte sygeplejerskers vurdering samt sparring med plejepersonalet. Det anbefales at ansætte 3 sygeplejersker 37 timer/uge i dagvagt samt 3 sygeplejersker 28,875 timer/uge i aftenvagt. Gruppen kan dække ind for hinanden ved fravær. Der forventes meget lidt aktivitet om natten, hvorfor det anbefales at primærsygeplejen varetager akutfunktionen i dette tidsrum. Det anbefales at ordningen evalueres efter et år. 4

39 TÅRNBY KOMMUNE Referencer: Definition af akutfunktioner KKR-Hovedstaden Udkast. Det fælles kommunale sundhedssekretariat God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen. KL KL. Sammen om sundhed. Oktober Konference: Akuttilbud i kommunerne hvad er behovet og hvordan løfter vi opgaven? Dagens medicin A/S. 9.juni Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje. Sundhedsstyrelsen Ledelsesoverblik. Forebyggelige (gen)indlæggelser. Region Hovedstaden, Koncernplan Udvikling og Kvalitet Enhed for Kommunesamarbejde. Periode jan-juni Mod et Sundhedsvæsen på to stærke ben. KL Sundhedskonference Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan Sundhedsstyrelsen Styrket indsats for den ældre medicinske patient nationalhandlingsplan. Sundheds- og ældreministeriet

40 Spørgsmål vedr. Akutvurderingsafsnittet. Hvad er målgruppen? Hvordan visiteres der hertil? Hvordan er personale nomeringen? Er personalet rustet til at håndterer blandende diagnoser og personlighedstræk? Tilbydes personalet efteruddannelse for at varetage funktionen i dette afsnit? (forskel fra almindelig plejehjemsfunktion) Hvor ofte parkeres der borgere, man ikke helt kan placere ellers?