***I UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 13. november 2002 FORELØBIG 2002/0185(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked (KOM(2002) 415 C5-0366/ /0185(COD)) Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi Ordfører: Norbert Glante PR\ doc PE

2 CODE1AM Tegnforklaring * Høringsprocedure flertal af de afgivne stemmer **I Samarbejdsprocedure (førstebehandling) flertal af de afgivne stemmer **II Samarbejdsprocedure (andenbehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende den fælles holdning flertal blandt Parlamentets medlemmer for at forkaste eller ændre den fælles holdning *** Samstemmende udtalelse flertal blandt Parlamentets medlemmer undtagen i de tilfælde, der omhandles i EF-traktatens artikel 105, 107, 161 og 300 og i EUtraktatens artikel 7 ***I Fælles beslutningsprocedure (førstebehandling) flertal af de afgivne stemmer ***II Fælles beslutningsprocedure (andenbehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende den fælles holdning flertal blandt Parlamentets medlemmer for at forkaste eller ændre den fælles holdning ***III Fælles beslutningsprocedure (tredjebehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende det fælles udkast (Den angivne procedure er baseret på det af Kommissionen foreslåede retsgrundlag) Ændringsforslag til en lovgivningsmæssig tekst I Parlamentets ændringsforslag markeres de tekstdele, der ønskes ændret, med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene, som vedrører elementer i den lovgivningsmæssige tekst, der foreslås rettet med henblik på den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene. PE /62 PR\ doc

3 INDHOLD Side PROTOKOLSIDE... 4 FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING... 5 BEGRUNDELSE UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ- OG SUNDHEDSANLIGGENDER OG FORBRUGERPOLITIK... PR\ doc 3/62 PE

4 PROTOKOLSIDE Med skrivelse af 22. juli 2002 forelagde Kommissionen i overensstemmelse med EFtraktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1 Parlamentet forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked (KOM(2002) /0185 (COD)). På mødet den 2. september 2002 meddelte Parlamentets formand, at dette forslag var henvist til Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi som korresponderende udvalg og til Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik som rådgivende udvalg (C5-0366/2002). På mødet den 27. august 2002 havde Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi valgt Norbert Glante til ordfører. På mødet den behandlede udvalget Kommissionens forslag og udkastet til betænkning. På dette/sidstnævnte møde vedtog det forslaget til lovgivningsmæssig beslutning (for:...; imod:...; hverken/eller:...)/vedtog det enstemmigt forslaget til lovgivningsmæssig beslutning. Til stede under afstemningen var: (formand/mødeformand), (næstformand),... (ordfører), (for ), (for, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), og. Udtalelsen fra er vedføjet denne betænkning; (og Kommissionens holdning/erklæring) er vedføjet denne betænkning/vedtog den... ikke at afgive udtalelse. Betænkningen indgivet den. PE /62 PR\ doc

5 FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked (KOM(2002) 415 C5-0366/ /0185(COD)) (Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2002) ), der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1 (C5-0366/2002), der henviser til forretningsordenens artikel 67, der henviser til betænkning fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0000/2002), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Kommissionens forslag Ændringsforslag Ændringsforslag 1 Betragtning 1 (1) Potentialet for at udnytte kraftvarmeproduktion som en energibesparende foranstaltning er ikke udnyttet optimalt i EU på nuværende tidspunkt. Fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme er en EU-prioritet i lyset af kraftvarmeproduktions potentielle fordele, hvad angår besparelser i primærenergiressourcer og nedbringelse af emissioner, bl.a. drivhusgasemissioner. (1) Potentialet for at udnytte kraftvarmeproduktion som en energibesparende foranstaltning er ikke udnyttet optimalt i EU på nuværende tidspunkt. Fremme af kraftvarmeproduktion er en EU-prioritet i lyset af kraftvarmeproduktions potentielle fordele, hvad angår besparelser i primærenergiressourcer og nedbringelse af emissioner, bl.a. drivhusgasemissioner. Derudover kan effektiv energiudnyttelse 1 Endnu ikke offentliggjort i EFT. PR\ doc 5/62 PE

6 Derudover kan effektiv energiudnyttelse med kraftvarmeproduktion også bidrage positivt til energiforsyningssikkerheden samt EU's og medlemsstaternes konkurrencemæssige stilling. Derfor er det nødvendigt at træffe foranstaltninger for at sikre en bedre udnyttelse af potentialet inden for rammerne af det indre marked for energi. med kraftvarmeproduktion også bidrage positivt til energiforsyningssikkerheden samt EU's og medlemsstaternes konkurrencemæssige stilling. Derfor er det nødvendigt at træffe foranstaltninger for at sikre en bedre udnyttelse af potentialet inden for rammerne af det indre marked for energi. (Denne ændring vedrører hele retsaktsforslaget; hvis den vedtages, skal der foretages tekniske rettelser i hele teksten). Efter den i direktivet fastlagte harmoniserede definition på kraftvarmeproduktion er der ikke behov for yderligere definering af kraftvarmeproduktion. Den virkningsgrad på 80% i kraftvarmeproduktionsprocessen, der henvises til i betragtning 9a (ny) og i artikel 15, er med teknikkens nuværende stade tilstrækkelig til at betegne kombineret produktion af elektricitet og varme som kvalitativt højeffektiv. Afgørende for betragtningen af kraftvarmeprocessen og støtten til denne bør, navnlig med henblik på den effektivitet, der skal sikres, være den nyttevarme, anlægget umiddelbart afgiver. At den frembragte varme skal anvendes korrekt, fremgår af definitionen, og behøver ikke at blive fastlagt gennem konstatering af en efterspørgsel. Ændringsforslag 2 Betragtning 3 (3) I grønbogen om energiforsyningssikkerhed fremhæves det, at EU er ekstremt afhængig af sine eksterne energileverancer, som på nuværende tidspunkt udgør 50% af behovet, og ifølge fremskrivninger stiger denne andel til 70% i 2030, hvis de nuværende tendenser fortsætter. Afhængighed af import og stigende importandele kan give anledning til frygt for forsyningsafbrydelser eller vanskeligheder i forbindelse med forsyningen. Det ville dog være en overforenkling og fejlagtigt blot at opfatte forsyningssikkerhed som et spørgsmål om at mindske importafhængigheden og øge den indenlandske produktion. (3) I grønbogen om energiforsyningssikkerhed fremhæves det, at EU er ekstremt afhængig af sine eksterne energileverancer, som på nuværende tidspunkt udgør 50% af behovet, og ifølge fremskrivninger stiger denne andel til 70% i 2030, hvis de nuværende tendenser fortsætter. Afhængighed af import og stigende importandele kan give anledning til frygt for forsyningsafbrydelser eller vanskeligheder i forbindelse med forsyningen. Det ville dog være en overforenkling og fejlagtigt blot at opfatte forsyningssikkerhed som et spørgsmål om at mindske importafhængigheden og øge den indenlandske produktion. PE /62 PR\ doc

