REVISOREN EN KORRUPT OG BINDEGAL KOMEDIE

Transkript

1 RYK UNDERVISNINGEN I TEATRET NÅR NØRREBRO TEATER PRÆSENTERER REVISOREN EN KORRUPT OG BINDEGAL KOMEDIE KÆRE UNDERVISER I disse år hører vi som aldrig før om svindlere og fupmagere, der ved at påtage sig falske identiteter udnytter og bedrager andre mennesker på det groveste. Flere af disse sager har givet stof til populære dokumentariske podcasts, film og tvserier, der sætter fokus på svindlerens psykologi og eksistens i vores samtid. Verden vil åbenbart til stadighed bedrages, og ingen kan vide sig sikker heller ikke dig og dine elever. Fra 17. februar er der også en svindler løs på Nørrebro Teater, når vi lader tæppet gå for forestillingen REVISOREN. I den russiske forfatter Nikolaj Gogols forvekslingskomedie fra 1836 bliver hovedpersonen ved et tilfælde taget for at være en anden end den, han i virkeligheden er. Men selvom han opdager det, rører han ikke en finger for at opklare situationen. Tværtimod spiller han med på løgnen og udnytter omgivelsernes tro på sin falske identitet. REVISOREN er en korrupt komedie om snyd og bedrag, griskhed og løgne. En bindegal satire over hvor galt det kan gå, når mere vil have mere, og øjnene kun ser det, de vil se. I hovedrollen kan man opleve en af dansk teater og films internationale stjerner Thure Lindhardt. Rundt om ham medvirker blandt andre Benedikte Hansen, Mikael Birkkjær, Sarah Boberg og Ole Lemmeke i Madeleine Røn Juuls iscenesættelse og Sven Dahlbergs scenografi. I forbindelse med forestillingen har Nørrebro Teater sammensat et inspirationsmateriale særligt rettet mod drama, dansk, samfundsfag og psykologi. Det er vedlagt her og kan desuden hentes elektronisk på nbt.dk samt hos Skoletjenesten og Materialeplatformen. På forespørgsel vil det være muligt at få tilsendt uddrag af manuskriptet, ligesom det er muligt at arrangere en introduktion eller lign. efter aftale med Nørrebro Teater. For yderligere information kontakt venligst arrangementschef Charlotte Kjær: / charlotte@nbt.dk. Med venlig hilsen Nørrebro Teater 1 Nørrebro Teater / Ravnsborggade 3 / 2200 Kbh. N /

2 HANDLING Er regnskabsføring og bogholderi noget at grine ad? Det bliver i hvert fald svært at lade være, når Nørrebro Teater tager småskurken i os alle under kærlig og satirisk behandling med et drømmehold af skuespillere. I en fjern provinsby går alle i panik over nyheden om, at en statsrevisor er på vej. Her har man nemlig altid fulgt sine egne regler, ladet de røde tal blive i skuffen og set igennem fingre med grådighed og korruption. Da en fremmed ung mand flytter ind på byens hotel, tror alle, at det er den frygtede revisor. Hvad ingen dog ved er, at han er en plattenslager af værste kaliber, og så kan forviklingerne ellers begynde. REVISOREN er en korrupt komedie om snyd og bedrag, griskhed og løgne. En bindegal satire over, hvor galt det kan gå, når mere vil have mere, og øjnene kun ser det, de vil se. MEDVIRKENDE Thure Lindhardt, Benedikte Hansen, Mikael Birkkjær, Sarah Boberg, Ole Lemmeke, Tina Gylling Mortensen, Jacob Weble, Christiane Gjellerup Koch, Josephine Park, Nicolai Jørgensen, Anna Bruus Christensen INSTRUKTION Madeleine Røn Juul SCENOGRAFI OG KOSTUMER Sven Dahlberg FORFATTER Nikolaj Gogol BEARBEJDELSE David Harrower OVERSÆTTELSE Christina Wendelboe FORLAG Colombine Teaterförlag SPILLEPERIODE 17. feb. 14. apr Tir-fre kl , lør-søn kl BILLETTER fra 75 kr. pr. stk. ekskl. gebyr ved minimum 6 unge under 25 år kan købes via / vi tilbyder samme pris til medfølgende undervisere. 2

3 NIKOLAJ GOGOL ( ) Den russiske forfatter Nikolaj Gogol var kun 19 år gammel, da han rejste fra sin ukrainske hjemby Poltava til Sankt Petersborg. Her debuterede han i 1829 med en digtsamling, der blev så stor en fiasko, at Gogol i frustration købte hele restoplaget og brændte det. De nationalromantiske noveller i Aftener på en gård nær Dikanka fra blev til gengæld en stor succes og lagde grunden til Gogols særlige status i russisk litteratur som en samfundskritisk og socialt bevidst forfatter, der skrev sig ind i grænselandet mellem realisme, humor og romantik. Novellesamlingerne Mirgorod og Arabesker fra 1835 samt novellen Næsen fra 1836 er eksempler på forfatterskabets samfundskritiske, groteske og komiske præg, hvilket også kommer til udtryk i teaterkomedien REVISOREN, der havde urpremiere i Af anmelderne og den generelle befolkning blev REVISOREN opfattet som et forsøg på at latterliggøre og bagvaske zarstyrets korrupte og bureaukratiske system. Alligevel overlevede stykket datidens strenge censur, og premieren blev modtaget med stor fornøjelse og latter hos den eneherskende zar Nikolaj 1. og landets fineste borgerskab. Premierens succes var dog et hårdt slag for Gogol selv. Hans egentlige formål var at stille de almindelige borgeres ansvarsløse omgang med lov og ret til skue, men disse dybere idealistiske intentioner druknede i stedet i publikums latter over en karikeret iscenesættelse. Gogol følte sig misforstået og svigtet af sit eget folk, og til sidst forlod han skuffet Rusland for først at vende tilbage i I mellemtiden opholdt Gogol sig primært i Rom, hvor han i 1842 udgav novellen Kappen samt hovedværket, romanen Døde sjæle, der betragtes som en af verdenslitteraturens klassikere. I sine sidste leveår kæmpede han bl.a. med at skrive anden del af Døde sjæle, men endte med at brænde materialet. Gogol døde af en ukendt sygdom i 1852, men den dag i dag bliver han fortsat læst, og gennem årene har han inspireret en lang række forfattere. REVISOREN Det er ikke godt. Det er ganske enkelt dårligt nyt. Vi får besøg af en revisor en statsrevisor. Sådan lyder første replik i Nikolaj Gogols REVISOREN, og vi bliver med det samme præsenteret for stykkets drivkraft: Frygten. Vi er i en fjern provinsby befolket med korrupte karakterer, der bliver rædselsslagne over denne pludselige trussel udefra. Alle har de deres skeletter i skabet, og alt er gennemsyret af brud på love og regler. Men nu er en statsrevisor angiveligt på vej for at gå dem efter i sømmene, og resultatet kan være afsløring og straf. Hovedpersonen i Gogols REVISOREN er en ung mand, der bliver taget for at være en anden, end den han egentlig er. Dette motiv har en lang tradition i litteraturhistorien, i flere varianter, helt tilbage til oldtiden. Nogle af Gogols forgængere skildrer karakterer, der bevidst prøver at udnytte højerestående personers identitet til egen fordel. I REVISOREN står vi derimod overfor en hovedperson, embedsmanden Khlestakov, som ved et tilfælde bliver forvekslet med den frygtede statsrevisor. Der er altså tale om en såkaldt misforstået identitet, og det er byens højtstående borgeres angst for, at deres korrupte aktiviteter skal blive opdaget, som gør dem blinde og forveksler Khlekstakovs sande identitet. 3

4 Khlekstakov selv flagrer gennem det hele og er ligeglad med at rette op på al den panik, han skaber. I stedet er han ivrig efter at hapse de goder, lykken bringer ham. Han er en venlig sjæl - på sin egen måde en drømmer. Samtidig er der en vis forloren charme over ham, en form for mesterlig elegance, der står i skarp kontrast til borgernes provinsielle manerer, og derfor virker han dragende på kvinderne i byen. Khlestakov udnytter situationen, så længe det går godt. REVISOREN, tegning af Nikolaj Gogol (1836) 4