7 Forsyningssikkerhed indebærer en bredere vifte af politiske initiativer, som bl.a. sigter mod at diversificere kilder og teknologier samt forbedre de internationale forbindelser. I grønbogen blev det desuden fremhævet, at energiforsyningssikkerheden er afgørende for en bæredygtig udvikling i fremtiden. Endelig blev det konkluderet i grønbogen, at det er afgørende at vedtage nye foranstaltninger for at mindske energiefterspørgslen for både at mindske energiafhængigheden og at nedbringe drivhusgasemissionerne. Forsyningssikkerhed indebærer en bredere vifte af politiske initiativer, som bl.a. sigter mod at diversificere kilder og teknologier samt forbedre de internationale forbindelser. I grønbogen blev det desuden fremhævet, at energiforsyningssikkerheden er afgørende for en bæredygtig udvikling i fremtiden. Endelig blev det konkluderet i grønbogen, at det er afgørende at vedtage nye foranstaltninger for at mindske energiefterspørgslen for både at mindske energiafhængigheden og at nedbringe drivhusgasemissionerne. I sin beslutning om grønbogen 1 kræver Europa-Parlamentet tilvejebringelse af incitamenter til et skifte til effektive energiproduktionsanlæg, herunder kraftvarmeanlæg. 1 Beslutning af , EFT C 140 af , s Det er vigtigt på dette sted også at understrege, hvad Parlamentet har krævet i sin beslutning om grønbogen, idet dette tydeligt dokumenterer Parlamentets klare engagement til fordel for kraftvarmeteknologien. Ændringsforslag 3 Betragtning 5 (5) Øget og korrekt udnyttelse af kraftvarme er en vigtig del af den pakke af foranstaltninger, som må iværksættes, hvis Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, i det følgende benævnt "Kyoto-protokollen", skal efterkommes, samt af enhver pakke af politiske tiltag til opfyldelse af yderligere forpligtelser. I sin meddelelse om iværksættelse af det europæiske klimaændringsprograms første fase udpegede Kommissionen fremme af kraftvarmeproduktion som en af de foranstaltninger, der er nødvendige for at nedbringe drivhusgasemissionerne i energisektoren, og bekendtgjorde, at den (5) Øget udnyttelse af kraftvarme er en vigtig del af den pakke af foranstaltninger, som må iværksættes, hvis Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, i det følgende benævnt "Kyoto-protokollen", skal efterkommes, samt af enhver pakke af politiske tiltag til opfyldelse af yderligere forpligtelser. I sin meddelelse om iværksættelse af det europæiske klimaændringsprograms første fase udpegede Kommissionen fremme af kraftvarmeproduktion som en af de foranstaltninger, der er nødvendige for at nedbringe drivhusgasemissionerne i energisektoren, og bekendtgjorde, at den PR\ doc 7/62 PE

8 havde til hensigt at fremsætte et direktivforslag om kraftvarmeproduktion i havde til hensigt at fremsætte et direktivforslag om kraftvarmeproduktion i Det negative ordvalg er ubegrundet her. En sådan formulering giver et uberettiget indtryk af, at kraftvarmeteknologien hidtil et blevet udnyttet ukorrekt. Ændringsforslag 4 Betragtning 5 a (ny) (5a) I sin beslutning 1 om Kommissionens meddelelse om iværksættelse af det europæiske klimaændringsprograms første fase 2 glæder Europa-Parlamentet sig over forslaget om at tilstræbe flere fællesskabsforanstaltninger med henblik på at fremme den kombinerede kraftvarme-produktion og kræver endvidere, at der straks fremlægges et ambitiøst forslag, som indeholder forpligtende mål, men efterspørger samtidig en internationalt anerkendt definition af kraftvarmeproduktion. Desuden kræver Parlamentet hurtig vedtagelse af et direktiv om fremme af kraftvarmeproduktion. 1 A5-0237/ KOM(2001) 580. Denne betænkning om iværksættelse af det europæiske klimaændringsprograms første fase tydeliggør allerede Europa-Parlamentets vigtigste krav til et forslag fra Kommissionen om fremme af kraftvarmeproduktion. Ændringsforslag 5 Betragtning 6 (6) En stigning i den korrekte udnyttelse af kraftvarmeproduktion er et prioriteret område, som det blev beskrevet i meddelelsen "En fællesskabsstrategi til fremme af kombineret (6) En stigning i udnyttelsen af kraftvarmeproduktion er et prioriteret område, som det blev beskrevet i meddelelsen "En fællesskabsstrategi til fremme af kombineret PE /62 PR\ doc

9 kraftvarmeproduktion og til fjernelse af hindringerne for udvikling af den". Dette opnåede støtte fra Rådet i dets resolution af 18. december 1997 om en fællesskabsstrategi til fremme af kombineret kraftvarmeproduktion og fra Europa-Parlamentet i dets betænkning af 23. april 1998 om en fællesskabsstrategi til fremme af kombineret kraftvarmeproduktion. kraftvarmeproduktion og til fjernelse af hindringerne for udvikling af den". Heri anses en fordobling af kraftvarmeproduktionens andel af Fællesskabets samlede bruttostrømproduktion fra 9% til 18% i 2010 for realistisk. Dette opnåede støtte fra Rådet i dets resolution af 18. december 1997 om en fællesskabsstrategi til fremme af kombineret kraftvarmeproduktion og fra Europa-Parlamentet i dets betænkning af 23. april 1998 om en fællesskabsstrategi til fremme af kombineret kraftvarmeproduktion. Se begrundelsen til ændringsforslag 5. Det er vigtigt at vise, at målet om at øge kraftvarmeproduktionens andel i Fællesskabet ikke er nyt, men allerede blev fastlagt i 1997 i dokumentet "En fællesskabsstrategi til fremme af kombineret kraftvarmeproduktion og til fjernelse af hindringerne for udvikling af den". Ændringsforslag 6 Betragtning 7 a (ny) (7a) Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram af 22. juli 2002 (Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002), der fastlægger Fællesskabets strategiske fremgangsmåde i forbindelse med miljøbeskyttelse, anfører klimaændringerne som en af nøgleprioriteterne. Til de prioriterede indsatsområder til bekæmpelse af klimaændringer hører reduktion af drivhusgasemissionerne, der ud over andre foranstaltninger skal opnås gennem indførelse af incitamenter til øget anvendelse af kraftvarme og gennemførelse af foranstaltninger med henblik på at fordoble den samlede andel af kraftvarme i Fællesskabet som helhed til 18 % af den samlede bruttoproduktion af elektricitet. PR\ doc 9/62 PE