5 OPGAVE 1 FORESTILLINGSANALYSE Inspirationsspørgsmål (før forestillingen) Hvad kommer du til at tænke på, når du hører titlen REVISOREN? Hvilke historier forestiller du dig, at der vil blive fortalt i forestillingen? (Handling) Hvilke temaer forventer du vil blive belyst i forestillingen? Hvad forventer du dig af forestillingens visuelle udtryk? (Scenografi og lys) Hvordan forestiller du dig, at musik og lyd vil indgå i forestillingen? Hvilke figurer/karakterer forventer du optræder i forestillingen? OPGAVE 2 Det beskrivende plan (under og efter forestillingen) En forestillingsanalyse er en metode til at undersøge, hvordan en teaterforestilling er bygget op, hvad den indeholder, og hvad den betyder. Forestillingsanalysen er opbygget i tre plan: et beskrivende plan, et fortolkende plan og et perspektiverende plan, der skal hjælpe tilskueren til at iagttage og forstå en forestillings DNA. Derfor er det vigtigt, at du er meget opmærksom, når du ser forestillingen. Du skal bl.a. lægge mærke til selve teatret og teaterrummet, scenografi, rekvisitter, lys, lyd, karakterer og spillestil(e). Som professor i teatervidenskab Michael Eigtved siger, så betyder alt i en forestilling noget, og der er derfor ikke noget, som bare er der eller kan betragtes som ligegyldigt. Alt kan analyseres. 1 Sæt jer sammen to og to og besvar i fællesskab nedenstående arbejdsspørgsmål. Husk at tage noter, I skal bruge dem igen i opgave 3. Sted og rum Noget af det første, man som publikum bliver bevidst om og oplever, inden man ser en forestilling, er selve stedet og rummet, hvor forestillingen finder sted. Dette sted, f.eks. et teater, kan altså have en betydning og en medskabende kraft i forhold til den forestilling, man skal se. Hvordan definerer Nørrebro Teater sig selv som teater? Hvilken betydning har teatrets kunstneriske profil i forhold til jeres forventninger til REVISOREN? Levede forestillingen op til disse forventninger? Beskriv scenerummet: Er rummet stort, lille, mørkt, lyst eller andet? Hvordan er publikum placeret i rummet? Kan scenerummet defineres som klassisk, eller brydes der med traditionerne? Beskriv hvordan. 1 Eigtved, Michael: Forestillingsanalyse en introduktion. Samfundslitteratur. 1. udgave, 2. oplag

6 Scenografi, lyd og lys Scenografien er det rum, som scenografen skaber til forestillingen. Scenografien spiller en stor rolle, og sammen med lys og kostumer er scenografien en væsentlig del af det visuelle udtryk samtidig med, at den også kan være medfortællende i forhold til forestillingens handling. Lyd og lys spiller også en stor rolle i forestillingens samlede udtryk, da det er lysets og lydens opgave at forstærke scenografien og de rumlige handlinger, så de påvirker tilskuerens sindsstemninger og sanser og skaber associationer. Hvordan ser scenografien ud? (Farver, materialer, rekvisitter, kostumer) Hvad tilfører det forestillingen, at scenografien er, som den er? I forestillingen bliver der brugt forskellige rekvisitter hvilke har særlig stor betydning i forestillingen? I forestillingen bliver der gjort brug af en masse ind- og udgange i form af døre og forskellige lemme i vægge, gulv og loft. Hvad tilføjer dette til forestillingen? Beskriv samspillet mellem rummet, scenografien og skuespillernes handlinger. Hvilket udtryk giver det, og hvordan fungerer det? I hvilke scener gjorde lyset indtryk på dig? Hvilke forskellige stemninger er lyset og lyden med til at skabe i forestillingen? (Stemmer, effektlyde, reallyde, musik osv.) Hvordan tror I, det ville være, hvis scenografien ikke var denne abstrakte kasse, men i stedet fremstod mere naturalistisk og f.eks. foregik i møblerede stuer? Karakterer og spillestil Noget af det helt centrale ved en teaterforestilling er skuespillerens krop og handlinger på scenen, når han/hun spiller en karakter. Det er skuespillerens bevægelser i samspil med scenografien, lys og lyd, der bærer betydningen frem. Skuespilleren agerer og bevæger sig i forhold til rummet og sine medspillere samt håndterer rekvisitter. Når karakteren handler, fortæller han/hun om sine relationer til rum og medspillere. Flere af skuespillerne spiller mange forskellige karakterer. Hvilke forskellige karakterer møder vi? Hvordan ser de ud? Hvordan er deres kropssprog, stemmebrug, gestik (arm- og håndbevægelser) og mimik (ansigtsbevægelser)? Karaktererne har i forestillingen russiske navne, hvilken betydning er dette med til at skabe? Beskriv Thure Lindhardts spillestil som karakteren Khlestakov, der er en rolle med forskellige sider. Hvad kendetegner Khlestakov, når han blot er sig selv, og når han udgiver sig for at være revisoren? Hvad er forskellen? Hvilken rolle spiller publikum? Hvordan påvirker publikum forestillingen og omvendt? Det fortolkende plan At fortolke er en del af en helhedsundersøgelse, hvor man veksler mellem at søge at forstå den overordnede mening og at undersøge mindre dele af en forestilling for derved igen at kunne sige mere om forestillingen som helhed. En fortolkning er altså et forsøg på at finde ud af, hvad det, der sker på scenen, tilsammen er et udtryk for hvilke temaer forestillingen udgør. Tematik Hvad handler forestillingen om? Hvad er historiens plot/konflikt? Hvilke tematikker findes i forestillingen? 6

7 Fortolk en scene: I forestillingens første scene bliver publikum præsenteret for mange af forestillingens karakterer og for byens korrupte forhold. Undersøg hvilke tematikker der kommer til udtryk i denne scene og hvordan. Scenen er vedlagt fra s. 14. Det perspektiverende plan På et perspektiverende plan sætter man sin analyse og fortolkning af forestillingen ind i en større kulturel og social sammenhæng. Man skal altså undersøge forestillingen som et udtryk for noget, der er på spil i samfundet og en måde at nærme sig sin egen tid på. Perspektivering Hvad fik forestillingen jer til at tænke over? Hvorfor tror I, at Nørrebro Teater har valgt at lave en forvekslingskomedie som REVISOREN? Hvilken mening/budskab får I ud af forestillingen? Hvordan kan REVISOREN spejles i forhold til det samfund, vi lever i? Er den relevant for vores samtid? Tag udgangspunkt i vedlagte scene fra forrige opgave (s. 14.) samt følgende artikler: Inspirerende artikler til ovenstående spørgsmål Kilder til ovenstående analysemetode og -tilgange: Eigtved, Michael: Forestillingsanalyse en introduktion. Samfundslitteratur. 1. udgave, 2. oplag Sørensen, Karen: Dramatik en grundbog. Systime A/S. 1. udgave, 1. oplag

8 OPGAVE 3 TEATERANMELDELSE Teater hvad synes du? Når I har set en teaterforestilling, vil den som regel altid efterlade en eller anden form for indtryk. Dette indtryk kan være enten positivt eller negativt eller begge dele. Jeres mening om forestillingen kommer oftest til udtryk, når I taler med vennerne efter forestillingen, i diskussionsfora, på teaterwebsider eller i en anden sammenhæng. For bedre at kunne sætte ord på det indtryk og de meninger, I har om forestillingen, er det en god ide at formulere det på skrift ved f.eks. at lave en teateranmeldelse. Dette kræver overblik, evne til at gennemskue sammenhænge og til at strukturere en argumentation. At skrive en teateranmeldelse er langt mere og andet end blot at give udtryk for jeres umiddelbare mening. Anmeldelsen er en selvstændig genre med en række karakteristika og uskrevne regler, som man kan vælge at overholde eller bevidst bryde. Anmeldelse I denne opgave skal du skrive en anmeldelse af REVISOREN. En anmeldelse er din personlige mening og vurdering af f.eks. en bog, en film, en koncert eller en teaterforestilling. Du skal se din anmeldelse som en form for brugervejledning, der skal hjælpe andre med at finde ud af, om de skal gå i teatret og se REVISOREN eller ej. Det er derfor vigtigt, at du begrunder dine meninger med gode argumenter, uanset om du kunne lide forestillingen eller ej. Start med at læse følgende råd: Lav en god overskrift, der opsummerer det, du skriver i anmeldelsen på en præcis og fængende måde. De første linjer er vigtige. Bliver læseren ikke fanget med det samme, er det ikke sikkert, at vedkommende har lyst til at læse videre. Hav gerne en let og sjov tone, som kan medvirke til at fastholde læserens interesse. Din anmeldelse skal bl.a. indeholde resumé og eksempler fra handlingen. Det er vigtigt, at du har de mest relevante informationer med, men samtidig ikke afslører for meget (for hvem gider kende slutningen på en forestilling på forhånd?) Hvad synes du? Din holdning skal fremstå klart i anmeldelsen. Det er selve vurderingen, der adskiller en anmeldelse fra et resumé, så derfor skal du være personlig i din anmeldelse, men pas på med ikke at blive det i sproget ved at komme til at bruge slang og talesprog. Lav en faktaboks med de oplysninger der ikke er plads til i selve anmeldelsen. Det kan være forestillingens spilleperiode, instruktørens navn, skuespillernes navne etc. Informationerne kan findes her: Sæt meget gerne et billede ind i din anmeldelse husk billedtekst og kreditering af fotografen. Fotos til forestillingen kan downloades her: Nu er du lige straks klar til at skrive din anmeldelse. Læs dine noter fra forestillingsanalysen igennem igen og besvar arbejdsspørgsmålene på næste side, hvorefter du er klar til at skrive. Som inspiration til hvordan du kan opstille og skrive en anmeldelse, kan du gå ind på Den 4. Væg eller Ungt Teaterblod og læse et par af deres anmeldelser. 8