10 Henvisningen til det miljøhandlingsprogram, der blev vedtaget i juli 2002, kompletterer den liste over referencedokumenter, hvori udbygning af kraftvarmeproduktionens andel fremhæves som miljøpolitisk instrument. Ændringsforslag 7 Betragtning 8 a (ny) (8a) I direktivet om bygningers energimæssige ydeevne 1 forpligtes medlemsstaterne i forbindelse med nye bygninger på over 1000 m2 til at sikre, at de tekniske, miljømæssige og økonomiske muligheder for at installere alternative systemer som kraftvarme vurderes, før der gives byggetilladelse 1 KOM(2001) 226, fælles holdning (C5-0268/2002) Dette direktiv viser, at kraftvarme også spiller en rolle, for så vidt angår energieffektivitet. Ændringsforslag 8 Betragtning 9 (9) Højeffektiv kraftvarmeproduktion defineres i dette direktiv ved de energibesparelser, som kan opnås ved kombineret produktion i forhold til separat produktion af varme og el. Energibesparelser på mere end 5% for bestående værker og mere end 10% for nye værker berettiger til benævnelsen "højeffektiv kraftvarmeproduktion". Med henblik på at optimere energibesparelsen og undgå, at besparelserne fortabes på grund af ukorrekt drift af de kombinerede værker, skal der lægges størst mulig vægt på disse værkers drift for at sikre, at varmeproduktionen anvendes efter hensigten. udgår PE /62 PR\ doc

11 Ved korrekt anvendelse af den i direktivet foreslåede definition er der ikke behov for en yderligere kvalitativ beskrivelse af kraftvarme som højeffektiv, da definitionen allerede omfatter energieffektivitetsfordelene ved kombineret produktion af elektricitet og varme. Kraftvarmeproduktionsprocessen i værker med en virkningsgrad på mindst 80% vil altid føre til substantielle energibesparelser i forhold til separat produktion af energi og varme og kan derfor betragtes som effektiv. Desuden er der ingen grund til særligt at fremhæve, at kraftvarmeværker skal tillægges særlig stor vægt med henblik på at undgå ukorrekt anvendelse. Sikringen af, at den producerede varme anvendes korrekt, er irrelevant i forbindelse med direktivet, da kraftvarmeproduktion i overensstemmelse med definitionen i dette direktiv implicerer korrekt udnyttelse af varmen. Ændringsforslag 9 Betragtning 9 a (ny) (9a) Ved effektiv kraftvarmeproduktion forstås i dette direktiv en samlet virkningsgrad i kraftvarmeprocessen på mindst 80%. Med teknikkens nuværende stade opnår kraftvarmeprocesser en virkningsgrad på 80%. Grunddefinitionen sikrer, at kun kraftvarmeprocesser med en virkningsgrad på 80% betragtes som effektive. De af Kommissionen foreslåede 75% for størstedelen af kraftvarmeteknologien (sml. bilag I) lever ikke op til kravet om effektiv kraftvarmeproduktion. Ændringsforslag 10 Betragtning 9 b (ny) (9b) Sammenlignet med ikke-kombineret produktion af elektricitet og varme fører alle i dette direktiv anførte kraftvarmeprocesser til substantielle energibesparelser. Ved korrekt anvendelse af definitionen i overensstemmelse med direktivet opnås energieffektivitetsfordelene ved kombineret produktion af elektricitet og varme. Kombinerede processer med høj virkningsgrad sikrer en væsentligt højere udnyttelse af brændslet end separate produktionsprocesser. Derved sikres en substantiel energibesparelse. PR\ doc 11/62 PE

12 Ændringsforslag 11 Betragtning 10 (10) Af hensyn til overvågning og gennemskuelighed er det væsentligt at vedtage en harmoniseret grundlæggende definition af kraftvarmeproduktion. Hvis kraftvarmeværker er i stand til at producere el eller varme separat, bør denne produktion udelukkes fra definitionen af kraftvarmeproduktion. (10) Af hensyn til overvågning og gennemskuelighed er det væsentligt at vedtage en harmoniseret grundlæggende definition af kraftvarmeproduktion. Hvis kraftvarmeværker er i stand til at producere el eller varme separat, bør denne produktion udelukkes fra definitionen af kraftvarmeproduktion. Den ved produktionsprocessen fremkomne kraftvarme-el beregnes efter den i bilag III beskrevne beregningsmetode. Denne beregningsmetode sikrer, at den andel af elektriciteten, der fremkommer ved en kraftvarmeproces, præcist kan adskilles fra kondensationselektriciteten. Ændringsforslag 12 Betragtning 10 a (ny) (10a) Den efter dette direktiv anvendte beregningsmetode for kraftvarme-el sikrer, at kun effektive kombinerede kraftvarmeprocesser omfattes af definitionen på kraftvarmeproduktion. Metodens præcision og kvalitetskriteriet om en virkningsgrad på 80% sikrer kraftvarmeprocessernes effektivitet. Ændringsforslag 13 Betragtning 11 (11) For at sikre, at kun kraftvarmeproduktion, som skaber fordele i form af besparelser i forbruget af primærenergi, er det nødvendigt også at opstille kriterier, der kvantificerer energiudnyttelsen ved kraftvarmeproduktion som angivet i den udgår PE /62 PR\ doc