9 Arbejdsspørgsmål til anmeldelse af REVISOREN: Hvad handler REVISOREN om? Hvad var godt ved forestillingen? Hvad var ikke så godt? Hvilke øjeblikke i forestillingen gjorde særligt indtryk på dig? Positivt eller negativt? Hvad var forestillingens budskab? Var budskabet klart? Vil du anbefale andre at se forestillingen? Hvorfor eller hvorfor ikke? 9

10 VIRKELIGHEDENS SVINDLERE Man kan aldrig vide! I disse år hører vi som aldrig før om svindlere og fupmagere, der ved at påtage sig falske identiteter udnytter og bedrager andre mennesker på det groveste. Flere af disse sager har givet stof til en række populære dokumentariske podcasts, film og tv-serier, der sætter fokus på svindlerens psykologi og eksistens i vores samtid. Verden vil åbenbart til stadighed bedrages, og ingen kan vide sig sikker. En omtalt sag handler om storsvindleren Stein Bagger, der i 2009 blev idømt syv års ubetinget fængsel for bedrageri og dokumentfalsk. Som direktør for selskabet IT Factory manipulerede han diverse banker, leasingfirmaer og privatpersoner til at investere store summer penge i projekter, som ikke eksisterede. Han løj for venner, familie og forretningspartnere og svindlede for i alt 831 mio. kr. Læs mere om sagen her: Stein Bagger På Radio24syv kan man høre podcastserien Man kan aldrig vide fra 2017, hvor journalist Morten Narvedsen er på sporet af en svindler ved navn Mads Andersen. Mads er bare ikke hans rigtige navn, men en falsk identitet han benytter, når han med fuldt overlæg snyder og bedrager sine nære omgivelser. Som resultat af podcastserien blev Mads Andersen efterlyst af politiet og er nu anholdt. Lyt med her: I 2016 kom Politikens podcasthold Third Ear på sporet af en kvindelig norsk svindler. Det blev til serien Kvinden med den tunge kuffert, hvor dokumentarist Krister Moltzen er lige i hælene på en kvinde, der langt fra er den, hun giver sig ud for at være. Under skiftende dæknavne gør hun ophold på danske klosterrefugier, i religiøse menigheder, kirker og gejstlige netværk, hvor hun lyver, stjæler og skaber splid, før hun rejser videre. Lyt til podcastserien her: Third-Ear-serie-Kvinden-med-den-tunge-kuffert Dokumentarfilmen En fremmed flytter ind fra 2017 handler om Casper Rieper-Holm. Her oplever vi, hvordan en notorisk storsvindler, lystløgner og identitetstyv charmerer sig til at få adgang til en helt almindelig kvindes liv. TV 2 har netop vist filmen klippet om til en serie i fire afsnit, som i en periode kan ses på TV 2 PLAY: En fremmed flytter ind bygger på en Third Ear-podcast med titlen I et forhold med, som kan høres her: Læs desuden mere om Casper Rieper-Holm i denne artikel, hvor det også er muligt at se klip fra programserien KONTANTs indslag om sagen: 10

11 OPGAVE 5 Diskussion Sæt jer sammen to og to og diskuter følgende arbejdsspørgsmål, der går tæt på forestillingen REVISOREN i et samfundsrelateret perspektiv. Vælg en af de ovenstående podcasts og lyt til mindst ét af afsnittene. Find supplerende inspiration i oven- og nedenstående artikler. Hvilke ligheder er der mellem de svindlere, I hører om i podcastserierne og svindleren Khlestakov i REVISOREN? Med udgangspunkt i podcastserierne og forestillingen REVISOREN: Er der nogen ligheder mellem de personer, der bliver bedraget af de forskellige svindlere? Hvilke? Tror I, man kan gøre noget bevidst for at undgå at blive offer for en svindler? REVISOREN er en komedie. Er komediegenren velegnet til at arbejde med temaer som svindel og korruption? Kan morskab og alvor gå hånd i hånd? Hvorfor og hvordan? Er REVISOREN relevant i 2018? Hvorfor eller hvorfor ikke? Inspirerende artikler til ovenstående spørgsmål

12 FORTOLK EN SCENE Uddrag fra manuskriptet til forestillingen REVISOREN Nørrebro Teater AKT SCENE 1 Et værelse i borgmesterens hus. Borgmesteren står over for Zemljaníka (hospitalsforstander og inspektør for fattigforsorgen), Khlopov (skoleinspektør), Ljápkina-Tjápkina (dommer) og Dr. Gibner (kredslæge). Det er ikke godt. Det er ganske enkelt dårligt nyt. Vi får besøg af en revisor en statsrevisor. Hvad! En statsrevisor? Derfor har jeg indkaldt jer. Zemljaníka: Kommer der en statsrevisor her? Khlopov: Fra fra hovedstaden? Fra Sankt Petersborg. Og han rejser inkognito. Zemljaníka: Inkognito? Inkognito. Vi må slå alarm. Absolut. Det her er en meget alvorlig situation. Zemljaníka: Det måtte jo ske før eller siden, den slags sker altid før eller siden. 12

13 Khlopov: Hvorfor rejser han inkognito? Hvad vil han med os? To sorte rotter! Det var et varsel. I nat. Jeg drømte om to sorte rotter gigantiske rotter monstre! Zemljaníka: Zwei gigantische Ratten. (Holder et brev frem) I morges modtog jeg dette brev fra Tjmyhov, ja, nogle af jer kender ham godt, jeg er gudfar til hans søn. Han skriver hvor står det? (Skimmer brevet og læser). Jeg advarer Dem om, at en statsrevisor er på vej for at inspicere Deres by. Han rejser højst sandsynligt inkognito, så hold øjne og ører åbne bla bla bla Jeg ved, at man som offentlig ansat fra tid til anden må bøje paragrafferne, så hvis jeg var Dem, ville jeg holde lav profil i et stykke tid. Er der nogen, der ikke fik fat i budskabet? Bestikkelse. Han mener bestikkelse. (Sender hende et blik). Han skriver til mig, men situationen angår os alle sammen. Vi er i samme båd. (Læser) Jeg ved ikke, hvornår han kommer, muligvis er han allerede ankommet. Det var fandens Khlopov: Er han kommet? Det står her sort på hvidt. Det gør det! Absolut! Men der er noget lusket ved det her. Khlopov: Hvorfor lige nu? Hvorfor lige vores by? Zemljaníka: Det er skæbnens lange, tynde finger. Længe har den peget på andre byer men i dag peger den direkte på os. 13

14 Jeg tror, det er langt mere alvorligt end som så. Mere delikat. Politisk. Hvad mener du med det? Krig. Krig? Zemljaníka: Krieg? Regeringen har besluttet sig for at gå i krig, og nu har krigsministeriet sendt den her mand til vores by for at tage pulsen, så at sige. For at stikke en finger i jorden. Tage pulsen? Khlopov: Stikke en finger i jorden? Agter vi at kæmpe for fædrelandet eller er vi I ved Zemljaníka: Hvad? Hvad? Forrædere! Forræderi! Er vi en ormegård af forræderisk konspiration? Det er derfor, han er kommet. (ironisk) Jamen, selvfølgelig. Vi er jo af uhyre stor strategisk betydning, vi er selve frontlinjen. 14