13 grundlæggende definition. For at undgå konkurrenceforvridning på det indre energimarked bør der på grundlag af en fælles metode vedtages nationale referenceværdier, ud fra hvilke højeffektiv kraftvarmeproduktion kan defineres. Ved korrekt anvendelse af den i direktivet foreslåede definition er der ikke behov for yderligere en kvalitativ beskrivelse af kraftvarmeproduktion som højeffektiv. kraftvarmeprocessen med en virkningsgrad på mindst 80% fører altid til substantielle energibesparelser i forhold til separat produktion af energi og varme. Nationale referencer for virkningsgrad vil ikke kunne hindre forvridning af det indre marked for energi, men tværtimod føre til forvridning, navnlig for så vidt angår den grænseoverskridende handel med elektricitet. Ændringsforslag 14 Betragtning 11 a (ny) (11a) Beregningsmetoden for energi fra kraftvarmeproduktion bør være tilstrækkelig præcis, kontrollerbar, harmoniseret i hele EU, kunne tilpasses den tekniske udvikling og bør hindre unødig administration og forvridning på det indre marked for energi. Kun en fælles beregningsmetode, der overholder disse kriterier, muliggør dels præcis rapportering fra medlemsstaterne om deres kraftvarmepotentiale og egner sig dels som grundlag for en støtteordning. Ændringsforslag 15 Betragtning 12 (12) Definitionerne af kraftvarmeproduktion og højeffektiv kraftvarmeproduktion, der anvendes i dette direktiv, hindrer ikke, at der i national lovgivning anvendes andre definitioner til andre formål end i dette direktiv. Det er hensigtsmæssigt at låne definitionerne i Europa-Parlamentets og udgår PR\ doc 13/62 PE

14 Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet. Målet med dette direktiv er at skabe rammebetingelser for fremme af kraftvarmeproduktion på det indre marked for energi. En grundlæggende forudsætning herfor er en europæisk harmoniseret definition på kraftvarmeproduktion. Det giver derfor ingen mening her at give mulighed for anvendelse af andre definitioner på kraftvarmeproduktion. Ændringsforslag 16 Betragtning 14 (14) Med henblik på at sikre kraftvarmeproduktion større markedsandele på mellemlang sigt, er det hensigtsmæssigt at kræve, at alle medlemsstaterne vedtager og offentliggør en rapport med en analyse af det nationale potentiale for højeffektiv kraftvarmeproduktion, og at rapporten derudover indeholder en særskilt analyse af hindringerne for kraftvarmeproduktion. På grundlag af disse rapporter og de opnåede fremskridt i forhold til den samlede, vejledende fællesskabsmålsætning om, at 18% af elforbruget skal dækkes af kraftvarmeproduktion i 2010, vil Kommissionen overveje, om det er hensigtsmæssigt at fastsætte vejledende mål for hver medlemsstat. Det bør navnlig overvejes at analysere mulighederne for øget brug af vedvarende energikilder på det nationale varmemarked via kraftvarmeproduktion. (14) Med henblik på at sikre kraftvarmeproduktion større markedsandele på mellemlang sigt, kræves det, at alle medlemsstaterne vedtager og offentliggør en rapport med en analyse af det nationale potentiale for kraftvarmeproduktion, og at rapporten derudover indeholder en særskilt analyse af hindringerne for kraftvarmeproduktion. På grundlag af disse rapporter bør medlemsstaterne træffe pasende foranstaltninger, der gør det muligt for dem at udnytte 20% af deres nationale potentiale i Kommissionen overvåger medlemsstaternes fremskridt og analyserer eventuelt optrædende problemer. Konstaterer Kommissionen, at de trufne foranstaltninger ikke fører til fremskridt og til udvikling i retning af det krævede mål, foreslår den Europa- Parlamentet og Rådet målrettede foranstaltninger. Det bør navnlig overvejes at analysere mulighederne for øget brug af vedvarende energikilder på det nationale varmemarked via kraftvarmeproduktion. PE /62 PR\ doc

15 Forøgelse af kraftvarmeproduktionens samlede andel i Europa er et erklæret mål for Fællesskabet, som allerede er kommet til udtryk i flere retsakter. Målsætningen på 18% i 2010 forekommer på nuværende tidspunkt ikke længere realistisk. Da kun en entydig og obligatorisk målfastlæggelse vil føre til, at kraftvarmeproduktionens andel faktisk øges, og da der ikke findes tilstrækkeligt pålidelige data om potentialet i medlemsstaterne, er den eneste mulighed for at fastlægge obligatoriske mål at vælge en bestemt del af det fastlagte potentiale. Ændringsforslag 17 Betragtning 16 (16) Offentlige støtteordninger til fordel for kraftvarmeproduktion bør rettes mod kraftvarme, der dækker en efterspørgsel efter nyttevarme, og undgå at fremme større efterspørgsel efter varme, således at brændselsforbruget og CO 2 -emissionerne ikke stiger. Medlemsstaterne bør tage skridt til at forebygge, at offentlig økonomisk støtte til fordel for el fra kraftvarmeproduktion kan anvendes til at støtte varmeproduktion og dermed skabe et incitament til at anvende varmeproduktionen mindre effektivt. Med forbehold af fællesskabsrammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse bør direkte støtte til produktion principielt sigte mod den andel af den kraftvarme-el, som produceres enten i kraftværker med en kapacitet på op til en tærskelværdi, der bør sættes til 50 MW(e), eller i større kraftvarmeværker, men i så tilfælde kun for den mængde el, som produceres med den kapacitet, der ligger under tærskelværdien. udgår Det er ikke nødvendigt at fremhæve en økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme, da der i henhold til definitionen i dette direktiv kun kan tales om kraftvarmeproduktion, hvis den frembragte varme faktisk anvendes til opvarmning, til produktion af varmt vand eller som procesdamp. Dermed er der ved korrekt anvendelse af direktivets definition ingen fare for, at statsstøtte til kraftvarme-el misbruges og at varmeforbruget øges unødigt. PR\ doc 15/62 PE

16 Kommissionens begrundelse for en tærskelværdi på 50 MV(e) kan ikke stå for en nærmere undersøgelse. Desuden må der på grundlag af direktivets målsætning tages udgangspunkt i, at fremme af kraftvarmeproduktion er baseret på energetisk og økologisk effektivitet og ikke på efterspørgsel. Er det direktivets mål at øge kraftvarmeproduktionens andel i hele EU, fører en sådan værdi ikke frem til målet. Desuden synes Kommissionen at have valgt tærskelværdien vilkårligt. Ændringsforslag 18 Betragtning 17 (17) Medlemsstaterne opererer med forskellige ordninger for støtte til kraftvarmeproduktion i nationalt regi, herunder investeringsstøtte, skattefritagelse og -nedsættelse eller grønne certifikater og direkte prisstøtte. Kommissionen har til hensigt at overvåge situationen og rapportere om de erfaringer, der gøres med at anvende nationale støtteordninger. (17) Medlemsstaterne opererer med forskellige ordninger for støtte til kraftvarmeproduktion i nationalt regi, herunder investeringsstøtte, skattefritagelse og -nedsættelse eller grønne certifikater og direkte prisstøtte. Medlemsstaterne opfordres til at gøre brug af de muligheder for afgiftsnedsættelse for kraftvarmeproduktion, der foreslås i Kommissionens direktivforslag om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter 1. Kommissionen har til hensigt at overvåge situationen og rapportere om de erfaringer, der gøres med at anvende nationale støtteordninger. 1 KOM(1997) 30. Kraftvarmeproduktion er en miljøvenlig teknologi, som bør fremmes gennem afgiftsnedsættelse. Ændringsforslag 19 Betragtning 21 (21) Den samlede effektivitet og bæredygtighed af kraftvarmeproduktion afhænger af mange faktorer som f.eks. den anvendte teknologi, brændselstyper, belastningskurver, størrelsen og varmens egenskaber. Anvendes varmen som højtryksdamp til industriformål, begrænser dette kraftvarmeværkets udgår PE /62 PR\ doc

17 elvirkningsgrad på grund af varmens høje temperaturniveau (over 140 C). Anvendes varmen til fjernvarme, der ikke kræver så højt et temperaturniveau (fra 40 C til 140 C) som industriformål, er det muligt at opnå en bedre elvirkningsgrad i kraftvarmeværket. Anvendes varmen til landbrugsformål, som f.eks. opvarmning af drivhuse og akvakulturbassiner, er der behov for et endnu lavere temperaturniveau (under 40 C), og dette forbedrer mulighederne for at øge elvirkningsgraden. Direktivet afspejler disse overvejelser ved at indføre tre kategorier af kraftvarmeproduktion for at sikre, at der ved evalueringen af forskellige kraftvarmeværkers elvirkningsgrad tages hensyn til de forskellige temperaturniveauer. Sondringen mellem industriel kraftvarme, opvarmningskraftvarme og landbrugskraftvarme er ganske vist mulig, men er imidlertid irrelevant for beregning af kraftvarme-el og dermed ikke tvingende nødvendig. For at begrænse medlemsstaternes administration mest muligt bør der afstås fra denne differentiering. Skulle medlemsstaterne af statistiske årsager overveje en sådan registrering, er der intet at indvende imod det. Ændringsforslag 20 Betragtning 22 (22) Der bør i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. traktatens artikel 5, på fællesskabsplan fastsættes overordnede principper og mål for en ramme for støtteordninger til fordel for kraftvarmeproduktion på det indre energimarked, men den nærmere gennemførelse bør overlades til medlemsstaterne, så hver medlemsstat kan vælge den ordning, der passer bedst til landets særlige situation. Dette direktiv er begrænset til mindstekrav for at nå de pågældende mål og går ikke videre, end det er nødvendigt med henblik herpå - (22) Der bør i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. traktatens artikel 5, på fællesskabsplan fastsættes overordnede principper og mål for en ramme for støtteordninger til fordel for kraftvarmeproduktion på det indre energimarked og for foranstaltninger til forøgelse af kraftvarmeproduktionens andel af Fællesskabets samlede bruttoelproduktion, men den nærmere gennemførelse bør overlades til medlemsstaterne, så hver medlemsstat kan vælge den ordning, der passer bedst til landets særlige situation. Dette direktiv er begrænset til mindstekrav for at nå de PR\ doc 17/62 PE

18 pågældende mål og går ikke videre, end det er nødvendigt med henblik herpå - Målet med støtten er af øge kraftvarmeproduktionens andel i Europa. Dette primære mål bør tillige anføres her. Ændringsforslag 21 Artikel 1 Formålet med dette direktiv er at opstille nogle rammer for, hvordan kraftvarmeproduktion fremmes på grundlag af efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked. Ved gennemførelsen af direktivet skal der tages hensyn til særlige nationale forhold, især hvad angår klima og økonomi. Formålet med dette direktiv er at opstille nogle rammer for, hvordan kraftvarmeproduktion fremmes på grundlag af den nyttevarme, anlægget umiddelbart afgiver og af foranstaltninger til forøgelse af kraftvarmeproduktionens andel af Fællesskabets samlede bruttoelproduktion på det indre energimarked. Ved gennemførelsen af direktivet skal der tages hensyn til særlige nationale forhold, især hvad angår klima og økonomi. Afgørende for beregningen af kraftvarmeproduktionen og støtten bør, navnlig med henblik på den effektivitet, der skal opnås, være den nyttevarme, anlægget umiddelbart afgiver. At den producerede varme skal anvendes hensigtsmæssigt, fremgår af definitionen og skal ikke fastlægges over en definition af efterspørgslen. Målet for støtten er at øge kraftvarmeproduktionens andel i Europa. Dette primære mål bør tillige anføres her. Ændringsforslag 22 Artikel 3, litra a (a) Ved "kraftvarmeproduktion" forstås samtidig produktion af varmeenergi og elektrisk og/eller mekanisk energi i en og samme proces. Af praktiske årsager, og fordi forskellige anvendelser af varmeproduktionen kræver forskellige temperaturer, som igen indvirker på samproduktionens virkningsgrader, opdeles kraftvarmeproduktion i tre (a) Ved "kraftvarmeproduktion" forstås den samtidige omsættelse af anvendt energi i mekanisk eller elektrisk energi og nyttevarme i et teknisk anlæg. Ved samtidighed forstås, at energiindholdet i et procesmedium (gas eller damp) i en termodynamisk proces udnyttes til såvel el- som varmeproduktion (kraftvarmeproduktionsprocessen). Der er PE /62 PR\ doc