15 Det er min vurdering af situationen. Vi bor i provinsen! Vi er en lille flække i en skide fold på landkortet. Vores by ligger så langt fra nogen grænse, man kan komme. Du forstår det slet ikke folk fra Sankt Petersborg, de er så udspekulerede. Det er præcist det, de vil have, vi skal tro. Nej nej det her er en test. Og de gør det hele tiden. Over hele landet. Ja, ja! Ti stille! Bare husk, hvad jeg har sagt! Nok om det. Jeg er blevet advaret vi er alle blevet advaret og der skal handles. Øjeblikkeligt. (Pause) Han styrer garanteret som det første mod hospitalet. (Til Zemljaníka) Tag derhen med det samme. Sørg for, at alt er perfekt. Skift sengetøjet. Skift patienterne. Steriliser, skrub, skrab, skyl ud. Alt, hvad du ser. Dr. Gibner? (Doktoren træder frem). Sig noget! (Doktoren siger ingenting, borgmesteren får en pludselig ide). Hvad med at beskrive patienternes tilstand i en journal! Ja ja ja! Skriv, hvad de fejler, hvis du ved det og hvis du ikke ved det, så skriv noget andet. Skriv på latin eller græsk eller og bind dem fast til fodenden af sengen journalerne ikke patienterne. Zemljaníka: Der Bürgermeister idiot und Journalen. Borgmesteren: Nej nej, vent, vent, vent han vil sikkert tale med dem. Lort. Få dem af vejen, udskriv dem, kør dem væk, kør dem hjem men efterlad et par stykker og slå dem ud med medicin, jeg vil have dem lagt i koma kommer der det mindste i hans rapport, er du færdig. (Peger på doktoren) Og det samme gælder for hende, som jeg ved Gud håber rent faktisk er læge, ikke en eneste gang har jeg set hende tale med en patient. (Suk). Måske er det hele for sent Zemljaníka: Tag det helt roligt. Doktoren og jeg har styr på det. Jeg informerer revisoren om, at Dr. Gibner og jeg har iværksat en række nye initiativer, hvilket, mellem os, betyder: Vi lader naturen gå sin 15

16 gang. Der er intet belæg for, at dyr medicin letter patienterne for nogen som helst byrder. Ærligt talt, dør man, så dør man, har jeg ikke ret? Vi står skulder ved skulder i det her, gør vi ikke? (Doktoren nikker). I øvrigt taler doktoren ikke russisk ikke et eneste ord så man kan ikke forvente, at hun ligefrem taler med patienterne Godt! Næste. Domhuset. Gæssene. Sig til hvem end, der ejer dem, at gæssene skal ud derfra. De ryger i gryden med det samme. Skal vi sige middag hos mig klokken syv i aften? Og ryd op i retssalen, dit jagt- og fiskeriragelse, dine rifler - og den der hundepisk, du har hængende få det ud! Det signalerer ikke ligefrem retfærdig rettergang, gør det vel? Og ham den fuldmægtige, hvad er det nu han hedder, han stinker af vodka, billig vodka. Man kan lugte ham på lang afstand. Det nytter ikke noget. Han siger, det er, fordi hans mor gav ham vodkadråber, da han var barn og lige siden har han haft den dunst over sig. Doktor, har du ikke noget karbol eller antiseptisk eller bare et eller andet? Lægen udstøder endnu en lyd. Zemljaníka: Hun forstår ikke, hvad du siger. Videre. Næste. Bøje paragrafferne, i anførelsestegn bøje. Jeg indrømmer da gerne, at jeg som offentlig ansat af og til i anførelsestegn bøjer mig hvem gør ikke det? Men lad være med det. Hold op! Fra dags dato, indtil videre. Er det forstået? De ser alle på ham. Bestikkelse, han mener bestikkelse. Jeg siger det bare. Vi tager ikke imod bestikkelse, officielt. 16