19 kategorier, nemlig "industriel kraftvarme", "opvarmningskraftvarme" og "landbrugskraftvarme". kun tale om nyttevarme fra kraftvarmeproduktion, når varmen anvendes uden for kraftvarmeværket til opvarmning, produktion af varmt vand, køling eller som procesvarme. Et centralt mål i dette direktiv er i Den Europæiske Union at skabe en ensartet og klar definition af kraftvarmeproduktion. Det er derfor nødvendigt at definere kraftvarmeproduktionsprocessen mere entydigt og mere præcist for at undgå misforståelser, fejlinterpretationer og misbrug. Sondring i definitionen mellem de forskellige kategorier giver derimod ringe mening, da den kun har statistisk relevans. Ændringsforslag 23 Artikel 3, litra e (e) Ved "nyttevarme" forstås varme, der produceres i kombination med elektricitet, med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet efterspørgsel med en virkningsgrad som anført i bilag III, punkt c.2; nyttevarme kan ved hjælp af en efterfølgende proces udnyttes til produktion af nyttekøling. (e) Ved kraftvarmenettovarmeproduktion (Q Bne-CHP) forstås den i en given periode målte nettovarmeproduktion fra et kraftvarmeværk, der udnyttes uden for værket til rumopvarmning, produktion af varmt vand, køling eller som procesvarme, fratrukket eventuelle varmemængder fra ukoblet produktion Q Bne-th,. Beregningsmetoden i dette direktivs bilag III til fastlæggelse af den elektricitet, der produceres i et kraftvarmeanlæg, implicerer denne definition af kraftvarmenettovarmeproduktion. Ændringsforslag 24 Artikel 3, litra f (f) Ved "el fra kraftvarmeproduktion" forstås el, der produceres i overensstemmelse med metoden i bilag II ved en proces, der er knyttet til produktion af nyttevarme. (f) Ved "kraftvarmenettoelproduktion"(a Bne-CHP) forstås den i en given periode frembragte nettoelproduktion, der i et varmekraftværk umiddelbart er knyttet til kraftvarme-nettovarmeproduktion. PR\ doc 19/62 PE

20 Beregningsmetoden i dette direktivs bilag III til fastlæggelse af den elektricitet, der produceres i et kraftvarmeanlæg, implicerer denne definition af kraftvarmenettoelproduktion. Ændringsforslag 25 Artikel 3, litra g (g) Ved "fjernvarme" forstås et anlæg, der på forretningsmæssigt grundlag leverer varme i form af hedtvand eller damp til forbrugerne via et distributionsnet. (g) Ved "fjernvarme" forstås et anlæg, der på forretningsmæssigt grundlag leverer varme i form af hedtvand, damp eller en anden varmekilde til forbrugerne. Begrebet distributionsnet er ikke entydigt defineret og vil kunne føre til fejlinterpretationer. Samtidig er et ikke nødvendigt at kræve, at forsyning med varme sker over et distributionsnet. Fremover kan der opstå andre forsyningsformer. Der bør ikke her lukkes af for det tekniske fremskridt. Ændringsforslag 26 Artikel 3, litra h (h) Ved "fjernkøling" forstås et anlæg, der leverer koldt vand eller hedtvand eller damp til køleforbrugere via et distributionsnet. udgår Det er ikke nødvendigt at definere fjernkøling. Dette dækkes af definitionerne i litra a og g. Ændringsforslag 27 Artikel 3, litra k (k) Ved "varmevirkningsgrad" forstås den årlige leverede nyttevarme divideret med brændselsforbruget til varmeproduktionen i en kraftvarmeproduktionsproces og til bruttoelproduktionen. Ved udnyttelse via fjernvarme måles den leverede nyttevarme ved tilslutningspunktet til fjernvarmenettet, og den formindskes udgår PE /62 PR\ doc

21 svarende til et realistisk skøn over tabene i distributionsnettet. Ved udnyttelse af varmen på anden måde, måles den leverede nyttevarme ved forbrugsstedet. Definitionen af varmevirkningsgraden er ikke længere nødvendig for forståelsen af direktivet og beregningsmetoden i bilag II og III. Ændringsforslag 28 Artikel 3, litra l (l) Ved "elvirkningsgrad" forstås den årlige elproduktion målt ved hovedgeneratorernes afgangsklemmer divideret med brændselsforbruget til varmeproduktionen i en kraftvarmeproduktionsproces og til bruttoelproduktionen. udgår Definitionen af elvirkningsgrad er ikke længere nødvendig for forståelsen af direktivet og beregningsmetoden i bilag II og III. Ændringsforslag 29 Artikel 3, litra m (m) Ved "samlet virkningsgrad" forstås den årlige sum af elproduktion og nyttevarmeproduktion divideret med forbruget af brændsel til varmeproduktionen i en kraftvarmeproduktionsproces og til bruttoelektricitetsproduktion. (m) Ved "samlet virkningsgrad" " (D) af en proces forstås summen af den afgivne nytteenergi divideret med den tilførte energi i en måleperiode, hvor driften af værket har udvist så få variationer som muligt. En sondring mellem virkningsgrad og samlet virkningsgrad er ikke nødvendig for beregning af den el, der er produceret i et kraftvarmeværk, og for forståelsen af direktivet. Den nye beregningsmetode i dette direktivs bilag III implicerer denne definition på den samlede virkningsgrad, der afviger fra Kommissionsforslaget. PR\ doc 21/62 PE

22 Ændringsforslag 30 Artikel 3, litra n (n) Ved "virkningsgrad" forstås gennemsnitsværdien af virkningsgraden, beregnet på grundlag af brændslernes effektive (nedre) brændværdi, dvs. at vanddampens kondensationsvarme ikke er medregnet. udgår Definitionen af virkningsgrad er ikke længere nødvendig for forståelsen af direktivet og beregningsmetoden i bilag II og III. Ændringsforslag 31 Artikel 3, litra o (o) Ved "højeffektiv kraftvarmeproduktion" forstås kraftvarmeproduktion, der opfylder kriterierne i bilag III. udgår Efter den i direktivet fastlagte harmoniserede definition på kraftvarmeproduktion er der ikke behov for yderligere definering af kraftvarmeproduktion. Den virkningsgrad på 80% i kraftvarmeproduktionsprocessen, der henvises til i betragtning 9a (ny) og i artikel 5, er med teknikkens nuværende stade tilstrækkelig til at betegne kombineret produktion af elektricitet og varme som kvalitativt højeffektiv. Ændringsforslag 32 Artikel 3, litra p (p) Ved "referenceværdier for virkningsgraden ved separat produktion" forstås virkningsgraden ved den alternative separate produktion af varme og el, som kraftvarmeproduktionen antages at erstatte. udgår Den nye foreslåede beregningsmetode i direktivets bilag III gør fastlæggelse af nationale referenceværdier for virkningsgrad overflødige. De skal derfor heller ikke defineres PE /62 PR\ doc

23 yderligere. Anvendelse af referenceværdier for virkningsgrad rummer desuden fare for konkurrenceforvridning på det indre energimarked. Ændringsforslag 33 Artikel 3, litra q (q) Ved "el/varmeforhold" forstås forholdet mellem elektrisk energi og nyttevarmeenergi. (q) Ved et kraftvarmeværks "el/varmeforhold" forstås kvotienten af værkets nettoelproduktion og værkets nettovarmeproduktion. Der må sondres mellem det effektbestemte el/varmeforhold (I på et givet måletidspunkt og det arbejdsrelaterede el/varmeforhold (I A ) i en måleperiode. (Den tyske betegnelse for el/varmeforhold ændres af hensyn til gængs tysk sprogbrug.) Derudover er der behov for en mere præcis definition og en sondring mellem effektbestemt og arbejdsbestemt el/varmeforhold, hvis beregningsmetoden i bilag III skal kunne anvendes tilstrækkeligt præcist. E/varmeforhold er trods alt sammen med virkningsgraden det vigtigste mål for kraftvarmeprocessens kvalitet. Ændringsforslag 34 Artikel 3, litra r (r) Ved "kraftvarmeproduktionsenhed" forstås en enhed, der hovedsagelig er beregnet til de under litra a beskrevne kraftvarmeproduktionsprocesser; når en kraftvarmeproduktionsenhed kun producerer enten el eller varme, er den stadig en kraftvarmeproduktionsenhed, men dens produktion betragtes i dette direktiv ikke som kraftvarme. (r) Ved "kraftvarmeproduktionsenhed" forstås en enhed i et kraftvarmeværk i hvilken kraftvarmeprocessen delvis eller udelukkende sker i overensstemmelse med definitionen i litra a. En enhed betegner en mindre del af et kraftvarmeværk, hhv. et varmeværk, hvor der gennemføres en kraftvarmeproces. Betegnelsen skal ses i sammenhæng med definitionerne på den nye beregningsmetode i bilag III. PR\ doc 23/62 PE

24 Ændringsforslag 35 Artikel 3, litra s (s) Ved "kraftvarmeværk" forstås et værk, der består af en eller flere kraftvarmeproduktionsenheder. Et kraftvarmeværk kan omfatte enheder, der kun kan producere enten el eller varme. Produktion fra sådanne enheder betragtes i dette direktiv ikke som kraftvarme. (s) Ved "kraftvarmeværk" forstås et værk, der hovedsagelig er bestemt til kraftvarmeprocesser efter definitionen i litra a. Et "kraftvarmeværk" kan også omfatte enheder, hvor der produceres enten el eller varme. Produktion fra sådanne enheder betragtes i dette direktiv ikke som kraftvarme. Værk betegner et større anlæg, hhv. et varmekraftværk, der kan bestå af flere enheder. Denne forskel i forhold til enhed bliver først helt tydelig gennem denne nyformulering af definitionen. Denne betegnelse skal ses i overensstemmelse med definitionen på den nye beregningsmetode i bilag III. Ændringsforslag 36 Artikel 3, litra t (t) Ved "nye kraftvarmeproduktionsenheder" forstås kraftvarmeproduktionsenheder, der sættes i drift den 1. januar 2004 eller senere. udgår Definitionen på "nye" og "bestående" kraftvarmeproduktionsenheder er ikke længere nødvendig for anvendelse af direktivet og beregningsmetoden i bilag II og III. Ændringsforslag 37 Artikel 3, litra u (u) Ved "bestående kraftvarmeproduktionsenheder" forstås kraftvarmeproduktionsenheder, der er sat i drift inden den 1. januar udgår Definitionen på "nye" og "bestående" kraftvarmeproduktionsenheder er ikke længere nødvendig for anvendelse af direktivet og beregningsmetoden i bilag II og III. PE /62 PR\ doc

25 Ændringsforslag 38 Artikel 4, stk Senest to år efter direktivets ikrafttræden sikrer medlemsstaterne, at det kan garanteres, at elektricitet fra kraftvarmeproduktionsenheder faktisk er produceret i sådanne enheder, jf. definitionen i dette direktiv, efter objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, som fastsættes af de enkelte medlemsstater. Medlemsstaterne sørger for, at der efter anmodning udstedes oprindelsesgarantier for sådan elektricitet. 1. Senest et år efter direktivets ikrafttræden sikrer medlemsstaterne, at det kan garanteres, at elektricitet fra kraftvarmeproduktionsenheder faktisk er produceret i sådanne enheder, jf. definitionen i dette direktiv, efter objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, som fastsættes af de enkelte medlemsstater. Medlemsstaterne sørger for, at der efter anmodning udstedes oprindelsesgarantier for sådan elektricitet. Et år efter direktivets ikrafttræden kan betragtes som tilstrækkeligt til at dokumentere oprindelsen. Derudover er det vigtigt, at Parlamentet giver et klart tegn, for så vidt angår en ambitiøs tidsplan for opfyldelse af målet om at fremme kraftvarme og at øge andelen i EU. Ændringsforslag 39 Artikel 4, stk Senest et år efter direktivets ikrafttræden udpeger medlemsstaterne et eller flere kompetente organer, der er uafhængige af elproduktions- og eldistributionsaktiviteter, til at overvåge udstedelsen af de i stk. 1 omhandlede oprindelsesgarantier. Medlemsstaterne eller de kompetente organer indfører ordninger, der kan sikre, at oprindelsesgarantierne er korrekte og pålidelige, og de redegør i den i artikel 6, stk. 3, omhandlede rapport for de foranstaltninger, der er truffet til at sikre garantisystemets pålidelighed. 2. Senest seks måneder efter direktivets ikrafttræden udpeger medlemsstaterne et eller flere kompetente organer, der er uafhængige af elproduktions- og eldistributionsaktiviteter, til at overvåge udstedelsen af de i stk. 1 omhandlede oprindelsesgarantier. Medlemsstaterne eller de kompetente organer indfører ordninger, der kan sikre, at oprindelsesgarantierne er korrekte og pålidelige, og de redegør i den i artikel 6, stk. 3, omhandlede rapport for de foranstaltninger, der er truffet til at sikre garantisystemets pålidelighed. 6 måneder bør være tilstrækkeligt til at udpege et organ til at udstede oprindelsesgarantier, da der i denne forbindelse ikke er behov for nogen form for tilpasning af national ret. Desuden kan der i de fleste medlemsstater tages udgangspunkt i allerede eksisterende strukturer. Forkortelse af fristen til udpegning muliggør, at organet kan indlede sit arbejde hurtigt og dermed også en hurtigere garanti for udstedelse af oprindelsesgarantier for kraftvarme-el. PR\ doc 25/62 PE