17 Jeg gør. Vel gør du ej. Men kun i form af hundehvalpe, Borzio-hvalpe. Det må alt andet lige defineres som en gave. Det er løn for udført arbejde. Jeg tager også gerne imod fasaner alt vildt, faktisk. Borgermester: Kan vi nu ikke bare I klassisk forstand defineres rigtig bestikkelse faktisk som Hold nu kæft. når nogen accepterer en pels og oveni kræver en kjole til sin kone Du og dine fritænkte ideer Jeg kalder det at tænke selv. Jeg kalder det at tænke for meget. Du burde hellere tænke på alle dem, der sladrer om, hvordan du har forvandlet domhuset til din egen jagtstue Og du, Khlopov Siger man det? (Til Khlopov) Skolen. Lærerne. 17

18 En jagtstue? Khlopov: (Jeg ved det, jeg ved det) men det er forfærdeligt at være lærer. Man kan ikke vende ryggen til uden, at folk blander sig eller kritiserer eller fortæller een Men hvor i al verden har du støvet dem op? Der er især én ham med det tykke hoved. Borgmester og Khlopov i kor: Historielæreren. Når han taler, bliver hans ansigt sådan her (skærer en grimasse). Han ser jo sindssyg ud. Khlopov: Helt sikkert, helt sikkert. Er det tics? En eller anden form for tics? Det ligner tics! Hvis han gør det foran revisoren så Khlopov: Helt sikkert men hvad skal jeg gøre? Jeg har påtalt det op til flere gange. Jeg troede, det var elevernes skyld, men så gjorde han det også fik tics ud af det blå foran skolebestyrelsesformanden, som dukkede sig, ja, han dukkede sig faktisk. Han troede, han blev angrebet. Hvad fanden er der galt med os? Det er ubegribeligt. Er der overhovedet nogen, der kan opføre sig normalt? Inkognito. Inkognito. Inkognito. Mine damer og herrer, tag jer sammen! Dette er en test, en livsvigtig prøvelse, som vi ikke må fejle. Forstår I det? Revisoren kan stå udenfor denne dør lige nu, i dette øjeblik (Bank på døren. Stilhed). Postmester: Hallo? Borgmesteren: Hvem er det? 18

19 Postmester: Det er postmesteren. (Kigger rundt på dem alle) Så er det altså rigtigt, hvad de siger, at der kommer en revisor til byen, eller at han måske allerede er kommet. Hvad har du hørt? Postmester: At der kommer en revisor til byen, eller at han måske allerede er kommet. Der kan I se! Det er hermed bekræftet. Postmester: Hvis I spørger mig, så betyder det krig. Regeringen vil erklære krig. Hvad sagde jeg! Der er ikke erklæret krig! Men vi kæmper en kamp her, lige nu, mod en usynlig fjende. Hvem tror I, det er? Nu skal jeg fortælle jer, hvem jeg tror, det er! Det er Handelsstandsforeningen. Khlopov: Helt sikkert. Det er de anstændige og ærlige og mig i røven! de røvhuller er gået videre til Petersborg bag vores ryg. (Til postmesteren). Hør godt efter... Du åbner bare brevene lige så forsigtigt damp er godt og pincet, pincet ja du skal skimme dem for personlige anklager mod mig. Åben dem og læs dem. Postmester: Det gør jeg da også hele tiden... Har nogen nævnt noget om en revisor? Postmester: Ikke lige hvad jeg husker. I hvert fald ikke her på egnen, nej Alle de breve det slog mig simpelthen, hvad skriver alle de mennesker dog til hinanden? Det er ren og skær menneskelig nysgerrighed. Næstekærlighed. Empati. Det rører mig dybt, hvad folk skriver til hinanden. Og så 19

20 holder det mig opdateret. Dødsfald, bryllupper, hvem, der vil noget med hvem, hvad, der sker i vores by. Der var faktisk en løjtnant i hæren, der skrev et skønt brev om et vidunderligt bal, han havde været til. Det brev beholdte jeg altså. (Hun åbner sin frakke og viser brevet frem). Vil I høre det? Nej tak Klager eller personlige angreb, direkte videre til mig. Forstået? Postmester: Stol på mig. Jeg ville nok passe på med den slags aftaler, hvis det slipper ud at Hvis det skulle slippe ud, så tager vi kontrol over det. Breve bliver åbnet af en ukendt gruppe, men vi gør vores bedste for at komme dem til livs. (Han bemærker, at ingen har rørt sig ud af flækken). 20