26 Ændringsforslag 40 Artikel 4, stk. 3, led 3 - angive referenceværdierne for virkningsgraden ved separat el- og varmeproduktion samt kraftvarmeproduktionens virkningsgrad som omhandlet i artikel 5 udgår Med anvendelse af definitionen på kraftvarme i dette direktiv er der ikke behov for angivelse af referenceværdier. Ændringsforslag 41 Artikel 4 a (ny) Støtteordninger 1. Medlemsstaterne drager omsorg for, at støtte til kraftvarmeproduktion baseres på beregningsmetoden i bilag III, på baggrund af de foreliggende muligheder for at mindske energiforbruget ved hjælp af andre økonomisk fordelagtige foranstaltninger såsom forbedring af energieffektiviteten. 2. Med forbehold af traktatens artikel 87 og 88 vurderer Kommissionen anvendelsen af støtteordninger i medlemsstaterne, hvorefter kraftvarmeproducenter på grundlag af bestemmelser udstedt af de offentlige myndigheder modtager direkte eller indirekte støtte, som kunne virke begrænsende på handelen. Kommissionen undersøger, om disse ordninger bidrager til virkeliggørelsen af målene i traktatens artikel 6 og 174, stk Kommissionen forelægger i den i artikel 11 omhandlede rapport en veldokumenteret analyse af erfaringerne med anvendelsen og sameksistensen af de forskellige støtteordninger, der er omhandlet i stk. 2. Rapporten skal indeholde en vurdering af, i hvor høj grad PE /62 PR\ doc

27 (flytning af artikel 7 med ændringer) det er lykkedes ved hjælp af støtteordningerne at fremme brug af højeffektiv kraftvarmeproduktion gennem udnyttelse af de i artikel 6 omhandlede nationale potentialer, herunder ordningernes omkostningseffektivitet. Rapporten skal endvidere redegøre for, i hvilken udstrækning støtteordningerne har medvirket til at skabe stabile betingelser for investeringer i kraftvarmeproduktion. Flytningen af artikel 7 skal sikre, at direktivet bliver lettere forståeligt og lettere læseligt. Flytningen sikrer, at artiklen, der sigter mod fremme af kraftvarmeproduktion gennem foranstaltninger i medlemsstaterne, placeres i en sammenhæng og ikke separat i direktivet. Ændringerne er understreget i teksten: Beregningsmetoden i bilag III sikrer, at kun effektive kraftvarmeværker også betegnes som sådanne. Anførelsen af behovet for nyttevarme som støttekriterium bliver overflødig ved korrekt anvendelse af definitionen og beregningsmetoden, for kun en proces, hvor der samtidig produceres nyttevarme og el, defineres som kraftvarmeproduktion. Udnyttes varmen ikke, er der i henhold til definitionen ikke tale om kraftvarmeproduktion, og elproduktionen vil ikke være støtteberettiget. Ændringsforslag 42 Artikel 4 b (ny) Spørgsmål vedrørende elforsyningsnettet 1. Uden at elforsyningsnettets pålidelighed og sikkerhed reduceres, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at transmissions- og distributionsnetoperatørerne inden for deres område garanterer transmission og distribution af elektricitet fra kraftvarmeproduktion. 2. Medlemsstaterne skaber en retlig ramme eller pålægger transmissions- og distributionsnetoperatører at udarbejde og offentliggøre standardregler for, hvem der skal bære omkostningerne ved tekniske tilpasninger, f.eks. nettilslutninger og netforstærkninger, der er nødvendige for PR\ doc 27/62 PE

28 integreringen af nye producenter, der leverer elektricitet fra kraftvarmeproduktion til nettet. Medlemsstaterne skaber en retlig ramme eller pålægger transmissions- og distributionsnetoperatører at udarbejde og offentliggøre standardregler for fordelingen af omkostningerne ved systeminstallationer, f.eks. nettilslutninger og netforstærkninger, mellem alle de brugere af nettet, som drager nytte heraf. Fordelingen skal gennemføres ved hjælp af en ordning, der baseres på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, hvori der tages hensyn til de fordele, som såvel oprindeligt og senere tilknyttede producenter som transmissions- og distributionsnetoperatører har af tilslutningerne. Reglerne skal bygge på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, i hvilke der navnlig tages hensyn til samtlige omkostninger og fordele i forbindelse med de pågældende producenters tilslutning til nettet. Reglerne kan give mulighed for afvigende typer tilslutning. 3. Medlemsstaterne kan kræve, at transmissions- og distributionsnetoperatørerne helt eller delvis bærer de i stk. 2 omhandlede omkostninger. 4. Det skal pålægges transmissionsog distributionsnetoperatører at forelægge nye producenter, der ønsker at blive tilsluttet, et omfattende og detaljeret skøn over, hvad tilslutningen vil koste. 5. Medlemsstaterne sikrer, at opkrævningen af transmissions- og distributionsafgifter ikke diskriminerer elektricitet fra kraftvarmeproduktion. Medlemsstaterne opstiller om nødvendigt en retlig ramme eller kræver, at transmissions- og distributionsnetoperatørerne sikrer, at PE /62 PR\ doc

29 afgifterne for transmission og distribution af elektricitet fra kraftvarmeværker afspejler de omkostningsfordele, der kan opnås som følge af værkets tilslutning til nettet. Sådanne omkostningsfordele kan hidrøre fra direkte brug af lavspændingsnettet. 6. Medmindre kraftvarmeproducenten er privilegeret kunde i henhold til national lovgivning, jf. artikel 17, stk. 2, i direktiv 96/92/EF, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at køb af elektricitet til erstatning for eller supplering af elproduktionen finder sted på grundlag af offentliggjorte tariffer og betingelser og forpligtelser. Sådanne tariffer og betingelser og forpligtelser fastsættes eller godkendes af en uafhængig regeludstedende myndighed efter objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier, inden de træder i kraft. 7. Medlemsstaterne udpeger et eller flere kompetente organer, som kan være en uafhængig regeludstedende myndighed, til at overvåge og opstille benchmarks for de tariffer og betingelser og forpligtelser, der tilbydes til kraftvarmeproducenter ved køb af elektricitet til erstatning eller supplering og ved salg af overskudsel. Organet offentliggør hvert tredje år en rapport med en sammenfatning af sine vurderinger, første gang tre år efter direktivets ikrafttræden. Rapporten sendes til Kommissionen. 8. Medlemsstaterne skaber i særdeleshed lettere adgang til forsyningsnettet for elektricitet, der produceres i kraftvarmeenheder på grundlag af vedvarende energikilder og værker med en kapacitet på mindre end 1 MWe. PR\ doc 29/62 PE